Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin/Dorthe Ulstrup/Lene Brandt

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes udbytte fagligt såvel som socialt ønsker Grønnebakken at opgradere medarbejderneskvalifikationer og kompetencer indenfor det IT/teknologiske område. IT er et oplagt medie for Grønnebakkens målgruppe af elever, da mediet i forvejen appellerer til størstedelen af elevernes evner og potentialer. IT vil kunne understøtte den faglige indlæring samt behovet for struktur, genkendelighed og forudsigelighed. For at kvalitetssikre har Grønnebakken fokus på evaluering af elevens udbytte af undervisningen både i det daglige og ved f.eks. revisitationen. Her inddrages både medarbejdere, forældre og ledelse. I de ældste trin har det vist sig meget givtigt at eleven selv også inddrages og er med i den fælles snak om elevens udviklingspotentiale og kompetenceområder. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Fra august 2013 er Grønnebakken et helheldstilbud i relation til de krav, rammer og mål udstukket af BUF. Som optakt til den nye organisering ønsker Grønnebakken at arbejdet munder ud i konkrete beskrivelser af fag og aktivitetsplaner der tydeligt gengiver mål, indhold, handlinger og evalueringer. Grønnebakken vil have fokus på social træning samt indføre krop og bevægelse dagligt i undervisningen. Grønnebakken ønsker fortsat at skolen er trindelt med fokus på tæt forpligtende samarbejde mellem professionerne og med fokus på et helhedsperspektiv med barnet i centrum. Grønnebakken har haft fokus på konfliktforebyggelse og medarbejderne har gennemgået konflikthåndteringskursus. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har fokus på teamudvikling og professionsforståelse i relation til lærer-pædagog samarbejdet. Da Grønnebakken fra august 2013 er et helhedstilbud,er det ønsket at udarbejde nye beskrivelser af forventninger og målsætninger i teamet og udvikle forståelsen af den pædagogiske tilgang med udgangspunkt i TEACHH pædagogikken. Grønnebakken ønsker at kompetenceudvikle i forhold til den kompenserende læseundervisning og øge kvalifikationerne omkring IT pædagogiske værktøjer, der kan understøtte læseudviklingen hos elever med særlige behov. Grønnebakkens indsats omkring design er et udtryk for at indsatsen er under udvikling. Spændende indsatser er på vej og bevidstheden er øget omkring at inddrage kreative processer. LOKALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har fokus på trivsel og arbejdsglæde i medarbejdergruppen. Alle har ytret ønske om at bidrage hertil og der er udarbejdet aftale om praktiske tiltag og handlinger. Der er også udarbejdet en trivselsrapport,der generelt viser medarbejdernes ønske om en mere synlig ledelse. Grønnebakken har fokus på samarbejdet mellem specialcentrene Grønnebakken og Taps. Ledelserne på Grønnebakken og Taps har gennem årene udarbejdet procedurer for overlevering af elever fra Grønnebakken til Taps. Sikre en god og tryg overgang fra det en skolemiljø til det andet.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået 8 6 Inklusion 4 2 Undervisning/pædagogis k praksis 0 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Grønnebakkenhar i tidligere kvalitetsrapporter indgående skrevet om det vigtige arbejde omkring målsætning for elevens udbytte af undervisningen/elevens faglige såvel som personlige/sociale udvikling, den pædagogiske praksis, redskaber og metoder der anvendes og hvordan de anvendes og med hvilket resultat, og at ovenstående løbende justeres og tilpasses -hvorfor der henvises til disse rapporter. Herunder fremhæves de emner, der med fordel kan være genstand for fornyet opmærksomhed (markeret med 1-tal under spind). Undervisning/pædagogisk praksis - IT/teknologiske hjælpemidler Grønnebakken har udviklingspotentiale i forhold til at opgradere viden og kompetencer hos såvel medarbejdere som børn, hvad angår den pædagogiske/didaktiske anvendelse af it-medier i undervisningen/sfo. Teknologiske hjælpemidler, og it generelt, anvendes i undervisningen. Det er et stort ønske fra såvel medarbejdere som ledelse at opgradere dette, da netop dette medie dels generelt appellerer til målgruppens evner og potentialer, dels er der elever, der har behov for værktøjer, der fx i endnu højere grad end nu kan understøtte læseindlæring og lign. (i særlige tilfælde), dels og især kan itværktøjer understøtte den visualisering som hele målgruppen af børn har afgørende brug for i hverdagen. It-mediet er fleksibelt, kan undersøtte individuelle behov, give det enkelte barn mulighed for at være medtilrettelæggende af dagens program mv. Det er derfor drøftet (aftalt) i afdelingen, også understøttet af forvaltningen/skolechefen i forbindelse med sidste dialogsamtale, at der skal invisteres i it til alle elever på Grønnebakken finansieret af overskudsmidler. Den løbende evaluering Grønnebakken har stort fokus på evaluering af elevens udbytte af undervisningen og ikke mindst evaluering af skoletilbuddet som helhed -i det daglige såvel som fx ved revisitation. Målsætninger, indsatser og evalueringer af disse er indarbejdet som faste aktiviteter for medarbejder og ledelse hen voer skoleåret, som i høj grad også omfatter inddragelse af forældre. Det tætte skole-hjemsamarbejde er afgørende i forbindelse med dette arbejde -særligt fordi denne målgruppe af børn kan have

4 vanskeligheder ved at udtrykke egne behov, løsningsstrategier, se/forstå nye muligheder og ikke mindst mål for egen læring. Inddragelse af barnet er dog særdeles vigtigt i det daglige -særligt mhp. motivation for læring af nyt/ukendt stof eller kompetenceområder (som kan være en udfordring grundet rigiditet som følge af nedsat forestillingsevne). For de ældste børns vedkommende har flere af eleverne deltaget ved dele af skole-hjemsamtalen med succes. Flere af børnene kan have tydelige (rigide) skel/forestillinger mellem, hvad der hører henholdsvist skolen og hjemmet til, hvorfor en fælles snak og vurdering af barnets udvikling på såvel faglige som personlige/sociale kompetencerområder kan være fordrende i forhold til den fremadrettede indsats, når denne er hørt og drøftet med barnet også. Det kan i nogle tilfælde skabe den forståelse for barnet, at skole og hjem samarbejder tæt om barnets udvikling, hvorunder barnet har (tilbydes) stor indflydelse. Grønnebakken kan overveje, hvorvidt det er muligt og meningsfuldt for alle parter at inddrage yngre elever ved skole-hjemsamtaler også. Grønnebakken har en køreplan for de forskellelige evalueringsfora./tidspunkter. Man bør være opmærksom på eventuelt at tilpasse "årets gang" i relation til arbejdet med nye mødestrukturer og evalueringsbehov, når Grønnebakken overgår til at være helhedstilbud. Ud over den daglige status -fx i logbøger på skoleintra - foretager Grønnebakken løbende evaluering gennem skoleåret, fx i forbindelse med teammøder, halvårlige elevkonferencer med deltagelse af PPR (kun efterår), halvårlige elevplaner, halvårlige skole-hjemsamtaler samt alle de "ad hoc" møder (handleplans-, netværks-, statusmøder og lign. med eksterne samarbejdspartnere/forældre, der er et vigtigt led i indsatsen omkring barnets udvikling og læring. Mht. PPR 's deltagelse ved elevkonferencer, så er dette meget højt prioriteret og særdeles vigtigt, i det psykologen og Grønnebakken får vigtig, fælles viden og kendskab til både problemstillinger samt udviklingspotentialer, der har stor betydning for ikke bare revisitationen i efteråret, men også for det fælles arbejde (faglig sparring, netværkssmøder mv.), der måtte være behov for hen over skoleåret. For år tilbage var det muligt at psykologen deltog både i konferencer efterår og forår. Dette er reduceret til en gang årligt. Det er fortsat et meget stort ønske, at det igen kan blive muligt med dette vigtige samarbejde halvårligt, der letter orientering, sagsgange, faglig sparring mv. i det daglige.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse/gruppe ELEVERNE Antal elever elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog Elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage fravær p.g.a. sygdom eller lignende fravær med skolelederens tilladelse ulovligt fravær LÆRERKOMPETENCER Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget - 75,0% 75,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 90,9% 100,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 3,9 3,8 3,7 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 4,9 Antal elever pr. nyere computer/tablet 2,3 2,3 2,3 Planlagte timer 6615,0 7072,0 7927,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 92,0% - i indskolingen 0,0% 0,0% 92,0% - på mellemtrinnet 0,0% 0,0% 91,0% - i udskolingen 0,0% 0,0% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,0% 38,3% 38,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr ,0 kr ,0 kr ,0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Organisering/team, ledelse Fraaugust 2013 fungerer Specialcenter Grønnebakken som helhedstilbud i relation til de krav, rammer og mål fra specialsektionen/buf. Grønnebakken har derfor har haft stort fokus på dette udviklingsarbejde. Ud over de indsatser, der har været på ledelsesniveau og i specialregi under BUF har Grønnebakken internt arbejdet med procesarbejdet opdelt i flere faser. I efteråret blev arbejdet indledt i skolebestyrelsen og i pædagogisk råd med afklaring og forståelse af begrebet "helhed og helhedstilbud" -med undersøgelse af, hvilken betydning det har for Grønnebakken. Dette er efterfulgt af procesarbejde omkring bud, afklaring og beslutning om dels organisering af elever og medarbejdere, dagens opbygning og ikke mindst undersøgelse af relevant indhold i sammenhæng med dels lovkrav fra folkeskoleloven (fag/fælles Mål) samt undersøgelse af øvrige aktiviteter, som ønskes indeholdt i skoledagen. Arbejdet omkring afklaring og beskrivelse af tilbuddets indhold (fag, aktiviteter) er endnu ikke færdigt. Det ønskes, at arbejdet munder ud i konkrete beskrivelser samt ikke mindst at der forud for skoleåret/perioder udarbejdes fag-/aktivitetsplaner, der tydeligt gengiver mål, indhold, handlinger og evalueringer. Set i relation til Grønnebakkens målgruppe er det særligt relevant at indføre social træning samt krop/bevægelse, som en del af det pligtige tilbud, idet netop denne målgruppe har et særligt behov for at udvikle sociale kompetencer, da dette er en del af triaden af vanskeligheder, som børnene har. Den nedsatte forestillingsevne mht. at komme i tanke om aktiviteter, der ikke nødvendigvis er lystbetonede, indebærer ofte, at børnene har en endsat indre drive til bl.a. bevægelse (gælder ikke alle, men en stor del af gruppen af børn). Kompenserende er det derfor relevant at indføre krop og bevægelse fx dagligt på skemaet, så både det og social træning indgår som en del af den strukturerede (og visualiserede) hverdag for børnene. Procesarbejdet omkring organisering har i foråret været påvirket af lockoutperioden, hvorfor halvdelen af personalegruppen ikke har haft mulighed for indflydelse. Arbejdet har derfor været sat på "stand by" i denne periode for at sikre, at den fælles indsats -også i et organisatorisk, kulturelt perspektiv blev sikret. Skoleleder-og afdelingslederskifte har endvidere btydning for procesarbejdet, hvorfor det må forventes, at udvilkingsarbejdet omkring organisering fortsætter/tilpasses, ligesom beskrivelser af indhold af fag og aktiviteter justeres og tilpasses også efter skolestart i det nye skoleår. Den nuværende team-og elevorganisering (den trindelte afdeling)er udviklet og beskrevet med retningslinjer, mål mv. og praktiseret gennem de sidste tre år og ønskes af medarbejdere såvel ledelse at være det fortsatte udgangspunkt også i helhedstilbuddet, i det der er tænkt et tæt, forpligtende samarbejde mellem professionerne samt ikke mindst er organisering af elever, beskrivelser af overleveringer fra trin til trin tænkt (og beskrevet) ud fra et helhedsperspektiv med barnet i centrum. Praksis bør fortsat gøres til genstand for løbende evaluering mhp. progression i helhedstænkningen. Ligeledeser det i dette skoleår påbegyndt arbejde omkring revurdering af ledelsens opgaver. Dette arbejde forventes genoptaget i et samarbejde i ledelsesteamet, når ny leder til Grønnebakken er ansat mhp. afklaring og ny ebvidsthed for personalegruppen omkring ledelsens daglgie arbejdsopgaver. Konfliktforebyggelse Grønnebakken har det sidste år haft indsats omkring konfliktforebyggelse. I den sammenhæng har alle medarbejdere gennemgået kursus v/de psyko-fysiske konsulenter (politiuddannende), der har formidlet teori om bl.a. konflikthåndtering og magtanvendelser i relation til straffeloven, folkeskoleloven samt praktisk kursus vedr. fastholdelse/frigørelse i særligt vanskelige situationer. Grønnebakken har endvidere været udvalgt til deltagelsei et nationalt netværkssamarbejde i forbindelse med udviklingsarbejde omkring konfliktog voldsforebyggelse i specialregi. Et arbejde, der eksemplarisk vil blive beskrevet til videre formidling i DK under BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet). Det er et stort ønske for Grønnebakken at arbejde med "psykologisk robusthed" i personalegruppen, hvorfor Grønnebakken ser meget frem til indsatsen under BUF i efteråret '13. IT Somnævnt i tidligere rapport har Grønnebakken indført smartboards, der anvendes i det daglige arbejde med eleverne suppleret af pc samt enkele ipads. Der er i personalegruppen (og ledelsen) formuleret behov for videreudvikling ikke bare af lærernes, men også pædagogernes kompetencer inden for pædagogisk/didaktisk anvendelse af it. Særligt Grønnebakkens målgruppe har stort behov for visualisering

7 og strukturering (af dagen såvel som indholdet i aktiviteter). Endvidere er det meget relevant at undersøge nye læringsformer med brug af it-medier, i det de særligt appellerer og tilgodeser elevernes behov. Dertil kommer, at mange af eleverne har et særligt kendskab/flair for it, hvorfor det er oplagt at anvende pc/ipad og lign. i langt højere grad mhp. dels at skabe struktur på dagen, dels inspirere til ny læring i fag og aktiviteter. Personalegruppen (og ledelse) har givet udtryk for at anvende overskud fra sidste års budget til investering i it til alle Grønnebakkens elever. Trivsel Grønnebakken arbejder dagligtintensivt med målgruppens trivsel og personlgie/sociale udvikling. dette arbejde er indgående beskrevet i tidligere rapport. Grønnebakkener siden sidste dialogsamtale omkring sidste kvalitetsrapport vejledt af konsulenter ved BUF vedr. udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdring. På baggrund af forespørgsel til BUF vedr. opgaven har Grønnebakken til opgave at udarbejde egen skabelon indeholdende efterfølgende handleplan, der skal lægges på hjemmeside. Da det opfordres til at lade sig inspirere/samarbejde med hovedskolen om dette følges der op snarest muligt på baggrund af foråets og sommerens ledelsesskifte. Målet er derfor, at der ved næste dialogsamtale er gennemført undervisningsmiljøvurdering for Grønnebakken.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Helhed - team- og professionssamarbejde Udover at der, som beskrevet i foregående afsnit om "Rammen for elevens udbytte af undervisningen" (organisering af helhedstilbud mv.), har Grønnebakken fortsat arbejdet med teamudvikling og teamledelse. En indsats og proces, der har været i særligt fokus gennem de sidste tre år. Processen har bl.a. bestået (består af) teamudviklingssamtaler, teamindsatser (fokus på udviklingsområder, målsætninger, handleplan mv.) samt på overordnet plan også været indsatser vedr. teamforståelse (fra teori til praksis), suppleret med temadag i specialregi/buf (Perform -værktøj mv.). Grønnebakken har endvidere i foråret haft fokus på lærer-pædagogsamarbejde i relation til helhedstænkning, professionsforståelse mv. -dette i et samarbejde med konsulent ved UC-Syd. Det er ønsket, at udviklingsarbejdet omkring teamsamarbejde samt arbejdet omkring professionsforståelse fortsætter i kommende skoleår. Det daglige praktiske, og til tider udfordrende, arbejde omkring eleverne nødvendiggør et tæt samarbejde i teams -samtidigt vises tegn på i kulturen, at teams er optaget/påvirket af det "nye, der er på vej" mht. helhedstilbud, hvilket kræver såvel struktur som støtte i teamledelsen. Grønnebakken har beskrivelser af fx den pædagogiske linje, teamsamarbejde, opgaver mv., men i relation til helhedstilbuddet er det oplagt at udarbejde tilpassede/nye beskrivelser af forventninger og målsætninger for teamets opgaver, den pædagogiske linje i helhedstilbuddet mv. Trods at den pædagogiske linje er kendt af alle, er der tydelige tegn fra såvel medarbejdere som ledelse på, at der er behov for at genoptage/udvikle forståelse af den pædagogiske tilgang (om Grønnebakkens pædagogiske arbejde henvises til tidligere kvalitetsrapporter, hvor dette tydeligt er beskrevet). Kort er der brug for en fælles opdatering/indføring i den strukturerede, pædagogiske tænkning med udgangspunkt i inspiration fra TEACCH-pædagogikken.

9 Læseindsatser Lærere såvel som pædagoger gør indsatser mhp. at understøtte hver enkelt barns læseindlæring og - udvikling, herunder sikrer overlevering af information og viden fra trin til trin (Grønnebakken er trinopdelt). Som udgangspunkt ligger elevernes faglige niveau i normalområdet/eller lige under. For enkelte elever er der dog brug for helt særlige indsatser. Foregående år har Grønnebakken haft særligt indsats vedr. kompetenceudvikling i forbindelse med viden om kompenserende læseundervisning. Der er fortsat brug for dels kompetenceudvikling, men i særdeleshed i forbindelse med at sikre, at de fornødre pædagogiske/it-værktøjer er tilgængelige for det enkelte barn i alle fag samt ikke mindst at bringe en langt større række af værktøjer, metoder og konkrete aktiviteter i anvendelse. Med ønsket om at investere i mere it-materiel vil alle elever med særlige behov i forbindelse med understøttelse af deres læseudvikling kunne imødekommes, men det bør samtidigt suppleres med yderligere kompetenceudvikling hos medarbejdere. Grønnebakken har egen testlærer, og det er aftalt, at denne tilbydes specifik kompetenceudvikling. Derudover bør det overvejes at satse på yderligere kompetenceudvikling hos især lærerne mht. at indhente generel viden om relevante programmer, der kan understøtte læseudviklingen hos elever med særlige behov. Design Den"lave" score (1-taller) på indsatsen design er udtryk for indsats under udvikling. Grønnebakken er på vej, og der er brug for at gøre mange flere forsøg og ikke mindst at målrette/beskrive indsatserne fremadrettet. Flere spændende initiativer er iværksat, i særdeles har det pædagogiske personale (pædagogerne) langt større bevidsthed og langt flere aktiviteter igangsat end tidligere. Det er oplagt at viderebringe disse erfaringer samt ikke mindst have fokus på kompetenceudvikling hos lærere, men også fortsat hos pædagogerne. Den største opdagelse er måske nok gennem de sidste par år, at de kreative processer/aktiviteter kan anvendes i forbindelse med den pædagogiske strategi for håndtering/at imødekomme det enkelte barns behov. Kreative aktiviteter kan være et relevant alternativ/værktøj i forbindelse med at tilbyde denne særlige målgruppe handlemuligheder -fx i forbindelse med udfyldelse af pausetid (der kan være rigtigt svært at forestille sig grundet manglende forestillings-/abstraktionsevne hos barnet),. Det kan endvidere anvendes i forbindelse med afledning og dermed som forebyggende handling/konfliktforebyggelse, hvilket er forsøgt blandt de særligt krævende (og til tider udadreagerende) elever. Og det kan selvfølgelig anvendes som konkret læringsaktivitet. Det sidste har for flere trin mundet ud i længere, kreative læringsforløb med fokus på designtænkning, proces og produkt. I forbindelse med produktfremstilling er dette dokumenteret vha. elevernes egne billed- /tekstproduktion samt ikke mindst for de yngstes vedkommende mundet ud i en konkret gallerifernisering med inviterede gæster (familier). Den frie, kreative, abstrakte procestænkning vil altid være en meget stor udfordring for Grønnebakkens målgruppe. Ikke bare teori,men også erfaring understøtter, at det er nødvendigt med klare, visualiserede rammer for barnets arbejde, tydelig visualisering af produkt/resultat (som forlæg) samt ikke mindst gennemgang og visualisering af processens dele, dette understøttet af guidning undervejs i processen. Når dette pædagogiske arbejde er opfyldt, viser der sig for en meget stor del af målgruppen, at de formår at formidle kreative og spændende udtryk -hvilket ikke bør være upåagtet, nok tværtimod, med tanke på at komme et skridt nærmere (blive endnu klogere på) det ellers autiske univers.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Trivsel og arbejdsglæde 10 8 Focus på konflikthåndtering (kursus, daglige indsatser, netværsksamarbejde) Samarbejde specialcentre Grønnebakken - Taps Lokale mål og tiltag Professions-/teamsamarbejde Specialcenter Grønnebakken - helhedstilbud Trivsel og arbejdsglæde Afdækning af ønsker og bidrag til arbejdsglæde og trivsel 2 2 Udarbejdelse af trivselsrapporter 2 2 Samarbejde med MED-udvalg/repr. mhp. handleplan 2 1 Udarbejdelse af konkrete tiltag Samarbejde specialcentre Grønnebakken - Taps Afholdelse af fælles pædagogisk møde 2 2 Afdækning af ønsker til samarbejde på medarbejderniveau 2 1 Afklaring af konkrete samarbejdsopgaver 2 1 Tilpasning af overleveringsprocedurer for elever Specialcenter Grønnebakken - helhedstilbud Afklaring af helhedsbegrebet/-forståelse 2 2 Afdækning af organisering 2 1 Afklaring af indhold af fag/aktiviteter 2 1 Afklaring af teamets/kontaktpersonernes/professionernes opgaver 2 1 Afklaring af ledelsesopgaver/fordeling i ledelsesteam 2 1 Professions-/teamsamarbejde Videreudvikling af teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger på trin 2 2 Opnå ny viden om lærer-/pædagogsamarbejdet, herunder professionsforståelse 2 1 Formulere forventninger til professionssamarbejdet i helhedstilbuddet 2 1 Praksisere samarbejdsopgaver/opgaveløsning på tværs af professioner i relation til helhedstilbuddets 2 1 formål, organisering og kerneopgave 0 0 Focus på konflikthåndtering (kursus, daglige indsatser, netværsksamarbejde) Gennemførelse af internt kursus for alle medarbejdere 2 2 Deltagelse i Netværk for specialskoler 2 2 Undersøgelse, afklaring og etablering af elektronisk registrering 2 1 Afklaring og optimering af den forebyggende indsats

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Helhedstilbud/professionssamarbejde Indsatserne vedr. helhedstilbud og professionssamarbejde er to af flere betydningsfulde indsatser gennem året. Da netop indsatser vedr. organisering mv. omkring helhedstilbud samt indsats omkring professionssamarbejde er i direkte sammenhæng med specialsektionens (BUF's) mål herfor, henvises til afsnittene vedr. "Rapport -rammen for elevernes udbytte af undervisningen -organisering og ledelse" samt "Rapport kommunale mål - vedr. helhed", hvor disse er beskrevet. Trivsel og arbejdsglæde Som indledning på skoleåret blev der i den samlede afdeling sat fokus på trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i arbejdspladsens og den enkeltes (medarbejders/leders) ønsker og bidrag hertil blev dette beskrevet og visualiseret, herunder med angivelse af ønsker og hensigter for praktiske aktiviteter/handlinger. Generelt vises der tegn på, at alle ønsker høj grad af arbejdsglæde og alle ytrer hensigter om at bidrage hertil. Ønskerne og hensigterne (handlinger) er dog vidt forskellige lige fra stilet til det enkelte team, mellem kollegaer og nogle igen er rettet mod den samlede afdeling. Efterfølgende blev der udarbejdet trivselsrapport. Et betydningfuldt tiltag for såvel medarbejdere som Grønnebakkens ledelsesteam har været et fælles løft, hvor den samlede ledelse på matriklen øger synligheden af tilstedeværende ledelse i de situationer, hvor Grønnebakkens ledelsesteam ikke kan være til stede. Da der har været skoleleder- og specialcenterlederskift er det oplagt at genoptage generel drøftelse af den fremadrettede arbejds-, ansvars- og rollefordeling i forbindelse med effektuering af helhedstilbuddet, således at både ledelsens og medarbejdernes behov og ønsker forventningsafstemmes på ny og i den tilpassede kontekst. Der er udarbejdet handlingsplan på baggrund af trivselsrapporten, der af det nye ledelsesteam og Grønnebakkens repræsentanter tilrettes/effektueres i forhold til den målrettede indsats. Samarbejde - specialcentre Grønnebakken - Taps Ledelserne på Grønnebakken og Taps har gennem årene udarbejdet procedurer for overlevering af elever fra Grønnebakken til Taps. Disse er hvert år tilrettet på baggrund af erfaringer og behov. Det er Grønnebakkens opfattelse, at disse sikrer en god og tryg overgang fra det en skolemiljø til det andet. På den baggrund er der udarbejdet emneområder, som de to specialcentre kan samarbejde om. Det er Grønnebakkens opfattelse at den pædagogiske linje for hver af de to specialcentre er lagt, hvor kerneopgaven i samarbejdet beror sig særligt på en effektiv og tryg overlevering af elever. Der har derudover været afholdt fælles pædagogisk møde for alle medarbejdere, hvor forskellige ønsker/hensigter viser forskellige tegn på, hvor omfangsrigt et eventuelt yderligere samarbejde kan/skal være. Konflikthåndtering Vores elevgruppe kan udvise udadreagerende adfærd i konfliktsituationer, dette kan ytre sig i såvel verbalt, som fysisk. I det daglige arbejde, forsøger vi at minimere situationer, som kan udløse konflikter, men er også bevidste om, at der kan opstå situationer, som kræver at personalet må gribe verbalt, eller fysisk ind, for at undgå farlige situationer. Der er udarbejdet en stor landsdækkende undersøgelse i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik Herning og Psykologisk Institut, Københavns Universitet. Over halvdelen af lærerne og pædagogerne, der arbejder på en specialskole, er hvert år udsat for trusler om vold på deres arbejde. Mere end 75 % oplever hvert år verbale trusler. Samtidig har godt 75 % af lærerne og pædagogerne inden for det sidste år oplevet at blive udsat for vold. Som nævnt i tidligere rapporter på Grønnebakken arbejder vi dagligt med konflikthåndtering. Dette hargivet anledning til, at vi har ansøgt og er blevet udtaget til et landsdækkende projekt, arrangeret af Branche-arbejdsmiljørådene (Arbejdsmiljøsekretariatet Socialt Udviklingscenter SUS).I projektet, hvor der var overvældende interesse for at deltage, blev der udvalgt 10 specialskoler. Vi fik mange gode ideer, til det videre arbejde. Bl.a. anvendelse af elektronisk registrering. Dette område skal der arbejdes med i det kommende skoleår. For Grønnebakken var målet at bidrage med de erfaringer, som vi har gjort gennem årene, samt at få kendskab til andre metoder i og med arbejdet omkring konflikthåndtering. Deltagelse i ovennævnte netværk har resulteret i en rapport, som kan læses på,

12 Grønnebakkens arbejdsmiljøudvalg har i det forgangene skoleår indledt drøftelser omkring anvendelse og implementering af "nærved ulykker". Da der kun har været tale om indledende drøftelser, skal dette arbejde forsætte i det kommende skoleår.

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Organisationsplan for Hundige Lille Skole

Organisationsplan for Hundige Lille Skole Organisationsplan for Hundige Lille Skole Indledning og formål Formålet med denne organisationsplan er at fremme Hundige Lille Skoles mål og virke og derved sikre gode arbejdsforhold for alle ansatte på

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Store Funktionsklasse

Store Funktionsklasse Store Funktionsklasse Normering: Skoletid: 6 elever 27 skematimer Lærertimer: Hjemkundskab: Pædagogtimer: 21 lektioner 3 lektioner pr. klasse 25 timer Skoledelen: Folkeskoleloven.

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

7.X på Aars Skole 2013/2014

7.X på Aars Skole 2013/2014 7.X på Aars Skole 2013/2014 Skolens kontakt informationer Aars skole Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf: 99 66 88 05 Skoleleder: Søren Toft Mølgaard Tlf:

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere