Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: september 1999

Transkript

1 i:\september-99\samlet-generationsskifteudv.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: september 1999 RESUMÈ BETÆNKNING FRA GENERATIONSSKIFTEUDVALGET RUMMER INGEN ANBEFALINGER Generationsskifteudvalget har i august 1999 afgivet betænkning. Indholdet afspejler den betydelige uenighed, der har været i udvalget, både hvad angår generationsskifteproblemets omfang samt behovet for og virkningen af forskellige løsningsforslag. Betænkningen rummer derfor ikke nogen egentlige anbefalinger, som udvalget kan gå ind for, men derimod en omfattende oversigt over forskellige forslag, som har været drøftet i udvalget og hvor der anføres både argumenter for og imod. AE mener, at det af betænkningen klart fremgår, at generationsskifteproblemet samfundsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt set er begrænset og som helhed aftagende, jf. også de tidligere gennemførte lempelser vedr. afskaffelsen af formueskatten og nedsættelsen af bo(arve)- og gaveafgiften. Årligt skal omkring små og mellemstore firmaer i byerhvervene generationsskiftes og det årlige antal lukninger ligger på firmaer med beskæftigede. Dette skal ses i forhold til, at der årligt forsvinder ca arbejdspladser i Danmark og oprettes ca nye. Det er vigtigt at fastholde et dynamisk samfund med mulighed for omstilling. Hovedparten af forslagene i betænkningen er stillet af de private erhvervs- og interesseorganisationer. Det er AE's vurdering, at disse forslag som helhed ikke vil sikre videreførslen af virksomheder, men især vil begunstige den hidtidige ejer og/eller medføre et provenutab for det offentlige skønsmæssigt på godt 1,2 mia.kr. det første år. AE mener, at man bør afskaffe de familiefavoriserende successionsregler, da der ikke er nogen samfundsmæssig begrundelse for at opretholde særregler ved virksomhedsovertagelser alene baseret på familieskab. En udvidelse af disse regler til at omfatte medarbejdere i virksomheden forekommer uhensigtsmæsig og vil skabe nye afgrænsningsproblemer indenfor lovgivningen.

2 2 BETÆNKNING FRA GENERATIONSSKIFTEUDVALGET RUMMER INGEN ANBEFALINGER Generationsskifteudvalget har i august 1999 afgivet betænkning. Indholdet afspejler den betydelige uenighed, der har været i udvalget, både hvad angår generationskifteproblemets omfang samt behovet for og virkningen af forskellige løsningsforslag. Betænkningen rummer derfor ikke egentlige anbefalinger, som udvalget eller et flertal heraf kan gå ind for, men derimod en omfattende oversigt over forskellige forslag, som har været drøftet i udvalget og hvor der anføres både argumenter for og imod samt hvad angår en række af skatteforslagene - de anslåede provenumæssige konsekvenser. Baggrund Generationsksifteudvalget blev nedsat i begyndelsen af 1998 efter en aftale mellem regeringen og Centrum Demokraterne. Udvalget skulle ifølge den oprindelige plan have afsluttet sit virke ved årsskiftet 1998/99, men arbejdet blev først færdiggjort i løbet af sommeren Udvalget fik et bredt kommissorium, således at man ikke blot skulle se på de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger, men også inddrage en række andre forhold, idet man skal kortlægge relevant lovgivning samt vurdere effekten af gældende regler. Man skal ligeledes søge at tilvejebringe oplysninger til belysning af hvorledes, generationsskiftet foregår i øjeblikket. AE er enig i, at man bør anskue generationsskifteproblemet bredt og ikke blot se på skattereglerne, men også overveje mulighederne for bedre rådgivning, bedre finansieringsmuligheder m.v. I praksis har diskussionen i generationsskifteudvalget dog i høj grad været koncentreret omkring skattespørgsmål, hvor især nogle af repræsentanterne for de private interesseorganisationer argumenterer for forskellige former for skattelettelser. Med udgangspunkt i kommissoriet for udvalget har de argumenteret for, at dette indebærer, at udvalget skulle fremkomme med (skatte)forslag, der forbedrer og smidiggør generationsskiftet, hvilket i praksis indikerer nedsættelse af beskatningen på forskellige områder for virksomhederne.

3 3 AE er ikke enig i, at kommissoriet for generationsskifteudvalget kan tolkes på den måde. Udvalget har reelt været frit stillet med hensyn til hvilket forslag, det ville fremkomme med. Der er ikke opnået enighed i udvalget om et eneste forslag. Generationsksifteproblemets omfang: Begrænset De private erhvervs- og interesseorganisationer har fremført, at firmaer står overfor generationsskifte i de kommende 10 år, og at en truende lukning vil have meget store beskæftigelsesmæssige konsekvenser. For nærmere at belyse problemets reelle omfang har generationsskifteudvalget gennem Danmarks Statistik fået udarbejdet en undersøgelse om virksomhedsstrukturen i Danmark, virksomhedslukninger og videreførte virksomheder. Generationsskifte er ikke noget entydigt begreb. Traditionelt har begrebet generationsskifte ofte betegnet en virksomheds overførsel til yngre slægtninge, ligesom det har været anvendt i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt der kunne fastsættes særlige regler for overdragelse af en virksomhed til dens medarbejdere. Denne afgrænsning kan ud fra en praktisk synsvinkel synes snæver, da overdragelsen af virksomheden lige så vel kan ske til personer uden for denne kreds, der kan have tilsvarende eller bedre forudsætninger for at videreføre denne. I undersøgelsen ses der dels på antallet af generationsskifter i snæver forstand, hvorefter det kan konstateres, at langt de fleste virksomheder overdrages til andre end livsarvinger og nære medarbejdere, dels defineres generationsskifte mere bredt, idet der opereres med et generationsskiftepotentiale, der udtrykker det samlede antal virksomheder, der årligt lukkes eller videreføres, hvor den tidligere ejer er ældre end 50 år. Det kan diskuteres, om denne aldersgrænse på 50 år er for lavt sat. De færreste lader sig pensionere i 50-års alderen, og det statistiske materiale viser, at der er mange selvstændigt erhvervsdrivende over 65 år.

4 4 Ses der på samtlige firmaer vurderes det, at omkring firmaer står overfor lukning eller videreførelse i de kommende ti år. Totalbestanden af firmaer er dog i høj grad præget af to virksomhedsbestande hhv. firmaer i de primære erhverv og "hobbyfirmaer". Det forhold, at der er valgt at se på det samlede antal i en periode på 10 år bevirker ligeledes, at tallet "pustes" op. Betragter man alene firmaerne i byerhvervene, forekommer generationsskifteproblemet i slutningen af 1990'erne ikke større end tidligere. Tværtimod er der færre selvstændige i byerhvervene over 60 år end tidligere, dog er der flere selvstændige over 50 år end i 1990 bl.a. som føle af de større årgange fra 1940'erne. 3-4 procent af de små og mellemstore firmaer (ekskl.. hobbyfirmaer) inden for byerhvervene står årligt over for at skulle videreføres eller lukkes. Det svarer til firmaer pr. år. Det årlige antal lukninger inden for byerhvervene ligger på omkring firmaer, hvilket svarer til godt 1,5 procent af den relevante firmabestand. Det skønnes, at en stor del af disse lukninger vil indtræffe til trods for, at ejeren mener, at virksomheden kan videreføres. Beskæftigelsen hos de firmaer udgør Der er en vis usikkerhed i analysematerialet og resultaterne afhænger af den valgte analysemetode og den foretagne afgrænsning. Andre skøn viser en endnu lavere tal for det årlige antal generationsskifter blandt firmaer og det dermed involverede antal beskæftigede. Under alle omstændigheder peger tallene på, at generationsskifteproblemet samfundsmæssigt set og ikke mindst beskæftigelsesmæssigt er af begrænset omfang. Ifølge Erhvervsministeriets erhvervsredegørelse fra 1996 er den årlige jobtilgang alene i tilknytning til nyooprettede arbejdssteder med 0-9 ansatte knap Samlet forsvinder årligt ca arbejdspladser i Danmark, mens der oprettes ca nye jf. den kraftige vækst, der har været i beskæftigelsen især i den private sektor i de seneste 6-7 år.

5 5 I den sammenhæng forekommer et tal på under beskæftigede som følge af generationsskiftebetingede lukninger meget beskeden, jf. i øvrigt at en del af disse virksomhedslukninger må antages at ville finde sted under alle omstændigheder. Markedet er den bedste selektionsmekanisme Blandt udvalgets medlemmer har der været forskellige opfattelse af, om der er anledning til at indføre nye regler specifikt møntet på generationsskifte af virksomheder. AE finder ikke, at der er belæg for, at den danske erhvervsstruktur, herunder fordelingen mellem store og små virksomheder og af- og tilgangen af virksomheder, skulle være særlig problematisk, at aldersfordelingen blandt selvstændigt erhvervsdrivende sammenholdt med aldersfordelingen blandt ansatte ledere skulle give anledning til bekymring, eller at vanskelighederne ved at generationsskifte levedygtige virksomheder skulle være øget, tværtimod. Der findes ikke at være påvist, at der eksisterer hindringer for generationskifte af rentable virksomheder. De virksomheder, som det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er værd at videreføre, vil der være en køber til. Udgangspunktet i økonomisk teori er således, at markedet er den bedste selektionsmekanisme i forhold til at bestemme hvilke virksomheder, der bør vidererføres, og at der ikke er nogen uoverensstemmelse mellem privatøkonomiske interesser og samfundsøkonomiske interesser. Dette gælder under antagelse af et perfekt marked for salg af virksomheder. Det er privatøkonomisk og samfundsøkonomisk værdifuldt at videreføre en virksomhed, såfremt nettoafkastet er postivt. Ved nettoafkastet forstås indtjening efter fradrag af den løn, som en ny ejer ville kunne opnå i den bedst mulige alternative beskæftigelse, og markedsmæssig forrentning af bunden kapital opgjort til realisationsværdi. Hvis nettoafkastet er positivt, er der er klart privatøkonomisk incitament til at føre virksomheden videre, hvil ikke, vil det indebære et samfundsøkonomisk tab at gøre det. Set fra denne vinkel er det vigtigt at få fokus på, at det indebærer et samfundsøkonomisk tab, hvis ikke-generationsskifteegnede virksomheder videreføres, eller videreføres i en uhensigtsmæssig snærende ejerform. Det forhold, at den relative andel af virksomhedsejere, der er ældre end 50 år, eksempelvis er væsentligt større inden for visse erhverv, eller at der er relativt flere virksomhedslukninger er ikke ensbety-

6 6 dende med, at der er et problem, som skal afhjælpes med særlige generationsskifteregler. Der kan være tale om tilbagegangserhverv. Eksempelvis bliver der færre industrivirksomheder, mens flere og flere bliver beskæftiget inden for serviceerhvervene. Det er en helt naturlig udvikling, og der er ikke noget vundet ved at holde virksomheder kunstigt i live, som tiden er løbet fra. At undlade investering, fordi virksomheden ingen fremtid har, er ganske rationelt både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk. Er der tale om rentable virksomheder, vil de kunne generationsskiftes. Kun i den situation, hvor der forekommer en incitamentforvridning eller markedsfejl, vil der være risiko for, at en overlevelsesværdig virksomhed ikke videreføres. En sådan markedsfejl vil typisk forekomme i form af asymmetrisk information og/eller ufuldkommen information, der indebærer, at sælger ikke finder den bedst egnede køber og/eller, at denne ikke kan overbevise långivere om sine kvaliteter. Incitamentforvridninger og markedsfejl kan ikke i sig selv begrunde offentlig subsidiering af generationsskifte. Offentlig subsidiering må begrundes i, at det her igennem er muligt at reducere de samfundsmæssige risici for fejlallokering bedre end markedet, specielt de finansielle institutioner, ville kunne gøre. Skal der indføres særlige regler, må det altså påvises, at der er en markedsimperfektion, som bedst kan løses med de foreslåede regler. Der er grund til at mene, at de finansielle institutioner fungerer stadig mere effektivt, og at generationsskifteproblemet forstået som et samfundsmæssig fejlallokeringsproblem er blevet væsentligt mindre gennem de sidste to årtier. Ud fra den betragtning, at de skattemæssige problemer også er blevet mindre jf. afskaffelse af formueskatten samt især den kraftige reduktion af boafgiften (tidligere: arveafgift) og gaveafgiften, som blev gennemført med boafgiftsloven af 1995 kan der drages den konklusion, at generationsskifteproblemet som et samfundsøkonomisk problem må antages at være kraftigt aftagende. FORSLAG DRØFTET I GENERATIONSSKIFTEUDVALGET Det anføres bl.a. i kommissoriet for Generationsskifteudvalget, at "udvalget får til opgave at belyse og komme med forslag til eventuel yderligere smidiggørelse af generationsskifte i erhvervslivet, herunder generationsskifte til både familie og èn eller flere nære medarbejdere."

7 7 På den baggrund har udvalget drøftet en række forslag til ændring af gældende regler. Forslagene har vedrørt følgende emneområder: 1. Skatteregler a. Succession b. Goodwill c. Finansiering af aktiekøb d. Etableringskontoordning e. Aktier, beskatning f. Bo- og gaveafgifter g. Overdragelsesomkostninger h. Pension i. Løbende ydelser 2. Erhvervsrelaterede regler a. Erhvervslovgivning b. Finansiering c. Klippekortsordning Nogle forslag eller forslagsområder har været genstand for en særlig behandling, enten fordi det foreslåede er centralt for generationsskiftedebatten, eller fordi der er tale om forslag, som en (stor) del af udvalget ønsker at fremme. Disse emneområder vedrører: 1. Succession 2. Goodwill 3. Lånefinansiering og aktier 4. Bo- og gaveafgifter 5. Erhvervsdrivendes pension Som det bl.a. fremgår af ovenstående emneliste, har udvalgets drøftelser i udpræget grad koncentreret sig omkring skatteregler, selvom udvalget fik et bredt kommissorium og ikke blot skulle se på de skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger, men også inddrage en række andre forhold af betydning for generationsskifte. Årsagen hertil er bl.a., at det er på skatteområdet, der har været de store og største modsætninger i opfattelsen hos medlemmerne af Generationsskifteudvalget, ligesom det er her, at der er betydelige beløb involveret ved en eventuel ændring af reglerne.

8 8 Ser man på mængden af forslag i betænkningen vedrører langt de fleste skatteområdet. Der er dog ikke et eneste skatteforslag, der har kunnet samle tilslutning i hele Generationsskifteudvalget. Som nævnt rummer betænkningen ikke egentlige anbefalinger, men en oversigt over forskellige forslag, hvor der anføres argumenter for og imod. Generelt vedrørende skatteforslagene Langt de fleste af skatteforslagene er fremlagt af repræsentanterne for de private interesseorganisationer og indebærer forskellige former for skattelettelser. Ifølge kommissoriet for Generationsskifteudvalget skal man i det omfang, der med forslag til ændring af de gældende regler måtte blive tale om udgiftskrævende forslag, angive størrelsesordenen heraf. Skatteministeriet har regnet på en række af forslagene. Ofte har det dog været vanskeligt mere præcist at angive provenuvirkningerne, undertiden p.g.a. usikkerhed og omkring forudsætningerne og fordi forslagene ikke altid er lige præcist formuleret. Det er dog givet, at forslagene fra de private interesseorganisationer vil medføre et provenutab for det offentlige. En sammentælling vedr. blot den del af forslagene, der har været genstand for særlig behandling i Generationsskifteudvalget, og hvor der derfor foreligger provenuskøn i betænkningen, viser, at det offentlige det første år vil få et provenutab på mill.kr. Dette skal så i givet fald kompenseres ved en forøgelse af erhvervsbeskatningen på andre områder, da en relevant sammenligning af forskellige alternativer vedr. forskellige skatteregler må forudsætte et uændret erhvervsbeskatningsprovenu. (Hvis man ønsker at lette erhvervsbeskatningen kunne man jo gøre dette under alle omstændigheder). Et af de få forslag, der medfører øgede indtægter for det offentlige, er AE's forslag om at afskaffe de familiefavoriserende successionsordninger og erstatte dem med en rentebærende afdragsordning, jf.

9 9 nedenfor. De få øvrige forslag, der medfører et merprovenu for det offentlige, vedrører en begrænsning af de gældende successionsregler. Dette vil så muliggøre en generelt lavere erhvervsbeskatning på andre områder til gavn for de virksomheder, der ikke kan udnytte de familiefavoriserende successionsordninger. Dette er tilfældet for flertallet af virksomheder der skal generationsskiftes. Vedr. skatteforslagene fra de private interesseorganisationer gælder generelt, at der er meget lidt - undertiden overhovedet ingen - dokumentation for, at der er nogen samfundsmæssige fordele forbundet med at gennemføre forslagene, ligesom de har en klar tendens til at bryde med princippet om ensartetheden og symmetrien i beskatningen. AE's generelle holdning AE mener, at man bør anskue generationsskifteproblemet bredt og ikke blot se på skattereglerne, men også på en række andre forhold såsom overveje mulighederne for bedre rådgivning etc. Generelt bør man undgå særregler for bestemte brancher og bestemte købergrupper. Dette gælder også på skatteområdet. Særregler skaber forvridninger og uhensigtsmæssige afgrænsningsproblemer. Et generelt problem ved "bedre" generationsskifteregler, herunder "bedre" skatteregler, er at sikre, at det rent faktisk letter generationsskiftet og videreførelsen af virksomheder, og ikke blot begunstiger den hidtidige ejer, der herigennem enten kan opnå en højere overdragelsessum og/eller en lavere beskatning af denne. AE mener, at når man har en avancebeskatning, må denne også omfatte virksomhedsoverdragelse, herunder generationsskifte, også til familie og nære medarbejdere. AE mener ikke, at de gældende skatteregler udgør nogen afgørende hindring for, at rentable virksomheder kan generationsskiftes.

10 10 Flere undersøgelser peger på, at den største barrierer er at finde en egnet køber, hvorfor en indsats for at matche køber og sælger bør have høj prioritet, jf. i øvrigt forslagene vedr. de erhvervsrelaterede regler og De Teknologiske Informationscentres (TIC) initiativer på dette område. I tilknytning hertil er der behov for information til virksomhedsejeren, som nærmer sig pensionsalderen, for at gøre opmærksom på, at generationsskifte er en langstrakt proces, som skal påbegyndes i god tid, hvis det skal gennemføres med succes. Nedenfor skal omtales en række af de forslag, der har været drøftet i Generationsskifteudvalget, og som er anført i betænkningen, idet AE's holdning samtidig anføres. 1. Skatteregler a. Succession Et af de mest diskuterede og omstridte emner i Generationsskifteudvalget har været reglerne om succession. Forslagene i betænkningen går fra en udvidelse af gældende regler til en afskaffelse af disse. Det foreslås: afskaffelse af succession, udvidelser af den personkreds, der kan succedere, udvidelse af kredsen af aktier, der kan succederes i. a. Afskaffelse af succession AE foreslår, at de gældende regler om succession ved familieoverdragelse i levende live og ved død afskaffes bortset fra overdragelse til ægtefælle - og at den erstattes med muligheden for en rentebærende henstandsordning for at afhjælpe eventuelle likviditetsproblemer. Der findes ikke nogen entydig skatteretlig definition af et generationsskifte. De skatteregler, der finder anvendelse ved generationsskifte, er derfor som altovervejende hovedregel de samme regler, som finder anvendelse ved enhver anden virksomhedsoverdragelse, uanset om der overdrages aktiver og passiver, eller om der overdrages aktier/anparter. Til denne hovedregel findes enkelte undtagelser, der omhandler virksomhedsoverdragelser indenfor den nære familiekreds. Succession betyder, at erhververen ved overdragelse af skatterelevante aktiver indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Succession indebærer dermed, at eventuelle avanceskatter ikke udløses i forbindelse med overdragelsen. Overdragelsen påvirker således ikke indkomstopgørelsen hos over-

11 11 drageren. Erhververen overtager aktiverne med den tilhørende latente avanceskat, og denne udløses først, når erhververen selv senere afstår aktiverne, medmindre også erhververen på dette tidspunkt benytter adgangen til at overdrage med succession. Også ved overdragelse til følgende generationer er der nemlig mulighed for at anvende disse regler, der således muliggør en permanent skatteudskydelse fra det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted til det senere tidspunkt, hvor efterfølgende erhververe måtte afstå det gode, som successionen knytter sig til. De personer, der har adgang til at succedere, er børn og børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskab. AE finder ikke, at der er en nogen samfundsmæssig begrundelse for at opretholde særregler ved virksomhedsoverdragelse alene baseret på familieskab (bortset fra overdragelse mellem ægtefæller). Der er ikke fremkommet dokumentation for, at familieejede virksomheder samfundsmæssigt set er bedre end andre virksomheder. Det må være samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt, at en overdragelse af en virksomhed ved et generationsskifte sker til den eller de bedst egnede personer. Særregler til fordel for familiemedlemmer vil her kunne skabe forvridninger både i forhold til ansatte i virksomheden og i forhold til udenforstående potentielle købere. I forvejen vil familiemedlemmer og nære medarbejdere være begunstiget ved ofte at have et bedre kendskab til virksomheden og dens muligheder end udenforstående. Den nærmeste familie vil herudover kunne begunstiges gennem de favorable regler med hensyn til arv og gave. Undersøgelser viser, at uanset opgørelsesmetode er det et mindretal af virksomhedsoverdragelserne, der sker til familien, trods de gældende gunstige regler. Erhvervspolitisk må det derfor være hensigtsmæssigt at afskaffe disse særregler, der i praksis kun tilgodeser en mindre del af virksomhedsoverdragelserne. I stedet foreslår AE at indføre muligheden for en afdragsordning fordelt over en vis årrække (f.eks. 3-7 år) med hensyn til betalingen af de skat-

12 12 ter og afgifter, der udløses ved virksomhedsoverdragelsen, til afhjælpning af eventuelle likviditetsproblemer. Det skal understreges, at det kun er eventuelle likviditetsproblemer, det offentlige hermed bør afhjælpe, hvorfor der bør opkræves fuld markedsrente for det udestående beløb, der er omfattet af henstandsordningen. Dels for at undgå offentlige udgifter til subsidier, dels for at undgå en forvridende konkurrence i forhold til private långivere. I betænkningen er det skønnet, at en afskaffelse af familiefavoriserede successionsregler vedr. ejendom- og aktieavancer, opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen og genvundne afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v. det første år vil medføre et merprovenu i størrelsesordenen 1,2 mia.kr. Herefter vil det aftage i takt med, at afskrivningsgrundlaget stiger. Forslaget indebærer en rentefordel for det offentlige, da der generelt sker en fremrykning af beskatningen. Udgifterne ved AE's foreslåede rentebærende henstandsordning vil afhænge af den konkrete udformning med hensyn til omfang og varighed, hvilket vil være afgørende for i hvilket omfang, ordningen anvendes. Det skal dog fremhæves, at statens eventuelle udestående forrentes med fuld markedsrente. Dog vil der naturligvis være en vis risiko for tab i forbindelse med inddrivelse af beløbet. Udvidelse af den personkreds, der kan succedere herunder medarbejdere Det er foreslået at udvide personkredsen, der kan succedere, til en bredere familiekreds samt til (nære) medarbejdere. Forslagene skal ses på baggrund af, at der i den nære familiekreds, der kan succedere, ikke altid er egnede kandidater til at overtage virksomheden. AE er imod dette forslag. De grundlæggende betragtninger vedr. særregler og skævvridning gælder også her. Hvad angår udvidelsen af de nuværende successionsmuligheder til medarbejderne i virksomheden forekommer det heller ikke hensigtsmæssigt bl.a. på grund af en række vanskelige afgrænsningsproblemer.

13 13 I praksis kan man ikke finde noget afgrænsningskriterium på basis af medarbejdernes titel eller funktion i virksomheden. Kriteriet må derfor blive varigheden af de ansattes ansættelsesforhold i virksomheden. Denne grænse bør ikke sættes for lavt, da dette vil udhule de gældende skatteregler (man ansætter blot en potentiel køber). Fastsættes denne grænse f.eks. til to eller tre år, vil den dels i sig selv være vilkårlig fastlagt, dels virke diskriminerende overfor medarbejdere med kortere ansættelsesperiode. Disse betragtninger understøttes af den foretagne undersøgelse fra Danmarks Statistik om generationsskifte i Danmark. Det fremgår heraf, at i op mod halvdelen af de tilfælde, hvor en virksomhed overtages af en tidligere ansat, har denne været ansat i under to år. Udvidelse af kredsen af aktiver, der kan succederes i Der stilles forskellige forslag, herunder forslag om, at der ved succession i levende live også gives succession i en konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen på samme måde, som det er tilfældet ved død. Der argumenteres for forslaget med, at der principielt bør gælde samme regler for generationsskifte i levende live som ved død, hvilket ikke er tilfældet med gældende regler. AE er imod forslaget, jf. at AE ønsker af afskaffe successionsreglerne. Der er i øvrigt tale om et temmelig vidtgående forslag. Det skyldes først og fremmest, at midlerne på kontoen kan bestå af en lang række realiserede gevinster, hvor muligheden for succession normalt reserveres anvendt til at overspringe beskatningen af ikke-realiserede gevinster. b. Goodwill Der stilles forslag om lempelse af beskatningen af goodwill i forhold til sælger og køber samt værdiansættelsen af goodwill: Sælger Beskatning af goodwill efter kasseprincip i stedet for retserhvervelsesprincip. Fuldstændig afskaffelse af goodwill-beskatning. Ingen goodwill-beskatning ved overdragelse af virksomhed til familie og medarbejdere.

14 14 Sælger skal have skattefri bundgrænse, som afhængig af ejertiden stiger fra kr. til efter 10 år. Goodwillavancer indtægtsføres over 7 år. Køber Goodwill straksafskrives (valgfrit) hos køber Afkortning af afskrivningsperiode for goodwill til 3 år. Goodwill afskrives efter saldometoden med indtil 30 procent p.a. Værdiansættelse Fri værdiansættelse af goodwill Ændret værdiansættelse,der i højere grad tager højde for konjunkturer. Goodwillbeskatning efter kasseprincip Forslaget indebærer, at den nuværende goodwillbeskatning, hvor retserhvervelsesprincippet fører til beskatning/etablering af afskrivningsgrundlag på afståelsestidspunktet, foreslås erstattet af et kasseprincip, hvor beskatningen af sælger først sker i takt med, at ydelserne faktisk bliver betalt,mens yderen tilsvarende først vil etablere et afskrivningsgrundlag efterhånden, som ydelserne betales. Forslaget kan varieres med, at køberen får fuld fradragsret for betalingerne. Kasseprincippet medfører en skatteudskydelse i forhold til anvendelse af retserhvervelsesprincippet, der som udgangspunkt giver en likviditetsfordel til sælger. Hvordan forslaget nærmere påvirker køber og sælgers forhold, vil bl.a. afhænge af hvorledes købers afskrivningsregler fastlægges, idet de vil påvirke den samlede salgssum. AE er imod forslaget. Generelt forekommer det uhensigtsmæssigt, at købers afskrivningsforløb kommer til at variere med den betalingsprofil, parterne aftaler. Udover at medføre vilkårlighed i forhold til sigtet med afskrivningsreglerne, kan denne mulighed for selv at tilrettelægge afskrivningsforløbet tænkes at give anledning til omgåelsesmuligheder. Der må også stilles spørgsmålstegn ved rationalet bag skatteregler, hvor afskrivningerne kommer til at variere med finansieringen af et aktiv, og ikke med et mål for aktivets levetid.

15 15 Herudover vil anvendelsen af kasseprincippet uanset købers beskatning give betydelige forvridninger imellem alternative finansieringsformer, hvis der er en betydelig likviditetsfordel forbundet med at anvende eksempelvis løbende ydelser fremfor kontantbetaling eller betaling med et gældsbrev. Lempelse af goodwillbeskatning for sælger Forslagene indebærer, at beskatningen af sælger lempes eller helt afskaffes i nærmere fastlagte situationer af virksomhedsoverdragelser såvel ved generationsskifte som generelt. AE er imod forslagene. Lempelserne vil tilfalde sælgeren og ikke gavne køberen. Der er ikke begrundelse for, at salg af et særligt defineret aktiv generelt eller specifikt skal behandles skattemæssigt gunstigere, heller ikke ved salg, der antages at ske i forbindelse med generationsskifte. Forslagene er i modstrid med den tilstræbte ensartethed i beskatningen af immaterielle aktiver. Imødekommes de, vil der ske genoplivelse af tvisterne mellem skattemyndighederne og køber/sælger om købesummers fordeling på skattefri, -lempede aktiver og fuldt skattepligtige aktiver, som blev undgået, da den genindførte skattepligt for goodwill skabte skattemæssig ligestilling mellem goodwill og andre immaterielle aktiver. Lempelser i forhold til køber Forslagene om forbedrede afskrivnings- eller fradragsmuligheder for køberen af goodwill tilsigter at give køberen friere muligheder for at placere den skattemæssige effekt af afskrivning eller fradrag vedrørende goodwill. AE er imod forslagene. Om forslagene om købers straksfradrag eller 30 procents saldoafskrivning vedr. goodwill skal generel bemærkes, at lempelser af denne karakter kapitaliseres, således at sælger kan opnå støre salgssum, d.v.s. køber må betale mere for virksomheden. Dette strider mod ønsket om at forbedre vilkårene for den generation, der skal videreføre en given virksomhed efter generationsskifte. Hvis goodwill isoleret behandles skattemæssigt lempeligt kommer de forvridende virkninger af forskellige skatteregler mellem forskellige typer af immaterielle aktiver.

16 16 Fri værdiansættelse af goodwill Der stilles forslag om, at det skal være op til parterne selv at bestemme, hvor meget goodwill skal overdrages til. Skattemyndighederne skal ikke kunne modsætte sig en overdragelsespris med mindre, der er tale om omgåelse. Der skal ifølge forslaget ikke længere gælde vejledende beregningsregler mellem interesseforbundne parter, ligesom branchekutymer ikke længere skal tillægges vægt. AE er imod forslaget. Forslaget bryder med det udgangspunkt, at der skal ske ensartet beskatning af arv og gave uanset arven eller gavens beskaffenhed. Endvidere kan der opstå forvridninger i forholdet mellem virksomheder, der sælges som selskab og virksomheder, der sælges som aktiver og passiver. Ved overdragelse af aktier og anparter kan der kun vanskeligt tages hensyn til, at en del af disses værdi består af goodwill, der vil kunne give anledning til en gunstig skattemæssig behandling, hvis det blev solgt ud af selskabet. Forslaget vil kunne give anledning til forskellige former for omgåelse. Beregningsregler for værdiansættelse af goodwill Den vejledende beregningsregel for værdiansættelse af goodwill er foreslået udbygget, så der i højere grad tages højde for konjunkturer. Reglen blev senest revideret i forbindelse med, at beskatningen af goodwill blev genindført i 1993, Udarbejdelse og revision af reglen skete i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Told/Skat og revisor- og advokatorganisationer, og en evt. revision bør ske i tæt samarbejde med berørte interesseorganisationer. Styrelsen har iværksat et sådant arbejde i en ny arbejdsgruppe. AE afventer dette arbejde. c. Personligt ejede virksomheder og finansiering af aktiekøb Det foreslås: Ved køb af aktier/anparter bør renteudgifter kunne behandles som ved køb af personlig virksomhed, hvor renterne kan få fuld fradragsværdi igennem virksomhedsordningen. Der gives mulighed for succession, når to personligt ejede virksomheder "fusioneres".

17 17 Lånefinansiering af aktier Med Pinsepakken nedsattes fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst, således at spændet mellem negativ nettokapitalindkomst og den sammensatte beskatning af aktieafkast øgedes, hvilket skyldes, at aktieindkomst beskattes i sit eget system adskilt fra kapitalindkomst. Dette forhold bevirker, at det er blevet dyrere at lånefinansiere aktiekøb, der ikke kan ske gennem virksomhedsordningen. Lånefinansiering til en personligt ejet virksomhed kan ske igennem virksomhedsordningen, hvilket sikrer fuld fradragsværdi (personlig indkomst) af renteudgifterne ved virksomhedskøbet. Der er således forskel på den skattemæssige behandling, når en virksomhed sælges som et selskab, og når der er tale om et slag af aktiver og passiver. Det foreslås, at denne forskelsbehandling ophæves. Der foreligger ikke noget beskrevet forslag fra Generationsskifteudvalget. AE er kritisk indstillet. For at ordningen kommer til at virke målrettet mod problemstillingen og ikke som en generel låneordning til køb af aktier bør ordningen kun finde anvendelse på nærmere definerede aktiekøb og de lån, der optages i forbindelse hermed. Der må derfor opereres med en blanding af minimumsbeløbsgrænser og/eller krav om tilknytning til det selskab, der købes aktier i. Herved kan det sikres, at ordningen målrettes mod egentlig drift af erhvervsvirksomhed og mod medarbejdere i det pågældende selskab. Som altid, når der opereres med beløbsgrænser og lignende i skattelovgivningen, er der mulighed for, at der opstår visse uhensigtsmæssige tærskeleffekter i forbindelse hermed. Der skal endvidere laves værnsregler, der sikrer mod misbrug af ordningen. Skattefri fusionsordning for personligt ejede virksomheder Der er efter gældende regler kun mulighed for skattefri sammenlægning ved fusion af selskaber. En sammenlægning af personligt ejede virksomheder sker derfor som skattepligtige overdragelser af virksomhederne.

18 18 AE er imod forslaget. Der er tale om en teknisk kompliceret ordning, der ikke ses at kunne tjene noget formål i forbindelse med generationsskifte, ligesom anvendelsen formentlig vil være begrænset i tilfælde, hvor der ikke er tale om et generationsskifte. d. Etableringskontoordning Der stilles følgende forslag: Skattefrihed for renter på indbetalinger Bonusrente på de indskudte midler Beløbsgrænsen på 25 pct. af indskyders nettolønindtægt sættes op Indskud skal kunne konverteres til indskud på pensionsopsparing Lempeligere regler for efterbeskatning Indskudskapitalen skal kunne indskydes i nystartede selskaber, selvom sælger ikke deltager aktivt i driften. Skattefrihed for renter, bonusrenter og lempeligere indskudsregler AE er imod forslagene. De stillede forslag har til hensigt at gøre det mere fordelagtigt at anvende etableringskontoordningen. Særligt begunstigede opsparingsformer kan imidlertid resultere i investeringer, der ellers ikke ville være foretaget, og som derfor måske ikke er privatøkonomisk eller samfundsmæsigt optimale. Begunstigede opsparingsformer kan således medvirke til at forvride investeringsbeslutninger. Hvis man forøger incitamentet i ordningen, forøger man således også disse forvridninger. Lempelse af efterbeskatningen AE er imod forslagene. Den gældende efterbeskatning ligger på et niveau, der tilsigter, at kun folk med en reel forventning om at skulle etablere sig, benytter ordningen. Hvis indskuddet skal kunne konverteres til pensionsopsparing, er der i realiteten tale om en afskaffelse af etableringskravet og hermed efterbeskatningen og aldersgrænserne. Etableringskontoen vil således fra at være en skattebegunstiget opsparing til etablering, være blevet en supplerende skattebegunstiget opsparing til pensionsformål.

19 19 e. Aktier Der foreslås følgende lempelser: Skattefri bundgrænse på kr. for unoterede aktier. AE er imod forslaget. Fortjeneste ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid er som udgangspunkt skattepligtig for personer. Fortjenesten er imidlertid skattefri, når kursværdien af den skattepligtiges og en evt. ægtefælles samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste 3 år har oversteget kr. (1999-niveau). Grænsen gøres op ved udløbet af indkomståret umiddelbart før en afståelse og umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier. Mindre beholdninger af unoterede aktier er det ikke hensigtsmæssigt at holde skattefri. Aktiernes kursværdi kendes ofte ikke med den grad af sikkerhed, som må forudsættes i et system, hvor avancebeskatningen afhænger af beholdningens kursværdi. Unoterede aktier er som hovedregel kendetegnet ved, at de sjældent omsættes, og når de gør, er det sjældent i fri handel. Den manglende mulighed for at holde mindre beholdninger uden for beskatning skal sammenholdes med, at tab på unoterede aktier kan fradrages i anden indkomst, mens tab ved afståelse af børsnoterede aktier efter 3 års ejertid kun kan modregnes i skattepligtig gevinst på børsnoterede aktier afstået efter 3 års ejertid. f. Bo og gaveafgifter Der foreslås følgende: Nedslag i værdiansættelsen af erhvervsmssige aktiver Passivpost på 30 procent hæves til 40 procent Bo- og gaveafgiften bør fjernes i forbindelse med generationsskifte af virksomheder eller unoterede aktier. Generel forbedring af passivposter. Lempelse af boafgift ved arv til fonde Nedslag i værdiansættelsen Det foreslås, at der skal kunne gives et nedslag i værdiansættelsen af erhvervsmæssie aktiver. AE er imod forslaget. Det hensyn, der ligger bag forslaget om nedslagsregler, vil kunne varetages mere direkte og enkelt ved en nedsættelse af satserne.

20 20 Forøgelse af passivposter fra 30 procent til 40 procent og generel forbedring af passivposter Når der succederes påføres erhververen en latent skattebyrde i form af den skat, der skal udredes ved et senere salg. Denne skattebyrde gives der et nedslag for ved afgiftsberegningen i de tilfælde, hvor der indgår et arve- eller gaveelement i form af en passivpost, der efter gældende regler udgør 30 procent af en beregnet skattepligtig fortjeneste. AE er imod forslaget. Beregningen af passivpost ved succession skal kompensere for den latente skattebyrde, der overtages af erhververen ved succession. Om denne skattebyrde nogensinde udløses, afhænger naturligvis af, om aktivet sælges, om det bevarer sin værdi, og af de skattemæssige regler på tidspunktet for et evt. salg. I mange tilfælde sælges aktivet imidlertid ikke i en overskuelig fremtid. Aktivet, herunder aktier, hvori der succederes, kan overdrages ved succession på ny, hvorved skattebyrdenendnu engang udskydes o.s.v. Størrelsen af passivposterne skal vurderes i lyset af, om og hvornår den latente skal udløses. Jo længere tid, der er mellem en virksomhedsoverdragelse med succession, og det tidspunkt den latente skat udløses, desto mindre skal passivposten være. Når der ved fastlæggelsen af adgangen til at modregne passivposter er forudsat, at den latente skat faktisk udløses, og de eksisterende passivposter har en størrelse, der svarer til, at de latente skatter udløses med ca. 10 års mellemrum, kan der stilles spørgsmålsregn ved, om der er grund til at forbedre de eksisterende passivposter. Der skal herudover erindres om, at AE ønsker at afskaffe de familiefavoriserende successionsregler. Afskaffelse af bo- og gaveafgifter Det foreslås at afskaffe bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af virksomheder eller unoterede aktier. AE er imod forslaget. Det vil være svært at forsvare, at en evt. fjernelse af bo- og gaveafgift ikke skal gælde for børsnoterede aktier. Det kan med en sådan regel ikke betale sig for et selskab at lade sig børsnotere, hvis reglerne kun gælder unoterede aktier.