Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Centrets navn: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Centrets Hjemmeside adr.: Centerleder: Åbningstider: Aldersgruppe for centrets brugere sæt kun 1 kryds: Å-Center Syd Tømrervej Skjern aa-centersyd@rksk.dk Torben Pedersen Døgnet rundt hele året Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne x Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer centret: Børn og unge Mennesker med nedsat funktions evne x Mennesker med sociale problemer. 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Bostøtte Andet x x x Centrets ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat x Hjemkommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Bostøtte. Botilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Støttecenter. Madfællesskab. 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKSTEDET typer/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Å-Center Syd har 3 dagtilbud (Skjern Industri-Service, Me-Tri og Skovbrynet) og 3 bofællesskaber (Langagerparken, Engdraget og Tværgade) og vi giver bostøtte til personer, der bor i egen bolig i Skjern-Tarm området. I alt tilbud til ca. 180 brugere. Der henvises til Å-Center Syds hjemmeside. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter, social- og sundhedsassistenter/hjælpere, studerende, HK assistenter og teknisk servicemedarbejder. Å-Center Syd har ansættelser under særlige vilkår, herunder personer i job med lønstilskud, fleksjob og afklaringsforløb. 4

5 Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: x x x x Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen: Formål: jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af Å-Center Syds foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor: Connie Tilsted, Solveig Hasager Kirk, Lilian Graversen, Kirsten Høeg-Jensen, Anita Frydendahl, Dorthe Skovbo, Gitte Rahbech Inga Bjerg Daglig leder Skovbrynet, Engdraget og bostøtte Tarm Ingrid W. Sørensen Daglig leder Langagerparken og bostøtte Skjern Charlotte Svarrer Daglig leder Skjern Industri-Service og Me-Tri Torben Pedersen Centerleder Serviceloven Brugere, der bor og arbejder i Å-Center Syd, er i aldersgruppen fra 18 år. Det er tilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der er brugere med psykiske lidelser, alkohol- medicin- spil- købs- og madmisbrug. Å-Center Syd er en del af Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK). Kommunen har 3 styringsværktøjer. 1. Dialogbaseret aftalestyring (DBA) 5

6 2. Værdibaseret ledelse 3. Den Lærende Organisation (DLO) Vi arbejder ud fra disse 3 styringsværktøjer, hvor en præmisse også er det faktum, at vi har en politisk styret kommunal organisation. Der er udarbejdet politikker, retningslinier, vejledninger og kvalitetsstandarder for området. RKSK arbejder ud fra en BUM model (Bestiller Udfører-Modtager). Se Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside. Denne model indebærer, at vi modtager en funktionsudredning og en 141 bestilling på den enkelte bruger. Der udarbejdes en pædagogisk plan med mål og delmål, hvor der anvendes forskellige pædagogiske metoder: Neuropædagogik. Anerkendende kommunikation Struktureret pædagogik Adfærdsmodifikation Iagttagelser og observationer Tværprofessionelt samarbejde: Rådgivere, hjemmeplejen, læger, tandlæger, diverse speciallæger, VISO, virksomheder, uddannelsessteder, jobcentre og beskæftigelse. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende kommer, efter en grundig oplæring, til selvstændigt at udføre opgaver, sammen med brugerne. Der vil altid være mulighed for at kontakte fast personale. Me-Tri og Skovbrynets arbejdstider ligger mellem kl i hverdagene. Bostedernes arbejdstider ligger mellem kl alle ugens dage. Der kan forekomme afvigelser ved arrangementer, udflugter m.m. der ligger om aftenen/weekender. 6

7 Øvrige oplysninger: Logbogen er et aktivt arbejdsredskab. Det forventes, at logbogen er tilgængelig for praktikvejlederen for nuværende såvel som tidligere praktikperioder. 7

8 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulere en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige kompetence mål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Aktivitetshuset Skovbrynet 104, Det beskyttede værksted Me-Tri 103, Bostederne Langagerparken og Engdraget 83+85: Den studerende skal være aktiv i det planlagte pædagogiske og praktiske arbejde, for derigennem at indgå i, og bidrage til, tilrettelæggelsen og organiseringen af dette. Det prioriteres at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og brugergruppe. Den studerende skal forholde sig til det pædagogiske arbejde i gruppen, ved at være aktiv på vejledningsmøder, teammøder, afdelingsmøder og stormøder, samt se og arbejde med muligheder for udviklings- og forandringsprocesser. I denne forbindelse at forholde sig kritisk og undrende til det pædagogiske arbejde og samarbejdet i Å-Center Syd. Der arbejdes med de konkrete opstillede mål for praktikken. 8

9 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikstedets opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikken i Å-Center Syd: Se beskrivelse under arbejdsmetoder Se vores hjemmeside Se RKSK hjemmeside Se vores facebook side Se Servicelovens At være en del af samfundet og et politisk styret demokrati, vil til enhver tid fordre justeringer i den pædagogiske praksis. Det trives vi med. Vi arbejder med et positivt livssyn, og vil til stadighed prøve at udvikle nye og bedre tilbud, der tilpasses den enkelte brugers behov. Vi vil være et tilbud, der står for høj faglighed og udvikling for den enkelte. Vi tør gå nye veje. Vi skal ikke finde styrken vi har den. Vi priser forskellighed og individualitet, da vi ser det som styrker i arbejdet mod visionen Det gode Liv. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Se under karakteristik af brugergruppen og arbejdsmetoder. F.eks. Hvordan arbejder praktikstedet med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i Å-Center Syd og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? Å-Center Syds værdigrundlag: Vi 9

10 ER ORDENTLIGE Vi har åben ærlig og direkte dialog Vi vil respektere og acceptere hinandens forskellighed fagligt, socialt og personligt Vi er nærværende, giver omsorg og har brugerne i centrum Vi vægter anerkendelse, glæde og humor i hverdagen Det kan du stole på Vi ER NYSGERRIGE Vi er åbne og vender blikket udad Vi søger ny viden og udvikling Vi reflekterer og har fokus på etik Vi tænker kreativt Det er lærerigt Vi HANDLER Vi løser opgaverne med stor faglighed og kvalitet mod målet Det gode liv Vi giver og tager ansvar, og trives godt med frihed under ansvar. Vi lytter og giver medindflydelse Vi tænker og handler værdibaseret Det gør en forskel Værdigrundlaget betyder noget for vores dagligdag og anvendes aktivt. Det er værdier og etiske retningslinjer vi handler efter. Å-Center Syd har ikke et erklæret menneskesyn, vores værdier giver retningen. I 2013/14 vil vi arbejde med kultur og menneskesyn, som punkter vi har valgt at fokusere på og sat mål for i vores DBA. Den studerende kan, efter aftale, indgå i teamets kollegiale supervison. Her med henblik på at lære af egne og andres erfaringer, og udvikle metoder til at se sig selv som en del af den lærende organisation. Den studerende bliver mødt med en praksis, hvor det er en 10

11 naturlig del af fagligheden at kigge indad på egne forudsætninger som en del af redskaberne til løsning af opgaven. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder stedet med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Vi har et IT- Fagsystem som vi bruger til opsamling af observationer, dagbogsnotater, handleplaner og øvrige dokumenter, der vedrører den enkelte bruger. Den studerende forventes at kunne/ville indgå i et pædagogisk team med engagement og gå på mod. Den studerende vil modtage sparring i dette bl.a. gennem vejledning. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikstedet med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? Aktivitetshuset Skovbrynet, Beskyttet beskæftigelse Me-Tri, Bostederne Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Den studerende undervises i kommunens og stedets værdigrundlag, organisationsopbygning, etik og normer, konflikthåndtering, magtanvendelsesreglerne (omsorg kontra omsorgssvigt) og det, som er beskrevet under metoder. I vejledningstimerne vil der blive diskuteret forhold der relaterer sig til egen praksis og den pædagogiske arbejdsplads, ligesom den studerende indarbejder erfaringer og viden i praktikdokumentet. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens Vi tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov og ressourcer. Det er vigtigt, at være bekendt med de mål og delmål, som er aftalt, så der er fokus på udvikling og Det gode Liv for brugeren. 11

12 livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i Å-Center Syd med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? Dialogen er det grundlæggende i samspillet mellem deltagerne. Der holdes fokus på den anerkendende kommunikation. Konfliktsituationer søges løst i et samarbejde mellem brugere og medarbejdere. d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har praktikstedet, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Vi arbejder med de 3 P er (Privat, Professionel, Personlig). Vi lytter og giver medindflydelse. Vi tænker og handler værdibaseret. Vi følger stedets handleplan i forhold til tilfælde af vold og magtanvendelse. Å-Center Syd som praktiksted: Aktivitetshuset Skovbrynet: Vi forventer, at den studerende 12

13 Er der særlige forhold i Å-Center Syd, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: anvender sin viden og erfaring med relationsarbejde, er psykisk robust og fleksibel. Den studerende skal være imødekommende og udadvendt i mødet med brugere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Ligeledes omfatter arbejdet at kunne hjælpe med personlig hygiejne. Den studerende skal deltage aktivt på afdelingsmøder og stormøder, på lige vilkår med kollegaer, samt informere under punktet studerende. Derudover deltager den studerende i hverdagens aktiviteter med brugerne, samt i større arrangementer og diverse temadage og kurser. Vi forventer at den studerende kan tage initiativ til aktiviteter med brugerne. Vi forventer engagement i praktikperioden. Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Vi forventer, at den studerende anvender sin viden og erfaring med relationsarbejde, er psykisk robust og fleksibel. Den studerende skal være imødekommende og udadvendt i mødet med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt at være indstillet på at arbejde med beboere, som kan være udadreagerende. Ligeledes omfatter arbejdet at kunne hjælpe med personlig hygiejne. Den studerende skal deltage aktivt på personalemøder, på lige vilkår med kollegaer, informere under punktet studerende og deltage i den planlagte supervision i det team, som den studerende er tilknyttet. Deltage i hverdagens aktiviteter med 13

14 beboerne samt i større arrangementer og diverse temadage og kurser. Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdstid planlægges sammen med vejlederen. Arbejdstider se under punktet arbejdsforhold. Angivelse af relevant litteratur: Aktivitetshuset Skovbrynet: Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet; 2004 forefindes på Skovbrynet Artikler/tidsskrifter: findes på Skovbrynet Adgang til Oligos. Langagerparken og Engdraget: Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet; 2004; København: Borgen. Jørgen Buttenschøn: Sexologi 2001 Arne Nielsson: Viljen til sejr 2005 Adgang til Oligos Artikelmappe: findes på stederne. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Aktivitetshuset Skovbrynet og Me- Tri: Det er den studerendes ansvar at udarbejde dagsorden, skrive referat og møde forberedt til vejledningen. Udover vejledningen vil den studerende, sammen med de øvrige studerende og elever i Handicap og Psykiatri modtage fælles praktikundervisning i fastsatte relevante emner (program udleveres). Der gives ugentlig vejledning. Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Det er den studerendes ansvar at udarbejde dagsorden, skrive referat og møde forberedt til vejledningen. Udover vejledningen vil den studerende, 14

15 sammen med de øvrige studerende og elever i Handicap og Psykiatri modtage fælles praktikundervisning i fastsatte relevante emner (program udleveres). Der gives ugentlig vejledning. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan centret forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejlederen har den overordnede kontakt til uddannelsesinstitutionen. Vi praktiserer åben og ærlig kommunikation også med den studerende. Ved problemer inddrages den daglige leder og evt. Praktikunderviseren på VIA Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til Aktivitetshuset Skovbrynet og Me- Tri: Den studerende skal være aktiv i det planlagte pædagogiske og praktiske arbejde, for derigennem at indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af dette. Det prioriteres 15

16 tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og brugergruppe. Den studerende skal forholde sig til det pædagogiske arbejde i gruppen ved at være aktiv på vejledningsmøder, afdelingsmøder, teammøder og stormøder. Se og arbejde med muligheder for udviklings- og forandringsprocesser. I den forbindelse at forholde sig undrende til det pædagogiske arbejde og samarbejdet i Å-Center Syd. Den studerende deltager i handleplansmøder og efterfølgende implementering af 141. Der oprettes mål og delmål, som den studerende medvirker til at nå og evaluere på. Den studerende evaluerer på egen praksis og inddrager etiske holdninger. Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Den studerende skal aktivt bidrage i planlægningen og organiseringen af det praktiske og pædagogiske arbejde. Vi prioriterer at skabe en tryg hverdag for den enkelte beboer. Den studerende skal forholde sig til det pædagogiske arbejde i gruppen ved at være aktiv på vejledningsmøder, afdelingsmøder, teammøder og stormøder. Se og arbejde med muligheder for udviklings- og forandringsprocesser. I den forbindelse at forholde sig undrende til det pædagogiske arbejde og samarbejdet i Å-Center Syd. Den studerende deltager i handleplansmøder og efterfølgende implementering af 141. Der oprettes mål og delmål, som den studerende medvirker til at nå og evaluere på. Den studerende evaluerer på egen praksis og inddrager etiske holdninger. 16

17 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? Aktivitetshuset Skovbrynet og Me- Tri, Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Den studerende undervises i kommunens og stedets værdigrundlag, organisationsopbygning, etik, menneskesyn, konflikthåndtering og omsorg kontra omsorgssvigt. I vejledningstimerne vil der blive diskuteret egen praksis og den pædagogiske institution. Den studerende indarbejder erfaringer og viden i praktikdokumentet. Den pædagogiske praksis tilrettelægges ud fra gældende lovgivning, herunder kvalitetsstandarder og ydelsespakker. I arbejdet i botilbuddene vises respekt for, at det er beboernes private hjem. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte bruger og dennes ønsker. Vi arbejder på at integrere brugerne i samfundet. Vi arbejder ud fra værdibaseret ledelse, dialogbaseret aftalestyring (DBA) og den lærende organisation (DLO). Vi er bevidste om, at vi har en fælleskultur, men også plads til egenkultur på afdelingerne. Ledelsesteamet består af Centerlederen og tre daglige ledere (se hjemmesiden) Det kendetegner både det interne og eksterne samarbejde, at der er en åben, 17

18 institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? ærlig og direkte dialog. De eksterne samarbejdspartnere, som vi har beskrevet tidligere, ser vi som vigtige for udførelsen af det pædagogiske arbejde. Personalet er bevidste om, at vi er ligeværdige, men ikke ligestillede med brugerne. Å-Center syd som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Aktivitetshuset Skovbrynet og Metri: Vi forventer, at den studerende anvender sin viden og erfaring med relationsarbejde, er psykisk robust og fleksibel. Den studerende skal være imødekommende og udadvendt i mødet med brugere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Ligeledes omfatter arbejdet at kunne hjælpe med personlig hygiejne. Den studerende skal deltage aktivt på afdelingsmøder og stormøder, på lige vilkår med kollegaer, samt informere under punktet studerende. Derudover deltager den studerende i hverdagens aktiviteter med brugerne, samt i større arrangementer og diverse temadage og kurser. Vi forventer at den studerende kan tage initiativ til aktiviteter med brugerne. Vi forventer engagement i praktikperioden. Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Vi forventer, at den studerende anvender sin viden og erfaring med relationsarbejde, er fysisk og psykisk robust og fleksibel. Den studerende skal være imødekommende og udadvendt i mødet med kollegaer og eksterne 18

19 samarbejdspartnere. Det er vigtigt at være indstillet på at arbejde med beboere, som kan være udadreagerende. Ligeledes omfatter arbejdet at kunne hjælpe med personlig hygiejne. Den studerende skal deltage aktivt på afdelingsmøder, teammøder og stormøder, på lige vilkår med kollegaer, informere under punktet studerende og deltage i den planlagte supervision i det team, som den studerende er tilknyttet. Deltage i hverdagens aktiviteter med beboerne samt i større arrangementer, diverse temadage og kurser. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende indgår i normeringen. Arbejdstider se under punktet arbejdsforhold. Angivelse af relevant litteratur: Aktivitetshuset Skovbrynet: Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet; 2004; Artikler forefindes på Skovbrynet Adgang til Oligos Langagerparken og Engdraget: Susanne Freltoft og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet; 2004; København; Borgen. Jørgen Buttenschøn: Sexologi 2001 Arne Nielsson: Viljen til sejr 2005 Adgang til Oligos Artikelmappe: findes på stedet. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Aktivitetshuset Skovbrynet og Me- Tri: Det er den studerendes ansvar at udarbejde dagsorden, skrive referat og 19

20 møde forberedt til vejledningen. Udover vejledningen vil den studerende, sammen med de øvrige studerende og elever i Handicap og Psykiatri modtage fælles praktikundervisning i fastsatte relevante emner (program udleveres). Der gives ugentlig vejledning. Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Det er den studerendes ansvar at udarbejde dagsorden, skrive referat og møde forberedt til vejledningen. Udover vejledningen vil den studerende, sammen med de øvrige studerende og elever i Handicap og Psykiatri modtage fælles praktikundervisning i fastsatte relevante emner (program udleveres). Der gives ugentlig vejledning. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejlederen har den overordnede kontakt til uddannelsesinstitutionen. Vi praktiserer åben og ærlig kommunikation også med den studerende. Ved problemer inddrages den daglige leder og evt. praktikunderviseren på VIA Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende 20

21 skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne x Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Aktivitetshuset Skovbrynet, Me-Tri, Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: 21

22 Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Den studerende skal, ud fra læste artikler og andet relevant litteratur, forholde sig til praksis i vejledningen og i hverdagen generelt. Skal på stormøder, teammøder og afdelingsmøder anvende sin teoretiske viden. Den studerende skal forholde sig til pædagogisk praksis vedr. den enkelte bruger. Den studerende deltager i handleplansmøder og efterfølgende implementering af mål og delmål. Den studerende medvirker til at mål og delmål opnås og evalueres. Den studerende evaluerer egen praksis og inddrager etiske holdninger. Egne metodiske færdigheder udnyttes til udarbejdelse af diverse iagttagelser og registreringer. Den studerende skal arbejde tværfagligt og forholde sig undrende og nysgerrig i samarbejdet og undervisningen. Endvidere arbejde bevidst med egen professionsidentitet og være bevidst om hvordan og hvornår der bidrages med egen faglighed. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og Aktivitetshuset Skovbrynet, Me-Tri, Langagerparken, Engdraget og bostøtte i Skjern og Tarm: Den studerende skal med udgangspunkt i brugerens ressourcer og hverdag, begrunde sin praksis fagligt og forholde sig undrende, nysgerrig og reflekterende til det pædagogiske arbejde, med udgangspunkt i praksis, teori og kendskab til brugeren og gruppen. Herunder arbejde med etik, omsorg, handleplaner og målsætning. 22