KØBENHAVNS UNIVERSITET. Feltarbejdsrapport. Unges holdninger til Folkekirken. Bastian, Emile og Sofie

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Feltarbejdsrapport Unges holdninger til Folkekirken Bastian, Emile og Sofie Vi har ved hjælp af et spørgeskema, som vi sendte rundt via Facebook, prøvet på at få et indtryk af, hvad unge, primært kristne, mente om forskellige spørgsmål i forbindelse med Folkekirken.

2 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 1 Problemstillinger... 1 Fremgangsmåde... 2 Analyse... 2 Er der en sammenhæng mellem religiøst tilhørsforhold og holdning til folkekirken?... 2 Sammenhæng mellem unges holdning til en statsstøttet folkekirke over for statsstøtte til andre trossamfund... 4 Vi vil desuden kort gennemgå respondenternes holdninger til kirkens, præstens og statens magt position i forhold til forskellige gruppers mulighed for vielse Diskussion af fejlkilder... 7 Konklusion... 8 Appendixes... 9 Appendix 1 - Besvarelser... 9 Appendix 2 - Kommentarer...18 Problemformulering Hensigten med denne rapport er gennem spørgeskema, at undersøge unges holdninger til folkekirken, nærmere bestemt den danske statsreligion versus seksualisering. Vi vil forsøge at belyse spørgsmålet omkring statsstøtte til folkekirken med en komparativ behandling af spørgeskemaresultaterne. Desuden vil vi ved kvalitativ metode analysere og vurdere respondenternes uddybende kommentarer ti spørgeskemaspørgsmålene samt diskutere de fejlkilder, der kan opstå ved kvantitative undersøgelser. Problemstillinger Vi vil undersøge sammenhængen mellem respondenternes trosretning og deres holdning til statsunderstøttelsen af folkekirken. Vi vil derefter analysere forholdet. Vi vil undersøge respondenternes holdning til understøttelse af folkekirken, sammenlignet med understøttelse af andre trosretninger. Vi vil derefter analysere forholdet. Vi vil desuden kort gennemgå respondenternes holdninger til kirkens, præstens og statens magtposition i forhold til forskellige gruppers mulighed for vielse i folkekirken. Vi vil til slut diskutere de gældende fejlkilder og deres indflydelse på resultaterne. Side 1 af 23

3 Fremgangsmåde Vi sad i vores gruppe og diskuterede emner frem og tilbage, og valget faldt på folkekirken, nærmere bestemt unge på s holdning til folkekirken. Vi udfærdigede derefter spørgsmålene ud fra, at vi ville ramme bredt, inden for vores problemformulering. Vi startede med at lave spørgsmål om folkekirken, og for at få et bredere perspektiv, spurgte vi ind til holdninger om, hvorvidt præster og kirken skulle have magt til at beslutte, om de ville vie fx fraskilte og homoseksuelle. Da spørgsmålene var formulerede og svarmulighederne valgt, gik vi hjem og lavede skemaet i Google dokument. Linket til spørgeskemaet blev spredt ud på hver af vores Væg på Facebook, og i udvalgte grupper, ligeledes på Facebook, dette skete den 8. oktober. Den 18. oktober samlede vi så spørgsmålene og kiggede på svarene, hvordan de tegnede forskellige mønstre, som vi vil komme ind på senere. Da vi havde lukket spørgeskemaet, satte vi os sammen og lavede en hurtig analyse og besluttede hvilke spørgsmål, der i en komparativ analyse ville være mest interessant. Vi udarbejdede kombinationerne og analyserede dem. Herefter vurderede vi i hvor høj grad, fejlkilderne spillede ind på resultaterne. Alle resultaterne kan ses i vores appendix. Analyse Er der en sammenhæng mellem religiøst tilhørsforhold og holdning til folkekirken? For at besvare dette, har vi opdelt De religiøse tilhørsforhold i disse fire gruppe; kristne (protestanter, katolikker og andre kristne), andet (muslimer, buddhister, dem der har svaret andet og har ikke taget stilling ), agnostikere og ateister. Grunden til denne gruppering er, at nogle af de religiøse kategorier indeholder mere end 1-10 personer og derfor ikke giver et særlig nuanceret billede af disse religiøse gruppers holdning. Svarene har fordelt sig således på spørgsmålet: Vurder venligst dette: I Danmark er folkekirken understøttet af staten. Burde det forblive sådan? Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Kristen Andet Agnostiker Ateist Side 2 af 23

4 Størstedelen af de kristne enige, mens størstedelen af ateisterne er meget uenige. I cirkeldiagrammerne fordeler svarene sig sådan: Forskellen på kristnes holdninger til dette spørgsmål sammenlignet med agnostikere og ateister er tydelig. (se ovenstående cirkeldiagrammer) Det tyder på en større modstand mod statslig understøttelse af folkekirken hos de ikke-religiøse. Dette virker umiddelbart meget naturligt, da det er kristen-protestanternes kirke, altså hovedsagelig deres eget trossamfund, der modtager denne støtte. Dog er det også interessant, at modstanden mod den statslige understøttelse er større hos agnostikere og ateister frem for dem, der er i kategorien andet. Denne gruppe indeholder, de personer som er tilknyttet en anden trosretning end kristendommen og de personer der ikke har taget stilling til deres religiøse orientering. Hverken/eller er det hyppigst forkomne svar fra denne gruppe. Side 3 af 23

5 Grunden til denne fordeling, kunne være at en del i denne gruppe ikke ønsker at deltage i debatten om folkekirken. De kan enten være ligeglade eller ikke føle, at deres mening er relevant, da det ikke drejer sig om deres eget trossamfund. Sammenhæng mellem unges holdning til en statsstøttet folkekirke over for statsstøtte til andre trossamfund Støtte til andre trossamfund Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Støtte til folkekirken Meget enig Enig Hverken/Eller Uenig Meget uenig Hvis respondenterne generelt har samme holdning til at støtte folkekirken som til at støtte andre trossamfund, burde der være et højt antal, som har givet samme svar til begge spørgsmål. Hvis det modsatte derimod er gældende, og respondenterne er positivt stemt over for statsstøtte til folkekirken, men negativt stemt over for statsstøtte til andre trossamfund og modsat, vil der så være et højt antal, der har svaret modsat i forhold til spørgsmålene. Svarene fordeler sig sådan i procent: Side 4 af 23

6 Statsstøtte til folkekirken Meget uenig uenig Hverken/eller Enig Meget enig Statsstøtte til andre trossamfund Meget enig Enig Hverken/Eller Uenig Meget uenig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Den første af de to hypoteser ser ud til at være mere rammende end den anden. (se ovenstående diagram) Vi vil desuden kort gennemgå respondenternes holdninger til kirkens, præstens og statens magt position i forhold til forskellige gruppers mulighed for vielse. Respondenterne har i vores spørgeskema fået muligheden for at uddybe deres svar i nogle kommentarbokse. Det er dog kun under halvdelen, der har valgt at udnytte denne mulighed. Det kan betyde, at det måske er bestemte typer personer, vi har modtaget kommentarer fra, men hvilke typer, det er, har vi ikke noget belæg for at udtale os om. For at gøre kommentarerne mere overskuelige har vi opdelt dem i forskellige typer alt efter emne og holdning. De er som følger: Religiøs argumentering Denne type kommentarer tager udgangspunkt i den danske folkekirkes teologiske forhold, som respondenterne mener, der bør være gældende. Nedenstående kommentarer er eksempler på religiøse argumenter mod at vie homoseksuelle og fraskilte i folkekirken: [H]mm grunden til jeg skriver MEGET UENIG til fraskilte, er fordi at hvis man har "lovet" gud at være sammen med sin ægte fælde til livet det skilder [sic]... [S]å er det et løfte man har lavet, og det skal holdes.. Jeg mener helt klart at homoseksuelle skal have lov til at blive viet - bare ikke i kirken. For mig er det direkte [blasfemi] at vie homoseksuelle i en kirke når biblen tydeligt skriver at gud ikke godkender forhold mellem 2 af det samme køn. Side 5 af 23

7 Det er et fåtal, der kun benytter denne argumentering, og det er interessant at se, at der også er en kontrastgruppe til denne, som slet ikke vil blande sig i kirkens forhold. Ikke debatterende Denne gruppe melder sig ud af diskussionen med det argument, at de ikke vil blande sig i kirkens forhold og praksis, da de ikke føler et tilhørsforhold med denne. Her er nogle eksempler: [Gør] hvad du vil, for mig. Det må de kristne selv ligge og rode med... Tolerance argumenterende Disse typer kommentarer anlægger en tolerant vinkel, hvor de argumenterer for ligestilling for alle grupper. De mener generelt at staten skal blande sig i folkekirkens praksis, formentlig pga. kirkens status netop som folkets. F.eks. skriver nogle: At blive viet er en personlig beslutning mellem to mennesker. Derfor mener jeg at alle skal have ret til det hvis det er deres ønske - ligegyldigt om man er ung, gammel, har en bestemt fortid med sig eller er homoseksuel! Hvis vi i Danmark virkelig ønsker at have et tolerant og åbent samfund, bør det også være muligt for ALLE som ønsker det at blive viet i kirken. Sekulariseringsargumenterende Her benyttes argumentet for, at så længe kirken er statslig, bør staten kunne bestemme over denne. Men såfremt kirke og stat bliver adskilt, er det kun kirken, der kan tage sådanne beslutninger. Nedenstående er eksempler på denne holdning: En religiøs bevægelse skal ikke påduttes at udføre ritualer, hvis indhold de ikke tror på. Det skal være muligt at følge sit eget teologiske fundament. Men da folkekirke hænger sammen med staten, er de bundet til at efterfølge de politisk[e] krav. Hvis de ikke vil vie homoseksuelle, da må de to institutioner skilles ad. Hvilket de burde. Når man er viet i kirken, gælder der en masse juridiske forhold, dvs. en masse forhold som rækker ud over religion. Havde et religiøst ægteskab intet at gøre med resten af samfundet/statslige/juridiske forhold, skulle staten ikke blande sig. - Men det har det altså. Side 6 af 23

8 Præsternes frie valg Disse kommentarer drejer sig hovedsageligt om, at respondenterne mener, det er op til den enkelte præst at vurdere, hvorvidt de ønsker at vie et par. Umiddelbart ville det være mest hensigtsmæssigt hvis der overensstemmelse mellem parterne. Jeg har svaret præsten til de to første [vielse af homoseksuelle og fraskilte red.] fordi det er min overbevisning at biblen skal tolkes, og det gør mennesker jo forskelligt. Jeg synes alle mennesker har ret til at blive gift, men jeg synes ikke staten skal tvinge præster til at gå imod deres overbevisning. Holdninger til mindreårige Spørgsmålet om mindreåriges ret til at blive gift viser et andet mønster i de givne svar og kommentarer sammenlignet med de to andre grupper (fraskilte og homoseksuelle). Her mener respondenterne at disse ikke er i stand til selv at tage stilling, eller at de bliver tvunget ind i ægteskabet. F.eks.: Mind[re]årige, er ikke et nært så religiøst spørgsmål - da det drejer sig om bl.a. arrangerede ægteskaber. Staten som er af ren politik, skal ikke vurdere religiøse spørgsmål. Diskussion af fejlkilder Når man udfører en kvantitativ undersøgelse, følger der som regel en masse fejlkilder med. Vi har forsøgt at imødegå dette problem ved at anerkende disse fejlkilder og diskutere dem. Ved at give respondenterne mulighed for at kommentere deres svar, har vi også forsøgt at inddrage den kvalitative metode, dog i meget begrænset form. En af fejlkilderne er længden af spørgeskemaet. Hvis spørgeskemaet bliver for langt, kan man risikere at nogle potentielle respondenter ikke svarer på skemaet. Desuden kan det være for kort, således at temaet ikke bliver ordentligt belyst, og derfor kan man ikke drage konklusioner ud af materialet. Vi har valgt at udforme vores spørgeskema med 21 spørgsmål, da vi vurderede dette antal til at være tilstrækkeligt for at belyse emnet uden at afskrække potentielle respondenter. En anden vigtig faktor er formuleringen af spørgeskemaet. Det er afgørende, at spørgsmålene er præcise og neutralt formulerede. F.eks. lavede vi den fejl at give svarmuligheder, der overlappede hinanden til aldersspørgsmålet som: 10-20, 20-30, og 30-årige kan derved blive i tvivl om, hvilken gruppe, de tilhører. Svarmulighederne skal selvfølgelig også passe til spørgsmålene. Vi bad respondenterne om at Side 7 af 23

9 erklære sig meget enig, enig osv., men her ville det have været bedre at komme med en påstand i stedet for at formulere det som et spørgsmål. Det lader dog til, at de alligevel forstod, hvad der mentes. Kontinuiteten i respondenternes svar kan være påvirket af spørgsmålenes rækkefølge. F.eks. spørger vi først, hvad deres holdning er til statsstøtte til folkekirken og derefter holdningen til statsstøtte til andre trossamfund. Hvis de har svaret ja til det første spørgsmål, kan det virke naturligt for dem også at svare ja til det næste, selv om det nødvendigvis ikke var det, de ville have svaret, hvis spørgsmålet stod alene. Valget af facebook som kontaktflade har også konsekvenser for respondenternes opfattelse af spørgeskemaet og hvilken type respondenter, der har svaret. Denne hjemmeside benyttes til mange forskellige formål, nogle mindre seriøse end andre, og derfor kunne vi risikere at få mange useriøse svar, som kunne mudre billedet af de unges holdninger. Det at respondenterne er anonyme, kan give dem mulighed for at svare useriøst, men det er også en positiv ting, fordi de så ikke bliver et offer for glorieeffekten. Vi vurderer alligevel, at de fleste har svaret seriøst, det tyder kommentarerne også på. Derudover spiller tilfældighed en rolle, da ikke alle vores venner på facebook har opdaget, at dette spørgeskema blev lagt ud. Vi har i alt fået 126 svar, hvilket er et okay antal til, at undersøgelsen kan stå for sig selv, men ikke til at give et repræsentativt billede af hele den danske ungdom. Vi kan godt behandle materialet statistisk, men fordi nogle grupper er underrepræsenteret, har vi været nødt til at slå nogle af dem sammen, og det kan være problematisk, da det f.eks. ikke giver mening at sætte muslimer og buddhister i samme gruppe, når det drejer sig om religiøse synspunkter. Vores visuelle fremstilling og behandling kan også være en fejlkilde i forhold til opfattelsen af resultatet. Denne kan nemlig manipuleres, f.eks. ved at små forskelle kan virke store og omvendt alt efter hvilke diagrammer og skalaer på disse, man benytter. Konklusion Fra den 8/10 til den 18/ modtog vi i alt 126 svar på vores spørgeskema, som vi havde lagt ud på hjemmesiden til vores venner. Som forventet var en stor del af respondenterne studerende på en videregående uddannelse, da det gælder for størstedelen af hver vores vennekreds på Facebook. Ved vores komparative analyse, sammenlignede vi de unges religiøse orientering med deres holdning til en statsstøttet folkekirke og kunne konstatere, at der var tendens til, at de kristne respondenter var langt mere positive over for dette end f.eks. ateisterne og agnostikerne. Desuden sammenlignede vi de unges holdning til en statsstøttet folkekirke over for statsstøtte til andre trossamfund. Her viste det sig, at dem, der var positivt indstillet over for folkekirken, var også hovedsagligt positive i forhold til andre Side 8 af 23

10 trossamfund. Ligeledes for respondenterne med en negativ indstilling til statsstøttet folkekirke var disse også overvejende negative over for støtte til andre. Kommentarerne var interessante, da de gav os et lille indblik i, hvad der kan ligge til grund for respondenternes forskellige svar. Dog kan vi ikke konkludere noget konkret, men blot konstatere at en sådan konklusion ville være utilstrækkelig i forhold til mængden og længden af kommentarerne. Vi har mange fejlkilder. De vigtigste er de små fejl i spørgeskemaet samt valget af, hvordan vi kontaktede vores potentielle respondenter. Bl.a. derfor er vores resultater ikke repræsentative for den danske ungdom, men vise et udsnit af de holdninger, der er i forhold til problemstillingen om en statsstøttet folkekirke og Danmark som sekulariseret samfund. Appendixes Appendix 1 - Besvarelser Køn M 48 38% K 78 62% Der er et klart flertal af kvinder, der har svaret, hvilket nok hænger sammen med, at vi har flest kvindelige venner, der er engageret. Alder % % Side 9 af 23

11 Dette afspejler meget fint alderen på flertallet af vores venner på Facebook. Dog har vi den fejlmargen, at vi ikke fik lavet det 10-19, og 30 +, derfor kan nogle 20 årige ligge i gruppen og nogle 30 årige kan ligge i gruppen. Nuværende uddannelse Folkeskole 0 0% Efterskole 1 1% Gymnasiel uddannelse 26 21% Erhversuddannelse 1 1% Højskole 2 2% Kort videregående uddanelse 5 4% Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 20 16% 64 51% Er ikke i uddannelse 7 6% Her ser vi igen, hvilken aldersgruppe vores venner er i, og det passer da nogenlunde sammen. En fejlmargen her, kan være hvordan respondenter har opfattet f.eks. Kort, mellemlang og lang videregående uddannelse, hvis man f.eks. kigger på BA alene, så er det en mellemlang videregående uddannelse, mens hvis man kigger på sit fag som samlet inkl. KA, så er det en lang videregående uddannelse. En anden fejlmargen er, hvis respondenter har svaret ud fra hvilken uddannelse de HAR taget, hvor spørgsmålet egentlig retter sig mod igangværende uddannelse. Arbejde Side 10 af 23

12 Religiøs orientering Deltid 60 48% Fuldtid 14 11% Er ikke i arbejde 52 41% Her er det interessant, at der er 13 i fuldtidsarbejde, mens vi ovenfor så, at der kun er 7 der ikke er i uddannelse. Derudover stemmer tallene meget fint overens med de tidligere svar, hvor vi kan se, at der er mange studerende, som så ikke alle har arbejde. Kristen protestant 32 25% Kristen katolik 1 1% Kristen - anden (fx Jehovas vidne) 1 1% Muslim 2 2% Jøde 0 0% Buddhist 1 1% Andet 10 8% Ateist 51 41% Agnostiker (afviser ikke en guds eksistens, men er ikke troende) 22 16% Har ikke taget stilling 6 5% Her er det interessant, at se, at så mange har svaret ateist. Dette kan hænge sammen med, at der nok er mange studerende på Religionsvidenskab blandt respondenterne. Ellers passer det nogenlunde med vores forestillinger omkring fordelingen. Vurder venligst understående spørgsmål: - I Danmark er folkekirken understøttet af staten. Burde det forblive sådan? Side 11 af 23

13 Meget enig 6 5% Enig 39 31% Hverken/eller 18 15% Uenig 21 17% Meget uenig 42 33% Det er interessant at se, hvordan der er en deling af meningerne her. Der er en lille majoritet, der syntes at Folkekirken ikke skal have understøttelse, mens resten ikke rigtig ved det eller gerne ser, at støtten forsætter. Vurder venligst understående spørgsmål: - Burde andre trosretninger også have statslig understøttelse? Meget enig 10 8% Enig 22 18% Hverken/eller 21 17% Uenig 30 24% Meget uenig 43 34% Igen er der her delte meninger, dog vil en majoritet af respondenterne ikke understøtte andre trosretninger. Det minder meget om den ovenstående, hvor majoriteten ikke syntes at Folkekirken skal understøttes. Vurder venligst understående spørgsmål: - I Danmark betaler alle, der er døbt, automatisk kirkeskat, medmindre man aktivt vælger det fra. Burde det forblive sådan? Meget enig 15 12% Enig 41 33% Hverken/eller 17 13% Uenig 16 13% Meget uenig 37 29% Side 12 af 23

14 Her ser det ud til at folk er meget delte i deres meninger, 54 er enige eller meget enige i at der skal betales kirkeskat, mens 52 er uenig eller meget uenige og så er der 16 der ikke tager stilling. Vurder venligst understående spørgsmål: - I Danmark er der religionsfrihed for alle, undtagen for medlemmerne af Kongehuset. Burde medlemmerne af Kongehuset have religionsfrihed? Meget enig 46 37% Enig 31 25% Hverken/eller 26 21% Uenig 11 9% Meget uenig 12 10% Her er det sjovt at se, hvor mange der syntes at vores kongehus, der jo et eller andet sted er nedsat af Gud, skal have religionsfrihed Vurder venligst understående spørgsmål: - Bør der forsat være religionsfrihed i Danmark? Meget enig % Enig 10 8% Hverken/eller 2 2% Uenig 0 0% Meget uenig 0 0% Her er tendensen meget tydelig, der skal være religionsfrihed i Danmark Side 13 af 23

15 Vurder venligst understående spørgsmål: - Bør præster være religiøse? Meget enig 36 29% Enig 30 24% Hverken/eller 48 38% Uenig 9 7% Meget uenig 3 2% Der er her en tydelig tendens, der mener, at præster skal være religiøse. Det er der vel også tradition for at de er Mener du at det skal være tilladt for disse befolkningsgrupper, at blive viet i kirken: - Fraskilte Meget enig 95 75% enig 15 12% Hverken/eller 13 10% uenig 1 1% meget uenig 2 2% Der er her stor enighed om, at det skal være tilladt for fraskilte, at blive viet igen i kirken, der er kun tre, der er uenige. Mener du at det skal være tilladt for disse befolkningsgrupper, at blive viet i kirken: - Homoseksuelle Meget enig 92 73% enig 12 10% Hverken/eller 17 13% uenig 3 2% meget uenig 2 2% Side 14 af 23

16 Her kan vi se lidt mere tøven, dog stadig et tydeligt billede af at homoseksuelle skal have lov til at få en kristen vielse. Mener du at det skal være tilladt for disse befolkningsgrupper, at blive viet i kirken: - Mindreårige (med tilladelse fra deres værge) Meget enig 24 19% enig 5 3% Hverken/eller 32 25% uenig 34 28% meget uenig 31 25% I dette spørgsmål er mange imod, nogle er enige og mange har ikke helt taget stilling. Der er tydelig splittelse. Hvilken instans (staten, kirken, præsten) skal beslutte, om man må vie: - Fraskilte Staten 69 55% Kirken 23 18% Præsten 15 12% Ved ikke 19 15% Størstedelen mener, at staten skal beslutte hvorvidt fraskilte må vies, desuden er der en næsten ligelig spredning mellem kirken, præsten og ved ikke. Side 15 af 23

17 Hvilken instans (staten, kirken, præsten) skal beslutte, om man må vie: - Homoseksuelle Staten 72 57% Kirken 22 18% Præsten 14 11% Ved ikke 18 14% Mønsteret ligner det for fraskilte, med kun vage ændringer. Hvilken instans (staten, kirken, præsten) skal beslutte, om man må vie: - Mindreårige (med tilladelse fra deres værge) Staten 86 68% Kirken 9 7% Præsten 7 6% Ved ikke 24 19% Igen slår det ud, det er her tydeligt at det er staten, den højeste myndighed, der skal beslutte for os. Syntes du det er i orden, hvis præsten siger nej til at vie: - Fraskilte Meget enig 9 7% Enig 17 13% Hverken/eller 15 12% Uenig 26 20% Meget uenig 59 47% I dette spørgsmål syntes der, at være uenighed, dog er hovedparten uenige. Side 16 af 23

18 Syntes du det er i orden, hvis præsten siger nej til at vie: - Homoseksuelle Meget enig 9 7% Enig 17 13% Hverken/eller 15 12% Uenig 27 21% Meget uenig 58 46% Mønsteret er her det samme, som ovenfor. Syntes du det er i orden, hvis præsten siger nej til at vie: - Mindreårige (med deres værges tilladelse) Meget enig 33 27% Enig 24 19% Hverken/eller 28 22% Uenig 13 10% Meget uenig 28 22% Igen er der voldsomme udsving i meningerne, det lader til at mindreårige er et ømtåleligt emne, hvor der er grundlag for meget forskellige meninger. Side 17 af 23

19 Hjælp os venligst med at vurdere vores spørgeskema: - Var emnerne aktuelle? Meget enig 38 30% Enig 67 53% Hverken/eller 17 13% Uenig 2 2% Meget uenig 0 0% Heldigvis syntes de fleste at emnerne var relevante, dette hænger måske sammen med, at de fleste af dem der har besvaret er andre religionsstuderende eller universitetsstuderende. Appendix 2 - Kommentarer Mener du at det skal være tilladt for disse befolkningsgrupper, at blive viet i kirken: - Fraskilte, homoseksuelle, mindreårige ville gerne erklære mig enig i midterste, men jeg ville snyde mig selv. for selvom jeg helst vil se alle på samme måde, er der noget forkert ved =><= Det er noget kirken, eller de lokale menighedsråd selv skal tage stilling til. Som udgangspunkt skal der ikke lovgives fra statens side, om hvad kirken skal tillade eller ej. Alle bør kunne blive gift, men jeg mener ikke at mindreårige bør kunne blive gift under nogen omstaendighed og af denne årsag heller ikke at de burde kunne vies i en kirke. "hmm grunden til jeg skriver MEGET UENIG til fraskilte, er fordi at hvis man har ""lovet"" gud at være sammen med sin ægte fælde til livet det skilder... så er det et løfte man har lavet, og det skal holdes.. En religiøs bevægelse skal ikke påduttes at udføre ritualer, hvis indhold de ikke tror på. Det skal være muligt at følge sit eget teologiske fundament. Men da folkekirke hænger sammen med staten, er de bundet til at efterfølge de politisk krav. Hvis de ikke vil vie homoseksuelle, da må de to institutioner skilles ad. Hvilket de burde. At blive viet er en personlig beslutning mellem to mennesker. Derfor mener jeg at alle skal have ret til det hvis det er deres ønske - ligegyldigt om man er ung, gammel, har en bestemt fortid med sig eller er homoseksuel! "Om mindreårige: mindreårige defineret som over seksuel lavalder. ordningen findes vel allerede - det såkaldte ""kongebrev""" Side 18 af 23

20 Jeg forstår ikke hvorfor homoseksuelle skulle ønske at blive viet i kirken, den er jo tydeligvis homofjendsk. Jeg er til gengæld fyldt ud enig med folk i at det er uacceptabelt at der er tale om statsstøttet homofjendlighed. Om Kirken skal have lov at være homofjendsk uden statsstøtte, eller om der skal tvinges en reformation af kirkens officielle attitude udadtil, dét er jeg som sådan ligeglad med, når det kommer til stykket. Begge er umiddelbart fine løsninger. Men som jeg svarer ovenfor er jeg imod en statsbetalt kirke. Så længe kirken er en del af staten, må det være statens regler for ægteskab, der gælder. Beklager det vage svar. Uddybes i følgende spørgsmål. Jeg mener ikke man bør blive gift før man er myndig. Hvad er en mindreårig? Jeg betragter en mindreårig i denne sammenhæng som en under 18. Jeg synes ikke, at mindreårige skal have mulighed for at blive gift, hverken i kirken eller på rådhuset, da muligheden for tvangsægteskaber bliver lidt for god. - Jeg synes, tvangsægteskaber er noget skidt stads. Dérfor. Jeg ønsker ikke at blande mig i hvilke ritualer folkekirken vælger at gennemføre, så længe kirken ikke blander sig i mit liv. Det skal værgen ikke blandes ind i. Skal man så også kunne undtages fra andre regler om hvad mindreårige kan, blot man har en værge, der skriver under?? (alkohol, kørekort, straf ved domstol...) Fraskilte og homoseksuelle skal have lov til blive viet i kirken, men jeg synes til gengæld også at præsterne skal have lov til at sige nej til at gøre det, hvis de ikke vil. I den sag skal man ikke gå ind og bestemme hvordan præsterne skal udføre deres erhverv. Tror man stærkt på at homoseksuelle og fraskilte ikke bør gifte sig, så behøver man ikke at være den der vier dem. Ægteskab må til gengæld være sådan en ting der hører voksenlivet til, og det må være på linje med andre rettigheder der følger med, når man bliver 18. Så nej, synes ikke at man skal kunne gifte sig som mindreårig. Jeg synes at kirken skal være adskilt fra staten, og selv i stand til at bestemme hvem de vil vie (så længe det ikke strider mod loven). Betaler man kirkeskat er man berettiget til at blive viet i kirken. Om et homoseksuelt par kan få velsignelse i kirken, er ikke op til os at vurdere, men den gud som de formentligt tror på. Alle skal have lov til at blive gift alle steder. Dog ikke minde årige. Første når man bliver 18 skal man kunne gifte sig. PS. Mindre årige kan kun blive gift med kongebrev, ikke med tilladelse fra værge. Side 19 af 23

21 Mener ikke homoseksuelle skal vies i kirken af religiøse grunde, og ikke af diskriminerende... Fraskilte er ikke tydeligt omtalt i bibelen, men det afhænger af hvilket sted man vælger... Hvis mindreårige ønsker at gifte sig, kan de godt vente de år der skal til. Hvis det har at gøre med forældres ønske om at gifte mindreårige, skal det stadig ikke være lovligt At blive viet i kirken = kristen vielse, derfor er der visse (forholds)regler. Er man uenig med den danske kirke, kan man blive viet på rådhuset. Jeg mener at kirken og de kristne skal bestemme hvem der bliver viet hos dem. Det gælder religioner. Jeg er ikke troende og jeg er ligeglad hvor jeg bliver viet, men ville da foretrække kirken, da der fører en masse tradition med. Men ville ikke tude snot over ikke hvis jeg ikke fik lov. Hvis vi i Danmark virkelig ønsker at have et tolerant og åbent samfund, bør det også være muligt for ALLE som ønsker det at blive viet i kirken. Som kirken er skruet i sammen i dag, hvor stat og kirke hænger sammen, så skal der være lige rettigheder for alle borgere, som i alle andre samfundsinstitutioner. Hvis kirke og stat er adskilt, så er det op til den enkelte hvilke samlevsformer de billiger. jeg mener at man sagtens kan være troende og have respekt for sin religion selvom man er homoseksuel eller fraskilt. den mindreårige har derimod end større sansynlighed for ikke at have sine egne holdninger til tingene men derimod bare acceptere sin virkelighed ud for sin værge. derfor synes jeg ikke det burde være muligt for mindreårige at blive gift. og hvis de nu så gerne vil giftes kan de vel vente et par år og stadig være lykkelige. hahahahaha 16-årige teenage forelskede gøglehoveder har da intet forstand på kærlighed, og bør derfor ikke blive gift... efter 3 måneders kæresteri er man pludselig forlovet. LOL I bund og grund synes jeg alle bør kunne vies i kirken. Mht. til mindreårige, er jeg dog lidt usikker. Jeg er ikke sikker på man i så ung en alder er klar over hvad det vil sige at binde sig for livet. (Hvilket jeg synes det er når man vælger at skulle vies) Jeg mener helt klart at homoseksuelle skal have lov til at blive viet - bare ikke i kirken. For mig er det direkte blasfami at vie homoseksuelle i en kirke når biblen tydeligt skriver at gud ikke godkender forhold mellem 2 af det samme køn. Det er ikke op til kirken at bestemme hvilke befolkningsgrupper der kan vies. Goer hvad du vil, for mig. Side 20 af 23

22 Kun myndige folk skal kunne blive gift, da de skal kunne stå inde for og blive draget til ansvar for deres egne handlinger. Det må de kristne selv ligge og rode med... Alle har ret til at blive viet hvis det er frivilligt. Ægteskab med mindreårige bør vurderes af andre end nærmeste værge. Hvilken instans (staten, kirken, præsten) skal beslutte, om man må vie: - Fraskilte, Homoseksuelle, mindreårige En sag mellem præsten og kirken. Staten har i højere grad mulighed for at sikre at alle får samme behandling og vilkår. I dette tilfaelde vil jeg mene at staten skal sikre ligestilling for alle. Det er sjovt jeg vælger staten når vi nu diskuterer en religiøs problemstilling. Det afspejler sikkert bare det nære forhold der er mellem disse i Danmark. Det er en svær diskussion. Den mest inkluderende måde ville være, hvis præsten selv kunne tage stilling. Dermed ville det formentlig for alle tre kategorier være muligt at blive viet. Men hvad så med det fælles teologiske fundament? det her er et spørgsmål om kirkeforfatning i DK, og en komplex problemstilling sat på formel og så forvirres jeg af modal-verbet "skal", som i "burde" eller mener du noget andet? et kristent bryllup er en kristelig ting, hvis man ikke vil have det til at være kristeligt kan man giftes via rådhus etc idag. jeg mener derfor at hvis man vil giftes under en bestemt kirke, så skal man følge trosretningen under den nævnte religion. Hvis der tales om Folkekirken, kan staten ikke undgå at tage beslutningerne. Folkekirken kan ikke (pga. dens institutionelle placering) træffe disse valg, selv hvis trosretningen (den luthersk-evangeliske) er imod fx. vielse af homoseksuelle. Hvis Folkekirken derimod var fri af staten, måtte beslutningerne være op til kirken selv. Så længe det er folket en folkekirke, synes jeg at det er folket der skal bestemme, via staten. Jeg synes der mangler en valgmulighed her, hvor man kan vælge ingen af delene. den dimension går ikke igennem ved "ved ikke" I et demokrati må det være staten der bestemmer befolkningens rettigheder, ikke tilfældige teologiske embedsmænd. Side 21 af 23

23 Umiddelbart ville det være mest hensigtsmæssigt hvis der overensstemmelse mellem parterne. Jeg har svaret præsten til de to første fordi det er min overbevisning at biblen skal tolkes, og det gør mennesker jo forskelligt. Jeg synes alle mennesker har ret til at blive gift, men jeg synes ikke staten skal tvinge præster til at gå imod deres overbevisning. Når man er viet i kirken, gælder der en masse juridiske forhold, dvs. en masse forhold som rækker ud over religion. Jeg tror ikke, at man som "mindreårig" er moden nok til at tage hånd om/forstå konsekvenserne og omstændighederne af disse forhold. Derfor skal staten tage sig af lige præcis dette. Havde et religiøst ægteskab intet at gøre med resten af samfundet/statslige/juridiske forhold, skulle staten ikke blande sig. - Men det har det altså. For jeg mener at stat og kirke skal adskilles. Så er det naturligvis kirken selv der vælger hvem der kan vies. Jeg svarer således pga folkekirkens specielle status i Danmark. som tidligere skrevet går jeg ind for at adskille kirke og stat og hvis man gør det synes jeg ikke staten kan tillade sig at blande sig i de kirkelige forhold. Når det så er sagt synes jeg samtidig at præsterne ikke lever op til protestantismens budskab om at elske din næste og behandle dem som man gerne selv vil behandles. Når man hører historier om præster der ikke vil vie fraskilte synes jeg ikke de selv skal have lov at bestemme selv, de lever i mine øjne ikke op til det budskab de selv prædiker. Selvom religion og stat ikke bør være blandet sammen, må staten gerne lave nogle overordnede regler for trossamfundenes virke, sådan så der er en vis sammenhæng mellem det og resten af samfundet. Som udgangspunkt bør staten opstille retningslinjer for vielser, der bliver jo også udført borgerlige vielser, og dem kan og bør fx præster og kirken ikke have indflydelse på. Derudover kan staten vel ikke gå ind og tvinge en præst til at vie nogen, hvis præsten selv finder det forkert. Så derved har præsten selv indflydelse på hvem han/hun vil vie. Det må være kirkens egen beslutning hvem de vil vie i henhold til den religion den repræsenterer. Så længe der ikke er adskillelse af kirke og stat, skal love om den slags laves på højeste sted, ikke af præster eller kirken. Ingen skal bestemme hvem der må gifte sig med hvem. Side 22 af 23

24 Minderårige, er ikke et nært så religiøst spørgsmål - da det drejer sig om bl.a. arrangerede ægteskaber. Staten som er af ren politik, skal ikke vurdere religiøse spørgsmål. En præst skal ikke tvinges til at udføre en kirkelig handling, heller ikke når det angår fraskilte. Nærmere, de kristne selv. Som i "flertallet af de kristne syntes, så det gør vi" Det skal ikke være nogen "instans" der skal "godkende" om man må blive viet i kirken. Alle som ønsker det, skal have lov, uden undtagelser. Som det er skruet sammen i dag, så er det staten der skal bestemme det. Med adskilt stat og kirke, så er det kirken. jeg ville gerne have svaret staten til alle tre men jeg forstår godt kirken hvis de vælger fraskilte fra... men jeg ville håbe at et sådan skøn ville blive foretaget med parterne... (hvis det kunne lade sig gøre) nogle præster er mere frisindede end andre For mig er er det helt hen i vejret at staten går ind og regulerer folekirkens principper. Folkekirken mister derigennem sin værdi som adfærdsregulerende instans/eksempel på moral og bliver istedet en bunke ler vi former for at kunne refærdiggøre vores egen levevis. Det er blandt andet derfor jeg ikke selv er medlem af folkekirken Demokratiet bør have sidste ord i denne sammenhæng, da stat og kirke er forenet i Danmark Det er svært at sige hvem der kan bestemme. for hvis staten forbyder homoægteskaber er det kun retfærdigt hvis præsten selv må bestemme om han/hende gerne vil vie homoseksuelle. Men samtidig hvis det er lovligt at vie eks. homoseksuelle må præsten også sige nej hvis det går totalt imod hans principper. Så længe staten understøtter kirken, burde alle mennesker også have lige rettigheder til at benytte den, i fald de er medlemmer. Hvis stat og kirke blev adskilt, ville det i princippet være op til institutionen selv at bestemme. Igen, goer hvad du vil, for mig. Ingen af dem. Så længe giftemål er en juridisk handling skal alle kunne opnå den. Dette skal staten sikre dette. Side 23 af 23