Indholdsfortegnelse. Indledning...side 3. Problemfelt...side 3. Problemformulering...side 7. Afgrænsning...side 7. Metode...side 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Indledning...side 3. Problemfelt...side 3. Problemformulering...side 7. Afgrænsning...side 7. Metode...side 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...side 3 Problemfelt...side 3 Problemformulering...side 7 Afgrænsning...side 7 Metode...side 7 Selvopfattelse...side 10 Axel Honneth...side 12 Anerkendende relation...side 14 Det fælles tredje...side 16 Livshistoriebøger...side 18 Konklusion...side 22 Perspektivering...side 24 Litteraturliste...side 26 1

2 Titelblad Opgave: Emne: Subject in English: Problemformulering: Tekstype: Bachelor Anbragte børns livskvalitet Chrildren placed in care quality of life Hvordan kan pædagoger støtte omsorgssvigtede børn i, at skabe et modbillede af deres destruktive selvbillede og tanker om verdenen omkring dem, og herigennem øge deres livskvalitet? Calibri Tekststørrelse: 11 Anslag: Signatur: Louise Jørgensen (Pv10211) 2

3 Indledning I forbindelse med valg af emnet til mit bachelor projekt, fandt jeg det interessant at skrive om frivillige anbragte børn mellem år og deres livskvalitet. Dette emne er valgt, på baggrund af den praktiske og faglige erfaring, jeg har fået med denne gruppe børn igennem min uddannelse, praktikkerne og min personlig erfaring. Disse børn har primært adfærdsproblemer, sociale problemer og har oplevet et tidligt omsorgssvigt, og er af den grund blevet anbragt på en døgninstitution. Jeg har i min 3. praktikperiode arbejdet med denne målgruppe, og jeg synes det er en fantastisk følelse, at man som professionel kan være med til at gøre en forskel for disse børn, da det jo aldrig er for sent. I 3. praktikperiode stødte jeg tit på spørgsmål ang. systemet og sætninger som "hvorfor må han komme hjem hver weekend, og jeg ikke må" eller "skide pædagoger, man må ikke en skid her". Dette har fået mig til at reflekterer over, om vi pædagoger kan gøre noget for at forbedre disse børns livskvalitet, så børnene får et godt liv på døgninstitutionen. Som pædagog for disse børn er man underlagt serviceloven kapitel Dvs. at man som pædagog har et lovmæssigt ansvar for disse børns trivsel og udvikling. I paragraffen står der bl.a. at vi skal forberede børnene til et selvstændigt voksenliv, så de bliver kompetente voksne, som kan klare sig selv i samfundet. Ud fra denne paragraf kan vi også fastslå, at det er lovmæssigt bestemt, at pædagoger skal yde støtte til de anbragte børn, så de kan udvikle sig på lige fod med jævnaldrende. En anbringelse handler om, at understøtte et godt liv, vel færden som er livskvaliteten hos barnet, og ret færden som er retfærdighed i samfundet. Dette ses også i serviceloven kapitel 1 1, Stk. 2." Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten." 2 Jeg finder derudover emnet relevant og yderst interessant, og årsagen til emnet er endvidere, at der i mit kommende arbejde, som pædagog, er sandsynlighed for, at jeg kommer til at stå i en situation, hvor et barn har brug for hjælp og støtte i forhold til at være anbragt. Det at have kendskab til denne målgruppe, mener jeg er vigtigt i forhold til ens arbejde som pædagog. Uanset hvilken målgruppe du arbejder med kan man risikere, at støde på omsorgssvigtede børn, hvad enten det er i en børnehave eller i arbejdet med voksne. Problemfelt Velfærdssamfundets ambition om, at alle borgere kan færdes godt i livet, giver anledning til beslutninger om, at nogle børn er bedre tjent med at være anbragt og vokse op uden for forældrenes hjem. Disse Ibid 3

4 beslutninger baserer sig på et samfunds grundlæggende viden og værdier om, hvad der kendetegner et godt liv for børn. 3 Anthony Giddens kommer ud over både de subjektivistiske og objektivistiske teorier om samfundet. De subjektivistiske samfundsteorier er baseret på en opfattelse af, at mennesket selv skaber sit liv, mens de objektivistiske samfundsteorier antager, at livsvilkårene skaber vores liv. De subjektivistiske teorier ignorerer de samfundsmæssige vilkårs indvirkning på menneskers livsudfoldelser. De objektivistiske teorier ser bort fra menneskets refleksion og vilje til at påvirke samfundets udvikling. 4 En af vores fornemste opgaver som pædagog er, at bygge bro til det omgivende samfund og bedst muligt integrere de unge i en så normal tilværelse som muligt. Det gælder i forhold til skole, forældre, venner og deres øvrige netværk. Ordet livskvalitet er kommet ind i det danske sprog i løbet af de sidste år, og det er i dag ikke kun et vigtigt begreb i den pædagogiske verden, men det er også et vigtigt begreb i debatten om, hvordan samfundet kan udvikle sig til, at være fremmende for menneskers muligheder for at opleve livskvalitet. 5 Men hvad er livskvalitet? Udfordringen ved at have fokus på livskvalitet er at der er så mange meninger og holdninger om, hvilke værdier livskvalitet og det gode liv indebærer. For at blive klogere på, hvad begrebet livskvalitet indebærer, så har jeg i det følgende beskrevet 2 forskellige modeller som beskriver livskvalitet. Dette giver også en bedre mulighed for, at finde ud af hvor er det jeg som pædagog, skal gribe ind for at støtte børnene, i at øge deres livskvalitet. Første model, som beskriver livskvalitet ses nedenfor. Figur 1. 6 Sociale netværk Livskvalitet Selvopfattelsen Mestringsevnen Barnets netværksrelationer påvirker barnets muligheder for at mestre sin tilværelse, ligesom barnets mestringsevne har afgørende indflydelse på barnets evne til at skabe, bevare og udvikle positive netværksrelationer. Relationer er forskellige, og de har forskellige indflydelse på barnets selvopfattelse og Pædagogik og livskvalitet s Hvad er omsorgssvigt - og hvor mange børn handler det om? s Den sunde krop i bevægelse s

5 barnets mestringsevne. 7 Hvis barnet har en ringe grad af social kompetence, som betyder at have evnen til at omgås andre, og social selvtillid, som betyder, at barnet skal tro på sine egne færdigheder, så vil barnet opleve mange konflikter og negative relationer. 8 I min 3. praktikperiode observerede jeg, at anbragte børn på en døgninstitution ofte har en ringe grad, af social kompetence og social selvtillid, da mange af børnene helt afholder sig fra at forsøge, at komme ind i relationer og dermed isolere sig fra fællesskabet. Dette er med til at påvirke børnenes livskvalitet i en negativ retning. Selvværd har stor betydning for livskvaliteten og har derfor også stor betydning for mestringsevnen. 9 Nogle vil mene, at man ikke kan tale om andres livskvalitet, fordi det er op til den enkelte at definere den, det er grundlæggende det enkelte menneskes helt personlige oplevelse af, at noget er ønsket og godt. 10 Når Siri Næss definere livskvalitet, er det ud fra nogle værdier, som forekommer hende vigtigst i hendes liv. Hun mener at mennesker skaber gode muligheder for en høj livskvalitet, ved at tænke positivt. 11 En udfordring kan være, at ændre negativ tænkning til positiv tænkning. 12 Ifølge Næss er livskvalitet, at have positive følelser og vurderinger af sit eget liv. Omsorgssvigtede børn udvikler ofte indre arbejdsmodeller, som indebærer, at verden er farlig. 13 De kan opfatte sig selv som kronisk hjælpeløse, magtesløse og udsat for fare. 14 Omsorgssvigtede børn får ofte på et tidligt tidspunkt indtryk af, at de ikke er gode nok, at de er uønskede, og at de har ansvar for alt, hvad der er galt i familien. De udvikler derfor ofte et dårligt og forvrænget selvbillede og en lav selvfølelse. De har ofte en indre verden fuld af negative følelser og negative tanker om sig selv og verden. 15 Næss uddyber også 4 hovedområder, som hun mener er centrale begreber i livskvaliteten. Set ud fra disse 4 hovedområder har man en høj livskvalitet, når man i en høj grad er aktiv, oplever samhørighed med andre og har en grundstemning af glæde, lyst og velvære. Det er disse værdier, hun mener er en vigtig del af det gode liv og dermed også livskvaliteten. 16 Den forskningsbaseret viden om denne børnegruppes helbred, sundhed og trivsel er begrænset. 17 Selvom det er et område med begrænset viden, kan de undersøgelser der er gjort belyse, at anbragte børn er en gruppe der tilsyneladende er særligt 7 Ibid s Den sunde krop i bevægelse s Ibid s Pædagogik og livskvalitet s Ibid s Ibid s Pædagogik i døgninstitutionen s Omsorgssvigt er alles ansvar s Ibid s Ibid s Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud s

6 sårbare, generelt har en dårlig trivsel og er udsatte i deres tilværelse. Endvidere belyses at anbragte børn sammenlignet med deres jævnaldrende oftere har symptomer på psykiske og sociale problemer, der omfatter adfærdsproblemer, emotionelle problemer og problemer med kammerater. De har ofte et mangelfuldt netværk af tilknytning til andre børn. 18 Med afsæt i Næss definition af livskvalitet formulerer Madis Kajandi derudover også en teori om livskvalitet. Kajandi har udformet modellen som ses nedenfor. Den kan bl.a. bruges til at forstå forudsætningerne for andre samfundsgruppers livskvalitet. 19 Figur Med denne model mener Kajandi, at de ydre levevilkår, de interpersonelle relationer og de indre psykologiske forhold er en del af livskvaliteten. Den interpersonelle relation er forholdet til andre mennesker, det er vigtigt for opfattelsen af sig selv, at have kontakt med andre, da dette er en forudsætning for et godt liv. De indre psykologiske forhold handler om menneskets personlige oplevelse af livet. Det er her, hvor det enkelte menneske med dets livsbaggrund, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til fremtiden er udgangspunktet for opfattelsen af livskvalitet. Min opfattelse fra Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud s Pædagogik og livskvalitet s Livskvalitet s

7 praktikperiode er, at denne børnegruppe er mest ramt i den indre psykologiske tilstand og i de interpersonelle relationer, da disse børn, som tidligere beskrevet, har nogle negative indre arbejdsmodeller, som ser negativ på sig selv og omverdenen. Den indre glæde kan være forsvundet, og de har ofte et mangelfuldt netværk af tilknytning til andre børn, og den nære relation som burde være til deres forældre, er ofte til en voksen på døgninstitutionen, enten en pædagog eller kontaktperson. Det er vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på, at livskvalitetsbegrebet kan misbruges til at udskille alle de udsatte, svage og anderledes i samfundet, som ikke kan leve op til de gældende normer for en høj livskvalitet. Men vigtigst af alt, skal man huske at livskvaliteten opleves overalt også "nede på bunden" og der hvor menneskelivet ser sværest og mest umuligt ud. 21 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemer, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan pædagoger støtte omsorgssvigtede børn i at skabe et modbillede af deres destruktive At hjælpe et andet menneske, der har oplevet omsorgssvigt, og som takket være ens hjælp ser lyset frem for mørket, er så givende, at det er svært at beskrive. Tænk sig, at kunne gøre så stor en forskel for et andet menneske. Det er igennem denne følelse at man i den pædagogiske praksis kan opnå en lykkefølelse. Afgrænsning Ifølge serviceloven kapitel er jeg selvfølgelig klar over at samarbejdet mellem pædagogerne og forældrene har stor betydning for børnene, men dette ligger uden for min problemformulering, derfor går jeg ikke mere i dybden med dette. Metode Til belysning af løsningen til min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i flere forskellige faglige synsvinkler. 21 Livskvalitet s

8 At beskrive livskvalitet, kan være meget tolkende, livskvalitet er noget der skal tales frem og det er svært, at definere den. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i 2 modeller og Siri Næss definition af livskvalitet, som er beskrevet i problemfeltet. Jeg har ud fra disse definitioner af livskvalitet fundet ligheder, som har gjort mig klogere på, hvilke værdier jeg som pædagog kan arbejde med, og hvilke redskaber jeg kan give til børnene for, at de selv får bedre muligheder for, at udvikle og forbedre deres egen livskvalitet og derigennem give dem et godt anbringelses forløb. Ud fra disse definitioner har jeg vurderet, at børns selvopfattelse og deres relationer til andre voksne og andre jævnaldrende, har stor betydning for en høj livskvalitet. Min opgave er bygget op på den måde, at jeg til, at starte med vil jeg gøre brug af begrebet selvopfattelse, her undersøger jeg, hvorfor nogle børn har udviklet et destruktiv selvbillede. Under dette afsnit vil jeg få indblik i, hvad det er for en målgruppe, jeg skal arbejde med. Jeg vil have dette afsnit med som det første, da det er vigtigt, at vide noget om hvad der sker i disse børns hoveder, da dette er en forudsætning for, at man som pædagog kan gribe ind og hjælpe og støtte disse børn i deres livskvalitet. Efter dette afsnit vil jeg gøre brug af Axel Honneths anerkendelsesteori. Denne teori vil jeg benytte her, da den har fokus på, hvad anerkendelse betyder og er, og da dette begreb har stor betydning for tilgangen til de anbragte børn. Det har blandt andet også stor betydning, at man inden arbejdet med disse børn er klar over, hvordan tilgangen skal være til dem. Honneth analyserer de formelle betingelser for selvrealisering, dvs. det gode liv og viser, hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse. Hans teori er, at individet ikke kan komme overens med sit eget indre uden anerkendelse, vores identitet er afhængig af den. 23 Nu da vi i afsnittet om Honneths anerkendelsesteori har fået indblik i, hvad anerkendelse er og betyder for børnenes livskvalitet, så vil jeg efterfølgende gøre brug af begrebet den anerkende relation, som Berit Bae og Lis Møller har forsket indenfor. Bae er mest kendt for sin forskning i anerkendende relationskompetence og formidling af Anne-Lise Løvlie Schibbyes teori om anerkendende relationer. Jeg vil bruge Bae til, at belyse, hvor vigtigt den anerkendende relation er i forhold til målgruppens livskvalitet. Det samme vil jeg gøre ved, at benytte Møllers teori om den anerkendende relation. 24 Når man som pædagog ved, hvordan man er anerkende i sin tilgang til børnene, så har man også lettere ved at indgå i en anerkende relation. En af måderne, at arbejde med disse børn på, kan være igennem et begreb der hedder det fælles tredje. Jeg vil endvidere anvende det fælles tredje ud fra Michael Husens teori. Det fælles tredje er væsentligt, at benytte da det det kan være med til at belyse en måde til indirekte, at arbejde med børnenes relationer til 23 Kamp om anerkendelse s Anerkendelse i praksis s

9 hinanden på, men også relationerne til de voksne på. Dette kan være en god måde for disse børn, at skabe fællesskaber på, da det rationelle sker gennem et fælles anliggende, som man interesserer sig for. Endvidere vil jeg i det efterfølgende afsnit anvende en arbejdsmetode, der kaldes livshistoriebøger. Denne arbejdsmetode bruges som regel til, at børnene bedre kan forstå deres egen livssituation, bl.a. hvorfor de er havnet der, hvor de er og ikke bor hjemme hos mor og far. Da livshistorier kan være med til, at skabe en sammenhæng mellem børnenes fortid, nutid og fremtid og det kan være identitetsbekræftende, er det derfor væsentligt, at gøre brug af, da det ofte er det de anbragte børn har brug for. 25 Vores menneskesyn kan påvirke børnenes muligheder for at opleve en god livskvalitet. Oplever børnene, at det er de ydre forhold, som styrer deres liv, kan de opleve en meningsløshed, som formindsker mulighederne for, at opleve den gode livskvalitet. Da livskvalitet er et begreb der svært, at definere og der er flere forslag til, hvad livskvalitet indebærer, så kan jeg ud fra dette vurderer, at det er den hermeneutiske tilgang til børnene som betyder noget. Selve ordet hermeneutik betyder læren om forståelse. Dette er relevant i samspillet med andre mennesker, idet vi ikke nødvendigvis opfatter verden ens. Derfor kan vores tolkning eller vores oplevelse meget vel være 2 forskellig fra vore medmenneskers, eftersom f.eks. oplevelser og følelser ikke kan tolkes intersubjektivt. Den tyske filosof Hans Georg Gadamer anses som skaberen af den hermeneutiske filosofi. Et grundbegreb i hermeneutikken er forforståelse. Forforståelsen er den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen. I arbejdet med disse børn har jeg erfaret, at jeg danner en forforståelse af børnegruppen, inden jeg selv får chancen for at møde børnene. Jeg har ofte siddet med en følelse, blandt personale gruppen, af at der eksisterer en fordomsfuld tilgang til disse omsorgssvigtede børn. Grunden dertil kan være at vi allerede bygger på en given forståelse af, hvordan disse børn er placeret i vores samfund. Min forforståelse for disse børn er, at når forældrene ikke har haft ressourcer nok til, at passe på deres børn og opdrage på dem, hvordan har børnene så haft mulighed for, at lærer at begå sig i samfundet og i relationer til andre mennesker. Min forforståelse for disse børn, når de bliver anbragt på en institution, er at jeg som pædagog skal støtte og hjælpe børnene "helt forfra". Jeg skal regne med, at de ikke har lært at begå sig i samfundet på en positiv måde og ikke har lært at indgå i relationer til andre mennesker. Derfor er det min opgave, som pædagog, at hjælpe disse børn på vej til en positiv udvikling. Ud fra, at vi alle er forskellige mennesker, så vil vi også altid få forskellige tolkninger og forståelser. Vi er dømt til at tolke og lære at forstå. Forståelse af os

10 selv og andre er et grundvilkår, vi som mennesker lever under. Vi er tvunget til at forsøge at forstå vores omgivelser, vores historie og vores medmennesker. 26 Man er nød til som pædagog, at hjælpe med at skabe en praksis og bruge arbejdsmetoder som skaber rammer for børnene, men man skal samtidig være bevidst om, at disse rammer for nogle kan være vanskelige, at forholde sig til. Jeg har bevidst valgt, at have et humanistisk menneskesyn til disse anbragte børn, da jeg under mine praktikker har arbejdet med dette menneskesyn, og synes det fungere rigtig godt i tilgangen til børnene. Det er den humanistiske tankegang der kan være vigtig for mig i arbejdet med disse børn. Der vil altid være en forforståelse, når man prøver at forstå noget, og det er vigtigt, at denne forforståelse sættes i spil, således at man er åben for at få udvidet den. Inden mødet med disse børn udvider jeg min forforståelse gennem litteraturlæsning, da man altid forventer, at kunne forstå disse børns situation. Igennem litteraturlæsning får jeg et mere nuanceret indblik i børnene og deres situation. Ved at blive klogere på, hvad deres selvopfattelse betyder for deres udvikling, så kan jeg som pædagog bedre hjælpe og støtte disse børn de steder de har brug for det. Selvopfattelse Hvis børnene har positive forventninger til livet, så kan det indvirke deres humør og helbred og hermed også forbedre deres livskvalitet. Hvis børnene har en tendens til at tænke negativt, kan det påvirke dem selv og andre på en negativ måde, som gør at de ikke oplever en god livskvalitet. Kan vi ændre børnenes tænkemåde til, at tænke positivt, så er det ikke overraskende, at det kan have betydning for deres oplevelse af, at livet er godt. Tænker børnene ofte positivt, kan det bidrage til, at skabe energi til, at håndtere livets udfordringer. Tænker børnene derimod tit negativt, som mange anbragte børn gør, kan det dræne kroppen for energi. Den måde børnene tænker på om sig selv og andre, har stor betydning for dets levetid. 27 En af de vigtige forudsætninger for, at børnene kan etablere og fastholde tætte og positive relationer til sine omgivelser, er at de har en positiv selvopfattelse. Når jeg i min problemformulering stiller spørgsmålet om, hvordan vi pædagoger kan støtte disse omsorgssvigtede børn i at skabe et modbillede af deres destruktive selvbillede, så vil jeg lige gøre det klart, at jeg er klar over, at alle omsorgssvigtede børn ikke har udviklet et destruktivt selvbillede. Mit fokus vil derfor ikke være på de børn, som ikke har et destruktivt selvbillede, men på de børn som har udviklet et destruktivt selvbillede, da det netop er her, jeg som pædagog kan støtte og hjælpe disse børn til, at få en 26 Dannelse i vor tid s Det gode livs psykologi s

11 bedre livskvalitet. Den amerikanske psykoanalytiker Carl Goldberg har med baggrund i mange års kliniske erfaringer med voldelige børn og unge udviklet en teori om, hvorfor nogle mennesker reagerer aggressivt og voldeligt overfor andre. Teorien opregner fem faktorer i opvæksten, som ifølge Goldberg har betydning for udviklingen af destruktiv adfærd og dermed også livskvaliteten. 1) Sårbarhed over for oplevelsen af skam. Hvis et barn igen og igen bliver udsat for verbale ydmygelser, så risikerer det at udvikle en negativ selvopfattelse, en følelse af at være et forkert eller dårligt menneske. Det kan betyde, at barnet senere som voksen får svært ved at udvikle sociale relationer til andre. Angsten for igen at opleve ydmygelse, resulterer i en vagtsomhed overfor andres vurderinger, der let bliver til en udadreagerende fjendtlighed. 2) Omsorgspersonernes ligegyldighed. Mangelfuld tilknytning og ligegyldighed fra omsorgspersonerne kan få ødelæggende konsekvenser for barnet på lang sigt. Omsorgspersonernes emotionelle ligegyldighed kan betyde, at barnets empatiske evner ikke udvikles, og at det derfor senere i livet kan få svært ved at læse andres følelser og let kommer i konflikter, som andre mere emotionelt modne har nemmere ved at undgå. 3) Manglende evne til at føle sorg. Børn, der ikke får mulighed for at sørge og vise deres frustration over de tab, de udsættes for, eller den usikkerhed og mangel på kontrol, de føler i de nære relationer, tvinges let til at finde andre måder at vise, at de ikke er så udsatte og hjælpeløse, som de føler de er. Den destruktive adfærd kan være en måde at genvinde den kontrol over andre, man har ønsket hele sit liv. Den selvvalgte ensomhed, hvor man ikke skal være afhængig af eller stole på andre, kan være en anden måde at vinde kontrol over sit liv på. 4) Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser. Børn, der lærer at undertrykke deres følelser, lærer heller ikke at sætte ord på dem. Og når børnene bliver ældre og ikke kan sætte ord på deres følelser, og dermed ikke kan forklare dem for andre, så bliver man ofte nødt til i stedet at vise dem eller reagere på dem, og det kan ofte ende destruktivt. 5) Omsorgspersoner som rollemodeller. Omsorgspersoner fungerer som rollemodeller for børn, og det de gør, betyder langt mere for børnene, end det de siger. Barnet lærer først og fremmest af forældrenes handlinger. 28 Selvopfattelsen dannes af og danner relationer på en og samme tid. Afgørende for dannelsen af selvopfattelsen og den gode livskvalitet, er hos barnet de relationer, som barnet indgår i. Set i perspektivet af livskvalitet er det centrale i det pædagogiske netværksarbejde, at der i de sociale interaktioner, barnet indgår i, skabes en oplevelse hos barnet af, at "jeg er noget værd" dvs. en oplevelse af selvværd og selvaccept, at der skabes en oplevelse hos barnet af, at "jeg er betydningsfuld" dvs. social selvtillid og, at barnet får mulighed for at udvikle en realistisk selvvurdering og selverkendelse. 29 Dette er også kernen i, at jeg som pædagog forstår børnene ellers kan jeg ikke arbejde med dem. For at forstå børnene bedst muligt og for, at få børnene til at åbne sig for én, så er man som pædagog også selv nødt selv at være åben i sin tilgang til dem. Dette kan man blandt 28 Psykologiens veje s Den sunde krop i bevægelse s

12 andet gøre igennem en anerkendelsesteori, som er udviklet af Axel Honneth som der gøres brug af i afsnittet nedenfor. Axel Honneth Axel Honneth er ikke interesseret i det specifikke kontekstuelle indhold i det gode liv, men derimod i de formelle forudsætninger, som nødvendigvis må stilles til rådighed for barnets selvrealisering. 30 Honneths hovedpræmis er altså, at mens et hvilket som helst særskilt ideal om det gode liv fortløbende ændrer sig historisk og kulturelt, forbliver de formelle betingelser de samme. Honneth mener, at anerkendelse sker indenfor 3 forskellige anerkendelses sfærer: A)privatsfæren som er familien og venskabet B)den retslige sfære og C) den solidariske sfære som dækker kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Han mener, at det er vigtigt for alle mennesker at opleve alle tre former for anerkendelse for, at kunne leve fuldt ud i et samfund. 31 A) I denne sfære er det kærligheden og det nære, der skal opfyldes. De anerkendende relationer i forhold til forældre, familie og venner er det grundlæggende i denne anerkendelsessfære. Den enkelte bliver anerkendt som et individ, hvis trang og ønsker er af en enestående værdi for en anden person. B) Mht. denne sfære så bliver den enkelte anerkendt som en person, der besidder den samme tilregnelighed som alle andre mennesker, den har karakter af en universel ligebehandling. Det er vores behov for, at blive anerkendt som gyldige medlemmer af et samfund. C) Her bliver den enkelte anerkendt som en person, hvis evner er af grundlæggende værdi for et konkret fællesskab, anerkendelse i en sammenhæng. Denne sfære omhandler den anerkendelse vi opnår via relationen til fællesskabet. Det kan bl.a. være et arbejdsfællesskab, et studiefællesskab, eller i institutions- eller skolesammenhæng. I et fællesskab er vi særegne individer, men er samtidig en del af en given sammenhæng. 32 Honneths første anerkendelses sfære, kærligheden, skiller sig ud fra de andre, fordi den udgør forudsætningen for overhovedet at indgå i et intersubjektivt forhold. Kærlighed og venskab udgør ifølge Honneth den emotionelle anerkendelse, der sætter subjektet i stand til at udtrykke sig og agte og respektere sig selv som én, der kan deltage i såvel nære fællesskaber som i samfundsmæssige forhold Kamp om anerkendelse s Ibid s Ibid s Kamp om anerkendelse s

13 De 3 sfærer er hver især tæt forbundet med følelsen af selvværd(privatsfæren), selvagtelse(den retslige sfære) og selvtillid(den solidariske sfære) der tilsammen danner barnets mulighed for bevidst at mærke egne behov og ønsker, hvilket er betingelsen for, at kunne udtrykke sig om et helt menneske med bevidste behov. Ifølge Honneth er risikoen ved manglende anerkendelse i en eller flere sfærer endvidere at barnet mister det positive forhold til sig selv. Når børnene ikke opnår anerkendelse på alle 3 områder, eller krænkes indenfor den enkelte sfære, er det ikke kun et problem for børnene selv, men udgør derudover en fare for samfundet. Da ikke-anerkendte individer mister det positive forhold til sig selv, og derved bliver uretsbevidste. 34 Det er derfor vigtigt, at være bevidst om, at give børnene den tilstrækkelige anerkendelse, da børnene danner sin selvopfattelse gennem de følelser og holdninger, omsorggiveren retter mod dem. Børnene kan ikke udvikle en personlig identitet uden anerkendelse. 35 Det er min opfattelse, at den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede. Den universelle idé om det gode liv varierer fra samfund til samfund, og derfor har Honneth fundet et grundlag for hans teori, som nærmer sig noget universelt. Hans udgangspunkt er, at alle mennesker har behov, og han sætter, med sin anerkendelsesteori og udviklingen af anerkendelses-sfærerne, minimumsbetingelserne for vores behov som mennesker. 36 I støtten til disse børn er det vigtigt, at man som pædagog husker på, at anerkendelse og erkendelse er tæt forbundet. Honneth mener, at hvis man ikke bliver set, så bliver man usynlig. Det hermed også vigtigt, at medtænke at risikoen ved manglende anerkendelse, vil være at barnet oplever sig selv som uligeværdigt og med svære betingelser i forhold til at mærke og udtrykke egne behov og ønsker. Den opfattelse, et menneske i nuet har af sig selv, har mulighed for at forandre sig, derfor kan det betragtes som en proces, der stadig foregår. Men den gode selvoplevelse hænger sammen med stimulation. Derfor er selvopfattelsen også afhængighed af den omsorg, et menneske har modtaget i sit tidlige udviklingsforløb. Gennem erfaringer og gode samspil vokser det enkelte menneske, fysisk og psykisk. Herved bliver mennesket i stand til at være en del af et fællesskab, derfor vil jeg i det følgende anvende den anerkendende relation. 34 Behovet for anerkendelse s Kamp om anerkendelse s Ibid s

14 Anerkendende relation Selvet er altid i samspil med andre, vi kan ikke undvære hinanden, og uden andre mister vi os selv. For at udvikle os som mennesker har vi brug for andre betydningsfulde mennesker, der opleves som understøttende og selvopløftende. En der ser mig for min skyld. Relationer er baseret på indre kvaliteter. At have en relation til et andet menneske, kræver tid, det er ikke noget der foregår her og nu. Det er igennem samspil med andre, at vi udvikler relationer til hinanden. Det kræver vedholdenhed, engagement og involvering. Relationer er noget man kan mærke, man er følelsesmæssigt involveret i hinanden, og hinandens liv. 37 På trods af at det kan opleves som vanskeligt at opnå kontakt til omsorgssvigtede børn, er det nødvendigt, at etablere en tillidsfuld relation til disse børn, dels for at kunne afdække deres situation og behov og dels fordi en tillidsfuld relation til en troværdig voksen er afgørende i støtten til omsorgssvigtede børn. De fleste anbragte børn har gjort sig mange anstrengelser igennem deres opvækst for at kunne være i en tryg kontakt med voksne. En tillidsfuld relation bygger på, at man udviser tillid til barnets intentioner. En voksen skal være troværdig og vise, at man vil barnet det godt. Det kan tage tid at opnå et omsorgssvigtet barns tillid, da disse børn, som har oplevet omsorgssvigt, sjældent forbinder troværdighed og pålidelighed med voksne. Det er derfor vigtigt at vise børnene, at man er til at stole på. Grundlæggende handler anerkendelse om at vise barnet at det har betydning. 38 På en døgninstitution er det afgørende som pædagog, at beskæftige sig med de anbragte børns måder at indgå i kontakt på, da det bl.a. er gennem denne kontakt og kvaliteten af den, at den voksne kan påvirke barnets grundopfattelse af sig selv som menneske og barnets opfattelse af omverdenen. 39 Det er i det hele taget vigtigt, at engagere sig i barnets interesser og engagement, derigennem anerkender man barnets egne valg og viser de er gode nok, da det ofte er dette omsorgssvigtede børn har brug for. Forudsætningen for en anerkende relation er ligeværd. I en anerkendende relation ser man den anden i relationen som et individ med ret til at have egne tanker og følelser. Dette indebærer en opfattelse, som betyder at hvert menneske har sin egen indre oplevelsesverden af følelser, tanker og meninger om verden. Lis Møller mener at man i den anerkendende relation skal være lyttende og indlevende i det enkelte individ. Hun fortæller også at det, at skabe en anerkendende relation kræver tid og nærvær. Man skal forholde sig i nuet og give plads til den andens 37 Anerkendelse - hvem kan næsten være imod? s Støtte til omsorgssvigtede børn s Pædagogik i døgninstitutionen s

15 vurdering. Anerkendelse er ikke en metode men en væremåde eller holdning, og det at arbejde anerkendende kræver mod og åbenhed. 40 Berit Bae har bl.a. forsket i anerkendelse, der defineres ud fra 5 delelementer at være åben, forstående, bekræftende, selvreflekterende, afgrænsende og samtidig at kunne genkende oplevelsen i sig selv. Bae anser den anerkendende relation som et ideal, der så vidt muligt ønskes efterspurgt. Dette fordi samfundet i dag i høj grad er uligeværdigt, og de som har definitionsmagt vælger ofte at bruge magten forkert, således at det hæmmer børnenes selvtillid og selvstændighed i stedet for at fremme den. Ved at benytte sig af den anerkendende relation, kan man blive mere bevidst om, hvordan definitionsmagt kan bruges, med udgangspunkt i at skabe bedre forudsætninger for, at børnene møder respekt og får følelsen og lysten til, at fortsætte i en selvstændig og udviklende retning. De fleste børn fra familier som er dårligt fungerende får ikke den opmærksomhed og interesse fra deres omgivelser, som de har behov for, hvis de skal udvikle sig til stærke individer, der tror på sig selv og kender deres grænser. Hvis et barn får følelsen af, at det ikke kan gøre noget rigtigt, så mister det ofte selvtilliden. Det er derfor vigtigt at få vendt barnets opfattelse af, at "det er også altid mig der klokker i det" til "jeg er god til nogle ting". 41 Barnets tanker og forestillinger om sig selv er med til at påvirke dets adfærd, som så er med til at forme andres reaktioner. Hvis barnet mødes med anerkendelse, kan det bryde de negative tanker og støtte barnet i at udvikle en mere positiv selvopfattelse. I den anerkendende relation får barnet muligheden for, at fremtræde som sig selv, samtidig med at tilknytningen til omsorgspersonen bevares. Hvis relationerne er præget af anerkendelse vil barnet få en oplevelse af selvtillid, selvstændighed og tolerance. 42 I barn voksen relationer har den voksne det overordnede ansvar, det er ansvaret om, at formidle ting til barnet på en neutral måde. På den måde udvikler barnet sine kompetencer og sin identitet, mens barnet begynder at skabe sine egne holdninger og meninger om omverdenen. For at relationen kommer til, at hjælpe barnet udviklingsstøttende er det nødvendigt, at vi som pædagoger møder barnet med anerkendelse og ligeværd. Det kan ikke lade sig gøre, at skabe en tryg relation til et barn, uden at bruge begrebet anerkendelse. Det er vigtigt, at pædagoger bruger den anerkendende relation til at udvikle børnene. Når børnene bliver anbragt, bliver de ofte anbragt for at blive beskyttet mod deres egne forældres omsorgssvigt. 43 Anerkendende pædagogik er en måde at bryde de negative mønstre på eller forhindre dem i at opstå. Barnet ser pædagogen som en, der gerne vil forstå det og værdsætte det, og 40 Mønsterbrydende pædagogik - Er anerkendelse svaret? s Støtte til omsorgssvigtede børn s Mønsterbrydende pædagogik - Er anerkendelse svaret? s Relationer i skolen - perspektiv på liv og læring s

16 barnets opfattelse af sig selv bliver mere positiv. 44 At fornemme sig selv i det aktuelle nu har eksistentiel effekt og afgørende betydning for, hvem vi er. At definere og omdefinere sig selv, spejler selvet sig i sin omverden. Omverdenen indgår på denne måde i det enkelte menneskes selvopfattelse. Voksen-barn relationer har i høj grad været centeret og antagelserne om, at voksne er dem, der bedst støtter børns udvikling. Nyere forskning peger dog på, at børns udvikling også støttes af andre børn og at "den stor udvikling" i dag faktisk foregår inden for børnefællesskaberne. Den danske samfundsstrukturer i dag afslører den betydning det har, at kunne komme ud af det med jævnaldrende. Vores samfundsmæssige organisering er bygget op om grupperinger af jævnaldrende. Vi har vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, der i stor udstrækning inddeler børnene i aldersgrupper. På døgninstitutioner vil man snarere inddele efter funktionsniveau, dvs. efter børnenes nærmeste udviklingszone, end efter alder, da dette ikke altid fungerer. Noget tyder på, at børnene, på trods af deres vanskeligheder, alligevel finder ud af at etablere sociale fællesskaber, der bibringer det enkelte barn betydningsfulde oplevelser af at høre til. 45 Undersøgelser har vist, at vi er tilbøjelige til at miste "meningen med tilværelsen", hvis vi føler os udelukket fra fællesskabet. 46 Da jeg som pædagog har en opgave i forhold til det sociale og derigennem gerne vil øge børnenes livskvalitet, vil jeg derfor i det næste afsnit komme ind på en måde, til at få børnene til at skabe en relation til hinanden, igennem et fælles anliggende, uden at deres relation betyder noget før aktiviteten eller udfordringen. Dette begreb kalder Michael Husen Det fælles tredje. Uanset baggrunden for og årsagen til anbringelsen er udgangspunktet for den pædagogiske indsats på en døgninstitution et individuelt tilrettelagt tilbud, der tager afsæt i den enkeltes særlige behov og baggrund. Derfor kan der ikke siges noget helt konkret om, hvordan den pædagogiske indsats skal være over for det enkelte barn. Det fælles tredje Michael Husen har udarbejdet det fælles tredje og forklare det på følgende måde: Det er noget, som sker, når to eller flere personer, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Det fælles tredje er centralt i en troværdig måde at være sammen på, uanset alder, der er 44 Mønsterbrydende pædagogik - Er anerkendelse svaret? s Leg og fællesskaber på døgninstitution s Det gode livs psykologi af Peter Clausen s

17 altid mulighed for at være fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere end den anden. Hovedsagen er, at der er et fælles anliggende, som begge parter er optaget af, og som de er optaget af sammen. Vi er i bund og grund sociale væsner, vi holder af at være sammen og gøre noget sammen. Som jeg tidligere har nævnt har anbragte børn, som regel ikke gode relationer til deres kammerater. Derfor er det fælles tredje en oplagt mulighed for at få skabt nogle gode relationer indirekte mellem børnene, så de får oplevelsen af at have en fælles interesse. Det kan være fysiske aktiviteter, kreative aktiviteter, gåture mv.. Da børnenes forhold til hinanden inden aktivitetens begyndelse ikke har nogen betydning, kan det fælles tredje være med til at afdramatisere mødet mellem børnene, da de skal have fokus på selve aktiviteten og man igennem det fælles tredje indirekte får skabt nogle relationer. Personlige relationer og følelser, der er kørt skævt, er svære at rette op. Lettere er det at have fælles følelser omkring noget ydre, noget fælles tredje. Det giver børnene mulighed for at slappe af, at glemme magtkampe, facader, gensidige forventninger, konflikter og mistro. 47 Nedenfor har jeg beskrevet et eksempel på det fælles tredje fra min 3. praktikperiode. Jeg havde valgt, at stille et sansemotorisk forløb op i idrætshallen, hvor 2 udvalgte børn, fik til opgave, at skulle løse nogle udfordringer både i samarbejde med hinanden men også hver især. Mange af aktiviteterne gik ud på at de skulle hjælpe og støtte hinanden igennem aktiviteterne ved, at kommunikere verbalt til hinanden. Jeg havde valgt 2 drenge som ellers ikke taler sammen i hverdagen, og hver gang de gjorde så kom de ofte i konflikt med hinanden. Under aktiviteterne samarbejdede de 2 drenge rigtigt godt, de havde begge fuldt fokus på, at gennemfører aktiviteterne og lod ikke mærke til, hvad der skete omkring dem. På vej hjem i bussen sad de og grinte af de sjove aktiviteter de havde prøvet og gennemført. Da vi kom tilbageskulle de også fortælle alle deres skolekammerater, hvad de havde prøvet. De følgende dage efter grinte de 2 drenge stadig af det de havde oplevet sammen. Dette er et tydeligt eksempel på at det de oplevede sammen, igennem dette forløb betød noget, det at de havde en fælles ting at være interesseret i. Det kan godt være deres relation til hinanden inden forløbet ikke var god, men de kunne efterfølgende tale sammen om det de havde oplevet og grine af det, og derigennem styrke deres relation til hinanden. En anden måde man som pædagog kan arbejde med, at støtte børnene i at finde sammenhæng i deres liv og samtidig på den måde kan øge deres forståelse af livet så de bliver mere bevidste om deres egen livskvalitet, er at arbejde med børnenes livshistoriebøger, som jeg vil komme ind på i det følgende afsnit

18 Livshistoriebøger Identitetsdannelse er en aktiv og livslang proces. Vi er selv med til at danne vores identitet ved blandt andet, at skabe og genskabe vores livshistorier. Det er en fortælling om, hvem man er i forhold til, det liv man har levet, og i forhold til det, man gerne vil i fremtiden. Som Kari Killén udtrykker det, så er det ikke alle der har fået muligheden for, at fortælle deres historie. "Inde i hvert eneste barn er der en historie, der bør fortælles - en historie, som ingen har haft tid til at lytte til". Livshistoriebøger og fortællinger er en naturlig måde for børn at føle sig som hørende til i en familie, og i en kultur, og opleve sig som et individ i et større fællesskab. Anbragte børn har specielt behov for, at føle sig en del af deres familie, da de er anbragt uden for hjemmet og kontakten til familie og venner udenfor døgninstitutionen er begrænset. I den pædagogiske praksis kan livshistorier bidrage til meningsfulde oplevelser. Livshistorier kan være med til, at skabe en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid og det kan være identitetsbekræftende. Da anbragte børn ofte har svært ved, at forstå hvorfor de ikke bor hjemme hos deres forældre mere og hvorfor forældrene har gjort som de gjorde. Børnene har generelt en masse spørgsmål til deres liv, en erkendelse af deres egne livshistorier kan være med til at øge livskvaliteten. Livshistorier kan bl.a. handle om, hvor et menneske kommer fra, og om de begivenheder, det har oplevet. Fælles for anbragte børn er ubearbejdede brud og savn og samtidig en mangel på viden om deres egen livshistorie. Jeg vil i det følgende give et eksempel fra min 3. praktikperiode, hvor jeg viser, hvordan der kan skabes meningsfulde oplevelser i den pædagogiske praksis igennem udarbejdelse af livshistoriebøger. 48 Lasse er 13 år og bor på en døgninstitution, da han er blevet anbragt uden for hjemmet, grundet alkoholmisbrug i familien. Lasse har sammen med en af pædagogerne lavet en livshistoriebog, hvor de i fællesskab har sat billeder ind i af Lasses fortid, det er billeder af hans familie og venner, de dyr han har derhjemme hos hans mor og far, og billeder af de ting, som betyder noget for ham. I forbindelse med, at Lasse og pædagogen sætter billederne ind i bogen og Lasse samtidig fortæller hans livshistorier, kan Lasse også få mulighed for at bearbejde eventuelle ubehagelige oplevelser, således at han bedre kan give udtryk for sine ønsker om fremtiden. Det er væsentligt, at fokusere på Lasses oplevelse af livskvalitet, således at han får mulighed for at opleve lykke. I forbindelse med at han fortæller sin livshistorie kan Lasse opleve, at han er noget i kraft af den person, han er. Pædagogen kan således give Lasse selvværdsgivende anerkendelse for det, han er. For at kunne arbejde med livshistorier er det afgørende, at pædagogen kan leve sig ind i Lasses følelser og livsvilkår. 48 Pædagogik og livskvalitet s

19 Udarbejdelse af livshistoriebøger sammen med en voksen, som barnet føler sig tryg ved, giver barnet en struktureret og forståelig metode til at få deres belastende oplevelser frem og dermed skabe en mulighed for at tale om, og bearbejde, traumatiske oplevelser. Relationen mellem barnet og den trygge voksne er det vigtigste element under denne proces. De generelle forudsætninger for barnet for, at skabe en oplevelse af et meningsfuldt liv i den pædagogiske praksis er, at give barnet mulighed for, at sætte ord på og formulere en sammenhængende oplevelse af sin livshistorie, der kan medvirke til at styrke selvværdet og identiteten, som skaber mulighed for at øge livskvaliteten. 49 Udarbejdelse af livshistoriebøger er også en helt særlig måde at arbejde med børnenes identitet på, fordi børnene "tvinges" til at se på deres fortid. Det skaber en mulighed for, at bryde igennem barnets forsvarsmekanismer, således at de fortrængte oplevelser fra barnets underbevidsthed igen bliver bevidste. Det giver mulighed for at hjælpe med at gøre barnets tilværelse mere forståelig og overskuelig. Ved konkret at blive konfronteret med fortiden får barnet muligheden for følelsesmæssigt at vende tilbage til de situationer, hvor belastende oplevelser hindrede dets gode identitetsdannelse. Barnet kan få hjælp til at sætte ord på følelserne og forsøge at koble sin nuværende erfaring på oplevelserne, og derved bedre forstå, hvad der er sket i deres liv. Barnet får således hjælp til at acceptere forældrene både som "gode og onde", som personer, der både støtter og begrænser. Denne ydre oplevelse kan integreres i barnets bevidsthed, og giver det en mulighed for en fornyet indsigt i sig selv, og i andre. Ved at eje en livshistoriebog får barnet et konkret, synligt bevis på sin egen identitet. Bogen med billeder og historier kan hentes frem i situationer, hvor barnet har brug for enten at fortælle om sig selv eller til bearbejdning af sin livssituation. 50 Igennem samarbejdet med barnet vil den voksne få viden og indsigt i barnets selvopfattelse, måden at omtale sig selv på, og hvordan det opfatter sin egen situation. De færreste børn har en helhedsopfattelse af sig selv og deres livssituation og livshistoriearbejdet vil give den voksne stort kendskab til barnet. Dette kendskab vil åbne for en helt anden og ofte mere brugbar kontakt og dermed i høj grad øge mulighederne for at hjælpe barnet. Udover at denne metode kan hjælpe børnene til, at forstå en sammenhæng i deres liv, så skal man som den voksne samtidig være opmærksom på, at det at lave en livshistoriebog sammen med barnet godt kan være sorgfyldt for barnet. Det kan f.eks. være sorgfuldt for barnet, at finde ud af, hvordan tingene i deres familie egentlig hænger sammen. Som pædagog har du også ansvaret for, at aktiviteten kommer til, at forløbe ordentligt, og da det kan være et så følsomt og smertefuldt emne for børnene, går man ikke bare i gang 49 Pædagogik og livskvalitet s Livshistoriebøger s

20 med sådan en aktivitet uden, at have gjort sig nogle etiske overvejelser forinden. Jeg har derfor taget udgangspunkt i socialpædagogernes temakatalog dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats, og fundet nogle værdier, som jeg mener er vigtigt, at tage hensyn til, som pædagog, under udarbejdelse af livshistoriebøger. Det er vigtigt, at tage hensyn til den moralske værdi, som at ville det gode, som også er tæt forbundet med den etiske værdi medmenneskelighed. En moralsk dyd som man også skal tage hensyn til er omsorgsfuldhed. Omsorgsfuldhed handler om at ville imødekomme den andens behov og udspiller sig i et spændingsfelt mellem nærhed og distance, mellem omhu, omtanke, indlevelse og engagement. Medmenneskelighed kan forstås som, at ville andre mennesker det godt. At man føler sig ansvarlig over for et andet menneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt, alene fordi individet er et medmenneske. Medmenneskelighed er derfor et eksempel på en aktiv, udadvendt kærlighed til andre mennesker. Medmenneskelighed ligger sig tæt op ad den moralske kompetence empati, man hjælper et andet menneske uden, at tænke over baggrund, man hjælper fordi individet er et medmenneske. At ville det gode er som medmenneskelighed, at ville det godt for de mennesker, der er afhængig af ens indsats. 51 I denne aktivitet tager pædagogen hensyn til forskeligheder og den enkeltes behov. Man skal inden aktivitetens begyndelse være nogenlunde bevidst om barnets baggrund, dette kan man blandt andet gøre ved, at læse barnets journal. Der skal være skabt et tillidsforhold mellem barnet og den voksne, inden arbejdet med livshistoriebogen påbegyndes, og den voksne skal hele tiden være åben, hjælpsom og parat til dialog med barnet. Det er vigtigt, at fortælle barnet, at det, "vi" laver sammen, er barnets ejendom og ikke andres. Med dette mener jeg, at man skal forklare barnet, at man har tavshedspligt, men man skal stadig gøre barnet opmærksom på at tavshedspligten er begrænset. Etikken i forhold til en sådan problemstilling er at love barnet, at det altid vil få at vide, hvornår og hvad der bliver fortalt videre, hvis en sådan situation opstår. Da det er meget mere problematisk og uetisk, at love barnet fuld fortrolighed, hvis man alligevel i forløbet går videre med oplysninger ud fra barnet fortællinger. Her viser du etikken i forhold til barnet igennem, respekt for dets grænser, respekt for dets tempo i arbejdet, og være tålmodig og give det den tid, der behøves. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets reaktioner, både de verbale og non-verbale. Barnet skal til enhver tid have mulighed for at "sige fra" i forhold til livshistoriearbejdet, når det har brug for en pause. Den professionelle som hjælper oplever altid livshistoriearbejdet som meget meningsfyldt og vigtigt for barnets udvikling. Det er derudover vigtigt, at den professionelle der arbejder med så følsomt et arbejdsområde som udarbejdelse af livshistoriebøger er 51 Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats 20

21 ekstra opmærksom på, om der i forløbet bliver behov for eksempelvis supervision eller hjælp til barnet i form af decideret terapi Livshistoriebøger s

22 Konklusion Der findes ud fra serviceloven kapitel og kapitel 1 1 et lovmæssigt som vi pædagoger har for disse børns trivsel og udvikling. Ud fra disse paragrafer kan jeg også fastslå, at det er lovmæssigt bestemt, at pædagoger skal yde støtte til de anbragte børn, så de kan udvikle sig på lige fod med jævnaldrende. I arbejdet som pædagog, arbejder man med meget forskellige målgrupper, man kan derfor risikere, at støde på et menneske, som har oplevet omsorgssvigt i en tidlig alder. Disse børn som jeg har fokus på i dette projekt, har tidligt i deres liv oplevet et omsorgssvigt og er af den grund blevet anbragt, disse børn har ofte adfærdsproblemer og sociale problemer. Det er derfor vigtigt at man som pædagog forholder sig til, at man skal hjælpe og støtte disse børn til, at få en god og forbedret livskvalitet, og for at kunne støtte og hjælpe disse børn til at udvikle nogle redskaber, så de selv kan skabe sig en god livskvalitet, så er man som pædagog nød til at være klar over, hvad livskvalitets begrebet indebærer. Jeg har ud fra nogle forskellige definitioner af livskvalitet fundet ligheder, som har gjort mig klogere på, hvilke værdier jeg som pædagog kan arbejde med, og hvilke redskaber jeg kan give til børnene for, at de selv får mulighed for at udvikle og forbedre deres egen livskvalitet og derigennem give dem et godt anbringelsesforløb. Ud fra disse definitioner har jeg vurderet, at børns selvopfattelse og deres relationer til andre, voksne som andre jævnaldrende, har stor betydning for en høj livskvalitet. Jeg kan ud fra dette konkludere, at pædagoger er særlig vigtige i støtten til det omsorgssvigtede barn og det er afgørende, at jeg som pædagog forstår børnene og deres situation, dette kan jeg bl.a. gøre ved, at udvide min forforståelse for disse børn evt. gennem litteraturlæsning. Det er vigtigt, at man som pædagog forstår, det at forholde sig til børnene på, en omsorgsfuld og anerkendende måde har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling. Det er vigtigt, at jeg som pædagog får skabt et modbillede af børnenes destruktive selvbillede og tanker om omverdenen. Børnene har i samspillet med omsorgspersonerne udviklet nogle indre arbejdsmodeller, som er opfattelsen af sig selv og omverdenen. Det vigtigste for, at skabe orden i barnets kaos og indre arbejdsmodeller er at barnet kan regne med mig. Børn der har oplevet omsorgssvigt forbinder sjældent voksne med troværdighed og pålidelighed, og for at jeg som pædagog kan skabe en troværdig og tillidsfuld relation til det omsorgssvigtede barn er det afgørende, at jeg viser at jeg er til at stole på og at jeg vil barnet det godt. Dette kan jeg ved at være anerkendende overfor børnene. For det at være anerkendende handler om, at vise barnet at barnet har betydning. Man skal vise barnet en universel ligebehandling, børnene har behov for at blive anerkendt som gyldige medlemmer af samfundet på lige fod som deres jævnaldrende. Man skal anerkende barnet for den person det nu er. Barnets tanker om sig selv er med til at påvirke dets adfærd. Hvis barnet mødes med omsorg og anerkendelse, kan det bryde de negative tanker og støtte barnet i at udvikle en mere positiv selvopfattelse. risikoen ved 22

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Annette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven

Annette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven Indhold Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 side 5 Side 5 Indledning Praktik stedet Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder Pædagogens som relationsarbejder Afslutning Bilag 1 Kopi af dele af serviceloven

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?

Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet? Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke. Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen.

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen. 1.0 Indledning. I dagens Danmark, er det et faktum, at der ud af en årgang, vil forekomme børn som kan ende som risikobørn. Det vil sige at de vil få problemer i deres opvækst. Disse problemer er ofte

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

etik i pædagogisk praksis debat

etik i pædagogisk praksis debat etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere