- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?
|
|
- Charlotte Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com
2 Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer, pæd. diplom, master forfatter af undervisningsmateriale Teorivinkel: pædagogisk, humanistisk
3 Dagens program 3 Sundhedsbegrebet Skolens rolle Faghæfte 21 PAUSE Handlebegrebet Forudsætninger for sundhed Sundhedspædagogiske metoder og øvelser Om planlægning af sundhedsundervisning
4 Hvor sundt? 4 1.
5 Hvor sundt? 5 2.
6 Hvor sundt? 6 3.
7 Hvor sundt? 7 4.
8 Hvor sundt? 8 5.
9 Hvor sundt? 9 6.
10 WHO s sundhedsdefinitioner 10 Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. WHO Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår. Sundhed skabes af folk selv, i deres dagligdag, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker WHO, Ottawa,1986
11 Det brede, positive sundhedsbegreb 11 Negativ Fravær af sygdom Positiv Livskvalitet og fravær af sygdom Snæver Livsstil Bred Livsstil og levevilkår (Bjarne Bruun Jensen)
12 12 Hvad er skolens rolle?
13 Kampen om sundhedsbegrebet 13 Pernille Almlund (lektor i kommunikation, RUC): Kan sundhed være ekskluderende?
14 Er sundhed blevet en religion? 14 Ole Hartling (tidligere formand for Etisk Råd): Kan sundhed være usundt?
15 Sundhed i skolen? 15 Elin Schmidt, Sundskolenettet (Rockwoolfonden): Skal skolen løse fedmeproblematikken?
16 Værested og lærested 16 Skolen er både værested og lærested. Værested: rammer/vilkår og kultur/normer men hvilke? Lærested: undervisning og dannelse men hvad og hvordan?
17 Øvelse: Ja eller Nej 17 Lærerne skal være sunde rollemodeller Skolen skal tilbyde sund mad Skolen skal give eleverne lyst til daglig motion Skolen skal informere forældrene om sunde madpakker Skolen skal prioritere elevernes trivsel Eleverne må gerne drikke sodavand i skolen Lærerne må gerne drikke sodavand i skolen Skolen skal skabe gode rammer omkring spisningen Skolen skal tjekke, at børnene har sunde madpakker Skolen har ansvar for at eleverne er glade for at gå i skole
18 Loven siger 18 Faghæfte 21. Sundheds- og seksualundervisning (1995, 2005, 2009, 2014) Lov om undervisningsmiljøvurdering i folkeskolen (2001) Lov om forbud mod rygning for elever i folkeskolen (2001) Kommunale sundhedspolitikker (2006) Værdiregelsæt / Antimobbestrategi (2009) 45 minutters daglig bevægelse (2014) Trivselsmåling (2014)
19 19 Faghæfte 21: Formål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. at medvirke til udvikling af elevernes engagement, selvtillid, livsglæde samt egen identitet i samspil med andre. at bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for i fællesskab med andre og hver for sig at tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.
20 Sundhedsundervisning er dannende 20 Sundhedsundervisningens (lærerens) opgave er ikke at løse samfundets sundhedsmæssige problemer men at give eleverne forudsætninger for at handle sundt i forhold til sig selv og andre! Det betyder, at pædagogiske mål står over sundhedsmål! Eks: Diskuter problemfelter i dette eksempel på sundhedsmål for en sundhedsuge i 4. klasse: Eleverne har en sund uge.
21 Faghæfte 21: Fælles Mål (2014) 21 To kompetenceområder gennem hele forløbet: 1. Sundhed og trivsel 2. Krop, køn og seksualitet Ét kompetencemål for hvert område i hver fase Inden for hvert kompetencemål er der flere færdigheds- og vidensmål. Disse opdeles i verbale og kognitive færdigheder: - verbalt: samtale, beskrive, vurdere, analysere - kognitivt: viden om
22 Kompetencemål for Sundhed og trivsel klasse: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv klasse: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen klasse: Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder.
23 Kompetenceområdet Sundhed og trivsel 23 Temaer i klasse: Sundhedsfremme Livsstil Levevilkår Rettigheder Personlige grænser Følelser / Venskaber Til hvert tema er der et færdighedsmål og et vidensmål. Kan yderligere opdeles i konkrete læringsmål. (Find målene på
24 Til overvejelse 24 Hvad er vigtigt for at fremme elevernes sundhed og trivsel på skolen?
25 Pause 25 25
26 At fremme sundhed på skolen 26 Enige om en sundhedsforståelse Vide noget om hvad der får os til at handle sundt (hvad der fremmer og hæmmer) Vide noget om hvordan sundhed og trivsel kan fremmes pædagogisk - som en del af undervisningen
27 Sundhedsspiral? Muligheder Viden Holdning Handling Vi er nogen, som ved noget, kan noget, mener noget og gør noget
28 Sundhedscirkler 28 Vigtige forudsætninger for sundhedsrettede handlinger: viden og motivation hos den enkelte kultur og normer i fællesskabet rammer og muligheder i omgivelserne Individ Omgivelser Fællesskab Fx: hvordan skaber vi aktive frikvarterer for alle elever?
29 Hvad er handlekompetence? 29 Udvikling af elevernes handlekompetence gennem: Viden almen og specifik viden (fornuft, følelser) Vilje - mening og resultat (motivation) Evne kende muligheder, forstå og kunne (selfefficacy) Mulighed tilgængelighed, rammer, tid (vilkår)
30 Fællesskabet som drivkraft 30 Fællesskabet er retningsgivende for vores ønsker og handlinger Vi vil gerne gøre det, der giver os adgang til fællesskabet Vi vil gerne være ligesom vores kammerater Vi vil gerne gøre det, andre forventer af os
31 Øvelse: Hvis - så 31 Hvis vores skole skal være sund, så Hvis eleverne skal træffe sunde valg, så Hvis eleverne skal have god og nærende mad i skolen, så Hvis jeg kunne bestemme over skolens sundhedsuge, så Hvis eleverne skal være mere fysiske, så Hvis klassen skal arbejde med sundhed, så Hvis skolen havde masser af penge til sundhed, så
32 Den Røde Tråd 32
33 Emnernes opbygning 33 Procesorienteret undervisning: Åbne spørgsmål ê Undersøgelse, refleksion, dialog ê Beslutninger og aftaler ê Handleplaner og handling ê Evaluering og opsamling af erfaringer
34 Lærerrollen 34 I sundhedsundervisningen kender læreren ikke altid svarene, men er god til at stille spørgsmålene stiller læreren sin viden til rådighed når den efterspørges! skaber læreren rammerne for elevernes læring og guider eleverne undervejs i processen er der opstillet pædagogiske mål men åbne sundhedsmål, som eleverne selv definerer i processen er læreren ordstyrer og facilitator eleverne er aktive og har taletiden
35 Øvelse: Fordele - Ulemper 35 Øvelsen kan bruges i mange forskellige dilemmaspørgsmål, fx Fordele og ulemper ved klassens-time-kage Fordele og ulemper ved ude-ordninger Fordele og ulemper ved at drikke sig beruset Brainstorm på tavlen: Hvilke fordele er der? Hvilke ulemper er der? Eleverne kommer med bud ikke deres egne meninger. Alle forslag skrives op uden vurdering. Drøftelse: Når forslagene er udtømt drøftes de. Der vil givetvis være helt modsatrettede bud. Diskuter disse. Opsamling: Hvad er fordelene? Kunne de opnås på andre måder - uden at ulemperne følger med? Hvilke alternativer er der? Kan vi gøre noget her i klassen for at hjælpe hinanden til, at det sker? Kan man nå frem til aftaler?
36 Cases 36 Cases er en god måde at behandle en problemstilling på, fordi problematikken er anonymiseret casen skaber indlevelse eleverne bliver eksperter (og taget alvorligt) holdninger og værdier bliver italesat og vurderet klassen finder frem til løsninger, der kan overføres til deres egne oplevelser og blive relevante i egne sammenhænge. Case: Der er en 3. klasse, hvor en pigegruppe på 3 er begyndt at drille en stille pige i klassen. De andre kan se, at pigen bliver mere og mere ked af det, men de er alle bange for de 3 piger, fordi de er ret skrappe. Hvad skal de gøre?
37 Rollespil 37 Med rollespil kan situationer og problemstillinger bliver diskuteret og vurderet, der bliver vist handlemuligheder og kammerater kan blive rollemodeller. Eksempler: Venskab. Grupper á 4-5. Emma er ny i klassen. a) Hvad kan klassen gøre for at få Emma med? b) Hvad kan Emma gøre for at være med? c) Hvad kan læreren gøre for at Emma kommer med? Følelser. Solister + klasse. At aflæse og vise følelser. Eleven kommer ind fra frikvarteret og går hen til sin plads og finder sine bøger frem. Hvordan har eleven det?
38 Sundhedspædagogiske metoder 38 Undersøgende, reflekterende og handleorienteret tilgang: Brainstorm Åbne spørgsmål Cases Dilemmaer (ambivalens) Rollespil Vurderings, - visions- og handleøvelser Cooperative Learning Fremtidsværksted Konkrete handlinger for sundhed
39 Sundhedspædagogisk fokus 39 Engagement Inddragelse Anerkendelse Inklusion Fællesskab Handling Hvor adskiller sundhedsundervisningen sig fra undervisningen i skolefag som dansk eller matematik?
40 40 Sundhedsugen afveksling eller afsæt? Hvad vil vi med sundhedsugen? 1 Afveksling - 5 sunde og aktive skoledage? 2 Afsæt sundhedsfremmende forandring? Makkerdrøftelser: Drøft plusser og minusser i de to målsætninger i forhold til pædagogiske og sundhedsfremmende værdier. Skriv de vigtigste pointer ned. 40
41 Pædagogiske overvejelser 41 Teamdrøftelser: Hvad skal formålet være med undervisningen/emnet? Hvilke temaer (færdigheds- og vidensmål)? Hvilke læringsmål? Overvej og drøft disse værdier brug dem som tjekliste og til selvevaluering: Uv danner afsæt for sundhedsfremmende forandring Elever er med til at planlægge undervisningen Elever er inddraget i beslutninger om forandring Sunde aktiviteter engagerer og skaber glæde Læringsmål/kompetencemål frem for sundhedsmål Andre værdier?
42 Planlægningsskema Emne: Formål: Færdighedsog vidensmål Hvad vil vi opnå? Arbejdsspørgsmål Åbne spørgsmål til eleverne Aktiviteter Hvordan skal de arbejde med emnet? Materialer Hvilke mat. kan indgå? Fag Hvilke fag kan indgå? Hvem står for forberedelsen?
43 Evalueringsskema Emne: Formål: Færdigheds - og vidensmål Evaluering Opfølgning Hvad vil vi opnå? Succeskriterier: Hvad kan vi se? Eval. metode: Hvordan vil vi undersøge det? Hvorfor gik det, som det gjorde? Hvad skal justeres/ droppes? Hvad skal fastholdes? Ønsker Resultater Efterbehandling
44 Sundhedspædagogisk pointe Eleverne kan lære sundhed ved eksemplets magt > gør ligesom mig ved gentagelser > øvelse gør mester gennem kultur og normer > sådan gør vi her Men handlekompetence kan kun læres ved egen kraft ved at være med til at bestemme hvad og hvordan gennem inddragelse i egen sundhed og handling ved de gode erfaringer og et styrket selfefficasy!
45 Afrunding 45 Hvornår er sundhedsundervisningen lykkedes? Vigtige pædagogiske pointer på kurset i dag Vigtige sundhedspointer på kurset i dag
46 Undervisningsmaterialer (1) 46 Den Røde Tråd > Undervisningsmaterialer > se materialer Fattigdom et emnearbejde om vilkår og rettigheder: > Undervisningsmaterialer > se materialer Fælles Mål > oversigt: Fælles Mål > læseplan: unv_laeseplan_for_emnet_sundheds- _og_seksualundervisning_og_familiekundskab.pdf Fælles Mål > undervisningsvejledning:
47 Undervisningsmaterialer (2) 47 Børns Vilkår Skoletjenesten: skoletjenesten.aspx#.u_cprf3np8a Dansk Røde Kors: > skole Red barnet: > megafonen Red Barnet: Børnekonventionen kort udgave: ID=9653#.U_cr8f3Np8A Det kriminalpræventive råd skole: Medierådet for børn og unge:
48 Undervisningsmaterialer (3) 48 Dansk Skoleidræt: Sex og Samfund: Dansk Center for Uv-miljø: > undervisningsmiljø UC Syddanmark: > inspiration Frivilligt drenge- og pigeforbund: fdf.dk > legedatabasen Fødevarestyrelsen: > madklassen Fødevarestyrelsen: > underviser Kræftens bekæmpelse:
49 Tak for i dag og god arbejdslyst! 49 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent friisinnovation.com jytte@friisinnovation.com
SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mereSynlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver
Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv
Læs mereDEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!
DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i
Læs mereSundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:
Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for
Læs mereIntroduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mere#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mere5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET
Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet
Læs mereHvordan kan sundhed fylde i hverdagen?
Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet
Læs mereKvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner
Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer
Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereRepræsenta*on,af,minoriteter,i,undervisning, "!En!introduk,on!,l!Sex!&!Samfunds!,lgang!
Repræsenta*onafminoriteteriundervisning "EnintrodukonlSex&Samfundslgang AnneWindSex&Samfund Konference:Tabu hvordanarbejdervimeddet? 23/102015 Målmedoplægget IntrodukonlSex&Samfundslganglrepræsentaonaf
Læs mereLæringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer
1. HVAD ER SUNDHED? Beskrivelse Underviseren indleder en kort snak om temaet sundhed og hvorfor vi arbejder med det i folkeskolen. Dette kan foregår som en brainstorm, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereDEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!
DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 1. OKTOBER 2012 14.00 14.15 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 14.15 15.00 Oplæg med
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereHar din skole. Styr på Sundheden
Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs merePrincipper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00
FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereARENASKOLEN POLITIKKER
ARENASKOLEN POLITIKKER Indholdsfortegnelse KOSTPOLITIK... 2 MOBILPOLITIK (EJ GODKENDT AF SB ENDNU)... 2 SUNDHEDSPOLITIK... 3 Side 1 af 6 KOSTPOLITIK Baggrund Som profilskole arbejder vi aktivt mod bedre
Læs mereHvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed
Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Læs mereUDDANNELSESDAG RED BARNET UNGDOM
UDDANNELSESDAG RED BARNET UNGDOM AARHUS MARTS 10 Uanset om du er ny eller erfaren frivillig, så handler uddannelsesdagen om at klæde dig på til de udfordringer, du kan møde i dit arbejde som Vi skal også
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereSkolesundhed.dk - i Favrskov Kommune
Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle
Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereHar din skole. Styr på Sundheden
Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver
Læs mereSundhedspolitik på Kolind Centralskole
Sundhedspolitik på Kolind Centralskole Med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes mad- og bevægelsespolitik samt Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ønsker vi at formulere vores
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereSundhedspædagogisk tænkning i matematik
Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik
TÅRNBY KOMMUNE Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2019-2022 0 Indhold Forord... 2 Vision... 3 Værdigrundlag... 4 Menneske- og læringssyn... 5 Temaer for mål og handlinger... 5 Sociale kompetencer...
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:
SSP læseplan Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Baggrund for revideringen Den eksisterende læseplan har eksisteret siden 2007 uden at være blevet
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereVelkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereUdvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse
Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid
Læs mere