1.0 Indledning Problemfelt Forforståelser Problemformulering Afgrænsning Reception Mediet...

Transkript

1 Abstract The organization, headspace, is an Australian initiative that is going to be introduced in Denmark in September The purpose of the organization is to help young people at the age between 12 and 25, fighting with different problems. By carrying out two focus group interviews, using respectively three and four informants, our project investigated how the reception of a prototype blog, having headspace as primary sender, was perceived amongst young females at Flakkebjerg Efterskole in Slagelse. The applied theory will present some concepts which will be used to present our arguments in our analysis. Among other things, our study concludes that the social dynamics in the focus groups had a great influence on the empirical data. This, we have found, is crucial regarding the analysis and conclusions of our project. Furthermore, our project concludes that despite some resemblances in two focus groups, the reception of the prototype blog was perceived in quite different ways in the two focus groups.

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemfelt Forforståelser Problemformulering Afgrænsning Reception Mediet Fænomenet blog Afsender Målgruppe Undersøgelsesdesign Grand theory Middle range theory Begrebsafklaring Metode Fokusgrupper Transskribering Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse Semi-strukturerede interviews Analyse af empiri Dynamik i fokusgrupperne Den ældre fokusgruppe Den yngre fokusgruppe Roller Prototypens funktion og udtryk Online/offline Spredning af prototypen Diskussion Konklusion Validitet

3 8.0 Perspektivering Litteraturliste

4 1.0 Indledning 1.1 Problemfelt Projektet tager udgangspunkt i en prototype af en blog, som vi i projektgruppen har produceret. Denne prototype er fremvist for to fokusgrupper, hvor vi i alt har interviewet syv unge kvinder på Flakkebjerg Efterskole i Slagelse. Med disse fokusgruppeinterviews, vil vi receptionsanalysere på de unge kvinders interaktion og meninger omkring prototypen. Vi forestiller os, at denne prototype skal produceres for en organisation ved navn headspace. Headspace er et australsk initiativ, der kommer til Danmark i september Konceptet er, at alle unge kan få hjælp anonymt, hvor de blot kan dukke op direkte fra gaden uden tidsbestilling. Samtidig bygger organisationen på, at ingen problemer er for store eller for små, men hovedfokus er sensitive emner. Headspace vil fungere således, at der åbner seks forskellige centre i forskellige byer i Danmark, hvor rådgivning finder sted (headspace 2013). Motivationen bag udarbejdelsen af prototypen ligger blandt andet i, at vi ikke selv finder headspaces midlertidige hjemmeside tiltalende for unge. Samtidig er headspaces målgruppe unge mellem 12 og 25 år, hvilket grundet aldersforskellen gør det svært at ramme den med et enkelt medieprodukt. Derfor vil vi undersøge, hvordan et udsnit af denne målgruppe modtager vores prototype med henblik på mulig videreudvikling af denne. 1.2 Forforståelser Prototypen af bloggen er produceret ud fra vores forforståelser, hvor screenshots af denne kan findes i bilag 7. Altså har vi ikke talt med de unge kvinder, der er tiltænkt vores produkt, inden udarbejdelsen af prototypen. Derfor er det også interessant at undersøge, hvordan de unge kvinder vil modtage prototypen under interviewet. Vi har 3

5 valgt at eksplicitere vores forforståelser, så det således er lettere at forstå vores udgangspunkt inden analysen af den indsamlede data. Den første forforståelse vi har arbejdet ud fra er, at unge kvinder i vores målgruppe (jf. 2.3 Målgruppe) i dag benytter Internettet i stigende grad. Med dette sagt, forestiller vi os, at de især kender til sociale medier, såsom Facebook, Instagram med mere. Derfor er prototypen udarbejdet med mulighed for at kommunikere via kommentarfelter og indlæg. En anden forforståelse er, at de unge kvinder vi har interviewet på Efterskolen nogenlunde kommer fra samme sociale lag. Det er en forforståelse vi har, da forældrene til de unge kvinder skal have ressourcer til at kunne sende dem på efterskole. 1.3 Problemformulering Hvordan bliver en prototype af en blog, med sensitive emner som hovedfokus, modtaget hos en gruppe unge kvinder på Flakkebjerg Efterskole? 1.4 Afgrænsning Projektet er afgrænset, så vi har mulighed for at gå i dybden med vores udgangspunkt, som er de unge kvinders modtagelse af prototypen af bloggen. Vi har indsnævret headspaces egen målgruppe, som er unge mellem 12 og 25 år, til unge kvinder i alderen 15 til 17 år, hvorfor vi afgrænser os fra at arbejde med en større målgruppe. Her afgrænser vi os altså fra at udarbejde en prototype til drenge, selvom de er en del af headspaces målgruppe. Vi ser desuden bort fra at arbejde med unge kvinder uden for efterskolemiljøet, da vi kun har benyttet unge kvinder fra Flakkebjerg Efterskole. Yderligere afgrænser vi os til dels fra headspaces hovedfokus, som er unge med større eller mindre problemer, da vi ikke er interesserede i at arbejde med headspace som organisation. Da projektet har receptionsanalyse som kerne, er det aktuelt at introducere dette felt, for at vise baggrunden for undersøgelsen. 4

6 1.5 Reception Inden man begynder sit arbejde med at indsamle empiri, er det, ifølge Kim Schrøder, vigtigt at stille sig selv to spørgsmål: hvad er det jeg vil vide, og hvorfor vil jeg vide det? (Schrøder 2003:87). Vi ønsker at finde ud af, hvordan en prototype af en blog bliver modtaget hos syv unge kvinder, for at undersøge om den kan fungere som en måde, hvorpå headspace kan kommunikere med unge kvinder, der er en del af deres målgruppe. Således er der tale om en receptionsanalyse, som ifølge Schrøder, metodisk bliver set som en kvalitativ undersøgelsesmetode, der benyttes til at opnå en indsigt i en del af målgruppens livsverden (Schrøder 2003:143). Receptionsanalyser har til formål at undersøge, hvordan mennesker forstår et medieprodukt, som for eksempel kan være et tv-program, en kampagne eller et computerspil (Schrøder 2003:149). Da vores projekt som sagt efterstræber at undersøge, hvordan de unge kvinder modtager prototypen, finder vi receptionsanalyse ideel, idet vi kan få indblik i deres livsverdener under empiriindsamling. 2.0 Mediet Da projektet tager udgangspunkt i en prototype af en blog, finder vi det relevant at afklare, hvad fænomenet blog indebærer. Dernæst vil vi se på, afsendere af prototypen samt hvem målgruppen er, så dette belyses inden analysen af empirien. På dansk bliver ordet blog bøjet i flertal til blogge, dog har vi valgt at benytte den engelske flertals bøjning blogs gennem projektet. 2.1 Fænomenet blog Blog er en forkortelse af den oprindelige betegnelse weblog, men som de fleste i daglig tale blot omtaler, blog (Anderson 2007). Der findes adskillige definitioner af hvad en blog er, men det som er fælles er, ifølge medieforsker Anne Scott Sørensen, at en blog er: 5

7 ( ) en hyppigt opdateret hjemmeside, der består af daterede indføringer, arrangeret med den seneste først. De fleste har desuden en arkiv- og en kommentarfunktion og en linksamling til andre blogs og webressourcer, de såkaldte blogrolls (Sørensen 2007:1). Dertil kan en afsender af en blog både være en enkelt person eller flere, som sørger for at holde den hyppigt opdateret (Olsen 2007). En blog anvendes derfor både til personlige formål og i gruppe- eller virksomhedsbaserede sammenhænge. Sprogforsker Niels Møller Nielsen, beretter desuden at en blog skal opfylde fire krav: den skal være virkelig, præsent, vederhæftig og autonom, med hvilket han mener, at afsenderen af bloggen skal være et virkeligt menneske og altså ikke en fiktiv person (Nielsen 2008). Herudover er en blog multimodal i den forstand, at der i dag er mange, som gør brug af både tekst, billeder og lyd (Sørensen 2007:2). Strukturen af en blog gør, at når der med tiden kommer flere indlæg på forsiden, vil disse indlæg efterhånden blive gemt i et arkiv, som kan opdeles enten i kategorier eller efter dato. Kommentarfunktionen gør det muligt at kommentere på alt, der bliver lagt op, hvilket øger aktiviteten på forsiden, og samtidig gør det til en enkelt måde at kommunikere med andre på (Olsen 2007). Gennem tiden er de mange blogs gået fra at være praktiske guider til websteder, til at være en mere personlig måde at fremstille sig selv og sine holdninger på (Nielsen 2008). Samtidig kan emnerne på en blog være alt lige fra for eksempel gængse hverdagsfortællinger på modeblogs til mere formelle samfunds- eller politisk orienterede blogs. På den danske blogservice er der for tiden registret cirka blogs. Dertil laves der hver dag et sted mellem og indlæg på de mange blogs (Bøgh-Andersen 2012). Blogs gør det muligt at kommunikere på kryds og tværs i forskellige netværk, og fænomenet opfattes som en afgrænset kanal, der tillader informationer mellem en eller flere afsendere og en eller flere modtagere (Helles 2010). 2.2 Afsender Prototypen af bloggen er udformet som et online medie, der gør afsendere multiple, hvilket har skabt flere lag af afsendere for prototypen. Også medieforsker Jan Krag Jacobsen mener, at når man producerer et medieprodukt, er der ofte ikke kun tale om 6

8 en enkelt afsender, men flere afsendere (Jacobsen 2012:73). Den primære afsender er headspace, da vi forestiller os, at de skal stå bag prototypen, og derfor har vi været i telefonisk kontakt med dem, for at få et indblik i organisationen samt deres holdning til blogs som en måde at kommunikere med målgruppen på (jf. bilag 8). Derudover har modtagerne af prototypen mulighed for at være afsender for deres egne historier i form af indlæg, og dermed ses de som sekundære afsendere. Da det samtidig er vores idéer til form og indhold, der foreløbigt præger prototypen, sætter vi vores aftryk på udformningen, selvom vi ikke skal ses som afsendere. Denne udviskning mellem afsendere vil vi vende tilbage til i analysen, hvor vi vil inddrage medieforsker Vincent Miller, der belyser forskellige forhold mellem afsender og modtager. Afprøvningen af prototypen vil ske i form af to fokusgruppeinterviews med medlemmer fra målgruppen, som nu vil blive uddybet nærmere. 2.3 Målgruppe Målgruppen for prototypen af bloggen er unge kvinder i Danmark i alderen 15 til 17 år, og går typisk i 9. og 10. klasse, hvorfor vi har interviewet på Flakkebjerg Efterskole i disse årgange. Ifølge vores forforståelser er målgruppen flittige brugere af Internettet, og er især aktive på sociale platforme såsom Facebook, Instagram, forskellige blogs og så videre. Projektet tager udgangspunkt i den stigende blogtendens, og prøver derfor at nå ud til målgruppen via denne. Projektet har som udgangspunkt taget headspaces målgruppe til sig, som er unge mellem 12 og 25 år. Vi mener dog, som førnævnt, at denne målgruppe er for bred og ønsker dermed at indsnævre den, hvilket Jacobsen anbefaler (Jacobsen 2012:29). Prototypen er udarbejdet til en bestemt gruppe mennesker med bestemte behov, for at opnå den optimale effekt (Jacobsen 2012:29). Idet målgruppen har for vane at bruge tid på Internettet for at interagere med hinanden, er der chance for, at headspace opnår en effekt hos målgruppen via en blog. Vores primære målgruppe er således unge kvinder i alderen 15 til 17 år, men samtidig forekommer også en sekundær målgruppe. Den sekundære målgruppe kan være bekendte og nærmeste til de unge kvinder, som gerne vil sætte sig ind i deres situation. 7

9 3.0 Undersøgelsesdesign Til at belyse projektets problemstilling, har vi benyttet flere forskellige teorier, som nu vil blive præsenteret. For at gøre det anskueligt har vi opbygget et undersøgelsesdesign, hvor vi har inddelt teorier og metode i tre lag. Det første lag er grand theory, som vil afdække projektets videnskabsteoretiske tilgang og udgangspunktet for vores teori og metode. Andet lag er middle range theory, der vil redegøre for de teorier og begreber vi vil benytte i analysen. Det tredje og sidste lag er metode, hvor de metodiske redskaber og overvejelser i forhold til vores fokusgrupper vil blive fremlagt. 3.1 Grand theory Vores teoretiske ståsted er placeret i fænomenologien, og derfor vil problemstillingen forsøge at besvares ved anvendelse af fokusgrupper. På den måde vil vores udgangspunkt for projektet dreje sig om, hvordan et fænomen kan beskrives og opleves forskelligt. Dette i den forstand, at fænomenologien knytter sig til menneskene, og forsøger at beskrive begivenheder og handlinger, sådan som de ser ud, i vores oplevelsesmæssige tilegnelse af verden. Fænomenologien adskiller sig fra den naturvidenskabelige tilgang, da fænomenologien som sagt bygger på beskrivelse af fænomenerne, samt hvilken betydning de har for os som mennesker (Thisted 2009:54). Empirien fra fokusgrupperne tager udgangspunkt i de valgte informanters livsverdener og derudfra deres oplevelse og opfattelse af fænomenet blog, i det øjeblik de bliver interviewet. Idet vi ikke har den samme personlige livsammenhæng og ikke er i samme situation som dem, er det derfor essentielt for os, at vi forsøger at sætte os ind i deres situation og livsverden, for at prøve at forstå og fortolke det de ytrer. Vi benytter også fænomenologien til fortolkningen af empirien, idet vi forstår denne ud fra vores egen livssituation. 3.2 Middle range theory Da fundamentet af vores empiri er indsamlet gennem fokusgruppeinterviews, vil vi med inspiration fra kommunikationsforsker Bente Halkier, inddrage to foreslåede 8

10 analysemetodikker for at undersøge dynamikken i fokusgrupperne. Disse to analysemetodikker er henholdsvis interaktionen og rollefordelingen informanterne imellem. Ydermere vil vi benytte sociolog John B. Thompson, som skriver om medier og modernitet til at begrebsliggøre de udsagn, der bliver brugt i forhold til prototypens funktioner, såsom adskillelses af tid og rum samt ansigt-til-ansigtinteraktion. Desuden inddrager vi Anne Scott Sørensen, som blandt andet arbejder med blogs og den læserkontrakt og troværdighed, der foreligger mellem afsender og modtager. Hertil vil vi også se nærmere på informanternes second self i forhold til den online og offline verden, til hvilket vi vil benytte professor i socialvidenskab, Sherry Turkle, der studerer forholdet mellem mennesker og teknologi. Da vi vil undersøge hvordan prototypen kan distribueres, anvender vi Vincent Miller, der beskæftiger sig med Broadcast- og Internetmodellen. For at eksplicitere brugen af de begreber, vi anvender i analysen, vil vi klargøre vores fortolkninger af de gennemgående begreber nedenfor Begrebsafklaring Interaktion og rollefordeling: Ved interaktionen forstår vi den sociale dynamik, der opstår i den sociale kontekst mellem informanterne. Rollefordeling skal ses i lyset af Halkiers forståelse af Goffmans studier om de roller, man påtager sig i forskellige sociale sammenhænge (Halkier 2012:89-90). Adskillelse af tid og rum og ansigt-til-ansigt-interaktion: Disse begreber benytter vi til at fortolke prototypens funktion som et online medie. Adskillelsen af tid og rum og ansigt-til-ansigt-interaktion, bruger vi til at forklare de muligheder teknologiens udvikling giver (Thompson 2001:41). Læserkontrakt og troværdighed: Denne tolker vi som en uskreven aftale mellem afsender og læsere, som overholdes, hvis afsender er sandfærdig og læser dermed føler, at bloggen er troværdig (Sørensen 2007:1-4). Begreberne bruges derfor til at fortolke informanternes syn på troværdigheden af blogs. The second self: Vi benytter begrebet til at forstå informanternes identitetsopfattelse på Internettet (Turkle 2005:131). Broadcastmodel og Internetmodel (jf. bilag 6): Disse modeller inddrager vi til at belyse to forskellige måder at sprede information på. Broadcastmodellen 9

11 - omhandler envejskommunikation, hvorimod Internetmodellens kommunikation er blevet sværere at identificere. Online/offline verden: Disse begreber bruger vi, når der henholdsvis tales om den fysiske verden og den verden, der eksisterer bag computerskærmen. 3.3 Metode I dette afsnit vil vi præsentere de metodiske redskaber, som bliver anvendt til analyse og fortolkning af den indsamlede empiri. Vores metode er inspireret af Steiner Kvales Interview, hvor han eksempelvis skriver om scripting af interviewet, meningskodning og meningskondensering (Kvale 2009: ). Bente Halkiers metode er blandt andet inspireret Kvales, hvorfor de to fremgangmåder til dels ligner hinanden. Vi har dog valgt at fokusere på Halkiers metode, da hun i Fokusgrupper (2012) udelukkende beskæftiger sig med fokusgruppeinterviews Fokusgrupper Fokusgruppeinterviews er kort sagt et interview, hvor interviewer (moderator) træder tilbage og i stedet lader de interviewede (informanterne) deltage og diskutere ud fra et givent emne. Det betyder, at interviewerens rolle bliver anderledes end ved et gruppeog enkeltmandsinterview (Halkier 2012:48-89). En fordel ved fokusgrupper er, at de giver informationer om sociale gruppers normer og fortolkninger, da de interviewede sammenligner deres erfaringer og forståelser (Halkier 2012:13-14). Således muliggør dette, at vi kan arbejde med den viden, der bliver produceret gennem interaktionen mellem de interviewede. På den måde vil det være samspillet imellem informanterne, der er kilden til vores empiri (Halkier 2012:9). Da prototypens overordnede fokus er sensitive emner, valgte vi at afholde de to fokusgruppeinterviews med henholdsvis tre og fire unge kvinder. Dette, da mindre grupper er optimale at anvende, når emnet er sensitivt (Halkier 2012:34). 10

12 3.3.2 Transskribering Transskriberingen er en vigtig del af metoden, da man ikke kan påbegynde en analyse før empirien er transskriberet (Halkier 2012:70). Halkier er inspireret af Bloor et al (2001), som argumenterer, at man ikke behøver at gå helt ned i de mindste detaljer i transskriberingen (Halkier 2012:71) (jf. bilag 1). Som Halkier forklarer, er der masser af forskellige måder, hvorpå man kan håndtere sine fokusgruppedata (Halkier 2012:72). Vi har valgt at filme interviewet, samt optage det på diktafon. Denne fremgangsmåde sikrer os en vis validitet, da vi ordret kan analysere på deres udtalelser Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse For at opnå et overblik og få reduceret data på en systematisk måde, har vi benyttet os af Halkiers begreber om kodning og kategorisering (Halkier 2012:72). Halkiers begreb kodning har vi brugt således, at vi har kondenseret lange datastykker ved at påføre dem en tematisk overskrift til alle de databider, der hænger sammen (Halkier 2012:73). På den måde fik vi dannet et overblik over, hvilke tematikker, der var gennemgående i interviewet. Efter kodningen gik vi videre til en kategorisering, der skal ses som en yderligere kondensering af datamaterialet (Halkier 2012:75). Ved at benytte denne fremgangsmåde, er vi kommet frem til fire overordnede kategorier, som vil blive belyst i analysen. Dermed er fremgangsmåden induktiv i den forstand, at bidder af empirien bliver taget ud og analyseret. Efter kodning og kategorisering af empirien, påpeger Halkier, at det er vigtigt at begrebsliggøre sine koder og kategorier. Her sætter vi igen dataindsamlingen i forhold til koder og kategorier, men ser nu overordnet på det i forhold til de teoretiske begreber. På den måde får vi det specifikke under noget mere generelt (Halkier 2012:76) Semi-strukturerede interviews Da vi ønsker at undersøge den socialt konstruerede viden, der opstår i samspil mellem informanterne, har vi valgt at benytte semi-struktureret interviews (jf. bilag 2). Til at 11

13 strukturere de to interviews har vi valgt at benytte tragtmodellen (jf. figur 1), som er en blanding af den løse model og den stramme model (Halkier 2012:40). Tragtmodellen starter med at være åben og bliver, jo længere interviewet skrider frem, mere struktureret (Morgan i Halkier 2012:40). Tragtmodellen giver plads til deltagernes perspektiver og interaktion med hinanden, men gør det samtidig muligt at stille specifikke spørgsmål efter vores interesse. Figur 1: Tragtmodellen I starten af begge interviews får vi informanterne til at skrive deres associationer til ordet Internet ned på papir. Dette har de to minutter til, hvorefter de diskuterer herudfra. På den måde åbner vi bredt, men som de to interviews skrider frem, bliver de mere og mere strukturerede. Her spørger vi blandt andet ind til informanternes opfattelse af headspaces midlertidige hjemmeside og prototypen af bloggen. På denne måde drejer vi interviewet ned i tragten til det vi gerne vil opnå med det. Vi interviewer unge kvinder på en efterskole, da de her kommer fra forskellige byer og med forskellige baggrunde, og kan på den måde være med til give os diversitet i de to interviews. Samtidig imødekommer vi dem ved at tage ud på efterskolen, hvor vi interviewer dem inden for efterskolens trygge rammer, hvilket ifølge Halkier kan være med til at gøre situationen mere afslappet og påvirke interaktionen (Halkier 2012:36). Det skal til sidst nævnes, at vi på baggrund af emnet, introducerer to personaer (jf. figur 2). Da vi er opmærksomme på, at det er et sensitivt emne vi berører, har vi udformet to personaer, som skal hjælpe informanterne til at åbne mere op i de to interviews. Herunder ses Veronika og Sandra, som er bygget op omkring forskellige statistikker (jf. bilag 3). 12

14 Figur 2: Veronika og Sandra En persona er en fiktiv person, men blot i den forstand, at personerne ikke findes i virkeligheden. De er derimod en faktuel beskrivelse bygget på troværdigt grundlag, og på den vis er en persona stykket sammen af viden om virkelige mennesker (Nielsen og Landbo 2012:3). Der arbejdes som regel med personaer, fordi man designer til andre mennesker end sig selv (Nielsen og Landbo 2012:3), hvilket vi også gør med prototypen af bloggen. Veronika og Sandra er begge personaer, der døjer med hver sit problem. Ved at benytte personaer, gør vi det nemmere for informanterne at åbne op omkring følsomme emner på en indirekte måde, da de ikke taler om deres egen livssituation, men derimod Veronika og Sandras. 4.0 Analyse af empiri Med inspiration fra Bente Halkier har vi som nævnt benyttet kodning, kategorisering og begrebsliggørelse til at tematisere vores empiri. Med denne fremgangsmåde er vi kommet frem til fire forskellige temaer: Dynamik i fokusgrupperne, Prototypens funktion og udtryk, Online/offline og Spredning af prototypen. Hertil skal det nævnes, at temaet Dynamik i fokusgrupperne ikke er en kategori, vi har afkodet fra transskriberingerne, men derimod en kategori, der viste sig at være relevant i 13

15 interviewsituationen. Derfor forsøger vi i figuren nedenfor visuelt at demonstrere, hvordan analysen af empirien er opbygget (jf. figur 3). Figur 3: Analysestruktur Figur 3 skal illustrere, hvordan den overordnede kategori, Dynamik i fokusgrupperne, har betydning for vores analyse af de andre kategorier. Samtidig illustrerer den, hvordan de tre andre kategorier overlapper hinanden i analysen, da det er svært at skille kategorierne helt ad. 4.1 Dynamik i fokusgrupperne Da projektet er forankret i den fænomenologiske videnskabstradition, er det hovedsageligt samspillet informanterne imellem, der producerer den viden, vi herefter analyserer, for at belyse problemformuleringen. Derfor er det essentielt at reflektere over den sociale kontekst og dynamikken i de to fokusgrupper, som bliver afholdt samme dag. I den første fokusgruppe er deltagerne lidt ældre end i den anden fokusgruppe. De to fokusgrupper omtales derfor herfra som den yngre fokusgruppe og den ældre fokusgruppe. Analysen af interaktionen tager udgangspunkt i Bente Halkiers interaktionsanalyse, hvori hun fremstiller en række spørgsmål, som vi er inspireret af (Wibeck et al i Halkier 2012:89). 14

16 4.1.1 Den ældre fokusgruppe I den ældre fokusgruppe deltager fire unge kvinder: Anne er 17 år, og interesserer sig mest for livet på efterskolen. Beate er 16 år, og interesserer sig for sang og musik. Caroline er 16 år, og interesserer sig for samfundet. Ditte er 17 år, og går op i dans, teater og performance. I denne fokusgruppe får vi desværre ikke flere informationer om informanterne, hvilket vi opfatter som et kritikpunkt i interviewguiden, da det kunne have givet os et bedre indtryk af, hvem informanterne er. Den ældre fokusgruppe er en livlig gruppe, som er engageret i emnet. Det er tydeligt at mærke, at de er lidt ældre end den yngre fokusgruppe, hvilket sandsynligvis er en faktor til, at de unge kvinder fremstår mere selvsikre og villige til at ytre sig, som blandt andet kan ses i følgende samtale: Anne: jeg ved det ikk, men nogen gange virker det bare som om at folk såån amen det er heller ikke den rigtige måde at være sammen på Ditte: [nåå jaa] Anne: [og sådan noget] Ditte: i forhold til for eksempel folk der møder venner over Anne: ja ja Ditte: sådan nogle udspil, men også bare Facebook folk man ikke kender for eksempel jeg har skrevet Anne: [ja] Beate: [ja] Caroline: [ja, ja] jeg har også selv skrevet virtuelle venner (jf. bilag 4:3). I citatet kan vi se, at alle de unge kvinder kommer til ordre og tør sige noget. På trods af informanternes interesse i emnet og deres villighed til at hjælpe os med vores undersøgelse, er det dog flere steder tydeligt, at de unge kvinder er påvirket af hinandens holdninger, og derfor også snakker hinanden efter munden. I den første del af interviewet er de unge kvinder tilbøjelige til at give hinanden ret, hvilket ovenstående citat ligeledes er et eksempel på. Udover at tale hinanden efter munden bider vi også mærke i, hvordan informanterne i starten af interviewet ikke er så trygge 15

17 ved at udtale sig direkte om et emne. I samtalen nedenfor kommer det til udtryk, at Caroline ønsker at forklare noget, men at hendes tøven viser, at hun sandsynligvis ikke er tryg ved at stå fast ved det, hun mener. Men da Anne bekræfter Caroline, lader det til, at Caroline er tryg ved at fortsætte: Caroline: os det der med men alligevel ikk så nogen gange, der er også en eller anden form for tabu over det og det må os igen Anne: [ja, ja] Caroline: være noget man måske ikke har lyst til at sige men noget der faktisk altså (uforståelig tale) tabu sådan tabu overfor folk der sådn (jf. bilag 4:3). I den ældre fokusgruppe kommer det til udtryk, at de fire unge kvinder er tætte veninder. På trods af deres hang til at tale hinanden efter munden og bekræfte hinanden i forskellige ytringer, har dette antageligt indflydelse på deres mere afslappede og løse måde at tale med hinanden på. Der er i løbet af interviewet ikke nogen, som ikke får sagt noget, og efterhånden som informanterne bliver mere trygge ved situationen, begynder de også at finde uenighedspunkter. Dette kan ses i eksemplet nedenfor, hvor de diskuterer, hvorvidt personaen, Sandra, har brug for at få sat et billede af personale på prototypen af bloggen: Ditte:[det lyder ik som om det er nogen]. der er uddannet til det. det lyder. som om Beate: [nej men man] Ditte: [men det er et] alternativ til forældre (uforståelig tale) Caroline:[men det kan være.] men det tror jeg godt de ved. ( ) så tror jeg godt de ved hvem hvis hun har brug for at kontakte nogen andre. så tror jeg godt de ved at hvem de skal henvises til (jf. bilag 4:32). Den ældre fokusgruppe fremstår som gode veninder, der især taler hinanden efter munden, men som senere også tør at diskutere. At dette ændrer sig efterhånden kan muligvis bunde i, at de skal se situationen an. 16

18 4.1.2 Den yngre fokusgruppe I den yngre fokusgruppe deltager tre unge kvinder: Amalie er 16 år, og kommer fra Østerbro. Birgitte er 15 år, og kommer fra Varbeløv. Cecilie er 16 år, og kommer fra Sorø. I denne fokusgruppe fremstår informanterne en smule usikre på sig selv og deres holdninger. Som tidligere nævnt, er det sandsynligt, at dette bunder i det faktum, at de unge kvinder er lidt yngre i denne gruppe end i den ældre fokusgruppe. Moderator er derfor gentagne gange nødsaget til at gribe ind og stille nye spørgsmål for at få en samtale i gang: Moderator: så hvis I kort skulle opsummere, hvad I... hvad I ville gøre anderledes [pause] Amalie: historier fra andre og. ja historier fra andre Cecilie: det er der jo også på bloggen kan man sige Amalie: men ikke også på hjemmesiden... så det blev lidt mere en helhed [pause] Moderator: så det skulle være... alt det der er på bloggen, det skulle være på hjemmesiden i stedet for? (jf. bilag 5:19). Ovenfor ses et eksempel på en samtale, hvor moderator bliver nødt til at bryde ind, fordi informanterne ikke formår at diskutere emnet på egen hånd. Ligesom i den ældre fokusgruppe, observerer vi i den yngre fokusgruppe, det handlingsmønster at informanterne i starten taler hinanden meget efter munden, hvor de hen mod slutningen af interviewet har mere mod på at modsige hinanden. I citatet nedenfor vises, hvordan informanterne går fra at tale hinanden efter munden, når de taler om headspaces midlertidige hjemmeside til at diskutere, når de taler om prototypen af bloggen: Cecilie: jamen for det først så er den vildt kedelig at kigge på. [hæ hæ] Birgitte: jamen det er den, det synes jeg også [pause] Amalie: den er meget standard 17

19 Birgitte: jaer. mh. Cecilie: ej det er ikke engang en bjælke det her Birgitte: den er virkelig kedelig... synes jeg... (jf. bilag 5:5). (senere i interviewet ) Birgitte: bare fordi jeg forstår ikke rigtig, hvorfor bloggen ikke også kan være sådan til drenge og piger, men hvor det kun skal være til den ene køn i en bestemt aldersgruppe og det ikke sådan kan være til alle Amalie: amen jeg tror der er virkelig mange piger, der ikke ville turde sådan skrive deres problemer ud, hvis der også var drenge, der benyttede sig af det (jf. bilag 5:20). Disse citater fra henholdsvis starten og slutningen af interviewet, understreger det omtalte handlingsmønster som vi observerer, hvilket ligeledes kan hænge sammen med, at de unge kvinder skal se interviewsituationen an Roller Når vi inddrager Erving Goffmans begreb om rollefordeling, er det ikke det enkelte individ, der er i fokus, men derimod den sociale sammenhæng, individet indgår i. Bente Halkier argumenterer, at der i dag er en tendens til at tolke Goffmans studier således, at folk spiller forskellige roller i alle de forskellige kontekster, de indgår i (Halkier 2012:90). Dette udsagn tager vi udgangspunkt i, når vi analyserer rollefordelingen i de to fokusgrupper. Det er i begge fokusgruppeinterviews tydeligt, at der optræder en rollefordeling blandt informanterne. Dette skal forstås i den forstand, at de unge kvinder påtager sig forskellige roller i den sociale kontekst, vi har placeret dem i. I den ældre fokusgruppe er det typisk Caroline og Ditte, der tager ordet, hvorefter Anne og Beate er tilbøjelige til at tale dem efter munden: 18

20 Caroline: [jaer] eller. altså. sys I at problemet er stort nok hvis det det man har spørgsmål om. det er det jo sårn set, hvis. man har et problem agtig, men. er det sådan. er det meningen man bar ska duk op, eller. Beate: jaer, det vigtigt. Anne: det sys jeg. er lidt underligt Beate: [det rigtigt] Caroline: det tror jeg bar man ku gør mere klart. (jf. bilag 4:30). I den yngre fokusgruppe er det fremtrædende, at Cecilie og Birgitte er tætte veninder, men at Amalie ikke fremstår som en del af venindegruppen, hvilket vi observerede før interviewstart. I og med hun ikke er en del af gruppen, skal hun antageligvis ikke på samme måde som de to andre informanter stå til regnskab overfor sine holdninger efter interviewet. Dette er sandsynligvis grunden til, at Amalie i flere tilfælde har lettere ved at ytre sin mening, mens Birgitte gerne vil mene det samme som Cecilie. I interviewet er der samtidig flere eksempler, hvor Birgitte siger én ting, men hurtigt ændrer mening til det, Cecilie mener, når de taler om, hvordan personaen Veronika kan få bedst mulig hjælp: Amalie: hun ville gerne tale med en voksen, fordi hun har. dårlig erfaring med i hvert fald dem i hendes klasse, som er på hendes alder ( ) Birgitte: ( ) Men jeg tror sådan i starten ville hun måske skrive til en af jer som er ældre og så tror jeg måske når hun har fået det lidt bedre eller sådan ligesom har fundet ud af, ikke kun, men også sådan at have om nogen andre, der også... så tror jeg måske godt hun ville gå ind på chatten Cecilie: jeg ved ikke helt om jeg er uenig, jeg synes den der chat kan bruges, for hvis du kan læse andres historier og så stadig få at vide at du kan snakke med en voksen om det her, så tror jeg egentlig det er nok Birgitte: det kan også blive for meget på en eller andet måde (jf. bilag 5:18-19). 19

21 Denne form for rollefordeling informanterne iblandt, har derfor formentlig indflydelse på de unge kvinders udtalelser om emnet. Til det kan tilføjes, at havde informanterne indgået i andre grupper, eller havde vi valgt at inddele de unge kvinder anderledes, havde vi antageligt fået et andet resultat af empirien. 4.2 Prototypens funktion og udtryk For at få viden om prototypen af bloggens funktion og udtryk ud fra informanternes livsverden, har vi fremvist prototypen for dem. Idet informanterne i begge interviews er mellem 15 og 17 år, er de vokset op i et moderne samfund, hvor ansigt-til-ansigtinteraktionen til dels er overtaget af en nyere måde at kommunikere på, hvilken kan ses som en adskillelse af tid og rum (Thompson 2001:41-42). Dette er muligvis medfaktor til, at størstedelen af informanterne i begge fokusgrupper er bekendte med fænomenet blog og dets funktioner. Ud fra følgende samtale om informanternes kendskab til blogs, tolker vi dette: Moderator: hvad er det for nogle blogs? Cecilie: det er sådan. livstilsblogge eller modeblogge. mest. Moderator: hvad med jer andre? Birgitte: jeg læser også modeblogs. og det gør. nogen gange gør mig og Cecilie det stadig sammen (jf. bilag 5:4). Derimod fortæller Amalie os, at hun er usikker på, hvad definitionen af en blog er, idet hun ytrer ( ) jeg ved ikke helt, hvad en blog er tror jeg (jf. bilag 5:1). Dette viser, at Birgitte og Cecilie kender og bruger fænomenet blog, men at Amalie på trods af, at blogfænomenet er en del af denne nyere måde at kommunikere på, der adskiller tid og rum, endnu ikke er klar over, hvad fænomenet indebærer. I begge interviews lader vi det være op til informanterne selv at klikke rundt på prototypen, for på den måde at få dem til at beskrive prototypens funktioner samt udfordringer. Herunder dens funktioner såsom indlæg, kommentarfelter og kategorier med mere. Informanterne i den ældre fokusgruppe fortæller, at de især synes godt om kategorien Venindeaften samt et afstressende indlæg i form af en sang, som Caroline og Beate kommenterer således på: 20

22 Caroline: åh det er dejligt, det dér [pause] sådan noget venindeaften og så nogle ting Beate: så er det os bare noget der ikke kun er. Caroline: [ååh lyt til den her, hvis du har brug for at stresse af] og så nogle ting. det vildt godt. Beate: ja. den er ret god (jf. bilag 4: 26). I citatet kommenterer Caroline og Beate, at det er positivt, at der også er emner, der distancerer sig fra de ellers sensitive emner, som ligger til grund for prototypen. Dette bekræfter Beate senere i interviewet, da hende og Caroline bringer det på banen igen: Beate: at man er inde på en eller anden side, hvor det kun er folk, der skærer i sig selv, eller. Caroline: [jaer, præcis] Beate: men det bar er et eller andet. pigeforum, hvor man os ka skrive, hvis man har det svært. (jf. bilag 4:27). Størstedelen af informanterne viser sig at være åbne over for funktionerne, indlæg og kommentarfelt, som en del af et forum. Den ældre fokusgruppe taler i interviewet om vigtigheden i at kunne dele sine problemer, samt at være i dialog med andre. Anne: og det er jo os, det er jo os ka være meget rart bar at komme af med det ik. det kan os være meget rart bar at ku skrive det. og så. har man lissom sagt det til nogen. Caroline: præcis så det, præcis, fordi. nogen gange det er jo lissom sån en. det tror jeg i hvert fald på, at det dér ting det lissom. det sån lidt. en bylt, der bare vokser større og større og større inden i (jf. bilag 4:27). Her refererer Caroline og Anne til et fiktivt indlæg på prototypen, som vi tolker som et udtryk for, at de er positive over for muligheden for at kunne lette sit hjerte før problemerne bliver for store og uoverskuelige. Derimod er den yngre fokusgruppe mere skeptiske over for prototypens muligheder for dialog. De diskuterer blandt andet chatfunktionen i forhold til personaen, Veronika. Når de her taler om chat, forstår vi 21

23 det ud fra helheden i interviewet som den kommunikation, der er i form af indlæg og kommentarer på prototypen: Amalie: ( ) man føler også bare lidt mere sådan nemmere at få hjælp af en voksen Birgitte: jeg tror. hun skal i hvert fald tage sig meget mod. tror jeg sådan til at skrive inde på sådan en chat, til nogen andre sådan hvad hendes problemer var ( ) i forhold til at skrive det til en voksen.( ) Cecilie: jeg ved ikke helt om jeg er uenig, jeg synes den der chat kan bruges, for hvis du kan læse andres historier og så stadig får af vide at du kan snakke med en voksen om det her, så tror jeg egentlig det er nok (jf. bilag 5:18-19). Her viser Amalie og Birgitte at de mener, at der i Veronikas situation, er mere brug for at tale med en voksen, og at det på den måde er nemmere at få hjælp. En af grundende til at de mener dette, kan være, at Veronikas problem, ud fra deres synspunkt, ses som et for omfattende problem til, at et indlæg eller en dialog på protypen kan hjælpe hende. Yderligere slutter Birgitte dog af med at sige, at Veronika eventuelt efter en samtale med en voksen, ville benytte muligheden for at chatte. Cecilie er ikke helt enig med Birgitte, da hun mener, at en chat, hvor man læser andres historier, kan bruges så længe det er tydeligt, at der også kan tales med en voksen. Således er der forskel på, hvordan informanterne ser på kommentarer- og indlæg-funktionerne. På den måde kan det ses, at de er uenige om hvornår de funktioner der adskiller tid og rum kan bruges og at problemets størrelse her kan være en faktor (Thompson 2001:42). Samtidig vurderer vi, at den ældre fokusgruppe er positiv over for kategorien Venindeaften, der omhandler den traditionelle ansigt-tilansigt-interaktion, idet en venindeaften indebærer rumlig og tidslig samtidighed (Thompson 2001:43). Dette kunne her tyde på, at den offline verden, venindeaftenen, også har betydning på den online verden af prototypen. Vi havde i udarbejdelsen af prototypen gjort meget ud af, at den skulle være nem og overskuelig at anvende, men i interviewet giver flere af informanterne udtryk for, at 22

24 de har problemer med at forstå funktionerne på prototypen, selvom den som udgangspunkt virker overskuelig: Ditte: men det er måske. det er faktisk en af de mere overskuelige Caroline: [ja det sys jeg også] Ditte: jeg har skrevet. eller jeg har set. meeen. jeg kan ik finde ud af hvor. Beate: [man skriver henne] Ditte: hvor man skriver. for det her er et søgefelt (jf. bilag 4:37). Her ses det, at informanterne synes, at prototypen er overskuelig på overfladen, men som det fremgår af citatet, har de svært ved at navigere rundt på prototypen. I den yngre fokusgruppe er der enighed om prototypens udtryk i form af layout, og vi forstår ud fra interviewet, at de tre informanter synes godt om valget af blandt andet farver og billeder (jf. bilag 7), når de sammenligner prototypen med headspaces midlertidige hjemmeside. Amalie: ( ) det er meget glad farver, den lyserøde sådan, i forhold til billederne også. Det er meget glad stemning, der er på bloggen. Det er også ret godt tror jeg Cecilie: at det ikke er sådan en kold grå det virker meget mere imødekommende end den end hjemmesiden gør Birgitte: jaer. det er rigtigt [pause] (jf. bilag 5:10). Ud fra disse udtalelser oplever vi, at informanterne i begge interviews har et blandet indtryk af prototypens design. Samtidig viser det sig, at de unge kvinder ikke finder prototypen særlig brugervenlig, da de blandt andet ikke kan finde ud af, hvordan de kan henvende sig til headspace. Altså kan vi se, at selvom fænomenet blog er en moderne måde at kommunikere på, er det ikke alle informanter, der er aktive brugere og ved, hvordan en blog fungerer. Ydermere har informanterne både positive og negative holdninger til prototypens funktioner og design. 23

25 4.3 Online/offline Set ud fra et fænomenologisk synspunkt, har måden, hvorpå informanterne i forvejen benytter den online verden, betydning for, hvordan de modtager prototypen af bloggen. I begge interviews bruger informanterne meget tid på at tale om den online verden over for den fysiske offline verden. Birgitte: altså du er placeret sådan lidt i din egen verden på en eller anden måde... det er sådan, hvad kan man sige. Cecilie: altså man er jo en del af nogle grupper på Facebook. Birgitte: ja præcis. Jae. eller hvad du går ind på. Du snakker ikke ligesom rigtig sådan rigtige mennesker eller sådan... det gør du jo sådan, men det er jo sådan så skriver du med dem Amalie: og du kan være den du gerne vil være, du behøver ikke være dig selv, hvis det endelig er. er der mange der bruger nettet til... eller eller altså være sig selv i virkeligheden (jf. bilag 5:3-4). Citatet viser, hvordan de unge kvinder taler om fordele og ulemper ved den online verden over for den offline verden. Birgitte siger i citatet, at man er placeret i sin egen verden, når man benytter Internettet. Dette fænomen kalder Sherry Turkle the second self, og hun forklarer, hvordan man som ung sætter spørgsmålstegn ved sin identitet på Internettet (Turkle 2005:131). Informanterne taler i begge interviews om, hvordan man kan finde en identitet i den online verden, som ikke nødvendigvis er den samme som i den offline verden. Tilmed kan man også have venner, som udelukkende er venner i den online verden, hvor man optræder som sit second self. Beate: jeg tror også der er helt vildt mange der sådn finder en eller anden form for tryghed og sådn identitet i det der. hm altså på Internettet Ditte: der er også mange der får kærester Beate: ja får kærester eller føler sig som en eller anden del af et fællesskab fordi de er medlem af en eller anden fanklub eller sådn noget (jf. bilag 4:3). 24

26 I denne samtale fremgår det, at den ældre fokusgruppe også er optaget af at diskutere den online verdens muligheder, hvor man optræder som sit second self. Et andet emne som især den yngre fokusgruppe er optaget af, er troværdigheden af prototypen og dens vigtighed for, hvorvidt informanterne kunne forestille sig at tage prototypen i brug frem for andre alternativer: Birgitte: ( ) jeg synes bare der er nogle andre hjemmesider, der virker sådan mere troværdige. Amalie: har du eksempler? Birgitte: jeg ved det ikke, for det er faktisk vildt lang tid siden jeg har været derinde. på andre hjemmesider. i Vi Unge er der de der spalter der ikke også, hvor der er sådan nogle, der har problemer ( ) (jf. bilag 5:12). Ud fra dette citat kan det ses, at informanterne i den yngre fokusgruppe mener, at troværdigheden på en blog eller hjemmeside er vigtig for, om de vil benytte den. Her kan der trækkes på Anne Scott Sørensens begreb om den læserkontrakt, der implicit skal ligge mellem for eksempel unge kvinder og headspace, før de unge kvinder finder prototypen troværdig og seriøs (Sørensen 2007:1,4). Hvis de unge kvinder ikke føler, at læserkontrakten bliver overholdt, giver de i citatet udtryk for, at de kender til andre alternativer som de finder mere troværdige. Hertil kan tilføjes, at der allerede er andre lignende tiltag som prototypen skal konkurrere med. Selv hvis læserkontrakten bliver overholdt, mener Birgitte alligevel ikke, at prototypen af bloggen ville være relevant for hende, da en hjemmeside i hendes øjne er mere troværdig end en blog: Birgitte: ( ) en hjemmeside virker sådan mere troværdig end en blog synes jeg (jf. bilag 5:19). I ovenstående citater udtrykker de unge kvinder fra den yngre fokusgruppe forskellige holdninger til troværdigheden af henholdsvis hjemmesider over for blogs. Det fremgår dog i den yngre fokusgruppe, at de unge kvinder har svært ved at skelne mellem, hvad der er en hjemmeside, og hvad der er en blog. Birgitte foreslår for eksempel i følgende citat, at man kan slå hjemmesiden og prototypen af bloggen 25

27 sammen, hvilket vi tolker som et tegn på, at hun ikke er helt bekendt med blogfænomenet. Birgitte: men hvis nu... man behøver jo ikke skrive. jeg ved det ikke. jeg synes den er lidt svær for jeg synes det ville være helt vildt godt, hvis det sådan blev slået sammen( ) (jf. bilag 5:20). Citatet viser, at Birgitte er forvirret omkring det, der kendetegner en blog, hvorfor hun også er forvirret omkring prototypens funktioner, selvom hun tidligere i interviewet giver udtryk for, at hun selv læser blogs. Som det fremgår af empirien, er temaet den online verden over for den offline verden noget, der optager informanterne i begge fokusgrupper, og fylder en del i deres diskussioner omkring prototypen samt den online verdens mulighed for at optræde som sit second self. 4.4 Spredning af prototypen Distribueringen af prototypen af bloggen er et af de store samtaleemner i både den yngre og den ældre fokusgruppe. Distribueringen er relevant i forhold til undersøgelsen, da det er essentielt, at de unge kvinder kender til prototypen, inden de har mulighed for at benytte den. Samtidig formår de unge kvinder at forholde sig til forskellige måder, hvorpå informationer om prototypen kan spredes. I følgende citat spørger moderator ind til, hvor de unge kvinder forestiller sig at kunne finde prototypen: Amalie: altså Google? Moderator: på Google? Ja? Amalie: altså så googler du øh. hjemmeside, hjælp, problemer, tvangstanker eller noget. ( ) Cecilie: jaer, eller igennem annoncer. for eksempel på Facebook. der kommer jo ret tit annoncer op for alt muligt (jf. bilag 5:13). 26

28 Da der i interviewet med den yngre fokusgruppe bliver spurgt ind til, hvordan de unge kvinder kunne forestille sig at finde frem til prototypen, svarer Amalie som det første, at man kunne finde den på Google, der som bekendt er en online søgemaskine. Cecilie tilføjer herefter det sociale netværk Facebook, som også repræsenterer den online verden. En måde, hvorpå Facebook kan bruges til at sprede informationer, er ved hjælp af like-funktionen, hvor man kan dele hjemmesider og blogs med mere med sit personlige netværk. De unge kvinder er dog lidt uenige om, hvorvidt denne funktion kan bruges til netop dette formål, da moderator spørger ind, hvorvidt de vil like prototypen: Cecilie: deeet. kunne godt ske, ja... Amalie: (...) hvis folk har en tro om, at du måske har et problem og du så liker den, så tænker de okay hun har et problem. og... så. jeg ved ikke Birgitte: jeg tror heller ikke jeg ville like den Amalie: hvis jeg havde et problem ville jeg nok ikke gøre det, men hvis jeg synes den så fed ud ville jeg måske gå ind og like den Birgitte: ja og hvis man har nogle venner, der brugte den. ( ) (jf. bilag 5:14). Citatet viser, at de sandsynligvis vil like prototypen, hvis de ikke selv har et problem. Dog vil de ikke like den, hvis de havde et problem, da de i så fald ikke ønsker, at deres sociale netværk skal vide det. Birgitte afslutter med at fortælle, at hvis hendes venner benytter prototypen, vil hun overveje at like den, hvilket på den måde gør hende til en del af vores sekundære målgruppe. I begge interviews er det værd at bemærke, at de unge kvinder kommer i tanke om online spredning som det første, når de bliver spurgt ind til spredningen af prototypen. Vincent Miller omtaler denne form for spredning gennem online medier som Broadcastmodellen og Internetmodellen. Hvor Internetmodellen har mange modtagere og afsendere, har Broadcastmodellen kun én afsender, men mange modtagere. Miller argumenterer for, at vi bevæger os længere mod Internetmodellen i stedet for den tidligere mere benyttede Broadcastmodel, hvilket ligger i tråd med informanternes første indskydelse til spredning af prototypen, eftersom Facebook er 27

29 det førstnævnte medie (Poster i Miller 2011:12, jf. bilag 6). Efter at have diskuteret lidt frem og tilbage, nævner Beate fra den ældre fokusgruppe dog, at man også kunne bruge folkeskolelærere til at sprede prototypen: Beate: jeg sys det ville være en god idé og øhmm. hvis man vil ud med det og få nogle sådan folkeskolelærere. altså til og. sprede det Caroline: ja. Beate: fordi det. det oplevede jeg med Børnetelefonen tror jeg Caroline: ååårh ja Beate: hvor at øøh. at at lærere, at lærerne så sagde der er den her telefon bla bla bla bla øøh her er der et kort med et nummer på (jf. bilag 4:21). Beates forslag om at få folkeskolelærere til at sprede prototypen, er et udtryk for en måde, hvorpå informationer om prototypen kan spredes i den offline verden. Informanterne beskæftiger sig dog ikke yderligere med denne form for spredning. Under analysen af den indsamlede empiri, er vi stødt på flere diskuterbare emner, som i følgende afsnit vil blive behandlet for at forholde os refleksivt til analysen. 5.0 Diskussion Interaktionen i de to fokusgrupper har på mange punkter vist sig at være forskellig. Forskelligheden kan muligvis skyldes de beslutninger vi løbende har taget. Vi har afholdt interviewet på Flakkebjerg Efterskole, men det kan diskuteres, hvorvidt en efterskole er det optimale sted at møde vores målgruppe. Når de unge kvinder bor sammen, vurderer vi, at de er forholdsvis sammenrystede. Dette har en effekt på de afholdte interviews, idet der er stor sandsynlighed for, at de i løbet af deres efterskoleophold har påvirket hinandens holdninger og adfærd. Havde informanterne 28

30 eksempelvis ikke på forhånd kendt hinanden, havde samtalen været anderledes, men her forestiller vi os, at informanterne ville have sværere ved at diskutere, da de sandsynligvis ikke ville være trygge ved at åbne op over for hinanden. Interviewet er afholdt på efterskolens lærerværelse, hvilket forstanderen havde udvalgt til os. Det kan diskuteres, hvorvidt denne måde er den optimale i forhold til at skabe den trygge og hjemmelige stemning, som Bente Halkier mener, er betydningsfuld i interviewsituationen, når man taler om sensitive emner (Halkier 2012:37). Her burde vi muligvis have bedt om at have haft større indflydelse på, hvilket rum vi ville benytte til interviewet. Hvis vi selv kunne have valgt rummet, havde vi valgt at sidde på et af informanternes værelser, da de sandsynligvis havde været mere trygge ved at sidde her og tale med os. På den måde havde interviewet båret mere præg af en veninde-samtale, hvilket kunne have været en fordel, da de muligvis havde åbnet sig mere op over for hinanden. Men på den anden side, kunne situationen vendes til at blive en venskabelig samtale mellem moderator og informanter, hvilket kan ses som negativt. Halkier mener nemlig ikke, at et fokusgruppeinterview skal mistolkes som værende et venskab mellem moderator og informanter, men derimod blot en venlig samtale (Halkier 2012:48). Lærerværelset bliver hurtigt et formelt sted, og selvom efterskolen er et trygt sted, bærer rummet alligevel præg af at være autoritært, hvilket kan have været en faktor for, hvordan informanterne interagerede. Hertil kan det nævnes, at vores tilstedeværelse også har spillet en rolle i forhold til informanternes dynamik. Da vi som universitetsstuderende interviewer yngre kvinder på et lærerværelse, har dette sandsynligvis haft den effekt, at de unge kvinder gerne vil please os ved at sige det, de tror, vi gerne vil høre. Dette kan være en forklaring på, at de i interviewet flere gange er forsigtige i deres kritik af prototypen. Vi har reflekteret over, hvorvidt antallet af informanter har været ideelt til vores afprøvning. Da vi har været inspireret af Halkier, som mener, at en det er en fordel at interviewe mindre grupper, når det omhandler sensitive emner (Halkier 2012:34), er det grunden til, at vi kun har udvalgt grupper med henholdsvis tre og fire informanter. Det viste sig dog, at den yngre fokusgruppe med kun tre informanter ikke havde samme dynamik som den ældre fokusgruppe, hvilket kan skyldes, at antallet af 29