HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie"

Transkript

1 Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie... 4 HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien... 7 Prøven i undervisningsfaget historie... 9 Undervisningsfag: HISTORIE Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie. Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder følgende to studieforløb: 1. Et emne som er relevant og vedkommende i forbindelse med historiebrug og historiekultur 2. Danmarkshistorie i lange linjer Modulet sigter på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historiefaget i et dannelsesperspektiv. Heri ligger, at den studerende bliver i stand til at karakterisere faget fra forskellige fagdidaktiske positioner, samt begrundet at inddrage perspektiver på historie og historiebrug fra et elev- og samfundsmæssigt perspektiv i historieundervisningen. Modulet tager afsæt i emner/temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. Det historiefaglige indhold bearbejdes, så den studerende bliver i stand til at arbejde med samspillet mellem kollektive og individuelle identiteter, samt perspektivskifte i forhold til lokale, nationale og globale sammenhænge. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med teorier om og analyser af empiriske eksempler på historiebrug, historiekultur og historiebevidsthed i et individ- og samfundsmæssigt perspektiv. Modulsprog Side 1 af 10

2 Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningfaget historie Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teori om og empiriske undersøgelser af historiebrug, historiekultur, historiebevidsthed, herunder viden om forskellige perioders historiebrug og historiekultur Viden om forskellige historiske formidlingsformer Modulets relation til praksis I modulet inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor der skabes og formidles fortællinger. I samarbejde med et museum gennemføres et formidlingsprojekt rettet mod skolebørn. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer Side 2 af 10

3 udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Arbejdsformer i modulet Aktiviteterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Udarbejdelse af et undervisningsforløb i samarbejde med et museum (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper i tilnytning til undervisningsforløbet et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Produktet skal indeholde refleksioner over konkret historiebrug og historiekultur. 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Deltagelse i forbindelse med fremlæggelse af studieforløb 2 Studieproduktet skal forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 3 af 10

4 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Kort beskrivelse af modulet Modulet består af to studieforløb: 1. TeachingLab-forløb 2. Verdenshistorie og/eller europæisk historie i lange linjer Modulet sigter på at udvikle de studerendes kompetencer til specifikt at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i historie. Moduelt tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historeforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget historie Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Viden om varierede arbejds- og evalueringsformer med særlig relevans for historiefaget i folkeskolen Viden om læremidler og læremiddelanalyse i historiefaget Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor der skabes og formidles fortællinger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Side 4 af 10

5 Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om begrunde historieundervisning med reference historiedidaktik og historie som livsverden og til historiedidaktiske og historiefaglige som fag begreber og positioner planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og eleveres forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskole historievidenskabelige perspektiver Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteterne i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Side 5 af 10

6 Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Deltagelse i fremlæggelse af studieprodukt 2 (Verdenshistorie/Europas historie) Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 6 af 10

7 HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder følgende studieforløb 1. Den historiske fortælling i og uden for historieundervisningen 2. Kulturmøder spredt i tid og rum 1. Modulet sigter på at udvikle de studerendes forståelse af den måde, den historiske fortælling er blevet brugt på gennem tiderne. Den studerende skal fagligt og didaktisk begrundet kunne anvende forskellige former for historiske fortællinger, samt tilegne sig viden om den måde de er blevet anvendt på, såvel i historiefaget som uden for skolen. Især arbejdes der med fortællingens betydning for identitetsdannelsen samt med hvordan fortællingen bruges i erindringspolitisk betydning. Den studerende skal over for eleverne være i stand til at kvalificere de historiske fortællinger, som de bringer med ind i undervisningsfaget historie. Arbejdet med lærer- og elevfortællinger skal være med til at understrege undervisningsfagets historieskabende aspekt. 2. Endvidere sigter modulet på at udvikle de studerendes forståelse af begreberne kultur og kulturmøde, samt af hvordan kulturmøder er forløbet gennem historien. Der arbejdes med begrebet kulturmøde samt med, hvordan disse er behandlet i forskellige former for undervisningsmaterialer. Der vil blive lagt vægt på eksempler fra dansk og europæisk historie, men den studerende skal også opnå tilegne sig viden om brug af historien uden for den vestlige verden. Den studerende skal være istand til at reflektere over, hvordan der i forbindelse med kulturmøder er blevet skabt og vedligeholdt gensidige fjendebilledfortællinger. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget historie Modulets vidensgrundlag Teorier om erindringspolitik og erindringsfællesskaber Teorier om kultur og kulturmøder Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og om brug af disse i historieundervisning. Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og anvendelse af disse i tid og rum Forskningsbaseret viden om kultur, kulturmøder og fjendebilleder i tid og rum Forskningsbaseret viden om det det valgte historiefaglige indhold Side 7 af 10

8 Forskningsbaseret viden om formidling og om fortolkning af historie i undervisningssammenhænge Historiedidaktiske teorier om fortælling i og uden for historiefaget Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, film, foredrag og interaktive spil, hvor der skabes og formidles fortællinger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: anvende fortællingen som et historie- og motivationsskabende element i historieundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på kritisk at anvende fortællingen i undervisningen, som et identitetsskabende element begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på at styrke elevernes viden og forståelse af kultur og kulturmøder i tid og rum begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der giver eleverne indsigt i historiebrug og historiekulturer i og uden for den vestlige verden Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om planlægge og gennemføre forskellige former for historiske fortællinger og undervisningsforløb, der bygger på forskellige måder, de formidles på. former fortælling i tid og rum. kvalificere de historiske fortællinger, der produceres uden for undervisningen, og som eleverne bringer i klasserummet. inddrage eksempler på brug af brug af erindringspolitik og på dannnelse af erindringsfællesskaber i tid og rum planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der viser eksempler på historiebrug og historie kulturer i tid og rum. anvende eksempler på, hvordan magt har betydning for konstruktion af dominerende historiske fortællinger, samt eksemplar på hvordan modfortællinger skabes planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der bygger på kulturmøder i tid og rum. brug af historiske fortællinger i og uden for undervisningen samt kendskab til «steder», hvor der produceres historiske fortællinger erindringspolitik og etablering af erindringsfællesskaber historiebrug og historiekultur i forskellige kulturer Konsensusfortællinger, modfortællinger og fjendebilleder forskellige tolkninger af begreberne kultur- og kulturmøder samt kendskab til de kontekster begreberne anvendes i. Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Side 8 af 10

9 Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: lektioner á 45 min., svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Fremlæggelse på holdet af faglige og historiedidaktiske problematikker i relation til kulturmøder i tid og rum Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Prøven i undervisningsfaget historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Side 9 af 10

10 Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 10 af 10

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Fysik/Kemi... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 11 Prøven

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAu 1: Matematiklæring, tal og algebra (4.-10. klasse)... 1 MAu 2: Matematikundervisning og geometri (4.-10. klasse)... 5 MAu 3: Matematik og evaluering, statistik

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring Indhold Undervisningsfag: GEOGRAFI... 1 GE 1: Geografi - en verden i forandring... 1 GE 2: Geografi - den nære omverden... 5 GE 3: Det lokale i det globale... 9 Prøven i undervisningsfaget Geografi...

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed

Læs mere

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Læs mere

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Indhold Undervisningsfag: BILLEDKUNST... 1 BK 1: Billedfaglige praksisformer... 1 BK 2: Visuelt kulturprojekt... 5 BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer... 8 Prøven i

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde Indhold Undervisningsfag: BIOLOGI... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: ENGELSK. EN 1: Sprog og sprogbrug

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: ENGELSK. EN 1: Sprog og sprogbrug Indhold Undervisningsfag: ENGELSK... 1 EN 1: Sprog og sprogbrug... 1 EN 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 4 ENi 3: Interkulturel kompetence og aldersspecialisering i engelsk

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen Indhold Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI... 1 NT 1: Natur/teknologi i indskolingen... 1 NT 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 6 NT 3: Hvad træet fortæller naturvidenskab og teknologi omsat til eksemplarisk

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Biologi... 1 BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde... 1 BI 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse

Læs mere

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: MUSIK... 1 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 1 MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 5 MU 3: Musiklære og kreative processer...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Engelsk... 1 Modul 1: Sprog og sprogbrug... 1 Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 3 Modul 3a: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

astronomi og astrofysik

astronomi og astrofysik Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 3 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen. Natur/ teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling

Læs mere

Censormøde billedkunst

Censormøde billedkunst Censormøde billedkunst UC VIA Århus, den 18.april 2018 Professionshøjskolen København, den 19. april 2018 kl. 15.15 17.15 Censorformand for billedkunst Henrik Marxen, henrikmarxen@gmail.com Dagsorden 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi og anden

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen. Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

SPECIALISERINGSMODULER

SPECIALISERINGSMODULER Indhold SPECIALISERINGSMODULER... 1 SP 1: Udeskole... 1 SP 2: Billeder og lyd formsprog, fortælling og formidling... 5 SP 3: Efterskole... 8 SP 4: Filosofi med børn og filosofisk samtaleledelse... 11 SP

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere