Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin/Dorthe Ulstrup/Lene Brandt

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes udbytte fagligt såvel som socialt ønsker Grønnebakken at opgradere medarbejderneskvalifikationer og kompetencer indenfor det IT/teknologiske område. IT er et oplagt medie for Grønnebakkens målgruppe af elever, da mediet i forvejen appellerer til størstedelen af elevernes evner og potentialer. IT vil kunne understøtte den faglige indlæring samt behovet for struktur, genkendelighed og forudsigelighed. For at kvalitetssikre har Grønnebakken fokus på evaluering af elevens udbytte af undervisningen både i det daglige og ved f.eks. revisitationen. Her inddrages både medarbejdere, forældre og ledelse. I de ældste trin har det vist sig meget givtigt at eleven selv også inddrages og er med i den fælles snak om elevens udviklingspotentiale og kompetenceområder. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Fra august 2013 er Grønnebakken et helheldstilbud i relation til de krav, rammer og mål udstukket af BUF. Som optakt til den nye organisering ønsker Grønnebakken at arbejdet munder ud i konkrete beskrivelser af fag og aktivitetsplaner der tydeligt gengiver mål, indhold, handlinger og evalueringer. Grønnebakken vil have fokus på social træning samt indføre krop og bevægelse dagligt i undervisningen. Grønnebakken ønsker fortsat at skolen er trindelt med fokus på tæt forpligtende samarbejde mellem professionerne og med fokus på et helhedsperspektiv med barnet i centrum. Grønnebakken har haft fokus på konfliktforebyggelse og medarbejderne har gennemgået konflikthåndteringskursus. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har fokus på teamudvikling og professionsforståelse i relation til lærer-pædagog samarbejdet. Da Grønnebakken fra august 2013 er et helhedstilbud,er det ønsket at udarbejde nye beskrivelser af forventninger og målsætninger i teamet og udvikle forståelsen af den pædagogiske tilgang med udgangspunkt i TEACHH pædagogikken. Grønnebakken ønsker at kompetenceudvikle i forhold til den kompenserende læseundervisning og øge kvalifikationerne omkring IT pædagogiske værktøjer, der kan understøtte læseudviklingen hos elever med særlige behov. Grønnebakkens indsats omkring design er et udtryk for at indsatsen er under udvikling. Spændende indsatser er på vej og bevidstheden er øget omkring at inddrage kreative processer. LOKALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har fokus på trivsel og arbejdsglæde i medarbejdergruppen. Alle har ytret ønske om at bidrage hertil og der er udarbejdet aftale om praktiske tiltag og handlinger. Der er også udarbejdet en trivselsrapport,der generelt viser medarbejdernes ønske om en mere synlig ledelse. Grønnebakken har fokus på samarbejdet mellem specialcentrene Grønnebakken og Taps. Ledelserne på Grønnebakken og Taps har gennem årene udarbejdet procedurer for overlevering af elever fra Grønnebakken til Taps. Sikre en god og tryg overgang fra det en skolemiljø til det andet.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Grønnebakkenhar i tidligere kvalitetsrapporter indgående skrevet om det vigtige arbejde omkring målsætning for elevens udbytte af undervisningen/elevens faglige såvel som personlige/sociale udvikling, den pædagogiske praksis, redskaber og metoder der anvendes og hvordan de anvendes og med hvilket resultat, og at ovenstående løbende justeres og tilpasses -hvorfor der henvises til disse rapporter. Herunder fremhæves de emner, der med fordel kan være genstand for fornyet opmærksomhed (markeret med 1-tal under spind). Undervisning/pædagogisk praksis - IT/teknologiske hjælpemidler Grønnebakken har udviklingspotentiale i forhold til at opgradere viden og kompetencer hos såvel medarbejdere som børn, hvad angår den pædagogiske/didaktiske anvendelse af it-medier i undervisningen/sfo. Teknologiske hjælpemidler, og it generelt, anvendes i undervisningen. Det er et stort ønske fra såvel medarbejdere som ledelse at opgradere dette, da netop dette medie dels generelt appellerer til målgruppens evner og potentialer, dels er der elever, der har behov for værktøjer, der fx i endnu højere grad end nu kan understøtte læseindlæring og lign. (i særlige tilfælde), dels og især kan itværktøjer understøtte den visualisering som hele målgruppen af børn har afgørende brug for i hverdagen. It-mediet er fleksibelt, kan undersøtte individuelle behov, give det enkelte barn mulighed for at være medtilrettelæggende af dagens program mv. Det er derfor drøftet (aftalt) i afdelingen, også understøttet af forvaltningen/skolechefen i forbindelse med sidste dialogsamtale, at der skal invisteres i it til alle elever på Grønnebakken finansieret af overskudsmidler. Den løbende evaluering Grønnebakken har stort fokus på evaluering af elevens udbytte af undervisningen og ikke mindst evaluering af skoletilbuddet som helhed -i det daglige såvel som fx ved revisitation. Målsætninger, indsatser og evalueringer af disse er indarbejdet som faste aktiviteter for medarbejder og ledelse hen voer skoleåret, som i høj grad også omfatter inddragelse af forældre. Det tætte skole-hjemsamarbejde er afgørende i forbindelse med dette arbejde -særligt fordi denne målgruppe af børn kan have

4 vanskeligheder ved at udtrykke egne behov, løsningsstrategier, se/forstå nye muligheder og ikke mindst mål for egen læring. Inddragelse af barnet er dog særdeles vigtigt i det daglige -særligt mhp. motivation for læring af nyt/ukendt stof eller kompetenceområder (som kan være en udfordring grundet rigiditet som følge af nedsat forestillingsevne). For de ældste børns vedkommende har flere af eleverne deltaget ved dele af skole-hjemsamtalen med succes. Flere af børnene kan have tydelige (rigide) skel/forestillinger mellem, hvad der hører henholdsvist skolen og hjemmet til, hvorfor en fælles snak og vurdering af barnets udvikling på såvel faglige som personlige/sociale kompetencerområder kan være fordrende i forhold til den fremadrettede indsats, når denne er hørt og drøftet med barnet også. Det kan i nogle tilfælde skabe den forståelse for barnet, at skole og hjem samarbejder tæt om barnets udvikling, hvorunder barnet har (tilbydes) stor indflydelse. Grønnebakken kan overveje, hvorvidt det er muligt og meningsfuldt for alle parter at inddrage yngre elever ved skole-hjemsamtaler også. Grønnebakken har en køreplan for de forskellelige evalueringsfora./tidspunkter. Man bør være opmærksom på eventuelt at tilpasse "årets gang" i relation til arbejdet med nye mødestrukturer og evalueringsbehov, når Grønnebakken overgår til at være helhedstilbud. Ud over den daglige status -fx i logbøger på skoleintra - foretager Grønnebakken løbende evaluering gennem skoleåret, fx i forbindelse med teammøder, halvårlige elevkonferencer med deltagelse af PPR (kun efterår), halvårlige elevplaner, halvårlige skole-hjemsamtaler samt alle de "ad hoc" møder (handleplans-, netværks-, statusmøder og lign. med eksterne samarbejdspartnere/forældre, der er et vigtigt led i indsatsen omkring barnets udvikling og læring. Mht. PPR 's deltagelse ved elevkonferencer, så er dette meget højt prioriteret og særdeles vigtigt, i det psykologen og Grønnebakken får vigtig, fælles viden og kendskab til både problemstillinger samt udviklingspotentialer, der har stor betydning for ikke bare revisitationen i efteråret, men også for det fælles arbejde (faglig sparring, netværkssmøder mv.), der måtte være behov for hen over skoleåret. For år tilbage var det muligt at psykologen deltog både i konferencer efterår og forår. Dette er reduceret til en gang årligt. Det er fortsat et meget stort ønske, at det igen kan blive muligt med dette vigtige samarbejde halvårligt, der letter orientering, sagsgange, faglig sparring mv. i det daglige.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse/gruppe ELEVERNE Antal elever elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog Elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage fravær p.g.a. sygdom eller lignende fravær med skolelederens tilladelse ulovligt fravær LÆRERKOMPETENCER Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget - 75,0% 75,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 90,9% 100,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 3,9 3,8 3,7 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 4,9 Antal elever pr. nyere computer/tablet 2,3 2,3 2,3 Planlagte timer 6615,0 7072,0 7927,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 92,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% 92,0% - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 91,0% - i udskolingen 0,0% 0,0% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,0% 38,3% 38,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr ,0 kr ,0 kr ,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Organisering/team, ledelse Fraaugust 2013 fungerer Specialcenter Grønnebakken som helhedstilbud i relation til de krav, rammer og mål fra specialsektionen/buf. Grønnebakken har derfor har haft stort fokus på dette udviklingsarbejde. Ud over de indsatser, der har været på ledelsesniveau og i specialregi under BUF har Grønnebakken internt arbejdet med procesarbejdet opdelt i flere faser. I efteråret blev arbejdet indledt i skolebestyrelsen og i pædagogisk råd med afklaring og forståelse af begrebet "helhed og helhedstilbud" -med undersøgelse af, hvilken betydning det har for Grønnebakken. Dette er efterfulgt af procesarbejde omkring bud, afklaring og beslutning om dels organisering af elever og medarbejdere, dagens opbygning og ikke mindst undersøgelse af relevant indhold i sammenhæng med dels lovkrav fra folkeskoleloven (fag/fælles Mål) samt undersøgelse af øvrige aktiviteter, som ønskes indeholdt i skoledagen. Arbejdet omkring afklaring og beskrivelse af tilbuddets indhold (fag, aktiviteter) er endnu ikke færdigt. Det ønskes, at arbejdet munder ud i konkrete beskrivelser samt ikke mindst at der forud for skoleåret/perioder udarbejdes fag-/aktivitetsplaner, der tydeligt gengiver mål, indhold, handlinger og evalueringer. Set i relation til Grønnebakkens målgruppe er det særligt relevant at indføre social træning samt krop/bevægelse, som en del af det pligtige tilbud, idet netop denne målgruppe har et særligt behov for at udvikle sociale kompetencer, da dette er en del af triaden af vanskeligheder, som børnene har. Den nedsatte forestillingsevne mht. at komme i tanke om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er lystbetonede, indebærer ofte, at børnene har en endsat indre drive til bl.a. bevægelse (gælder ikke alle, men en stor del af gruppen af børn). Kompenserende er det derfor relevant at indføre krop og bevægelse fx dagligt på skemaet, så både det og social træning indgår som en del af den strukturerede (og visualiserede) hverdag for børnene. Procesarbejdet omkring organisering har i foråret været påvirket af lockoutperioden, hvorfor halvdelen af personalegruppen ikke har haft mulighed for indflydelse. Arbejdet har derfor været sat på "stand by" i denne periode for at sikre, at den fælles indsats -også i et organisatorisk, kulturelt perspektiv blev sikret. Skoleleder-og afdelingslederskifte har endvidere btydning for procesarbejdet, hvorfor det må forventes, at udvilkingsarbejdet omkring organisering fortsætter/tilpasses, ligesom beskrivelser af indhold af fag og aktiviteter justeres og tilpasses også efter skolestart i det nye skoleår. Den nuværende team-og elevorganisering (den trindelte afdeling)er udviklet og beskrevet med retningslinjer, mål mv. og praktiseret gennem de sidste tre år og ønskes af medarbejdere såvel ledelse at være det fortsatte udgangspunkt også i helhedstilbuddet, i det der er tænkt et tæt, forpligtende samarbejde mellem professionerne samt ikke mindst er organisering af elever, beskrivelser af overleveringer fra trin til trin tænkt (og beskrevet) ud fra et helhedsperspektiv med barnet i centrum. Praksis bør fortsat gøres til genstand for løbende evaluering mhp. progression i helhedstænkningen. Ligeledeser det i dette skoleår påbegyndt arbejde omkring revurdering af ledelsens opgaver. Dette arbejde forventes genoptaget i et samarbejde i ledelsesteamet, når ny leder til Grønnebakken er ansat mhp. afklaring og ny ebvidsthed for personalegruppen omkring ledelsens daglgie arbejdsopgaver. Konfliktforebyggelse Grønnebakken har det sidste år haft indsats omkring konfliktforebyggelse. I den sammenhæng har alle medarbejdere gennemgået kursus v/de psyko-fysiske konsulenter (politiuddannende), der har formidlet teori om bl.a. konflikthåndtering og magtanvendelser i relation til straffeloven, folkeskoleloven samt praktisk kursus vedr. fastholdelse/frigørelse i særligt vanskelige situationer. Grønnebakken har endvidere været udvalgt til deltagelsei et nationalt netværkssamarbejde i forbindelse med udviklingsarbejde omkring konfliktog voldsforebyggelse i specialregi. Et arbejde, der eksemplarisk vil blive beskrevet til videre formidling i DK under BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet). Det er et stort ønske for Grønnebakken at arbejde med "psykologisk robusthed" i personalegruppen, hvorfor Grønnebakken ser meget frem til indsatsen under BUF i efteråret '13. IT Somnævnt i tidligere rapport har Grønnebakken indført smartboards, der anvendes i det daglige arbejde med eleverne suppleret af pc samt enkele ipads. Der er i personalegruppen (og ledelsen) formuleret behov for videreudvikling ikke bare af lærernes, men også pædagogernes kompetencer inden for pædagogisk/didaktisk anvendelse af it. Særligt Grønnebakkens målgruppe har stort behov for visualisering

7 og strukturering (af dagen såvel som indholdet i aktiviteter). Endvidere er det meget relevant at undersøge nye læringsformer med brug af it-medier, i det de særligt appellerer og tilgodeser elevernes behov. Dertil kommer, at mange af eleverne har et særligt kendskab/flair for it, hvorfor det er oplagt at anvende pc/ipad og lign. i langt højere grad mhp. dels at skabe struktur på dagen, dels inspirere til ny læring i fag og aktiviteter. Personalegruppen (og ledelse) har givet udtryk for at anvende overskud fra sidste års budget til investering i it til alle Grønnebakkens elever. Trivsel Grønnebakken arbejder dagligtintensivt med målgruppens trivsel og personlgie/sociale udvikling. dette arbejde er indgående beskrevet i tidligere rapport. Grønnebakkener siden sidste dialogsamtale omkring sidste kvalitetsrapport vejledt af konsulenter ved BUF vedr. udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdring. På baggrund af forespørgsel til BUF vedr. opgaven har Grønnebakken til opgave at udarbejde egen skabelon indeholdende efterfølgende handleplan, der skal lægges på hjemmeside. Da det opfordres til at lade sig inspirere/samarbejde med hovedskolen om dette følges der op snarest muligt på baggrund af foråets og sommerens ledelsesskifte. Målet er derfor, at der ved næste dialogsamtale er gennemført undervisningsmiljøvurdering for Grønnebakken.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Helhed - team- og professionssamarbejde Udover at der, som beskrevet i foregående afsnit om "Rammen for elevens udbytte af undervisningen" (organisering af helhedstilbud mv.), har Grønnebakken fortsat arbejdet med teamudvikling og teamledelse. En indsats og proces, der har været i særligt fokus gennem de sidste tre år. Processen har bl.a. bestået (består af) teamudviklingssamtaler, teamindsatser (fokus på udviklingsområder, målsætninger, handleplan mv.) samt på overordnet plan også været indsatser vedr. teamforståelse (fra teori til praksis), suppleret med temadag i specialregi/buf (Perform -værktøj mv.). Grønnebakken har endvidere i foråret haft fokus på lærer-pædagogsamarbejde i relation til helhedstænkning, professionsforståelse mv. -dette i et samarbejde med konsulent ved UC-Syd. Det er ønsket, at udviklingsarbejdet omkring teamsamarbejde samt arbejdet omkring professionsforståelse fortsætter i kommende skoleår. Det daglige praktiske, og til tider udfordrende, arbejde omkring eleverne nødvendiggør et tæt samarbejde i teams -samtidigt vises tegn på i kulturen, at teams er optaget/påvirket af det "nye, der er på vej" mht. helhedstilbud, hvilket kræver såvel struktur som støtte i teamledelsen. Grønnebakken har beskrivelser af fx den pædagogiske linje, teamsamarbejde, opgaver mv., men i relation til helhedstilbuddet er det oplagt at udarbejde tilpassede/nye beskrivelser af forventninger og målsætninger for teamets opgaver, den pædagogiske linje i helhedstilbuddet mv. Trods at den pædagogiske linje er kendt af alle, er der tydelige tegn fra såvel medarbejdere som ledelse på, at der er behov for at genoptage/udvikle forståelse af den pædagogiske tilgang (om Grønnebakkens pædagogiske arbejde henvises til tidligere kvalitetsrapporter, hvor dette tydeligt er beskrevet). Kort er der brug for en fælles opdatering/indføring i den strukturerede, pædagogiske tænkning med udgangspunkt i inspiration fra TEACCH-pædagogikken.

9 Læseindsatser Lærere såvel som pædagoger gør indsatser mhp. at understøtte hver enkelt barns læseindlæring og - udvikling, herunder sikrer overlevering af information og viden fra trin til trin (Grønnebakken er trinopdelt). Som udgangspunkt ligger elevernes faglige niveau i normalområdet/eller lige under. For enkelte elever er der dog brug for helt særlige indsatser. Foregående år har Grønnebakken haft særligt indsats vedr. kompetenceudvikling i forbindelse med viden om kompenserende læseundervisning. Der er fortsat brug for dels kompetenceudvikling, men i særdeleshed i forbindelse med at sikre, at de fornødre pædagogiske/it-værktøjer er tilgængelige for det enkelte barn i alle fag samt ikke mindst at bringe en langt større række af værktøjer, metoder og konkrete aktiviteter i anvendelse. Med ønsket om at investere i mere it-materiel vil alle elever med særlige behov i forbindelse med understøttelse af deres læseudvikling kunne imødekommes, men det bør samtidigt suppleres med yderligere kompetenceudvikling hos medarbejdere. Grønnebakken har egen testlærer, og det er aftalt, at denne tilbydes specifik kompetenceudvikling. Derudover bør det overvejes at satse på yderligere kompetenceudvikling hos især lærerne mht. at indhente generel viden om relevante programmer, der kan understøtte læseudviklingen hos elever med særlige behov. Design Den"lave" score (1-taller) på indsatsen design er udtryk for indsats under udvikling. Grønnebakken er på vej, og der er brug for at gøre mange flere forsøg og ikke mindst at målrette/beskrive indsatserne fremadrettet. Flere spændende initiativer er iværksat, i særdeles har det pædagogiske personale (pædagogerne) langt større bevidsthed og langt flere aktiviteter igangsat end tidligere. Det er oplagt at viderebringe disse erfaringer samt ikke mindst have fokus på kompetenceudvikling hos lærere, men også fortsat hos pædagogerne. Den største opdagelse er måske nok gennem de sidste par år, at de kreative processer/aktiviteter kan anvendes i forbindelse med den pædagogiske strategi for håndtering/at imødekomme det enkelte barns behov. Kreative aktiviteter kan være et relevant alternativ/værktøj i forbindelse med at tilbyde denne særlige målgruppe handlemuligheder -fx i forbindelse med udfyldelse af pausetid (der kan være rigtigt svært at forestille sig grundet manglende forestillings-/abstraktionsevne hos barnet),. Det kan endvidere anvendes i forbindelse med afledning og dermed som forebyggende handling/konfliktforebyggelse, hvilket er forsøgt blandt de særligt krævende (og til tider udadreagerende) elever. Og det kan selvfølgelig anvendes som konkret læringsaktivitet. Det sidste har for flere trin mundet ud i længere, kreative læringsforløb med fokus på designtænkning, proces og produkt. I forbindelse med produktfremstilling er dette dokumenteret vha. elevernes egne billed- /tekstproduktion samt ikke mindst for de yngstes vedkommende mundet ud i en konkret gallerifernisering med inviterede gæster (familier). Den frie, kreative, abstrakte procestænkning vil altid være en meget stor udfordring for Grønnebakkens målgruppe. Ikke bare teori,men også erfaring understøtter, at det er nødvendigt med klare, visualiserede rammer for barnets arbejde, tydelig visualisering af produkt/resultat (som forlæg) samt ikke mindst gennemgang og visualisering af processens dele, dette understøttet af guidning undervejs i processen. Når dette pædagogiske arbejde er opfyldt, viser der sig for en meget stor del af målgruppen, at de formår at formidle kreative og spændende udtryk -hvilket ikke bør være upåagtet, nok tværtimod, med tanke på at komme et skridt nærmere (blive endnu klogere på) det ellers autiske univers.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Trivsel og arbejdsglæde 10 8 Focus på konflikthåndtering (kursus, daglige indsatser, netværsksamarbejde) Samarbejde specialcentre Grønnebakken - Taps Lokale mål og tiltag Professions-/teamsamarbejde Specialcenter Grønnebakken - helhedstilbud Trivsel og arbejdsglæde Afdækning af ønsker og bidrag til arbejdsglæde og trivsel 2 2 Udarbejdelse af trivselsrapporter 2 2 Samarbejde med MED-udvalg/repr. mhp. handleplan 2 1 Udarbejdelse af konkrete tiltag Samarbejde specialcentre Grønnebakken - Taps Afholdelse af fælles pædagogisk møde 2 2 Afdækning af ønsker til samarbejde på medarbejderniveau 2 1 Afklaring af konkrete samarbejdsopgaver 2 1 Tilpasning af overleveringsprocedurer for elever Specialcenter Grønnebakken - helhedstilbud Afklaring af helhedsbegrebet/-forståelse 2 2 Afdækning af organisering 2 1 Afklaring af indhold af fag/aktiviteter 2 1 Afklaring af teamets/kontaktpersonernes/professionernes opgaver 2 1 Afklaring af ledelsesopgaver/fordeling i ledelsesteam 2 1 Professions-/teamsamarbejde Videreudvikling af teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger på trin 2 2 Opnå ny viden om lærer-/pædagogsamarbejdet, herunder professionsforståelse 2 1 Formulere forventninger til professionssamarbejdet i helhedstilbuddet 2 1 Praksisere samarbejdsopgaver/opgaveløsning på tværs af professioner i relation til helhedstilbuddets 2 1 formål, organisering og kerneopgave 0 0 Focus på konflikthåndtering (kursus, daglige indsatser, netværsksamarbejde) Gennemførelse af internt kursus for alle medarbejdere 2 2 Deltagelse i Netværk for specialskoler 2 2 Undersøgelse, afklaring og etablering af elektronisk registrering 2 1 Afklaring og optimering af den forebyggende indsats

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Helhedstilbud/professionssamarbejde Indsatserne vedr. helhedstilbud og professionssamarbejde er to af flere betydningsfulde indsatser gennem året. Da netop indsatser vedr. organisering mv. omkring helhedstilbud samt indsats omkring professionssamarbejde er i direkte sammenhæng med specialsektionens (BUF's) mål herfor, henvises til afsnittene vedr. "Rapport -rammen for elevernes udbytte af undervisningen -organisering og ledelse" samt "Rapport kommunale mål - vedr. helhed", hvor disse er beskrevet. Trivsel og arbejdsglæde Som indledning på skoleåret blev der i den samlede afdeling sat fokus på trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i arbejdspladsens og den enkeltes (medarbejders/leders) ønsker og bidrag hertil blev dette beskrevet og visualiseret, herunder med angivelse af ønsker og hensigter for praktiske aktiviteter/handlinger. Generelt vises der tegn på, at alle ønsker høj grad af arbejdsglæde og alle ytrer hensigter om at bidrage hertil. Ønskerne og hensigterne (handlinger) er dog vidt forskellige lige fra stilet til det enkelte team, mellem kollegaer og nogle igen er rettet mod den samlede afdeling. Efterfølgende blev der udarbejdet trivselsrapport. Et betydningfuldt tiltag for såvel medarbejdere som Grønnebakkens ledelsesteam har været et fælles løft, hvor den samlede ledelse på matriklen øger synligheden af tilstedeværende ledelse i de situationer, hvor Grønnebakkens ledelsesteam ikke kan være til stede. Da der har været skoleleder- og specialcenterlederskift er det oplagt at genoptage generel drøftelse af den fremadrettede arbejds-, ansvars- og rollefordeling i forbindelse med effektuering af helhedstilbuddet, således at både ledelsens og medarbejdernes behov og ønsker forventningsafstemmes på ny og i den tilpassede kontekst. Der er udarbejdet handlingsplan på baggrund af trivselsrapporten, der af det nye ledelsesteam og Grønnebakkens repræsentanter tilrettes/effektueres i forhold til den målrettede indsats. Samarbejde - specialcentre Grønnebakken - Taps Ledelserne på Grønnebakken og Taps har gennem årene udarbejdet procedurer for overlevering af elever fra Grønnebakken til Taps. Disse er hvert år tilrettet på baggrund af erfaringer og behov. Det er Grønnebakkens opfattelse, at disse sikrer en god og tryg overgang fra det en skolemiljø til det andet. På den baggrund er der udarbejdet emneområder, som de to specialcentre kan samarbejde om. Det er Grønnebakkens opfattelse at den pædagogiske linje for hver af de to specialcentre er lagt, hvor kerneopgaven i samarbejdet beror sig særligt på en effektiv og tryg overlevering af elever. Der har derudover været afholdt fælles pædagogisk møde for alle medarbejdere, hvor forskellige ønsker/hensigter viser forskellige tegn på, hvor omfangsrigt et eventuelt yderligere samarbejde kan/skal være. Konflikthåndtering Vores elevgruppe kan udvise udadreagerende adfærd i konfliktsituationer, dette kan ytre sig i såvel verbalt, som fysisk. I det daglige arbejde, forsøger vi at minimere situationer, som kan udløse konflikter, men er også bevidste om, at der kan opstå situationer, som kræver at personalet må gribe verbalt, eller fysisk ind, for at undgå farlige situationer. Der er udarbejdet en stor landsdækkende undersøgelse i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik Herning og Psykologisk Institut, Københavns Universitet. Over halvdelen af lærerne og pædagogerne, der arbejder på en specialskole, er hvert år udsat for trusler om vold på deres arbejde. Mere end 75 % oplever hvert år verbale trusler. Samtidig har godt 75 % af lærerne og pædagogerne inden for det sidste år oplevet at blive udsat for vold. Som nævnt i tidligere rapporter på Grønnebakken arbejder vi dagligt med konflikthåndtering. Dette hargivet anledning til, at vi har ansøgt og er blevet udtaget til et landsdækkende projekt, arrangeret af Branche-arbejdsmiljørådene (Arbejdsmiljøsekretariatet Socialt Udviklingscenter SUS).I projektet, hvor der var overvældende interesse for at deltage, blev der udvalgt 10 specialskoler. Vi fik mange gode ideer, til det videre arbejde. Bl.a. anvendelse af elektronisk registrering. Dette område skal der arbejdes med i det kommende skoleår. For Grønnebakken var målet at bidrage med de erfaringer, som vi har gjort gennem årene, samt at få kendskab til andre metoder i og med arbejdet omkring konflikthåndtering. Deltagelse i ovennævnte netværk har resulteret i en rapport, som kan læses på,

12 Grønnebakkens arbejdsmiljøudvalg har i det forgangene skoleår indledt drøftelser omkring anvendelse og implementering af "nærved ulykker". Da der kun har været tale om indledende drøftelser, skal dette arbejde forsætte i det kommende skoleår.

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Undervisningen tilrettelægges

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Rådhusskolen ved Henrik Balle Lauridsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Ved at se på vore elevers

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Inklusionsstrategi for Taps Skole

Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusion: På mange måder omhandler inklusion, hvordan vi som skole møder eleverne og hvordan vi skaber og sikrer en inkluderende praksis, så eleverne efter endt skolegang

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Rådhusskolen ved Skoleleder Henrik Balle Lauridsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Christiansfeld ved Hans Winther/Betina Bek Faaborg KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE En del elever på Parkskolen har

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Parkskolen ved skoleleder Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elever på Parkskolen er alle

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere