Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande"

Transkript

1 Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande

2 Publikationen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: I:\08 SEKRETARIAT\FORLAGET\JM\2867\2867_NETVAERKSANBRINGELSER.DOCX September 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Med anbringelsesreformen fra 2006 og Barnets Reform 2010 er der kommet et øget fokus på anbringelse af børn og unge i familiepleje og især pleje i barnets netværk, hvis døgnanbringelse bliver nødvendig. I bemærkningerne til anbringelsesreformen fremgår det, at det er et vigtigt mål med reformen, at man i højere grad udnytter ressourcerne i familiens netværk, da udenlandsk forskning viser, at der er positive erfaringer med børns anbringelse i netværket. Formålet med den foreliggende undersøgelse er at bidrage til udvikling af praksis ved placering i netværksplejefamilie ved at beskrive eksempler på god praksis ved anbringelse i netværkspleje. I studiet indgår fem danske, to svenske og en norsk kommune, hvor ledere og medarbejdere, som har erfaring med anbringelse i netværkspleje, er blevet interviewet om deres praksis med netværksanbringelser. I undersøgelsen har der været interesse for at undersøge praksis og praksiserfaringer fra Sverige og Norge, som både har en længere tradition for anbringelse i netværkspleje, og som anbringer en langt større andel børn og unge i netværkspleje, end vi gør i Danmark. Undersøgelsen gennemførtes i perioden af programleder Jill Mehlbye, AKF, forsker Inge Storgaard Bonfils, AKF, og forskningsassistent Karen Raft Andersen, AKF. Undersøgelsen er finansieret af Det Kommunale Momsfond Jill Mehlbye Juli 2011

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Sammenfatning God praksis i slægts- og netværksanbringelser Formål, metode og datagrundlag Formål med undersøgelsen Baggrund Metoder Data De nordiske landes rammer for anbringelse i slægts- og netværksplejefamilie Danmark Sverige Norge Praksis og erfaringer i de nordiske lande Hvilke børn anbringelse i netværksplejefamilie Afdækning af ressourcer i netværket Godkendelse af netværksfamilier Kurser og uddannelse af plejefamilier Tilsyn med og supervision af plejefamilien Økonomisk støtte Styrker og svagheder ved slægts- og netværksanbringelser Litteratur English Summary... 53

6

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Sammenfatning Formål med undersøgelsen og datagrundlag Ønsket om at fremme familieplejeanbringelser, herunder netværksplejeanbringelser, understreges såvel i anbringelsesreformen som i Barnets Reform. Derfor har det været af interesse at undersøge, hvordan og under hvilke omstændigheder netværksanbringelse forløber bedst, herunder at belyse gode eksempler på praksis med henblik på at stimulere kommunerne til øget anvendelse af netværksanbringelser. I undersøgelsen er der gennemført kvalitative interview med ledere og medarbejdere i fem danske kommuner med forholdsvis mange anbringelser i netværkspleje set i forhold til landets øvrige kommuner. Desuden er der gennemført besøg og interview med ledere og medarbejdere i to svenske og en norsk kommune, da Sverige og Norge har længere tradition for anbringelse i netværkspleje end Danmark. Endelig er der gennemført studier af forskningen på området. Kommunernes organisering af netværksanbringelser I de undersøgte kommuner i de tre lande er der en organisatorisk opdeling af opgaverne omkring familieplejeanbringelser herunder netværksanbringelser baseret på forskellige kompetence- og ansvarsområder. En afdeling i socialforvaltningen tager sig således af kontakten til plejefamilierne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med netværksplejefamilien, kurser til netværksplejefamilien samt efteruddannelse og supervision af plejefamilien. En anden afdeling i socialforvaltningen har den primære kontakt til barn og forældre i form af udredning af barnets forhold, afdækning af ressourcer i barns og forældres netværk, godkendelse af plejefamilien til det enkelte barn og tilsynet med barnet/den unge. De to afdelinger arbejder sammen, når et barn skal anbringes i netværkspleje, men deres funktioner er adskilte. Fordelen er, at en afdeling varetager godkendelse af plejefamilien som plejefamilie og fører det løbende tilsyn med og uddannelse af plejefamilien dvs. varetager kontrol- og uddannelsesfunktionen, mens en anden afdeling varetager rådgivningen, vejledningen og støtten til barn og biologiske forældre. Kortlægning af ressourcer i netværket med henblik på evt. netværksanbringelse Ifølge Serviceloven skal der ske en systematisk inddragelse af familie og netværk, når et barn har vanskeligheder (Serviceloven 46) med henblik på en vurdering af et barns evt. behov for støtte over serviceloven. I udredningen af et barns forhold ( 50-undersøgelsen) anvendes i en række danske kommuner den systematiske udrednings- og analysemodel ICS-modellen (Integrated Children System, jf. Servicestyrelsens Vidensportal og Mehlbye 2007), hvor der ses på samspillet mellem barnets behov, forældrenes evne til at imødekomme barnets behov for udvik- 7

8 ling og den sociale sammenhæng, barn og forældre indgår i. Denne model lægger grundlaget for at kortlægge og vurdere, om der i barnets eller familiens netværk er ressourcer, der kan støtte familien i dens vanskeligheder. Det samme billede ses især i de svenske kommuner, hvor BBIC (Barnets behov i centrum), som er den svenske version af ICS, anvendes i de fleste svenske kommuner i udredningen af et barns forhold. I nogle af de danske kommuner anvendes af og til familierådslagningsmodellen (se fx Fauerholm & Brøndholt 2005). Familierådslagning er et møde, hvor barn og forældre sammen med slægt, venner og andre betydningsfulde personer omkring familien samles for at drøfte, om der er ressourcer i netværket, der kan anvendes til at løse familiens og især barnets problemer. I en række kommuner i Sverige anvendes familierådslagningsmodellen meget systematisk i alle sager, og i nogle svenske kommuner er det et krav, at der gennemføres en familierådslagning, inden der tages stilling til, hvilken indsats der skal sættes i værk over for et barn. Det svenska kommunförbundet har i den forbindelse gennemført en undersøgelse af familierådslagningens betydning for brug af netværksanbringelser, og denne viser, at børn oftere anbringes i deres netværk, hvis der forud har været en familierådslagning (Näslund 2002). Dette stemmer overens med erfaringerne i de undersøgte danske kommuner, der også er, at der er en sammenhæng mellem omfanget af brug af familierådslagning og omfanget af netværksanbringelser. I alle tre lande er det kendetegnende, at når der er tale om netværksplejefamilie, er der oftest i praksis tale om en anbringelse i barnets egen biologiske familie. Det kan være bedsteforældre, mostre eller onkler, der bliver netværksplejefamilie. Det er også derfor denne type netværksplejefamilier, man har mest erfaring med i kommunerne. Godkendelse af plejefamilien Godkendelse af netværksplejefamilier adskiller sig i Danmark fra de to andre nordiske lande. Såvel i Norge som Sverige gælder de samme godkendelsesprocedurer og -kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier som for almindelige plejefamilier. I Danmark er kriterierne for at godkende en netværksplejefamilie mere lempelig end for traditionelle plejefamilier, hvor det først og fremmest er relationen mellem barn og netværksplejefamilie, der er afgørende for godkendelsen. Der er stor opmærksomhed i alle kommuner på tværs af landegrænser, at godkendelsen af plejefamilien, og at man finder den rigtig familie til det enkelte barn, er af stor betydning for det efterfølgende anbringelsesforløb. I Norge har man siden 1997 anvendt PRIDE-programmet som oplæring og led i godkendelse af plejefamilier. PRIDE (Parent Resource Information Development Education) er et omfattende oplærings- og rekrutteringsprogram, som har til formål både at oplære plejefamilier, herunder slægts- og netværksfamilier, og som led i at vurdere familiens egnethed som plejefamilie, hvor familien også selv får et grundigt indblik i, om det reelt er noget for dem at blive plejefamilie. 8

9 Kurser og efteruddannelse Før en familie bliver netværksplejefamilie skal plejeforældrene i Danmark have tilbudt et kursus (jf. Serviceloven 142 stk. 3). Det samme gør sig gældende i Norge og Sverige. Det obligatoriske kursus bliver i nogle danske kommuner afholdt sammen med de øvrige plejefamilier og i andre kommuner separat alene for netværksplejeforældre ud fra betragtningen, at der gør sig særlige forhold gældende for netværksplejefamilier. I den ene svenske kommune har man også gode erfaringer med, at netværksplejefamilierne har deres eget grundkursus, da erfaringen her også er, at der gør sig særlige problemstillinger gældende for netværksplejefamilier set i forhold til almindelige plejefamilier. Når det drejer sig om netværksplejefamilier, er kommunernes erfaring bl.a., at de følelsesmæssige konflikter kan være noget større og alvorligere end i almindelige plejefamilier, ligesom det kan være svært for netværksplejefamilien at sige fra over for biologiske forældre, fx deres ønske om et hyppigere samvær med barnet, end der er aftalt ved anbringelsen grundet netværksplejeforældrenes familiemæssige eller/og følelsesmæssige relation til barnets egne biologiske forældre. Det varierer kommunerne imellem på tværs af lande, hvorvidt familierne i praksis får tilbudt det obligatoriske kursus, inden barnet anbringes i plejefamilien, og hvorvidt familierne tilbydes efteruddannelseskurser, når barnet er anbragt i familien. Kommunernes erfaringer er derimod, at familierne tit får barnet i pleje, før de når at få tilbudt et kursus for plejefamilier. Det sker især, når familien på eget initiativ allerede har anbragt barnet i netværksplejefamilien, dvs. inden de sociale myndigheder formelt beslutter og godkender anbringelse i netværksplejefamilie. Den efterfølgende støtte til netværksplejefamilien spænder lige fra, at plejeforældrene ingen tilbud får, over til at de løbende modtager kursustilbud og længerevarende supervisionsforløb. Tilsynet med netværksplejefamilier Det fremgår af Serviceloven, at netværksplejefamilier skal have det samme tilsyn som ved anbringelse i familiepleje, (jf. Vejledning til Serviceloven 2006:165). Tilsynet med familieplejeanbringelser blev udvidet fra et til to tilsynsbesøg ved loven om Barnets Reform. Erfaringer fra de danske kommuner viser imidlertid, at et hyppigt tilsyn med netværksplejefamilien i begyndelsen af anbringelsen og et kontinuerligt tilsyn efterfølgende er meget centralt for at kunne give familien den nødvendige støtte og for at undgå, at plejefamilien giver op. En af grundene til, at netværksplejefamilier, sammenlignet med traditionelle plejefamilier, særligt har brug for tæt tilsyn i begyndelsen, er, at netværksfamilier ikke på forhånd nødvendigvis har været forberedte på at få et barn i pleje. I den sammenhæng er et tillidsfuldt forhold mellem tilsynsførende fra kommunens sociale myndigheder og plejefamilien essentielt. Kort sagt et til to årlige tilsynsbesøg er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Af samme grund har kommunerne i Norge pligt til at gennemføre minimum fire tilsynsbesøg hvert år. I Sverige er der fra lovgivers side ikke fastsat noget bestemt antal tilsynsbesøg. 9

10 I Sverige indgår netværksmøder og familierådslagning som en ofte anvendt metode i tilsynsbesøgene i modsætning til Danmark, hvor tendensen er, at tilsynene foregår ved traditionelle samtaleforløb mellem de professionelle tilsynsførende og netværksplejefamilien. Økonomisk støtte til netværksplejefamilien I Norge og Sverige er netværksplejefamilier økonomisk ligestillede med andre plejefamilier, dvs. de får dækket både plejevederlag samt særlige udgifter ved at have et plejebarn boende. Fordelene set fra de svenske og norske kommuners side er, at det dermed er lettere at stille krav til plejefamilien og evt. de samme krav som til andre plejefamilier. Det samme gælder ikke i Danmark, hvor netværksplejefamilierne alene modtager dækning for de udgifter, de har ved at have et barn pleje, og ikke modtager plejevederlag. Plejevederlag gives alene til de familier, som blev netværksplejefamilie før 2006, hvor der skete ændringer i serviceloven i forbindelse med anbringelsesreformen (Servicestyrelsen 2007). I de danske kommuner ser socialrådgiverne det som en fordel, at plejefamilien ikke får plejevederlag, da barnet dermed ikke kan få en oplevelse af, at plejefamilien har taget barnet i pleje af økonomiske årsager. Samarbejdet mellem netværksfamilie og biologiske forældre Samarbejdet mellem barnets biologiske forældre og netværks-/slægtsfamilien er altafgørende for et godt anbringelsesforløb, hvor barnet trives, og er en væsentlig faktor i forhold til at forebygge, at anbringelsen bryder sammen. Slægts- og netværksfamiliens kærlighed til barnet beskrives på tværs af lande som deres vigtigste kompetence, og barnets tilknytning til familien beskrives som det, der kan skabe et rigtigt godt anbringelsesforløb. Men udfordringerne i slægts- og netværksfamilier er de følelsesmæssige relationer mellem netværksfamilie og biologiske forældre, der kan skabe konflikter og splid og som i yderste konsekvens kan betyde, at anbringelsen bryder sammen, og barnet mister betydningsfulde personer. Ifølge Serviceloven har kommunen pligt til at udarbejde en samværsaftale i anbringelser, som skal indeholde hyppighed og sted. Kommunernes erfaring er, at alligevel kan netop samværet være anledning til stærke følelsesmæssige konflikter mellem plejefamilie og biologiske forældre, som kan betyde, at plejebarnet let kommer følelsesmæssigt i klemme mellem de to familier. I Sverige har kommunerne gode erfaringer med brug af familierådslagning, når det gælder et øget fokus på ressourcer og problemløsningsstrategier i barnets netværk og slægt også under anbringelsesforløbet. Tilmed viser erfaringer fra de svenske kommuner, at familierådslagning i forbindelse med anbringelsen også har en langsigtet virkning på anbringelsesforløbet, idet det skaber stabile relationer mellem biologiske forældre, plejeforældre og barn, reducerer utilsigtede brud i anbringelsesforløbet, og sætter barnet frem for forældrene i centrum under barnets anbringelse. I Norge anbefaler Barne- og Ligestillingsdepartementet, som har det overordnede ansvar for barnevernstjenesten i kommunen, at loyalitetskonflikter mellem familierne afhjælpes gennem fællesmøder med forældre, plejeforældre og kommune med gensidig informationsudveksling (Barne- og Ligestillingsdepartementet 2006). I Norge har Barne- og Ligestillings- 10

11 departementet således udarbejdet en rutinehåndbog, dvs. en håndbog for kommunernes arbejde med plejefamilieanbringelser. Her fremgår det, at man som kommune er forpligtet til at udforme en samværsaftale, som angiver hyppighed, tid og sted for samværene (ligesom i Danmark), som jævnligt bør drøftes på fællesmøder med barn, forældre og plejeforældre. Barne- og likestillingsdepartemente 2006). En måde at dæmme op for konflikter og komme utilsigtede brud tidligt i møde ligger også i et systematisk og løbende tilsyn med netværksplejefamilien. I Norge har Barne- og likestillingsdepartementet udarbejdet en tjekliste for den løbende opfølgning/evaluering af plejeforældrene. Her spørges bl.a. ind til, om plejeforældrene mener, noget kan gøres anderledes i anbringelsesfasen, om samværsordningen fungerer efter planen, om plejefamilien får den hjælp, de har behov for mv. 1.2 God praksis i slægts- og netværksanbringelser Der er i den foreliggende undersøgelse tale om en erfaringsopsamling i fem udvalgte kommuner i Danmark og i et par enkelte kommuner i Sverige og Norge. Målet var dels at undersøge evt. forskelle og ligheder i kommunernes praksis på tværs af lande dels at komme med forslag til god praksis ved anbringelse af børn og unge i slægtspleje og netværkspleje med henblik på at styrke kommunernes anbringelse i netværkspleje. Der viser sig at være flere ligheder end forskelle. De vigtigste forskelle er aflønningen af plejefamilien, godkendelseskriterier for at kunne være netværksplejefamilie samt hyppigheden af tilsyn med netværksplejefamilien. Blandt lighederne er, at man i alle kommuner er optaget af at afprøve og anvende nye metoder i en systematisk kortlægning og inddragelse af familiens netværk i løsningen på barnets og familiens problemer. På tværs af lande og kommuner er der enighed om, at der er tre vigtige forhold, man skal være opmærksom på, når det overvejes, om et barn skal anbringes i netværksplejefamilie: 1) systematisk undersøgelse af barnets forhold med henblik på analyse af, hvad barnet har behov for; 2) systematisk kortlægning af netværksressourcer, hvis barn og familie har behov for støtte; 3) godkendelsesprocedurer og -kriterier af evt. plejefamilie, før netværksanbringelse besluttes. Undersøgelse af barnets behov og ressourcer i netværket Når det er besluttet, at et barn/en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal de sociale myndigheder gennemføre en grundig afdækning af barnets/den unges problemer og behov ( 52- undersøgelse). Her er ICS en mulig metode. I den efterfølgende kortlægning af netværkets ressourcer er det en fordel at have en klar systematik og metode for, hvordan familienetværkets ressourcer kortlægges. I Sverige og Norge, hvor man har betydeligt flere netværksanbringelser end i Danmark, har man gode erfaringer med familierådslagning som gennemgående metode. Alternativt kan netværksmøder med deltagelse af de relevante professionelle såsom socialrådgiver, lærer og pædagog også være en metode til at afdække ressourcer i netværket, viser erfaringer fra Norge og en række danske kommuner. Desuden anvendes genogrammer, ecogrammer og netværkskort i denne kortlægning. 11

12 Godkendelse af netværksplejefamilie Inden et barn anbringes i netværksplejefamilie, er det helt afgørende for plejeforløbet efterfølgende, at der gennemføres en dybdegående undersøgelse af familien forud for plejegodkendelsen med henblik på at sikre, at plejefamilien kan klare opgaven. Et barns anbringelse i netværket er noget andet end at blive anbragt i en plejefamilie på nogle centrale områder: barnet/den unge har typisk en tæt følelsesmæssig tilknytning til netværksfamilien, og barnet/den unge vil ofte blive anbragt nær egen biologiske forældre, da netværket ofte vil være at finde i familiens lokalområde/egen bopælskommune. Der er derfor særligt behov for at afdække relationen mellem netværksfamilien og de biologiske forældre grundigt, da erfaringer og forskning viser, at relationen mellem dem er afgørende for plejeforløbet. Endelig er en grundig afdækning af barnets/den unges egen holdning til anbringelse i netværkspleje og øvrige familiemedlemmers holdning til netværksanbringelsen vigtig for et stabilt og succesfyldt forløb. I den sammenhæng er det vigtigt, at barnet/den unge har mulighed for at tilkendegive sin holdning, uden at netværksfamilie og biologiske forældre er til stede. I Norge har man gode erfaringer med PRIDE-modellen, som både rummer en godkendelsesprocedure og en oplæringsproces som også giver plejefamilien mulighed for at vurdere, om de kan magte opgaven. Derudover er det også vigtigt med en klar og konkret samværsaftale, inden barnet/den unge bliver anbragt, hvor alle implicerede parter inddrages for at undgå konflikter omkring biologiske forældres samvær med deres barn. Kurser, supervision og tilsyn Det er sjældent ukompliceret at modtage et barn i pleje, heller ikke selvom det er et barn, netværksplejefamilien i forvejen har en relation til, da det for ethvert barn er en svær proces at blive anbragt uden for eget hjem, ligesom barnet ofte har eller udviser en række problemer, som ikke altid er lige let at håndtere for en netværksplejefamilie. Det er derfor vigtigt at sikre, at netværksplejefamilien får uddannelse, kurser og supervision samt tæt støtte ved hyppige besøg i plejefamilien især i begyndelsen af anbringelsen. Det vil sige at plejefamilien også deltager i netværksmøder og familierådslagning med biologiske forældre, i fællesmøder mellem kommune, netværksplejefamilie og biologiske forældre og får støtte og hjælp til konflikthåndtering. Der vil forventeligt være behov for en tæt kontakt til slægts- og netværksplejefamilien i starten af plejeforholdet, fx en gang ugentligt de første tre måneder, og derefter med længere mellemrum, når barnet er faldet til i familien, fx hver tredje måned. I den forbindelse bør man være opmærksom på Vejledning til Serviceloven, hvor det fremhæves, at det påvirker børn og unge negativt, hvis der er konflikt mellem forældrene og anbringelsessted, og at kommunen har pligt til både at medvirke til at forebygge sådanne konflikter og afhjælpe eventuelle konflikter, fx ved at mægle mellem forældre og anbringelsessted, så man søger at undgå, at barnet kommer i klemme. Her kan netværksmøder og familierådslagning indgå som middel til at håndtere konflikter og uenigheder omkring samvær. 12

13 2 Formål, metode og datagrundlag 2.1 Formål med undersøgelsen Projektets formål er derfor at bidrage til praktisk socialfaglig udvikling gennem erfaringsopsamling og identificering af god praksis. Således vil det belyse: Til hvilke typer og sværhedsgrader af problemer netværksanbringelser anvendes og kan anvendes med succes. Økonomien omkring slægts- og netværksanbringelser Metodiske og styringsmæssige erfaringer med brug af netværksanbringelser, herunder redskaber til opsporing af netværk, godkendelse af slægts- og netværksfamilier samt uddannelse, supervision og tilsyn. 2.2 Baggrund Anbringelsesreformen (jf. Socialministeriet 2004 og Servicestyrelsen 2007) indebærer, at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i plejefamilie nu altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale. I Barnets Reform fra 2010 (jf. Socialministeriet 2010) styrkes opfordringen til kommunerne om at anbringe barnet i eget netværk og lokalmiljø og i familiepleje (i samme forbindelse anbefales etablering af kommunale familieplejer). Med netværksanbringelse menes anbringelse såvel i barnets slægt, fx hos en bedsteforælder eller en moster, som anbringelse i barnets øvrige netværk, fx hos en nabo, barnets kammerats forældre, en pædagog fra barnets daginstitution eller lignende. Det centrale er, at der er en tilknytning mellem barnet og plejeforældrene (Servicestyrelsen 2007: 125). Der skelnes i anbringelsesstatistikken mellem anbringelse i netværksplejefamilie inden for slægten og uden for slægten (men ikke i lovgivningen). Definitionen er følgende: Netværksplejefamilie inden for slægten: Barnet/den unge er anbragt hos personer, som pågældende barn/ung har en familiemæssig relation til. Netværksplejefamilie uden for slægten: Barnet/den unge er anbragt hos personer, som har været en del af netværket for barnet/den unge forud for sagens start, og som barnet/den unge ikke har en familiemæssig relation til. En netværksplejefamilie skal ikke, som andre plejefamilier, godkendes som generelt egnet, men i stedet som egnet til det konkrete barn (Serviceloven 142, stk. 1 & 2). I Danmark er der relativt begrænset erfaring med netværksanbringelser, dels fordi det kun er blevet brugt i en meget lille del af det samlede antal anbringelser, hvor børnenes problemer har været mindre tunge (Lindemann & Hestbæk 2004), dels fordi der ikke har været nogen systematisk erfaringsudveksling og -opsamling. 13

14 Sidstnævnte gælder i særlig grad anbringelser i andre netværk end slægt, hvor både national og international forskning og erfaringsopsamling stort set er fraværende. Noget bedre ser det ud i forhold til slægtsanbringelser, hvor forskningen indikerer, at der er særdeles positive potentialer i en øget anvendelse af slægtsanbringelser, men at der samtidig også kan være udfordringer og risici forbundet hermed. Således peger international forskning på, at slægtsanbringelser kan opvise bedre resultater end andre anbringelser i forhold til opretholdelse af kontakt til biologiske forældre, tilknytning mellem barn og plejeforældre samt kontinuitet i anbringelsen. Dertil kommer, at slægtsanbringelser tilsyneladende har en mindst lige så god effekt i forhold til børnenes positive udvikling, og at de måske er billigere, fordi der ydes plejeforældrene mindre støtte og plejevederlag (Vinnerljung 1993; Egelund & Hestbæk 2003; Mehlbye 2005). Samtidig er det blevet påpeget, at disse resultater må tages med et gran salt, idet slægtsanbringelser typisk omhandler børn med mindre tunge problemer (Egelund & Hestbæk 2003). I forhold til udfordringer og risici peger Mehlbyes undersøgelse fra 2005 på følgende, som i særlig grad gør sig gældende i slægtsanbringelser, men som også kan tænkes at gøre sig gældende i andre netværksanbringelser: 1 Det kan være vanskeligere at styre omfang og hyppighed af samvær mellem barn og forældre. 2 Der kan skabes alliancer mellem forældre og plejeforældre, som kan få negative konsekvenser for sagsbehandlerens mulighed for at varetage barnets bedste. 3 Det kan være vanskeligt for plejefamilien at have den nødvendige følelsesmæssige distance, ligesom de ikke altid har de faglige forudsætninger for at kunne vurdere og handle på barnets problemer. 4 Eksisterende følelsesmæssige konflikter i familien kan forstærkes og blive en barriere for kontakt mellem barn og forældre. 5 Det kan være svært for sagsbehandleren at handle på (afbryde) en ikke hensigtsmæssig anbringelse, fordi der allerede er en tilknytning. 6 Der kan være en aldersproblematik. Endelig peger Mehlbye på, at det kan være problematisk, hvis besøg med tilsyn og vejledning er sjældnere i netværksanbringelser end i almindelige anbringelser (Melbye 2005) et forhold, som også af Vinnerljung påpeges som problematisk i slægtsanbringelser (Vinnerljung 1993). I lyset af den begrænsede erfaring med netværksanbringelser samtidig med, at der er eller har været en vis faglig og ideologisk modstand mod slægtsanbringelser blandt kommunernes sagsbehandlere (Lindemann & Hestbæk 2004; Mehlbye 2005), er der behov for både nytænkning og praktisk socialfaglig udvikling, hvis anbringelsesreformens intentioner om større brug af netværksanbringelser skal indfries. Dette behov understreges yderligere af den ovenfor refererede forskning, som peger på, at netværksanbringelser samtidig med mange positive potentialer også rummer særlige udfordringer og risici. 14

15 2.3 Metoder Metodisk anvendes casestudie. Casestudiet skal bidrage med dybdegående viden om, hvordan man i udvalgte kommuner arbejder med netværksanbringelser. Der er udvalgt fem danske casekommuner, en norsk børneværnstjeneste dækkende tre mindre, norske kommuner og to svenske kommuner, henholdsvis en lille landkommune og en stor bykommune. De norske og svenske kommuner inddrages, fordi erfaringerne her er mere omfattende end herhjemme, fordi de har længere tradition for anvendelse af slægts- og netværksplejefamilier. Der er dog også god grund til at kigge nærmere på udvalgte danske kommuner, dels fordi omfanget af slægtsanbringelser varierer meget fra kommune til kommune (Lindeman & Hestbæk 2004), dels fordi nogle kommuner har arbejdet målrettet med at udvikle og kvalificere praksis omkring netværksanbringelser. I valget af de danske kommuner til undersøgelsen er der udvalgt kommuner, som har forholdsvis stor erfaring med netværksanbringelser set i forhold til gennemsnittet af landets øvrige kommuner. I hvert casestudie er der indsamlet dokumenter (vejledninger, manualer, evalueringer osv.) samt foretaget interview med nøglepersoner. De relevante nøglepersoner og dokumenter er optrævlet gennem sneboldmetoden, hvor man starter med en (antaget) central aktør, som både interviewes om emnet og om, hvem der ellers bør inddrages i undersøgelsen (Hjern & Porter 1981). I Sverige toges udgangspunkt i den svenske forsker Ewa Näslund (2002), som både forskningsmæssigt og i praksis har beskæftiget sig meget med slægtsog netværksanbringelser, og som på undersøgelsestidspunktet var ansat i den lille svenske kommune, som besøgtes i Sverige. I besøgsinterviewene er der i de tre nordiske lande indledningsvist gennemført et interview med den ansvarlige på området (fx lederen af familieplejeafdelingen), som dels er blevet interviewet om kommunens praksis og erfaringer med slægts- og netværksanbringelser, og er blevet bedt om at udpege relevante interviewpersoner med viden om emnet, ligesom relevante dokumenter er blevet efterspurgt. Efter besøgsinterviewet i den enkelte kommune er der udarbejdet en sammenfattende beskrivelse af hver case og dernæst en sammenfatning i forhold til undersøgelsesspørgsmålene (jf. ovenfor) på tværs af casekommuner. 2.4 Data Udvalgte kommuner Jævnfør Ankestyrelsens statistikker blev børn og unge anbragt uden for hjemmet i Heraf blev de 27% anbragt i familiepleje, og heraf anbragtes 3% (96 børn og unge) i netværkspleje uden for slægten og 1% (30 børn og unge) i slægten. Der er således tale om forholdsvis få børn, der hvert år anbringes i netværkspleje. Kigger man på det samlede antal børn, der er anbragt uden for hjemmet i 2009, er der samlet børn og unge anbragt uden for hjemmet. Heraf var 44% anbragt i familiepleje, og kun nogle få heraf anbragt i netværkspleje (samlet set 654, dvs. 6% af de børn, der var anbragt i familiepleje. 15

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser netværksanbringelser Kolofon Kolofon Inspirationsmaterialet er udarbejdet af: Signe Bressendorff og Mette

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Familieplejen For plejefamilier Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor den kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje.

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Quandaries and challenges of kinship fostering placement Bachelorprojekt, University College Lillebælt 2015 Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje - uddrag af projektbeskrivelsen Videnscenter for Familiepleje vil med støtte fra Egmont Fonden i perioden 1. april 2014 til og med 31. marts 2016

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012. Vadsbyvej 17 2640 Hedehusene 22 43 04 89 samt 50 50 26 40 vadsbyhoj@hotmail.dk

Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012. Vadsbyvej 17 2640 Hedehusene 22 43 04 89 samt 50 50 26 40 vadsbyhoj@hotmail.dk NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012 Tilsynsrapport 2012 vedr. Opholdsstedet Vadsbyhøj Navn og adresse Ledelse Fysiske rammer, antal boliger og beliggenhed Målgruppe Normering Dato for tilsynet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

11 stk. 5 - Familievejlederordning

11 stk. 5 - Familievejlederordning 11 stk. 5 - Familievejlederordning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 5 Kompetencefordeling Rådgiver Børnefaglig undersøgelse Nej og handleplan Målgruppe(r) Målgruppen er familier med børn under 18 år

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Styrkelse af familieplejeområdet

Styrkelse af familieplejeområdet Styrkelse af familieplejeområdet TEMA 2 KOM I FORM MED BARNETS REFORM Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i børne- og familieafdelingerne er etableret

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune

Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune Dato Anbringelsesstedets navn: Tilstede: NB Tilsynsrapporten

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Informationsmøde for plejefamilier 2015

Informationsmøde for plejefamilier 2015 Informationsmøde for plejefamilier 2015 Program for dagen Velkommen og kort orientering v. Tilsynskonsulent Anja Bechgaard. Status og dialog om erfaringer v. tilsynskonsulent Rita Olderkjær og tilsynskonsulent

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere