Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde
|
|
- Clara Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde Udarbejdet d. 31. oktober 2012 Projektledere: Helle Tamsen Ellemann, Roskilde Katedralskole, og Dorte Mikkelsen, UU -Roskilde Forsker: Ditte-Marie From, RUC 1. Formål i hht. DURs overordnede målsætninger DUR s overordnede målsætning er at øge antallet af drenge og unge mænd, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. I den forbindelse er der brug for tilbud, der kan motivere drengene til en aktiv og trivselsfuld skolegang. Der er brug for at udforske drengenes skolepraksis for at undersøge, hvilke tilbud på undervisningsinstitutionerne, der ville kunne imødekomme og i bedste fald øge drengenes trivsel i hverdagen. I pilotprojektet, der blev afsluttet i foråret 2012, anbefalede gruppen, at indsatsen i forhold til Sunde livsstilsvaner med fordel kunne foregå inden for følgende 3 fokusområder: 1. Den personlige håndsrækning a. Venskaber b. Rollemodeller c. Lærerens engagement 2. Den daglige undervisning a. Arbejdsformer med fokus på drenges interesser (fysiske aktiviteter, elektronik, IT) b. Anerkendende pædagogisk tilgang c. Konstruktiv og målrettet energi ift. drengenes behov 3. Sundhedsaspektet - Livsstilsvaner a. Mad og måltider med mulighed for socialt samvær b. Fysisk aktivitet i og uden for undervisningen - fokus på undervisningsformer, lokaleindretning og "legepladser", der tager hensyn til drengenes behov for bevægelse og alternative læringsrum samt inviterer til fysisk aktivitet i pauser og frikvarterer. c. En defineret sundhedspolitik på den enkelte skole - evt. en udnævnelse af en sundhedsrepræsentant på alle institutioner i Roskilde. Denne er ansvarlig for at udarbejde en sundhedspolitik for skolen og at implementere forskellige tiltag, der kan fremme elevernes sundhedsvaner herunder frivillig idræt, sund kost i kantinen, morgenmadstilbud ect. 1
2 Udgangspunkt for at arbejde med drengenes trivsel bygger videre på pilotprojektets fund, samt på aktuelle sundhedsteorier om det sunde liv som værende både tilknyttet krop, motion og måltider, men også forstået som en bredere social trivsel (WHO, Ottawa Charter, 1986). Der arbejdes med udgangspunkt i Antonovskys (2009) salutogense, det vil sige med udgangspunkt i alt det, der allerede gør sund eller motiverer drengene og de unge til at føre en sund livsstil. På den er grundlaget for delprojektets aktiviteter, at det sunde liv og de sunde livsstilsvaner allerede er eksisterende i et vist omfang hos drengene og de unge. Fokus bliver deraf på, hvordan det er muligt at arbejde videre med eksisterende sundhedsressourcer og - kompetencer. Delprojektet Sunde livsstilsvaner arbejder ud fra tesen, at hvis drengene og de unges fysiske, psykiske og sociale trivsel (jf. WHOs definition af det sunde liv) øges gennem aktiviteter i skolelivet, kan det komme til at påvirke deres motivation for at lære og dermed på sigt indskrive sig på en ungdoms- og/eller videregående uddannelse. 2. Metoder: Deltager- og institutionsperspektiver Aktiviteterne i gennemførelsesfasen (november 2012 maj 2013) anvender kvalitative og inddragende metoder. Første kvalitative bidrag stammer fra Børnerådets fremtidsværksted med udvalgte drenge og unge mænd. Drengenes stemmer repræsenterer i delprojektet en form for baggrundsviden om drengenes hverdagsbetragtninger. Disse blev fremlagt til inspiration i de efterfølgende workshops afholdt af projektledere og forsker sammen med lærere og undervisere fra de deltagende undervisningsinstitutioner. Drengenes stemmer kommer videre til at spille en rolle i dette forskningsdesign, idet underviserne har tilrettelagt aktiviteter før, under eller efter undervisningen, der i den kommende gennemførelsesfase skal afprøves for at se, om de imødekommer drengene og de unges behov og ønsker i forhold til at fremme det sunde liv. Metoderne i gennemførelsesfasens aktiviteter bygger på den inddragende og dialogorienterede sundhedspædagogik (Bjarne Bruun Jensen (2009), der søger at få deltagernes (drengene og de unge mænds) synspunkter og ressourcer i spil frem for en pædagogisk tilgang, der fx søger at formidle korrekt sundhedsviden. Aktiviteterne udføres på en sådan måde, at der er plads til refleksions- og perspektiveringsprocesser, idet underviserne ca. en gang om måneden deltager i refleksionsseminar med projektlederne og forsker i Sunde livsstilsvaner. Disse inddragende sundhedspædagogiske tilgange skaber rum for at arbejde reflekterende med forandring af de praksisser, der relaterer sig til sund livsstil. De inddragende metoder giver ligeledes mulighed for at skabe fortløbende læreprocesser og samarbejdsdreven innovation med undervisere såvel som med drengene og de unge mænd. Dermed er deltagerperspektivet centralt forankret i gennemførelsesfasens forskellige aktiviteter. 2
3 3. Gennemførelsesfasens aktiviteter Gennemførelsesfasens aktiviteter inddeler sig i 7 hovedoverskrifter: 1) Faciliteter, der inviterer til leg og fysisk aktivitet (Roskilde Handelsskole + Hedegårdenes skole) 2) Tvungen morgenmadsordning (Roskilde Produktionsskole) 3) Fysisk aktivitet i undervisningen (Roskilde Katedralskole) 4) Aktiv eftermiddag (Tjørnegårdsskolen) 5) Aktiv eftermiddag scoreeftermiddag (Roskilde Katedralskole) 6) Sundhedsbegrebet på (Roskilde Tekniske Skole) 7) Priser på sund mad ryger ned, priser på usund mad ryger op (Roskilde Katedralskole) Ad. 1) Faciliteter, der inviterer til leg og fysisk aktivitet (Roskilde Handelsskole + Hedegårdenes skole) A. Aktiviteten skal imødekomme og afdække tomrum for drengeaktiviteter. Den skal give drengene mulighed for at få brugt den energi, de har. Leg og fysisk aktivitet skal opmuntre til dannelse af positive sociale relationer drengene imellem og give anerkendelse af drengeenergien. B. Målet med aktiviteten er at tilbyde fysiske aktiviteter, der tilgodeser drengenes behov, samt give fysisk, socialt og psykisk velvære, der fremmer lyst og evne til læring og undervisning. Ad. 2) Tvungen morgenmadsordning (Roskilde Produktionsskole) A. Aktiviteten skal imødekomme, at en meget stor del af eleverne møder i skole på tom mave. Det betyder uoplagte, trætte og meget umotiverede elever, der ikke er læringsparate. B. Målet med aktiviteten er i en forsøgsperiode på tre måneder (1/10-31/ ) at indføre tvungen betaling for morgenmad (trækkes fra skoleydelse). Målet er at motivere så mange som muligt til at indtage morgenmad på skolen, såfremt de ikke allerede har spist hjemmefra, og øge deres læringsmæssige engagement i undervisningen. Som sidegevinst kan indsatsen måske medvirke til øget socialisering og samvær med de øvrige elever. Ad. 3) Fysisk aktivitet i undervisningen (Roskilde Katedralskole) A. Aktiviteten skal imødekomme, at drengene efterlyser mere fysisk aktivitet i timerne, og derfor tilbyde det, hvor det giver mening, fordi forskning peger på, at små afbræk i undervisningen højner indlæringen. B. Målet med aktiviteten er større effektivitet; fokus på drenges behov for at bevæge sig samt at højne motivationen for læring. Ad. 4) Aktiv eftermiddag (Tjørnegårdsskolen) A. Aktiviteten skal imødekomme, at for mange af skolens elever er inaktive i fritiden. En inaktivitet, der smitter af på deres fysiske form og sundhedsvaner. Skolen vil gerne give eleverne et tilbud om eftermiddagsaktiviteter 1-2 gange om ugen. Aktiviteterne kan være af fysisk karakter (ex. løb, boldspil mm.) eller mere rekreativ (ex. madlavning, billedkunst). B. Målet med aktiviteten er at give flere drenge en aktiv fritid, og at de vænner sig til en hverdag, hvor fritidsaktiviteter på skolens arena er helt naturligt. 3
4 Ad. 5) Aktiv eftermiddag scoreeftermiddag (Roskilde Katedralskole) A. Aktiviteten skal imødekomme og skabe rammer for, at det er okay at være på skolen efter undervisning. Både for de elever, der gerne vil lave fysisk aktivitet, og for de elever, der har brug for hjælp til lektierne. Der kan med fordel integreres andre frivillige aktiviteter. Der er et behov for flere lektiecafétilbud, således at der er 3 dages lektiecafé + 1 dags opgavefængsel. Der skal også være mulighed for at købe mere sund mad. B. Målet med aktiviteten er, at flere drenge oplever at kunne lykkes ved at have lavet opgaver/lektier. Det kan også styrke sammenholdet på tværs af årgangene. Drenge efterspørger fysisk aktivitet, så ved at have tydelige tilbud/flere tilbud, vil der være potentiale for flere deltagere. Det ideelle set-up er ½ times idræt først og dernæst lektiecafé. Ad. 6) Sundhedsbegrebet (Roskilde Tekniske Skole) A. Aktiviteten skal imødekomme en gruppe elever, der har meget svært ved deres liv og uddannelse. Flere har også misbrug, som gør det svært for dem at leve sundt. De har generelt svært ved at leve. Vi har samlet en gruppe, som vi vil forsøge at få til at tage ansvar for deres liv og fremtid. B. Målet med aktiviteten er at sætte fokus på drengene selv, samt de almindelige og personlige kompetencer i en sammenhæng, hvor vi tager udgangspunkt i den historie, som vi i form af en anerkendende tilgang finder frem til i fællesskab samt individuelt. Målet er at arbejde med både de kropslige, men også de bredere mere trivselsorienterede sundhedsforståelser ved at arbejde med følgende spørgsmål sammen med drengene: Hvad skal der til for, at jeg selv og mine omgivelser tager mig alvorligt? Hvad betyder kost for mig? Hvad betyder god form/styrke for mig? Hvad betyder personlig fremtoning for mig? Hvad betyder ordentlig søvn for mig? Hvad betyder misbrug for mig? Ad. 7) Priser på sund mad NED priser på usund mad OP (Roskilde Katedralskole) A. Aktiviteten skal imødekomme, at eleverne klager over for dyr mad i kantinen. Hvis man satte prisen ned på den gode, sunde, lavglykæmiske mad, vil disse elever måske vælge det sunde alternativ. Evt. i samarbejde med et A-niveau samfundsfagshold, der kan følge op på salget. B. Målet med aktiviteten er, drengene får mere energi, da de spiser sundere. At de indser betydningen af sund og regelmæssig kost. 4. Evaluering af gennemførelsesfasen Erfaringer fra pilotfasen har vist, at det kan være en udfordring af skabe ejerskab i udviklingsgruppen. For at styrke ejerskabet vil hver workshop begynde med en tilbagemelding fra hver deltager vedrørende status på aktivitet, her og nu-problemstillinger og behov i forhold til det videre arbejde med aktiviteten. Denne sparringsform sikrer deltagernes indsigt og involvering i de forskellige aktiviteter, såvel som den skaber løbende evaluering af aktiviteterne. Gennemførelsesfasens aktiviteter er tilrettelagt på en sådan måde, at de er mulige at samle op på i en konkret form. Det er underviserne, der skal besvare og dermed vurdere aktiviteternes udfald i praksis. 4
5 Nedenstående spørgsmål skal ses som en hjælp til at evaluere aktiviteternes forløb i gennemførelsesfasen. Underviserne kan selv tilføje flere svar. Svarene sendes til projektledere og forskere efter gennemførelse af aktiviteter senest 1. maj. Hvad var formålet med aktiviteten? (mål) Hvad bestod aktiviteten af? (indhold) Hvordan blev aktiviteten afviklet? (metode) Hvordan tog drengene imod aktiviteten? (målgruppen) Hvad har virket ved aktiviteten? Hvilke positive og/eller negative udfald af aktiviteten? Hvilke muligheder var til stede og muliggjorde at aktiviteten lykkedes? Hvilke eventuelle dilemmaer/forhindringer stod i vejen for aktiviteten? Hvordan vurderer du muligheden for at fortsætte aktiviteten? Hvilke evt. justeringer til aktiviteten vil du anbefale? Beskriv den samlede vurdering af aktiviteten. Endvidere vil delprojektets forsker lave observationer af udvalgte aktiviteter, samt foretage interviews med udvalgte drenge og/eller unge. Disse empiriske indsamlinger vil også indgå i den samlede delevaluering af gennemførelsesfasens aktiviteter. 5. Gennemførelsesfasens tidsplan Forud for gennemførelsesfasen har deltagerne i Sunde livsstilsvaner deltaget i to workshops som et led i designfasen. 1: Igangsættelse af aktiviteter på uddannelsesstederne (d. 1. november 2012) 2: Refleksionsworkshops af aktiviteterne for undervisere (efterår 2013): Første workshop primo november Gruppearbejde med fokus på konkretisering af aktiviteter Anden workshop ultimo november Fokus på det brede, positive og åbne sundhedsbegreb i aktiviteterne (oplæg ved Ditte- Marie From) Tredje workshop december Evaluering af aktiviteterne og opstartsfasen 3: Refleksionsworkshops af aktiviteterne for undervisere (forår 2013): Fjerde workshop februar Seminar om metodeanvendelse i aktiviteterne Femte workshop marts Seminar om målgruppens deltagelse i aktiviteterne (på basis af forskningsbaseret observation og interview) Sjette workshop april 2013 (afsluttende workshop) - Afsluttende workshop med refleksion over afprøvede aktiviteter på de deltagende institutioner 5
6 Jf. DUR s udviklingsmodel vil vi løbende evaluere og tilrette aktiviteterne i foråret Derfor vil hver ovenstående workshops være et forum for at dele erfaringer og videreudvikle aktiviteterne. 4: Indsamling af empiri: Observation og interviews (forår 2013) Se punkt 4 i det ovenstående for uddybning af evalueringsformer. 5: Aflevering af evalueringsskema: Underviserne (d. 1. maj 2012) 6: Aflevering af delevaluering over gennemførelsesfasen aktiviteter: Forsker (d. 31. maj 2013) 6. Plan for spredningsfasen Maj 2013: 7. workshop: Sammenligning af output af gennemførte aktiviteter valg af aktiviteter til spredningsfasen. August november 2013: 8. workshop: Koordinering af spredningsforsøg og igangsættelse af aktiviteter på nye institutioner 9. workshop: Status på implementering af spredningsforsøg 10. workshop: Evaluering af spredningsforsøg December 2013: Forsker udarbejder afsluttende rapport 7. På tværs af andre delprojekter i DUR Aktiviteterne i gennemførelsesfasen under delprojektet Sunde livsstilsvaner har tydelige interessefelter til fælles med delprojekterne Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling samt Udvikling af socialt miljø på ungdomsuddannelserne, da disse ligeledes har fokus på social trivsel i form af fællesskaber og det sociale miljø. Sparring med de øvrige udviklingsgrupper vil foregå på projektlederplan på koordinationsgruppemøderne samt via orientering på basecamp. Herudover kan der aftales yderligere samarbejde vedrørende eventuelle oplagte fælles aktiviteter på tværs af grupperne. 6
Midtvejsseminar d. 24. september 2013
Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde
Læs mereEvaluering for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet DUR Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015
Evaluering for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet DUR Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 -------------------------------------------------------------- Udarbejdet
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereDelevaluering for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde
Delevaluering for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Af: Ditte-Marie From, Center for Sundhedsfre mmeforskning, RUC -----------------------------------------------------------
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereProjektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering
Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering Baggrund og problemfelt Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels den viden og de problemstillinger,
Læs mereProjektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereHvorfor peger vi i den rigtige retning?
Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereEvaluering af TeenFit, foråret 2015
Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereResultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen:
Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen:,,, Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning,,, Underspørgsmål til undervisningen - om
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereUng & Sund Midtvejsevaluering
Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt
Læs mereBevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
Læs mereAlmen didaktik for drenge Projektdesign
Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereForsøgsprojekt. Program for workshoppen. Velkomst og kort oplæg om projektet. Afprøvning af en af metoderne i projektet
1 Forsøgsprojekt 1 Program for workshoppen Velkomst og kort oplæg om projektet Afprøvning af en af metoderne i projektet Opsamling fra interviewafprøvningen Workshoppen Casevirksomheden Hvilke indsatsområder
Læs mereKommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg
Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere,
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereIntroduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Læs mereVÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES
FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt
Læs mereIT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.
IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De
Læs mereKickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune
Parallelsession: Få gang i skolegården Erfaringer fra SPACE projektet Kickstarter v/ Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Hvad er en kickstarter? En særligt uddannet
Læs mereLOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol
+ University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.
1 - Haverslev-Ravnkilde,Energiskolegård.doc Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt:
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereFrederiksborg Gymnasium & HF
Bilag D Strategiplan 2015-17 Frederiksborg Gymnasium & HF Behandlet på bestyrelsesmødet den 2/6 2015 Uddrag til brug på PR-møde d. 9/9 2015, (konfirmeret af bestyrelsen d. 29/9 2015) Grundsynspunkt En
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereÅrsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde
FriisInnovation SUNDHED OG TRIVSEL I FÆLLESSKABER Årsberetninger juni 2013 Skolernes sundhedsfremmearbejde skoleåret 2012-13 Hjerting Skole Horne-Tistrup Skolerne Næsbjerg Skole Sønderrisskolen Ølgod Skole
Læs mereSTU Greve Målgrupper og takster 2015
STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder
Læs mereDet aktive byrum Status 2013
Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.
Læs mereFra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer
Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereEvaluering af modtageklasserne. Indledning. Læsevejledning
Evaluering af modtageklasserne Indledning Det blev besluttet på udvalgsmødet den 15. juni 2016, at der skal udarbejdes en evalueringsrapport på modtageklasserne for de ældre elever (8. til 10. klasse).
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mere