Mål og handleplan for elever med. med adfærdsproblemer i skolen. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. adfærdsproblemer i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og handleplan for elever med. med adfærdsproblemer i skolen. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. adfærdsproblemer i skolen"

Transkript

1 Mål og handleplan for elever med e.v. 0

2 Mål og handleplan for elever med adfærdsproblemer i skolen Indhold Side Indledning. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning og vejledning Fase III: PPR ydelser... 7 Bilag 1: SMTTE modellen. 8 Bilag 2: Elev-iagttagelsesskema.. 10 Bilag 3: IHP individuel handleplan.. 13 Litteraturhenvisninger. 14 1

3 Indledning I mål og handleplanen for elever med hhv. forstyrrende og problematisk adfærd fremstilles en faseinddelt fremgangsmåde for arbejdet med elever med adfærdsproblemer. Mål og handleplanen indebærer, at skolen i fase I selv udfører en række tiltag, der er nærmere beskrevet under Forebyggelse af konflikter, konflikthåndtering og SMTTE modellen (bilag 1). Hvis der den ønskede effekt ikke opnås ved disse tiltag, kan skolen iværksætte fase II Rådgivning og vejledning og fase III PPR ydelser ved at henvende sig til PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der herefter i samarbejde med skolen vil søge at afhjælpe adfærdsproblemerne. Ved akutte tilfælde kan PPR dog kontaktes straks. Værdigrundlag I arbejdet med børn og i særlig grad i arbejdet med børn med adfærdsproblemer er det vigtigt at gøre sig klart, ud fra hvilken holdning og hvilket grundsyn, der arbejdes. Grundsynet i mål og handleplanen er - at ethvert barn er noget særligt og har brug for særlig opmærksomhed - at ethvert barn har krav på anerkendelse - at ethvert barn er socialt og har potentiale til at indgå i et fællesskab - at ethvert barn handler ud fra egne mål, ønsker og behov - at ethvert barn handler ud fra egen virkelighedsopfattelse - at ethvert barn reagerer i forhold til det omgivende miljø. Synspunktet er, at ethvert barn reagerer i samspillet med andre kammerater, lærere og forældre og at det ikke behøver at være barnet alene, der skaber problemerne. Afgrænsning Mål og handleplanen afgrænser elever med adfærdsproblemer således: 1. Elever med forstyrrende og problematisk adfærd, som søges løst skoleinternt. Det gælder elever som - er urolige - ikke fungerer i det sociale samspil - forstyrrer undervisningen - ikke respekterer skolens normer - er introverte (den stille elev). 2. Elever med massive adfærdsproblemer, som søges løst i samarbejde med PPR. Det gælder elever som - som er truet i den almene udvikling - i høj grad belaster læringsmiljøet. 2

4 Fase I. Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering For at forebygge og løse konflikter blandt elever i skolen beskrives i det følgende, på hvilken måde enkeltpersoner og grupper af personer kan agere for at forebygge konflikter og gribe konfliktløsende ind. Læreren Klassenlærerrådet / årgangsledere Lederen Forældrene Eleverne 1. Læreren Din opmærksomhed og indgriben er af afgørende betydning for at forebygge konflikter og sikre trivsel i klassen. Et godt kendskab til eleverne og deres hjemlige miljø kan være en væsentlig forudsætning for at kunne forstå en elevs reaktionsmønster. Vigtigt er det også, at du ser dig selv som en person, der ved en indsats gør en positiv forskel med hensyn til at sikre et godt trivsels- og læringsmiljø. Det er ligeledes vigtigt, at du reflekterer over egen indsats, hvilket vil sige, at du overvejer, om den måde du agerer og reagerer på influerer på elevernes reaktionsmønstre. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at forholde dig selvkritisk og analytisk i forhold til din rolle: Kan jeg beskrive de situationer, hvor problemerne opstår? Er der overensstemmelse mellem det jeg siger, og det jeg gør? Forholder jeg mig velovervejet i kritiske situationer? Er jeg opmærksom på hver enkelt elev? Favoriserer jeg bestemte elever? Er jeg konsekvent og loyal i forhold til aftaler? Truer jeg med noget, eller lover jeg noget, som ikke kan gennemføres? Agerer jeg forebyggende i forhold til konflikter, der er under udvikling? Har jeg planlagt mine forløb med eleverne, så der er taget højde for afveksling og differentiering? Er jeg konfliktsky? Har jeg i en samtale med eleven og eventuelt med forældrene drøftet opståede problemer? Er min adfærd tydelig og entydig? 2. Klasselærerrådet / årgangslederen I har et fælles ansvar for at forebygge og løse konflikter. Klasselærer og årgangslederen er nøglepersoner med hensyn til at koordinere den fælles indsats. For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats er det af stor betydning, at I sammen erkender og beskriver de opståede problemer for derefter at afklare, hvordan der skal handles, jvf. SMTTE-modellen (bilag 1) og eleviagttagelsesskemaet (bilag 2) for elever med adfærdsproblemer. Som en del af denne proces er det 3

5 vigtigt at inddrage klassens elever individuelt og kollektivt for at få et billede af, hvordan de oplever trivsel og eventuelle trivselsproblemer. Alt dette som en forudsætning for at kunne sætte målrettet ind og eventuelt udfærdige regelsæt for klassen samt aftale opfølgning og andre sanktioner. Som led i en sådan strategi bør der indgå overvejelser om, hvordan en god forældrekontakt sikres. Følgende spørgsmål kan være med til, at I forholder jer selvkritiske og analytiske som klasselærerråd / årgangsleder i forhold til jeres rolle: Har vi drøftet vore holdninger til den respektive problematik? Er vore holdninger ensartede? Arbejder vi efter ensartede regler og sanktioner? Har vi udviklet en handleplan for den enkelte elev? Følger vi handleplanen for den enkelte elev? 3. Lederen Dit nærvær og din parathed til at involvere dig i konfliktløsning er ret afgørende for, om det i skolen lykkes at forebygge og løse konflikter. Det er dog ikke ensbetydende med, at du kan og skal løse alle problemer. Men din overordnede og direkte indsats er afgørende for, om man får skabt nogle rammebetingelser, der er med til at befordre trivsel og en god måde at håndtere konflikter på. Det betyder, at du skal være med til at etablere en skolekultur og et værdigrundlag, der gør, at forældre, elever og medarbejdere har en fælles forståelse af, hvad god omgangsform og tone er. Din opgave er at tilrettelægge procedurer for håndtering af konflikter samt at vejlede lærerne i deres forebyggende og konfliktløsende arbejde. Du skal inddrages i de vanskeligere tilfælde, og her er det af stor betydning, at din indsats og reaktion er tilpasset den konkrete situation og forløbet. Følgende spørgsmål kan være med til, at du forholder dig selvkritisk og analytisk i forhold til din rolle: Har vi et formuleret værdigrundlag? Har vi en fast procedure? Er medarbejderne informeret om denne? Bliver proceduren brugt? Er jeg opmærksom på konflikter i medarbejdergruppen? Går jeg aktivt ind i løsningen af konflikter i medarbejdergruppen? Følger jeg arbejdet i de enkelte klasser bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning? 4. Forældrene Forældrene ønsker, at det skal gå deres børn godt i skolen, og de er derfor også interesserede i, at livet i skolen bærer præg af trivsel og gode omgangsformer, der giver gode læringsbetingelser for den enkelte elev. Forældrene udgør en resurse, der kan aktiveres i et samspil med skolen. Når skolen har et afklaret og eventuelt nedfældet værdigrundlag og et udviklende læringsmiljø, kan der også lettere trækkes på en forældreresurse, der understøtter en skoles mulighed for at løse denne opgave. 4

6 Det er for eksempel af betydning, at forældrene sørger for og er bevidste om, at barnet har lært at respektere almindelige omgangsformer og regler at barnet har lavet sine lektier og har medbragt bøger og hæfter at barnet kan acceptere forskellige meninger at barnet har lært både at lytte og at tale at barnet medbringer en sund madpakke samt drikkevarer at barnet er veludhvilet og har fået morgenmad hjemmefra. Det kan desuden være afgørende, at forældrene inddrages rettidigt i løsningen af konflikter, og at de bliver medspillere og aktører i det forebyggende arbejde, som skolen iværksætter for at skabe et godt trivsels- og læringsmiljø. 5. Eleven Det er vigtigt, at eleverne kender gældende omgangsformer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at disse udarbejdes sammen med eleverne, at de er enkle, og at de er så relativt få, at de kan huskes og overholdes. Eleven skal så vidt muligt inddrages i konfliktløsninger (bilag 1 og 2: SMTTE-modellen og eleviagttagelsesskemaet). 5

7 Fase II. Rådgivning og vejledning I fase II inddrages PPR med henblik på rådgivning og vejledning omkring adfærdsproblemerne. Det forudsættes normalt, at skolen har udført de tiltag, der fremgår af fase I om forebyggelse af konflikter, konflikthåndtering og SMTTE modellen. I henvendelsen til PPR kan følgende inddrages som rådgivningsgrundlag: - en beskrivelse af, hvad der tidligere er gjort for at afhjælpe problemerne - en beskrivelse af elevens problematik og muligheder (iagttagelsesskema) - en handleplan indeholdende mål- og delmålsbeskrivelser for elevens videre udvikling. PPR kan i samråd med skolen fremkomme med for eksempel følgende: - en plan for hhv. observation og samtale med henblik på en analyse af problemet - en vurdering med foranstaltningsforslag - rådgivning og vejledning til skolen - rådgivning og vejledning til forældrene - opfølgning. Foranstaltningsmuligheder i skolen kan for eksempel være - elevkontrakt med løbende evalueringsmøder - klassekursus Social træning i hele klasser - forløb med Trin for trin - reduceret skema - struktureret forældresamarbejde. Foranstaltningsmuligheder kan for eksempel være henvisning til - terapi/gruppeterapi - læge/speciallæge - psykolog/psykiater - Sundhedstjenesten - Fachklinik für Kinder- und Jugendpsychiatrie. - Waagemut (seksuelt misbrug) - Jugendamt. 6

8 Fase III. PPR ydelser I fase III indstilles den elev, der har massive adfærdsproblemer og som er truet i sin udvikling og i høj grad belaster læringsmiljøet, til en skolepsykologisk vurdering via et indstillingsskema, som kan findes under IDA, PPR. Skemaet udfyldes med alle relevante oplysninger, herunder det faglige standpunkt, adfærden i skolen samt hjemlige forhold. Som bilag vedlægges tidligere tiltag fra fase I (forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering) samt eksterne rapporter fra andre institutioner som for eksempel Fachklinik og Sundhedstjenesten (med forældrenes tilladelse). Skemaet underskrives af skolelederen og sendes med brevpost til PPR. Der gøres opmærksom på, at forældrene har aktindsigt. På grundlag af indstillingen foretager PPR en skolepsykologisk vurdering med en konklusion, der normalt omfatter a. Diagnosticering Diagnosticeringen bygger på indirekte beskrivelser, test, observation og samtaler samt overvejelser vedrørende den kontekst, eleven indgår i. PPR udarbejder en skriftlig rapport, hvori elevens vanskeligheder beskrives, og der fastlægges i fællesskab med skolen en konklusion om det videre forløb. Konklusionen forelægges forældrene til drøftelse b. Individuel handleplan PPR udarbejder herefter i samarbejde med skolen en individuel handleplan (IHP bilag 3), der mindst skal indeholde - formål - delmål - indhold - tidsramme - evaluering. Handleplanen kan indholdsmæssigt omfatte forhold som socialt samspil, opstilling af regler, henvisning til psykolog, terapi, Fachklinik, Jugendamt, og fritidsordninger. Af den individuelle handleplan bør fremgå, hvilke krav der stilles til elev, lærer, skole, PPR og forældre, og der skal fastlægges et tidspunkt, hvor et evalueringsmøde med alle implicerede parter kan afholdes. c. PPR øvrige opgaver PPR kan inddrages som tovholder/kontaktperson og som part i et tværfagligt samarbejde i forhold til andre institutioner som for eksempel Sundhedstjenesten, Jugendamt, Fachklinik, psykologer/terapeuter, fritidshjem, specielle institutioner som ZKE, Villa Paletti, Kleinstheime, efterskoler og PPR i Danmark. 7

9 Bilag 1 SMTTE modellen For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats over for elever med hhv. problematisk og forstyrrende adfærd er et afgørende grundlag for at kunne handle, at de opstående problemer erkendes og beskrives. S status/sammenhæng/problemformulering En nøgtern og kortfattet beskrivelse af problemet og de sammenhænge, hvori problemet optræder for eksempel hvis en elev har en hhv. problematisk og forstyrrende adfærd. En nærmere drøftelse forudsætter en beskrivelse af problemet, herunder for eksempel elevens hjemmemiljø og væremåde i andre sammenhænge og situationer. Der skabes klarhed over, om de lærere, der underviser eleven, oplever samme problemadfærd, og i givet fald i hvilke situationer. Den enkelte lærer eller klassens lærere udarbejder en problemformulering ud fra eleviagttagelsesskemaet. M mål En beskrivelse af en konkret fremtidig tilstand, som ønskes opnået. Hvad skal være opnået af forandringer, for at målet for vor indsats er lykkedes? T tiltag Tiltag er en handleplan, hvor punkt for punkt beskrives, hvem der gør hvad for at nå det ønskede mål. Der udarbejdes altså en beskrivelse af, hvad de implicerede parter skal foretage sig (for eksempel lærerne, lederen og forældrene). Derudover aftales et evalueringstidspunkt. T tegn Tegn er en beskrivelse af, hvad man skal holde øje med for at se, om man nærmer sig målet. Tegn kan også beskrives som forskellige succeskriterier. Hvilke forandringer skal vi iagttage, for at vi kan fastslå, at vi er på rette vej? E evaluering En beskrivelse, der indeholder en vurdering af, i hvilken grad målet er nået. Kunne vi løse problemet? Skal sagen afsluttes, eller skal vi fortsætte med nye mål og nye tiltag, herunder eventuelt hente ekstern hjælp? 8

10 SMTTE-modellen Status/sammenhæng/problemformulering Evaluering Mål Tegn Tiltag S status/sammenhæng/problemformulering: M mål: T- tiltag: T tegn: E evaluering: Evalueringstidspunkt: 9

11 III. Elev-iagttagelsesskema Vejledning 1. Baser vurderingen på elevens aktuelle adfærd. Tag kun elevens adfærd i de sidste måneder i betragtning. 2. Sammelign eleven med almindelige børn på samme alderstrin. Sammenligningsgrundlaget skal være et normalt barn i en normal klassesituation. 3. Baser vurderingen på dine egne erfaringer med eleven. Tag kun dine egne indtryk i betragtning. Undlad så vidt muligt at tage hensyn til andres indtryk og udtalelser. 4. Undgå fortolkninger af ubeviste motiver eller følelser. Vurder så vidt muligt kun, hvad du selv klart har iagttaget. Forsøg ikke at fortolke, hvad eleven måske tænker eller føler. Iagttagelse af problematisk adfærd Eleven. aldrig af og til ofte - siger, at læreren ikke hjælper nok (dvs. ikke vil vise, hvordan eleven skal gøre, eller ikke vil svare på elevens spørgsmål) - giver irrelevante svar - bryder fælles regler for god opførsel i klassen (smider for eksempel med tingene, overtegner pulte og bøger med mere) - afbryder, når læreren eller andre taler - bliver hurtigt uopmærksom, når læreren forklarer noget - ser sig om for at finde ud af, hvordan andre gør, før han/hun begynder (for eksempel når læreren giver en besked) - har vanskeligt ved at forstå en kollektiv besked - har vanskeligt ved at skifte fra en opgave til en anden, når det kræves (har for eksempel svært ved at begynde på noget nyt, bliver let ophidset eller forvirret osv.) - klager over, at læreren aldrig lytter til eleven (for eksempel at læreren hører andre først) - er langsom til at gøre sit arbejde færdigt (skal opmuntres og presses og bruger usædvanlig lang tid) Andre iagttagelser: 10

12 Eleven aldrig af og til ofte optræder udfordrende (vil ikke gøre, hvad han/hun bliver bedt om) må irettesættes af læreren på grund af sin adfærd i klassen generer, forstyrrer, skubber, piner eller driller klassekammerater bliver generet, forstyrret, skubbet eller drillet af klassekammerater bliver klart bragt ud af balance over negativ kritik (bliver ophidset, græder osv.) drages hurtigt med, når andre snakker eller larmer (holder op med at arbejde for at lytte eller være med i det, der foregår) Andre iagttagelser: Eleven aldrig af og til ofte taler respektløst til læreren (skælder læreren ud) forklejner eller kommer med nedsættende bemærkninger om det emne, der undervises i fortæller overdrevne eller urigtige historie er hurtig til at erklære, at opgaven er for svær Andre iagttagelser: 11

13 Eleven aldrig af og til ofte haster så meget gennem sit arbejde, at han/hun derved laver unødvendige fejl vil gerne være i nærheden af læreren (hænge op ad og røre ved læreren, sidde eller stå ved siden af læreren) søger aldrig kontakt til læreren klager over ondt i maven Andre iagttagelser: Iagttagelse af uproblematisk adfærd Hvad fungerer godt? Eksempler på konstruktiv og uproblematisk adfærd: 12

14 Bilag 3: Individuel handleplan Navn: Skole: Klasselærer: Skolepsykolog: Fødselsdato: Klasse: Problemformulering: Formål: Delmål: Indhold: Varighed: Andet: fra / til / Evalueringsdato: Konklusion: 13

15 Litteraturhenvisninger Mobning Er du med mod mobning, 42 veje til bedre trivsel, (findes på skolen), dcum. Skolens moppemappe, Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund m.fl. Mobning - skal ud af skolen, Københavns Lærerforening Sorg Når bånd brister, undervisningsmateriale til 3., 4. og 5. klasse, Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse. ADHD HVASKO pædagogik i hverdagen med børn med ADHD, Dorthe Holm, ADHD-foreningen. Das ADS-Trainingsbuch, D. Krowatschek u.a., AOL Verlag. Social træning Den gode cirkel et kursus i social træning for klasser, Carl Olav Hansen, Gram. Trin for trin 1, 2, 3 og 4, Cesel, Special-pædagogisk Forlag Udvikling Skolebarnet, Per og Ellen Schultz Jørgensen, Forlaget Politiken. 14

Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven

Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven Mål og handleplan for børn med e.v. Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven Indhold Side Indledning.. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Udkast til procedure for klagesager

Udkast til procedure for klagesager DOP 4 Personalekontoret Udkast til procedure for klagesager Generelt Skoleforeningen ønsker, at organisationen er præget af en tillidsfuld og respektfuld kommunikation til fremme for børnenes/elevernes,

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Konsultativ støtte til elever og skoler

Konsultativ støtte til elever og skoler Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Ringkøbing Skole. Special Center Vest Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.

Læs mere

Velkommen til Gullestrup Skole!

Velkommen til Gullestrup Skole! Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Bekymringsbørn HANDLEPLAN Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Hornbæk Skole august 2016

Hornbæk Skole august 2016 Hornbæk Skole august 2016 På Hornbæk Skole tolererer vi ikke mobning - fordi vi prioriterer et godt skolemiljø højt og - fordi trivsel er en forudsætning for udvikling og læring. Begrundelse: Trivsel er

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere