Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande"

Transkript

1 Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande

2 Publikationen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: I:\08 SEKRETARIAT\FORLAGET\JM\2867\2867_NETVAERKSANBRINGELSER.DOCX September 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Med anbringelsesreformen fra 2006 og Barnets Reform 2010 er der kommet et øget fokus på anbringelse af børn og unge i familiepleje og især pleje i barnets netværk, hvis døgnanbringelse bliver nødvendig. I bemærkningerne til anbringelsesreformen fremgår det, at det er et vigtigt mål med reformen, at man i højere grad udnytter ressourcerne i familiens netværk, da udenlandsk forskning viser, at der er positive erfaringer med børns anbringelse i netværket. Formålet med den foreliggende undersøgelse er at bidrage til udvikling af praksis ved placering i netværksplejefamilie ved at beskrive eksempler på god praksis ved anbringelse i netværkspleje. I studiet indgår fem danske, to svenske og en norsk kommune, hvor ledere og medarbejdere, som har erfaring med anbringelse i netværkspleje, er blevet interviewet om deres praksis med netværksanbringelser. I undersøgelsen har der været interesse for at undersøge praksis og praksiserfaringer fra Sverige og Norge, som både har en længere tradition for anbringelse i netværkspleje, og som anbringer en langt større andel børn og unge i netværkspleje, end vi gør i Danmark. Undersøgelsen gennemførtes i perioden af programleder Jill Mehlbye, AKF, forsker Inge Storgaard Bonfils, AKF, og forskningsassistent Karen Raft Andersen, AKF. Undersøgelsen er finansieret af Det Kommunale Momsfond Jill Mehlbye Juli 2011

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Sammenfatning God praksis i slægts- og netværksanbringelser Formål, metode og datagrundlag Formål med undersøgelsen Baggrund Metoder Data De nordiske landes rammer for anbringelse i slægts- og netværksplejefamilie Danmark Sverige Norge Praksis og erfaringer i de nordiske lande Hvilke børn anbringelse i netværksplejefamilie Afdækning af ressourcer i netværket Godkendelse af netværksfamilier Kurser og uddannelse af plejefamilier Tilsyn med og supervision af plejefamilien Økonomisk støtte Styrker og svagheder ved slægts- og netværksanbringelser Litteratur English Summary... 53

6

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Sammenfatning Formål med undersøgelsen og datagrundlag Ønsket om at fremme familieplejeanbringelser, herunder netværksplejeanbringelser, understreges såvel i anbringelsesreformen som i Barnets Reform. Derfor har det været af interesse at undersøge, hvordan og under hvilke omstændigheder netværksanbringelse forløber bedst, herunder at belyse gode eksempler på praksis med henblik på at stimulere kommunerne til øget anvendelse af netværksanbringelser. I undersøgelsen er der gennemført kvalitative interview med ledere og medarbejdere i fem danske kommuner med forholdsvis mange anbringelser i netværkspleje set i forhold til landets øvrige kommuner. Desuden er der gennemført besøg og interview med ledere og medarbejdere i to svenske og en norsk kommune, da Sverige og Norge har længere tradition for anbringelse i netværkspleje end Danmark. Endelig er der gennemført studier af forskningen på området. Kommunernes organisering af netværksanbringelser I de undersøgte kommuner i de tre lande er der en organisatorisk opdeling af opgaverne omkring familieplejeanbringelser herunder netværksanbringelser baseret på forskellige kompetence- og ansvarsområder. En afdeling i socialforvaltningen tager sig således af kontakten til plejefamilierne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med netværksplejefamilien, kurser til netværksplejefamilien samt efteruddannelse og supervision af plejefamilien. En anden afdeling i socialforvaltningen har den primære kontakt til barn og forældre i form af udredning af barnets forhold, afdækning af ressourcer i barns og forældres netværk, godkendelse af plejefamilien til det enkelte barn og tilsynet med barnet/den unge. De to afdelinger arbejder sammen, når et barn skal anbringes i netværkspleje, men deres funktioner er adskilte. Fordelen er, at en afdeling varetager godkendelse af plejefamilien som plejefamilie og fører det løbende tilsyn med og uddannelse af plejefamilien dvs. varetager kontrol- og uddannelsesfunktionen, mens en anden afdeling varetager rådgivningen, vejledningen og støtten til barn og biologiske forældre. Kortlægning af ressourcer i netværket med henblik på evt. netværksanbringelse Ifølge Serviceloven skal der ske en systematisk inddragelse af familie og netværk, når et barn har vanskeligheder (Serviceloven 46) med henblik på en vurdering af et barns evt. behov for støtte over serviceloven. I udredningen af et barns forhold ( 50-undersøgelsen) anvendes i en række danske kommuner den systematiske udrednings- og analysemodel ICS-modellen (Integrated Children System, jf. Servicestyrelsens Vidensportal og Mehlbye 2007), hvor der ses på samspillet mellem barnets behov, forældrenes evne til at imødekomme barnets behov for udvik- 7

8 ling og den sociale sammenhæng, barn og forældre indgår i. Denne model lægger grundlaget for at kortlægge og vurdere, om der i barnets eller familiens netværk er ressourcer, der kan støtte familien i dens vanskeligheder. Det samme billede ses især i de svenske kommuner, hvor BBIC (Barnets behov i centrum), som er den svenske version af ICS, anvendes i de fleste svenske kommuner i udredningen af et barns forhold. I nogle af de danske kommuner anvendes af og til familierådslagningsmodellen (se fx Fauerholm & Brøndholt 2005). Familierådslagning er et møde, hvor barn og forældre sammen med slægt, venner og andre betydningsfulde personer omkring familien samles for at drøfte, om der er ressourcer i netværket, der kan anvendes til at løse familiens og især barnets problemer. I en række kommuner i Sverige anvendes familierådslagningsmodellen meget systematisk i alle sager, og i nogle svenske kommuner er det et krav, at der gennemføres en familierådslagning, inden der tages stilling til, hvilken indsats der skal sættes i værk over for et barn. Det svenska kommunförbundet har i den forbindelse gennemført en undersøgelse af familierådslagningens betydning for brug af netværksanbringelser, og denne viser, at børn oftere anbringes i deres netværk, hvis der forud har været en familierådslagning (Näslund 2002). Dette stemmer overens med erfaringerne i de undersøgte danske kommuner, der også er, at der er en sammenhæng mellem omfanget af brug af familierådslagning og omfanget af netværksanbringelser. I alle tre lande er det kendetegnende, at når der er tale om netværksplejefamilie, er der oftest i praksis tale om en anbringelse i barnets egen biologiske familie. Det kan være bedsteforældre, mostre eller onkler, der bliver netværksplejefamilie. Det er også derfor denne type netværksplejefamilier, man har mest erfaring med i kommunerne. Godkendelse af plejefamilien Godkendelse af netværksplejefamilier adskiller sig i Danmark fra de to andre nordiske lande. Såvel i Norge som Sverige gælder de samme godkendelsesprocedurer og -kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier som for almindelige plejefamilier. I Danmark er kriterierne for at godkende en netværksplejefamilie mere lempelig end for traditionelle plejefamilier, hvor det først og fremmest er relationen mellem barn og netværksplejefamilie, der er afgørende for godkendelsen. Der er stor opmærksomhed i alle kommuner på tværs af landegrænser, at godkendelsen af plejefamilien, og at man finder den rigtig familie til det enkelte barn, er af stor betydning for det efterfølgende anbringelsesforløb. I Norge har man siden 1997 anvendt PRIDE-programmet som oplæring og led i godkendelse af plejefamilier. PRIDE (Parent Resource Information Development Education) er et omfattende oplærings- og rekrutteringsprogram, som har til formål både at oplære plejefamilier, herunder slægts- og netværksfamilier, og som led i at vurdere familiens egnethed som plejefamilie, hvor familien også selv får et grundigt indblik i, om det reelt er noget for dem at blive plejefamilie. 8

9 Kurser og efteruddannelse Før en familie bliver netværksplejefamilie skal plejeforældrene i Danmark have tilbudt et kursus (jf. Serviceloven 142 stk. 3). Det samme gør sig gældende i Norge og Sverige. Det obligatoriske kursus bliver i nogle danske kommuner afholdt sammen med de øvrige plejefamilier og i andre kommuner separat alene for netværksplejeforældre ud fra betragtningen, at der gør sig særlige forhold gældende for netværksplejefamilier. I den ene svenske kommune har man også gode erfaringer med, at netværksplejefamilierne har deres eget grundkursus, da erfaringen her også er, at der gør sig særlige problemstillinger gældende for netværksplejefamilier set i forhold til almindelige plejefamilier. Når det drejer sig om netværksplejefamilier, er kommunernes erfaring bl.a., at de følelsesmæssige konflikter kan være noget større og alvorligere end i almindelige plejefamilier, ligesom det kan være svært for netværksplejefamilien at sige fra over for biologiske forældre, fx deres ønske om et hyppigere samvær med barnet, end der er aftalt ved anbringelsen grundet netværksplejeforældrenes familiemæssige eller/og følelsesmæssige relation til barnets egne biologiske forældre. Det varierer kommunerne imellem på tværs af lande, hvorvidt familierne i praksis får tilbudt det obligatoriske kursus, inden barnet anbringes i plejefamilien, og hvorvidt familierne tilbydes efteruddannelseskurser, når barnet er anbragt i familien. Kommunernes erfaringer er derimod, at familierne tit får barnet i pleje, før de når at få tilbudt et kursus for plejefamilier. Det sker især, når familien på eget initiativ allerede har anbragt barnet i netværksplejefamilien, dvs. inden de sociale myndigheder formelt beslutter og godkender anbringelse i netværksplejefamilie. Den efterfølgende støtte til netværksplejefamilien spænder lige fra, at plejeforældrene ingen tilbud får, over til at de løbende modtager kursustilbud og længerevarende supervisionsforløb. Tilsynet med netværksplejefamilier Det fremgår af Serviceloven, at netværksplejefamilier skal have det samme tilsyn som ved anbringelse i familiepleje, (jf. Vejledning til Serviceloven 2006:165). Tilsynet med familieplejeanbringelser blev udvidet fra et til to tilsynsbesøg ved loven om Barnets Reform. Erfaringer fra de danske kommuner viser imidlertid, at et hyppigt tilsyn med netværksplejefamilien i begyndelsen af anbringelsen og et kontinuerligt tilsyn efterfølgende er meget centralt for at kunne give familien den nødvendige støtte og for at undgå, at plejefamilien giver op. En af grundene til, at netværksplejefamilier, sammenlignet med traditionelle plejefamilier, særligt har brug for tæt tilsyn i begyndelsen, er, at netværksfamilier ikke på forhånd nødvendigvis har været forberedte på at få et barn i pleje. I den sammenhæng er et tillidsfuldt forhold mellem tilsynsførende fra kommunens sociale myndigheder og plejefamilien essentielt. Kort sagt et til to årlige tilsynsbesøg er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Af samme grund har kommunerne i Norge pligt til at gennemføre minimum fire tilsynsbesøg hvert år. I Sverige er der fra lovgivers side ikke fastsat noget bestemt antal tilsynsbesøg. 9

10 I Sverige indgår netværksmøder og familierådslagning som en ofte anvendt metode i tilsynsbesøgene i modsætning til Danmark, hvor tendensen er, at tilsynene foregår ved traditionelle samtaleforløb mellem de professionelle tilsynsførende og netværksplejefamilien. Økonomisk støtte til netværksplejefamilien I Norge og Sverige er netværksplejefamilier økonomisk ligestillede med andre plejefamilier, dvs. de får dækket både plejevederlag samt særlige udgifter ved at have et plejebarn boende. Fordelene set fra de svenske og norske kommuners side er, at det dermed er lettere at stille krav til plejefamilien og evt. de samme krav som til andre plejefamilier. Det samme gælder ikke i Danmark, hvor netværksplejefamilierne alene modtager dækning for de udgifter, de har ved at have et barn pleje, og ikke modtager plejevederlag. Plejevederlag gives alene til de familier, som blev netværksplejefamilie før 2006, hvor der skete ændringer i serviceloven i forbindelse med anbringelsesreformen (Servicestyrelsen 2007). I de danske kommuner ser socialrådgiverne det som en fordel, at plejefamilien ikke får plejevederlag, da barnet dermed ikke kan få en oplevelse af, at plejefamilien har taget barnet i pleje af økonomiske årsager. Samarbejdet mellem netværksfamilie og biologiske forældre Samarbejdet mellem barnets biologiske forældre og netværks-/slægtsfamilien er altafgørende for et godt anbringelsesforløb, hvor barnet trives, og er en væsentlig faktor i forhold til at forebygge, at anbringelsen bryder sammen. Slægts- og netværksfamiliens kærlighed til barnet beskrives på tværs af lande som deres vigtigste kompetence, og barnets tilknytning til familien beskrives som det, der kan skabe et rigtigt godt anbringelsesforløb. Men udfordringerne i slægts- og netværksfamilier er de følelsesmæssige relationer mellem netværksfamilie og biologiske forældre, der kan skabe konflikter og splid og som i yderste konsekvens kan betyde, at anbringelsen bryder sammen, og barnet mister betydningsfulde personer. Ifølge Serviceloven har kommunen pligt til at udarbejde en samværsaftale i anbringelser, som skal indeholde hyppighed og sted. Kommunernes erfaring er, at alligevel kan netop samværet være anledning til stærke følelsesmæssige konflikter mellem plejefamilie og biologiske forældre, som kan betyde, at plejebarnet let kommer følelsesmæssigt i klemme mellem de to familier. I Sverige har kommunerne gode erfaringer med brug af familierådslagning, når det gælder et øget fokus på ressourcer og problemløsningsstrategier i barnets netværk og slægt også under anbringelsesforløbet. Tilmed viser erfaringer fra de svenske kommuner, at familierådslagning i forbindelse med anbringelsen også har en langsigtet virkning på anbringelsesforløbet, idet det skaber stabile relationer mellem biologiske forældre, plejeforældre og barn, reducerer utilsigtede brud i anbringelsesforløbet, og sætter barnet frem for forældrene i centrum under barnets anbringelse. I Norge anbefaler Barne- og Ligestillingsdepartementet, som har det overordnede ansvar for barnevernstjenesten i kommunen, at loyalitetskonflikter mellem familierne afhjælpes gennem fællesmøder med forældre, plejeforældre og kommune med gensidig informationsudveksling (Barne- og Ligestillingsdepartementet 2006). I Norge har Barne- og Ligestillings- 10

11 departementet således udarbejdet en rutinehåndbog, dvs. en håndbog for kommunernes arbejde med plejefamilieanbringelser. Her fremgår det, at man som kommune er forpligtet til at udforme en samværsaftale, som angiver hyppighed, tid og sted for samværene (ligesom i Danmark), som jævnligt bør drøftes på fællesmøder med barn, forældre og plejeforældre. Barne- og likestillingsdepartemente 2006). En måde at dæmme op for konflikter og komme utilsigtede brud tidligt i møde ligger også i et systematisk og løbende tilsyn med netværksplejefamilien. I Norge har Barne- og likestillingsdepartementet udarbejdet en tjekliste for den løbende opfølgning/evaluering af plejeforældrene. Her spørges bl.a. ind til, om plejeforældrene mener, noget kan gøres anderledes i anbringelsesfasen, om samværsordningen fungerer efter planen, om plejefamilien får den hjælp, de har behov for mv. 1.2 God praksis i slægts- og netværksanbringelser Der er i den foreliggende undersøgelse tale om en erfaringsopsamling i fem udvalgte kommuner i Danmark og i et par enkelte kommuner i Sverige og Norge. Målet var dels at undersøge evt. forskelle og ligheder i kommunernes praksis på tværs af lande dels at komme med forslag til god praksis ved anbringelse af børn og unge i slægtspleje og netværkspleje med henblik på at styrke kommunernes anbringelse i netværkspleje. Der viser sig at være flere ligheder end forskelle. De vigtigste forskelle er aflønningen af plejefamilien, godkendelseskriterier for at kunne være netværksplejefamilie samt hyppigheden af tilsyn med netværksplejefamilien. Blandt lighederne er, at man i alle kommuner er optaget af at afprøve og anvende nye metoder i en systematisk kortlægning og inddragelse af familiens netværk i løsningen på barnets og familiens problemer. På tværs af lande og kommuner er der enighed om, at der er tre vigtige forhold, man skal være opmærksom på, når det overvejes, om et barn skal anbringes i netværksplejefamilie: 1) systematisk undersøgelse af barnets forhold med henblik på analyse af, hvad barnet har behov for; 2) systematisk kortlægning af netværksressourcer, hvis barn og familie har behov for støtte; 3) godkendelsesprocedurer og -kriterier af evt. plejefamilie, før netværksanbringelse besluttes. Undersøgelse af barnets behov og ressourcer i netværket Når det er besluttet, at et barn/en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal de sociale myndigheder gennemføre en grundig afdækning af barnets/den unges problemer og behov ( 52- undersøgelse). Her er ICS en mulig metode. I den efterfølgende kortlægning af netværkets ressourcer er det en fordel at have en klar systematik og metode for, hvordan familienetværkets ressourcer kortlægges. I Sverige og Norge, hvor man har betydeligt flere netværksanbringelser end i Danmark, har man gode erfaringer med familierådslagning som gennemgående metode. Alternativt kan netværksmøder med deltagelse af de relevante professionelle såsom socialrådgiver, lærer og pædagog også være en metode til at afdække ressourcer i netværket, viser erfaringer fra Norge og en række danske kommuner. Desuden anvendes genogrammer, ecogrammer og netværkskort i denne kortlægning. 11

12 Godkendelse af netværksplejefamilie Inden et barn anbringes i netværksplejefamilie, er det helt afgørende for plejeforløbet efterfølgende, at der gennemføres en dybdegående undersøgelse af familien forud for plejegodkendelsen med henblik på at sikre, at plejefamilien kan klare opgaven. Et barns anbringelse i netværket er noget andet end at blive anbragt i en plejefamilie på nogle centrale områder: barnet/den unge har typisk en tæt følelsesmæssig tilknytning til netværksfamilien, og barnet/den unge vil ofte blive anbragt nær egen biologiske forældre, da netværket ofte vil være at finde i familiens lokalområde/egen bopælskommune. Der er derfor særligt behov for at afdække relationen mellem netværksfamilien og de biologiske forældre grundigt, da erfaringer og forskning viser, at relationen mellem dem er afgørende for plejeforløbet. Endelig er en grundig afdækning af barnets/den unges egen holdning til anbringelse i netværkspleje og øvrige familiemedlemmers holdning til netværksanbringelsen vigtig for et stabilt og succesfyldt forløb. I den sammenhæng er det vigtigt, at barnet/den unge har mulighed for at tilkendegive sin holdning, uden at netværksfamilie og biologiske forældre er til stede. I Norge har man gode erfaringer med PRIDE-modellen, som både rummer en godkendelsesprocedure og en oplæringsproces som også giver plejefamilien mulighed for at vurdere, om de kan magte opgaven. Derudover er det også vigtigt med en klar og konkret samværsaftale, inden barnet/den unge bliver anbragt, hvor alle implicerede parter inddrages for at undgå konflikter omkring biologiske forældres samvær med deres barn. Kurser, supervision og tilsyn Det er sjældent ukompliceret at modtage et barn i pleje, heller ikke selvom det er et barn, netværksplejefamilien i forvejen har en relation til, da det for ethvert barn er en svær proces at blive anbragt uden for eget hjem, ligesom barnet ofte har eller udviser en række problemer, som ikke altid er lige let at håndtere for en netværksplejefamilie. Det er derfor vigtigt at sikre, at netværksplejefamilien får uddannelse, kurser og supervision samt tæt støtte ved hyppige besøg i plejefamilien især i begyndelsen af anbringelsen. Det vil sige at plejefamilien også deltager i netværksmøder og familierådslagning med biologiske forældre, i fællesmøder mellem kommune, netværksplejefamilie og biologiske forældre og får støtte og hjælp til konflikthåndtering. Der vil forventeligt være behov for en tæt kontakt til slægts- og netværksplejefamilien i starten af plejeforholdet, fx en gang ugentligt de første tre måneder, og derefter med længere mellemrum, når barnet er faldet til i familien, fx hver tredje måned. I den forbindelse bør man være opmærksom på Vejledning til Serviceloven, hvor det fremhæves, at det påvirker børn og unge negativt, hvis der er konflikt mellem forældrene og anbringelsessted, og at kommunen har pligt til både at medvirke til at forebygge sådanne konflikter og afhjælpe eventuelle konflikter, fx ved at mægle mellem forældre og anbringelsessted, så man søger at undgå, at barnet kommer i klemme. Her kan netværksmøder og familierådslagning indgå som middel til at håndtere konflikter og uenigheder omkring samvær. 12

13 2 Formål, metode og datagrundlag 2.1 Formål med undersøgelsen Projektets formål er derfor at bidrage til praktisk socialfaglig udvikling gennem erfaringsopsamling og identificering af god praksis. Således vil det belyse: Til hvilke typer og sværhedsgrader af problemer netværksanbringelser anvendes og kan anvendes med succes. Økonomien omkring slægts- og netværksanbringelser Metodiske og styringsmæssige erfaringer med brug af netværksanbringelser, herunder redskaber til opsporing af netværk, godkendelse af slægts- og netværksfamilier samt uddannelse, supervision og tilsyn. 2.2 Baggrund Anbringelsesreformen (jf. Socialministeriet 2004 og Servicestyrelsen 2007) indebærer, at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i plejefamilie nu altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale. I Barnets Reform fra 2010 (jf. Socialministeriet 2010) styrkes opfordringen til kommunerne om at anbringe barnet i eget netværk og lokalmiljø og i familiepleje (i samme forbindelse anbefales etablering af kommunale familieplejer). Med netværksanbringelse menes anbringelse såvel i barnets slægt, fx hos en bedsteforælder eller en moster, som anbringelse i barnets øvrige netværk, fx hos en nabo, barnets kammerats forældre, en pædagog fra barnets daginstitution eller lignende. Det centrale er, at der er en tilknytning mellem barnet og plejeforældrene (Servicestyrelsen 2007: 125). Der skelnes i anbringelsesstatistikken mellem anbringelse i netværksplejefamilie inden for slægten og uden for slægten (men ikke i lovgivningen). Definitionen er følgende: Netværksplejefamilie inden for slægten: Barnet/den unge er anbragt hos personer, som pågældende barn/ung har en familiemæssig relation til. Netværksplejefamilie uden for slægten: Barnet/den unge er anbragt hos personer, som har været en del af netværket for barnet/den unge forud for sagens start, og som barnet/den unge ikke har en familiemæssig relation til. En netværksplejefamilie skal ikke, som andre plejefamilier, godkendes som generelt egnet, men i stedet som egnet til det konkrete barn (Serviceloven 142, stk. 1 & 2). I Danmark er der relativt begrænset erfaring med netværksanbringelser, dels fordi det kun er blevet brugt i en meget lille del af det samlede antal anbringelser, hvor børnenes problemer har været mindre tunge (Lindemann & Hestbæk 2004), dels fordi der ikke har været nogen systematisk erfaringsudveksling og -opsamling. 13

14 Sidstnævnte gælder i særlig grad anbringelser i andre netværk end slægt, hvor både national og international forskning og erfaringsopsamling stort set er fraværende. Noget bedre ser det ud i forhold til slægtsanbringelser, hvor forskningen indikerer, at der er særdeles positive potentialer i en øget anvendelse af slægtsanbringelser, men at der samtidig også kan være udfordringer og risici forbundet hermed. Således peger international forskning på, at slægtsanbringelser kan opvise bedre resultater end andre anbringelser i forhold til opretholdelse af kontakt til biologiske forældre, tilknytning mellem barn og plejeforældre samt kontinuitet i anbringelsen. Dertil kommer, at slægtsanbringelser tilsyneladende har en mindst lige så god effekt i forhold til børnenes positive udvikling, og at de måske er billigere, fordi der ydes plejeforældrene mindre støtte og plejevederlag (Vinnerljung 1993; Egelund & Hestbæk 2003; Mehlbye 2005). Samtidig er det blevet påpeget, at disse resultater må tages med et gran salt, idet slægtsanbringelser typisk omhandler børn med mindre tunge problemer (Egelund & Hestbæk 2003). I forhold til udfordringer og risici peger Mehlbyes undersøgelse fra 2005 på følgende, som i særlig grad gør sig gældende i slægtsanbringelser, men som også kan tænkes at gøre sig gældende i andre netværksanbringelser: 1 Det kan være vanskeligere at styre omfang og hyppighed af samvær mellem barn og forældre. 2 Der kan skabes alliancer mellem forældre og plejeforældre, som kan få negative konsekvenser for sagsbehandlerens mulighed for at varetage barnets bedste. 3 Det kan være vanskeligt for plejefamilien at have den nødvendige følelsesmæssige distance, ligesom de ikke altid har de faglige forudsætninger for at kunne vurdere og handle på barnets problemer. 4 Eksisterende følelsesmæssige konflikter i familien kan forstærkes og blive en barriere for kontakt mellem barn og forældre. 5 Det kan være svært for sagsbehandleren at handle på (afbryde) en ikke hensigtsmæssig anbringelse, fordi der allerede er en tilknytning. 6 Der kan være en aldersproblematik. Endelig peger Mehlbye på, at det kan være problematisk, hvis besøg med tilsyn og vejledning er sjældnere i netværksanbringelser end i almindelige anbringelser (Melbye 2005) et forhold, som også af Vinnerljung påpeges som problematisk i slægtsanbringelser (Vinnerljung 1993). I lyset af den begrænsede erfaring med netværksanbringelser samtidig med, at der er eller har været en vis faglig og ideologisk modstand mod slægtsanbringelser blandt kommunernes sagsbehandlere (Lindemann & Hestbæk 2004; Mehlbye 2005), er der behov for både nytænkning og praktisk socialfaglig udvikling, hvis anbringelsesreformens intentioner om større brug af netværksanbringelser skal indfries. Dette behov understreges yderligere af den ovenfor refererede forskning, som peger på, at netværksanbringelser samtidig med mange positive potentialer også rummer særlige udfordringer og risici. 14

15 2.3 Metoder Metodisk anvendes casestudie. Casestudiet skal bidrage med dybdegående viden om, hvordan man i udvalgte kommuner arbejder med netværksanbringelser. Der er udvalgt fem danske casekommuner, en norsk børneværnstjeneste dækkende tre mindre, norske kommuner og to svenske kommuner, henholdsvis en lille landkommune og en stor bykommune. De norske og svenske kommuner inddrages, fordi erfaringerne her er mere omfattende end herhjemme, fordi de har længere tradition for anvendelse af slægts- og netværksplejefamilier. Der er dog også god grund til at kigge nærmere på udvalgte danske kommuner, dels fordi omfanget af slægtsanbringelser varierer meget fra kommune til kommune (Lindeman & Hestbæk 2004), dels fordi nogle kommuner har arbejdet målrettet med at udvikle og kvalificere praksis omkring netværksanbringelser. I valget af de danske kommuner til undersøgelsen er der udvalgt kommuner, som har forholdsvis stor erfaring med netværksanbringelser set i forhold til gennemsnittet af landets øvrige kommuner. I hvert casestudie er der indsamlet dokumenter (vejledninger, manualer, evalueringer osv.) samt foretaget interview med nøglepersoner. De relevante nøglepersoner og dokumenter er optrævlet gennem sneboldmetoden, hvor man starter med en (antaget) central aktør, som både interviewes om emnet og om, hvem der ellers bør inddrages i undersøgelsen (Hjern & Porter 1981). I Sverige toges udgangspunkt i den svenske forsker Ewa Näslund (2002), som både forskningsmæssigt og i praksis har beskæftiget sig meget med slægtsog netværksanbringelser, og som på undersøgelsestidspunktet var ansat i den lille svenske kommune, som besøgtes i Sverige. I besøgsinterviewene er der i de tre nordiske lande indledningsvist gennemført et interview med den ansvarlige på området (fx lederen af familieplejeafdelingen), som dels er blevet interviewet om kommunens praksis og erfaringer med slægts- og netværksanbringelser, og er blevet bedt om at udpege relevante interviewpersoner med viden om emnet, ligesom relevante dokumenter er blevet efterspurgt. Efter besøgsinterviewet i den enkelte kommune er der udarbejdet en sammenfattende beskrivelse af hver case og dernæst en sammenfatning i forhold til undersøgelsesspørgsmålene (jf. ovenfor) på tværs af casekommuner. 2.4 Data Udvalgte kommuner Jævnfør Ankestyrelsens statistikker blev børn og unge anbragt uden for hjemmet i Heraf blev de 27% anbragt i familiepleje, og heraf anbragtes 3% (96 børn og unge) i netværkspleje uden for slægten og 1% (30 børn og unge) i slægten. Der er således tale om forholdsvis få børn, der hvert år anbringes i netværkspleje. Kigger man på det samlede antal børn, der er anbragt uden for hjemmet i 2009, er der samlet børn og unge anbragt uden for hjemmet. Heraf var 44% anbragt i familiepleje, og kun nogle få heraf anbragt i netværkspleje (samlet set 654, dvs. 6% af de børn, der var anbragt i familiepleje. 15

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse 30. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Slægsanbringelse\rapport.doc/jp Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse af Jill Mehlbye akf forlaget september 2005 1 2 Forord Hovedformålet

Læs mere

Netværkspleje erfaringer

Netværkspleje erfaringer Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2012-13 Fremsat den 9. april 2013 af Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Karin

Læs mere

Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager

Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager Ankestyrelsens undersøgelse af Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Sammenfatning 2 1.1 Kommunernes aktuelle erfaringer (Del 1) 2 1.2 Kortlægning

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation Hvem er jeg? Journalist: Ritzau, JP, Red Barnet, fagbladet Socialrådgiveren, DR

Læs mere

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013. Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

At blive aflastnings- eller plejefamilie

At blive aflastnings- eller plejefamilie At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. På baggrund af NOFCA undersøgelsen Slektfosterhjem i Norden oplæring og opfølgning

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland

Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland Indhold Resume... 6 Analysens

Læs mere

Netværksanbringelser. Hvordan øges antallet af netværksanbringelser?

Netværksanbringelser. Hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Netværksanbringelser Hvordan øges antallet af netværksanbringelser? NETVÆRKSANBRINGELSER Hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport Konsulent Bent Berthold Schultz Bent.schultz@ps.rm.dk

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Nyhedsbrev December 2015

Nyhedsbrev December 2015 Nyhedsbrev December 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier Her, hvor vi nærmer os årets slutning vil vi gerne sige tak for jeres dygtige og engagerede indsats gennem året, som er forudsætningen for at

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser

NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 63641 Brevid. 1680589 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser 28. november 2013 Kommissorium...

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver delrapport 3

Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver delrapport 3 Jill Mehlbye Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver delrapport 3 Syv kommuners praksis og erfaringer med anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier Evaluering

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet 30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser Private aktører og 50 undersøgelser e te 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Private aktører og 50 undersøgelser Udgiver Ankestyrelsen, september 2010 ISBN

Læs mere

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Hvad gør svenskerne?

Hvad gør svenskerne? Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Notat Side 1 af 7 Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn Enhedslisten de rød-grønne har fremsat en 10-dages forespørgsel vedrørende

Læs mere

Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Hvad siger loven om netværksanbringelser?... 11 Hvornår er noget en netværksanbringelse?... 12 Hvornår skal en familie

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Plejebørns computerforhold

Plejebørns computerforhold Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold -

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag.

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag. Udkast Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver delrapport 4

Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver delrapport 4 Jill Mehlbye Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver delrapport 4 Udviklingen i kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier i perioden 2012 til

Læs mere

Pressemøde den 31. maj 2016

Pressemøde den 31. maj 2016 Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere