Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1."

Transkript

1 Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den Kl. 14:00 Mødelokale 1, Svendborgvej 135, V. Skerninge Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Mogens Johansen, Jens Munk, Steen Gundertofte, Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno Hansen, Christian Kaastrup, Jørn Jensen Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Status vedr. vindmøller...1

2 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 07/2397 Beslutningstema: Kultur og Planlægning Godkendelse af Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Sagsfremstilling: Overskuddet fra parkeringsindtægterne er øremærket til byens rum og pladser, herunder parkering. Det er besluttet, at der på baggrund af en samlet strategi- og handleplan for bymidten skal ske en gradvis udvikling af parkeringsfaciliteterne. Som grundlag for planen er der foretaget en række undersøgelser af de nuværende forhold samt analyseret på det fremtidige behov for parkeringspladser, -parkeringsmuligheder samt den byarkitektoniske konsekvens af indpasning af parkeringsanlæg. Der er afholdt møde med en række interessenter, som har ytret sig i forhold til placering af nye parkeringsanlæg, samarbejds- og finansieringsløsninger samt takstpolitikker. Et foreløbigt forslag til planen har været sendt i høring hos Svendborg Handelsstandsforening, Svendborg Erhvervsråd og Erhvervsudvalget. Den samlede forundersøgelse og høringssvarene danner grundlag for rapporten Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg bymidte. Ud over baggrundsmateriale og forslag til Handlingsplan indeholder rapporten beskrivelser og anbefalinger vedrørende: Parkeringshus/anlæg Adfærdsregulerende virkemidler Udvikling af byens rum og pladser Finansiering Parkeringsfond Høringssvar fra handelsstandsforeningen og erhvervsrådet indgår som bilag. Handlingsplanen tager udgangspunkt i et vurderet parkeringsbehov indenfor en tidshorisont på år på nye parkeringsbåse. Nye parkeringsanlæg Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side prioriterer projektgruppen ideen om, at etablere et parkeringshus på den kommunale grund på hjørnet af Skolegade (vest) og Bagergade. Som supplement beskrives konsekvenserne af en placering ved Hulgade. Der foretages ikke yderligere beskrivelser vedrørende placeringer ved Skolegade vest Dronningemaen - boldbanerne og badmintonhallen, ved Dronningegården og ved Voldgade - øst og vest. Som en midlertidig løsning etableres 92 parkeringspladser på den tidligere del af Nyborgvej. Adfærdsregulerende virkemidler Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side forbedres udnyttelsen af de eksisterende parkeringsarealer via optimering af indretningen af eksisterende parkeringsarealer, tidsrestriktioner, afgifter, licenser, brug af private, reserverede pladser, informationssystemer og kontrol. Tidsrestriktioner Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 17 ændres 1

3 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den det samlede parkeringsudbud fra: (63%) til (69%) korttidsparkeringsbåse (37%) til 870 (31%) langtidsparkeringsbåse. Flere korttidspladser vil forbedre faciliteterne for indkøbs- og ærindeparkanterne. Pendlerne henvises til mere perifere parkeringsarealer. Afgifter Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 20 udvides takstzonen, som inddeles i Zone 1 med 270 båse og Zone 2 med i alt p-båse. Der vil restere p-båse uden afgift. Afgiften indenfor Zone 1 sættes op, alternativt indføres progressive afgifter - se side 22. Licenser Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 23 indføres beboerlicenser og erhvervslicenser indenfor Zone 2. Pendlere og håndværkere gives mulighed for at købe parkeringskort indenfor Zone 2. Private, reserverede pladser Kommunen tager initiativ til en drøftelse med private parkeringsejere, dels for at tilknytte pladserne til det kommunale informations- og p-søgesystem, dels at harmonisere taksterne. Parkeringssøgesystemet tydeliggøres og videreudbygges Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 24 forbedres fremkommeligheden og informationen på P-søgeringen i forhold til de enkelte p-pladsers beliggenhed, kapacitet og belægningsgrad så den p-søgende trafik tilskyndes til at benytte P-søgering og den korteste adgangsvej. Det nuværende p-søgesystem er nedslidt, erstattes og videreudbygges efter en samlet plan for dynamisk skiltning. Udviklingsplan for byens rum og pladser Nye parkeringsanlæg lokaliseres så tæt på p-søgeringen som muligt med henblik på i højere grad at trafikfredeliggøre bymidten. Parkeringen på Torvet og Ramsherred nedlægges således, at arealet kan overgå til rekreativ anvendelse, såsom udeservering, udstillinger, stadepladser, ophold og leg. I et samarbejde med Realdania pågår en forundersøgelse vedrørende en række forhold om byrummene og bylivet, primært i overgangszonen mellem bymidte og havn. Opgaven afsluttes december 2008 med forslag til en strategiplan for udvikling af byens rum. Når forundersøgelsen om byens rum er udarbejdet i december 2008 gøres status og på det foreliggende grundlag foretages en prioritering for udviklingen af byens rum og pladser, herunder en eventuel videreudvikling af parkeringsfaciliteterne efter en fordelingsnøgle mellem de to indsatsområder. Finansiering Der opstilles en række principper for finansielle løsningsmodeller for et parkeringshus med vurderinger af fordele og ulemper. Modellerne drøftes på mødet og der træffes beslutning om grundlaget for yderligere udredning af en finansieringsløsning. Forslag til strategi- og handlingsplanens side 6-7 indeholder en samlet aktivitets- og økonomioversigt (udgifter og indtægter). Parkeringsvedtægt Vedtægter for P-fonden i Svendborg Kommune 2008 er revideret i januar. Strategiplanen refererer til sammenlignelige kommuners vedtægter. Det foreslås, at vedtægten suppleres med krav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri. 2

4 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Tidsplan Når der er truffet beslutning om finansieringsmodel for etablering af et parkeringshus vil administrationen opstille modeller for den videre proces, herunder forslag til udbudsform, eventuel arkitektkonkurrence, udarbejdelse af lokalplan m.v. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilken finansieringsmodel der vælges, og hvorvidt modellen viser sig realiserbar. Lovgrundlag: Planloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at etablering af parkeringshus foretages ved privat finansiering, forslag til Handlingsplan godkendes på grundlag af følgende principper: Nye parkeringsanlæg Direktionen indstiller, at et parkeringshus i Voldgade fremmes. Det sker uagtet, at der i rapporten anbefales etablering af et parkeringshus ved Skolegade/Bagergade. Baggrunden er et ønske om at sikre et maksimalt antal pladser i børnepasningen. Det bemærkes, at den indstillede løsning indebærer, at der beslaglægges eksisterende parkeringspladser i etableringsfasen. Som supplement foretages der en nærmere vurdering af etablering af p-hus ved Hulgade. Handlingsplanen tilrettes i overensstemmelse med denne ændring. Adfærdsregulering Eksisterende parkeringsarealer reguleres via optimering af eksisterende indretning af parkeringsarealer, tidsrestriktioner, afgifter, licenser, brug af private, reserverede pladser, informationssystemer og kontrol. - Det samlede parkeringsudbud ændres til en højere andel korttidsparkeringsbåse - Takstzonen udvides og inddeles i Zone 1 og Zone 2 - Afgiften i Zone 1 forhøjes og der indføres afgift i Zone 2 - Der indføres beboerlicenser og erhvervslicenser inden for Zone 2 - Pendlere og håndværkere gives mulighed for at købe parkeringskort inden for Zone 2 - Kommunen tager initiativ til en drøftelse med private parkeringsejere, dels for at tilknytte pladserne til det kommunale informations- og p-søgesystem, dels at harmonisere taksten. - Fremkommeligheden og informationen på P-søgeringen forbedres i forhold til de enkelte p-pladsers beliggenhed, kapacitet og belægningsgrad, så den p-søgende trafik tilskyndes til at benytte P-søgering og den korteste adgangsvej. Det nuværende p-søgesystem erstattes og videreudbygges efter en samlet plan for dynamisk skiltning. - når der er skabt erstatning for parkeringspladser på Torvet og Ramsherred nedlægges pladserne her for at overgå til rekreativ anvendelse. Områdets fremtidige, konkrete anvendelse, herunder om det er muligt at anvende pladserne som fleksibelt parkeringsareal, fastlægges i forbindelse med politisk behandling af forslag til en strategiplan for byens rum og pladser. Når forundersøgelsen om byens rum er udarbejdet i december 2008 gøres status og på det foreliggende grundlag foretages en prioritering for udviklingen af byens rum og pladser, herunder parkering efter en fordelingsnøgle mellem de to indsatsområder, 3

5 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den at parkeringsvedtægten suppleres med krav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri. Bilag: Rapport_H-lavformat med forside.pdf Beslutning i Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning den : Forslag til handlingsplan indstilles med følgende supplement: Som beskrevet i Handlingsplan for parkering kan Skolegade løse det fremtidige parkeringsbehov, da den rummer indtil 500 nye pladser. Denne løsning kan opfylde det politiske ønske om at gøre Torvet og Ramsherred bilfrit, som senest skal ske samtidig md indvielsen af parkeringsanlægget i Skolegade. Derfor betyder det samtidig nedlæggelse af 105 pladser, og der vil således være en samlet vækst på op til 400 pladser. Denne løsning er den mest optimale i forhold til P-søgningen, og der er ikke væsentlige bevaringsmæssige kvaliteter at tage hensyn til. Det er derfor denne løsning, der fremmes. Af hensyn til antallet af pladser i daginstitutionerne, realiseres løsningen når der er etableret erstatningspladser for Børnely. Dette er planlagt til januar Det foreslås, at der foretages en nærmere undersøgelse af mulighederne for at finansiere anlægget ved hjælp af en OPP-konstruktion, privat finansiering eller et kommunalt/privat P- selskab. Som supplement til denne model kan der arbejdes med et privat finansieret parkeringshus i Voldgade. Ved privat finansiering forudsættes, at P-pladserne er til offentlig anvendelse, samt at takstpolitik, åbningstider og søgesystem er harmoniseret med krav for øvrige offentlige kommunale P-pladser. Herudover tiltrædes afsnittet om adfærdsregulering. Bruno Hansen (SF) kan ikke støtte en udvikling af bymidten mod vest med P-hus og erhvervskompleks i Voldgade. Jesper Kiel (EL) kan ikke støtte indstillingen, da man ikke som handlingsplanen lægger op til, ønsker at udvide antallet af P-pladser. Enhedslisten ønsker ikke P-hus i Voldgade. I stedet ønsker Enhedslisten at nedbringe biltrafikken gennem: Styrkelse af den kollektive trafik. Forbedring af forholdene for cyklister i midtbyen og ved indfaldsvejene. Understøttelse af en delebilsordning med el-biler. Enhedslisten kunne heller ikke støtte en privatfinansiering af eventuelle P-huse. Enhedslisten støtter dog parkeringshus i Hulgade eller et p-hus på Skolegade, som lukker Skolegade, som erstatning for p-pladser på Torvet og Ramsherred. Enhedslisten ville hellere have haft belyst mulighederne for at bygge p-hus på den nuværende Skolegade, som derved skulle lukkes. Et projekt kunne etableres, inden Børnely nedlægges. Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. 4

6 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Status vedr. vindmøller 08/18102 Beslutningstema: Vindmøller Sagsfremstilling: Orientering om status på vindmøller Indstilling: Forelægges til efterretning Beslutning i Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning den : Godkendt. Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. 5

7 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Underskriftsblad: Flemming Madsen Mogens Johansen Steen Gundertofte Niels Høite Hansen Per Ulrik Jørgensen Christian Kaastrup Jesper Kiel Jens Munk Morten S. Petersen Ulrik Sand Larsen Bruno Hansen Jørn Jensen 6

8 Bilag: 1.1. Rapport_H-lavformat med forside.pdf Udvalg: Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning Mødedato: 05. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86523/08

9 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte April 2008

10

11 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND 3 2 FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Anlægsudgifter Driftsindtægter og -udgifter Finansieringsmuligheder Tidsplan 9 3 NUVÆRENDE PARKERINGSFORHOLD I SVENDBORG BYMIDTE 10 4 FREMTIDIGT PARKERINGSBEHOV 13 5 MULIGHEDER FOR AT FORBEDRE BYMIDTENS UDBUD AF P-PLADSER Overordnet trafikbetjening af parkeringspladser Regulering af eksisterende parkeringspladser Nye parkeringsanlæg 25 6 UDVIKLINGSPLAN FOR BYENS RUM OG PLADSER 34 7 FINANSIERING Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund Privat finansieret p-anlæg på kommunal grund, evt. med forkøbsret/tilbagekøbsret Privat finansieret p-anlæg på privat grund 37

12 2 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 7.4 P-anlæg finansieret af kommunalt/privat selskab OPP-vurdering af P-huse i Aalborg Kommune 40 8 PARKERINGSFOND Generelt Takster Parkeringskrav Cykelparkering 47 9 TIDLIGERE GENNEMFØRTE PARKERINGSANALYSER SUPPLERENDE PARKERINGSANALYSER UDFØRT I Belægningsprocenter Parkeringstid Formål med parkeringen Hyppighed af besøg i Bymidten Årsag til valg af parkeringsplads Søgetid efter en ledig parkeringsplads Opfattelse af kvalitet, takstpolitik og beliggenhed af parkeringspladser Bopæl 77 BILAG A: MINIWORKSHOP MED ERHVERVSREPRÆSENTANTER BILAG B: HØRINGSSVAR FRA SVENDBORG HANDELSSTANDSFORENING OG SVENDBORG ERHVERVSRÅD

13 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 3 1 BAGGRUND Svendborg Byråd besluttede i 2003 at overskuddet fra parkeringsindtægterne målrettes byens rum og pladser, herunder et eventuelt parkeringshus. I forlængelse heraf har Byrådet den 29. januar besluttet: at der på grundlag af samlet strategi- og handleplan for bymidten sker en gradvis udvikling, herunder af parkeringsfaciliteterne, at potentialet for byfortætning indgår i strategi- og handleplanen, at en aktuel aflastning sker omkring Voldgade, Hulgade og/eller Dronningemaen, så et anlæg kan ibrugtages i 2008, at forslag til en takstpolitik, herunder udvidelse af takstzone samt differentiering af afgifterne, tages op, når der er skabt klarhed over udbygningen. Takstpolitikken baseres på at afgifterne differentieres efter placering i bymidten, og evt. efter hvor lang tid den enkelte bil optager pladsen samt abonnementsordninger og licenser, at der udformes forslag til finansieringsmodeller, herunder: o kommunal finansiering eventuelt ved salg af kommunalt areal og via p-indtægter og/eller låneoptagning, o hel eller delvis finansiering via private investorer. at der føres dialog med interessenter og indledes forhandling med potentielle investorer med henblik på en afklaring af potentialet for privat finansiering. Der er ikke i Byrådsbeslutningen taget stilling til spørgsmålet om finansiering. På baggrund af ovennævnte har Svendborg Kommune nedsat en projektarbejdsgruppe bestående af følgende deltagere: Marianne Christiansen (formand), Kultur og Planlægning Klaus Johannessen, Kultur og Planlægning Erik Stoumann, Miljø og Teknik Bente Hansen, Miljø og Teknik Jens Otto Kromann, Økonomi Til projektarbejdsgruppen har der været knyttet følgende repræsentanter fra rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro: Ole Sørensen og Susanne Unn Weihe. Denne rapport er udarbejdet af Grontmij Carl Bro i tæt samarbejde med projektarbejdsgruppen.

14 4 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 2 FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Anlægsudgifter På baggrund ad de i kap. 5 opstilede muligheder for at forbedre Bymidtens udbud af parkeringspladser kan der opstilles følgende forslag til handlingsplan: 1. Nye parkeringsanlæg Etablering af nyt parkeringsanlæg på hjørnet af Skolegade og Bagergade med tilslutning af adgangsvej til Skolegade Evt. etablering af et supplerende parkeringsanlæg ved Hulgade. 2. Videreudbygning/regulering af P-søgering Kanalisering og udbygning af krydset Johannes Jørgensens Vej / Tinghusgade / Vestergade / Viebæltet Etablering af cykelstier på Dronningemaen Fornyelse af signalregulering i krydset Jernbanegade / Valdemarsgade Fornyelse af signalregulering i krydset Vestergade / Voldgade Skiltning af P-søgeringens forløb i krydsene Johannes Jørgensens Vej / Tinghusgade / Vestergade / Viebæltet, Dronningemaen / Todbodvej, Jernbanevej / Valdemarsgade og Vestergade / Vildgade Ombygning og signalregulering af krydset Dronningemaen / Skolegade samt flytning af adgangsvejen til p-pladsen bag Dronningegården til Skolegade samtidig med at den nuværende adgangsvej fra Dronningemaen lukkes. 3. Indretning af eksisterende p-pladser Ombygning og afstribning af Stenpladsen Ombygning og afstribning af nedlagt del af Nyborgvej ved havnen 4. Tidsrestriktioner Ændring af ca. 205 parkeringsbåse fra langtids- til korttidsparkering Ændring af ca. 50 parkeringsbåse fra korttids- til langtidsparkering 5. Afgiftsbelagt parkering Udvidelse af afgiftszonen med i alt parkeringsbåse samt etablering af 2 afgiftszoner med 270 parkeringsbåse i zone 1 og parkeringsbåse i zone 2. Progressiv afgift i zone 1 (8 kr. for 1. time, 10 kr. for 2. time og 12 kr. for 3. og efterfølgende timer). Afgift på 5-7 kr. i zone 2. Udstedelse af licenser (gældende for afgiftszone 2) til bl.a. beboere og erhvervsdrivende med adresse indenfor afgiftzonen samt til håndværkere, pendlere og gæster med adresse uden for zonen

15 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 5 6. Informationssystemer Udbygning af det dynamiske p-infosystem Det samlede forslag til handlingsplan er vist på den følgende side. Det skal bemærkes, at det ikke er alle aktiviteter, som er indbyrdes afhængige. Såfremt aktivitet 5 vedr. udvidelse af den afgiftsbelagte parkering gennemføres før eller samtidig med aktivitet 4 vedr. ændring af langtidsparkering til korttidsparkering bortfalder aktivitet 4, da alle afgiftsbelagte pladser i princippet kan benyttes til både korttids- og langtidsparkering. Aktivitet 4 kan imidlertid gennemføres her og nu, da det kun er forbundet med en minimal anlægsudgift at ændre skiltningen på de berørte pladser. Det er heller ikke alle tiltag under aktivitet 2, som er nødvendige reguleringer i forbindelse med gennemførelse af øvrige aktiviteter; men de bidrager alle i mindre eller højere grad til forbedring af serviceniveauet for de parkeringssøgende.

16 6 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Anlægsoversigt Id Lokalitet Beskrivelse Udgift mio. kr Nye Parkeringsanlæg 1.1 Skolegade / Bagergade (matr. 98) P-hus i 4 etager med plads til 420 biler 90,00 45,00 45, Evt. supplerende p-anlæg i Hulgade P-hus i 3 etager med plads til 155 biler 68,00 34,00 34,00 2 Videreudbygning/regulering af P-søgering 2.1 Joh. Jørgensens Vej/Tinghusgade/Vestergade/Viebæltet Kanalisering og udbygning af kryds 9,50 0,50 4,50 4, Dronningemaen Etablering af cykelsti på strækning 17,50 0,50 3,00 12,00 2, Jernbanegade/Valdemarsgade Fornyelse af signalregulering af kryds 0,75 0, Vestergade/Voldgade Fornyelse af signalregulering af kryds 0,75 0, Joh. Jørgensens Vej/Thinghusgade/Vestergade Viebæltet Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Dronningemaen/Toldbodvej Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Jernbanevej/Valdemarsgade Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Vestergade/Voldgade Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Dronningemaen/Skolegade mv. Ombygning og signalregulering af kryds mv. 6,00 6,00 3 Indretning af eksisterende p-pladser 3.1 Stenpladsen Ombygning og afstribning 0,05 0, Nedlagt del af Nyborgvej ved havnen Ombygning og afstribning 0,05 0,05 4 Tidsrestriktioner 4.1 Bagergade Ændring af langtids-p til korttids-p 0,01 0, Bag Dronningegården Ændring af langtids-p til korttids-p 0,01 0, Voldgade Vest Ændring af langtids-p til korttids-p 0,01 0,01 5 Afgiftsbelagt parkering 5.1 Generelt Information og skiltning vedr. nye p-zoner 0,05 0, Bagergade Opsætning af p-automater 0,01 0, Bag Dronningegården Opsætning af p-automater 0,01 0, Voldgade Vest Opsætning af p-automater 0,01 0,01 6 Informationssystemer 5.1 Generelt Udbygning af dynamisk p-infosystem 5,10 0,10 5,00 Anlægsudgifter totalt ekskl. nye parkeringsanlæg 39,85 0,23 6,12 14,25 17,25 2, og 1.2 er inkl. udgifter til genhusning/grundkøb. De 2 poster er ikke medregnet i det samlede beløb, da andre finansieringsformer end ren kommunal finansiering kan være aktuelle 2.1 og 2.2 er projekter som tidligere har været fremlagt af forvaltningen 2.3 er en del af udskiftningsprogrammet og er med i investeringsoversigten.

17 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 7 Driftsoversigt Id Lokalitet Beskrivelse I alt mio. kr Administration af p-afgifter inkl. drift af automater mv. Indtægter 31,50 3,90 6,10 6,70 7,40 7, Administration af p-afgifter inkl. drift af automater mv. Udgifter (3,25) (0,60) (0,60) (0,65) (0,70) (0,70) Nettodriftsindtægter 28,25 3,30 5,50 6,05 6,70 6, Driftsindtægter og -udgifter Det nuværende afgiftssystem gav i 2007 med parkeringsafgift på 7 kr. i timen en årlig indtægt (ekskl. ekstraordinære poster) på 3,4 mio. kr. I samme periode beløb udgifterne til udstyr og lønninger sig til 0,6 mio. kr., hvilket resulterede i et overskud på 2,8 mio. kr. svarende til, at de i alt 630 afgiftsbelagte p-båse i gennemsnit genererede et årligt overskud på ca. kr ,-. I forbindelse med forhøjelsen af parkeringsafgiften til 8 kr. i timen i 2008 forventes en p-bås i gennemsnit at generere et overskud på ca. kr Sættes den fremtidige afgift til i gennemsnit 10 kr. på de 270 p-båse i zone 1 og til 6 kr. på p-båse i zone 2 (1.450 eksisterende p- båse p-båse i et nyt p-anlæg) vil det årlige overskud med en uændret belægningsgrad beløbe sig til ca. 8,7 mio. kr. På kort sigt må belægningsprocenten dog forventes at falde efter udvidelse af takstzonen, da især en del af pendlerne vil søge længere ud til de afgiftsfrie pladser. Overskuddet forventes på denne baggrund at beløbe sig til 6,5-7,0 mio. kr. Et sådant overskud vil kunne forrente og afdrage et lån på mio. over 25 år (rente 5 % p.a.). 2.3 Finansieringsmuligheder Som mulige finansieringskilder kan der i den aktuelle situation peges på følgende (se endvidere kap. 7 vedr. finansieringsmuligheder): Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund Kommunen har pt. ikke automatisk lånemulighed til anlægsudgifter til p-anlæg. Det betyder, at anlægsudgiften i første omgang skal finansieres af kommunekassen, da kommunen ikke har en ledig låneramme i denne størrelsesorden. Der kan søges lånedispensation hos Velfærdsministeriet, men en opnåelse heraf skønnes ikke umiddelbart at være sandsynlig. Dette peger på, at der bør søges efter alternative finansieringsformer.

18 8 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Privat finansieret p-anlæg på (lejet) kommunal grund Selv om finansieringen foretages af private, er det opfattelsen at anlægsudgiften også her vil belaste kommunens låneramme, hvorfor problemstillingen kan sidestilles med kommunal finansiering jf. ovenfor. Endvidere skal moms- og skattereglerne undersøges nærmere. Privat finansieret p-anlæg på privat grund Denne model vil ikke påvirke kommunens økonomi/låneramme. Spørgsmålet er her, hvilke betingelser/forudsætninger der skal til for at det vil være attraktivt for en privat investor. Eksemplet fra Aalborg (jf. kap 8.6) peger på, at en privat investor vil lægge stor vægt på mulighederne for også at kunne etablere anden indtægtsgivende virksomhed på grunden (kontorudlejning, butiksdrift mv.) P-anlæg finansieret af fælles kommunalt/privat p-selskab Såfremt denne mulighed ønskes belyst, kræver det en nærmere konkret undersøgelse af konstruktion samt lovgrundlag herfor, herunder lånebekendtgørelsen. Endvidere skal moms- og skatteregler ligeledes undersøges konkret. OPP-konstruktion. Denne konstruktion kræver ligeledes en nærmere vurdering med hensyn til konstruktion, moms og skat samt lånebekendtgørelse. En særlig mulighed kan være at søge Velfærdsministeriets lånepulje til OPP-formål. Opmærksomheden skal dog også henledes på, at projektet kræver en vis størrelse for overhovedet at være interessant for en OPP-konstruktion. Forrentning og afskrivning af kommunalt finansieret p-anlæg Som det fremgår af kap. 2.2 vil det forventede overskud fra den afgiftsbelagte parkering kunne forrente og afdrage et lån på mio. over 25 år. Såfremt hele overskuddet blev anvendt til forrentning og afskrivning af et p-hus, som ikke yderligere måtte belaste Kommunen økonomisk, vil der med de i denne rapport foreslåede takster netop være råd til f.eks. et p-hus med 420 pladser på hjørnet af Skolegade og Bagergade. I denne beregning er der ikke taget højde for finansiering af de øvrige anlæg i handlingsplanen, herunder etablering af cykelstier langs Dronningemaen, udbygning af dynamisk p-infosystem mv. Fordeling af midler mellem parkeringsanlæg og byens rum og pladser Det er imidlertid ikke hele overskuddet fra den afgiftsbelagte parkering, som umiddelbart kan indgå i finansieringen af et nyt p-anlæg, idet Byrådet i 2003 besluttede, at overskuddet skal målrettes byens rum og pladser, herunder et eventuelt parkeringshus. Der er ikke i denne rapport taget stilling til, hvordan en sådan fordeling mellem de to formål kunne foretages; men det foreslås at en sådan fordelingsnøgle opstilles, når forundersøgelsen om byens rum og pladser foreligger i december Finansiering af handlingsplanens parkeringsanlæg ved Skolegade/Bagergade og Hulgade Det foreslås, at der foretages en nærmere undersøgelse af mulighederne for at finansiere p-anlægget ved Skolegade/Bagergade ved hjælp af en OPP-konstruktion eller et kommunalt/privat p-selskab. Samtidig undersøges mulighederne for at finansiere p-anlægget ved Hulgade ved privat investor.

19 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Tidsplan Som det fremgår af handlingsplanen vil aktiviteterne under pkt. 2-6 alle kunne gennemføres inden for en relativ kort tidshorisont. Ved ændring af tidsrestriktioner vil det her og nu være muligt at øge udbudet af p-båse til bymidtens kunder og besøgende. Etablering af et eller flere nye parkeringsanlæg vil derimod kræve en længere planlægnings-, projekterings- og udførelsesperiode, således at det tidligst skønnes muligt at kunne ibrugtage et nyt p-anlæg i Når Byrådet har truffet beslutning om valg af finansieringsmodel for etablering af et parkeringshus vil der kunne opstilles en mere præcis tids- og aktivitetsplan for den videre proces, herunder forslag til udbudsform, eventuel arkitektkonkurrence, udarbejdelse af lokalplan m.v.

20 10 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 3 NUVÆRENDE PARKERINGSFORHOLD I SVENDBORG BYMIDTE Der er i dag ca offentligt tilgængelige p-pladser i Svendborg Bymidte. Pladserne fordeler sig som følger på dels afgiftsbelagte p-båse og p-båse uden afgift, dels på p-båse med henholdsvis korttids- og langtidsparkering: P-båse med afgift P-båse uden afgift P-båse med korttidsparkering P-båse med langtidsparkering Antal Andel 23 % 77 % 63 % 37 %

21 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 11 Figur 3.1: Antal P-båse fordelt på pladser med henholdsvis korttids- og langtidsparkering

22 12 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Figur 3.2: Antal P-båse fordelt på henholdsvis pladser med afgift og pladser uden afgift

23 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 13 4 FREMTIDIGT PARKERINGSBEHOV Det fremtidige parkeringsbehov afhænger af både den fremtidige udvikling i detailhandlen, omfanget af offentlige funktioner, antallet af boliger og arbejdspladser i Bymidten og det nuværende antal parkeringspladser. På baggrund af parkeringsanalysen skønnes det fremtidige parkeringsbehov indenfor en tidshorisont på år at kunne dækkes ved etablering af ét eller flere parkeringshuse med et samlet antal nye p-båse på I notatet Parkering i Svendborg Analyse af de fremtidige parkeringsbehov i Svendborg og vurdering af mulige placeringer af nye parkeringspladser er der foretaget en kortlægning af i alt 26 fremtidige projekter, der kan have indvirkning på trafikken og efterspørgslen på parkeringspladser. På baggrund af disse blev der foretaget en beregning af det parkeringsbehov, der skabes af den forventede udvikling med nye boliger, udvikling i detailhandelsstrukturen m.v. indenfor den kommende planperiode (- 2018). Beregningerne er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed i forhold til kommende projekters omfang og tidshorisont. Det samlede udviklingsgenererede merbehov for parkeringsbåse blev beregnet til I dette tal indgår ikke omdannelsesprojektet for Svendborg havn, idet det er forudsat, at det parkeringsbehov, som den fremtidige arealanvendelse indenfor området medfører, som udgangspunkt opfyldes indenfor arealet. Det skal understreges, at behovet for p-båse blev fastsat ud fra den registrerede meget høje belægningsprocent på de parkeringspladser, som indgår i det automatiske p-overvågningssystem. Den mere omfattende analyse af belægningsprocenterne i nærværende rapport viser, at der på mange pladser en del ledig kapacitet, hvorved det reelle behov som ovenfor nævnt skønnes til p-båse. Det beregnede parkeringsbehov kan benyttes til at give et skøn over behovet for nye parkeringspladser. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at der er behov for at nyetablere det samme antal parkeringspladser, idet parkeringsbehovet er en fleksibel størrelse, der afhænger af en række faktorer, herunder hvor nemt det er at finde en parkeringsplads, betalingspolitikken, samt den generelle udvikling i trafikken, der igen afhænger af samfundskonjunkturen, olieprisen osv. Endvidere kan parkeringsbehovet også nedbringes gennem den førte trafikpolitik, f.eks. ved forbedring af forholdene for cyklister og kollektivt rejsende. Det er ikke udelukkende antallet af p-pladser, der påvirker serviceniveauet. Placeringen af pladserne spiller en meget vigtig rolle, og bilistens oplevede serviceniveau afhænger bl.a., hvor nemt det er at finde en egnet p-plads. Der er dog forskellige kriterier for hvad god parkeringsservice er, bl.a. afhængig af turens formål. Ved indkøbsparkering i bymidten vægtes p-pladsens nærhed i forhold til butikkerne højt, og mange betaler gerne for denne nærhed. Omvendt prioriterer bilister med behov for pendlerparkering omkostningerne højere end gangafstanden.

24 14 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 5 MULIGHEDER FOR AT FORBEDRE BYMIDTENS UDBUD AF P-PLADSER Bymidtens udbud af parkeringspladser kan selvsagt forbedres ved etablering af nye p-anlæg; men udbuddet kan også påvirkes ved at ændre udnyttelsen af eksisterende parkeringspladser ved f.eks. indførelse af flere adfærdsregulerende foranstaltninger i form af parkeringsafgifter og parkeringsrestriktioner (tidsbegrænsning). Mens det normalt vil være forbundet med relativt store anlægsomkostninger at etablere nye p-anlæg i et fuldt udbygget byområde, vil de adfærdsregulerende foranstaltninger kunne gennemføres relativt hurtigt og med en begrænset anlægsudgift. I en situation, hvor den samlede belægningsprocent på Bymidtens parkeringspladser ikke overstiger 64 vil det på kort sigt være nærliggende at indføre flere adfærdsregulerende foranstaltninger med henblik på en bedre udnyttelse af de til rådighed værende parkeringspladser. Ved eksempelvis at skubbe pendlerparkeringen ud til Bymidtens periferi, vil centrale parkeringspladser kunne frigøres til indkøbsparkering. Herved vil de samme parkeringspladser kunne benyttes af 3-5 gange så mange biler i forbindelse med indkøbsparkering, hvor parkeringstiden er betydeligt kortere. 5.1 Overordnet trafikbetjening af parkeringspladser Med henblik på at forbedre tilgængeligheden til Bymidtens parkeringspladser og samtidig begrænse den parkeringssøgende trafik i Bymidtens gader foreslås en tydeliggørelse og evt. videreudbygning/regulering af P-søgeringen. P-søgeringen omfatter gaderne: Dronningemaen, Viebæltet, Vestergade, Valdemarsgade, Jernbanegade Klosterplads og Toldbodvej. Som de vigtigste adgangsveje er udpeget Vestergade, Johannes Jørgensensvej, Voldgade, Nyborgvej og Møllegade. Ved på P-søgeringen at forbedre fremkommeligheden og informationen om de enkelte parkeringspladsers beliggenhed, kapacitet og belægningsgrad vil den parkeringssøgende trafik kunne tilskyndes til i højere grad benytte P-søgeringen og den kortest mulige adgangsvej ind til de enkelte parkeringsanlæg frem for at belaste gaderne indenfor ringen. Ikke alle Bymidtens eksisterende parkeringspladser ligger i direkte tilknytning til P-søgeringen. For disse pladser skal den parkeringssøgende trafik vejledes til at benytte de gadestrækninger, som mindst belaster bymiljøet.

25 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 15 Figur 5.1: P-søgering og overordnede adgangsveje til P-søgering

26 16 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Ved etablering af nye parkeringspladser i form af parkeringshuse eller kældre er det af afgørende betydning, at disse anlæg lokaliseres så tæt på P-søgeringen som muligt. Af mulige midler til forbedring af fremkommeligheden på P-søgeringen kan nævnes: Kanalisering og udbygning af kryds Etablering af cykelstier, så cyklisterne ikke skal benytte kørebanen Etablering af signalregulerede kryds og samordning af disse. Af mulige midler til forbedring af informationen på P-søgeringen kan nævnes: Tydelig skiltning af P-søgeringens forløb, og hvor bilisten aktuelt befinder sig i dette forløb Udbygning af p-infosystemet med dynamisk skiltning af ledige parkeringsbåse på alle større pladser. 5.2 Regulering af eksisterende parkeringspladser Der er flere muligheder for at regulere udbuddet, anvendelsen og placeringen af eksisterende parkeringspladser. Som de væsentligste kan nævnes: Indretning af parkeringsarealer Tidsrestriktioner Afgiftsbelagt parkering Licenser Brug af private, reserverede pladser Informationssystemer Kontrol Indretning af parkeringsarealer En billig og effektiv måde at øge parkeringsdækningen er ved at se på indretningen af de eksisterende parkeringsarealer. Størrelsen og placeringen af parkeringsbåsene i forhold til hinanden har betydning for hvor effektivt arealet udnyttes. Ved at variere størrelsen af båsene og målrette pladserne til forskellige typer køretøjer, vil det flere steder være muligt at opnå flere

27 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 17 pladser på det samme areal. Der er dog også æstetiske hensyn, når man indretter parkeringsarealer. Træer og buske optager plads, men tilfører som grønt element kvalitet i bybilledet. Der er ikke i forbindelse med nærværende rapport foretaget en nærmere vurdering af mulighederne for at udnytte de eksisterende parkeringsarealer bedre. Det foreslås, at kommunens vejafdeling gennemfører en sådan vurdering Tidsrestriktioner Tidsbegrænsninger er den mest anvendte form for regulering af parkering, og benyttes både på offentligt og privat ejede parkeringspladser. Gennem tidsreguleringen kan man påvirke hvilke bilistgrupper, der anvender pladserne. F.eks. er omdannelse fra langtids- til korttidspladser for at begrænse pendlere i at parkere et velkendt og meget anvendt parkeringstiltag. Det frigør pladser til ærinde- og kundeparkering og sikrer en høj udskiftning. Med henblik på at øge udbuddet af korttidsparkeringspladser i Bymidten og samtidig påvirke flere pendlere til at benytte de mere perifere langtidsparkeringspladser som f.eks. Stenpladsen bag Viebæltet foreslås følgende ændringer af de nuværende tidsrestriktioner: 70 af de i alt 140 langtidsparkeringsbåse bag Dronningegården ændres til korttidsparkering Yderligere 74 langtidsparkeringsbåse på Voldgade Vest ændres til korttidsparkering, således at pladsen omfatter i alt 200 korttidsparkeringsbåse og 121 langtidsparkeringsbåse 51 langtidsparkeringsbåse i Bagergade og Grubmøllevej og 8 i Kedelsmedestræde ændres til korttidsparkering. Da ændringen kan give anledning til mere trafik i de to gader, bør forholdene løbende vurderes. Som delvis kompensation for de langtidsparkeringsbåse, der nedlægges bag Dronningegården, foreslås den nuværende korttidsparkeringsplads ved Badmintonhallen, Dronningemaen med i alt 96 p-båse opdelt i en langtidsparkeringsplads med 48 p- båse og en korttidsparkeringsplads med ligeledes 48 p-båse. Endvidere vil der som en midlertidig løsning blive etableret 92 parkeringspladser på den tidligere del af Nyborgvej (jf. figur 6.4).

28 18 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Dette medfører følgende ændringer i det samlede parkeringsudbud: Tidsrestriktioner Antal Andel Nuværende forhold P-båse med korttidsparkering P-båse med langtidsparkering Fremtidige forhold P-båse med korttidsparkering P-båse med langtidsparkering % 37 % 69 % 31 % De ca. 155 ekstra korttidsparkeringspladser vil set over hele døgnet kunne benyttes af indkøbs- og ærindeparkanter i stedet for 155 pendlerparkanter. For pendlere vil der fortsat være mulighed for at benytte de 125 pladser på Stenpladsen, hvor den nuværende belægningsprocent ikke overstiger 45. Det foreslås i den forbindelse at skiltningen til pladsen forbedres. Endvidere vil der allerede i 2008 blive indrettet 92 midlertidige langtidsparkeringspladser ved havnen på den tidligere del af Nyborgvej (se figur 6.4). Herved vil der være kompenseret for de nedlagte langtidsparkeringspladser. På oversigtskort på næste side er vist den foreslåede fordeling af henholdsvis korttids- og langtidsparkering.

29 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 19 Figur 5.2: Forslag til ændring af parkeringsrestriktioner

30 20 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Afgiftsbelagt parkering Parkeringsafgifter kan anvendes hvor man ønsker at styre efterspørgslen efter parkering eller begrænse den tid den enkelte bilist benytter pladsen. Effekterne vil bl.a. afhænge af afgiftsniveauet, og på hvilke områder man indfører afgifterne (områdets attraktion). Fordelen ved afgiftsbelagt parkering er at den giver øget biltilgængelighed for de nødvendige bilture, og sikrer en større omsætning på pladserne. Det kan dermed bidrage til at styrke handlen i centrum. Men giver samtidig mere trafik til og fra pladserne. I områder med stor efterspørgsel på pladser kan afgifter bidrage til at antallet af bilister, der leder efter en plads, reduceres som følge af mindre parkeringssøgningstrafik. Afgifter kan også få nogle bilister til at vælge andre transportmidler og dermed mindske belastningen på gaderne og give flere kunder til den kollektive transport. Men høje afgifter kan også betyde, at kunder søger væk fra området mod indkøbsmuligheder uden afgiftsbelagt parkering, f.eks. storcentre eller bymidten i nabobyer. Det præcise niveau for betalingen for parkeringen må derfor fastsættes under hensyntagen til ovennævnte forhold. I Svendborg er ca. 630 p-båse pr belagt med en afgift på 8 kr. i timen. Med henblik på at øge udbudet af parkeringsbåse til ærinde- og indkøbsparkering foreslås det generelt, at en større andel af parkeringsbåsene belægges med afgift. Dette kan ske i kombination med følgende principper: Progressive afgifter Denne type afgifter anvendes for i højere grad at målrette udvalgte pladser til indkøbs- og ærindeparkering frem for pendlerparkering, hvorved også omsætningen på pladserne øges. Dette kan f.eks. ske ved at fastsætte en lav takst for 1. time, en lidt højere for 2. time og den højeste for 3. og efterfølgende timer. Flere takstzoner I stedet for kun 1 takstzone kan der etableres f.eks. 2 zoner, hvor de mest centrale og efterspurgte p-pladser pålægges en højere afgift end de lidt mere perifere pladser. Da det også er de centrale pladser, som belaster bymiljøet mest med både parkering og parkeringssøgning, kan den højere takst betragtes som en miljøafgift, der skal tilskynde parkanterne til fra starten at vælge de mere perifere pladser, hvorved også Bymidtens samlede parkeringsudbud udnyttes bedre. På Figur 5.3 er vist et forslag til nye betalingszoner i Svendborg.

31 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 21 Figur 5.3: Forslag til nye takstzoner

32 22 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Zone 1 omfatter i alt 270 af det mest centralt beliggende parkeringsbåse. Det er samtidig de pladser, hvor parkeringssøgningen belaster Bymidtens gader mest, da de alle ligger i en vis afstand fra P-søgeringen. Zone 2 omfatter i alt parkeringsbåse, hvor kun de 510 båse i dag er belagt med afgift. Den samlede ændring fremgår af nedenstående tabel. Det foreslås, at afgiften i zone 1 sættes op fra de nuværende 8 kr. til kr. En anden mulighed er at indføre progressive afgifter i zone 1, således at f.eks. afgiften for 1. time fastholdes på de nuværende 8 kr., mens den for 2. time sættes til 10 kr. og for 3. og efterfølgende timer sættes til 12 kr. I zone 2 foreslås taksten nedsat fra de nuværende 8 kr. til 5-7 kr. I denne zone bør det stadig være muligt for pendlere at parkere, hvorfor der ikke foreslås en progressiv afgift. Afgiftsbelagt parkering Antal Andel Nuværende forhold P-båse med afgift P-båse uden afgift % 77 % Fremtidige forhold P-båse med høj afgift P-båse med lav afgift P-båse uden afgift % 52 % 38 %

33 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Licenser Gennem licenser kan man regulere, hvem der i et givent område anvender parkeringspladserne. Beboerlicenser Beboerlicenser kan være en løsning i boligområder, der ellers bliver fyldt op af pendlere eller kunder til nærliggende butikker. Beboerlicenserne kan kombineres med forskellige former for restriktioner for andre bilister såsom tidsbegrænsning og/eller afgiftsbelagt parkering. Fordelene ved at fritage beboeren for afgiftsbelagt parkering i deres boligområde er flere. Det er let at administrere (kun én ordning i området), det er en effektiv udnyttelse af pladserne, der kan benyttes af mange forskellige brugere (anvendes af andre mod betaling, og pladserne er ikke reserverede) og vedligehold kan finansieres gennem den afgiftsbelagte parkering. Ulemperne er, at beboerne ikke kan være sikre på en plads, og at det kan skabe et større trafikpres på gaden. Reserveres bestemte pladser til beboerne, er fordelene, at beboerne kan være rimeligt sikre på en plads (afhængig af hvor mange pladser der reserveres) og at trafikken i området vil blive begrænset til primært at være beboerne. Ulemperne er en ineffektiv udnyttelse af pladserne (andre kan ikke få glæde af pladserne i de timer, beboerne ikke bruger dem) og der er ingen indtjening på pladserne til f.eks. vedligehold. Som en tredje mulighed er individuel parkering, hvor pladsen reserveres til en enkelt bruger. Ulemperne er ineffektiv brug af pladsen og behov for kontrol eller fysiske barrierer, men ordningen er selvfølgelig en fordel for de enkelte brugere, der har en reserveret plads. Det foreslås, at der i Svendborg indenfor den foreslåede zone 2 udstedes beboerlicenser, som i perioden mandage til fredage i tidsrummet kl. 17:00 09:00 og i hele weekenden giver adgang til gratis parkering på offentlige betalingspladser og ubegrænset adgang til offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning. Da parkeringsundersøgelsen viser, at kun ca. 4 % af de afgiftsfri parkeringspladser i dag anvendes til beboerparkering, vil kommunen kun miste et meget begrænset provenu ved at udstede beboerlicenser. Den typiske pris for en beboerlicens varierer meget i sammenlignelige kommuner og udgør mellem kr. 20,- og kr. 150,- om måneden. Erhvervslicenser For virksomheder, der har registreringsadresse i områder med parkeringsafgift foreslås en licensordning, der kun bør gælde for de af virksomhedens køretøjer, der alene lovligt kan anvendes erhvervsmæssigt. Det foreslås, at der i Svendborg indenfor den foreslåede zone 2 udstedes erhvervslicenser, som giver adgang til gratis og ubegrænset parkering på alle offentlige parkeringspladser. Den typiske pris for en erhvervslicens udgør i sammenlignelige kommuner mellem kr. 100,- og kr. 250,- om måneden.

34 24 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Pendler- og håndværkerlicenser Det foreslås, at pendlere og håndværkere, der hele året eller i perioder har arbejde i områder med parkeringsafgift, får mulighed for at købe et parkeringskort, som indenfor den foreslåede zone 2 giver adgang til gratis og ubegrænset parkering på alle offentlige parkeringspladser. Den typiske pris for et gæstekort udgør i sammenlignelige kommuner mellem kr. 200,- og kr. 400,- om måneden. For et årskort kan der så evt. gives en rabat i forhold til månedsprisen Brug af private, reserverede pladser I middelstore og store danske byers centrale dele foregår % af parkeringen typisk på private, reserverede pladser, der ligger udenfor offentlig kontrol. Fordi så stor en del af parkeringen ligger udenfor byrådets kontrol, er det vanskeligt at styre trafikudviklingen gennem en restriktiv parkeringspolitik. En større offentlig kontrol med de reserverede pladser giver kommunerne større handlemuligheder og kan ikke alene give miljømæssige fordele, men vil også betyde en mere effektiv udnyttelse af arealet, og dermed totalt set nogle samfundsøkonomiske fordele. Det kan være det selvstændige motiv for kommunerne til at sikre at nyanlagte parkeringspladser overdrages til kommunerne. Kommunen kan kun opnå kontrol med de privatejede pladser gennem frivillige aftaler om parkeringsrestriktioner og -afgifter på større samlede private pladser, P-huse eller -kældre. Eller ved at betinge opførelse af private P-anlæg, at de underlægges det offentlige restriktionssystem gennem lokalplanerne. I forbindelse med ny- eller udbygninger kan kommunen sikre større indflydelse på antal og placering af pladser ved hjælp af den kommunale parkeringsfond. Eller ved at fastsætte maximumsnormer for anlæg af pladser på privat grund. Det foreslås, at forvaltningen tager initiativ til en drøftelse med de private parkeringsejere med henblik på dels at tilknytte pladserne til det kommunale informations- og p-søgesystem, dels at harmonisere taksterne Informationssystemer Forskellige typer parkeringsinformationssystemer kan anvendes for at gøre det lettere at finde parkeringspladser og mindske unødig parkeringssøgende trafik. Der findes overordnet set to typer systemer - de dynamiske og de stationære systemer. Dynamiske systemer har den fordel at de ud over at vise vej til pladserne, kan oplyse trafikanterne om præcis hvor, der findes ledige pladser. Det gør dette system mere effektivt overfor unødig parkeringssøgningstrafik. De dynamiske systemer har også den fordel, at de løbende kan opsamle oplysninger om belastningen på de enkelte pladser, og på den måde fungere som et værktøj for kommunerne til at vurdere udnyttelsen af de eksisterende pladser og ikke mindst til at vurdere om der er tilstræk-

35 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 25 keligt med pladser. Systemet kan nemlig give en meget præcis time-til-time oversigt. De dynamiske systemer forudsætter at parkeringstilbuddene samles på større pladser med et vist volumen. Stationære informationssystemer (skilte) letter adgangen for trafikanter uden lokalkendskab. Men henvisningen skal være klar og entydig, hvis turister og besøgende skal have glæde af dem. I Svendborg er i alt ca. 820 parkeringsbåse omfattet af p-søgesystemet. Det foreslås, at systemet videreudbygges ved inddragelse af flere af de større pladser i systemet. Samtidig bør der etableres en samlet dynamisk skiltning i forbindelse med P- søgeringen og tilslutningen af de største adgangsveje til denne, således at de parkeringssøgende så tidligt som muligt vejledes om, hvor de nærmeste ledige parkeringsbåse befinder sig Kontrol. En parkeringspolitiks succes afhænger af en effektiv parkeringskontrol. I byer uden eller med mangelfuld kontrol ses hyppigt, at op til halvdelen af parkeringen foregår i strid med de gældende parkeringsregler. I Svendborg administreres og udføres parkeringskontrollen af både politiet og kommunale parkeringsvagter på de offentlige parkeringspladser og af private parkeringsvagter på de private parkeringspladser. Der foreslås ikke umiddelbart ændringer af den nuværende kontrol. 5.3 Nye parkeringsanlæg Det foreslås, at etablering af nye parkeringsanlæg som udgangspunkt sker på arealer, der ligger i tæt tilknytning til den foreslåede P-søgering, således at Bymidtens gader i videst muligt omfang friholdes for parkeringssøgende trafik til disse arealer. Der har tidligere været fremsat forslag om etablering af nye parkeringsanlæg på helt centralt beliggende arealer som: Centrumpladsen Rådhusgården Ramsherred Torvet I forbindelse med flere af disse anlæg er der skitseret løsninger, hvor parkeringsanlægget kombineres med butiksbyggerier, hvor indtægten ved salg af byggeret vil være en del højere end ved salg af byggeret til boliger, som i højere grad vil være aktuelt ved parkeringsanlæg, som ligger i tilknytning til P-søgeringen. De negative trafikale og miljømæssige konsekvenser ved disse anlæg skønnes dog for store i forhold til det merprovenu, som kommunen kan opnå ved salg af byggeretter.

36 26 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Placering og udformning På nedenstående figur er vist et forslag til mulige placeringer af fremtidige parkeringsanlæg. Det drejer sig om følgende lokaliteter: Det grønne areal (boldbaner) vest for Skolegade Dronningegården Daginstitutionen (matr. nr. 98) på hjørnet af Skolegade og Bagergade Det smalle areal (matr. nr. 102) øst for Skolegade Voldgade Hulgade I forbindelse med etablering af et eller flere af disse anlæg foreslås den nuværende parkering på Torvet og Hulgade helt nedlagt med henblik på at pladsen trafikalt kan fredeliggøres og overgå til andre formål såsom udeservering, udstillinger, stadepladser, ophold og leg. Herudover der allerede planlagt følgende nye parkeringsanlæg, som ikke øger det samlede udbud af parkeringsbåse, da de primært skal dække en tilsvarende udvidelse af etagearealet de pågældende steder. Anlæggene er dog medtaget, da de indgår i det samlede udbud af offentligt tilgængelige parkeringsbåse.: Svendborg Bycenter (privat) Kvickly vest for Valdemarsgade Trafikterminalområdet (privat/offentlig) Endvidere vil der som en midlertidig løsning blive etableret 92 parkeringspladser på den tidligere del af Nyborgvej (vist som nr. 10 på nedenstående figur).

37 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 27 Figur 5.4: Forslag til mulige placeringer af nye parkeringsanlæg

38 28 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte I tabellerne på de følgende sider er vist en samlet oversigt over de 9 anlægs størrelse og parkeringskapacitet. De 2 anlæg ved henholdsvis Svendborg Bycenter og Kvickly, som er planlagt opført af private investorer, medtages dog ikke i de følgende vurderinger. Endvidere er der i den efterfølgende tabel angivet mulighederne for salg af byggeretter i forbindelse med de enkelte anlæg. Nr. Lokalitet Nuværende P-båse Nr. 1 Skolegade Vest Boldbaner Nyt P-anlæg 0 P-hus i 3 etager (den underste delvist nedgravet) m 2 etageareal svarende til ca. 500 p-båse Nr. 2 Dronningegården 140 P-hus i 2 etager (den underste delvist nedgravet) m 2 etageareal svarende til ca. 400 p-båse Nr. 3 Skolegade / Bagergade 0 P-hus i 4 etager (p-hus tag i niveau med Bagergade) m 2 etageareal svarende til ca. 420 p-båse. Nr. 4 Skolegade Øst 0 P-hus i 4 etager, hvor det øverste dæk er åbent m 2 etageareal svarende til ca. 180 p-båse. Nr. 5 Hulgade 35 P-hus i 3 etager (den underste delvist nedgravet) m 2 etageareal svarende til ca. 155 p-båse Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Voldgade Vest og Øst Svendborg Bycenter Kvickly Vest Valdemarsgade Trafikterminal Projekt: Viden, oplevelse og sundhed 340 Terrasseret P-hus med parkering i flere plan (Nordicom) m 2 etageareal svarende til ca. 500 p-båse 150 Udbygning af center ved inddragelse af tagparkering. P-hus med i alt ca. 220 p-båse 75 Etablering af ekstra p-dæk over eksisterende plads m 2 etageareal svarende til ca. 150 p-båse 0 P-kælder under busterminal og bibliotek m 2 etageareal afhængig af valg af scenarium svarende til mellem 285 og 400 p-båse. Tilvækst i P-båse Anlægsudgift DKK Anlægsudgift DKK pr. nytilført p-bås mio mio mio mio mio mio Privat anlæg - 75 Privat anlæg - Fra 285 til mio mio Fælles (stærkt forenklede) forudsætninger: - En p-bås fylder i gennemsnit 30 m 2 - Anlægsudgiften er fastsat til på kr for P-anlæg i konstruktion - Anlægsudgiften er fastsat til kr for P-anlæg i kælder (kr for delvist nedgravet kælder).

39 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 29 Nr. Lokalitet Type Rummelighed (Byggeret) Salgsindtægt DKK Købspris DKK Nr. 1 Skolegade Vest Boldbaner Ingen Ingen Ingen Kommunal ejendom Nr. 2 Dronningegården Boliger m 2 boliger 7 11 mio. Kommunal ejendom Nr. 3 Skolegade / Bagergade Boliger m 2 boliger med friareal ovenpå p-hus 2 3 mio. Kommunal ejendom 5 10 mio. Nr. 4 Skolegade Øst Ingen Ingen Ingen Kommunal ejendom Nr. 5 Hulgade Ingen Ingen Ingen 6 7 mio. Nr. 6 Nr. 9 Voldgade Vest og Øst Trafikterminal Projekt Viden, oplevelse og sundhed Boliger m 2 boliger mio. Kommunal ejendom Terminal Bibliotek Øvrige funktioner Fælles forudsætning: -Værdi af byggeret til boligformål er fastsat til kr pr. m 2 etageareal Om de enkelte lokaliteter kan kort nævnes følgende: m 2 byggeri? Delvist ejet af DSB, delvist af Svendborg Havn 1. Skolegade Vest Arealet mellem Skolegade og badmintonhallen er bragt i spil af Clausen & Weber. Anlægget tænkes udformet som et p-hus i tre etager, den underste delvist nedgravet. Kapaciteten forventes at være 500 nye p-båse. Alternativt kan huset bygges højere, enten for at øge kapaciteten eller for at kombinere med erhvervs- og boligbyggeri. Arealet, som fungerer som sports- og idrætsareal for skoler, er, bortset fra Krøyers Have, det eneste grønne areal inden for P- søgeringen. Nedlægges det eksisterende boldareal vil der formodentlig blive behov for at erstatte arealet, eventuelt ved at etablere nye fritidsfaciliteter på taget af p-huset. Placeringen er god i forhold til P-søgeringen, men den vurderes ikke at være tilstrækkelig attraktiv som følge af terrænbarrieren i forhold til bymidten. 2. Dronningegården Arealet syd for Dronningegården kan tilføres ekstra kapacitet, men opfattes ikke tilstrækkeligt attraktivt på grund af terrænbarrieren i forhold til Bymidten. Beliggenheden er dog god i forhold til Naturama og forbedret kapacitet vil kunne understøtte en udvikling i detailhandlen og eventuelt boligudviklingen i Møllergade (nord). Placeringen er rigtig god i forhold til det overordne-

40 30 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte de vejnet. Forbedring af kapaciteten her vil formodentlig ikke blive opfattet som en forbedring af serviceniveauet, men i højere grad en fastholdelse af det eksisterende niveau i takt med det øgede parkeringsbehov. Anlægget tænkes udformet som et p-hus i to etager, den underste delvist nedgravet. Kapaciteten forventes at være 400 p- båse, hvilket giver en tilvækst på 260 p-båse. Alternativt kan huset bygges højere for at kombinere med erhvervs- og boligbyggeri. Da p-anlægget skal opføres på en eksisterende parkeringsplads, vil det samlede antal p-båse i Bymidten blive reduceret i anlægsperioden, med mindre det er muligt at etablere erstatningspladser. 3. Skolegade / Bagergade Den nuværende daginstitution Børnely flytter januar 2010 til et erstatningsbyggeri bag sygehuset. Da ejendommen tillige er i dårlig stand vurderes den som velegnet til etablering af et parkeringsanlæg. Såfremt nederste niveau af parkeringsanlægget placeres i niveau med stien, som krydser Skolegade i en tunnel, vil der kunne etableres et anlæg i 4 etager, hvor taget vi ligge i niveau med Bagergade. Herved vil der f.eks. kunne opføres en boligbebyggelse med friareal ovenpå parkeringsdækket. Bebyggelsen skal i så fald rumme en trappe- og elevatorforbindelse til parkeringshuset. Alternativt kan parkeringsanlægget opføres i 5 etager, sådan at stueplan mod Bagergade også anvendes til parkering. Vejadgang til parkeringsanlægget er tænkt placeret på Skolegade, hvor denne har samme niveau som 4. parkeringsdæk ca. 50 m nord for Bagergade. Det meget regulære grundareal muliggør en hensigtsmæssig udformning af de enkelte p-dæk med relativt få spildarealer. Placeringen vil være attraktiv med vejadgang tæt på P-søgeringen og forgængeradgang fra/til Bagergade i niveau med byen og kort afstand til centrum. 4. Skolegade Øst Der foreligger en tidligere udarbejdet skitse til etablering af et parkeringshus på det smalle areal langs Skolegades østside. P- huset omfatter 3 lukkede dæk samt øverst et åbent dæk (tagparkering). Endvidere indgår der i skitsen en mindre p-plads tættest på Bagergade. Ved i vid udstrækning at etablere direkte adgang til de enkelte dæk fra Skolegade spares rampeanlæg i p- huset. Til gengæld er det vanskeligt effektivt at udnytte det samlle grundareal ved udformning af de enkelte p-dæk, og forslaget indebærer desuden, at Skolegade på en længere strækning indsnævres til 4 m og ensrettes. Sidstnævnte forslag må dog betragtes som en væsentlig forringelse for adgangen til og fra Bymidten. 5. Hulgade Arealet med det tidligere trykkeri har en attraktiv beliggenhed, og vil kunne styrke handelslivet i den nordlige del af Møllergade og understøtte udviklingen mellem bymidte og havn. Da det samlede areal i dag er fordelt på 3 private og 1 matrikel ejet af Svendborg kommune, kan det evt. blive vanskeligt kommunen at erhverve grunden. Endvidere medfører det meget irregulære grundareal, at der ved udformning af de enkelte p-dæk opstår en række spildarealer. Anlægget kan udføres som et parkeringshus i tre etager, den ene under terræn. Kapaciteten forventes at være 155 p-båse (tilvækst på 120 p-båse).

41 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Voldgade Belægningsprocenten på de nuværende pladser er høj. Pladsen er attraktiv med kort afstand til centrum. Ved at tilføre flere nye p-pladser vil serviceniveauet sandsynligvis opleves som væsentligt forbedret. Placeringen vil dog ikke understøtte en udvikling af den nordlige del af Bymidten (Møllergade i retning med Havnegade). For at rumme i alt 500 p-båse (tilvækst på 160 p-båse) skal et p-hus opføres i to etager på hele arealet, alternativt terrasseret med flere etager på en mindre del af grunden. Af hensyn til det tilgrænsende villaområde, kan det blive vanskeligt at opnå en - for naboerne passende udformning af anlægget. Da p-anlægget endvidere skal opføres på en eksisterende parkeringsplads, vil det samlede antal p-båse i Bymidten blive reduceret i anlægsperioden, med mindre det er muligt at etablere erstatningspladser. 9. Trafikterminalområdet I forbindelse med helhedsplanen for en ny trafikterminal i Svendborg er der foreslået etablering af to parkeringskældre, som dog primært skal dække parkeringsbehovet i forbindelse med det foreslåede nybyggeri. Der påregnes dog også reserveret p- båse til trafikterminalens kunder. Som led i arbejdet med projektet Viden, oplevelse og sundhed på Svendborg Havn er der fremlagt planer om etablering af en parkeringskælder under både trafikterminalen og det nye byggeri. Afhængig af valg af scenarium for den nye bebyggelse vil parkeringskælderen kunne rumme mellem 285 og 400 parkeringsbåse. Såfremt det viser sig meget vanskeligt at etablere et p-anlæg i Hulgade, kunne terminalområdet være et alternativ Byarkitektonisk vurdering I notatet Byarkitektonisk vurdering af indpasning af parkeringshus i Svendborg er der foretaget følgende vurdering af placeringerne ved Skolegade Vest, Dronningegården, Hulgade og Voldgade: Etablering af parkering under terræn giver et potentiale for at omdanne nuværende parkeringsarealer og opføre byggeri til boliger, erhverv og servicefunktioner. Bykvaliteten kan dermed øges samtidig med at ressourcerne udnyttes bedre ved byfortætning. Dronningegården og Skolegade Vest vurderes at være de mest oplagte lokaliteter at placere et fritliggende parkeringshus, idet de store grunde er robuste og bevaringshensynene ringe. Voldgade- og Hulgadearealerne er knap så egnede, men reelle muligheder. Specielt Voldgademodellen vil kunne give mulighed for at forbedre gaderummets karakter og skabe en veldefineret sammenhæng med bymidten. Her er hovedproblemet at indpasse et nyt bygningsanlæg i forhold til de omgivende villakvarterer.

42 32 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Hulgade-modellen vil kunne imødekomme behovet for bl.a. indkøbsparkering ved Møllergadeområdet. Her er hovedproblemet, at stedets placering stiller store krav til bygningsanlægget i forhold til de landskabelige og historiske værdier (byskrænten og Ribers Gård) på stedet. Arealet er privat ejet. Figur 5.5: Mulige p-husplaceringer ved Skolegade Figur 5.6: Mulige p-husplaceringer ved Hulgade / Trafikterminalen Sammenfattende vurdering Det er kun Skolegade Vest modellen (nr. 1), der alene kan rumme det beregnede behov. Alternativet er at vælge en kombinationsløsning, hvor flere modeller indgår i løsningen, dog med forskellige effekter. Kombinationsløsningen åbner op for en fordeling af nye pladser, hvilket giver mulighed for at udbygge p-pladserne, der hvor efterspørgslen er størst, samtidig med at der etableres nye p-pladser, der hvor der forventes en efterspørgsel i fremtiden. Ses der alene på en økonomisk vurdering vil udgiften pr. nytilført parkeringsbås være lavest i Skolegade og Hulgade og højest i Voldgade, da Voldgade allerede i dag rummer mange p-båse, som blot flyttes ind i et nyt p-hus.

43 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 33 Ud fra en samlet vurdering af p-anlæggenes biltilgængelighed i forhold til P-søgeringen og fodgængertilgængelighed i forhold til Bymidten sammenholdt med ønsket om at nytilføre flest mulige p-båse i stedet for blot at flytte eksisterende p-båse ind i et p-hus (hvilket også vil medføre en væsentlig forringelse af parkeringsforholdene i anlægsperioden) og en arkitektonisk vurdering, foreslås det, at der i handlingsplanen arbejdes videre med (1. prioritet) et p-anlæg på hjørnet af skolegade og Bagergade (areal 2 på figur 6.5) og (2. prioritet) et p-anlæg ved Hulgade (areal 8 på figur 6.6). Etablering af de 2 anlæg vil medføre en tilvækst på i alt ca. 540 p-båse. Trækkes herfra de ca. 105 nedlagte p-båse på Torvet og Ramsherred udgør nettotilvæksten 435 p-båse hvilket fuldt ud opfylder det i kap. 5 vurderede behov på mellem 350 og 450 nye p-båse. Endvidere vil de 92 nye, midlertidige p-båse på den nedlagte strækning af Nyborgvej på kort sigt medvirke til at opfylde behovet for en øget parkeringskapacitet.

44 34 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 6 UDVIKLINGSPLAN FOR BYENS RUM OG PLADSER Som led i en samlet strategi- og handlingsplan for Bymidten indgår også en plan for udformning og anvendelse af de gaderum og pladser, hvor hensynet til beboernes og de besøgenes ophold og leg mv. vejer tungere end parkering. Svendborg Kommune har i samarbejde med Realdania valgt at afdække en række forhold om byrummene og bylivet i overgangszonen mellem bymidte og havn som grundlag for udpegning af konkrete udviklings- og anlægsprojekter. Visionen er at skabe et område, som ikke er domineret af kun én form for brug, men at havnen skal tilbyde både indendørs og udendørs steder, som har en bred appel. Ønsket er at tiltrække en række forskellige byoplevelser til både Svendborgs nuværende og fremtidige beboere og til Svendborgs besøgende. Byoplevelser, som er lig de karakteristika, som de mest attraktive byer i dag besidder. Til at gennemføre denne opgave har Svendborg Kommune engageret Gehl Architects, som har igangsat en byrums- og bylivsundersøgelse for hele byen samt udarbejdelse af en strategiplan for overgangszonen mellem havnen og bymidten. Opgaven forventes afsluttet med udgangen af 2008.

45 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 35 7 FINANSIERING I forbindelse med finansiering af nye parkeringsanlæg kan der principielt tages udgangspunkt i følgende løsningsmuligheder: 1. Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund 2. Privat finansieret p-anlæg på (lejet) kommunal grund, evt. med forkøbsret/tilbagekøbsret til p-anlæg 3. Privat finansieret p-anlæg på privat grund 4. P-anlæg finansieret af kommunalt p-selskab Sidst i dette kapitel er vist en oversigt over forskellighederne i de beskrevne modeller. Ejerskabet af grund og p-anlæg er et af de elementer, der er afgørende for dels finansieringsløsningen herunder evt. låneoptagelse, dels om projektet er omfattet af lånebekendtgørelse og EU-direktiv samt i hvilket omfang moms og skatter skal afregnes. Notatets formål er således overordnet at beskrive Kommunens fordele og ulemper ved de forskellige modeller samt at danne grundlag for evt. beslutning om viderebearbejdning af en eller flere modeller. 7.1 Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund Ved selv at bygge og drive et nyt p-anlæg opnår Kommunen den maksimale indflydelse og styring. I denne model er det forudsat, at kommunen ejer grunden og at et nyt p-anlæg finansieres af kommunen bl.a. ved hjælp af indtægter fra parkeringsafgifter. Ønsker kommunen at finansiere anlægget ved at søge udviklingsmidler eller optage lån, skal vilkår for dette undersøges nærmere. Såfremt den skønnede entreprisesum for udførelse af p-anlægget overstiger EU s tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder, vil dette medføre et udbud efter udbudsdirektivet. I forbindelse med denne model er der ikke forudsat andre aktiviteter i forbindelse med p-anlægget. Fordele: Som ejer og bygherre har Kommunen mulighed for selv at bestemme udformning, indretning m.v. Som ejer og driftsherre har Kommunen mulighed at planlægge og styre placering og udformning af p-pladserne og fastsætte takster ud fra en samlet strategi

46 36 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Ulemper: Risici ved såvel anlæg som drift Mangel på tilstrækkelige ressourcer og kompetencer i kommunen Belastning af anlægsbudget Som en variant af denne model kan Kommunen outsource driften af p-anlægget til private parkeringsselskabet (EuroPark, Carpark m.fl.). 7.2 Privat finansieret p-anlæg på kommunal grund, evt. med forkøbsret/tilbagekøbsret I denne model er det forudsat, at Kommunen ejer grunden og lejer den ud til en privat investor, evt. med mulighed for efterfølgende køb af p-anlæg. I lejeaftale skal betingelser for evt. køb efter eksempelvis hhv. 10, 20 og 30 år fremgå. Som udgangspunkt skal denne lejekontrakt udbydes. Såfremt byggeriet består af andre aktiviteter end parkering, kan tilbagekøbsretten håndteres ved, at parkeringsanlægget i princippet udstykkes som lejligheder. Fordele: Som udlejer af grund har Kommunen mulighed for at definere krav i lejeaftale. Kommunen får mulighed for senere køb og derved indflydelse på drift og tilpasning af parkeringsstrategi. Krav til udformning kan ske gennem lokalplan. Ved planloven er der mange muligheder for at påvirke udformningen, dog skal der tidsmæssigt påregnes tid til lokalplanprocessen. Risici ved opførsel og drift af p-anlæg. Ulemper: Kommunen har mindre indflydelse på udformning i forhold til en situation, hvor kommunen selv er bygherre. Kommunen har mindre indflydelse på drift af p-anlæg i periode med privat ejer (indtægt), herunder stadig tilpasning af parkeringsstrategi. Det private p-anlæg kan blive en konkurrent. Risici ved den private investors indtjening pga. forkøbs-/tilbagekøbsretten. En god forretning kan blive svær at købe tilbage?

47 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 37 Umiddelbart vil denne model være omfattet af lånebekendtgørelsen, hvilket betyder at Kommunen skal deponere et tilsvarende beløb. Evt. fritagelse bør dog undersøges. Moms og skatteforhold kan først afklares, når den konkrete samarbejdsmodel er fastlagt. 7.3 Privat finansieret p-anlæg på privat grund Vælger Kommunen at sælge en af kommunens grunde med henblik på etablering af privat p-anlæg, skal Kommunen som udgangspunkt forvente, at salget skal udbydes. I særlige tilfælde kan Kommunen dog undlade udbud; men dette kræver dog en nærmere juridisk vurdering. En anden løsning kunne være, at den private investor på forhånd ejer en grund, og på den tilbyder at bygge og drive et offentligt tilgængeligt p-anlæg. Fordele: Krav til udformning kan ske gennem lokalplan. Ved planloven er der mange muligheder for at påvirke udformningen, dog skal der tidsmæssigt påregnes tid til lokalplanprocessen. Risici ved opførsel og drift af p-anlæg. Såfremt der ikke er offentlige midler i projektet, er dette ikke omfattet af lånebekendtgørelsen. Ulemper: Kommunen har mindre indflydelse på udformning i forhold til en situation, hvor kommunen selv er bygherre. Kommunen har mindre indflydelse på drift af p-anlæg i periode med privat ejer (indtægt), herunder stadig tilpasning af parkeringsstrategi. Det private p-anlæg kan blive en konkurrent. 7.4 P-anlæg finansieret af kommunalt/privat selskab Kommunen kan opnå stor indflydelse og styring ved at oprette et offentligt ejet parkeringsselskab evt. med indskud fra private. Hvorvidt dette giver kommunen flere muligheder end dem, som kommunen allerede har i dag, kan ikke umiddelbart besvares. En af fordelen kan dog være, at den økonomiske risiko flyttes fra Kommunen til selskabet.

48 38 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Før selskabet kan bygge nye p-anlæg, skal selskabet tilføres kapital. Om selskabet har bedre lånemuligheder bør undersøges, ligesom det bør undersøges om private kunne være interesserede i at indskyde kapital. På lang sigt bør målet være, at serviceniveauet for parkeringen er høj, og at selskabet økonomisk hviler i sig selv. Fordele: Som ejer af et selskab, har kommunen mulighed for selv at bestemme udformning, indretning m.v. Som ejer og driftsherre har Kommunen mulighed at planlægge og styre placering og udformning af p-pladserne og fastsætte takster ud fra en samlet strategi. Risici ved opførsel og drift er isoleret i selskabet. Ulemper: Mangel på tilstrækkelige ressourcer i kommunen Selskabets kassebeholdning Forhold til lånebekendtgørelse, moms og skat kan først afklares, når den konkrete samarbejdsmodel er fastlagt.

49 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 39 I nedenstående skema er vist en oversigtlig sammenfatning af de 4 modeller: Ejerskab Model 1 Model 3 Model 4 Model 5 Grund Kommune Kommune Kommune/privat Selskab P-anlæg (bygherre) Kommune Privat (kommune) Privat Selskab Andet??? Leje Leje af grund Privat (begrænset) Leje af p-anlæg Leje af andet Drift Driftsherre Kommune Privat (begrænset) Privat Selskab Love, retningslinier m.v. Lånebekendtgørelse Omfattet Omfattet? EU-udbudsdirektiv Omfattet hvis > 40 mio. kr. Omfattet hvis > 40 mio. kr. Ikke omfattet (ingen kommunale midler) Omfattet hvis > 40 mio. kr. Moms og skat Momsfrihed Skal undersøges nærmere Uafhængig af kommune Skal undersøges nærmere

50 40 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 7.5 OPP-vurdering af P-huse i Aalborg Kommune På baggrund af Regeringens handlingsplan for offentlig-private partnerskaber (OPP) har Aalborg Kommune i 2006 gennemført en OPP-vurdering, som havde til formål at undersøge og vurdere, om 3 planlagte P-huse i Aalborg Kommune var velegnede til at gennemføre som et OPP-projekt. Undersøgelsen, som blev gennemført med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, er dokumenteret i rapporten: OPP-vurdering, P-huse i Aalborg Kommune, projektrapport, juli OPP-vurderingen omfattede: En kvalitativ analyse, hvor der blev gennemført kvalitative sammenligninger mellem den traditionelle offentlige løsning, en OPP-løsning samt en rent privat løsning En kvantitativ analyse, hvor der blev gennemført en økonomisk analyse ved hjælp af en finansiel model. I den forbindelse blev der foretaget en økonomisk vurdering af den traditionelle offentlige løsning sammenlignet med en OPP-løsning og en privat løsning. Den samlede kapacitet af de 3 P-huse var planlagt til at udgøre ca. 980 pladser, og det samlede anlægsoverslag inkl. projektering, administration mv., men ekskl. arealerhvervelse lød på mio. kr Det traditionelle offentlige projekt Som et traditionelt offentligt projekt antages de 3 P-huse gennemført som 3 uafhængige projekter, der hver gennemløber faserne planlægning, projektering, udbud, udførelse og drift. Hvert af projekterne vil typisk være organiseret som vist på nedenstående figur. Af figuren fremgår det, at der er valgt en hovedentreprisemodel. Alternativt kan opførelsen af P-husene ske i fagentrepriser eller totalentrepriser.

51 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 41 Figur 7.1: Organisering af traditionelt offentligt projekt (hovedentreprisemodel) OPP-løsningen Ved P-hus-projektets gennemførelse på OPP-basis antages det, at kontrakten omfattende projektering og anlæg samt efterfølgende drift og vedligehold over en 30-årig periode vil blive udbudt som ét samlet projekt omfattende alle 3 P-huse. Udbud forudsættes at ske i henhold til udbudsformen konkurrencepræget dialog i overensstemmelse med EU s udbudsdirektiv. Tilbudsgiverne antages at være konsortier, der hver er organiseret i en selskabsenhed. Den generelle struktur i OPP-løsningen er skitseret i nedenstående figur.

52 42 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Figur 7.2: Organisering af OPP-projekt *) Bygherrerådgivere, der primært inddrages i forbindelse med planlægning, udbud og kontrahering **) OPP-projektets rådgivere kan omfatte arkitekt, rådgivende ingeniør samt juridiske og finansielle rådgivere Hvad angår lånebekendtgørelse og deponeringsregler, understreges det i undersøgelsen, at deponeringspligten også gælder i forbindelse med OPP-projekter. Deponeringsreglerne ligestiller således et OPP-projekt og et traditionelt offentligt projekt.

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag Kl. 14:00 Mødelokale 1, Svendborgvej 135, V. Skerninge Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel,

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte. September 2008

Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte. September 2008 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte September 2008 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND 3 2 FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Kommune. Oktober 2007

Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Kommune. Oktober 2007 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Kommune Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND 3 2 NUVÆRENDE PARKERINGSFORHOLD I SVENDBORG BYMIDTE 4 3 TIDLIGERE GENNEMFØRTE PARKERINGSANALYSER

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: P

Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: P Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: 05.00.00-P19-1-15 Dette notat omhandler konsekvenserne ved indførelse af følgende ændringer på de offentlige parkeringspladser

Læs mere

Notat. 1 Indledning. Parkeringsanlæg i Svendborg. Sag: Trafikale konsekvenser. Emne: Klaus Johannesen. Til: Jakob Høj. Fra: Notatnummer:

Notat. 1 Indledning. Parkeringsanlæg i Svendborg. Sag: Trafikale konsekvenser. Emne: Klaus Johannesen. Til: Jakob Høj. Fra: Notatnummer: Notat Sag: Emne: Til: Fra: Parkeringsanlæg i Svendborg Trafikale konsekvenser Klaus Johannesen Jakob Høj Notatnummer: 2479171.2 Rev.: B. juni 6 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: JaH AR JaH 1 Indledning

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

P a rk ering i S v end b org

P a rk ering i S v end b org P a rk ering i S v end b org P a rk ering sstruk tur og p a rk ering sp olitik U d a rb ejd et a f S v en A lla n J ensen a s for S v end b org Kom m une Version 2.0 / TKL 1 I d e t fø lg e n d e e r d

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte August 2005 Rambøll Nyvig as - helhedsorienteret trafik- og byplanlægning 1 Indledning Rambøll Nyvig har i 1990 foretaget en parkeringsanalyse i Ballerup Bymidte.

Læs mere

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE VEJFORUM 2016 TROELS ANDERSEN TA@ODENSE.DK 1 FRA EN STOR BY TIL EN STORBY Ny parkeringsstrategi. Kommunen har halvdelen af de 17.000 p-pladser i bymidten. Understøtte kommuneplanens

Læs mere

Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010

Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 04-08-2010 Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 Poul Sulkjær Chefplanlægger Teknik- & Miljø Københavns Kommune Københavns P-strategi 2010 beskriver den samlede parkeringsstrategi for Indre

Læs mere

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering.

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. maj 2015 Journal nr. 14/27530 Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Finansiering af P-hus ved

Læs mere

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62 og indførelse af betalingsparkering

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62 og indførelse af betalingsparkering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 17. august 2015 Journal nr. 14/27530 Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Opførelse af P-hus med

Læs mere

Parkeringsstrategi for Køge bymidte

Parkeringsstrategi for Køge bymidte Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge Tlf. 56 67 67 67 tmf@koege.dk 2 Behovet for en parkeringsstrategi

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Ishøj Kommune. 1 Indledning. Ishøj Bycenter Parkeringsanalyse. NOTAT 20. april 2007 RAR/ps

Ishøj Kommune. 1 Indledning. Ishøj Bycenter Parkeringsanalyse. NOTAT 20. april 2007 RAR/ps Ishøj Kommune Ishøj Bycenter NOTAT 20. april 2007 RAR/ps 1 Indledning Parkeringssituationen i og omkring Ishøj Bycenter er vurderet ved at gennemføre en kortlægning af antallet af parkeringspladser og

Læs mere

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om muligheder for flere nye pladser hurtigere Notatet beskriver mulighederne for en accelereret oprettelse af nye parkeringspladser

Læs mere

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 3 Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases Som opfølgning på behandling af Parkering 2015 på Teknik-

Læs mere

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3 Deltagere: Svend Rosager, Jesper Ullemose, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Flemming Madsen, Jørgen Lundsgaard, Curt Sørensen Afbud:

Læs mere

Parkeringspolitik 2012

Parkeringspolitik 2012 September 2012 Bilag 2. Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune (tekst til særskilt dokument/pjece) Parkeringspolitik 2012 Indledning Parkeringspolitik som et aktivt middel i trafikplanlægningen Det er

Læs mere

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Vedtaget af Roskilde Byråd den 19. marts 2013 Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 2. maj 2013 Parkeringsstrategien er led i et samlet udviklingsprogram for Roskilde

Læs mere

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem, AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne

Læs mere

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den 06.12.2011 kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Ole Peter Christensen (F) Indholdsfortegnelse: 528. Organisering samt tids- og procesplan vedr.

Læs mere

NOTAT: Finansiering vedrørende betalingsparkering og udvikling af Sortebrødre Plads

NOTAT: Finansiering vedrørende betalingsparkering og udvikling af Sortebrødre Plads Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 96895 Brevid. 1273903 Ref. MARTINFE/MOKP Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk NOTAT: Finansiering vedrørende betalingsparkering og udvikling af

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: Torsdag den 9. oktober 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Jan Jakobsen, Anders Krantz, Arne S. Hansen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt bymiljø i Svendborg Kommune Bilfri bymidte, flere P-pladser, flere boliger m.m.

Grønt bymiljø i Svendborg Kommune Bilfri bymidte, flere P-pladser, flere boliger m.m. Grønt bymiljø i Svendborg Kommune Bilfri bymidte, flere P-pladser, flere boliger m.m. Foreløbigt arbejdsnotat dateret 7.august 2006 Nordicom Trevi Dette notat anviser i hovedtræk nogle anbefalinger til

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at en af Dragør Kommune påtænkt parkeringsordning vil være i strid med 107, stk. 2,

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62, kvalificering af muligheder og finansiering

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62, kvalificering af muligheder og finansiering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 20. marts 2015 Journal nr. 14/27530 Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Opførelse af P-hus med

Læs mere

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2012 Aarhus Kommune P P Indhold Indledning 2 Overordnede mål 4 Strategier Parkeringskrav ved nybyggeri 5 Offentlig tilgængelig parkering i Midtbyen 7 Særlige parkeringsordninger 10 Parkeringsafgifter

Læs mere

Parkeringsfond. januar 2011

Parkeringsfond. januar 2011 Parkeringsfond januar 2011 Mariagerfjord Kommune Parkeringsfond Udarbejdet af Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Aleks Danmark Mariagerfjord Kommune Park &

Læs mere

Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 205101 Brevid. 1561659 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Godkendelse af parkeringsstrategi og frigivelse af rådighedsbeløb

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND)

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) 1. Lovgrundlag og område. 1.1 Dette regulativ er udfærdiget i overensstemmelse med Byggeog Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om

Læs mere

VEDTÆGTER FOR PARKERINGSFOND

VEDTÆGTER FOR PARKERINGSFOND VEDTÆGTER FOR PARKERINGSFOND Oktober 2010 Indhold Indledning 2 Bestemmelser 3 Formål og anvendelsesområder 3 Anvendelse 3 Parkeringspladskrav 3 Beregning af bidrag 3 Betaling 4 Klage 4 Lovhjemmel 4 Ikrafttrædelse

Læs mere

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB Trafikal vurdering Parkeringsanalyse NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning... 2 3 Kortlægning... 3 3.1 Restriktioner...

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet

Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål

Læs mere

Indledning. Analysen viser dog også, at parkeringspladserne i selve centrum (Trangstræde og Laksetorvet) er udnyttet fuldt ud i belastede tidsrum.

Indledning. Analysen viser dog også, at parkeringspladserne i selve centrum (Trangstræde og Laksetorvet) er udnyttet fuldt ud i belastede tidsrum. Vedrørende: Parkering i Randers, notat Sagsnavn: Parkering, diverse planlægning Sagsnummer: 05.09.00-P00-1-13 Skrevet af: Rune Asmussen E-mail: ra@randers.dk Forvaltning: Veje og Bygninger Dato: 06-03-2014

Læs mere

Københavns parkeringsstrategi 2008 Paper til trafikdage på AUC 2008

Københavns parkeringsstrategi 2008 Paper til trafikdage på AUC 2008 Poul Sulkjær Chefplanlægger Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Københavns parkeringsstrategi 2008 Paper til trafikdage på AUC 2008 P-strategi 2005 Københavns Borgerrepræsentation

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen / Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet Den 1. juni 2017 blev aftale om kommunernes økonomi

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780510 Fax 7262 6790 dch@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Juni 2017 Vejledning

Læs mere

Parkeringsstrategi April 2007

Parkeringsstrategi April 2007 Parkeringsstrategi April 2007 PARKERINGSSTRATEGI HORSENS 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...3 PARKERINGSFORHOLD I MIDTBYEN...5 1.1 34.000 PARKERINGER PR. DAG I MIDTBYEN...5 1.2 MIDTBYENS 7.700

Læs mere

Bilag 6. Nr. og beskrivelse henviser til Parkeringsnotat udredning af muligheder og udfordringer af 22. juni 2015

Bilag 6. Nr. og beskrivelse henviser til Parkeringsnotat udredning af muligheder og udfordringer af 22. juni 2015 Bilag 6. Nr. og beskrivelse henviser til Parkeringsnotat udredning af muligheder og udfordringer af 22. juni 2015 Hornbæk 1 Ingen forslag Ingen forslag Espergærde 2 Afskaffe 3 timers parkeringen Kondrup

Læs mere

Udbud af indleje af private parkeringspladser

Udbud af indleje af private parkeringspladser Udbud af indleje af private parkeringspladser Center for Parkering har gennemført et udbud vedrørende indleje af private parkeringspladser i blå betalingszone eller randområder til denne zone. Offentlige

Læs mere

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg

Screening af muligheder for opførelse af ungdomsboliger i Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. december 2014 Journal nr. Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Screening af muligheder for opførelse

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag 26. januar 2015 Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum Side 1 af 6 På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Læs mere

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning Parkering Havneområdet Strandgade Løsningsmuligheder Anbefaling...

Indholdsfortegnelse 1 Indledning Parkering Havneområdet Strandgade Løsningsmuligheder Anbefaling... NOTAT Projekt: Udvidelse af Roskilde Havn København, den 7.12.2012 Emne: Notat nr.: 1 Trafikanalyse Projekt nr.: 6668-001 Dir. tlf.: +45 2540 0214 Reference: nid@moe.dk Rev.: Fordeling: Navn Initialer

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Tirsdag den 08. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

Parkeringsstrategi P

Parkeringsstrategi P Parkeringsstrategi P Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume - Parkeringsstrategiens hovedpunkter 5 Indledning 6 Parkeringsstrategier i andre storbyer 7 Formål 8 Målsætninger 9 Status på parkeringsområdet

Læs mere

Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen

Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen Deltagere: Masoum Moradi, Gert Rasmussen, Bo Hansen, Lars Erik Hornemann, Grete Schødts, Bjarne Hansen,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-03-2009. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-03-2009. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 16:00. Sted: Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager Møde slut: 16:30 Indholdsfortegnelse Side 1. Sortebakkehallen - udvidelse af anlægsprojekt 209 Underskriftsside

Læs mere

Teknisk notat. Svendborg Kommune, Miljø og Teknik Ny forbindelse mellem bymidte og havn Parkeringshus. : Torben Krogh Hermansen.

Teknisk notat. Svendborg Kommune, Miljø og Teknik Ny forbindelse mellem bymidte og havn Parkeringshus. : Torben Krogh Hermansen. Teknisk notat Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 8220 3500 F +45 8220 3501 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Svendborg Kommune, Miljø og Teknik Ny forbindelse mellem bymidte og havn Parkeringshus

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 Forord P-normen indeholder retningslinier for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer.

Læs mere

Parkering 2015 - Bruttoliste

Parkering 2015 - Bruttoliste Parkering 2015 - Bruttoliste Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde Parkering 2015, jf. aftale i Budget 2015 om, at der fremover udarbejdes en årlig parkeringsredegørelse forud for budgetforhandlingerne.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget's møde Fredag den 23-01-2015 Kl. 9:30 Udvalgsværelse 2

Referat Økonomiudvalget's møde Fredag den 23-01-2015 Kl. 9:30 Udvalgsværelse 2 Referat Økonomiudvalget's møde Fredag den 23-01-2015 Kl. 9:30 Udvalgsværelse 2 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Mads Fredeløkke, Finn Olsen, Bo Hansen, Hanne Klit, Bruno

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Notat Strategi for ladestandere i det offentlige rum TEKNIK OG MILJØ Kommentering af FDEL s forslag

Notat Strategi for ladestandere i det offentlige rum TEKNIK OG MILJØ Kommentering af FDEL s forslag Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag 9. marts 2015 05-03-2015 Side 1 af 5 Notat Strategi for ladestandere i det offentlige rum Sagen blev behandlet på Teknisk Udvalgs møde den 26. januar 2015. Udvalget

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato Juli 2011 POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Revision V2 Dato 2011-07-12 Udarbejdet af Christina Mose Kontrolleret af Henrik

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 udvalgsværelse 5

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 udvalgsværelse 5 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 14-06-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 5 Deltagere: Knud Albertsen, Mogens Johansen, Niels Høite Hansen, Medhat Khattab, Jens Munk, Hanne Klit Afbud: Jesper Kiel

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 25-06-2013 Kl.

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 25-06-2013 Kl. Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 25-06-2013 Kl. 15:30 Byrådssalen Deltagere: Bruno Hansen, Flemming Madsen, Gert Rasmussen, Bo

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Notat. Parkeringspladser for autocampere 29. september 2011. : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING

Notat. Parkeringspladser for autocampere 29. september 2011. : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING Notat Madevej 13 6200 Aabenraa Danmark T +45 7362 8880 F +45 7362 8881 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Parkeringspladser for autocampere 29. september 2011 Projekt: 25.9980.01 Til Fra : Autocamperrådet

Læs mere

PARKERINGSFONDEN. Vedtægt

PARKERINGSFONDEN. Vedtægt Teknisk Forvaltning Kirketorvet 22 7100 Vejle Tlf.:76810000 E-post: post @vejle.dk Internet: www.vejle.dk Åbningstider: Mandag - Onsdag kl. 9-15, Torsdag kl. 10-17, Fredag kl. 9-14 PARKERINGSFONDEN Vedtægt

Læs mere

P-Hus og byggerummelighed bagergade / Skolegade Svendborg Bymidte

P-Hus og byggerummelighed bagergade / Skolegade Svendborg Bymidte P-Hus og byggerummelighed bagergade / Skolegade Svendborg Bymidte VOLUMENSTUDIE SCENARIUM 1 - Matr. 98 Det store terrænspring udnyttes, så P-huset ligger i kælder mod Bagergade, men hæver sig op til 4

Læs mere

Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen

Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen 31/10 2014 Eventuel optagelse af private fællesveje som offentlige i forbindelse med udvidelse af parkeringszonen - ofte stille spørgsmål og svar herpå Hvorfor ønsker kommunen at optage vores vej som offentlig?

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013) ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 12:00 Entreprenørafdelingen, Bodøvej 1, 5700 Svendborg

Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 12:00 Entreprenørafdelingen, Bodøvej 1, 5700 Svendborg Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den 02-04-2007 Kl. 12:00 Entreprenørafdelingen, Bodøvej 1, 5700 Svendborg Deltagere: Flemming Madsen, Niels Højte Hansen, Jesper Kiel, Mogens Johansen,

Læs mere

PARKERINGSPOLITIK FOR SKIVE

PARKERINGSPOLITIK FOR SKIVE PARKERINGSPOLITIK FOR SKIVE APRIL 2007 skive kommune Side 1 Parkeringspolitik for Skive er udarbejdet af Skive Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med COWI A/S. Side 2 PARKERINGSPOLITIK FOR SKIVE

Læs mere

Indstilling. Flytning af Center For Misbrugsbehandling fra Valdemarsgade 18 til Sumatravej 3, 8000 Aarhus C. 1. Resume

Indstilling. Flytning af Center For Misbrugsbehandling fra Valdemarsgade 18 til Sumatravej 3, 8000 Aarhus C. 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 6. september 2011 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Flytning af Center For Misbrugsbehandling fra Valdemarsgade 18 til Sumatravej 3, 8000

Læs mere

FORNYET PARKERINGSSTRATEGI

FORNYET PARKERINGSSTRATEGI FORNYET PARKERINGSSTRATEGI vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 17. september 2009 Skitse af det kommende byrum over det underjordiske, fuldautomatiske p-anlæg i Leifsgade. STATUS PÅ P-STRATEGI

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 25. februar 2004 via Magistraten J.nr. 05.05.00P20/03/00394 Ref.: Tlf.nr. Niels

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 03-05-2011 Kl. 13:30 Udvalgsværelse 3

Referat Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 03-05-2011 Kl. 13:30 Udvalgsværelse 3 Referat Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 03-05-2011 Kl. 13:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Bruno Hansen, Flemming Madsen, Gert Rasmussen, Bo Hansen, Morten Petersen, Ulrik Sand Larsen,

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere