Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1."

Transkript

1 Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den Kl. 14:00 Mødelokale 1, Svendborgvej 135, V. Skerninge Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Mogens Johansen, Jens Munk, Steen Gundertofte, Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno Hansen, Christian Kaastrup, Jørn Jensen Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Status vedr. vindmøller...1

2 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 07/2397 Beslutningstema: Kultur og Planlægning Godkendelse af Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Sagsfremstilling: Overskuddet fra parkeringsindtægterne er øremærket til byens rum og pladser, herunder parkering. Det er besluttet, at der på baggrund af en samlet strategi- og handleplan for bymidten skal ske en gradvis udvikling af parkeringsfaciliteterne. Som grundlag for planen er der foretaget en række undersøgelser af de nuværende forhold samt analyseret på det fremtidige behov for parkeringspladser, -parkeringsmuligheder samt den byarkitektoniske konsekvens af indpasning af parkeringsanlæg. Der er afholdt møde med en række interessenter, som har ytret sig i forhold til placering af nye parkeringsanlæg, samarbejds- og finansieringsløsninger samt takstpolitikker. Et foreløbigt forslag til planen har været sendt i høring hos Svendborg Handelsstandsforening, Svendborg Erhvervsråd og Erhvervsudvalget. Den samlede forundersøgelse og høringssvarene danner grundlag for rapporten Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg bymidte. Ud over baggrundsmateriale og forslag til Handlingsplan indeholder rapporten beskrivelser og anbefalinger vedrørende: Parkeringshus/anlæg Adfærdsregulerende virkemidler Udvikling af byens rum og pladser Finansiering Parkeringsfond Høringssvar fra handelsstandsforeningen og erhvervsrådet indgår som bilag. Handlingsplanen tager udgangspunkt i et vurderet parkeringsbehov indenfor en tidshorisont på år på nye parkeringsbåse. Nye parkeringsanlæg Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side prioriterer projektgruppen ideen om, at etablere et parkeringshus på den kommunale grund på hjørnet af Skolegade (vest) og Bagergade. Som supplement beskrives konsekvenserne af en placering ved Hulgade. Der foretages ikke yderligere beskrivelser vedrørende placeringer ved Skolegade vest Dronningemaen - boldbanerne og badmintonhallen, ved Dronningegården og ved Voldgade - øst og vest. Som en midlertidig løsning etableres 92 parkeringspladser på den tidligere del af Nyborgvej. Adfærdsregulerende virkemidler Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side forbedres udnyttelsen af de eksisterende parkeringsarealer via optimering af indretningen af eksisterende parkeringsarealer, tidsrestriktioner, afgifter, licenser, brug af private, reserverede pladser, informationssystemer og kontrol. Tidsrestriktioner Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 17 ændres 1

3 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den det samlede parkeringsudbud fra: (63%) til (69%) korttidsparkeringsbåse (37%) til 870 (31%) langtidsparkeringsbåse. Flere korttidspladser vil forbedre faciliteterne for indkøbs- og ærindeparkanterne. Pendlerne henvises til mere perifere parkeringsarealer. Afgifter Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 20 udvides takstzonen, som inddeles i Zone 1 med 270 båse og Zone 2 med i alt p-båse. Der vil restere p-båse uden afgift. Afgiften indenfor Zone 1 sættes op, alternativt indføres progressive afgifter - se side 22. Licenser Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 23 indføres beboerlicenser og erhvervslicenser indenfor Zone 2. Pendlere og håndværkere gives mulighed for at købe parkeringskort indenfor Zone 2. Private, reserverede pladser Kommunen tager initiativ til en drøftelse med private parkeringsejere, dels for at tilknytte pladserne til det kommunale informations- og p-søgesystem, dels at harmonisere taksterne. Parkeringssøgesystemet tydeliggøres og videreudbygges Med henvisning til strategi- og handlingsplanens side 24 forbedres fremkommeligheden og informationen på P-søgeringen i forhold til de enkelte p-pladsers beliggenhed, kapacitet og belægningsgrad så den p-søgende trafik tilskyndes til at benytte P-søgering og den korteste adgangsvej. Det nuværende p-søgesystem er nedslidt, erstattes og videreudbygges efter en samlet plan for dynamisk skiltning. Udviklingsplan for byens rum og pladser Nye parkeringsanlæg lokaliseres så tæt på p-søgeringen som muligt med henblik på i højere grad at trafikfredeliggøre bymidten. Parkeringen på Torvet og Ramsherred nedlægges således, at arealet kan overgå til rekreativ anvendelse, såsom udeservering, udstillinger, stadepladser, ophold og leg. I et samarbejde med Realdania pågår en forundersøgelse vedrørende en række forhold om byrummene og bylivet, primært i overgangszonen mellem bymidte og havn. Opgaven afsluttes december 2008 med forslag til en strategiplan for udvikling af byens rum. Når forundersøgelsen om byens rum er udarbejdet i december 2008 gøres status og på det foreliggende grundlag foretages en prioritering for udviklingen af byens rum og pladser, herunder en eventuel videreudvikling af parkeringsfaciliteterne efter en fordelingsnøgle mellem de to indsatsområder. Finansiering Der opstilles en række principper for finansielle løsningsmodeller for et parkeringshus med vurderinger af fordele og ulemper. Modellerne drøftes på mødet og der træffes beslutning om grundlaget for yderligere udredning af en finansieringsløsning. Forslag til strategi- og handlingsplanens side 6-7 indeholder en samlet aktivitets- og økonomioversigt (udgifter og indtægter). Parkeringsvedtægt Vedtægter for P-fonden i Svendborg Kommune 2008 er revideret i januar. Strategiplanen refererer til sammenlignelige kommuners vedtægter. Det foreslås, at vedtægten suppleres med krav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri. 2

4 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Tidsplan Når der er truffet beslutning om finansieringsmodel for etablering af et parkeringshus vil administrationen opstille modeller for den videre proces, herunder forslag til udbudsform, eventuel arkitektkonkurrence, udarbejdelse af lokalplan m.v. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilken finansieringsmodel der vælges, og hvorvidt modellen viser sig realiserbar. Lovgrundlag: Planloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at etablering af parkeringshus foretages ved privat finansiering, forslag til Handlingsplan godkendes på grundlag af følgende principper: Nye parkeringsanlæg Direktionen indstiller, at et parkeringshus i Voldgade fremmes. Det sker uagtet, at der i rapporten anbefales etablering af et parkeringshus ved Skolegade/Bagergade. Baggrunden er et ønske om at sikre et maksimalt antal pladser i børnepasningen. Det bemærkes, at den indstillede løsning indebærer, at der beslaglægges eksisterende parkeringspladser i etableringsfasen. Som supplement foretages der en nærmere vurdering af etablering af p-hus ved Hulgade. Handlingsplanen tilrettes i overensstemmelse med denne ændring. Adfærdsregulering Eksisterende parkeringsarealer reguleres via optimering af eksisterende indretning af parkeringsarealer, tidsrestriktioner, afgifter, licenser, brug af private, reserverede pladser, informationssystemer og kontrol. - Det samlede parkeringsudbud ændres til en højere andel korttidsparkeringsbåse - Takstzonen udvides og inddeles i Zone 1 og Zone 2 - Afgiften i Zone 1 forhøjes og der indføres afgift i Zone 2 - Der indføres beboerlicenser og erhvervslicenser inden for Zone 2 - Pendlere og håndværkere gives mulighed for at købe parkeringskort inden for Zone 2 - Kommunen tager initiativ til en drøftelse med private parkeringsejere, dels for at tilknytte pladserne til det kommunale informations- og p-søgesystem, dels at harmonisere taksten. - Fremkommeligheden og informationen på P-søgeringen forbedres i forhold til de enkelte p-pladsers beliggenhed, kapacitet og belægningsgrad, så den p-søgende trafik tilskyndes til at benytte P-søgering og den korteste adgangsvej. Det nuværende p-søgesystem erstattes og videreudbygges efter en samlet plan for dynamisk skiltning. - når der er skabt erstatning for parkeringspladser på Torvet og Ramsherred nedlægges pladserne her for at overgå til rekreativ anvendelse. Områdets fremtidige, konkrete anvendelse, herunder om det er muligt at anvende pladserne som fleksibelt parkeringsareal, fastlægges i forbindelse med politisk behandling af forslag til en strategiplan for byens rum og pladser. Når forundersøgelsen om byens rum er udarbejdet i december 2008 gøres status og på det foreliggende grundlag foretages en prioritering for udviklingen af byens rum og pladser, herunder parkering efter en fordelingsnøgle mellem de to indsatsområder, 3

5 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den at parkeringsvedtægten suppleres med krav til etablering af cykelparkering i forbindelse med nybyggeri. Bilag: Rapport_H-lavformat med forside.pdf Beslutning i Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning den : Forslag til handlingsplan indstilles med følgende supplement: Som beskrevet i Handlingsplan for parkering kan Skolegade løse det fremtidige parkeringsbehov, da den rummer indtil 500 nye pladser. Denne løsning kan opfylde det politiske ønske om at gøre Torvet og Ramsherred bilfrit, som senest skal ske samtidig md indvielsen af parkeringsanlægget i Skolegade. Derfor betyder det samtidig nedlæggelse af 105 pladser, og der vil således være en samlet vækst på op til 400 pladser. Denne løsning er den mest optimale i forhold til P-søgningen, og der er ikke væsentlige bevaringsmæssige kvaliteter at tage hensyn til. Det er derfor denne løsning, der fremmes. Af hensyn til antallet af pladser i daginstitutionerne, realiseres løsningen når der er etableret erstatningspladser for Børnely. Dette er planlagt til januar Det foreslås, at der foretages en nærmere undersøgelse af mulighederne for at finansiere anlægget ved hjælp af en OPP-konstruktion, privat finansiering eller et kommunalt/privat P- selskab. Som supplement til denne model kan der arbejdes med et privat finansieret parkeringshus i Voldgade. Ved privat finansiering forudsættes, at P-pladserne er til offentlig anvendelse, samt at takstpolitik, åbningstider og søgesystem er harmoniseret med krav for øvrige offentlige kommunale P-pladser. Herudover tiltrædes afsnittet om adfærdsregulering. Bruno Hansen (SF) kan ikke støtte en udvikling af bymidten mod vest med P-hus og erhvervskompleks i Voldgade. Jesper Kiel (EL) kan ikke støtte indstillingen, da man ikke som handlingsplanen lægger op til, ønsker at udvide antallet af P-pladser. Enhedslisten ønsker ikke P-hus i Voldgade. I stedet ønsker Enhedslisten at nedbringe biltrafikken gennem: Styrkelse af den kollektive trafik. Forbedring af forholdene for cyklister i midtbyen og ved indfaldsvejene. Understøttelse af en delebilsordning med el-biler. Enhedslisten kunne heller ikke støtte en privatfinansiering af eventuelle P-huse. Enhedslisten støtter dog parkeringshus i Hulgade eller et p-hus på Skolegade, som lukker Skolegade, som erstatning for p-pladser på Torvet og Ramsherred. Enhedslisten ville hellere have haft belyst mulighederne for at bygge p-hus på den nuværende Skolegade, som derved skulle lukkes. Et projekt kunne etableres, inden Børnely nedlægges. Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. 4

6 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Status vedr. vindmøller 08/18102 Beslutningstema: Vindmøller Sagsfremstilling: Orientering om status på vindmøller Indstilling: Forelægges til efterretning Beslutning i Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning den : Godkendt. Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. 5

7 Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning s møde den Underskriftsblad: Flemming Madsen Mogens Johansen Steen Gundertofte Niels Høite Hansen Per Ulrik Jørgensen Christian Kaastrup Jesper Kiel Jens Munk Morten S. Petersen Ulrik Sand Larsen Bruno Hansen Jørn Jensen 6

8 Bilag: 1.1. Rapport_H-lavformat med forside.pdf Udvalg: Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning Mødedato: 05. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86523/08

9 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte April 2008

10

11 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND 3 2 FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Anlægsudgifter Driftsindtægter og -udgifter Finansieringsmuligheder Tidsplan 9 3 NUVÆRENDE PARKERINGSFORHOLD I SVENDBORG BYMIDTE 10 4 FREMTIDIGT PARKERINGSBEHOV 13 5 MULIGHEDER FOR AT FORBEDRE BYMIDTENS UDBUD AF P-PLADSER Overordnet trafikbetjening af parkeringspladser Regulering af eksisterende parkeringspladser Nye parkeringsanlæg 25 6 UDVIKLINGSPLAN FOR BYENS RUM OG PLADSER 34 7 FINANSIERING Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund Privat finansieret p-anlæg på kommunal grund, evt. med forkøbsret/tilbagekøbsret Privat finansieret p-anlæg på privat grund 37

12 2 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 7.4 P-anlæg finansieret af kommunalt/privat selskab OPP-vurdering af P-huse i Aalborg Kommune 40 8 PARKERINGSFOND Generelt Takster Parkeringskrav Cykelparkering 47 9 TIDLIGERE GENNEMFØRTE PARKERINGSANALYSER SUPPLERENDE PARKERINGSANALYSER UDFØRT I Belægningsprocenter Parkeringstid Formål med parkeringen Hyppighed af besøg i Bymidten Årsag til valg af parkeringsplads Søgetid efter en ledig parkeringsplads Opfattelse af kvalitet, takstpolitik og beliggenhed af parkeringspladser Bopæl 77 BILAG A: MINIWORKSHOP MED ERHVERVSREPRÆSENTANTER BILAG B: HØRINGSSVAR FRA SVENDBORG HANDELSSTANDSFORENING OG SVENDBORG ERHVERVSRÅD

13 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 3 1 BAGGRUND Svendborg Byråd besluttede i 2003 at overskuddet fra parkeringsindtægterne målrettes byens rum og pladser, herunder et eventuelt parkeringshus. I forlængelse heraf har Byrådet den 29. januar besluttet: at der på grundlag af samlet strategi- og handleplan for bymidten sker en gradvis udvikling, herunder af parkeringsfaciliteterne, at potentialet for byfortætning indgår i strategi- og handleplanen, at en aktuel aflastning sker omkring Voldgade, Hulgade og/eller Dronningemaen, så et anlæg kan ibrugtages i 2008, at forslag til en takstpolitik, herunder udvidelse af takstzone samt differentiering af afgifterne, tages op, når der er skabt klarhed over udbygningen. Takstpolitikken baseres på at afgifterne differentieres efter placering i bymidten, og evt. efter hvor lang tid den enkelte bil optager pladsen samt abonnementsordninger og licenser, at der udformes forslag til finansieringsmodeller, herunder: o kommunal finansiering eventuelt ved salg af kommunalt areal og via p-indtægter og/eller låneoptagning, o hel eller delvis finansiering via private investorer. at der føres dialog med interessenter og indledes forhandling med potentielle investorer med henblik på en afklaring af potentialet for privat finansiering. Der er ikke i Byrådsbeslutningen taget stilling til spørgsmålet om finansiering. På baggrund af ovennævnte har Svendborg Kommune nedsat en projektarbejdsgruppe bestående af følgende deltagere: Marianne Christiansen (formand), Kultur og Planlægning Klaus Johannessen, Kultur og Planlægning Erik Stoumann, Miljø og Teknik Bente Hansen, Miljø og Teknik Jens Otto Kromann, Økonomi Til projektarbejdsgruppen har der været knyttet følgende repræsentanter fra rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro: Ole Sørensen og Susanne Unn Weihe. Denne rapport er udarbejdet af Grontmij Carl Bro i tæt samarbejde med projektarbejdsgruppen.

14 4 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 2 FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Anlægsudgifter På baggrund ad de i kap. 5 opstilede muligheder for at forbedre Bymidtens udbud af parkeringspladser kan der opstilles følgende forslag til handlingsplan: 1. Nye parkeringsanlæg Etablering af nyt parkeringsanlæg på hjørnet af Skolegade og Bagergade med tilslutning af adgangsvej til Skolegade Evt. etablering af et supplerende parkeringsanlæg ved Hulgade. 2. Videreudbygning/regulering af P-søgering Kanalisering og udbygning af krydset Johannes Jørgensens Vej / Tinghusgade / Vestergade / Viebæltet Etablering af cykelstier på Dronningemaen Fornyelse af signalregulering i krydset Jernbanegade / Valdemarsgade Fornyelse af signalregulering i krydset Vestergade / Voldgade Skiltning af P-søgeringens forløb i krydsene Johannes Jørgensens Vej / Tinghusgade / Vestergade / Viebæltet, Dronningemaen / Todbodvej, Jernbanevej / Valdemarsgade og Vestergade / Vildgade Ombygning og signalregulering af krydset Dronningemaen / Skolegade samt flytning af adgangsvejen til p-pladsen bag Dronningegården til Skolegade samtidig med at den nuværende adgangsvej fra Dronningemaen lukkes. 3. Indretning af eksisterende p-pladser Ombygning og afstribning af Stenpladsen Ombygning og afstribning af nedlagt del af Nyborgvej ved havnen 4. Tidsrestriktioner Ændring af ca. 205 parkeringsbåse fra langtids- til korttidsparkering Ændring af ca. 50 parkeringsbåse fra korttids- til langtidsparkering 5. Afgiftsbelagt parkering Udvidelse af afgiftszonen med i alt parkeringsbåse samt etablering af 2 afgiftszoner med 270 parkeringsbåse i zone 1 og parkeringsbåse i zone 2. Progressiv afgift i zone 1 (8 kr. for 1. time, 10 kr. for 2. time og 12 kr. for 3. og efterfølgende timer). Afgift på 5-7 kr. i zone 2. Udstedelse af licenser (gældende for afgiftszone 2) til bl.a. beboere og erhvervsdrivende med adresse indenfor afgiftzonen samt til håndværkere, pendlere og gæster med adresse uden for zonen

15 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 5 6. Informationssystemer Udbygning af det dynamiske p-infosystem Det samlede forslag til handlingsplan er vist på den følgende side. Det skal bemærkes, at det ikke er alle aktiviteter, som er indbyrdes afhængige. Såfremt aktivitet 5 vedr. udvidelse af den afgiftsbelagte parkering gennemføres før eller samtidig med aktivitet 4 vedr. ændring af langtidsparkering til korttidsparkering bortfalder aktivitet 4, da alle afgiftsbelagte pladser i princippet kan benyttes til både korttids- og langtidsparkering. Aktivitet 4 kan imidlertid gennemføres her og nu, da det kun er forbundet med en minimal anlægsudgift at ændre skiltningen på de berørte pladser. Det er heller ikke alle tiltag under aktivitet 2, som er nødvendige reguleringer i forbindelse med gennemførelse af øvrige aktiviteter; men de bidrager alle i mindre eller højere grad til forbedring af serviceniveauet for de parkeringssøgende.

16 6 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Anlægsoversigt Id Lokalitet Beskrivelse Udgift mio. kr Nye Parkeringsanlæg 1.1 Skolegade / Bagergade (matr. 98) P-hus i 4 etager med plads til 420 biler 90,00 45,00 45, Evt. supplerende p-anlæg i Hulgade P-hus i 3 etager med plads til 155 biler 68,00 34,00 34,00 2 Videreudbygning/regulering af P-søgering 2.1 Joh. Jørgensens Vej/Tinghusgade/Vestergade/Viebæltet Kanalisering og udbygning af kryds 9,50 0,50 4,50 4, Dronningemaen Etablering af cykelsti på strækning 17,50 0,50 3,00 12,00 2, Jernbanegade/Valdemarsgade Fornyelse af signalregulering af kryds 0,75 0, Vestergade/Voldgade Fornyelse af signalregulering af kryds 0,75 0, Joh. Jørgensens Vej/Thinghusgade/Vestergade Viebæltet Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Dronningemaen/Toldbodvej Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Jernbanevej/Valdemarsgade Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Vestergade/Voldgade Skiltning af P-søgeringens forløb 0,01 0, Dronningemaen/Skolegade mv. Ombygning og signalregulering af kryds mv. 6,00 6,00 3 Indretning af eksisterende p-pladser 3.1 Stenpladsen Ombygning og afstribning 0,05 0, Nedlagt del af Nyborgvej ved havnen Ombygning og afstribning 0,05 0,05 4 Tidsrestriktioner 4.1 Bagergade Ændring af langtids-p til korttids-p 0,01 0, Bag Dronningegården Ændring af langtids-p til korttids-p 0,01 0, Voldgade Vest Ændring af langtids-p til korttids-p 0,01 0,01 5 Afgiftsbelagt parkering 5.1 Generelt Information og skiltning vedr. nye p-zoner 0,05 0, Bagergade Opsætning af p-automater 0,01 0, Bag Dronningegården Opsætning af p-automater 0,01 0, Voldgade Vest Opsætning af p-automater 0,01 0,01 6 Informationssystemer 5.1 Generelt Udbygning af dynamisk p-infosystem 5,10 0,10 5,00 Anlægsudgifter totalt ekskl. nye parkeringsanlæg 39,85 0,23 6,12 14,25 17,25 2, og 1.2 er inkl. udgifter til genhusning/grundkøb. De 2 poster er ikke medregnet i det samlede beløb, da andre finansieringsformer end ren kommunal finansiering kan være aktuelle 2.1 og 2.2 er projekter som tidligere har været fremlagt af forvaltningen 2.3 er en del af udskiftningsprogrammet og er med i investeringsoversigten.

17 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 7 Driftsoversigt Id Lokalitet Beskrivelse I alt mio. kr Administration af p-afgifter inkl. drift af automater mv. Indtægter 31,50 3,90 6,10 6,70 7,40 7, Administration af p-afgifter inkl. drift af automater mv. Udgifter (3,25) (0,60) (0,60) (0,65) (0,70) (0,70) Nettodriftsindtægter 28,25 3,30 5,50 6,05 6,70 6, Driftsindtægter og -udgifter Det nuværende afgiftssystem gav i 2007 med parkeringsafgift på 7 kr. i timen en årlig indtægt (ekskl. ekstraordinære poster) på 3,4 mio. kr. I samme periode beløb udgifterne til udstyr og lønninger sig til 0,6 mio. kr., hvilket resulterede i et overskud på 2,8 mio. kr. svarende til, at de i alt 630 afgiftsbelagte p-båse i gennemsnit genererede et årligt overskud på ca. kr ,-. I forbindelse med forhøjelsen af parkeringsafgiften til 8 kr. i timen i 2008 forventes en p-bås i gennemsnit at generere et overskud på ca. kr Sættes den fremtidige afgift til i gennemsnit 10 kr. på de 270 p-båse i zone 1 og til 6 kr. på p-båse i zone 2 (1.450 eksisterende p- båse p-båse i et nyt p-anlæg) vil det årlige overskud med en uændret belægningsgrad beløbe sig til ca. 8,7 mio. kr. På kort sigt må belægningsprocenten dog forventes at falde efter udvidelse af takstzonen, da især en del af pendlerne vil søge længere ud til de afgiftsfrie pladser. Overskuddet forventes på denne baggrund at beløbe sig til 6,5-7,0 mio. kr. Et sådant overskud vil kunne forrente og afdrage et lån på mio. over 25 år (rente 5 % p.a.). 2.3 Finansieringsmuligheder Som mulige finansieringskilder kan der i den aktuelle situation peges på følgende (se endvidere kap. 7 vedr. finansieringsmuligheder): Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund Kommunen har pt. ikke automatisk lånemulighed til anlægsudgifter til p-anlæg. Det betyder, at anlægsudgiften i første omgang skal finansieres af kommunekassen, da kommunen ikke har en ledig låneramme i denne størrelsesorden. Der kan søges lånedispensation hos Velfærdsministeriet, men en opnåelse heraf skønnes ikke umiddelbart at være sandsynlig. Dette peger på, at der bør søges efter alternative finansieringsformer.

18 8 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Privat finansieret p-anlæg på (lejet) kommunal grund Selv om finansieringen foretages af private, er det opfattelsen at anlægsudgiften også her vil belaste kommunens låneramme, hvorfor problemstillingen kan sidestilles med kommunal finansiering jf. ovenfor. Endvidere skal moms- og skattereglerne undersøges nærmere. Privat finansieret p-anlæg på privat grund Denne model vil ikke påvirke kommunens økonomi/låneramme. Spørgsmålet er her, hvilke betingelser/forudsætninger der skal til for at det vil være attraktivt for en privat investor. Eksemplet fra Aalborg (jf. kap 8.6) peger på, at en privat investor vil lægge stor vægt på mulighederne for også at kunne etablere anden indtægtsgivende virksomhed på grunden (kontorudlejning, butiksdrift mv.) P-anlæg finansieret af fælles kommunalt/privat p-selskab Såfremt denne mulighed ønskes belyst, kræver det en nærmere konkret undersøgelse af konstruktion samt lovgrundlag herfor, herunder lånebekendtgørelsen. Endvidere skal moms- og skatteregler ligeledes undersøges konkret. OPP-konstruktion. Denne konstruktion kræver ligeledes en nærmere vurdering med hensyn til konstruktion, moms og skat samt lånebekendtgørelse. En særlig mulighed kan være at søge Velfærdsministeriets lånepulje til OPP-formål. Opmærksomheden skal dog også henledes på, at projektet kræver en vis størrelse for overhovedet at være interessant for en OPP-konstruktion. Forrentning og afskrivning af kommunalt finansieret p-anlæg Som det fremgår af kap. 2.2 vil det forventede overskud fra den afgiftsbelagte parkering kunne forrente og afdrage et lån på mio. over 25 år. Såfremt hele overskuddet blev anvendt til forrentning og afskrivning af et p-hus, som ikke yderligere måtte belaste Kommunen økonomisk, vil der med de i denne rapport foreslåede takster netop være råd til f.eks. et p-hus med 420 pladser på hjørnet af Skolegade og Bagergade. I denne beregning er der ikke taget højde for finansiering af de øvrige anlæg i handlingsplanen, herunder etablering af cykelstier langs Dronningemaen, udbygning af dynamisk p-infosystem mv. Fordeling af midler mellem parkeringsanlæg og byens rum og pladser Det er imidlertid ikke hele overskuddet fra den afgiftsbelagte parkering, som umiddelbart kan indgå i finansieringen af et nyt p-anlæg, idet Byrådet i 2003 besluttede, at overskuddet skal målrettes byens rum og pladser, herunder et eventuelt parkeringshus. Der er ikke i denne rapport taget stilling til, hvordan en sådan fordeling mellem de to formål kunne foretages; men det foreslås at en sådan fordelingsnøgle opstilles, når forundersøgelsen om byens rum og pladser foreligger i december Finansiering af handlingsplanens parkeringsanlæg ved Skolegade/Bagergade og Hulgade Det foreslås, at der foretages en nærmere undersøgelse af mulighederne for at finansiere p-anlægget ved Skolegade/Bagergade ved hjælp af en OPP-konstruktion eller et kommunalt/privat p-selskab. Samtidig undersøges mulighederne for at finansiere p-anlægget ved Hulgade ved privat investor.

19 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Tidsplan Som det fremgår af handlingsplanen vil aktiviteterne under pkt. 2-6 alle kunne gennemføres inden for en relativ kort tidshorisont. Ved ændring af tidsrestriktioner vil det her og nu være muligt at øge udbudet af p-båse til bymidtens kunder og besøgende. Etablering af et eller flere nye parkeringsanlæg vil derimod kræve en længere planlægnings-, projekterings- og udførelsesperiode, således at det tidligst skønnes muligt at kunne ibrugtage et nyt p-anlæg i Når Byrådet har truffet beslutning om valg af finansieringsmodel for etablering af et parkeringshus vil der kunne opstilles en mere præcis tids- og aktivitetsplan for den videre proces, herunder forslag til udbudsform, eventuel arkitektkonkurrence, udarbejdelse af lokalplan m.v.

20 10 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 3 NUVÆRENDE PARKERINGSFORHOLD I SVENDBORG BYMIDTE Der er i dag ca offentligt tilgængelige p-pladser i Svendborg Bymidte. Pladserne fordeler sig som følger på dels afgiftsbelagte p-båse og p-båse uden afgift, dels på p-båse med henholdsvis korttids- og langtidsparkering: P-båse med afgift P-båse uden afgift P-båse med korttidsparkering P-båse med langtidsparkering Antal Andel 23 % 77 % 63 % 37 %

21 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 11 Figur 3.1: Antal P-båse fordelt på pladser med henholdsvis korttids- og langtidsparkering

22 12 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Figur 3.2: Antal P-båse fordelt på henholdsvis pladser med afgift og pladser uden afgift

23 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 13 4 FREMTIDIGT PARKERINGSBEHOV Det fremtidige parkeringsbehov afhænger af både den fremtidige udvikling i detailhandlen, omfanget af offentlige funktioner, antallet af boliger og arbejdspladser i Bymidten og det nuværende antal parkeringspladser. På baggrund af parkeringsanalysen skønnes det fremtidige parkeringsbehov indenfor en tidshorisont på år at kunne dækkes ved etablering af ét eller flere parkeringshuse med et samlet antal nye p-båse på I notatet Parkering i Svendborg Analyse af de fremtidige parkeringsbehov i Svendborg og vurdering af mulige placeringer af nye parkeringspladser er der foretaget en kortlægning af i alt 26 fremtidige projekter, der kan have indvirkning på trafikken og efterspørgslen på parkeringspladser. På baggrund af disse blev der foretaget en beregning af det parkeringsbehov, der skabes af den forventede udvikling med nye boliger, udvikling i detailhandelsstrukturen m.v. indenfor den kommende planperiode (- 2018). Beregningerne er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed i forhold til kommende projekters omfang og tidshorisont. Det samlede udviklingsgenererede merbehov for parkeringsbåse blev beregnet til I dette tal indgår ikke omdannelsesprojektet for Svendborg havn, idet det er forudsat, at det parkeringsbehov, som den fremtidige arealanvendelse indenfor området medfører, som udgangspunkt opfyldes indenfor arealet. Det skal understreges, at behovet for p-båse blev fastsat ud fra den registrerede meget høje belægningsprocent på de parkeringspladser, som indgår i det automatiske p-overvågningssystem. Den mere omfattende analyse af belægningsprocenterne i nærværende rapport viser, at der på mange pladser en del ledig kapacitet, hvorved det reelle behov som ovenfor nævnt skønnes til p-båse. Det beregnede parkeringsbehov kan benyttes til at give et skøn over behovet for nye parkeringspladser. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at der er behov for at nyetablere det samme antal parkeringspladser, idet parkeringsbehovet er en fleksibel størrelse, der afhænger af en række faktorer, herunder hvor nemt det er at finde en parkeringsplads, betalingspolitikken, samt den generelle udvikling i trafikken, der igen afhænger af samfundskonjunkturen, olieprisen osv. Endvidere kan parkeringsbehovet også nedbringes gennem den førte trafikpolitik, f.eks. ved forbedring af forholdene for cyklister og kollektivt rejsende. Det er ikke udelukkende antallet af p-pladser, der påvirker serviceniveauet. Placeringen af pladserne spiller en meget vigtig rolle, og bilistens oplevede serviceniveau afhænger bl.a., hvor nemt det er at finde en egnet p-plads. Der er dog forskellige kriterier for hvad god parkeringsservice er, bl.a. afhængig af turens formål. Ved indkøbsparkering i bymidten vægtes p-pladsens nærhed i forhold til butikkerne højt, og mange betaler gerne for denne nærhed. Omvendt prioriterer bilister med behov for pendlerparkering omkostningerne højere end gangafstanden.

24 14 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 5 MULIGHEDER FOR AT FORBEDRE BYMIDTENS UDBUD AF P-PLADSER Bymidtens udbud af parkeringspladser kan selvsagt forbedres ved etablering af nye p-anlæg; men udbuddet kan også påvirkes ved at ændre udnyttelsen af eksisterende parkeringspladser ved f.eks. indførelse af flere adfærdsregulerende foranstaltninger i form af parkeringsafgifter og parkeringsrestriktioner (tidsbegrænsning). Mens det normalt vil være forbundet med relativt store anlægsomkostninger at etablere nye p-anlæg i et fuldt udbygget byområde, vil de adfærdsregulerende foranstaltninger kunne gennemføres relativt hurtigt og med en begrænset anlægsudgift. I en situation, hvor den samlede belægningsprocent på Bymidtens parkeringspladser ikke overstiger 64 vil det på kort sigt være nærliggende at indføre flere adfærdsregulerende foranstaltninger med henblik på en bedre udnyttelse af de til rådighed værende parkeringspladser. Ved eksempelvis at skubbe pendlerparkeringen ud til Bymidtens periferi, vil centrale parkeringspladser kunne frigøres til indkøbsparkering. Herved vil de samme parkeringspladser kunne benyttes af 3-5 gange så mange biler i forbindelse med indkøbsparkering, hvor parkeringstiden er betydeligt kortere. 5.1 Overordnet trafikbetjening af parkeringspladser Med henblik på at forbedre tilgængeligheden til Bymidtens parkeringspladser og samtidig begrænse den parkeringssøgende trafik i Bymidtens gader foreslås en tydeliggørelse og evt. videreudbygning/regulering af P-søgeringen. P-søgeringen omfatter gaderne: Dronningemaen, Viebæltet, Vestergade, Valdemarsgade, Jernbanegade Klosterplads og Toldbodvej. Som de vigtigste adgangsveje er udpeget Vestergade, Johannes Jørgensensvej, Voldgade, Nyborgvej og Møllegade. Ved på P-søgeringen at forbedre fremkommeligheden og informationen om de enkelte parkeringspladsers beliggenhed, kapacitet og belægningsgrad vil den parkeringssøgende trafik kunne tilskyndes til i højere grad benytte P-søgeringen og den kortest mulige adgangsvej ind til de enkelte parkeringsanlæg frem for at belaste gaderne indenfor ringen. Ikke alle Bymidtens eksisterende parkeringspladser ligger i direkte tilknytning til P-søgeringen. For disse pladser skal den parkeringssøgende trafik vejledes til at benytte de gadestrækninger, som mindst belaster bymiljøet.

25 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 15 Figur 5.1: P-søgering og overordnede adgangsveje til P-søgering

26 16 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Ved etablering af nye parkeringspladser i form af parkeringshuse eller kældre er det af afgørende betydning, at disse anlæg lokaliseres så tæt på P-søgeringen som muligt. Af mulige midler til forbedring af fremkommeligheden på P-søgeringen kan nævnes: Kanalisering og udbygning af kryds Etablering af cykelstier, så cyklisterne ikke skal benytte kørebanen Etablering af signalregulerede kryds og samordning af disse. Af mulige midler til forbedring af informationen på P-søgeringen kan nævnes: Tydelig skiltning af P-søgeringens forløb, og hvor bilisten aktuelt befinder sig i dette forløb Udbygning af p-infosystemet med dynamisk skiltning af ledige parkeringsbåse på alle større pladser. 5.2 Regulering af eksisterende parkeringspladser Der er flere muligheder for at regulere udbuddet, anvendelsen og placeringen af eksisterende parkeringspladser. Som de væsentligste kan nævnes: Indretning af parkeringsarealer Tidsrestriktioner Afgiftsbelagt parkering Licenser Brug af private, reserverede pladser Informationssystemer Kontrol Indretning af parkeringsarealer En billig og effektiv måde at øge parkeringsdækningen er ved at se på indretningen af de eksisterende parkeringsarealer. Størrelsen og placeringen af parkeringsbåsene i forhold til hinanden har betydning for hvor effektivt arealet udnyttes. Ved at variere størrelsen af båsene og målrette pladserne til forskellige typer køretøjer, vil det flere steder være muligt at opnå flere

27 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 17 pladser på det samme areal. Der er dog også æstetiske hensyn, når man indretter parkeringsarealer. Træer og buske optager plads, men tilfører som grønt element kvalitet i bybilledet. Der er ikke i forbindelse med nærværende rapport foretaget en nærmere vurdering af mulighederne for at udnytte de eksisterende parkeringsarealer bedre. Det foreslås, at kommunens vejafdeling gennemfører en sådan vurdering Tidsrestriktioner Tidsbegrænsninger er den mest anvendte form for regulering af parkering, og benyttes både på offentligt og privat ejede parkeringspladser. Gennem tidsreguleringen kan man påvirke hvilke bilistgrupper, der anvender pladserne. F.eks. er omdannelse fra langtids- til korttidspladser for at begrænse pendlere i at parkere et velkendt og meget anvendt parkeringstiltag. Det frigør pladser til ærinde- og kundeparkering og sikrer en høj udskiftning. Med henblik på at øge udbuddet af korttidsparkeringspladser i Bymidten og samtidig påvirke flere pendlere til at benytte de mere perifere langtidsparkeringspladser som f.eks. Stenpladsen bag Viebæltet foreslås følgende ændringer af de nuværende tidsrestriktioner: 70 af de i alt 140 langtidsparkeringsbåse bag Dronningegården ændres til korttidsparkering Yderligere 74 langtidsparkeringsbåse på Voldgade Vest ændres til korttidsparkering, således at pladsen omfatter i alt 200 korttidsparkeringsbåse og 121 langtidsparkeringsbåse 51 langtidsparkeringsbåse i Bagergade og Grubmøllevej og 8 i Kedelsmedestræde ændres til korttidsparkering. Da ændringen kan give anledning til mere trafik i de to gader, bør forholdene løbende vurderes. Som delvis kompensation for de langtidsparkeringsbåse, der nedlægges bag Dronningegården, foreslås den nuværende korttidsparkeringsplads ved Badmintonhallen, Dronningemaen med i alt 96 p-båse opdelt i en langtidsparkeringsplads med 48 p- båse og en korttidsparkeringsplads med ligeledes 48 p-båse. Endvidere vil der som en midlertidig løsning blive etableret 92 parkeringspladser på den tidligere del af Nyborgvej (jf. figur 6.4).

28 18 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Dette medfører følgende ændringer i det samlede parkeringsudbud: Tidsrestriktioner Antal Andel Nuværende forhold P-båse med korttidsparkering P-båse med langtidsparkering Fremtidige forhold P-båse med korttidsparkering P-båse med langtidsparkering % 37 % 69 % 31 % De ca. 155 ekstra korttidsparkeringspladser vil set over hele døgnet kunne benyttes af indkøbs- og ærindeparkanter i stedet for 155 pendlerparkanter. For pendlere vil der fortsat være mulighed for at benytte de 125 pladser på Stenpladsen, hvor den nuværende belægningsprocent ikke overstiger 45. Det foreslås i den forbindelse at skiltningen til pladsen forbedres. Endvidere vil der allerede i 2008 blive indrettet 92 midlertidige langtidsparkeringspladser ved havnen på den tidligere del af Nyborgvej (se figur 6.4). Herved vil der være kompenseret for de nedlagte langtidsparkeringspladser. På oversigtskort på næste side er vist den foreslåede fordeling af henholdsvis korttids- og langtidsparkering.

29 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 19 Figur 5.2: Forslag til ændring af parkeringsrestriktioner

30 20 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Afgiftsbelagt parkering Parkeringsafgifter kan anvendes hvor man ønsker at styre efterspørgslen efter parkering eller begrænse den tid den enkelte bilist benytter pladsen. Effekterne vil bl.a. afhænge af afgiftsniveauet, og på hvilke områder man indfører afgifterne (områdets attraktion). Fordelen ved afgiftsbelagt parkering er at den giver øget biltilgængelighed for de nødvendige bilture, og sikrer en større omsætning på pladserne. Det kan dermed bidrage til at styrke handlen i centrum. Men giver samtidig mere trafik til og fra pladserne. I områder med stor efterspørgsel på pladser kan afgifter bidrage til at antallet af bilister, der leder efter en plads, reduceres som følge af mindre parkeringssøgningstrafik. Afgifter kan også få nogle bilister til at vælge andre transportmidler og dermed mindske belastningen på gaderne og give flere kunder til den kollektive transport. Men høje afgifter kan også betyde, at kunder søger væk fra området mod indkøbsmuligheder uden afgiftsbelagt parkering, f.eks. storcentre eller bymidten i nabobyer. Det præcise niveau for betalingen for parkeringen må derfor fastsættes under hensyntagen til ovennævnte forhold. I Svendborg er ca. 630 p-båse pr belagt med en afgift på 8 kr. i timen. Med henblik på at øge udbudet af parkeringsbåse til ærinde- og indkøbsparkering foreslås det generelt, at en større andel af parkeringsbåsene belægges med afgift. Dette kan ske i kombination med følgende principper: Progressive afgifter Denne type afgifter anvendes for i højere grad at målrette udvalgte pladser til indkøbs- og ærindeparkering frem for pendlerparkering, hvorved også omsætningen på pladserne øges. Dette kan f.eks. ske ved at fastsætte en lav takst for 1. time, en lidt højere for 2. time og den højeste for 3. og efterfølgende timer. Flere takstzoner I stedet for kun 1 takstzone kan der etableres f.eks. 2 zoner, hvor de mest centrale og efterspurgte p-pladser pålægges en højere afgift end de lidt mere perifere pladser. Da det også er de centrale pladser, som belaster bymiljøet mest med både parkering og parkeringssøgning, kan den højere takst betragtes som en miljøafgift, der skal tilskynde parkanterne til fra starten at vælge de mere perifere pladser, hvorved også Bymidtens samlede parkeringsudbud udnyttes bedre. På Figur 5.3 er vist et forslag til nye betalingszoner i Svendborg.

31 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 21 Figur 5.3: Forslag til nye takstzoner

32 22 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Zone 1 omfatter i alt 270 af det mest centralt beliggende parkeringsbåse. Det er samtidig de pladser, hvor parkeringssøgningen belaster Bymidtens gader mest, da de alle ligger i en vis afstand fra P-søgeringen. Zone 2 omfatter i alt parkeringsbåse, hvor kun de 510 båse i dag er belagt med afgift. Den samlede ændring fremgår af nedenstående tabel. Det foreslås, at afgiften i zone 1 sættes op fra de nuværende 8 kr. til kr. En anden mulighed er at indføre progressive afgifter i zone 1, således at f.eks. afgiften for 1. time fastholdes på de nuværende 8 kr., mens den for 2. time sættes til 10 kr. og for 3. og efterfølgende timer sættes til 12 kr. I zone 2 foreslås taksten nedsat fra de nuværende 8 kr. til 5-7 kr. I denne zone bør det stadig være muligt for pendlere at parkere, hvorfor der ikke foreslås en progressiv afgift. Afgiftsbelagt parkering Antal Andel Nuværende forhold P-båse med afgift P-båse uden afgift % 77 % Fremtidige forhold P-båse med høj afgift P-båse med lav afgift P-båse uden afgift % 52 % 38 %

33 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Licenser Gennem licenser kan man regulere, hvem der i et givent område anvender parkeringspladserne. Beboerlicenser Beboerlicenser kan være en løsning i boligområder, der ellers bliver fyldt op af pendlere eller kunder til nærliggende butikker. Beboerlicenserne kan kombineres med forskellige former for restriktioner for andre bilister såsom tidsbegrænsning og/eller afgiftsbelagt parkering. Fordelene ved at fritage beboeren for afgiftsbelagt parkering i deres boligområde er flere. Det er let at administrere (kun én ordning i området), det er en effektiv udnyttelse af pladserne, der kan benyttes af mange forskellige brugere (anvendes af andre mod betaling, og pladserne er ikke reserverede) og vedligehold kan finansieres gennem den afgiftsbelagte parkering. Ulemperne er, at beboerne ikke kan være sikre på en plads, og at det kan skabe et større trafikpres på gaden. Reserveres bestemte pladser til beboerne, er fordelene, at beboerne kan være rimeligt sikre på en plads (afhængig af hvor mange pladser der reserveres) og at trafikken i området vil blive begrænset til primært at være beboerne. Ulemperne er en ineffektiv udnyttelse af pladserne (andre kan ikke få glæde af pladserne i de timer, beboerne ikke bruger dem) og der er ingen indtjening på pladserne til f.eks. vedligehold. Som en tredje mulighed er individuel parkering, hvor pladsen reserveres til en enkelt bruger. Ulemperne er ineffektiv brug af pladsen og behov for kontrol eller fysiske barrierer, men ordningen er selvfølgelig en fordel for de enkelte brugere, der har en reserveret plads. Det foreslås, at der i Svendborg indenfor den foreslåede zone 2 udstedes beboerlicenser, som i perioden mandage til fredage i tidsrummet kl. 17:00 09:00 og i hele weekenden giver adgang til gratis parkering på offentlige betalingspladser og ubegrænset adgang til offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning. Da parkeringsundersøgelsen viser, at kun ca. 4 % af de afgiftsfri parkeringspladser i dag anvendes til beboerparkering, vil kommunen kun miste et meget begrænset provenu ved at udstede beboerlicenser. Den typiske pris for en beboerlicens varierer meget i sammenlignelige kommuner og udgør mellem kr. 20,- og kr. 150,- om måneden. Erhvervslicenser For virksomheder, der har registreringsadresse i områder med parkeringsafgift foreslås en licensordning, der kun bør gælde for de af virksomhedens køretøjer, der alene lovligt kan anvendes erhvervsmæssigt. Det foreslås, at der i Svendborg indenfor den foreslåede zone 2 udstedes erhvervslicenser, som giver adgang til gratis og ubegrænset parkering på alle offentlige parkeringspladser. Den typiske pris for en erhvervslicens udgør i sammenlignelige kommuner mellem kr. 100,- og kr. 250,- om måneden.

34 24 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Pendler- og håndværkerlicenser Det foreslås, at pendlere og håndværkere, der hele året eller i perioder har arbejde i områder med parkeringsafgift, får mulighed for at købe et parkeringskort, som indenfor den foreslåede zone 2 giver adgang til gratis og ubegrænset parkering på alle offentlige parkeringspladser. Den typiske pris for et gæstekort udgør i sammenlignelige kommuner mellem kr. 200,- og kr. 400,- om måneden. For et årskort kan der så evt. gives en rabat i forhold til månedsprisen Brug af private, reserverede pladser I middelstore og store danske byers centrale dele foregår % af parkeringen typisk på private, reserverede pladser, der ligger udenfor offentlig kontrol. Fordi så stor en del af parkeringen ligger udenfor byrådets kontrol, er det vanskeligt at styre trafikudviklingen gennem en restriktiv parkeringspolitik. En større offentlig kontrol med de reserverede pladser giver kommunerne større handlemuligheder og kan ikke alene give miljømæssige fordele, men vil også betyde en mere effektiv udnyttelse af arealet, og dermed totalt set nogle samfundsøkonomiske fordele. Det kan være det selvstændige motiv for kommunerne til at sikre at nyanlagte parkeringspladser overdrages til kommunerne. Kommunen kan kun opnå kontrol med de privatejede pladser gennem frivillige aftaler om parkeringsrestriktioner og -afgifter på større samlede private pladser, P-huse eller -kældre. Eller ved at betinge opførelse af private P-anlæg, at de underlægges det offentlige restriktionssystem gennem lokalplanerne. I forbindelse med ny- eller udbygninger kan kommunen sikre større indflydelse på antal og placering af pladser ved hjælp af den kommunale parkeringsfond. Eller ved at fastsætte maximumsnormer for anlæg af pladser på privat grund. Det foreslås, at forvaltningen tager initiativ til en drøftelse med de private parkeringsejere med henblik på dels at tilknytte pladserne til det kommunale informations- og p-søgesystem, dels at harmonisere taksterne Informationssystemer Forskellige typer parkeringsinformationssystemer kan anvendes for at gøre det lettere at finde parkeringspladser og mindske unødig parkeringssøgende trafik. Der findes overordnet set to typer systemer - de dynamiske og de stationære systemer. Dynamiske systemer har den fordel at de ud over at vise vej til pladserne, kan oplyse trafikanterne om præcis hvor, der findes ledige pladser. Det gør dette system mere effektivt overfor unødig parkeringssøgningstrafik. De dynamiske systemer har også den fordel, at de løbende kan opsamle oplysninger om belastningen på de enkelte pladser, og på den måde fungere som et værktøj for kommunerne til at vurdere udnyttelsen af de eksisterende pladser og ikke mindst til at vurdere om der er tilstræk-

35 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 25 keligt med pladser. Systemet kan nemlig give en meget præcis time-til-time oversigt. De dynamiske systemer forudsætter at parkeringstilbuddene samles på større pladser med et vist volumen. Stationære informationssystemer (skilte) letter adgangen for trafikanter uden lokalkendskab. Men henvisningen skal være klar og entydig, hvis turister og besøgende skal have glæde af dem. I Svendborg er i alt ca. 820 parkeringsbåse omfattet af p-søgesystemet. Det foreslås, at systemet videreudbygges ved inddragelse af flere af de større pladser i systemet. Samtidig bør der etableres en samlet dynamisk skiltning i forbindelse med P- søgeringen og tilslutningen af de største adgangsveje til denne, således at de parkeringssøgende så tidligt som muligt vejledes om, hvor de nærmeste ledige parkeringsbåse befinder sig Kontrol. En parkeringspolitiks succes afhænger af en effektiv parkeringskontrol. I byer uden eller med mangelfuld kontrol ses hyppigt, at op til halvdelen af parkeringen foregår i strid med de gældende parkeringsregler. I Svendborg administreres og udføres parkeringskontrollen af både politiet og kommunale parkeringsvagter på de offentlige parkeringspladser og af private parkeringsvagter på de private parkeringspladser. Der foreslås ikke umiddelbart ændringer af den nuværende kontrol. 5.3 Nye parkeringsanlæg Det foreslås, at etablering af nye parkeringsanlæg som udgangspunkt sker på arealer, der ligger i tæt tilknytning til den foreslåede P-søgering, således at Bymidtens gader i videst muligt omfang friholdes for parkeringssøgende trafik til disse arealer. Der har tidligere været fremsat forslag om etablering af nye parkeringsanlæg på helt centralt beliggende arealer som: Centrumpladsen Rådhusgården Ramsherred Torvet I forbindelse med flere af disse anlæg er der skitseret løsninger, hvor parkeringsanlægget kombineres med butiksbyggerier, hvor indtægten ved salg af byggeret vil være en del højere end ved salg af byggeret til boliger, som i højere grad vil være aktuelt ved parkeringsanlæg, som ligger i tilknytning til P-søgeringen. De negative trafikale og miljømæssige konsekvenser ved disse anlæg skønnes dog for store i forhold til det merprovenu, som kommunen kan opnå ved salg af byggeretter.

36 26 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Placering og udformning På nedenstående figur er vist et forslag til mulige placeringer af fremtidige parkeringsanlæg. Det drejer sig om følgende lokaliteter: Det grønne areal (boldbaner) vest for Skolegade Dronningegården Daginstitutionen (matr. nr. 98) på hjørnet af Skolegade og Bagergade Det smalle areal (matr. nr. 102) øst for Skolegade Voldgade Hulgade I forbindelse med etablering af et eller flere af disse anlæg foreslås den nuværende parkering på Torvet og Hulgade helt nedlagt med henblik på at pladsen trafikalt kan fredeliggøres og overgå til andre formål såsom udeservering, udstillinger, stadepladser, ophold og leg. Herudover der allerede planlagt følgende nye parkeringsanlæg, som ikke øger det samlede udbud af parkeringsbåse, da de primært skal dække en tilsvarende udvidelse af etagearealet de pågældende steder. Anlæggene er dog medtaget, da de indgår i det samlede udbud af offentligt tilgængelige parkeringsbåse.: Svendborg Bycenter (privat) Kvickly vest for Valdemarsgade Trafikterminalområdet (privat/offentlig) Endvidere vil der som en midlertidig løsning blive etableret 92 parkeringspladser på den tidligere del af Nyborgvej (vist som nr. 10 på nedenstående figur).

37 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 27 Figur 5.4: Forslag til mulige placeringer af nye parkeringsanlæg

38 28 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte I tabellerne på de følgende sider er vist en samlet oversigt over de 9 anlægs størrelse og parkeringskapacitet. De 2 anlæg ved henholdsvis Svendborg Bycenter og Kvickly, som er planlagt opført af private investorer, medtages dog ikke i de følgende vurderinger. Endvidere er der i den efterfølgende tabel angivet mulighederne for salg af byggeretter i forbindelse med de enkelte anlæg. Nr. Lokalitet Nuværende P-båse Nr. 1 Skolegade Vest Boldbaner Nyt P-anlæg 0 P-hus i 3 etager (den underste delvist nedgravet) m 2 etageareal svarende til ca. 500 p-båse Nr. 2 Dronningegården 140 P-hus i 2 etager (den underste delvist nedgravet) m 2 etageareal svarende til ca. 400 p-båse Nr. 3 Skolegade / Bagergade 0 P-hus i 4 etager (p-hus tag i niveau med Bagergade) m 2 etageareal svarende til ca. 420 p-båse. Nr. 4 Skolegade Øst 0 P-hus i 4 etager, hvor det øverste dæk er åbent m 2 etageareal svarende til ca. 180 p-båse. Nr. 5 Hulgade 35 P-hus i 3 etager (den underste delvist nedgravet) m 2 etageareal svarende til ca. 155 p-båse Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Voldgade Vest og Øst Svendborg Bycenter Kvickly Vest Valdemarsgade Trafikterminal Projekt: Viden, oplevelse og sundhed 340 Terrasseret P-hus med parkering i flere plan (Nordicom) m 2 etageareal svarende til ca. 500 p-båse 150 Udbygning af center ved inddragelse af tagparkering. P-hus med i alt ca. 220 p-båse 75 Etablering af ekstra p-dæk over eksisterende plads m 2 etageareal svarende til ca. 150 p-båse 0 P-kælder under busterminal og bibliotek m 2 etageareal afhængig af valg af scenarium svarende til mellem 285 og 400 p-båse. Tilvækst i P-båse Anlægsudgift DKK Anlægsudgift DKK pr. nytilført p-bås mio mio mio mio mio mio Privat anlæg - 75 Privat anlæg - Fra 285 til mio mio Fælles (stærkt forenklede) forudsætninger: - En p-bås fylder i gennemsnit 30 m 2 - Anlægsudgiften er fastsat til på kr for P-anlæg i konstruktion - Anlægsudgiften er fastsat til kr for P-anlæg i kælder (kr for delvist nedgravet kælder).

39 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 29 Nr. Lokalitet Type Rummelighed (Byggeret) Salgsindtægt DKK Købspris DKK Nr. 1 Skolegade Vest Boldbaner Ingen Ingen Ingen Kommunal ejendom Nr. 2 Dronningegården Boliger m 2 boliger 7 11 mio. Kommunal ejendom Nr. 3 Skolegade / Bagergade Boliger m 2 boliger med friareal ovenpå p-hus 2 3 mio. Kommunal ejendom 5 10 mio. Nr. 4 Skolegade Øst Ingen Ingen Ingen Kommunal ejendom Nr. 5 Hulgade Ingen Ingen Ingen 6 7 mio. Nr. 6 Nr. 9 Voldgade Vest og Øst Trafikterminal Projekt Viden, oplevelse og sundhed Boliger m 2 boliger mio. Kommunal ejendom Terminal Bibliotek Øvrige funktioner Fælles forudsætning: -Værdi af byggeret til boligformål er fastsat til kr pr. m 2 etageareal Om de enkelte lokaliteter kan kort nævnes følgende: m 2 byggeri? Delvist ejet af DSB, delvist af Svendborg Havn 1. Skolegade Vest Arealet mellem Skolegade og badmintonhallen er bragt i spil af Clausen & Weber. Anlægget tænkes udformet som et p-hus i tre etager, den underste delvist nedgravet. Kapaciteten forventes at være 500 nye p-båse. Alternativt kan huset bygges højere, enten for at øge kapaciteten eller for at kombinere med erhvervs- og boligbyggeri. Arealet, som fungerer som sports- og idrætsareal for skoler, er, bortset fra Krøyers Have, det eneste grønne areal inden for P- søgeringen. Nedlægges det eksisterende boldareal vil der formodentlig blive behov for at erstatte arealet, eventuelt ved at etablere nye fritidsfaciliteter på taget af p-huset. Placeringen er god i forhold til P-søgeringen, men den vurderes ikke at være tilstrækkelig attraktiv som følge af terrænbarrieren i forhold til bymidten. 2. Dronningegården Arealet syd for Dronningegården kan tilføres ekstra kapacitet, men opfattes ikke tilstrækkeligt attraktivt på grund af terrænbarrieren i forhold til Bymidten. Beliggenheden er dog god i forhold til Naturama og forbedret kapacitet vil kunne understøtte en udvikling i detailhandlen og eventuelt boligudviklingen i Møllergade (nord). Placeringen er rigtig god i forhold til det overordne-

40 30 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte de vejnet. Forbedring af kapaciteten her vil formodentlig ikke blive opfattet som en forbedring af serviceniveauet, men i højere grad en fastholdelse af det eksisterende niveau i takt med det øgede parkeringsbehov. Anlægget tænkes udformet som et p-hus i to etager, den underste delvist nedgravet. Kapaciteten forventes at være 400 p- båse, hvilket giver en tilvækst på 260 p-båse. Alternativt kan huset bygges højere for at kombinere med erhvervs- og boligbyggeri. Da p-anlægget skal opføres på en eksisterende parkeringsplads, vil det samlede antal p-båse i Bymidten blive reduceret i anlægsperioden, med mindre det er muligt at etablere erstatningspladser. 3. Skolegade / Bagergade Den nuværende daginstitution Børnely flytter januar 2010 til et erstatningsbyggeri bag sygehuset. Da ejendommen tillige er i dårlig stand vurderes den som velegnet til etablering af et parkeringsanlæg. Såfremt nederste niveau af parkeringsanlægget placeres i niveau med stien, som krydser Skolegade i en tunnel, vil der kunne etableres et anlæg i 4 etager, hvor taget vi ligge i niveau med Bagergade. Herved vil der f.eks. kunne opføres en boligbebyggelse med friareal ovenpå parkeringsdækket. Bebyggelsen skal i så fald rumme en trappe- og elevatorforbindelse til parkeringshuset. Alternativt kan parkeringsanlægget opføres i 5 etager, sådan at stueplan mod Bagergade også anvendes til parkering. Vejadgang til parkeringsanlægget er tænkt placeret på Skolegade, hvor denne har samme niveau som 4. parkeringsdæk ca. 50 m nord for Bagergade. Det meget regulære grundareal muliggør en hensigtsmæssig udformning af de enkelte p-dæk med relativt få spildarealer. Placeringen vil være attraktiv med vejadgang tæt på P-søgeringen og forgængeradgang fra/til Bagergade i niveau med byen og kort afstand til centrum. 4. Skolegade Øst Der foreligger en tidligere udarbejdet skitse til etablering af et parkeringshus på det smalle areal langs Skolegades østside. P- huset omfatter 3 lukkede dæk samt øverst et åbent dæk (tagparkering). Endvidere indgår der i skitsen en mindre p-plads tættest på Bagergade. Ved i vid udstrækning at etablere direkte adgang til de enkelte dæk fra Skolegade spares rampeanlæg i p- huset. Til gengæld er det vanskeligt effektivt at udnytte det samlle grundareal ved udformning af de enkelte p-dæk, og forslaget indebærer desuden, at Skolegade på en længere strækning indsnævres til 4 m og ensrettes. Sidstnævnte forslag må dog betragtes som en væsentlig forringelse for adgangen til og fra Bymidten. 5. Hulgade Arealet med det tidligere trykkeri har en attraktiv beliggenhed, og vil kunne styrke handelslivet i den nordlige del af Møllergade og understøtte udviklingen mellem bymidte og havn. Da det samlede areal i dag er fordelt på 3 private og 1 matrikel ejet af Svendborg kommune, kan det evt. blive vanskeligt kommunen at erhverve grunden. Endvidere medfører det meget irregulære grundareal, at der ved udformning af de enkelte p-dæk opstår en række spildarealer. Anlægget kan udføres som et parkeringshus i tre etager, den ene under terræn. Kapaciteten forventes at være 155 p-båse (tilvækst på 120 p-båse).

41 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Voldgade Belægningsprocenten på de nuværende pladser er høj. Pladsen er attraktiv med kort afstand til centrum. Ved at tilføre flere nye p-pladser vil serviceniveauet sandsynligvis opleves som væsentligt forbedret. Placeringen vil dog ikke understøtte en udvikling af den nordlige del af Bymidten (Møllergade i retning med Havnegade). For at rumme i alt 500 p-båse (tilvækst på 160 p-båse) skal et p-hus opføres i to etager på hele arealet, alternativt terrasseret med flere etager på en mindre del af grunden. Af hensyn til det tilgrænsende villaområde, kan det blive vanskeligt at opnå en - for naboerne passende udformning af anlægget. Da p-anlægget endvidere skal opføres på en eksisterende parkeringsplads, vil det samlede antal p-båse i Bymidten blive reduceret i anlægsperioden, med mindre det er muligt at etablere erstatningspladser. 9. Trafikterminalområdet I forbindelse med helhedsplanen for en ny trafikterminal i Svendborg er der foreslået etablering af to parkeringskældre, som dog primært skal dække parkeringsbehovet i forbindelse med det foreslåede nybyggeri. Der påregnes dog også reserveret p- båse til trafikterminalens kunder. Som led i arbejdet med projektet Viden, oplevelse og sundhed på Svendborg Havn er der fremlagt planer om etablering af en parkeringskælder under både trafikterminalen og det nye byggeri. Afhængig af valg af scenarium for den nye bebyggelse vil parkeringskælderen kunne rumme mellem 285 og 400 parkeringsbåse. Såfremt det viser sig meget vanskeligt at etablere et p-anlæg i Hulgade, kunne terminalområdet være et alternativ Byarkitektonisk vurdering I notatet Byarkitektonisk vurdering af indpasning af parkeringshus i Svendborg er der foretaget følgende vurdering af placeringerne ved Skolegade Vest, Dronningegården, Hulgade og Voldgade: Etablering af parkering under terræn giver et potentiale for at omdanne nuværende parkeringsarealer og opføre byggeri til boliger, erhverv og servicefunktioner. Bykvaliteten kan dermed øges samtidig med at ressourcerne udnyttes bedre ved byfortætning. Dronningegården og Skolegade Vest vurderes at være de mest oplagte lokaliteter at placere et fritliggende parkeringshus, idet de store grunde er robuste og bevaringshensynene ringe. Voldgade- og Hulgadearealerne er knap så egnede, men reelle muligheder. Specielt Voldgademodellen vil kunne give mulighed for at forbedre gaderummets karakter og skabe en veldefineret sammenhæng med bymidten. Her er hovedproblemet at indpasse et nyt bygningsanlæg i forhold til de omgivende villakvarterer.

42 32 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Hulgade-modellen vil kunne imødekomme behovet for bl.a. indkøbsparkering ved Møllergadeområdet. Her er hovedproblemet, at stedets placering stiller store krav til bygningsanlægget i forhold til de landskabelige og historiske værdier (byskrænten og Ribers Gård) på stedet. Arealet er privat ejet. Figur 5.5: Mulige p-husplaceringer ved Skolegade Figur 5.6: Mulige p-husplaceringer ved Hulgade / Trafikterminalen Sammenfattende vurdering Det er kun Skolegade Vest modellen (nr. 1), der alene kan rumme det beregnede behov. Alternativet er at vælge en kombinationsløsning, hvor flere modeller indgår i løsningen, dog med forskellige effekter. Kombinationsløsningen åbner op for en fordeling af nye pladser, hvilket giver mulighed for at udbygge p-pladserne, der hvor efterspørgslen er størst, samtidig med at der etableres nye p-pladser, der hvor der forventes en efterspørgsel i fremtiden. Ses der alene på en økonomisk vurdering vil udgiften pr. nytilført parkeringsbås være lavest i Skolegade og Hulgade og højest i Voldgade, da Voldgade allerede i dag rummer mange p-båse, som blot flyttes ind i et nyt p-hus.

43 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 33 Ud fra en samlet vurdering af p-anlæggenes biltilgængelighed i forhold til P-søgeringen og fodgængertilgængelighed i forhold til Bymidten sammenholdt med ønsket om at nytilføre flest mulige p-båse i stedet for blot at flytte eksisterende p-båse ind i et p-hus (hvilket også vil medføre en væsentlig forringelse af parkeringsforholdene i anlægsperioden) og en arkitektonisk vurdering, foreslås det, at der i handlingsplanen arbejdes videre med (1. prioritet) et p-anlæg på hjørnet af skolegade og Bagergade (areal 2 på figur 6.5) og (2. prioritet) et p-anlæg ved Hulgade (areal 8 på figur 6.6). Etablering af de 2 anlæg vil medføre en tilvækst på i alt ca. 540 p-båse. Trækkes herfra de ca. 105 nedlagte p-båse på Torvet og Ramsherred udgør nettotilvæksten 435 p-båse hvilket fuldt ud opfylder det i kap. 5 vurderede behov på mellem 350 og 450 nye p-båse. Endvidere vil de 92 nye, midlertidige p-båse på den nedlagte strækning af Nyborgvej på kort sigt medvirke til at opfylde behovet for en øget parkeringskapacitet.

44 34 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 6 UDVIKLINGSPLAN FOR BYENS RUM OG PLADSER Som led i en samlet strategi- og handlingsplan for Bymidten indgår også en plan for udformning og anvendelse af de gaderum og pladser, hvor hensynet til beboernes og de besøgenes ophold og leg mv. vejer tungere end parkering. Svendborg Kommune har i samarbejde med Realdania valgt at afdække en række forhold om byrummene og bylivet i overgangszonen mellem bymidte og havn som grundlag for udpegning af konkrete udviklings- og anlægsprojekter. Visionen er at skabe et område, som ikke er domineret af kun én form for brug, men at havnen skal tilbyde både indendørs og udendørs steder, som har en bred appel. Ønsket er at tiltrække en række forskellige byoplevelser til både Svendborgs nuværende og fremtidige beboere og til Svendborgs besøgende. Byoplevelser, som er lig de karakteristika, som de mest attraktive byer i dag besidder. Til at gennemføre denne opgave har Svendborg Kommune engageret Gehl Architects, som har igangsat en byrums- og bylivsundersøgelse for hele byen samt udarbejdelse af en strategiplan for overgangszonen mellem havnen og bymidten. Opgaven forventes afsluttet med udgangen af 2008.

45 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 35 7 FINANSIERING I forbindelse med finansiering af nye parkeringsanlæg kan der principielt tages udgangspunkt i følgende løsningsmuligheder: 1. Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund 2. Privat finansieret p-anlæg på (lejet) kommunal grund, evt. med forkøbsret/tilbagekøbsret til p-anlæg 3. Privat finansieret p-anlæg på privat grund 4. P-anlæg finansieret af kommunalt p-selskab Sidst i dette kapitel er vist en oversigt over forskellighederne i de beskrevne modeller. Ejerskabet af grund og p-anlæg er et af de elementer, der er afgørende for dels finansieringsløsningen herunder evt. låneoptagelse, dels om projektet er omfattet af lånebekendtgørelse og EU-direktiv samt i hvilket omfang moms og skatter skal afregnes. Notatets formål er således overordnet at beskrive Kommunens fordele og ulemper ved de forskellige modeller samt at danne grundlag for evt. beslutning om viderebearbejdning af en eller flere modeller. 7.1 Kommunalt finansieret p-anlæg på kommunal grund Ved selv at bygge og drive et nyt p-anlæg opnår Kommunen den maksimale indflydelse og styring. I denne model er det forudsat, at kommunen ejer grunden og at et nyt p-anlæg finansieres af kommunen bl.a. ved hjælp af indtægter fra parkeringsafgifter. Ønsker kommunen at finansiere anlægget ved at søge udviklingsmidler eller optage lån, skal vilkår for dette undersøges nærmere. Såfremt den skønnede entreprisesum for udførelse af p-anlægget overstiger EU s tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder, vil dette medføre et udbud efter udbudsdirektivet. I forbindelse med denne model er der ikke forudsat andre aktiviteter i forbindelse med p-anlægget. Fordele: Som ejer og bygherre har Kommunen mulighed for selv at bestemme udformning, indretning m.v. Som ejer og driftsherre har Kommunen mulighed at planlægge og styre placering og udformning af p-pladserne og fastsætte takster ud fra en samlet strategi

46 36 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Ulemper: Risici ved såvel anlæg som drift Mangel på tilstrækkelige ressourcer og kompetencer i kommunen Belastning af anlægsbudget Som en variant af denne model kan Kommunen outsource driften af p-anlægget til private parkeringsselskabet (EuroPark, Carpark m.fl.). 7.2 Privat finansieret p-anlæg på kommunal grund, evt. med forkøbsret/tilbagekøbsret I denne model er det forudsat, at Kommunen ejer grunden og lejer den ud til en privat investor, evt. med mulighed for efterfølgende køb af p-anlæg. I lejeaftale skal betingelser for evt. køb efter eksempelvis hhv. 10, 20 og 30 år fremgå. Som udgangspunkt skal denne lejekontrakt udbydes. Såfremt byggeriet består af andre aktiviteter end parkering, kan tilbagekøbsretten håndteres ved, at parkeringsanlægget i princippet udstykkes som lejligheder. Fordele: Som udlejer af grund har Kommunen mulighed for at definere krav i lejeaftale. Kommunen får mulighed for senere køb og derved indflydelse på drift og tilpasning af parkeringsstrategi. Krav til udformning kan ske gennem lokalplan. Ved planloven er der mange muligheder for at påvirke udformningen, dog skal der tidsmæssigt påregnes tid til lokalplanprocessen. Risici ved opførsel og drift af p-anlæg. Ulemper: Kommunen har mindre indflydelse på udformning i forhold til en situation, hvor kommunen selv er bygherre. Kommunen har mindre indflydelse på drift af p-anlæg i periode med privat ejer (indtægt), herunder stadig tilpasning af parkeringsstrategi. Det private p-anlæg kan blive en konkurrent. Risici ved den private investors indtjening pga. forkøbs-/tilbagekøbsretten. En god forretning kan blive svær at købe tilbage?

47 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 37 Umiddelbart vil denne model være omfattet af lånebekendtgørelsen, hvilket betyder at Kommunen skal deponere et tilsvarende beløb. Evt. fritagelse bør dog undersøges. Moms og skatteforhold kan først afklares, når den konkrete samarbejdsmodel er fastlagt. 7.3 Privat finansieret p-anlæg på privat grund Vælger Kommunen at sælge en af kommunens grunde med henblik på etablering af privat p-anlæg, skal Kommunen som udgangspunkt forvente, at salget skal udbydes. I særlige tilfælde kan Kommunen dog undlade udbud; men dette kræver dog en nærmere juridisk vurdering. En anden løsning kunne være, at den private investor på forhånd ejer en grund, og på den tilbyder at bygge og drive et offentligt tilgængeligt p-anlæg. Fordele: Krav til udformning kan ske gennem lokalplan. Ved planloven er der mange muligheder for at påvirke udformningen, dog skal der tidsmæssigt påregnes tid til lokalplanprocessen. Risici ved opførsel og drift af p-anlæg. Såfremt der ikke er offentlige midler i projektet, er dette ikke omfattet af lånebekendtgørelsen. Ulemper: Kommunen har mindre indflydelse på udformning i forhold til en situation, hvor kommunen selv er bygherre. Kommunen har mindre indflydelse på drift af p-anlæg i periode med privat ejer (indtægt), herunder stadig tilpasning af parkeringsstrategi. Det private p-anlæg kan blive en konkurrent. 7.4 P-anlæg finansieret af kommunalt/privat selskab Kommunen kan opnå stor indflydelse og styring ved at oprette et offentligt ejet parkeringsselskab evt. med indskud fra private. Hvorvidt dette giver kommunen flere muligheder end dem, som kommunen allerede har i dag, kan ikke umiddelbart besvares. En af fordelen kan dog være, at den økonomiske risiko flyttes fra Kommunen til selskabet.

48 38 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Før selskabet kan bygge nye p-anlæg, skal selskabet tilføres kapital. Om selskabet har bedre lånemuligheder bør undersøges, ligesom det bør undersøges om private kunne være interesserede i at indskyde kapital. På lang sigt bør målet være, at serviceniveauet for parkeringen er høj, og at selskabet økonomisk hviler i sig selv. Fordele: Som ejer af et selskab, har kommunen mulighed for selv at bestemme udformning, indretning m.v. Som ejer og driftsherre har Kommunen mulighed at planlægge og styre placering og udformning af p-pladserne og fastsætte takster ud fra en samlet strategi. Risici ved opførsel og drift er isoleret i selskabet. Ulemper: Mangel på tilstrækkelige ressourcer i kommunen Selskabets kassebeholdning Forhold til lånebekendtgørelse, moms og skat kan først afklares, når den konkrete samarbejdsmodel er fastlagt.

49 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 39 I nedenstående skema er vist en oversigtlig sammenfatning af de 4 modeller: Ejerskab Model 1 Model 3 Model 4 Model 5 Grund Kommune Kommune Kommune/privat Selskab P-anlæg (bygherre) Kommune Privat (kommune) Privat Selskab Andet??? Leje Leje af grund Privat (begrænset) Leje af p-anlæg Leje af andet Drift Driftsherre Kommune Privat (begrænset) Privat Selskab Love, retningslinier m.v. Lånebekendtgørelse Omfattet Omfattet? EU-udbudsdirektiv Omfattet hvis > 40 mio. kr. Omfattet hvis > 40 mio. kr. Ikke omfattet (ingen kommunale midler) Omfattet hvis > 40 mio. kr. Moms og skat Momsfrihed Skal undersøges nærmere Uafhængig af kommune Skal undersøges nærmere

50 40 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 7.5 OPP-vurdering af P-huse i Aalborg Kommune På baggrund af Regeringens handlingsplan for offentlig-private partnerskaber (OPP) har Aalborg Kommune i 2006 gennemført en OPP-vurdering, som havde til formål at undersøge og vurdere, om 3 planlagte P-huse i Aalborg Kommune var velegnede til at gennemføre som et OPP-projekt. Undersøgelsen, som blev gennemført med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, er dokumenteret i rapporten: OPP-vurdering, P-huse i Aalborg Kommune, projektrapport, juli OPP-vurderingen omfattede: En kvalitativ analyse, hvor der blev gennemført kvalitative sammenligninger mellem den traditionelle offentlige løsning, en OPP-løsning samt en rent privat løsning En kvantitativ analyse, hvor der blev gennemført en økonomisk analyse ved hjælp af en finansiel model. I den forbindelse blev der foretaget en økonomisk vurdering af den traditionelle offentlige løsning sammenlignet med en OPP-løsning og en privat løsning. Den samlede kapacitet af de 3 P-huse var planlagt til at udgøre ca. 980 pladser, og det samlede anlægsoverslag inkl. projektering, administration mv., men ekskl. arealerhvervelse lød på mio. kr Det traditionelle offentlige projekt Som et traditionelt offentligt projekt antages de 3 P-huse gennemført som 3 uafhængige projekter, der hver gennemløber faserne planlægning, projektering, udbud, udførelse og drift. Hvert af projekterne vil typisk være organiseret som vist på nedenstående figur. Af figuren fremgår det, at der er valgt en hovedentreprisemodel. Alternativt kan opførelsen af P-husene ske i fagentrepriser eller totalentrepriser.

51 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte 41 Figur 7.1: Organisering af traditionelt offentligt projekt (hovedentreprisemodel) OPP-løsningen Ved P-hus-projektets gennemførelse på OPP-basis antages det, at kontrakten omfattende projektering og anlæg samt efterfølgende drift og vedligehold over en 30-årig periode vil blive udbudt som ét samlet projekt omfattende alle 3 P-huse. Udbud forudsættes at ske i henhold til udbudsformen konkurrencepræget dialog i overensstemmelse med EU s udbudsdirektiv. Tilbudsgiverne antages at være konsortier, der hver er organiseret i en selskabsenhed. Den generelle struktur i OPP-løsningen er skitseret i nedenstående figur.

52 42 Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte Figur 7.2: Organisering af OPP-projekt *) Bygherrerådgivere, der primært inddrages i forbindelse med planlægning, udbud og kontrahering **) OPP-projektets rådgivere kan omfatte arkitekt, rådgivende ingeniør samt juridiske og finansielle rådgivere Hvad angår lånebekendtgørelse og deponeringsregler, understreges det i undersøgelsen, at deponeringspligten også gælder i forbindelse med OPP-projekter. Deponeringsreglerne ligestiller således et OPP-projekt og et traditionelt offentligt projekt.

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag Kl. 14:00 Mødelokale 1, Svendborgvej 135, V. Skerninge Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 205101 Brevid. 1561659 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Godkendelse af parkeringsstrategi og frigivelse af rådighedsbeløb

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune

Parkeringspolitik 2012. Aarhus Kommune Parkeringspolitik 2012 Aarhus Kommune P P Indhold Indledning 2 Overordnede mål 4 Strategier Parkeringskrav ved nybyggeri 5 Offentlig tilgængelig parkering i Midtbyen 7 Særlige parkeringsordninger 10 Parkeringsafgifter

Læs mere

Parkeringsstrategi P

Parkeringsstrategi P Parkeringsstrategi P Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume - Parkeringsstrategiens hovedpunkter 5 Indledning 6 Parkeringsstrategier i andre storbyer 7 Formål 8 Målsætninger 9 Status på parkeringsområdet

Læs mere

Parkeringsstrategi April 2007

Parkeringsstrategi April 2007 Parkeringsstrategi April 2007 PARKERINGSSTRATEGI HORSENS 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...3 PARKERINGSFORHOLD I MIDTBYEN...5 1.1 34.000 PARKERINGER PR. DAG I MIDTBYEN...5 1.2 MIDTBYENS 7.700

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

PARKERINGSSTRATEGI INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Virkemidler i en parkeringsstrategi for sygehuse i Region Sjælland 2 2.1 Fordele og ulemper 8

PARKERINGSSTRATEGI INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Virkemidler i en parkeringsstrategi for sygehuse i Region Sjælland 2 2.1 Fordele og ulemper 8 REGION SJÆLLAND PARKERINGSSTRATEGI TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Virkemidler i en parkeringsstrategi

Læs mere

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt... 1 STAMOPLYSNINGER...3 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...4 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE...5 4 LOKALISERING...5 5 TIDSPERSPEKTIV...5

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Parkeringsplanlægning i Aalborg Midtby. Gruppe 2 Vej og Trafikteknik 8. semester Aalborg Universitet Torsdag d. 8/6-2006

Parkeringsplanlægning i Aalborg Midtby. Gruppe 2 Vej og Trafikteknik 8. semester Aalborg Universitet Torsdag d. 8/6-2006 Parkeringsplanlægning i Aalborg Midtby Gruppe 2 Vej og Trafikteknik 8. semester Aalborg Universitet Torsdag d. 8/6-2006 Titel: Parkeringsplanlægning i Aalborg Midtby Institut for Samfundsudvikling og

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

City Parkeringsservice klarer effektivt dette problem.

City Parkeringsservice klarer effektivt dette problem. Vi udfører parkeringskontrol på private parkeringspladser Erfaringer viser desværre, at mange ikke har den mindste respekt for private parkeringspladser. Alt for mange kører ind på private områder, og

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan NOTAT Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn

Læs mere

Trafiknotat NOTAT 28. august 2012 PSA/uvh

Trafiknotat NOTAT 28. august 2012 PSA/uvh Greve Kommune Indførelse af betalt parkering Finansieringsmodeller for p-anlæg Parkeringsfond Trafiknotat NOTAT 28. august 2012 PSA/uvh 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Nuværende parkering...

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3

Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3 Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Jørn Jensen, Knud Albertsen, Steen Gundertofte, Jørgen S. Lundsgaard, Grete Schødts, Bruno Hansen Afbud: Niels

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013

Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Til Borgermøde om Sankt Annæ Projektet 18. januar 2013 Fra Kvæsthusselskabet ddd Opsamling fra borgermøde afholdt d. 17. januar 2013 Kvæsthusselskabet havde inviteret naboer og interessenter til borgermøde

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

1. Godkendelse af dagsordenen...1. 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 15. september 2014 - kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2. 12/14541 Finansrapport pr. 31. juli 2014...1

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3764 Jour. nr.: Ref.: HHH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3764 Jour. nr.: Ref.: HHH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3764 Jour. nr.: Ref.: HHH Etablering af erstatningslokaler til fritidshjemmet Højvang,

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding

UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding Ejendommene udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommuners faste ejendomme.

Læs mere

I gennem flere år har der været arbejdet for at finde en løsning på de konstaterede indeklimaproblemer på Vordingborg Rådhus.

I gennem flere år har der været arbejdet for at finde en løsning på de konstaterede indeklimaproblemer på Vordingborg Rådhus. Ideskitseoplæg for administrationen i Vordingborg Baggrund: KB beslutning af 09 oktober 2014, vedtagelse af budget 2015. Indeklima på Vordingborg Rådhus I gennem flere år har der været arbejdet for at

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Parkeringsnotat. Indhold. - udredning af muligheder, udfordringer og dilemmaer

Parkeringsnotat. Indhold. - udredning af muligheder, udfordringer og dilemmaer Parkeringsnotat - udredning af muligheder, udfordringer og dilemmaer Indhold 1. Baggrund...2 1.1 Udvalgets medlemmer:...2 2. Indledning...3 2.1 P-normer jf. kommune- og lokalplaner...3 2.2 Detailhandelsanalyse

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at Pkt. 110 Mageskifte Sagsnr. 50884 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om Roskilde Kommune vil indgå på et mageskifte med Den selvejende Institution Viby Friskole, hvorefter skolen

Læs mere

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune 76. Lukket punkt: Evt. salg af areal til Saltum Vandværk til opsætning af solcelleanlæg

Læs mere

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Gribvand Spildevand A/S Bestyrelse 6. marts 2013 Referat af Bestyrelsesmøde d. 26. februar 2013 Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Mødedeltagere: Flemming

Læs mere

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune

Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer Aarhus Kommune Indhold 1 Formål 2 2 Anvendelsesområde 2 3 Zoneinddeling 2 4 Parkeringsarealers størrelse m.m. 3 5 Parkeringsarealers anlæg 3-4 6 Ikrafttræden

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde Økonomiudvalget Dagsorden til ekstraordinært møde Dato: Onsdag den 24. juni 2015 Mødetidspunkt: 16:15 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv 100 2665

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler

Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 17-03-2015 Sagsnr. 2015-0009852 Dokumentnr. 2015-0009752-3 Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 2. november 2004 kl. 13:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 2. november 2004 kl. 13:00. Referat for Side 1 af 10 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet i kælderen Kultur- og Socialudvalg Mødetidspunkt: 2. november 2004, kl. 13:00 Åben sag: 334. Efterretning Åben sag: 335. Budgetopfølgning

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Referat fra ekstraordinært møde Referat fra ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetid: 17:15-17:37 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til Projektplan - Kickstartsprojekt 2.0

Udkast til Projektplan - Kickstartsprojekt 2.0 Til: Realdania/Styregruppen BY, KULTUR OG ERHVERV Dato:2.12.2014 Tlf. dir.: 44772319 E-mail: agi@balk.dk Kontakt: Annegitte Hjort Sagsnr: 2013-20167 Dok.nr: 2013-152132 Udkast til Projektplan - Kickstartsprojekt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Den sene besvarelse af Deres henvendelse beklages.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Den sene besvarelse af Deres henvendelse beklages. Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger v/ formand Johnny Beyer Nørrebrogade 61 2200 København N Dato: 8. april 2003 Kontor: 2. kommunekontor J. nr.: 2003-2220/101-16 Sagsbeh.: CEK Ved brev af 17.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. oktober 2013 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Jannie Meiltoft, Jytte

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg

Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg 1 Byarkitektonisk vurdering af Indpasning af parkeringshus i Svendborg Svendborg Kommune Juni 2006 2 Indhold Indhold 2 Metode 3 Voldgade 4 Hulgade 6 Dronningegården 8 Torvet 12 Skolegade 15 Samlet arkitektonisk

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Torben Andersen, Kerteminde Næstformand Lasse Krull, Region Syddanmark

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

Lejeprospekt. Vedrørende butikslokalet. Dalgas Plads 7 B, 7400 Herning. Velbeliggende butikslokale i butikscenter i Herning Centrum.

Lejeprospekt. Vedrørende butikslokalet. Dalgas Plads 7 B, 7400 Herning. Velbeliggende butikslokale i butikscenter i Herning Centrum. clausen-erhverv.dk, ejendomsmægler, valuar, MDE Lejeprospekt Vedrørende butikslokalet Dalgas Plads 7 B, 7400 Herning Velbeliggende butikslokale i butikscenter i Herning Centrum. Samlet areal inkl. fællesareal:

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

10-09-2012. Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr. 2012-130619. Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling

10-09-2012. Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr. 2012-130619. Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Parkering NOTAT Til Borgerrepræsentationen Bilag 4: Udviklingsplan for omstrukturering og effektivisering af parkeringsbetaling og parkeringskontrol

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

== AKT 1806375 == Dokument 1 == [ Klage over vedr. udbud - Asger Enggaard A/S - torveareal/parkeringskæld ] ==

== AKT 1806375 == Dokument 1 == [ Klage over vedr. udbud - Asger Enggaard A/S - torveareal/parkeringskæld ] == == AKT 1806375 == Dokument 1 == [ Klage over vedr. udbud - Asger Enggaard A/S - torveareal/parkeringskæld ] == Til: Tilsynet (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Cc: Morten Dalgaard Høgh (00315 (MortenDalgaard.Hogh@silkeborg.dk),

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere