Det er samme model, der har dannet udgangspunkt for temaerne i ledelsesaftalerne i Odder Kommunes styringskoncept.

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET

2 Indhold Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 3 Tema 1 Ledelse... 4 Ledelsesniveau... 4 Tema 2 Ressourcer... 5 Kapacitet... 5 Økonomi... 6 Personaleresurser og åbningstid... 7 Særlige indsatser og specialtilbud... 7 Odder Kommunes dagtilbudsstruktur... 7 Takster... 8 BørneIntra i daginstitutionerne... 8 Digital pladsanvisning... 9 Tema 3 Medarbejdere Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Tema 4 Metoder/Processer Rammer for tilsyn på dagtilbudsområdet Rammer for kommunal frokostordning Tema 5 Brugerresultater Brugertilfredshedsmålinger for dagtilbudsområdet Deltagere i den kommunale frokostordning Tema 6 Medarbejderresultater Sygefravær Trivselsmåling 2010 på dagtilbudsområdet Tema 7 Faglige resultater De pædagogiske læreplaner Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Overgang til skole og fritidstilbud Skoleudsættelser Tema 8 Øvrige nøgleresultater Budgetoverholdelse

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den fungerer som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør et element i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog med dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kval i- tetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer første gang i 2011 og herefter udarbejdes den hvert andet år indenfor 2. kvartal. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 at den nedenstående kommunale kvalitetsmodel anvendes på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Det er samme model, der har dannet udgangspunkt for temaerne i ledelsesaftalerne i Odder Kommunes styringskoncept. Kvalitetsmodellen er bygget op med tema 1-4 som indsatser og tema 5-8 som resultater Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Odder Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbud er således bygget op omkring temaerne fra kvalitetsmodellen

4 Tema 1 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsesniveau Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse 2 14,29 % eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang 4 28,57 % med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 8 57,14 % 1 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 4

5 Tema 2 Ressourcer Dette afsnit fokuserer på de ressourcemæssige rammer for at kunne omsætte komm u- nens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Kapacitet Antal indskrevne 2 helårsbørn 3 4 (Regnskabstal) Dækningsgrad 5 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) 0-2 årige i dagpleje , årige i daginstitution til vuggestuetakst 54 7, årige daginstitution til børnehavetakst ,3 883 Dagtilbudstyper 6 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 4 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 5 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 6 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 5

6 Selvejende dagtilbud Privatinstitutioner Økonomi Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 7 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Samlede udgift til søskendetilskud: kr. Der gives ikke tilskud til pasning af egne børn i Odder Kommune. 7 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med bere g- ningsgrundlaget for takstfastsættelse. 6

7 Personaleresurser og åbningstid Personaleresurser Antal helårsbørn 8 og åbningstid opgjort i fuldtidspladser 9 pr. pædagogisk medarbejder 10 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 11 Vuggestue 3, Børnehave 5, Integrerede daginstitutioner 4, Kommunal dagpleje 3, Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Særlige indsatser og specialtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 22,75 10 Odder Kommunes dagtilbudsstruktur Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Dagtilbudsstrukturen i Odder Kommune består af 13 daginstitutioner samt dagplejen. Daginstitutionerne har en stor autonomi både i forhold til pædagogisk linje og økonomi. Daginstitutionslederne refererer direkte til Kulturdirektøren. 8 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 9 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 10 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 11 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 7

8 Takster Fuldtidstakst 12 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 13 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 14 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % % % % % % % % BørneIntra i daginstitutionerne Daginstitutionerne i Odder Kommune har i efteråret 2011 implementeret Børneintra. Børneintra giver daginstitutionerne et dedikeret intranet, der både i den enkelte institution, på tværs i kommunen og i forhold til forældrene skaber større tilgængelighed og sammenhæng. BørneIntra udgør en fælles og sikker platform for kommunens institutioner. Det letter de administrative arbejdsgange og skaber mulighed for pædagogisk koordinering på tværs af institutionerne. Systemets forældredel er med til at lette den daglige kontakt og skabe et tættere forhold mellem forældre og institution. 12 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 14 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

9 I skolerne benyttes Skoleintra, hvilket bygger på samme platform. Der vil således være en god sammenhæng for forældrene i skiftet fra institution til skole. Digital pladsanvisning Opskrivning til daginstitution sker i Odder Kommune primært igennem selvbetjeningslø s- ningen på Odder Kommunes hjemmeside. Forældrene kan både se hvad de er skrevet op til, se ventelisten, søge friplads (her indsætter systemet selv forældrenes sidste m å- nedsløn fra E-indkomst) og acceptere tilbud og dagtilbudsplads. Når forældre bruger selvbetjeningsløsningen går informationerne direkte ind i fagsystemet eksempelvis med en indmeldelse. Der har i perioden 1/ til 7/ været: 58 udmeldelser 56 økonomiske fripladser 119 supplerende oplysninger (hvor forældre ændrer adresse, telefonnr. osv.) 355 institutionsønsker, det kan være nye ansøgninger, ændring af ønsker osv. 9

10 Tema 3 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige foru d- sætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afslu t- tede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Det pædagogisk Antal fuldtidsstillingegiske personale Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædago- personales uddannelsesniveau Personale med en 86,6 63,26 % pædagoguddannelse Personale med en 9,3 6,79 % kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en 41 29,95 % pædagogisk uddannelse Personale med relevant 2 1,46 % diplomuddannel- se Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 2 1,46 % 15 Elever tæller som ikke uddannet personale. 10

11 Tema 4 Metoder/Processer Rammer for tilsyn på dagtilbudsområdet Odder Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen. Ti l- synet omfatter alle former for dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering. Det vil sige kommunal og privat dagpleje; kommunale, selvejende og private daginstitutioner for børn op til skolealderen, samt private pasningsordninger. Kommunen skal endvidere føre tilsyn med børn, som bor i kommunen, men går i dagtilbud i en anden kommune. Desuden har kommunen pligt til at føre tilsyn med private pasningsordninger, hvor der passes flere end 2 børn, selvom der ikke indgår offentligt tilskud. Forpligtelsen til at føre tilsyn med dagtilbuddene beskrives i Vejledning til Dagtilbudsl o- ven fra kapitel 7. Det fremgår blandt andet af Vejledningen: Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaven udføres. Tilsynet omfatter udover det pædagogiske, også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kommunalbestyrelsen har dog ikke tilsynsansvar for privatinstitutioners økonomi og rentabilitet. Ansvar for og pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov Sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen, og at den ydelse, dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen Tilsyn med børn, som bor i kommunen, men som bruger anden kommunes dagtilbud, såfremt det ikke er aftalt, at institutionskommunen fører tilsynet. Byrådet i Odder Kommune har vedtaget følgende rammer for tilsyn med dagtilbud i Odder Kommune: Rammer for kommunal frokostordning I forbindelse med implementeringen af fleksibel frokostordning i dagtilbud har Byrådet i Odder Kommune vedtaget ændrede styrelsesvedtægter for dagtilbud i Odder Kommune. I de nye styrelsesvedtægter er indskrevet rammerne for fleksibel frokostordning i Odder Kommune. Den kommunale frokostordning i Odder Kommune omfatter i udgangspunktet alle ko m- munens daginstitutioner. Byrådet har dog som udgangspunkt valgt at undtage de børnegrupper i en daginstitution, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med fysiske og/eller psykiske handicap samt skov- og busbørnehaver fra den kommunale frokostordning. 11

12 For de undtagne børnegrupper gælder det, at de indenfor perioden uge 45 til 46 i lige år kan vælge at tilslutte sig den kommunale madordning ligesom de stadig har mulighed for at etablere forældrearrangerede frokostordninger som beskrevet i styrelsesvedtægternes 9. Byrådet træffer beslutning om valg af leverandør til den kommunale frokostordning samt fastsætter beløb for den maksimale forældrebetaling pr. måned. Frokostordningens måltider skal til enhver tid være sammensat i overensstemmelse med gældende officielle danske anbefalinger for kost til børn i den relevante aldersgruppe. De Byrådsvedtagne styrelsesvedtægter for dagtilbud i Odder Kommune er vedhæftet i her: 12

13 Tema 5 Brugerresultater Brugertilfredshedsmålinger for dagtilbudsområdet I 2012 vil der blive udarbejdet et koncept for tilfredshedsundersøgelse på dagtilbudso m- rådet. Den første tilfredshedsundersøgelse vil blive gennemført ultimo Herefter vil der blive gennemført tilfredshedsmålinger i sidste kvartal hvert andet år. Da der udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet første gang i slutningen af 2011 og herefter hvert andet år indenfor 2. kvartal, vil dette betyde, at de nyeste tal fra en gennemført tilfredshedsundersøgelse altid kan medtages i den efterfølgende kvalitetsrapport. Deltagere i den kommunale frokostordning Som beskrevet under tema 4 er der i 2010 indført fleksibel frokostordning i Odder Kommune. Forældrebestyrelserne i 10 af de 13 daginstitutioner fravalgte umiddelbart den kommunale frokostordning. 3 institutioner valgte at igangsætte en 3 måneders prøveper i- ode med den kommunale frokostordning. Efter de 3 måneder valgte 2 af de 3 institutioner frokostordningen fra. I slutningen af 2012 får forældrebestyrelserne i daginstitutionerne i Odder Kommune igen mulighed for at tage stilling til om de vil fravælge den kommunale frokostordning. 13

14 Tema 6 Medarbejderresultater Sygefravær Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 16 Sygefravær i procent 17 18,1 9 % Trivselsmåling 2010 på dagtilbudsområdet Nedenstående er uddrag af trivselsmålingen i 2010 på dagtilbudsområdet. Job og organisering Medarbejderne inden for dagpasningsområdet kender deres ansvarsområder - 95% ved klart, hvad der er deres ansvarsområder. 96 % giver udtryk for, at de ved, hvad der forventes af dem i arbejdet. 95 % af medarbejderne finder, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde. Det er en vigtig parameter for trivslen. 65 % af medarbejderne får tilstrækkeligt med tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, de udfører. Der er således plads til, at det kan gøres bedre inden for dagpasningsområdet. 88 % er tilfredse med kvaliteten af det arbejde der udføres. Læring og udvikling 85 % af medarbejderne giver udtryk for, at de har mulighed for at lære nyt gennem arbejdet, og 92%tilkendegiver, at de kan bruge deres evner og færdigheder i arbejdet. Det er et godt resultat, idet læring gennem jobbet er en vigtig parameter i den enkelte medarbejders trivsel. 52 % af medarbejderne er tilfredse med de muligheder de har for efter- og videreuddannelse. Af bemærkningerne fremgår det klart, at der er økonomiske midler medarbejderne vurderer ikke er tilstede 16 Fastansat personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 17 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 14

15 Tema 7 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 18 Hvert år arbejdes der i dagtilbuddene i Odder kommune særligt intensivt med to af de seks læreplanstemaer. For at muliggøre sammenhænge og fælles indsatsområder for daginstitutioner og skolefritidsordninger, samt for at fortsætte det gode arbejde med overgange, er det blevet besluttet at daginstitutioner, dagplejen, SFO og børnehavekla s- serne koordinere arbejdet med læreplanstemaer. Dette giver mulighed for at lave fælles arrangementer og indsatser, hvor det skønnes relevant. Temaerne kobles på denne måde: 2010: Kulturelle udtryksformer samt Barnets alsidige personlige udvikling 2011: Sprog samt Krop og bevægelse 2012: Natur og naturfænomener samt Social kompetence Nedenfor beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Daginstitutionsledergruppen overvejer om man samlet fra 2012 og frem vil anvende kompetencehjulet, som primært arbejdsredskab til evaluering af de pædagogiske læreplaner. Nedenstående evaluering baserer sig på udpluk og eksempler fra de enkelte dagtilbuds evalueringer af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I den næste kvalitetsrapport i 2013 vil det med kompetencehjulet være muligt i højere grad at lægge vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer. Beskrivelse af evalueringsværktøj Daginstitutionerne har anvendt forskellige evalueringsværktøjer så som praksisfortælli n- ger, TRAS, Kuno Beller, skemaer til beskrivelse af praksis, observationer også med foto/video, samtaler m.m. Alle daginstitutioner har meldt ind med deres evalueringer. Nedenstående er et blandet udpluk af evalueringerne. Alsidig personlig udvikling Mål for arbejdet At tilbyde børnene forskellige aktiviteter der rummer mulighed for, aktivt at indgå i forskellige sociale relationer og opnå forskellige ku l- 18 Dagtilbudsloven 8, 9 og

16 med temaet turelle erfaringer. At give plads til at børnene på eget initiativ, kan udfolde sig som de selvstændige og alsidige individer de er. At skabe rammer der giver børnene mulighed for, at opleve sig som værdifulde deltager i og med skabere af sociale og kulturelle fællesskaber. Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Vi har været godt omkring temaet. Vi har arbejdet med at sætte de ønskede rammer. Vi har været/er omkring alle vores mål og giver dermed vores børn et godt fundament og rig mulighed for at udforske og udvikle den alsidige personlige udvikling. Dette kan dokumenteres ved bl.a. vores strukturændring og beskrivelser i vores dokumentationsmappe. Udvikling/nye mål Vi skal fremover arbejde mere struktureret med dette tema. Således at det ikke kun bliver at sætte rammer men i nogen grad også at styrer udviklingen via planlagte temaer, i det omfang det kan lade sig gøre. Sociale kompetencer Mål for arbejdet med temaet 1. At alle børn har en ven. 2. At børnene lærer omsorg, respekt og nærvær i forholdet til andre. Legen er udgangspunktet for alle tiltag / planlægning i forhold til børnene. Det er gennem legen at barnet styrker de sociale kompetencer tilegner sig læring og erfaringer i forhold til at indgå i relationer med andre. Vi støtter børnenes leg og initiativer og styrker barnets sociale kompete n- cer ved pædagogisk at være ved siden af dem være sammen med dem men også være foran og styre legen. Hvis et barn viser, at det har svært ved at finde relationer arbejder vi bevidst på at barnet sættes i forskellige sammenhænge, hvor vi tror der er grobund for at danne nye og gode relationer. Vi går i dialog med børnene når de er i konflikt vi efterbearbejder konflikten sammen med dem og arbejder på, at børnene på længere sigt skal lære at sætte sig ind i den andens position. Vi accepterer ikke at børnene slår hinanden! Vi arbejder målrettet på at give børnene redskaber til at klare sig i konflikter uden at være fysiske (og bruge vold ) det kan feks være, 1. at de skal markere sig verbalt i stedet for fysisk overfor den anden i uoverensstemmelse eller 2. at de skal søge (voksen) hjælp hvis de ikke kan selv kan klare en uoverensstemmelse. Evalueringsresultat/dokume nterede Vi ser børn som viser forståelse for den anden f.eks. henter hjælp hos en voksen, hvis en anden viser behov for det. De er bevidste om at de ikke må slå - og vi ser at vores ældste børn inden skolestart i store træk magter, at klare sig i konflikter uden at være fysiske. 16

17 resultater Vores børn er gode til at vente på tur f.eks til samling, hvor en ad gangen må snakke. Vi ser børn med gode evner for fordybelse og engagement - børn som kan lege den samme leg over en længere periode, som vier lydhørhed og fleksibilitet i legen som kan indleve sig og fantasere med sine legekammerater. Udvikling/nye mål Støtte børn i venskaber på tværs af alder Sproglig udvikling Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter, traditioner og pæd. Projekter At udfolde børnenes sproglige kreativitet, til at udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesser og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Læringshjulet viser en stor grad af læring i forhold til udvikling af : ordforråd sætningsopbygning, forholdsord, over- og underbegreber og talen i nutid og datid. Børnene viser generelt stor talelyst også enkelte børn, der ellers er stille. Børnene viser at de er gode til at koncentrere sig/ fordybe sig viser eks. at de er gode til at lytte under historie fortælling, oplæsning, dialogisk oplæsning. Børnene har taget eventyrprojektet til sig og brugt kostumerne i legen, til at klæde sig ud og sætte sig selv i spil med. Børnene har sidenhen jævnligt efterspurgt eventyr og udklædningstøj. Vi har en god blanding af planlagte projekter, traditioner og daglig rytme, så alle tre lærings rum forekommer i løbet af dagen. Pædagogernes tilrettelæggelse af børnemiljøet ( rammer, indretning og materialer) har givet børnene lyst, muligheder og udfordringer på det sproglige plan. Vil forsøge at styre billeddokumentationen og videooptagelserne bedre, samt dygtiggøre os i at gennemføre børneinterviews. Vores daglige rytme med særlig fokus på sproget til samling, vil vi bevare, og fortsat udbygge samlingshylderne med udvalgt børnelitteratur, sprogstimulerende lege, rim og remser, dialogiske kasser og sange. Tager op på p. dag i nov. 2011, hvordan vi kan synliggøre/ organisere vores dokumentation i børnehaven for forældre, børn og personale? ellers de samme. Krop og bevægelse Mål for arbejdet At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæde ved at være i bevægelse. 17

18 med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål At det i børnehaven er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og social omverden. Vedr. dette tema er vi langt i forhold til vores mål. Vi arbejder meget med dette tema og dette er en integreret del af vores hverdag. Vi prioriterer udeliv. Vi har valgt at frokostordningen er en pædagogisk aktivitet hvor der altid er børn med i hele forløbet. Vi arbejder med grundtanken fra jord til bord, så vores børn ved en del omkring ernæring. Vi har valgt at bruge en del økonomi på at istandsætte vores legeplads, en legeplads der byder ind til leg og bevægelser og som udfordrer såvel den på 3 år som den på 6 år. Så hvis vi på nogen måder kan snakke om at nå sine mål med 100 % så er vi tæt på. Vi skal arbejde videre i den ånd og på det arbejde vi allerede er i fuld gang med. Vi skal løbende forbedre og videreudvikle vores brug af uderummet i forhold til dette tema også. Naturen og naturfænomener Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Det er vores mål, at børnene udviser glæde og respekt for naturen. At være bevidste om betydningen af, at børnene selv får mulighed for at undersøge og eksperimentere i naturen. Oplever større fokus på naturen fra andre interesseorganisationer. Vi deltager i flere naturfaglige tiltag. Komme mere ud af huset. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål for arbejdet med temaet At barnet får viden om vores kultur og traditioner At barnet får kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier At barnet får mulighed for selv at skabe, deltage i og opleve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At barnet får viden om andre kulturer for derigennem at udvikle anerkendelse, forståelse, nysgerrighed og tolerance At barnet får indsigt i, at verden er mangfoldig, og at mennesker sprog, vaner og levevilkår er forskellige At de voksne via engagement, initiativ og entusiasme optræder som gode rollemodeller 18

19 At de voksne støtter barnet i aktiv formidling og anerkendelse af egen og andres kultur At de voksne skaber inspirerende rammer med rum og mulighed for at afprøve og eksperimentere. Forbinder barnets oplevelser med forklaring og ny viden At de voksne tilrettelægger kulturelle aktiviteter og herigennem vækker barnets nysgerrighed, kreativitet og fantasi At de voksne gør materialer, redskaber og medier tilgængelige således de bidrager til oplevelser og skabende aktiviteter At de voksne tager udgangspunkt i barnets engagement og interesser for herigennem at støtte barnet til at udvikle et nuanceret kendskab til og respekt for egen og andres kultur Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Årstids-vægge: Både børn og voksne klippede og klistrede og alle gik til opgaven med stor entusiasme. Væggene blev udbygget med fødselsdagsbilleder, fastelavnsbilleder, sommerferiebilleder og udprint af traditionerne og deres betydning Sommerferiekasser: Vi ville gerne vide bl.a. hvor går sommerferien hen, hvilket sprog bliver der talt, hvor varmt er der, hvad er karakteristisk for stedet og hvad spiser man. Vi har sunget for de andre børn til fællessamling, hvor vi havde lavet et lille skuespil over sangen I en skov en hytte lå. Alle havde fået en rolle, og vi havde lavet rekvisitter til hvert barn. Ofte har turen også gået til Odder Museum. Her er det oplagt at tale om gamle dage og se hvordan det var at leve da morfar var dreng Vi holder fast i traditioner såsom fastelavn, påske, sommerfest, fællesspisning og jul. Vi taler med børnene om, hvorfor vi fejrer de forskellige højtider, så de på den måde får et kendskab til den danske kultur samtidig med at vi også tager temaer på om fremmede kulturer. Vi har lånt bøger om børn i andre lande og lavet små temaer om andre kulturer, fx indianere. Senere har børnene været klædt ud, evt. malet i ansigterne og lavet indianerdanse. Vi har snakket om, hvordan man bor og opfører sig i andre lande. Vi bruger tegning som kulturel udtryksform jævnligt, f.eks. da vi var en tur i Vennepunktet og havde kigget på høns og får. Hjemme i børnehaven igen satte vi høns og får på bordet, og børnene fik en konkret opgave idet de skulle tegne et af dyrene. En gang imellem er vi så privilegerede, at vi får tilbudt mulighed for noget ekstraordinært. Det gjorde vi f.eks. da vi fik besøg af to lystige spillemænd. I samlingerne op til, havde vi på stuen mulighed for at øve os i mange af de gode gamle danske børnesange som blev spillet og sunget i kometen. Vi havde bestemt at det skulle være en overraskelse til de andre børn i Gaia, så børnene blev bedt om at 19

20 Udvikling/nye mål holde på denne hemmelighed. Det var de rigtige gode til. Der blev måske røbet lidt derhjemme, men ikke et ord slap ud til nogen af de andre børn. Vi sætter en værdi i at følge årets gang og fremhæve de danske (og et tvist af internationale) højtider og traditioner. Børnenes fødselsdage bliver markeret enten i hjemmet eller i børnehaven, samt fastelavn, påske, Skt. Hans, høstfest, halloween, jul osv. Vi laver aktiviteter, låner bøger og er i dialog om den aktuelle tid og håber derigennem at medvirke til at videreføre den danske kulturarv. Der er brugt rigtig megen tid foran vores store verdenskort, og i perioder har nogle af børnene eksperimenteret med sprogene kinesisk, engelsk og svensk Da det voldsomme jordskælv ramte Haiti, gav det anledning til at undersøge nærmere, hvordan børnene lever der. Alle på stuen var med på at lave tegninger til Haitis børn, da Legofonden og bibliotekerne arrangerede dette. Og vi har afprøvet meget nyt. Skrammelkunst, keglemennesker, kludemaling, saltdej, engleværksted, fodboldspillere af perler osv. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 19 Mål for arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål At barnet skal kunne deltage i vores hverdag på lige så vilkår som muligt, med de andre børn og i hverdagens aktiviteter. Vi skal skabe en støttende, tryg og udviklende hverdag, der tager afsæt i det enkelte barns behov og udviklingstrin. Barnet skal indgå i fællesskabet som det individ det er og på de præmisser det er muligt Vi arbejder løbende med at integrerer de børn med særlige behov, vi og løbende får. Det er svært at evaluerer på denne punkt, da indsatsen altid vil være individuel og dermed forskellig. Men vi lykkedes langt hen ad vejen med at integrere børnene og indfri vores mål på dette område. Løbende at kunne tilpasse os de forskellige behov og det større pres der kommer på børnehaverne qua besparelser også på dette område, hvilket ofte fører til færre støttetimer og flere børn med særlige behov. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Mål for Det har været og er vores mål at børn med særlige behov, skal deltage i 19 Dagtilbudsloven 1 20

21 arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål vores hverdag på så lige vilkår som muligt. Vi planlægger og strukturer vores daglige pædagogiske arbejde ud fra princippet om at alle kan/skal kunne være med, med hver vores forskellighed(er). Vores arbejde vil derfor altid skulle tilrettelægges efter hvilke børn der deltager og dermed være individ orienteret. Der er ingen aktiviteter, børn med særlige behov ikke kan deltage i. Vi arbejder ud fra det teoretiske og pædagogiske princip om Nærmeste Udviklings Zone. Og ud fra princippet om, at vi alle er unikke på hver vores måde, en forskellighed der er helt naturlig i vores hverdag. Vi har formået at integrere vores børn med særlige behov på en måde, at det forekommer helt naturligt at der er nogle børn der har brug for lidt ekstra hjælp eller lidt andre rammer i hverdagen. Det er det gode ved børn de ved godt at vi er forskellige og har forskellige behov, det sætter de ikke spørgsmålstegn ved om det er rigtigt elle forkert. Fortsætte det arbejde vi er godt i gang med. Og der er med begreber som rummelighed, accept af forskellighed o.l. Arbejdet med et godt børnemiljø 20 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Mål for At sætte fokus på de områder der kan være problematiske arbejdet med temaet Evalueringsresultat/dokume nterede resultater Udvikling/nye mål Børnene har svaret på forskellige spørgsmål om leg, aktiviteter, rammer og generel tilfredshed. Efterfølgende har vi (personalet) sammenlignet svarene med det vi arbejder med gennem læreplanerne, for at se om vi fanger børnene Nogle børn har svaret, at de føler sig drillet det skal vi have fokus på så det ikke griber om sig Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens da g- tilbud Daginstitutionerne har for de fleste årligt evalueret den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen er også oftest blevet inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Medarbejderne er ligeledes blevet inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Der har ikke været konflikter omkring udarbejdelsen, evalueringen, opfølgningen på læreplanerne. De pædagogiske læreplaner er blevet offentliggjort på institutionernes hjemmesider. 20 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 21

22 Der er for de fleste institutioner angivet i de pædagogiske læreplaner, hvordan der følges op på resultaterne. Ligeledes har de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, som hovedregel, opfyldt de opstillede mål for læreplanstemaerne. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 21 Jf. dagtilbudslovens 11 stk. 4 udarbejdes og offentliggøres en plan for Byrådets mål og rammer for sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Odder Kommunes plan for sprogvurderingen kan ses her: Sprogvurderingsplanen revideres primo Odder Kommune tilbyder sprogvurdering til de 3-årige børn hvor der, efter pædagogisk overvejelse, formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogun- derstøtten- Daginstitutionerne i Odder Kommune har meget stor metodefrihed i forhold til udførelsen af opgaverne. Det betyder at institutionerne tilgår sprogvu r- deringen på den måde, som passer bedst til de børn, der er i den enkelte institution. Det er dog aftalt at alle institutionerne anvender det sprogvurderingsmateriale, som er udsendt fra Socialministeriet og som findes på Materialet kobles i mange tilfælde med andet materiale eksempelvis Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS ). Pædagogerne i den enkelte institution foretager i samråd med de sprogvurderingsuddannede pædagoger i institutionen en vurdering af hvilke børn der formodes at have behov for støtte i den sproglige udvikling. Der afholdes også løbende konsultative møder med talepædagoger i instituti o- nerne, hvor det pædagogiske personale kan drøfte sprogvurderingerne. Det er pædagogerne i institutionen, der tager kontakt til forældrene og i n- formerer dem om sprogvurderingen. Det er pædagogerne i den enkelte institution, der udfører sprogvurderingerne og laver handleplanerne med forældrene. Hvis der er tale om særlig indsats sker der en henvendelse til Odder Kommunes sprogteam, som går ind i opgaven. Generel indsats Generel bevidsthed om hvordan den sproglige dimension kan indgå i daginstitutionens aktiviteter. 21 Dagtilbudsloven 11 22

23 de indsats? Fokuseret indsats Indsatsen kan tilrettelægges, så et barn eller flere i en gruppe får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktivit e- ter. Pædagogen kan være med til at vejlede forældrene om hvordan man kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Særlig indsats Der gøres en særlig indsats for barnet med eksempelvis talepædagog. Det er vigtigt at forældrene deltager aktivt, så barnet oplever udfordri n- ger både i hjemmet og i daginstitutionen. Antallet af sprogvurderinger er opgjort af institutionerne på baggrund af I 2010 var der i gennemsnit årige i Odder Kommunes daginstitutioner. Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3- årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3- årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3- årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats % Fokuseret indsats 11 4 % Særlig indsats 9 3 % Generel indsats 0 0 Fokuseret indsats 0 0 Særlig fokuseret 0 0 indsats 15 timer 0 0 ugentlig Overgang til skole og fritidstilbud 22 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til sk o- le og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Daginstitutioner og skoler i Odder Kommune arbejder målrettet med overgangen fra dagtilbud til skole. Derfor er et aktivt samarbejde mellem børnehave og skole/sfo vigtigt. Ved at skabe genkendelighed og tryghed for barnet gives de bedste muligheder for en god start i skole/sfo. Der er derfor udarbejdet en køreplan for overgangen fra dagtilbud til skole. Formålet er at sikre den bedst mulige skolestart, og dermed skabe det bedste grundlag for det en- 22 Dagtilbudsloven 7 stk

24 kelte barns alsidige udvikling af kompetencer og livsfærdigheder. Køreplan for overgange kan ser her: Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2010 Skoleudsættelser Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 29 19,87 % af antal 6-årige drenge Piger 10 7,15 % af antal 6-årige piger I alt 39 13,64 % af antal 6-årige 24

25 Tema 8 Øvrige nøgleresultater Budgetoverholdelse Regnskab 2010 Forbrug Budget Over- /underskud Dagplejen Vuggestue Børnehaver Integrerede institutioner