Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin/Dorthe Ulstrup/Lene Brandt

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes udbytte fagligt såvel som socialt ønsker Grønnebakken at opgradere medarbejderneskvalifikationer og kompetencer indenfor det IT/teknologiske område. IT er et oplagt medie for Grønnebakkens målgruppe af elever, da mediet i forvejen appellerer til størstedelen af elevernes evner og potentialer. IT vil kunne understøtte den faglige indlæring samt behovet for struktur, genkendelighed og forudsigelighed. For at kvalitetssikre har Grønnebakken fokus på evaluering af elevens udbytte af undervisningen både i det daglige og ved f.eks. revisitationen. Her inddrages både medarbejdere, forældre og ledelse. I de ældste trin har det vist sig meget givtigt at eleven selv også inddrages og er med i den fælles snak om elevens udviklingspotentiale og kompetenceområder. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Fra august 2013 er Grønnebakken et helheldstilbud i relation til de krav, rammer og mål udstukket af BUF. Som optakt til den nye organisering ønsker Grønnebakken at arbejdet munder ud i konkrete beskrivelser af fag og aktivitetsplaner der tydeligt gengiver mål, indhold, handlinger og evalueringer. Grønnebakken vil have fokus på social træning samt indføre krop og bevægelse dagligt i undervisningen. Grønnebakken ønsker fortsat at skolen er trindelt med fokus på tæt forpligtende samarbejde mellem professionerne og med fokus på et helhedsperspektiv med barnet i centrum. Grønnebakken har haft fokus på konfliktforebyggelse og medarbejderne har gennemgået konflikthåndteringskursus. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har fokus på teamudvikling og professionsforståelse i relation til lærer-pædagog samarbejdet. Da Grønnebakken fra august 2013 er et helhedstilbud,er det ønsket at udarbejde nye beskrivelser af forventninger og målsætninger i teamet og udvikle forståelsen af den pædagogiske tilgang med udgangspunkt i TEACHH pædagogikken. Grønnebakken ønsker at kompetenceudvikle i forhold til den kompenserende læseundervisning og øge kvalifikationerne omkring IT pædagogiske værktøjer, der kan understøtte læseudviklingen hos elever med særlige behov. Grønnebakkens indsats omkring design er et udtryk for at indsatsen er under udvikling. Spændende indsatser er på vej og bevidstheden er øget omkring at inddrage kreative processer. LOKALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har fokus på trivsel og arbejdsglæde i medarbejdergruppen. Alle har ytret ønske om at bidrage hertil og der er udarbejdet aftale om praktiske tiltag og handlinger. Der er også udarbejdet en trivselsrapport,der generelt viser medarbejdernes ønske om en mere synlig ledelse. Grønnebakken har fokus på samarbejdet mellem specialcentrene Grønnebakken og Taps. Ledelserne på Grønnebakken og Taps har gennem årene udarbejdet procedurer for overlevering af elever fra Grønnebakken til Taps. Sikre en god og tryg overgang fra det en skolemiljø til det andet.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Grønnebakkenhar i tidligere kvalitetsrapporter indgående skrevet om det vigtige arbejde omkring målsætning for elevens udbytte af undervisningen/elevens faglige såvel som personlige/sociale udvikling, den pædagogiske praksis, redskaber og metoder der anvendes og hvordan de anvendes og med hvilket resultat, og at ovenstående løbende justeres og tilpasses -hvorfor der henvises til disse rapporter. Herunder fremhæves de emner, der med fordel kan være genstand for fornyet opmærksomhed (markeret med 1-tal under spind). Undervisning/pædagogisk praksis - IT/teknologiske hjælpemidler Grønnebakken har udviklingspotentiale i forhold til at opgradere viden og kompetencer hos såvel medarbejdere som børn, hvad angår den pædagogiske/didaktiske anvendelse af it-medier i undervisningen/sfo. Teknologiske hjælpemidler, og it generelt, anvendes i undervisningen. Det er et stort ønske fra såvel medarbejdere som ledelse at opgradere dette, da netop dette medie dels generelt appellerer til målgruppens evner og potentialer, dels er der elever, der har behov for værktøjer, der fx i endnu højere grad end nu kan understøtte læseindlæring og lign. (i særlige tilfælde), dels og især kan itværktøjer understøtte den visualisering som hele målgruppen af børn har afgørende brug for i hverdagen. It-mediet er fleksibelt, kan undersøtte individuelle behov, give det enkelte barn mulighed for at være medtilrettelæggende af dagens program mv. Det er derfor drøftet (aftalt) i afdelingen, også understøttet af forvaltningen/skolechefen i forbindelse med sidste dialogsamtale, at der skal invisteres i it til alle elever på Grønnebakken finansieret af overskudsmidler. Den løbende evaluering Grønnebakken har stort fokus på evaluering af elevens udbytte af undervisningen og ikke mindst evaluering af skoletilbuddet som helhed -i det daglige såvel som fx ved revisitation. Målsætninger, indsatser og evalueringer af disse er indarbejdet som faste aktiviteter for medarbejder og ledelse hen voer skoleåret, som i høj grad også omfatter inddragelse af forældre. Det tætte skole-hjemsamarbejde er afgørende i forbindelse med dette arbejde -særligt fordi denne målgruppe af børn kan have

4 vanskeligheder ved at udtrykke egne behov, løsningsstrategier, se/forstå nye muligheder og ikke mindst mål for egen læring. Inddragelse af barnet er dog særdeles vigtigt i det daglige -særligt mhp. motivation for læring af nyt/ukendt stof eller kompetenceområder (som kan være en udfordring grundet rigiditet som følge af nedsat forestillingsevne). For de ældste børns vedkommende har flere af eleverne deltaget ved dele af skole-hjemsamtalen med succes. Flere af børnene kan have tydelige (rigide) skel/forestillinger mellem, hvad der hører henholdsvist skolen og hjemmet til, hvorfor en fælles snak og vurdering af barnets udvikling på såvel faglige som personlige/sociale kompetencerområder kan være fordrende i forhold til den fremadrettede indsats, når denne er hørt og drøftet med barnet også. Det kan i nogle tilfælde skabe den forståelse for barnet, at skole og hjem samarbejder tæt om barnets udvikling, hvorunder barnet har (tilbydes) stor indflydelse. Grønnebakken kan overveje, hvorvidt det er muligt og meningsfuldt for alle parter at inddrage yngre elever ved skole-hjemsamtaler også. Grønnebakken har en køreplan for de forskellelige evalueringsfora./tidspunkter. Man bør være opmærksom på eventuelt at tilpasse "årets gang" i relation til arbejdet med nye mødestrukturer og evalueringsbehov, når Grønnebakken overgår til at være helhedstilbud. Ud over den daglige status -fx i logbøger på skoleintra - foretager Grønnebakken løbende evaluering gennem skoleåret, fx i forbindelse med teammøder, halvårlige elevkonferencer med deltagelse af PPR (kun efterår), halvårlige elevplaner, halvårlige skole-hjemsamtaler samt alle de "ad hoc" møder (handleplans-, netværks-, statusmøder og lign. med eksterne samarbejdspartnere/forældre, der er et vigtigt led i indsatsen omkring barnets udvikling og læring. Mht. PPR 's deltagelse ved elevkonferencer, så er dette meget højt prioriteret og særdeles vigtigt, i det psykologen og Grønnebakken får vigtig, fælles viden og kendskab til både problemstillinger samt udviklingspotentialer, der har stor betydning for ikke bare revisitationen i efteråret, men også for det fælles arbejde (faglig sparring, netværkssmøder mv.), der måtte være behov for hen over skoleåret. For år tilbage var det muligt at psykologen deltog både i konferencer efterår og forår. Dette er reduceret til en gang årligt. Det er fortsat et meget stort ønske, at det igen kan blive muligt med dette vigtige samarbejde halvårligt, der letter orientering, sagsgange, faglig sparring mv. i det daglige.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse/gruppe ELEVERNE Antal elever elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog Elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage fravær p.g.a. sygdom eller lignende fravær med skolelederens tilladelse ulovligt fravær LÆRERKOMPETENCER Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget - 75,0% 75,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 90,9% 100,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 3,9 3,8 3,7 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 4,9 Antal elever pr. nyere computer/tablet 2,3 2,3 2,3 Planlagte timer 6615,0 7072,0 7927,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 92,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% 92,0% - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 91,0% - i udskolingen 0,0% 0,0% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,0% 38,3% 38,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr ,0 kr ,0 kr ,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Organisering/team, ledelse Fraaugust 2013 fungerer Specialcenter Grønnebakken som helhedstilbud i relation til de krav, rammer og mål fra specialsektionen/buf. Grønnebakken har derfor har haft stort fokus på dette udviklingsarbejde. Ud over de indsatser, der har været på ledelsesniveau og i specialregi under BUF har Grønnebakken internt arbejdet med procesarbejdet opdelt i flere faser. I efteråret blev arbejdet indledt i skolebestyrelsen og i pædagogisk råd med afklaring og forståelse af begrebet "helhed og helhedstilbud" -med undersøgelse af, hvilken betydning det har for Grønnebakken. Dette er efterfulgt af procesarbejde omkring bud, afklaring og beslutning om dels organisering af elever og medarbejdere, dagens opbygning og ikke mindst undersøgelse af relevant indhold i sammenhæng med dels lovkrav fra folkeskoleloven (fag/fælles Mål) samt undersøgelse af øvrige aktiviteter, som ønskes indeholdt i skoledagen. Arbejdet omkring afklaring og beskrivelse af tilbuddets indhold (fag, aktiviteter) er endnu ikke færdigt. Det ønskes, at arbejdet munder ud i konkrete beskrivelser samt ikke mindst at der forud for skoleåret/perioder udarbejdes fag-/aktivitetsplaner, der tydeligt gengiver mål, indhold, handlinger og evalueringer. Set i relation til Grønnebakkens målgruppe er det særligt relevant at indføre social træning samt krop/bevægelse, som en del af det pligtige tilbud, idet netop denne målgruppe har et særligt behov for at udvikle sociale kompetencer, da dette er en del af triaden af vanskeligheder, som børnene har. Den nedsatte forestillingsevne mht. at komme i tanke om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er lystbetonede, indebærer ofte, at børnene har en endsat indre drive til bl.a. bevægelse (gælder ikke alle, men en stor del af gruppen af børn). Kompenserende er det derfor relevant at indføre krop og bevægelse fx dagligt på skemaet, så både det og social træning indgår som en del af den strukturerede (og visualiserede) hverdag for børnene. Procesarbejdet omkring organisering har i foråret været påvirket af lockoutperioden, hvorfor halvdelen af personalegruppen ikke har haft mulighed for indflydelse. Arbejdet har derfor været sat på "stand by" i denne periode for at sikre, at den fælles indsats -også i et organisatorisk, kulturelt perspektiv blev sikret. Skoleleder-og afdelingslederskifte har endvidere btydning for procesarbejdet, hvorfor det må forventes, at udvilkingsarbejdet omkring organisering fortsætter/tilpasses, ligesom beskrivelser af indhold af fag og aktiviteter justeres og tilpasses også efter skolestart i det nye skoleår. Den nuværende team-og elevorganisering (den trindelte afdeling)er udviklet og beskrevet med retningslinjer, mål mv. og praktiseret gennem de sidste tre år og ønskes af medarbejdere såvel ledelse at være det fortsatte udgangspunkt også i helhedstilbuddet, i det der er tænkt et tæt, forpligtende samarbejde mellem professionerne samt ikke mindst er organisering af elever, beskrivelser af overleveringer fra trin til trin tænkt (og beskrevet) ud fra et helhedsperspektiv med barnet i centrum. Praksis bør fortsat gøres til genstand for løbende evaluering mhp. progression i helhedstænkningen. Ligeledeser det i dette skoleår påbegyndt arbejde omkring revurdering af ledelsens opgaver. Dette arbejde forventes genoptaget i et samarbejde i ledelsesteamet, når ny leder til Grønnebakken er ansat mhp. afklaring og ny ebvidsthed for personalegruppen omkring ledelsens daglgie arbejdsopgaver. Konfliktforebyggelse Grønnebakken har det sidste år haft indsats omkring konfliktforebyggelse. I den sammenhæng har alle medarbejdere gennemgået kursus v/de psyko-fysiske konsulenter (politiuddannende), der har formidlet teori om bl.a. konflikthåndtering og magtanvendelser i relation til straffeloven, folkeskoleloven samt praktisk kursus vedr. fastholdelse/frigørelse i særligt vanskelige situationer. Grønnebakken har endvidere været udvalgt til deltagelsei et nationalt netværkssamarbejde i forbindelse med udviklingsarbejde omkring konfliktog voldsforebyggelse i specialregi. Et arbejde, der eksemplarisk vil blive beskrevet til videre formidling i DK under BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet). Det er et stort ønske for Grønnebakken at arbejde med "psykologisk robusthed" i personalegruppen, hvorfor Grønnebakken ser meget frem til indsatsen under BUF i efteråret '13. IT Somnævnt i tidligere rapport har Grønnebakken indført smartboards, der anvendes i det daglige arbejde med eleverne suppleret af pc samt enkele ipads. Der er i personalegruppen (og ledelsen) formuleret behov for videreudvikling ikke bare af lærernes, men også pædagogernes kompetencer inden for pædagogisk/didaktisk anvendelse af it. Særligt Grønnebakkens målgruppe har stort behov for visualisering

7 og strukturering (af dagen såvel som indholdet i aktiviteter). Endvidere er det meget relevant at undersøge nye læringsformer med brug af it-medier, i det de særligt appellerer og tilgodeser elevernes behov. Dertil kommer, at mange af eleverne har et særligt kendskab/flair for it, hvorfor det er oplagt at anvende pc/ipad og lign. i langt højere grad mhp. dels at skabe struktur på dagen, dels inspirere til ny læring i fag og aktiviteter. Personalegruppen (og ledelse) har givet udtryk for at anvende overskud fra sidste års budget til investering i it til alle Grønnebakkens elever. Trivsel Grønnebakken arbejder dagligtintensivt med målgruppens trivsel og personlgie/sociale udvikling. dette arbejde er indgående beskrevet i tidligere rapport. Grønnebakkener siden sidste dialogsamtale omkring sidste kvalitetsrapport vejledt af konsulenter ved BUF vedr. udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdring. På baggrund af forespørgsel til BUF vedr. opgaven har Grønnebakken til opgave at udarbejde egen skabelon indeholdende efterfølgende handleplan, der skal lægges på hjemmeside. Da det opfordres til at lade sig inspirere/samarbejde med hovedskolen om dette følges der op snarest muligt på baggrund af foråets og sommerens ledelsesskifte. Målet er derfor, at der ved næste dialogsamtale er gennemført undervisningsmiljøvurdering for Grønnebakken.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Helhed - team- og professionssamarbejde Udover at der, som beskrevet i foregående afsnit om "Rammen for elevens udbytte af undervisningen" (organisering af helhedstilbud mv.), har Grønnebakken fortsat arbejdet med teamudvikling og teamledelse. En indsats og proces, der har været i særligt fokus gennem de sidste tre år. Processen har bl.a. bestået (består af) teamudviklingssamtaler, teamindsatser (fokus på udviklingsområder, målsætninger, handleplan mv.) samt på overordnet plan også været indsatser vedr. teamforståelse (fra teori til praksis), suppleret med temadag i specialregi/buf (Perform -værktøj mv.). Grønnebakken har endvidere i foråret haft fokus på lærer-pædagogsamarbejde i relation til helhedstænkning, professionsforståelse mv. -dette i et samarbejde med konsulent ved UC-Syd. Det er ønsket, at udviklingsarbejdet omkring teamsamarbejde samt arbejdet omkring professionsforståelse fortsætter i kommende skoleår. Det daglige praktiske, og til tider udfordrende, arbejde omkring eleverne nødvendiggør et tæt samarbejde i teams -samtidigt vises tegn på i kulturen, at teams er optaget/påvirket af det "nye, der er på vej" mht. helhedstilbud, hvilket kræver såvel struktur som støtte i teamledelsen. Grønnebakken har beskrivelser af fx den pædagogiske linje, teamsamarbejde, opgaver mv., men i relation til helhedstilbuddet er det oplagt at udarbejde tilpassede/nye beskrivelser af forventninger og målsætninger for teamets opgaver, den pædagogiske linje i helhedstilbuddet mv. Trods at den pædagogiske linje er kendt af alle, er der tydelige tegn fra såvel medarbejdere som ledelse på, at der er behov for at genoptage/udvikle forståelse af den pædagogiske tilgang (om Grønnebakkens pædagogiske arbejde henvises til tidligere kvalitetsrapporter, hvor dette tydeligt er beskrevet). Kort er der brug for en fælles opdatering/indføring i den strukturerede, pædagogiske tænkning med udgangspunkt i inspiration fra TEACCH-pædagogikken.

9 Læseindsatser Lærere såvel som pædagoger gør indsatser mhp. at understøtte hver enkelt barns læseindlæring og - udvikling, herunder sikrer overlevering af information og viden fra trin til trin (Grønnebakken er trinopdelt). Som udgangspunkt ligger elevernes faglige niveau i normalområdet/eller lige under. For enkelte elever er der dog brug for helt særlige indsatser. Foregående år har Grønnebakken haft særligt indsats vedr. kompetenceudvikling i forbindelse med viden om kompenserende læseundervisning. Der er fortsat brug for dels kompetenceudvikling, men i særdeleshed i forbindelse med at sikre, at de fornødre pædagogiske/it-værktøjer er tilgængelige for det enkelte barn i alle fag samt ikke mindst at bringe en langt større række af værktøjer, metoder og konkrete aktiviteter i anvendelse. Med ønsket om at investere i mere it-materiel vil alle elever med særlige behov i forbindelse med understøttelse af deres læseudvikling kunne imødekommes, men det bør samtidigt suppleres med yderligere kompetenceudvikling hos medarbejdere. Grønnebakken har egen testlærer, og det er aftalt, at denne tilbydes specifik kompetenceudvikling. Derudover bør det overvejes at satse på yderligere kompetenceudvikling hos især lærerne mht. at indhente generel viden om relevante programmer, der kan understøtte læseudviklingen hos elever med særlige behov. Design Den"lave" score (1-taller) på indsatsen design er udtryk for indsats under udvikling. Grønnebakken er på vej, og der er brug for at gøre mange flere forsøg og ikke mindst at målrette/beskrive indsatserne fremadrettet. Flere spændende initiativer er iværksat, i særdeles har det pædagogiske personale (pædagogerne) langt større bevidsthed og langt flere aktiviteter igangsat end tidligere. Det er oplagt at viderebringe disse erfaringer samt ikke mindst have fokus på kompetenceudvikling hos lærere, men også fortsat hos pædagogerne. Den største opdagelse er måske nok gennem de sidste par år, at de kreative processer/aktiviteter kan anvendes i forbindelse med den pædagogiske strategi for håndtering/at imødekomme det enkelte barns behov. Kreative aktiviteter kan være et relevant alternativ/værktøj i forbindelse med at tilbyde denne særlige målgruppe handlemuligheder -fx i forbindelse med udfyldelse af pausetid (der kan være rigtigt svært at forestille sig grundet manglende forestillings-/abstraktionsevne hos barnet),. Det kan endvidere anvendes i forbindelse med afledning og dermed som forebyggende handling/konfliktforebyggelse, hvilket er forsøgt blandt de særligt krævende (og til tider udadreagerende) elever. Og det kan selvfølgelig anvendes som konkret læringsaktivitet. Det sidste har for flere trin mundet ud i længere, kreative læringsforløb med fokus på designtænkning, proces og produkt. I forbindelse med produktfremstilling er dette dokumenteret vha. elevernes egne billed- /tekstproduktion samt ikke mindst for de yngstes vedkommende mundet ud i en konkret gallerifernisering med inviterede gæster (familier). Den frie, kreative, abstrakte procestænkning vil altid være en meget stor udfordring for Grønnebakkens målgruppe. Ikke bare teori,men også erfaring understøtter, at det er nødvendigt med klare, visualiserede rammer for barnets arbejde, tydelig visualisering af produkt/resultat (som forlæg) samt ikke mindst gennemgang og visualisering af processens dele, dette understøttet af guidning undervejs i processen. Når dette pædagogiske arbejde er opfyldt, viser der sig for en meget stor del af målgruppen, at de formår at formidle kreative og spændende udtryk -hvilket ikke bør være upåagtet, nok tværtimod, med tanke på at komme et skridt nærmere (blive endnu klogere på) det ellers autiske univers.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Trivsel og arbejdsglæde 10 8 Focus på konflikthåndtering (kursus, daglige indsatser, netværsksamarbejde) Samarbejde specialcentre Grønnebakken - Taps Lokale mål og tiltag Professions-/teamsamarbejde Specialcenter Grønnebakken - helhedstilbud Trivsel og arbejdsglæde Afdækning af ønsker og bidrag til arbejdsglæde og trivsel 2 2 Udarbejdelse af trivselsrapporter 2 2 Samarbejde med MED-udvalg/repr. mhp. handleplan 2 1 Udarbejdelse af konkrete tiltag Samarbejde specialcentre Grønnebakken - Taps Afholdelse af fælles pædagogisk møde 2 2 Afdækning af ønsker til samarbejde på medarbejderniveau 2 1 Afklaring af konkrete samarbejdsopgaver 2 1 Tilpasning af overleveringsprocedurer for elever Specialcenter Grønnebakken - helhedstilbud Afklaring af helhedsbegrebet/-forståelse 2 2 Afdækning af organisering 2 1 Afklaring af indhold af fag/aktiviteter 2 1 Afklaring af teamets/kontaktpersonernes/professionernes opgaver 2 1 Afklaring af ledelsesopgaver/fordeling i ledelsesteam 2 1 Professions-/teamsamarbejde Videreudvikling af teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger på trin 2 2 Opnå ny viden om lærer-/pædagogsamarbejdet, herunder professionsforståelse 2 1 Formulere forventninger til professionssamarbejdet i helhedstilbuddet 2 1 Praksisere samarbejdsopgaver/opgaveløsning på tværs af professioner i relation til helhedstilbuddets 2 1 formål, organisering og kerneopgave 0 0 Focus på konflikthåndtering (kursus, daglige indsatser, netværsksamarbejde) Gennemførelse af internt kursus for alle medarbejdere 2 2 Deltagelse i Netværk for specialskoler 2 2 Undersøgelse, afklaring og etablering af elektronisk registrering 2 1 Afklaring og optimering af den forebyggende indsats

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Helhedstilbud/professionssamarbejde Indsatserne vedr. helhedstilbud og professionssamarbejde er to af flere betydningsfulde indsatser gennem året. Da netop indsatser vedr. organisering mv. omkring helhedstilbud samt indsats omkring professionssamarbejde er i direkte sammenhæng med specialsektionens (BUF's) mål herfor, henvises til afsnittene vedr. "Rapport -rammen for elevernes udbytte af undervisningen -organisering og ledelse" samt "Rapport kommunale mål - vedr. helhed", hvor disse er beskrevet. Trivsel og arbejdsglæde Som indledning på skoleåret blev der i den samlede afdeling sat fokus på trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i arbejdspladsens og den enkeltes (medarbejders/leders) ønsker og bidrag hertil blev dette beskrevet og visualiseret, herunder med angivelse af ønsker og hensigter for praktiske aktiviteter/handlinger. Generelt vises der tegn på, at alle ønsker høj grad af arbejdsglæde og alle ytrer hensigter om at bidrage hertil. Ønskerne og hensigterne (handlinger) er dog vidt forskellige lige fra stilet til det enkelte team, mellem kollegaer og nogle igen er rettet mod den samlede afdeling. Efterfølgende blev der udarbejdet trivselsrapport. Et betydningfuldt tiltag for såvel medarbejdere som Grønnebakkens ledelsesteam har været et fælles løft, hvor den samlede ledelse på matriklen øger synligheden af tilstedeværende ledelse i de situationer, hvor Grønnebakkens ledelsesteam ikke kan være til stede. Da der har været skoleleder- og specialcenterlederskift er det oplagt at genoptage generel drøftelse af den fremadrettede arbejds-, ansvars- og rollefordeling i forbindelse med effektuering af helhedstilbuddet, således at både ledelsens og medarbejdernes behov og ønsker forventningsafstemmes på ny og i den tilpassede kontekst. Der er udarbejdet handlingsplan på baggrund af trivselsrapporten, der af det nye ledelsesteam og Grønnebakkens repræsentanter tilrettes/effektueres i forhold til den målrettede indsats. Samarbejde - specialcentre Grønnebakken - Taps Ledelserne på Grønnebakken og Taps har gennem årene udarbejdet procedurer for overlevering af elever fra Grønnebakken til Taps. Disse er hvert år tilrettet på baggrund af erfaringer og behov. Det er Grønnebakkens opfattelse, at disse sikrer en god og tryg overgang fra det en skolemiljø til det andet. På den baggrund er der udarbejdet emneområder, som de to specialcentre kan samarbejde om. Det er Grønnebakkens opfattelse at den pædagogiske linje for hver af de to specialcentre er lagt, hvor kerneopgaven i samarbejdet beror sig særligt på en effektiv og tryg overlevering af elever. Der har derudover været afholdt fælles pædagogisk møde for alle medarbejdere, hvor forskellige ønsker/hensigter viser forskellige tegn på, hvor omfangsrigt et eventuelt yderligere samarbejde kan/skal være. Konflikthåndtering Vores elevgruppe kan udvise udadreagerende adfærd i konfliktsituationer, dette kan ytre sig i såvel verbalt, som fysisk. I det daglige arbejde, forsøger vi at minimere situationer, som kan udløse konflikter, men er også bevidste om, at der kan opstå situationer, som kræver at personalet må gribe verbalt, eller fysisk ind, for at undgå farlige situationer. Der er udarbejdet en stor landsdækkende undersøgelse i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik Herning og Psykologisk Institut, Københavns Universitet. Over halvdelen af lærerne og pædagogerne, der arbejder på en specialskole, er hvert år udsat for trusler om vold på deres arbejde. Mere end 75 % oplever hvert år verbale trusler. Samtidig har godt 75 % af lærerne og pædagogerne inden for det sidste år oplevet at blive udsat for vold. Som nævnt i tidligere rapporter på Grønnebakken arbejder vi dagligt med konflikthåndtering. Dette hargivet anledning til, at vi har ansøgt og er blevet udtaget til et landsdækkende projekt, arrangeret af Branche-arbejdsmiljørådene (Arbejdsmiljøsekretariatet Socialt Udviklingscenter SUS).I projektet, hvor der var overvældende interesse for at deltage, blev der udvalgt 10 specialskoler. Vi fik mange gode ideer, til det videre arbejde. Bl.a. anvendelse af elektronisk registrering. Dette område skal der arbejdes med i det kommende skoleår. For Grønnebakken var målet at bidrage med de erfaringer, som vi har gjort gennem årene, samt at få kendskab til andre metoder i og med arbejdet omkring konflikthåndtering. Deltagelse i ovennævnte netværk har resulteret i en rapport, som kan læses på,

12 Grønnebakkens arbejdsmiljøudvalg har i det forgangene skoleår indledt drøftelser omkring anvendelse og implementering af "nærved ulykker". Da der kun har været tale om indledende drøftelser, skal dette arbejde forsætte i det kommende skoleår.