Mål og handleplan for elever med. med adfærdsproblemer i skolen. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. adfærdsproblemer i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og handleplan for elever med. med adfærdsproblemer i skolen. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. adfærdsproblemer i skolen"

Transkript

1 Mål og handleplan for elever med e.v. 0

2 Mål og handleplan for elever med adfærdsproblemer i skolen Indhold Side Indledning. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning og vejledning Fase III: PPR ydelser... 7 Bilag 1: SMTTE modellen. 8 Bilag 2: Elev-iagttagelsesskema.. 10 Bilag 3: IHP individuel handleplan.. 13 Litteraturhenvisninger. 14 1

3 Indledning I mål og handleplanen for elever med hhv. forstyrrende og problematisk adfærd fremstilles en faseinddelt fremgangsmåde for arbejdet med elever med adfærdsproblemer. Mål og handleplanen indebærer, at skolen i fase I selv udfører en række tiltag, der er nærmere beskrevet under Forebyggelse af konflikter, konflikthåndtering og SMTTE modellen (bilag 1). Hvis der den ønskede effekt ikke opnås ved disse tiltag, kan skolen iværksætte fase II Rådgivning og vejledning og fase III PPR ydelser ved at henvende sig til PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der herefter i samarbejde med skolen vil søge at afhjælpe adfærdsproblemerne. Ved akutte tilfælde kan PPR dog kontaktes straks. Værdigrundlag I arbejdet med børn og i særlig grad i arbejdet med børn med adfærdsproblemer er det vigtigt at gøre sig klart, ud fra hvilken holdning og hvilket grundsyn, der arbejdes. Grundsynet i mål og handleplanen er - at ethvert barn er noget særligt og har brug for særlig opmærksomhed - at ethvert barn har krav på anerkendelse - at ethvert barn er socialt og har potentiale til at indgå i et fællesskab - at ethvert barn handler ud fra egne mål, ønsker og behov - at ethvert barn handler ud fra egen virkelighedsopfattelse - at ethvert barn reagerer i forhold til det omgivende miljø. Synspunktet er, at ethvert barn reagerer i samspillet med andre kammerater, lærere og forældre og at det ikke behøver at være barnet alene, der skaber problemerne. Afgrænsning Mål og handleplanen afgrænser elever med adfærdsproblemer således: 1. Elever med forstyrrende og problematisk adfærd, som søges løst skoleinternt. Det gælder elever som - er urolige - ikke fungerer i det sociale samspil - forstyrrer undervisningen - ikke respekterer skolens normer - er introverte (den stille elev). 2. Elever med massive adfærdsproblemer, som søges løst i samarbejde med PPR. Det gælder elever som - som er truet i den almene udvikling - i høj grad belaster læringsmiljøet. 2

4 Fase I. Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering For at forebygge og løse konflikter blandt elever i skolen beskrives i det følgende, på hvilken måde enkeltpersoner og grupper af personer kan agere for at forebygge konflikter og gribe konfliktløsende ind. Læreren Klassenlærerrådet / årgangsledere Lederen Forældrene Eleverne 1. Læreren Din opmærksomhed og indgriben er af afgørende betydning for at forebygge konflikter og sikre trivsel i klassen. Et godt kendskab til eleverne og deres hjemlige miljø kan være en væsentlig forudsætning for at kunne forstå en elevs reaktionsmønster. Vigtigt er det også, at du ser dig selv som en person, der ved en indsats gør en positiv forskel med hensyn til at sikre et godt trivsels- og læringsmiljø. Det er ligeledes vigtigt, at du reflekterer over egen indsats, hvilket vil sige, at du overvejer, om den måde du agerer og reagerer på influerer på elevernes reaktionsmønstre. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at forholde dig selvkritisk og analytisk i forhold til din rolle: Kan jeg beskrive de situationer, hvor problemerne opstår? Er der overensstemmelse mellem det jeg siger, og det jeg gør? Forholder jeg mig velovervejet i kritiske situationer? Er jeg opmærksom på hver enkelt elev? Favoriserer jeg bestemte elever? Er jeg konsekvent og loyal i forhold til aftaler? Truer jeg med noget, eller lover jeg noget, som ikke kan gennemføres? Agerer jeg forebyggende i forhold til konflikter, der er under udvikling? Har jeg planlagt mine forløb med eleverne, så der er taget højde for afveksling og differentiering? Er jeg konfliktsky? Har jeg i en samtale med eleven og eventuelt med forældrene drøftet opståede problemer? Er min adfærd tydelig og entydig? 2. Klasselærerrådet / årgangslederen I har et fælles ansvar for at forebygge og løse konflikter. Klasselærer og årgangslederen er nøglepersoner med hensyn til at koordinere den fælles indsats. For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats er det af stor betydning, at I sammen erkender og beskriver de opståede problemer for derefter at afklare, hvordan der skal handles, jvf. SMTTE-modellen (bilag 1) og eleviagttagelsesskemaet (bilag 2) for elever med adfærdsproblemer. Som en del af denne proces er det 3

5 vigtigt at inddrage klassens elever individuelt og kollektivt for at få et billede af, hvordan de oplever trivsel og eventuelle trivselsproblemer. Alt dette som en forudsætning for at kunne sætte målrettet ind og eventuelt udfærdige regelsæt for klassen samt aftale opfølgning og andre sanktioner. Som led i en sådan strategi bør der indgå overvejelser om, hvordan en god forældrekontakt sikres. Følgende spørgsmål kan være med til, at I forholder jer selvkritiske og analytiske som klasselærerråd / årgangsleder i forhold til jeres rolle: Har vi drøftet vore holdninger til den respektive problematik? Er vore holdninger ensartede? Arbejder vi efter ensartede regler og sanktioner? Har vi udviklet en handleplan for den enkelte elev? Følger vi handleplanen for den enkelte elev? 3. Lederen Dit nærvær og din parathed til at involvere dig i konfliktløsning er ret afgørende for, om det i skolen lykkes at forebygge og løse konflikter. Det er dog ikke ensbetydende med, at du kan og skal løse alle problemer. Men din overordnede og direkte indsats er afgørende for, om man får skabt nogle rammebetingelser, der er med til at befordre trivsel og en god måde at håndtere konflikter på. Det betyder, at du skal være med til at etablere en skolekultur og et værdigrundlag, der gør, at forældre, elever og medarbejdere har en fælles forståelse af, hvad god omgangsform og tone er. Din opgave er at tilrettelægge procedurer for håndtering af konflikter samt at vejlede lærerne i deres forebyggende og konfliktløsende arbejde. Du skal inddrages i de vanskeligere tilfælde, og her er det af stor betydning, at din indsats og reaktion er tilpasset den konkrete situation og forløbet. Følgende spørgsmål kan være med til, at du forholder dig selvkritisk og analytisk i forhold til din rolle: Har vi et formuleret værdigrundlag? Har vi en fast procedure? Er medarbejderne informeret om denne? Bliver proceduren brugt? Er jeg opmærksom på konflikter i medarbejdergruppen? Går jeg aktivt ind i løsningen af konflikter i medarbejdergruppen? Følger jeg arbejdet i de enkelte klasser bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning? 4. Forældrene Forældrene ønsker, at det skal gå deres børn godt i skolen, og de er derfor også interesserede i, at livet i skolen bærer præg af trivsel og gode omgangsformer, der giver gode læringsbetingelser for den enkelte elev. Forældrene udgør en resurse, der kan aktiveres i et samspil med skolen. Når skolen har et afklaret og eventuelt nedfældet værdigrundlag og et udviklende læringsmiljø, kan der også lettere trækkes på en forældreresurse, der understøtter en skoles mulighed for at løse denne opgave. 4

6 Det er for eksempel af betydning, at forældrene sørger for og er bevidste om, at barnet har lært at respektere almindelige omgangsformer og regler at barnet har lavet sine lektier og har medbragt bøger og hæfter at barnet kan acceptere forskellige meninger at barnet har lært både at lytte og at tale at barnet medbringer en sund madpakke samt drikkevarer at barnet er veludhvilet og har fået morgenmad hjemmefra. Det kan desuden være afgørende, at forældrene inddrages rettidigt i løsningen af konflikter, og at de bliver medspillere og aktører i det forebyggende arbejde, som skolen iværksætter for at skabe et godt trivsels- og læringsmiljø. 5. Eleven Det er vigtigt, at eleverne kender gældende omgangsformer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at disse udarbejdes sammen med eleverne, at de er enkle, og at de er så relativt få, at de kan huskes og overholdes. Eleven skal så vidt muligt inddrages i konfliktløsninger (bilag 1 og 2: SMTTE-modellen og eleviagttagelsesskemaet). 5

7 Fase II. Rådgivning og vejledning I fase II inddrages PPR med henblik på rådgivning og vejledning omkring adfærdsproblemerne. Det forudsættes normalt, at skolen har udført de tiltag, der fremgår af fase I om forebyggelse af konflikter, konflikthåndtering og SMTTE modellen. I henvendelsen til PPR kan følgende inddrages som rådgivningsgrundlag: - en beskrivelse af, hvad der tidligere er gjort for at afhjælpe problemerne - en beskrivelse af elevens problematik og muligheder (iagttagelsesskema) - en handleplan indeholdende mål- og delmålsbeskrivelser for elevens videre udvikling. PPR kan i samråd med skolen fremkomme med for eksempel følgende: - en plan for hhv. observation og samtale med henblik på en analyse af problemet - en vurdering med foranstaltningsforslag - rådgivning og vejledning til skolen - rådgivning og vejledning til forældrene - opfølgning. Foranstaltningsmuligheder i skolen kan for eksempel være - elevkontrakt med løbende evalueringsmøder - klassekursus Social træning i hele klasser - forløb med Trin for trin - reduceret skema - struktureret forældresamarbejde. Foranstaltningsmuligheder kan for eksempel være henvisning til - terapi/gruppeterapi - læge/speciallæge - psykolog/psykiater - Sundhedstjenesten - Fachklinik für Kinder- und Jugendpsychiatrie. - Waagemut (seksuelt misbrug) - Jugendamt. 6

8 Fase III. PPR ydelser I fase III indstilles den elev, der har massive adfærdsproblemer og som er truet i sin udvikling og i høj grad belaster læringsmiljøet, til en skolepsykologisk vurdering via et indstillingsskema, som kan findes under IDA, PPR. Skemaet udfyldes med alle relevante oplysninger, herunder det faglige standpunkt, adfærden i skolen samt hjemlige forhold. Som bilag vedlægges tidligere tiltag fra fase I (forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering) samt eksterne rapporter fra andre institutioner som for eksempel Fachklinik og Sundhedstjenesten (med forældrenes tilladelse). Skemaet underskrives af skolelederen og sendes med brevpost til PPR. Der gøres opmærksom på, at forældrene har aktindsigt. På grundlag af indstillingen foretager PPR en skolepsykologisk vurdering med en konklusion, der normalt omfatter a. Diagnosticering Diagnosticeringen bygger på indirekte beskrivelser, test, observation og samtaler samt overvejelser vedrørende den kontekst, eleven indgår i. PPR udarbejder en skriftlig rapport, hvori elevens vanskeligheder beskrives, og der fastlægges i fællesskab med skolen en konklusion om det videre forløb. Konklusionen forelægges forældrene til drøftelse b. Individuel handleplan PPR udarbejder herefter i samarbejde med skolen en individuel handleplan (IHP bilag 3), der mindst skal indeholde - formål - delmål - indhold - tidsramme - evaluering. Handleplanen kan indholdsmæssigt omfatte forhold som socialt samspil, opstilling af regler, henvisning til psykolog, terapi, Fachklinik, Jugendamt, og fritidsordninger. Af den individuelle handleplan bør fremgå, hvilke krav der stilles til elev, lærer, skole, PPR og forældre, og der skal fastlægges et tidspunkt, hvor et evalueringsmøde med alle implicerede parter kan afholdes. c. PPR øvrige opgaver PPR kan inddrages som tovholder/kontaktperson og som part i et tværfagligt samarbejde i forhold til andre institutioner som for eksempel Sundhedstjenesten, Jugendamt, Fachklinik, psykologer/terapeuter, fritidshjem, specielle institutioner som ZKE, Villa Paletti, Kleinstheime, efterskoler og PPR i Danmark. 7

9 Bilag 1 SMTTE modellen For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats over for elever med hhv. problematisk og forstyrrende adfærd er et afgørende grundlag for at kunne handle, at de opstående problemer erkendes og beskrives. S status/sammenhæng/problemformulering En nøgtern og kortfattet beskrivelse af problemet og de sammenhænge, hvori problemet optræder for eksempel hvis en elev har en hhv. problematisk og forstyrrende adfærd. En nærmere drøftelse forudsætter en beskrivelse af problemet, herunder for eksempel elevens hjemmemiljø og væremåde i andre sammenhænge og situationer. Der skabes klarhed over, om de lærere, der underviser eleven, oplever samme problemadfærd, og i givet fald i hvilke situationer. Den enkelte lærer eller klassens lærere udarbejder en problemformulering ud fra eleviagttagelsesskemaet. M mål En beskrivelse af en konkret fremtidig tilstand, som ønskes opnået. Hvad skal være opnået af forandringer, for at målet for vor indsats er lykkedes? T tiltag Tiltag er en handleplan, hvor punkt for punkt beskrives, hvem der gør hvad for at nå det ønskede mål. Der udarbejdes altså en beskrivelse af, hvad de implicerede parter skal foretage sig (for eksempel lærerne, lederen og forældrene). Derudover aftales et evalueringstidspunkt. T tegn Tegn er en beskrivelse af, hvad man skal holde øje med for at se, om man nærmer sig målet. Tegn kan også beskrives som forskellige succeskriterier. Hvilke forandringer skal vi iagttage, for at vi kan fastslå, at vi er på rette vej? E evaluering En beskrivelse, der indeholder en vurdering af, i hvilken grad målet er nået. Kunne vi løse problemet? Skal sagen afsluttes, eller skal vi fortsætte med nye mål og nye tiltag, herunder eventuelt hente ekstern hjælp? 8

10 SMTTE-modellen Status/sammenhæng/problemformulering Evaluering Mål Tegn Tiltag S status/sammenhæng/problemformulering: M mål: T- tiltag: T tegn: E evaluering: Evalueringstidspunkt: 9

11 III. Elev-iagttagelsesskema Vejledning 1. Baser vurderingen på elevens aktuelle adfærd. Tag kun elevens adfærd i de sidste måneder i betragtning. 2. Sammelign eleven med almindelige børn på samme alderstrin. Sammenligningsgrundlaget skal være et normalt barn i en normal klassesituation. 3. Baser vurderingen på dine egne erfaringer med eleven. Tag kun dine egne indtryk i betragtning. Undlad så vidt muligt at tage hensyn til andres indtryk og udtalelser. 4. Undgå fortolkninger af ubeviste motiver eller følelser. Vurder så vidt muligt kun, hvad du selv klart har iagttaget. Forsøg ikke at fortolke, hvad eleven måske tænker eller føler. Iagttagelse af problematisk adfærd Eleven. aldrig af og til ofte - siger, at læreren ikke hjælper nok (dvs. ikke vil vise, hvordan eleven skal gøre, eller ikke vil svare på elevens spørgsmål) - giver irrelevante svar - bryder fælles regler for god opførsel i klassen (smider for eksempel med tingene, overtegner pulte og bøger med mere) - afbryder, når læreren eller andre taler - bliver hurtigt uopmærksom, når læreren forklarer noget - ser sig om for at finde ud af, hvordan andre gør, før han/hun begynder (for eksempel når læreren giver en besked) - har vanskeligt ved at forstå en kollektiv besked - har vanskeligt ved at skifte fra en opgave til en anden, når det kræves (har for eksempel svært ved at begynde på noget nyt, bliver let ophidset eller forvirret osv.) - klager over, at læreren aldrig lytter til eleven (for eksempel at læreren hører andre først) - er langsom til at gøre sit arbejde færdigt (skal opmuntres og presses og bruger usædvanlig lang tid) Andre iagttagelser: 10

12 Eleven aldrig af og til ofte optræder udfordrende (vil ikke gøre, hvad han/hun bliver bedt om) må irettesættes af læreren på grund af sin adfærd i klassen generer, forstyrrer, skubber, piner eller driller klassekammerater bliver generet, forstyrret, skubbet eller drillet af klassekammerater bliver klart bragt ud af balance over negativ kritik (bliver ophidset, græder osv.) drages hurtigt med, når andre snakker eller larmer (holder op med at arbejde for at lytte eller være med i det, der foregår) Andre iagttagelser: Eleven aldrig af og til ofte taler respektløst til læreren (skælder læreren ud) forklejner eller kommer med nedsættende bemærkninger om det emne, der undervises i fortæller overdrevne eller urigtige historie er hurtig til at erklære, at opgaven er for svær Andre iagttagelser: 11

13 Eleven aldrig af og til ofte haster så meget gennem sit arbejde, at han/hun derved laver unødvendige fejl vil gerne være i nærheden af læreren (hænge op ad og røre ved læreren, sidde eller stå ved siden af læreren) søger aldrig kontakt til læreren klager over ondt i maven Andre iagttagelser: Iagttagelse af uproblematisk adfærd Hvad fungerer godt? Eksempler på konstruktiv og uproblematisk adfærd: 12

14 Bilag 3: Individuel handleplan Navn: Skole: Klasselærer: Skolepsykolog: Fødselsdato: Klasse: Problemformulering: Formål: Delmål: Indhold: Varighed: Andet: fra / til / Evalueringsdato: Konklusion: 13

15 Litteraturhenvisninger Mobning Er du med mod mobning, 42 veje til bedre trivsel, (findes på skolen), dcum. Skolens moppemappe, Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund m.fl. Mobning - skal ud af skolen, Københavns Lærerforening Sorg Når bånd brister, undervisningsmateriale til 3., 4. og 5. klasse, Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse. ADHD HVASKO pædagogik i hverdagen med børn med ADHD, Dorthe Holm, ADHD-foreningen. Das ADS-Trainingsbuch, D. Krowatschek u.a., AOL Verlag. Social træning Den gode cirkel et kursus i social træning for klasser, Carl Olav Hansen, Gram. Trin for trin 1, 2, 3 og 4, Cesel, Special-pædagogisk Forlag Udvikling Skolebarnet, Per og Ellen Schultz Jørgensen, Forlaget Politiken. 14

Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven

Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven Mål og handleplan for børn med e.v. Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven Indhold Side Indledning.. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe Tilsyn Anmeldt tilsyn 6-2-2013 SNild Midgaardsvej 20 Skibild 7400 Herning Leder: Kurt Østergaard Hansen Tilsynsførende: Else Hansen Dorthe Noesgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer

Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

9.x Aars Skole 2013/14

9.x Aars Skole 2013/14 9.x Aars Skole 2013/14 Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender (HST) Tlf: 99 66 88 05 E mail: hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Trivselslæseplan for 8. klasse

Trivselslæseplan for 8. klasse Trivselslæseplan for 8. klasse Ungdomskultur et spørgsmål om valg! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere