Vi vil gerne starte med at takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med dette projekt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi vil gerne starte med at takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med dette projekt:"

Transkript

1 Forord Vi vil gerne starte med at takke følgende personer for hjælp og vejledning i forbindelse med dette projekt: Jørgen Bruun, vejleder og master i rehabilitering. Mange tak for god og konstruktiv vejledning under hele forløbet. Agnete Røgild, fysioterapeut og kroppsykoterapeut. Tak for spændende og tankevækkende samtaler. Fodboldspillerne for deres deltagelse og velvillighed i forbindelse med projektet. Desuden vil vi gerne takke Lise Eckardt Hansen for sin tålmodighed i forbindelse med vejledning af analysemodellen. Aalborg, 28. Maj 2010 Lise Ree Høj Carina Lykke Mikkelsen Ida Baun Pedersen Estrid Sørensen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Problemformulering Begrebsafklaring Metode Begrundelse for valg af kvalitativ metode Præsentation af Kvales 7 stadier Litteratursøgning Menneskesyn Fænomenologi Intentionalitet Livsverden og væren i verden Fænomenologi og videnskabelig praksis Forforståelse Etiske overvejelser Interventionsforløb Interview Fokusgruppeinterview Semistruktureret interview Udvælgelse af informanter Interviewguide Praktiske foranstaltninger Transskription Teori Afspænding Oxytocin Analyse Systematisk tekstkondensering Trin 1 helhedsindtryk... 16

3 5.1.2 Trin 2 meningsbærende enheder Trin 3 kondensering Trin 4 sammenfatning Resultater Fejlkilder Diskussion Diskussion af metode Diskussion af intervention Diskussion af resultater Kropslige og mentale oplevelser af Kropslige og mentale oplevelser af afspænding Træningsformer og -intensitet Instruktioners og vanens betydning Sociale aspekter positiv/negativ Forskelle, ligheder og præference Diskussion af resultater overfor teori Opsamling af diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Ansvarsfordeling Bilagsfortegnelse... 45

4 1. Indledning Hvorfor bruge, når undersøgelser viser, det alligevel ikke virker? Dette er spørgsmålet, man hører rundt om i sportsklubberne og indenfor sundhedsverdenen. Interessant nok benyttes stadig i stort omfang til trods for manglende evidens for effekt. I dette projekt vil vi forsøge at undersøge på en ny og endnu ikke undersøgt måde for muligvis at kunne belyse nye sider af en noget udskældt metode. 2. Problembaggrund Udspænding er en teknik, der benyttes med det formål at smertedæmpe eller øge bevægeligheden. Det kan dreje sig om af muskler, ledkapsel eller bindevæv (1). Ved af en muskel bevæges musklens hæfte og udspring maksimalt fra hinanden. For at opnå bedst effekt er det bl.a. vigtigt, at musklerne er varmet godt op, og at en foregår i et roligt tempo for ikke at udløse den myotatiske refleks (2). Af de forskellige former for findes der bl.a. hold-slap af, reciprok antagonisthæmning og passiv (1). Gennem tiderne er blevet brugt til mange forskellige formål, både i klinikken, sportsverdenen m.m. Tidligere har det været en opfattelse, at man kan ændre på musklernes mekaniske egenskaber gennem. Man har altså troet, at musklerne kunne forlænges. Udover forlængelse af muskulatur, er det bl.a. også blevet brugt til at mindske muskelstivhed, reducere ømhed, øge præstationsevnen, forebygge skader. Nyeste viden viser imidlertid, at mange af disse tidligere antagelser ikke holder. Man er enige om, at øger range of motion (ROM), men nyeste forskning viser, at det er pga. øget stræktolerence og ikke pga. øget muskellængde (3, 4). Desuden skriver Hans Lund i sin Ph.d. afhandling, at man ikke forebygger delayed onset muscle soreness (DOMS) ved, men at man faktisk derimod kan øge DOMS. Dog mener han, at denne øgning kan skyldes en tilfældighed (5). Sidst skal det nævnes, at for meget før træning kan mindske muskelstyrken, og dette kan muligvis have indflydelse på den efterfølgende præstation (4). Trods disse nye studier, som viser begrænset evidens for, er der noget, der tyder på, at danske fysioterapeuter ikke har ændret holdning omkring brugen af denne. I en spørgeskemaundersøgelse, hvor 225 danske fysioterapeuter har deltaget, svarede 70 %, at den nyeste viden ikke har givet dem anledning til at ændre deres praksis (4). Inden for sportsverdenen er det vores indtryk, at ligeledes stadig bliver brugt mange steder i forskellige sportsgrene og i forskellige henseender. Fysioterapeut Peter Magnusson, som i mere end 10 år har forsket i en række forhold omkring sener og

5 musklers biomekaniske egenskaber i forbindelse med bl.a., mener at kun er relevant at udføre i de sportsgrene, hvor der er brug for smidighed, som fx ballet (4). Da både inden for fysioterapien og i sportsverden stadig bliver brugt, må man have en formodning om, at dette har en eller anden form for effekt. Fx bruger fysioterapeuter stadig i deres praksis til formål som de kvantitative studier viser, det ikke har en effekt på (4). Vores erfaring er desuden, at bliver brugt af fodboldspillere, som jo ikke har brug for smidighed i forbindelse med deres sport. Dette stemmer imidlertid ikke overens med Peter Magnussons fund. Så hvorfor bruger fodboldspillere - og til hvad? Vi ønsker ikke at forkaste en, selv om kvantitative studier betvivler den fysiologiske effekt. Derimod vil vi forsøge at danne os et overblik over, hvilke andre effekter kan have, ligesom det er blevet forsøgt med massage. Vi har oplevet at massage i flere år blevet betvivlet, og det er måske derfor man har prøvet at undersøge massagens effekt fra nye vinkler. Fx har man i en ny artikel fra Sygeplejersken, bl.a. via reviews og RCT-studier, undersøgt kræftpatienters subjektive oplevelser af massage. Konklusionen på deres udtalelser er, at de føler reduktion af angst, depression og kvalme. Derudover foreslår artiklen, at massage er et godt supplement til den konventionelle kræftbehandling og kan bruges som et tiltag mod fysiske og psykiske følgevirkninger af kræft (6). Derved har det vist sig, at der er nogle oversete faktorer ved massage. Vi har en hypotese om, at der findes oversete faktorer ved effekten af, ligesom det har vist sig ved massage. Disse oversete faktorer forestiller vi os kan være noget socialt, vanebetonet eller have noget med kropsbevidsthed at gøre. I et forsøg på at belyse dette, har vi valgt at benytte os af afspænding som erstatning for. Ved at give fodboldspillerne en erstatning, håber vi de vil komme til at reflektere over deres brug af. På denne måde vil vi muligvis komme frem til nogle oversete faktorer. Grunden til vi har valgt afspænding som erstatning er, at det ligger langt fra, hvilket vil resultere i, at oplevelserne vil være forskellige. Nedenstående viden om oxytocin er endnu en grund til at vælge afspænding. Ny forskning inden for afspænding påviser, at stoffet oxytocin har en stor virkning i kroppen i forbindelse med dette. Oxytocin er en del af ro-hvile mekanismen og udskilles fx ved ro, berøring, amning og beroligende musik (7). I Sverige er der i 2009 lavet en undersøgelse på nyopererede hjertepatienter, som har lyttet til beroligende musik på førstedagen efter operationen. Resultatet af denne undersøgelse har vist både en psykologisk og fysiologisk effekt. Efterfølgende har patienterne følt sig mere afslappede,

6 og der er blevet målt en forhøjelse af oxytocin i kroppen (8). En anden undersøgelse har undersøgt oxytocin- og stresshormonsniveauet i en forsøgsopstilling af to grupper raske mænd. Den ene gruppe fik 20 min. massage, mens den anden gruppe skulle læse i 20 min. Hos begge grupper påviste man en øgning af oxytocin og et fald af stresshormoner (9). Dette kan tyde på, at berøring muligvis ikke er nødvendig for udskillelsen af oxytocin. Denne viden giver os endnu en begrundelse for valget af afspænding, da vi ved, at oxytocin udskilles ved afspænding, og har en formodning om, det kan findes ved, da situationen er en lignende og dermed være et bindeled mellem de to metoder. Ud fra dette har vi en hypotese om, at oxytocin kan have en indflydelse på oplevelsen af både og afspænding. De ovenstående afsnit ligger til grund for vores ønske om at udvide vores forståelsesramme. Dette vil vi gøre ved at undersøge den subjektive oplevelse af. Vi har en hypotese om, at der er oversete faktorer omkring effekten af, og at nogle af disse faktorer vil blive synliggjorte, hvis en undlades og erstattes af et alternativ. Disse tanker leder os frem til nedenstående problemformulering. 2.1 Problemformulering Hvordan oplever fodboldspillerne deres brug af? Og hvordan oplever fodboldspillerne det, når en erstattes af afspænding? 2.2 Begrebsafklaring Oplever Fodboldspillernes subjektive meninger, tanker, følelser og erfaringer. Fodboldspillere Kvindelige fodboldspillere i klub X på 1. holdet i Danmarksserien i alderen år. Udspænding Afspænding Med forstås her, at et væv strækkes. Udspændingen i dette projekt udføres af fodboldspilleren selv. Her forstås afspændingen med fokus på respiration, som fodboldspillerne skal lave i interventionen. 3. Metode Dette afsnit indeholder vores metode, tanker og forberedelser i forbindelse med projektet. Først begrundes valg af kvalitativ metode, præsentation af Kvales 7 stadier samt en beskrivelse af vores litteratursøgning. Dernæst beskrives vores menneskesyn og

7 forforståelse i forbindelse med opgaven. Endvidere følger afsnit omhandlende etiske overvejelser, interventionsforløbet, overvejelser omkring interviewsituationen og relevant teori. 3.1 Begrundelse for valg af kvalitativ metode Formålet med kvalitativ metode er at få indblik i livsverdenen hos et individ eller en gruppe individer. Kvalitative studier bygger ofte på tanker, meninger, oplevelser og følelser, som fortolkes af undersøgeren for at få en forståelse af individets verden (10, 11). I dette projekt har vi valgt at benytte os af den kvalitative metode af flere grunde. Udspænding, som er hovedemnet i dette projekt, er rig på kvantitative undersøgelser. Disse undersøgelser viser lav evidens for effekt af dette, hvorfor vi finder det relevant med en kvalitativ tilgang til emnet. Desuden har vi i vores litteratursøgning ikke fundet relevante kvalitative studier om, og også derfor finder vi det interessant at undersøge. En anden grund til valg af kvalitativ metode er, at vi ønsker fodboldspillerne får sat ord på deres oplevelser ved. Vi har nemlig en forestilling om, at det kan være andre elementer end de fysiologiske, der kan have indflydelse på deres oplevelse af effekt. I vores opbygning af projektet har vi valgt at benytte en kvantitativ opstilling i interventionen, hvor holdes op mod afspænding. Vi har i vores kvalitative undersøgelse valgt at tage udgangspunkt i Kvales syv stadier som en del af vores metode for at skabe overblik og struktur i projektet (10). 3.2 Præsentation af Kvales 7 stadier Steinar Kvale er uddannet professor i pædagogisk psykologi og er leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Århus Universitet. På baggrund af egne studier har han opstillet syv stadier, som han mener, bør indgå i den kvalitative interviewundersøgelse. De syv stadier er opstået, fordi Kvale har fundet det metodiske og teoretiske grundlag for det kvalitative interview mangelfuldt (10). Anvendelsen og beskrivelsen af Kvales syv stadier ses nedenstående: Tematisering Design Her formuleres formålet med undersøgelsen, og emnet der skal undersøges beskrives inden interviewet påbegyndes. I dette stadie præciseres, hvad der skal undersøges, og hvordan dette skal forløbe. Dette stadie har vi benyttet til at udforme problembaggrund og problemformulering. Her planlægges undersøgelsens design,

8 som beskrives i metodeafsnittet. Her er det vigtigt, at alle syv stadier tages i betragtning, inden interviewet indledes. Dette gøres med henblik på at sikre, den ønskede viden opnås. Interview Transskription Analyse Verificering Rapportering Interviewene gennemføres på baggrund af en interviewguide og med en gennemtænkt vinkel på den søgte viden. Vi vælger at benytte et semistruktureret fokusgruppeinterview. Interviewmaterialet forberedes til analyse, hvilket i vores tilfælde indebærer transskription fra mundtlig tale til skreven tekst. Analysemetoden bliver valgt på baggrund af undersøgelsens formål, emne og interviewmaterialets karakter. Vi har valgt at benytte Malteruds systematiske tekstkondensering. Her fastslås generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten af interviewresultaterne. I dette stadie bliver undersøgelsens resultater og de anvendte metoder samlet og evt. publiceret. (10) 3.3 Litteratursøgning Efter at have dannet os et overblik over metoden vha. Kvales syv stadier, har vi lavet litteratursøgningen. I første omgang af litteratursøgningen har vi undersøgt alt undervisningslitteratur, der har kunnet være relevant i forhold til vores emne, samt anvendt og som søgemaskiner. Dernæst har vi søgt mere systematisk på databaser. Af databaser har vi anvendt Cinahl, PsycInfo, PubMed og The Cochrane Library. For at få et overblik over vores litteratursøgning, har vi delt denne op i henholdsvis søgestrategi, søgeprofil og søgehistorie (12). I søgestrategien har vi gjort os overvejelser om, hvilke databaser vi vil søge i, og hvilken litteratur vi søger efter. Herefter har vi i

9 vores søgeprofil opstillet og kombineret emneord og søgeord, som er centrale ord i projektet. Figur 1 illustrerer dette: Figur 1 Søgeprofilen munder ud i søgehistorien, som er resultatet af de kombinerede ord. I bilag 1 ses et eksempel på en søgehistorie i PubMed med emneordene, effekt og vævsforandring. På samme måde har vi koblet de andre emneord sammen og søgt i de valgte databaser. Desuden har vi søgt på afspænding samt koblet kvalitativt studie og uden resultat. I stedet for afspænding har vi derfor søgt på massage, da disse metoder kan sammenlignes med ord som afslapning og ro. 3.4 Menneskesyn I dette afsnit præsenterer vi vores menneskesyn, og hvordan vi vælger at inddrage dette i vores projekt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn fænomenologi Fænomenologi Med fænomenologien ønsker man at forstå det bevidsthedsindhold, som opleves af det andet menneske med andre ord forsøger man at opnå en viden om de bevidsthedsfænomener, som det andet menneske er medvidende om (13). I vores projekt er det andet menneske fodboldspillerne. Edmund Husserl, der regnes som fænomenologiens grundlægger, var kritisk over for datidens positivistiske videnskaber, idet de reducerede bevidstheden til objektive forhold. I stedet mente Husserl, at videnskaben skulle undersøge bevidsthedsfænomenerne direkte, som de kom til syne i vores erfaring. Dog mente han ikke, man skulle adskille subjekt og objekt, men derimod undersøge den måde hvorpå bevidstheden viste sig som en relation til noget (13). Dette vil vi gøre ved at undersøge fodboldspillernes erfaringer og oplevelser med og afspænding.

10 Intentionalitet Begrebet intentionalitet betyder, at bevidstheden altid er rettet mod noget. Fx kan man som person ikke være bevidst om intet, men er altid bevidst om noget. Med fænomenologien opfatter man bevidstheden som en konstant relation mellem personen, som oplever og selve det oplevede. Her er det vores opgave at undersøge fodboldspillernes umiddelbart levede verden, som vil være særegen for hver enkelt. Det er denne livsverden, fænomenologien beskæftiger sig med (13) Livsverden og væren i verden Med fænomenologiens begreb om menneskets livsverden er det tilstanden, dvs. selve det oplevede, som skal undersøges i den enkeltes livsverden. I forhold til de fodboldspillere vi vil interviewe, er det ikke selve afspændingen og en som begreber, der er interessante, men derimod hvordan de oplever og erfarer afspændingen og en (13) Fænomenologi og videnskabelig praksis For at det kan lykkes at indfange fodboldspillernes menneskelige erfaringer, som de viser sig i deres livsverden, er det vigtigt, at vi sætter parentes om vores forforståelser ved undersøgelsens start, da målet er at give en neutral beskrivelse af sagen selv. Derfor må fodboldspillernes oplevede erfaringer ikke præges af os, der betragter disse erfaringer udefra. Dette er en nødvendig forudsætning for at kunne give en teorifri beskrivelse af fodboldspillerens livsverden. At sætte sin forforståelse i parentes kan imidlertid være svært at praktisere men vil kunne fremsættes som et idealiseret udgangspunkt (13). 3.5 Forforståelse I forlængelse med ovenstående afsnit har vi, i dette afsnit, valgt at beskrive vores forforståelse for dermed bedre at kunne sætte den i parentes under udarbejdelsen af projektet. Vi ved, det er en svær opgave at udelukke forforståelsen, men ved at synliggøre den formoder vi, at dette bliver nemmere. Vores forforståelse om stammer fra vores livsverden, der bl.a. indebærer egne erfaringer med sport, undervisning på uddannelsen og kliniske praktikker. Udover disse er den blevet yderligere præget af vores litteratursøgning i forbindelse med dette projekt. De sidste mange år har der været stor interesse i at forske i effekten af. Gennem kvantitative undersøgelser har forskningen sået tvivl om ens fysiologiske effekt, hvilket har skabt en debat om emnet. Denne debat har bredt sig gennem medierne, men også de steder hvor en bliver brugt.

11 I vores uddannelsesforløb har vi lært om både praktisk og teoretisk. Udover at vi selv har brugt det, har vi set fysioterapeuter benytte det i deres praksis til bl.a. kontrakturprofylakse og øget range of motion. De fleste fysioterapeuter kender til de kvantitative studiers undersøgelser, men mange vælger alligevel at benytte en i interventionen på baggrund af deres erfaringer med brug af. Dette er faktorer, der har været med til at danne vores forforståelser. Inden for sportsverdenen har vi erfaret, at stadig bliver brugt til flere forskellige formål såsom forebyggelse af skader, reducering af DOMS og øget præstationsevne. Man må formode, at sportsudøvere tror, det har en effekt, hvis de vælger at benytte det. Det kan også være fordi de ikke sætter spørgsmålstegn ved ens effekt, eller fordi de reelt føler en effekt. En anden mulighed kan være, at de får at vide, de skal spænde ud og dermed gør det. Det at bliver brugt i sportsverdenen af forskellige grunde, har ligeledes været med til at præge vores forforståelser. I mødet med fodboldspillerne vil vi forsøge at sætte vores forforståelser i parentes, hvilket muligvis bliver nemmere at praktisere, efter vi har synliggjort dem. Eftersom vi inddrager og påvirker fodboldspillere i vores projekt, mener vi, at der er behov for etiske overvejelser. 3.6 Etiske overvejelser I dette afsnit præsenterer vi de etiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med dette projekt. Typisk kan man have brug for at diskutere og overveje følgende områder: informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (10). I opstartsfasen holdte vi et møde med alle potentielle informanter fra klubben, hvor vi informerede om projektets formål og design, og hvad det ville indebære at deltage. Desuden blev informanterne gjort opmærksomme på, at det var frivilligt at være med, at det til en enhver tid var muligt at trække sig fra projektet, at alle navne og andre personlige data ville blive anonymiseret og at alt indsamlet materiale ville blive destrueret ved projektets afslutning. Efter mødet skulle de interesserede informanter underskrive en samtykkeerklæring (se bilag 2), som ville blive opbevaret i klubben. Af konsekvenser for informanterne ser vi følgende risiko: Eftersom informanterne i to uger bliver frataget deres vanlige og i stedet skal lave afspænding, kan en konsekvens være, at afspændingen ikke kan erstatte den effekt de muligvis får af en. Med hensyn til vores rolle i projektet er det vigtigt at være opmærksom på, at ansvaret i alle henseender ligger hos os. Det er vores ansvar, at kommunikationen

12 mellem os og informanterne er optimale, samt at interventionsforløbet foregår planmæssigt. 3.7 Interventionsforløb I et kvalitativt studie er det ikke normalt at have et interventionsforløb, men eftersom vi har valgt denne kvantitative opstilling, finder vi det nødvendigt at beskrive. Første møde med fodboldspillerne foregik i klubben, hvor de fik information om projektet og dets formål. Ved andet møde blev afspændingen sat i gang. Afspændingen foregik, med undtagelse af to gange, i et mødelokale i fodboldklubben. Rummet var åbent og lyst, havde store vinduer og temperaturen i lokalet var tempereret. Ved afspændingen skulle fodboldspillerne ligge på madrasser og lytte til et stykke afslappende musik. Musikken indledes med en stemme, som guider deltagerne til at fokusere på dybe vejrtrækninger, og herefter følger afstressende musik i knap 5 minutter. Efter afspændingen kommer fodboldspillerne lige så stille til sig selv, inden de går i omklædningsrummet for at klæde om. Den valgte afspændingsmetode har sit fokus på respirationen, hvor en afspænding i kroppen er et resultat heraf. Afspændingsmetoden kan ikke decideret kaldes en aktiv metode, da respirationen styres af det autonome nervesystem. Dog stiller teknikken krav til at deltagerne skal fokusere, da selve metoden kræver, at de lytter til musikken og koncentrerer sig om at give slip på spændingerne vha. de dybe vejrtrækninger. I interventionsforløbet skulle den vanlige undlades for netop at udelukke en eventuel påvirkning fra denne. 3.8 Interview I dette afsnit vil vi beskrive begrundelsen for valg af semistruktureret fokusgruppeinterview, udvælgelsen af informanterne, præsentere interviewguiden, redegøre for de praktiske foranstaltninger omkring selve interviewet samt overvejelser om transskriptionen Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er et interview bestående af en gruppe udvalgte informanter. Det primære formål er, at informanterne skal diskutere og uddybe deres holdninger og synspunkter omkring forskerens forudbestemte emne (10). Dette formål er en af grundene til, vi har valgt at bruge fokusgruppeinterview. En anden grund er, at deltagerne kan sammenligne deres erfaringer og forståelser og dermed producere anden viden end i individuelle interviews (14). Samtidig har vi vurderet, det er vigtigt at udnytte holdets dynamik i interviewsituationen, da de på fodboldholdet træner sammen flere gange om ugen og dermed må kende hinanden godt.

13 3.8.2 Semistruktureret interview Ved det semistrukturerede interview, også kaldet det eksplorerende interview, udarbejdes der på forhånd en interviewguide, som indeholder temaer og forslag til spørgsmål. Denne guide skal ikke nødvendigvis følges stringent, hvilket gør det muligt for moderator at få uddybet informanternes svar (10). Vi har valgt det semistrukturerede interview, da vi ikke har erfaring med at udføre interviews og derfor føler, at det er en god idé at have en interviewguide som hjælp i interviewsituationen Udvælgelse af informanter Til vores bachelorprojekt ønsker vi at finde idrætsudøvere, som i princippet ikke behøver at være smidige for at udøve sportsgrenen (4). Vi ønsker at finde et hold idrætsudøvere, der bruger eller har brugt i deres daglige træning. Her har vi tænkt på bl.a. fodboldspillere, håndboldspillere og basketballspillere. Ud fra dette kriterium valgte vi at kontakte en fodboldklub, vi havde kendskab til, og de var interesserede i at deltage. For at få et bredt udsnit af informanter kan man vælge både et mandligt og kvindeligt fodboldhold. På grund af begrænset tid valgte vi kun at benytte ét hold, da det kræver tid at analysere resultaterne. Hvis vi havde flere hold, skulle vi have lavet flere interviews, hvilket ville resultere i mere databearbejdning. Dermed mener vi, at vi med ét hold, vil opnå bedre kvalitet i analysen. Kvinderne var dem, der viste størst interesse og blev derfor valgt. Hele fodboldholdet, bestående af 18, har valgt at deltage i projektet, men til vore to interviews skal vi kun bruge 10. For at udvælge disse 10, har vi i starten opstillet et kriterium om, at fodboldspillerne skal have deltaget i afspændingen alle gangene, for at de kan nå at danne sig bedst muligt indtryk af afspændingen. Desuden er det ikke alle, der ikke har mulighed for at deltage på interviewdagene, hvilket yderligere reducerer mulige informanter. De resterende, der havde deltaget flest muligt gange, er alle blevet udvalgt for at nå op på 10 informanter. Informanterne er tilfældigt blevet delt i to fokusgrupper uden hensyntagen til alder, erfaring med fodbold eller hvor lang tid de har spillet på netop dette hold. Grunden til dette er, at det ikke har været muligt at danne to homogene grupper Interviewguide Interviewguiden består af en oversigt over temaer og forslag til spørgsmål. Temaer og forslag er udarbejdet ud fra vores problemformulering. Interviewguiden er en del af trin 3 i Kvales 7 forskningsstadier (10). For at opnå dynamik i fokusgruppen, som vi mener, er vigtigt i dette projekt, har vi valgt at stille åbne spørgsmål, som gør det muligt for deltagerne at svare bredt, reflektere og diskutere deres tanker og oplevelser om emnerne. De åbne spørgsmål gør det muligt for moderatoren at vælge enten at forfølge

14 en evt. ny retning, som interviewet kan tage, eller holde sig mere til interviewguiden. Desuden har vi udformet nogle hjælpespørgsmål, hvis deltagerne får brug for at få uddybet spørgsmålene. Interviewguiden kan ses i bilag Praktiske foranstaltninger For at moderator kan afprøve interviewguiden og præcisere spørgeteknikken, har vi gennemført et pilotinterview. Dette har givet intervieweren mulighed for at prøve sig selv af som moderator for en fokusgruppe, hvilket gør det muligt bedre at kunne forberede sig til de egentlige interviews (10). Vi har bevidst valgt at have den samme moderator i begge interviews for at situationerne skal være så ens som muligt. Moderators rolle er at styre interviewet samt sørge for, at alle emner og spørgsmål bliver diskuteret. Desuden skal moderator inspirere til diskussion og forfølge evt. nye retninger inden for emnet (14). Både pilotinterviewet og de reelle interviews bliver optaget på diktafon som dokumentation for derefter at blive transskriberet og analyseret. Under interviewene er alle i gruppen tilstede, en som moderator og de resterende tre lytter passivt med. Inden interviewenes start informeres informanterne kort om, hvordan interviewet skal forløbe Transskription Inden analysen af de to fokusgruppeinterviews har vi transskriberet begge interviews fra mundtlig til skriftlig form. Vi har valgt at transskribere ordret for at sikre validiteten af informanternes udsagn samt for ikke at begynde at tolke så tidligt i processen. Dermed forsøger vi at leve op til det fænomenologiske ideal med at sætte forforståelsen i parentes (13). Vi er dog klar over, at konsekvensen af dette valg kan medføre usammenhængende sprog, og at det derved bliver knap så læsevenligt (10). Guidelines til transskriptionen og selve transskriptionen er vedlagt henholdsvis som bilag 4 og CDrom. 4. Teori I nedenstående afsnit beskrives de teorier, vi finder relevante for dette projekt. 4.1 Afspænding Afspænding er et middel til træning af kropsbevidsthed og koncentration og ikke kun et middel til at slappe af. Metoden indebærer, at man bevidst koncentrerer sig om sin krop og holder ens tanker fast om denne, samt koncentration om respiration (15). Inden for afspænding findes flere forskellige metoder, hvor man hengiver sig mentalt og kropsligt (2). En afspændingsmetode er fx respirationsteknik. Ved denne teknik har man fokus på dybe vejrtrækninger og man vil gradvist kunne nå en afspænding. Respirationsteknikken

15 kræver meget lidt tilvænning for at opnå en afspændt tilstand (16). Derudover er teknikken nyttig, fordi respirationen er tæt forbundet med spændingstilstanden i kroppen. Ændringer i spændingsniveauet i kroppen vil have indflydelse på respirationen. Når musklerne slapper af, bliver respirationen dyb og rolig, hvorimod anspændthed vil føre til en belastet og kontrolleret vejrtrækning. Hos et rask menneske vil brug af respirationsteknik derfor give en positiv kropsoplevelse og dermed afspænding. Bag respirationsteknikken ligger teorien om respiration. Fra åndedrætscenteret i hjernen reguleres respirationen automatisk og påvirkes af vores sindstilstand via nerveimpulser. Selvom der sker en automatisk regulering, er det stadig muligt at styre den med viljens kraft ved fx at holde vejret (2). Diaphragma er betydningsfuld i forbindelse med respirationen, idet en kontraktion af denne medfører en inspiration og eksspirationen forårsages af en afslapning i denne muskel (17, 18). 4.2 Oxytocin For at forstå hvad oxytocin er, og hvordan det virker, er det vigtigt at have indblik i, hvilken betydning hypothalamus og hypofysen har for dette stof. Både hypothalamus og hypofysen påvirker det autonome nervesystem, dvs. de indgår i styringen af de ikkeviljestyrede funktioner som fx hjertet. Hypothalamus har også en anden mulighed for at påvirke kroppen, nemlig gennem det hormonelle system i hypofysen, hvor hormonerne frigives ud i blodbanen. Oxytocin produceres i hypothalamus, hvorefter det transporteres til hypofysen, hvor det udskilles (7). Oxytocin er et hormon og signalstof i hjernen, som fremmer ro-hvile mekanismen. Vasopressin er et søsterstof til oxytocin, men dets virkning er det modsatte, i det det fremmer kamp-flugt mekanismen hos mennesket. Oxytocin er tidligere blevet omtalt som et kvindeligt hormon, da man ofte har forbundet udskillelse af stoffet ved fx amning. Nyere forskning tyder dog på, at både mænd og kvinder producerer stoffet, og at det virker beroligende i sammenhæng, som man ikke tidligere har kendt til. Denne forskning består bl.a. af en række forsøg på rotter, som har fået oxytocin-injektioner. Ud fra observationer har man fx set følgende adfærdsændringer hos rotterne: mere social kontakt, reduceret smerteoplevelse, en øget indlæring og øget afspænding og afslappethed. Udover adfærdsændringer er der også blevet påvist en række fysiologiske ændringer hos rotterne som fx lavere blodtryk og puls (Ibid.). 5. Analyse I dette afsnit beskrives den valgte analysemetode. Vi har fundet inspiration af Malteruds systematiske tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analysemodel (19).

16 5.1 Systematisk tekstkondensering Systematisk tekstkondensering kræver ingen omfattende teoretisk viden eller kundskab om fænomenologisk filosofi, men kan gennemføres på en forsvarlig måde ved at være refleksiv og systematisk. I vores projekt ønsker vi at finde ud af, hvordan fodboldspillere oplever deres brug af, og hvordan deres oplevelse af er, når det erstattes af afspænding, for vi derefter kan få en bredere forståelse af emnet. Vi har som følge deraf valgt metoden systematisk tekstkondensering, eftersom dette er en tværgående analyse, hvor fænomener beskrevet af flere forskellige informanter sammenfattes for derefter at udvikle nye beskrivelser og begreber. Giorgi anbefaler, at man gennemfører analysen i de fire trin beskrevet herunder (19) Trin 1 helhedsindtryk I dette trin læser vi transskriptionen fra de to fokusgruppeinterviews igennem for at få et helhedsbillede og se efter temaer, der passer på fodboldspillernes oplevelser af deres brug af og deres oplevelser af det, når en erstattes af afspænding. Det er vigtigt, at vi arbejder på at sætte vores teoretiske referenceramme og forforståelse til side for at kunne være åbne overfor de indtryk, materialet kan formidle (19). Vi læser transskriptionen fra første interview igennem, hvorefter der fremkommer temaer. Derefter læser vi transskriptionen fra andet interview og der fremkommer ligeledes temaer for dette. Grunden til vi læser transskriptionerne igennem et for et er, at der kan vise sig at være forskellige temaer for de to interviews. I vores tilfælde viser det sig imidlertid, at temaerne er meget ens for begge interviews. De temaer, vi har fundet efter gennemlæsningerne, er soma, psyke, betydningsfulde faktorer og kontra afspænding Trin 2 meningsbærende enheder I dette trin af analysen skal den del af materialet, vi vil studere nærmere, organiseres. Vi finder den del af teksten, som vi tænker, kan belyse vores problemstilling. Dermed skiller vi relevant tekst fra irrelevant for at identificere de meningsbærende enheder. I Malteruds procedure anses hele teksten ikke som meningsbærende enheder, men der udvælges tekst, som kan passe på temaerne fra første trin. Når de meningsbærende enheder bliver udvalgt, begynder vi også at systematisere dem altså kode dem. Vi kan evt. bruge vores forforståelse og teoretiske referenceramme til bedre at sikre os, at vi får de rigtige temaer, og at de passer sammen (19). Vi har valgt at kode de meningsbærende enheder under koderne: kropslige oplevelser ved og afspænding, mentale oplevelser ved og afspænding, betydningsfulde faktorer med indvirkning på og afspænding og oplevelsen ved kontra afspænding. Under kodningen sker en systematisk

17 dekontekstualisering, hvor dele af teksten hentes ud for senere at kunne læses i sammenhæng med beslægtede tekstelementer og den teoretiske referenceramme. For at danne et overblik over koderne hvor de stammer fra, hvilken informant, og hvilket interview laver vi en matrice, hvor vi organiserer hver enkelt kode (se bilag 5) (19) Trin 3 kondensering I analysens tredje trin tager vi systematisk meningen ud ved at kondensere indholdet i de meningsbærende enheder, som blev identificeret og klassificeret i forrige trin. Under de forskellige kodegrupper er der opstået subgrupper, som således bliver analyseenheden. Vi kondenserer indholdet i hver subgruppe ved at lave et kunstigt citat, som genfortæller og sammenfatter det, som befinder sig i subgruppen. Det kunstige citat er blot et arbejdsnotat, der skal bruges som udgangspunkt for resultatpræsentationen i sidste trin (19) Trin 4 sammenfatning I fjerde trin sættes stykkerne sammen igen der rekontekstualiseres. Her sammenfatter vi det, vi har fundet i form af genfortællinger, som kan ligge til grund for nye beskrivelser af. Med basis i de kondenserede tekster og de udvalgte citater, laver vi en indholdsbeskrivelse for hver kodegruppe. Her formidler vi, hvad vores materiale fortæller om en udvalgt side af projektets problemstilling. Omtalen af hver enkelt subgruppe får sit eget afsnit og underbygges af udvalgte citater fra de meningsbærende enheder. Slutteligt skal vi validere fundene i forhold til den sammenhæng, de oprindeligt er hentet ud fra vi skal rekontekstualisere resultaterne op mod materialet (19). Figuren på næste side er en illustration over temaer, koder og subgrupper.

18 Figur 2 6. Resultater Dette afsnit viser en sammenfatning af analyseresultaterne, samt eksempler på, hvordan vi er kommet frem til denne sammenfatning. I bilag 6 ses den fulde præsentation af resultaterne lavet ud fra trin fire i Malteruds systematiske tekstkondensering. Kropslige oplevelser ved - Bruges til ømme muskler, stive ben og til at få syren væk - Oplever det er rart og føler musklerne slapper af efterfølgende Mentale oplevelser ved - Troen på det virker - God afrunding, i det kroppen køler ned og får ro - Benyttes ubevidst mere end man forventer Kropslige oplevelser ved afspænding - Oplever at pulsen falder og en muskulær afslapning - Ingen kropslig oplevelse - Hverken kropslig eller mental oplevelse Mentale oplevelser ved afspænding: - Få koblet af og få tankerne på afstand

19 - En anden energi og ro - Hverken kropslig eller mental oplevelse Umiddelbar eller efterfølgende virkning ved Umiddelbar eller efterfølgende virkning ved afspænding - I situationen - Dagen efter - Både i situationen og dagen efter - I situationen - Umiddelbart efter Træningsformer - Brugen af er afhængig af sportsgren og aktivitet - Forskel på hvordan en bruges alt efter træningsformen Træningsintensitet - Høj intensitet => høj puls => behov for - Høj intensitet => spændt muskulatur => behov for - Jo hårdere kredsløbstræning, desto større behov for Instruktioners betydning - Benytter kun hvis de bliver bedt om det Vanens betydning - Spænder ud fordi de er opdraget med det - Føler en mangel under interventionsforløbet, da en normalt er et fast element i træningen Sociale aspekter positiv/negativ - Udspænding alene enten positivt eller negativt - Udspænding sammen med andre enten positivt og negativt - Øget motivation for - Nedsat kvalitet i en Ligheder og forskelle: Ligheder: - Afrundende - Socialt - Pulsen ned - Afslappende

20 Forskelle: - Udspænding aktiv - Udspænding kan udføres her og nu - Afspænding mental og passiv - Organisatoriske begrænsninger ved afspænding Præference: - Nogle foretrækker en af metoderne, mens andre foretrækker en kombination Nedenstående ses eksempler på, hvordan vi er kommet frem til vores resultater. Det første eksempel er med overskriften kropslige oplevelser ved koden fra temaet soma. Det andet eksempel er med overskriften mentale oplevelser ved koden fra temaet psyke. Kropslige oplevelser ved Der er gennem de to interviews forskellige meninger om, hvorfor informanterne benytter. En del af informanterne beskriver, at de bruger en til at få syren ud af musklerne og undgå, at de bliver stive og ømme. Jeg tænker bare, at det er, hvis man vil undgå at være øm dagen efter, eller man altså, det er jo sådan det er for mig personligt, så strækker jeg ud, eller hvis jeg lige har hvis jeg er øm, så gør jeg det er ikke sådan jeg tænker, det er noget jeg skal. (Informant D, fokusgruppe 2, s. 1, l ) Jeg synes bare man syrer. Jeg synes, at det er godt for at få den der syre væk, der kommer ret hurtigt for nogle. (Informant A, fokusgruppe 2, s. 4, l ) Når de bruger en, føler flere informanter, at musklerne kommer til at slappe af, og at de har en oplevelse af, det er rart at strække ud. Jamen, jeg synes nok også som nr. 4, det der med at man føler musklerne lige slapper lidt af. (Informant 5, fokusgruppe 1, s. 3, l. 6)

21 Jamen jeg bruger det til, hvis vi nu har løbet meget, så kan ens akillessene og lægmuskel og sådan noget, kan godt syre til en gang i mellem, og så synes jeg det er rart at strække ud, det hjælper. (Informant 4, fokusgruppe 1, s. 2, l ) 6.2 Mentale oplevelser ved Modsat de kropslige elementer som ømhed og spændt muskulatur føler informanterne, at der måske kan være nogle psykiske faktorer, som spiller ind på deres oplevelser af. De afviser ikke, at virkningen af, kan være betinget af, at de tror det virker. Jeg tror egentlig, at så vil jeg give 1 lidt ret i, at jeg tror egentlig også det sådan mere en forløsning man føler, at man måske et eller andet psykisk, også at det løsner for musklerne, når du har løbet meget eller et eller andet, så strækker man lidt ud, og så føler du dig lidt mere klar igen. Så måske også lidt psykologisk, at det hjælper. (Informant 4, fokusgruppe 1, s. 2, l. 4-7) En anden oplevelse af, som deles af flere af informanterne er, at de synes er en god afrunding på træningen. De beskriver, at kroppen køler ned og giver dem en følelse af ro. Og så synes jeg, det er en god afrunding, når man fx har spillet kamp, så lige sidde og strække ud mens man snakker om, hvad der er sket. (Informant 5, fokusgruppe 1, s. 3, l. 6-8) Enkelte informanter beskriver i interviewene, at de måske ubevidst bruger mere i træningen end de har troet. De fortæller, at denne tanke er opstået på baggrund af refleksioner over interventionsforløbet, hvor de ikke har måttet lave i to uger. Ja, så det at jeg er blevet opmærksom på, at jeg egentlig ubevidst måske bruger udstræk mere, end jeg regner med, fordi jeg egentlig altid er den, der taler negativt om udstræk, og det bruger jeg ikke, men det gør jeg åbenbart mere, end jeg regner med. (Informant 5, fokusgruppe 1, s. 8, l )

22 7. Fejlkilder Efter refleksion over interventionsforløb, interviews og analyse af disse, ser vi, at planlægningen af forløbet ikke har været optimalt. Nedenstående beskrives de mulige fejlkilder. Inden interventionsstart har vi prøvet at mindske antallet af mulige fejlkilder, men pga. ivrighed og nysgerrighed har vi ikke opnået det fuldstændigt. En fejlkilde kan være vores passive tilstedeværelse både i forbindelse med afspændingen og interviewene. Muligvis ville fodboldspillerne bedre kunne slappe af og koncentrere sig, hvis vi var med til at lave afspænding i stedet for at vi kiggede på dem mens de lavede det. Hvis fodboldspillerne følte sig overvågede, kunne dette have indflydelse på respirationen og dermed graden af afspændthed. Desuden har det måske virket lidt overvældende for fodboldspillerne, at vi alle fire har overværet dem under interviewene, og dette har muligvis påvirket interaktionen. En anden fejlkilde kan være, at fodboldspillerne har lavet afspænding i et rum de første to gange, og resten af tiden lavet afspænding i et andet rum. Derudover har de først fået udleveret måtter til at ligge på ved tredje afspændingssession. Disse to faktorer kan begge have haft indflydelse på fodboldspillernes oplevelser af afspændingen. I næste afsnit vil vi berøre nogle af de ovenstående mulige fejlkilder. 8. Diskussion I diskussion af metode kigger vi nærmere på den valgte metode og dennes fordele og ulemper. Vi overvejer ligeledes hvilke andre metoder, der kan være relevante, og hvorledes disse skal benyttes. Endvidere tager vi stilling til verificeringen af projektet. I afsnittet om interventionen diskuterer vi, om afspænding har været den rette erstatning, og på hvilken måde afspændingen har betydning for resultaterne. Desuden overvejer vi afspændingens tidsmæssige placering i træningen. Næste afsnit omhandler resultaterne, og dette er inddelt i underafsnit efter koder og subgrupper. I hvert underafsnit fremhæves og diskuteres de mest interessante emner. Til sidst diskuterer vi den valgte teori i forhold til resultaterne. Her sætter vi spørgsmålstegn ved muligheden for oxytocinudskillelse ved både og afspænding. 8.1 Diskussion af metode I dette afsnit vil vi diskutere brugen af videnskabelig metode, videnssyn samt metode til indsamling af empiri. Desuden vil vi berøre elementerne i verificeringen. Vi har i vores projekt valgt at bruge den kvalitative metode, og derunder har vi forsøgt at benytte et fænomenologisk videnssyn. Til indsamling af empiri har vi valgt at benytte et semistruktureret fokusgruppeinterview.

23 Inden for emnet findes der allerede utallige kvantitative studier, der måler musklers egenskaber i forbindelse med (3, 4, 20). På baggrund af dette finder vi det interessant at undersøge med en kvalitativ vinkel. Den kvalitative metode er netop velegnet til at skabe en indsigt i menneskers erfaringer og oplevelser omkring et givent emne, hvilket passer til vores problemstilling. For at kunne holde og afspænding op mod hinanden, har vi valgt at benytte en kvantitativ opstilling i et kvalitativt studie. Det positive ved denne opstilling er, at afspændingen har medført en refleksion over. Til gengæld kan den kvantitative opstilling muligvis have gjort, at informanterne ikke har kunnet beskrive deres oplevelser så godt, da de ikke kender til afspænding i forvejen. I vores tilfælde er disse erfaringer og oplevelser kun blevet beskrevet af en lille gruppe informanter, hvilket ikke gør det muligt at lave generaliseringer, og dermed vil resultaterne kun være gældende for vores gruppe informanter (10, 19). For nemmere at generalisere sine fund fra undersøgelsen, kan man vælge den kvantitative metode i stedet, men så vil et projekt med vores problemstilling se en smule anderledes ud (13, 19). Man kan tilnærmelsesvis bruge den samme problemstilling, men i stedet for interviews kan man fx benytte sig af spørgeskemaer eller lave et interventionsstudie med kontrolgruppe. Vælger man at benytte sig af spørgeskemaer, vil disse oftest være kodede på forhånd, hvorfor det ikke er muligt for deltagerne at uddybe og komme med egne oplevelser og erfaringer. Til gengæld er det nemmere at inddrage flere deltagere, og det er muligt at få et bredere udsnit af informanter, evt. fra forskellige dele af landet (10). Når man udarbejder et spørgeskema, har man nogle hypoteser, man ønsker at få besvaret (21). Dermed kan der være nogle låste svar modsat det semistrukturerede fokusgruppeinterview, vi har valgt at benytte, hvor deltagerne har mulighed for at ytre deres meninger. Ydermere giver fokusgruppeinterview anledning til at forfølge nye emner, der ikke har været forudset, hvilket kan give en ny vinkel på emnet. Selv om et fokusgruppeinterview kan være godt, har det også sine begrænsninger. Da der er flere informanter i et fokusgruppeinterview til at angive deres meninger, vil der ikke altid være mulighed for at gå i dybden med den enkeltes svar, og desuden har informanterne mulighed for at skjule sig bag de andres holdninger. I begge fokusgruppeinterviews oplevede vi, at der var en enkelt, der holdt sig tilbage og lod de andre svare. Et andet problem i fokusgruppeinterviewene var, at den første informant, der delte sine holdninger om emnet, kom til at præge de efterfølgende svar og ordvalg fra de andre informanter, hvilket ofte kan være tilfældet i fokusgruppeinterviews (14). Hvis man derimod anvender individuelt interview, har man bedre muligheder for at komme i dybden med emnet, og informanten kan ikke blive præget af andres holdninger i

24 interviewet. Det kan dog være en ulempe i individuelle interviews, at samtalen ikke nødvendigvis vil være flydende, hvorfor man muligvis ikke vil få indsamlet nok relevant empiri (Ibid.). Resultaterne af interventionen har til dels været som forventet. Dette kan skyldes, at vi har præget informanternes svar via interviewguidens opbygning. Vi har gennem projektet tilstræbt en fænomenologisk tilgang, hvor vi forsøger at lægge vores forforståelse bag os (13). Dette har vi muligvis ikke formået i udarbejdelsen af interviewguiden, da vores hjælpespørgsmål har haft en tendens til at være ledende. Vores formål har været at få subjektive oplevelser og med hjælpespørgsmålene har vi formentlig præget informanterne og deres svar, hvilket kan have mindsket validiteten. Da hjælpespørgsmålene ikke har været åbne, tvinger det informanterne til at komme nærmere ind på de emner, vi ønsker en viden om. Dette er en mere hermeneutisk tankegang, da vi netop har brugt vores forforståelse til at udarbejde hjælpespørgsmålene (13). Grunden til vi har valgt at lave disse har været, at vi ser os selv som novicer i udførelsen af et interview og derfor mener, at kvaliteten vil blive større med hjælpespørgsmål i interviewguiden. Til sidst skal det nævnes, at hjælpespørgsmålene kun er blevet benyttet, hvis emnerne har været for brede for informanterne, hvilket det viste sig at være i nogle tilfælde. Det positive ved hjælpespørgsmålene er, at de er med til at øge reliabiliteten, da man ved en fast spørgeguide nemmere kan reproducere interviewet. En anden måde at sikre reliabiliteten, vil være at opstille retningslinjer for interventionsforløbet (19). Fx at man udfører afspændingen samme sted og under samme omstændigheder. I vores projekt kan vi nu se, at vi ikke har været opmærksomme nok på at sikre reliabiliteten, da vi ikke har indset, hvor vigtigt det har været at opstille kriterier for interventionsforløbet. Med denne viden kan vi se tilbage på projektet og spørge os selv, om andre metoder kan være bedre at bruge til at belyse vores problem. Med præcis vores problemstilling har det dog kun været muligt at bruge den kvalitative metode, da vi ønsker informanternes subjektive oplevelser og erfaringer (21). Med den kvalitative metode er det svært at generalisere, og med den kvantitative metode får man ikke de subjektive aspekter med. Derfor ser vi en triangulering som en mulig løsning, da denne tilgodeser begge metoder. Vores kvalitative projekt har haft en kvantitativ prægning i form af opstillingen med en intervention og virker derfor umiddelbart som en triangulering. Dog mangler der direkte kvantificerbare elementer for helt at være en triangulering. Derudover kan man med en kombination af fokusgruppeinterviews og individuelle interviews nå endnu dybere ned i et emne. Her skal man først lave fokusgruppeinterviews og analysere på disse, for derefter at lave nogle individuelle interviews for at få uddybet de mest fremtrædende og

25 spændende emner. Denne kombination har vi overvejet at lave, men pga. projektets tidsbegrænsning har vi været nødsaget til kun at vælge en interviewform. 8.2 Diskussion af intervention I nedenstående afsnit vil vi diskutere, om informanternes viden omkring afspænding har påvirket deres oplevelser, om valg af anden erstatning i stedet for afspænding kan være relevant og om placeringen af afspændingen har haft indflydelse på resultaterne. Desuden diskuteres hvorvidt afspændingen har haft indflydelse på informanternes svar. Den første idé til interventionen var at lave noget andet med fodboldspillerne, end det de var vant til, for at se om der ville være en forskel. Vi fravalgte bevidst, fordi vi havde en hypotese om, at resultaterne fra interventionen ville blive for åbenlyse, eftersom interventionen formentlig ikke ligger langt fra den, de normalt benytter. Vores ønske er som sagt at finde en anden indgangsvinkel til begrebet, og dette havde vi en formodning om ville være nemmere, hvis vi fandt en interventionsmetode længere væk fra det, fodboldspillerne var vant til. Derefter kom vi i tanke om afspænding og begyndte at læse om dette, og derigennem blev vi bekendte med stoffet oxytocin. Både ved afspænding og har man forudsætninger for at kunne udskille oxytocin, men samtidig er afspænding så anderledes fra, at der med sikkerhed vil være forskelle, når fodboldspillerne skal snakke om det. Det spændende er så, om der også vil være ligheder, og hvad vi kan konkludere ud fra det. Med disse tanker blev valget af erstatningen til afspænding. Ud fra de to interviews har det vist sig, at informanterne ikke har megen viden omkring afspænding, og hvad denne kan gøre. Dette kan have indflydelse på informanternes oplevelse af afspænding, idet de måske ud fra en begrænset viden om denne ikke har haft en forventning om, at afspænding skal have en effekt, og derfor har det måske ikke virket for alle. Grunden til afspændingen virkede for nogle enkelte kan være, fordi de har haft en større viden om afspænding, da de har prøvet at lave afspænding i andre sammenhænge, og fordi de har været bedre til at koncentrere sig om respirationen. Hvis vi inden interventionsforløbets start havde givet information om afspænding, så informanterne havde et mere ensformigt udgangspunkt ift. viden om afspænding, kunne flere evt. have fået noget ud af det efterfølgende (22). For at vælge en mere almen kendt metode kan man vælge at bruge massage til interventionen, hvor vi har benyttet afspænding. Vi forestiller os, at de fleste har kendskab til massage og har en idé om, at det fx bliver brugt til at afhjælpe øm og spændt muskulatur. Så vælger man at benytte massage i stedet for afspænding, kan

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Formål At undersøge, hvorfor fysioterapeuter anvender udspænding i praksis, samt deres tanker om udspænding i en evidensbaseret praksis.

Formål At undersøge, hvorfor fysioterapeuter anvender udspænding i praksis, samt deres tanker om udspænding i en evidensbaseret praksis. Resumé Titel: Udspænding og evidensbaseret praksis et kvalitativt studie af fysioterapeuters oplevelser og erfaringer Forfattere: Line Balslev, Mirjam Bjerregaard Kristiansen, Marie Funder Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Teknologisk Institut Taastrup 20. april 2009 Teknologisk Institut

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 3

Mental Udviklingstrappe Modul 3 Mental Udviklingstrappe Modul 3 Dansk Atletik Forbund Aarhus 11.04.13 Formål Opfølgning fra de to foregående moduler Introduktion til den Mentale Værktøjskasse, herunder visualisering, indre dialog og

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

1 COPYRIGHT MADS TÖMÖRKÈNYI PERFORMANCE DOKUMENTET MÅ IKKE KOPIERES ELLER VIDERESÆLGES UDEN TILLADELSE

1 COPYRIGHT MADS TÖMÖRKÈNYI PERFORMANCE DOKUMENTET MÅ IKKE KOPIERES ELLER VIDERESÆLGES UDEN TILLADELSE 1 MOBILITET & SMIDIGHED AF MADS TÖMÖRKÈNYI 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 FORORD 5 INFO & INDHOLD 6 HVORFOR SMIDIGHEDSTRÆNING? 8 HVORDAN OG HVOR OFTE? 9 v LANGE, STATISKE STRÆK 10 v SPÆND-SLAP AF-STRÆK-METODEN

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Patientinformation. TeleCare Nord

Patientinformation. TeleCare Nord Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere