STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Transkript

1 Aktuel Skat 2. halvår 2012 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang Oversigt, skattelove og lovforslag STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - en verdensomspændende netværk af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2

3 OVERBLIK OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I 2. HALVÅR 2012 Skattelovgivningen i 2. halvår 2012 er karakteriseret ved mindre justeringer, der dels er resultatet af Finansloven 2013 og dels reparation af tidligere ændringer. På personskatteområdet blev skatteskruen strammet en smule, idet der som led i Finansloven blev indgået aftale om at øge bundskatten med 0,19% og reducere personfradragene. Samtidig blev pensionsreglerne igen ændret, idet fradragsretten for kapitalpensionsindbetalinger bortfalder fra indkomståret 2013, hvor der samtidig indføres en ny pensionsopsparingsordning uden fradragsret og uden beskatning ved udbetaling (maksimalt DKK årligt). Særlig interessant er muligheden for at omlægge eksisterende kapitalopsparinger i 2013, idet der kan opnås en reduceret afgiftsbetaling på 37,3% (mod 40%). Det må forventes, at langt hovedparten benytter sig af denne mulighed, dog er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle samspilsproblemer i arbejdsgiverordninger. En af de udgiftskrævende ændringer var tilbageførelse af regler for udstationerede (LL 33A). Reglen blev tidligere på året ophævet som led i skattereformen, men en række danske eksportorienterede virksomheder påpegede det problematiske i fjernelse af lempelsesreglen for de personer, der er udrejst i længere perioder af deres arbejdsliv. Ved at øge beskatningen af denne gruppe måtte det forudses, at en række jobs forsvandt. Kritikken førte til, at reglerne blev genindført (uændret). Det er vigtigt at være opmærksom på den forlængede frist, SKAT har fået til behandling af gaveanmeldelser. Fristen er forlænget til 6 måneder for gaver, der modtages efter 1. januar Endvidere kan SKAT nu skønne over gaver i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke er tilstrækkelige. Investeringer i solceller m.v. er igen justeret. Dels ændres regler for afregning for nye anlæg, og dels er der bebudet en administrationsafgift (fra udbyder af nettet). Endvidere er afskrivningsregler for vindmøller ændret, således at der højst kan afskrives med 15% på vindmøller anskaffet efter 1. januar 2013, hvis kapaciteten er over 1 MW. Investorer i iværksættervirksomheder har siden seneste omlægning af beskatning af selskabers aktieinvesteringer protestret over for beskatning af unoterede porteføljeaktier (ejerandel under 10%). Med virkning fra 1. januar 2013 ændres reglerne, således at selskabers gevinst og tab på unoterede porteføljeaktier er skattefrie hhv. ikke fradragsberettigede. Udbytter vil dog fortsat være skattepligtige. I offentligheden er reglen kendt under den misvisende betegnelse iværksætterskatten. I al ubemærkethed er regler om beskatning ved salg af aktier til det udstedende selskab også justeret. Fremover vil også tilbagesalg til et datterselskab, der er ejet af det selskab, der har udstedt aktierne (moderselskabet), være omfattet af udbyttebeskatningen. Formålet er at fjerne muligheden for at undgå reglen om beskatning som udbytte. Som allerede omtalt i publikationen for 1. halvår er regler om arbejdsudleje strammet. Den efterfølgende implementering af reglerne har bevirket, at det synes endog meget vanskeligt at indgå en sædvanlig entrepriseaftale med en underentreprenør i udlandet, uden at det efter dansk ret kvalificeres som arbejdsudleje. Efter regler om arbejdsudleje er den danske virksomhed forpligtet til at indeholde A-skat m.v. i vederlaget til den udenlandske virksomhed, og hæfter ved manglende indeholdelse. Der er al mulig grund til at være særlig påpasselig i disse tilfælde, hvor der benyttes ikke-ansat udenlandsk arbejdskraft (ved ansættelse er arbejdsudleje ikke aktuelt). Der er indført en yderligere stramning af udenlandske investorers muligheder for at få aktieavance og udbytte tilbageført, uden at der skal ske kildebeskatning i Danmark. Principielt må det anbefales altid at foretage en nøje vurdering af pligt til indeholdelse af kildeskat i alle udbetalinger til udenlandske aktionærer, også udbetalinger til et EU-land. Der er fra årsskiftet indført lempelser vedrørende fakturering til andre EU-lande. Modsat er regler for dokumentation af modtagerens momsnummer skærpet. Muligheden for at benytte virksomhedens gulpladebiler til begrænset privat kørsel er nu endelig ved at kunne implementeres. Fra årsskiftet vil det være muligt at købe et dagsbevis for DKK 225 via TastSelv. Endelig bør der være stor opmærksomhed på de nye regler vedr. skiltning på arbejdspladser, skiltning på varebiler, og medarbejderes legitimationspligt. Overtrædelse af reglerne medfører bøder, der øges i takt med antallet af overtrædelser. Udsigterne for 2013 på skatte- og afgiftsområdet er på nuværende tidspunkt milde, idet der ikke forventes større reformer eller omlægninger. Der er behov for at få det seneste års mange nye vedtagne regler ordentlig implementeret og givetvis også mildnet en smule, i takt med at de viser sig ikke at blive anvendt i praksis. Forhåbentlig vil politikerne give arbejdsro til SKAT og SKATs nye organisation. Skatteafdelingen Januar

4 1. Personbeskatning 7 Lovgivning 7 Obligationsrente Skatteændringer 7 Udstationerede 7 Børne- og ungeydelse i Danmark 7 Værdi af fri bolig 8 Ændring af af- og nedskrivninger for opnåelse af seniornedslag 8 Skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer m.fl. forhøjes 9 Skattefrie godtgørelser - skærpelse 9 Kapitalpension afgift i Årsopgørelsesordningen m.v. 12 Erstatning fra pengeinstitutter 12 Gaveafgift 13 SIKAV - investeringsforeninger 14 Praksis 15 Skattefri erstatning fra arbejdsgiver 15 Personalegoder kontingent til ledelsesnetværk skattefrit for medlemmerne 15 Værdien af et måltid - kostpris 16 Skattefrie sundhedsforsikringer 16 Udbetaling af skattefrie godtgørelser - lønrevision 18 Fri brændstof anses ikke for arbejdsgiverbetalt befordring 19 Bolig ej skattefri ved salg 19 Hotellejlighed beskatning ved salg 20 Beskatning af opgivet beboelsesret 20 Ejendomsavancebeskatning ved rådighed over flere sommerboliger samtidig 21 Pensionsopsparing unoterede aktier 22 Fratrædelsesgodtgørelse indsat på pensionsordning 22 Gaveoverdragelse 23 Fritagelse for betaling af ejendomsværdiskat Erhvervsbeskatning 25 Lovgivning 25 Vindmøller 25 Solcelleanlægs installerede effekt (gl. ordning) 25 Forbrug egne varer 25 Seniornedslag ændrede afskrivninger 25 Praksis 26 Skattepligt 26 Etablering af flere solcelleanlæg (gl. ordning) 26 VE-anlæg og etableringskontomidler 27 Forhøjede afskrivninger (115%) 27 Lejede lokaler - tabsfradrag 27 Tidligere ægtefællers udleje af fælles bolig 27 Næring fast ejendom 27 Ejendomsavance og udgifter til frigørelse af lejemål for lejere 28 Tabsfradrag på indretning af lejede lokaler 28 Bogudgivelse erhvervsmæssig virksomhed 29 Indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag vederlag til selvstændige erhvervsdrivende 29 Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft 30 Kommanditist - avanceopgørelse 30 Virksomhedsomdannelse Aktionærbeskatning 32 Lovgivning 32 Skattekurs 32 Praksis 34 Fri bil med fraskrivelseserklæring 34 Hovedaktionær kunne ikke leje bil af eget selskab uden beskatning af fri bil 34 Udleje af selskabs ejendom til børn 34 Beboelsespligt 35 Aktionærlån beskatning pga. insolvens 36 Udbyttebeskatning af fri bolig til tidligere ægtefælle 37 Maskeret udlodning - heste 37 Betalingskorrektion nægtet ved indkomstforvridning 37 Omgørelse og betalingskorrektion ved salg af båd mellem selskaber 37 4

5 4. Selskabsbeskatning 39 Lovgivning 39 Selskabers unoterede porteføljeaktier 39 Praksis 42 Skattepligt - forening 42 Aktiesalg skatteudnyttelse i koncern 42 Skattefri ombytning to aktieklasser 44 Fusion - underskud 44 Succession - pengetanksreglen 44 Fonde interne uddelinger International beskatning 46 Lovgivning m.v. 46 Arbejdsudleje skærpede regler 46 Værnsregler vedr. beskatning af dansk udbytte 46 Gennemstrømningsselskaber 47 Fuld skattepligt og ledelse 48 CFC-beskatning 49 Rentefradragsbegrænsninger for selskaber 49 Praksis 50 Fast bopæl i udlandet og sommerhus i Danmark 50 Skattepligt - selskaber 51 Udenlandsk selskab skattepligt i Danmark 54 Likvidationsprovenu - skattepligt 56 Kommanditselskab - skattepligt 58 Transparente enheder amerikansk S-corporation Moms og Lønsum 61 Lovgivning 61 Ændrede fakturerings- og regnskabsregler 61 Fra 1. januar 2013 skal private betale dansk moms, hvis de leaser biler i udlandet 62 Dagsbeviser 62 Skiltning på varebiler 63 Forhøjelse af lønsumsafgiften 64 Lønsumsafgift og moms i den finansielle sektor 64 Moms på formueforvaltning 65 Nye beregningsregler for opgørelse af den delvise fradragsprocent for forsikringsselskaber, penge og realkreditinstitutter 65 Nye regler for opgørelse af lønsumsafgift i finansielle virksomheder 65 Praksis 66 Overdragelse af busser m.v. ved skift af busoperatør udgør en momsfri virksomhedsoverdragelse 66 Udvikling i praksis omkring de nye regler for momspligt ved salg af nye bygninger og grunde m.v. 66 Det momsretlige hotelbegreb - momsfritaget udlejning - fast ejendom 68 Momsfradrag for kursusudbydere og kursuskøbere 69 Salg af B-aktier mod erhvervelse af spilleret på golfbane 69 Forening momsregistrering for vaskeridrift 70 Erstatningskørsel i forbindelse med skolerejser 70 Momsfritagelse - personbefordring 70 Byggevirksomhed momsfradrag underentreprenører 70 Udlæg - rejsebureauer 71 Gebyr udeblivelse fra undersøgelse momsfrit 71 Momsfritaget ved modtagelse af it-ydelser Told og afgifter 73 Lovgivning 73 Energi- og miljøafgifter 73 Grillbriketter kan være kulafgiftspligtige 75 Reklameafgift 75 Bekæmpelsesmidler 76 Afgift af skadesforsikringer 76 Praksis 78 Registreringsafgift centrum for livsinteresser 78 Registreringsafgift biler - leasingarrangement 78 Efterbetalingskrav - forrentning 78 5

6 8. Anden lovgivning 79 Praksis 79 Eftergivelse af renter til SKAT 79 Frister for ansættelse 79 Nulstilling af A-skat revisionspåtegningers betydning 79 Dødsboer grænser for skattefrihed 79 AMBI-sagen 80 Pyramidespil Oversigt over genoptagelsesadgang halvår Oversigt over skattelove og lovforslag halvår

7 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Obligationsrente 2013 SKM SKAT Den gennemsnitlige effektive obligationsrente for indkomståret 2013 (7-måneders-renten) efter pensionsafkastbeskatningslovens 21 er beregnet til 3,00%. Skatteændringer Lov nr af (L 82) Personfradraget til personer fyldt 18 år reduceres med DKK 900 og til personer under 18 år med DKK 700. Nedsættelsen sker ved at nedsætte grundbeløbene for personfradragene, der angives i 2010-niveau, til DKK henholdsvis DKK for personer over/under 18 år. Da der efter gældende regler ikke sker regulering af personfradraget i perioden , vil personfradragene i 2013 udgøre DKK henholdsvis DKK Fra og med 2014 reguleres grundbeløbene for personfradragene igen efter personskattelovens 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen. Bundskatten forhøjes med 0,19%-point fra og med indkomståret Bundskatten udgør herefter 5,83% i Ligesom efter de gældende regler vil bundskatten gradvist blive forhøjet med 1%-point årligt i 2014 til 2019, således at satsen i 2019 og følgende indkomstår udgør 11,83%. Det skrå skatteloft for personlig indkomst forhøjes med 0,2%-point fra 51,5% til 51,7% fra Med denne forhøjelse af skatteloftet med 0,2%-point, der fastholder, at skatteloftet fastsættes i procent med én decimal, sker der en beskeden stramning af skatteloftet på 0,01%-point. (Skatteloftsforhøjelse på 0,20%-point minus bundskatteforhøjelse på 0,19%-point). Der er endelig foretaget en justering af kompensationsordningen vedrørende udligning mellem ægtefæller, før der gives kompensation. Ud over, at der for ægtefæller foretages en samlet beregning af kompensationsbeløbet, skal kompensationen nu opgøres som summen af de forskelsbeløb, der beregnes for den enkelte ægtefælle. Det betyder, at hvis den ene ægtefælle taber - skattestigningen er større end skattenedsættelsen - mens den anden ægtefæller vinder - skattestigningen er mindre end skattelettelsen - skal der ske udligning af de beregnede forskelsbeløb, før et eventuelt kompensationsbeløb medfører nedslag i indkomstskatten. Dette blev lagt til grund ved udformningen af kompensationsordningen, men kom ved en fejl ikke med i den gældende lovbestemmelse. Fremover gælder således, at hvis en gift persons forskelsbeløb er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til den første ægtefælles positive forskelsbeløb. Med den foreslåede justering sikres det, at der ikke ydes kompensation til en af ægtefællerne, hvis ægtefællernes skattelettelse samlet set er større end deres skattestigning. Ændringen af kompensationsordningen, hvorefter der kun skal gives nedslag i skattebetalingen efter den generelle kompensationsordning, hvis ægtefæller samlet set får en skattestigning som følge af Forårspakke 2.0, skal også gælde ved beskatningen af en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo. Udstationerede Lov nr af (L 82) De særlige beskatningsregler for udstationerede genindføres med virkning fra 19. september 2012, dvs. at reglerne i praksis vil blive anset for at have virket kontinuerligt. Genindførslen af ligningslovens 33A betyder, at personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark og arbejder i udlandet i mindst 6 måneder, fortsat har mulighed for fritagelse for dansk skat på lønindkomst fra udlandet, når forudsætningerne er opfyldt. Den udenlandske lønindkomst kan helt fritages for dansk skat, uden at der tages hensyn til, hvor meget skat der er betalt til udlandet (arbejdslandet). Hvis den løn, som optjenes i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal beskattes i Danmark, nedsættes den danske skat dog alene med 50%. Børne- og ungeydelse i Danmark SKATs hjemmeside I Danmark får forældre med børn under 18 år udbetalt en skattefri børne- eller ungdomsydelse. Hvis børne- og ungeydelsen skal udbetales til en anden end barnets mor, skal der ske ansøgning herom. Det er SKAT og kommunen, som vurderer, om betingelserne herfor er opfyldt. Reglerne er ændret fra 1. januar 2012 for, hvem der har ret til børne- og ungeydelse 1. Hvis man var berettiget til børne- og ungdomsydelsen før 1. januar 2012 og stadig opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, har man dog fortsat ret til ydelsen. Bemærk også, at den samlede børne- og ungeydelse, som en person modtager i et kalenderår, nedsættes med 2% af den del af grundlaget for topskat, der overstiger DKK (2010-niveau). For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele indkomståret, nedsættes børne- og ungeydelsen med udgangspunkt i summen af ægtefællernes overskydende beløb. Det følger af Skattereformen Ny regel pr. 1. januar 2012 Nu skal man optjene ret til at modtage ydelsen Der er vedtaget nye regler for udbetaling af ydelser, hvilke særligt berører udlændinge, der kommer til Danmark. 1 Følgende kan efter de gamle regler, dvs. før 1. januar 2012, få børne- og ungeydelse: Barnet opholder sig i Danmark, og den person, der har forældremyndigheden, er fuld skattepligtig i Danmark Modtageren bor i et EU- eller et EØS-land og er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark. Dette kræver endvidere, at modtageren er socialt sikret i Danmark Barnet må ikke være forsørget af det offentlige eller have indgået ægteskab 7

8 Personbeskatning Hvis man er flyttet til Danmark eller er begyndt at arbejde i Danmark efter den 1. januar 2012, skal man enten bo eller arbejde i Danmark i to år (inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører), før man er berettiget til 100% af børne- og ungeydelsen. Hvis man således bor eller arbejder i Danmark i et halvt år, bliver man berettiget til 25% af børne- og ungeydelsen. Efter ét år bliver man berettiget til 50%, og efter halvandet år bliver man berettiget til 75% af ydelsen. Øvrige vilkår er uændrede. Vi anbefaler, at der rettes kontakt til den kommune, hvori arbejdet udføres, for at drøfte hvorvidt den pågældende medarbejder, som udfører arbejde i Danmark, har ret til børne- og ungeydelser eller ej. Hvor meget udgør ydelsen? Hvis man har ret til 100% af ydelsen, kan der udbetales følgende beløb pr. barn: 0-2-årige: DKK pr. kvartal (2012) 3-6-årige: DKK pr. kvartal (2012) 7-14-årige: DKK pr. kvartal (2012) årige: DKK 886 pr. måned (2012). Ydelsen er skattefri for modtageren. 1. oktober 2012 Fra den 1. oktober 2012 overgår udbetalinger af børneog ungeydelser m.v. til en ny myndighed kaldet Udbetaling Danmark. Institutioner, skoler m.v. skal fra den 1. oktober 2012 meddele Udbetaling Danmark, hvis et barn/en ung formodes at opholde sig i udlandet af længere varighed. Værdi af fri bolig SKM SKAT Skatteministeriet afskaffer skemalejesatserne til brug for værdiansættelse af markedslejen for hel eller delvis fri helårsbolig. Afskaffelsen af satserne sker med virkning fra 1. januar De skematiske satser har igennem mange år været brugt ved fastlæggelsen af en lejeværdi for en helårsbolig, som ansatte af deres arbejdsgiver har fået stillet helt eller delvist frit til rådighed. Den ansatte har skullet beskattes af forskellen mellem den betalte leje og boligens markedsleje/lejen efter skemasatserne. Baggrunden for afskaffelsen af satserne er, at de i mange tilfælde ikke som ellers tilsigtet afspejler den reelle markedsleje. Ligningslovens 16 forudsætter, at den ansatte skal beskattes af den økonomiske fordel, som den ansatte opnår i forhold til markedslejen, men da de årlige skemalejesatser i praksis har udviklet sig i en retning, der i mange tilfælde har gjort dem uegnet til at afspejle markedslejen, har Skatteministeriet nu besluttet at afskaffe satserne. Skatteministeriet oplyste i slutningen af 2012 i SKM SKAT, at man forventede, at skemalejesatserne ville blive afskaffet med virkning fra Beskatningen af fri helårsbolig skal fra 1. januar 2013 ske på baggrund af boligens markedsværdi. Hvis arbejdsgiveren selv er lejer af boligen, der stilles til rådighed for den ansatte, anvendes denne leje, forudsat at der er tale om et lejeforhold mellem uafhængige parter (reel markedsleje). Hvis den ansatte selv betaler en andel af lejen, reducerer dette beskatningsgrundlaget. Hvis arbejdsgiveren ikke selv afholder en lejeudgift, skal markedslejen findes, f.eks. ved at se på lejen i lignende boliger i det pågældende område. Arbejdsgiveren skal således til brug for beskatningen af den ansatte foretage en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi. Den ansatte skal beskattes, hvis den ansatte betaler en leje, der ligger under markedslejen. Den ansatte skal i så fald beskattes af forskellen mellem boligens udlejningsværdi (markedslejen) og den fastsatte leje. Der ændres ikke ved de lovbestemte særlige regler for hovedaktionærer, direktører m.v. eller for tjenesteboliger. Ændring af af- og nedskrivninger for opnåelse af seniornedslag SKM SKAT SKAT har offentliggjort et styresignal omhandlende seniornedslag og mulighederne for optimering heraf ved ændring af foretagne skattemæssige af- og nedskrivninger. Normalt er det muligt at anmode om ændring af af- og nedskrivning indtil 3 måneder efter indsendelse af selvangivelsen, eller hvis den skattepligtige indkomst er blevet ændret, og der i forbindelse hermed ønskes eliminering af ændringen af den skattepligtige ved efterfølgende af- og nedskrivninger. Dog er der mulighed for at få tilladelse fra SKAT til at ændre af- og nedskrivninger, hvis anmodning indsendes til SKAT senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Denne dispensation til ændring af af- og nedskrivningerne gives alene, hvis der foreligger særlige omstændigheder. SKAT er blevet forespurgt, om der ikke foreligger særlige omstændigheder, hvis man har disponeret sin indkomst forkert og dermed fjernet muligheden for opnåelse af seniornedslag. SKAT vurderer, at der i en sådan situation foreligger særlige omstændigheder, hvorfor der skal gives adgang til ekstraordinær ændring af afskrivningerne således, at der forsat vil kunne opnås seniornedslag. Vores bemærkninger Seniornedslaget giver til personer, der inden for nogle angivne årgange opfylder nogle helt særlige betingelser til indkomst og beskæftigelsesgrad. Det kan være vanskeligt at planlægge indkomsten således, at man sikrer sig dette seniornedslag, der udbetales ved nedsættelse af skattebetalingen i årene, hvor man bliver 64 og 65 år. Ovenstående mulighed for ændring af af- og nedskrivninger gør det langt mere fleksibelt at opnå mulighed for 8

9 Personbeskatning optimal udnyttelse af seniornedslaget. Man skal dog bare være opmærksom på, at ændringen alene kan foretages i indtil 3 år efter indkomstårets udløb, for hvilket der ønskes korrektion af af- og nedskrivningerne. Skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer m.fl. forhøjes Bek. 561 af Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede hjælpere i f.eks. idrætsforeninger, grundejer- og antenneforeninger kan efter særlige regler få udbetalt skattefrie godtgørelser til dækning af deres udgifter til telefon/-internet, kontorartikler, porto og møder, til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (sportstøj m.v.) samt til dækning af udgifter til fortæring ved deltagelse i udenbys arrangementer. Ligeledes kan der udbetales skattefrie godtgørelser til idrætsdommere. Skatterådet har med en ny bekendtgørelse for første gang siden 2007 hævet satserne. Nedenfor følger en oversigt over såvel de gamle satser som de nye. Ny sats pr. 1/10-12 Gammel sats DKK DKK Telefon og internet Kontorartikler og mødeudgifter m.v Særlig beklædning (f.eks. sportstøj) Fortæring pr. dag ved udenbys arrangementer, kampe m.v. Idrætsdommere pr. kamp Idrætsdommere pr. dag Vi har haft en dialog med Skatteministeriet vedrørende ikrafttrædelsen. Skatteministeriet oplyser, at hvis arbejdet er udført og afsluttet inden den 1. oktober 2012, er det den gamle sats, der kan udbetales skattefrit. Hvis arbejdet først er påbegyndt efter den 1. oktober 2012, er det den nye sats, der kan udbetales skattefrit. Hvis arbejdet er udført over hele indkomståret 2012, dvs. også efter den 1. oktober 2012, kan der ske udbetaling af den høje sats. Der er tale om maksimale satser. Ud over ovennævnte godtgørelser kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse (kørepenge) og skattefri rejsegodtgørelse ved rejser i foreningens tjeneste, forudsat betingelserne herfor er opfyldt. Hvis der sker udbetaling af godtgørelser, der overstiger de maksimale satser, bliver de udbetalte godtgørelser anset for skattepligtige for modtageren. Modtageren skal ikke kunne dokumentere, at der rent faktisk har været afholdt udgifter i en størrelsesorden, der svarer til godtgørelserne. En idrætsforening vil således kunne udbetale op til DKK årligt til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og hjælpere, uden at disse skal fremlægge dokumentation for de faktiske udgifter. Bestyrelsen skal dog kunne sandsynligøre, at modtageren af den skattefrie godtgørelse har afholdt udgifter på foreningens vegne. Skattefrie godtgørelser - skærpelse Nedsættelsen af loftet over fradrag for rejseudgifter pr. indkomstår kan efter skatteministeriets opfattelse skabe et øget incitament til, at medarbejdere indgår aftaler med arbejdsgiveren om en lønnedgang mod at få udbetalt skattefrie rejse- og kørselsgodtgørelser. På den måde er udbetalingen af de skattefrie godtgørelser udgiftsneutral for arbejdsgiveren. Derfor har regeringen samtidig vedtaget en værnsregel, der sikrer, at der ikke fremover kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af rejse- og kørselsudgifter, hvis dette samtidig modregnes i medarbejderens løn. Lønomlægning Der har i de regler, som vi kender i dag, været et generelt modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med antallet af rejsedage eller antallet af kørte km, dvs. nedsættelse af lønnen med et beløb der svarer til den udbetalte skattefrie rejse- eller befordringsgodtgørelse. Det har dog stået arbejdsgiveren og medarbejderen frit for fremadrettet at aftale lønvilkår herunder en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige rejseudgifter eller befordringsudgifter, mod at der fremover udbetales skattefri godtgørelse oveni lønnen. I praksis har følgende tilfælde ofte været benyttet: Eksempel 1 Udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem den private bopæl og arbejdspladsen i de første 60 dage ved start i nyt job kombineret med en lavere løn enten i prøveperioden på 3 måneder eller over en 12- måneders periode. Skatterådet har i et bindende svar godkendt, at udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i 60 dage mellem den private bopæl og arbejdspladsen kan kombineres med en lønnedgang, således at arbejdsgiveren blev holdt udgiftsneutral. Det blev nævnt i det bindende svar, at beløbet der blev udbetalt i skattefri kørselsgodtgørelse og lønnedgangen ikke var identiske, så det har blot tidligere været et krav, at der ikke skete modregning krone for krone. Eksempel 2 Medarbejdere, der har meget rejsearbejde for deres arbejdsgiver, har løbende udarbejdet et overslag over, hvor mange dage medarbejderen skal være på rejse i den kommende periode, og på baggrund heraf lavet en beregning af de forventede gennemsnitlige rejseudgifter. Herefter er der lavet en aftale om en lønnedgang på baggrund af de forventede rejseudgifter mod at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, når de faktiske rejser er foretaget. 9

10 Personbeskatning I de situationer har der heller ikke været tale om modregning krone for krone, men en lønnedgang beregnet ud fra forventede gennemsnitlige rejseudgifter og udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ud fra det faktiske rejsemønster. Nye regler Konsekvensen af nedsættelse af loftet for fradrag for rejseudgifter til DKK , svarende til 38 rejsedøgn, forventes at medføre et øget pres på arbejdsgiveren til at dække medarbejderens udgifter ved erhvervsmæssige rejser enten i form af dækning af faktiske udgifter eller ved udbetaling af en skattefri godtgørelse. Arbejdsgiveren har fradrag for udgifterne, uanset om udbetalingen sker som løn eller som skattefri godtgørelse, og medarbejderen kan opnå en gevinst ved at omlægge den skattepligtige løn til en skattefri godtgørelse som kompensation for, at fradragsloftet er nedsat til DKK Herved kan arbejdsgiveren holdes udgiftsneutral, således at udbetalingen af den skattefrie godtgørelse ikke medfører en øget udgift for arbejdsgiveren. Medarbejderen vil endog opleve en reduceret skattebetaling, idet fradragsværdien af rejsefradraget kun er ca. 33%. Folketinget har derfor vedtaget en skærpet værnsregel, der generelt sikrer mod, at der sker udbetaling af skattefri kørsels- og/eller rejsegodtgørelse, mod at medarbejderen løbende bliver reduceret i lønnen i overensstemmelse med antallet af rejsedage eller antallet af kørte kilometer. Skærpelsen af værnsreglen medfører, at der heller ikke kan ske udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, hvis der er indgået aftale med arbejdsgiveren om lønnedgang for at få udbetalt godtgørelse, uanset lønnedgangen ikke svarer nøjagtigt til den udbetalte godtgørelse, jf. eksempel 1 og 2 ovenfor. Der kan således ikke længere ske udbetaling af skattefri kørsel- og rejsegodtgørelse, hvis der er indgået en aftale med arbejdsgiveren om lønnedgang for at få udbetalt godtgørelse heller ikke selvom godtgørelsen ikke nøjagtig svarer til den udbetalte godtgørelse. Dette gælder også, Hvis der er indgået en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige rejse- og/eller kørselsudgifter Hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn, end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at der udbetales skattefrie godtgørelser oveni lønnen Hvis der udføres ubetalt merarbejde mod til gengæld at få udbetalt skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse. Det vil være op til udviklingen i praksis at indkredse det område, hvor der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse. Vores bemærkninger Det er efter vores opfattelse en uheldig regel, da den vil skabe generel usikkerhed om, om udbetaling af skattefrie godtgørelser er sket korrekt og dermed ikke efterfølgende kan ændres til skattepligtig løn. SKAT synes ikke at være pålagt en særlig bevisbyrde i disse sager, dvs. arbejdsgiverne i praksis vil kunne få vanskeligt ved at dokumentere, at der ikke er sket omlægning af løn. Det anbefales derfor, at virksomheder konkret vurderer, om de kan risikere at blive omfattet af den skærpede regel, og hvorledes de i givet fald skal sikre tilstrækkelig dokumentation til brug over for SKAT. I praksis kan en underkendelse af udbetalt skattefri godtgørelse medføre, at virksomheden hæfter for eventuelt ikke betalt skat hos medarbejderen, at der skal beregnes rente af for sent indeholdt A-skat m.v., og at der kan blive tale om bødeforlæg til virksomheden. Endelig kan en underkendelse medføre, at virksomheden ser sig nødsaget til at kompensere medarbejderen for den uventede beskatning af den udbetalte skattefrie godtgørelse. Det kan blive betydelige beløb, idet kompensationen skal indeholde skattebetalingen af kompensationsbeløbet, dvs. ofte svarende til den udbetalte skattefri godtgørelse. Eksempel: DKK DKK Skattefri godtgørelse Ændret til skattepligtig AM-bidrag -800 A-skat, eks. 40% Kompensationsløn AM-bidrag heraf -649 A-skat, eks. 40% Netto (DKK DKK 4.480) Virksomheden skal derfor være meget opmærksom på konsekvenserne af den skærpelse, der er gennemført. Ikrafttræden De nye regler har virkning for alle aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 19. september Nedsættelsen af loftet til DKK for rejsefradraget har virkning fra og med indkomståret Kapitalpension afgift i 2013 Lov nr af (L 67) Fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelser er som bekendt ophævet med virkning fra og med indkomståret Bortseelsesretten er dog opretholdt for obligatoriske indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangs- 10

11 Personbeskatning ydelser i pensionskasser ifølge en kollektiv overenskomst indgået inden den 31. december Denne særregel gælder for arbejdsgiverens indbetalinger til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret Udbetalinger fra en eksisterende kapitalpension pålægges fortsat en afgift på 40% ved udbetaling ved pensionsalderen og 60% ved udbetaling før denne. Se dog nedenfor om overførsel i Ny pensionstype - alderspension Til erstatning for kapitalpensionerne er indført en ny pensionsordning alderspension. Indbetaling til denne pension kan ske fra og med indkomståret 2013 og kan højst udgøre DKK Der er ikke skattemæssigt fradrag for indbetalingen. Midlerne i pensionsordningen undergives løbende PALskat (15,3%). Ved udbetaling fra pensionen ved pensionsalderen betales hverken skat eller afgift. Ved udbetalinger fra ordningen før pensionsalderen betales en afgift på 20%. Indbetalinger over beløbsgrænsen på DKK udløser ligeledes en afgift på 20%. Overførsel fra eksisterende kapitalpension til ny alderspension Eksisterende kapitalpensioner m.v. kan overføres til den nye pensionsordning mod betaling af afgift. Hvis overførslen sker i 2013, udgør afgiften 37,3% (af værdien pr. 31. december 1979 dog kun 23,31%). Sker overførslen i 2014 eller senere udgør afgiften 40% (af værdien pr. 31. december 1979 udgør afgiften 25%). Ordinær udbetaling i 2013 Såfremt der sker ordinær udbetaling af en kapitalpension i 2013, det vil sige udbetaling i overensstemmelse med aftalte udbetalingsvilkår, vil afgiften ligeledes alene udgøre 37,3%. Allerede af den grund bør udbetalinger, der kan ske i 2012, under alle omstændigheder udskydes til Negativt PAL-afkast i eksisterende kapitalpension Såfremt der er negativt PAL-afkast i den eksisterende kapitalpension, overføres dette til den nye alderspension og kan fortsat udnyttes i positivt afkast i denne ordning. Er det generelt set en god idé at overføre kapitalpensionen til en alderspension i 2013? Ved overførsel i 2013 vil der under alle omstændigheder opnås en rabat på 2,7%, idet den forventede afgift på 40% reduceres til 37,3%. Hertil kommer, at det fremtidige afkast efter overførslen alene beskattes med 15,3%. Uden overførsel vil afkastet også beskattes med 15,3%, men de resterende 84,7% vil derudover blive belagt med 40% afgift ved udbetaling. Set over tid vil nettoprovenuet af afkastet derfor blive større efter overførsel til en alderspension end ved opretholdelse af den eksisterende kapitalpension. Et par eksempler viser konsekvensen af overførsel af en kapitalpension til en alderspension under givne forudsætninger. Eksempel 1 Beløb på kapitalpension Overflytning i Forventet afkast i pension 4,1% Beskatning af kapitalpension 40,0% Beskatning i ,3% Løbende PAL-skat 15,3% Hvis pension forbliver på kapitalpension Hvis pension beskattes i 2013 År til pension Alderspension Kapitalpension Brutto Netto Forskel Aftalt garanteret afkast i eksisterende kapitalpension Såfremt den eksisterende kapitalpensionsaftale indeholder et vilkår om, at pensionsinstituttet garanterer et vist minimumsafkast af indestående, vil dette forudsætningsvist falde væk ved en overførsel til en alderspension. Det bør derfor naturligvis nærmere overvejes, hvorvidt dette garanterede afkast er så højt, at en opretholdelse af den eksisterende aftale er en økonomisk fordel. 11

12 Personbeskatning Eksempel 2 Beløb på kapitalpension Overflytning i Forventet afkast i pension 2,5% Beskatning af kapitalpension 40,0% Beskatning i ,3% Løbende PAL-skat 15,3% Hvis pension forbliver på kapitalpension Hvis pension beskattes i 2013 År til pension Alderspension Kapitalpension Brutto Netto Forskel Sammenfatning Som det fremgår af disse eksempler, vil det under alle omstændigheder være en økonomisk fordel at overføre eksisterende kapitalpensioner til en alderspension i Dette gælder, uanset om der er 1 år eller 30 år, til pensionen skal udbetales, og uanset hvad størrelsen af det forventede afkast er. Fordelen er selvsagt størst, jo større afkastet er over tid. Årsopgørelsesordningen m.v. Lov nr af (L 67) Der er gennemført en række ændringer på det administrative område: Den gældende ordning med udsendelse af en fortrykt årsopgørelse (i det følgende benævnt årsopgørelsesordningen ) udvides til også at omfatte den kreds af skattepligtige, som efter skattelovgivningen forudsætningsvis indgiver en egentlig selvangivelse til SKAT (i det følgende benævnt den udvidede årsopgørelsesordning ). Det drejer sig i første række om mindre, selvstændigt erhvervsdrivende, som ved siden af virksomheden er lønmodtagere. Disse personer vil typisk alene have relativt få oplysninger at selvangive. Således viser tal fra indkomståret 2010, at over halvdelen af disse skattepligtige som udgangspunkt kun skal udfylde én selvangivelsesrubrik. Oplysningskortet, som udsendes sammen med årsopgørelsen til de borgere, som ønsker at modtage årsopgørelsen i papir, og som SKAT formoder har yderligere indkomster og fradrag at selvangive, afskaffes. I stedet henvises de borgere, herunder de personer, som omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, som måtte have yderligere at selvangive, til at anvende TastSelv-internet eller på anden måde rette henvendelse til SKAT med henblik på at få tilført årsopgørelsen yderligere oplysninger. For en række rentesatser kan SKAT formentlig kun få de oplysninger, som danner grundlag for de eksisterende rentemodeller, til og med 1. kvartal Efter dette tidspunkt er der usikkerhed knyttet til levering af oplysningerne. Med fastsættelse af det nye grundlag for opgørelse af de berørte rentesatser sikres et robust og fremtidsholdbart udgangspunkt, når SKAT årligt skal opgøre de forskellige rentesatser i skatte- og afgiftslovgivningen. Indberetning om udbytter af aktier m.v. til SKAT skal i alle tilfælde ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier m.v. i danske selskaber m.v. Samtidig foretages nogle udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne. Rentereglerne ved sen udskrift af første årsopgørelse med restskat ændres. Skatteydere skal ikke kunne opnå en utilsigtet rentegevinst, når årsopgørelsen udskrives sent, fordi den skattepligtige ikke har selvangivet, og SKAT derfor er nødt til at foretage ansættelsen ved en taksation. Afregningen af restskatter, som betales ved indbetalingskort, fremrykkes med 1 måned, og små overskydende skatter udbetales gennem NemKonto. Bagatelgrænserne i kildeskatteloven forhøjes fra DKK 100 til DKK 500. Formålet er at reducere antallet af indbetalingskort med henblik på at lette opkrævningen for SKAT og for borgerne. Erstatning fra pengeinstitutter SKM SKAT Dette styresignal angiver, hvordan kunder skal beskattes af erstatningssummer, der udbetales fra banker og andre pengeinstitutter, der har givet utilstrækkelig rådgivning. Det er forskelligt fra sag til sag, hvordan kunden godtgøres for utilstrækkelig rådgivning. I dette styresignal beskrives følgende: Nogle generelle principper for beskatning af erstatninger Hvordan erstatningsbeløb skal beskattes, hvis kunden beholder værdipapiret, som erstatningen vedrører Eksempler på hvordan konkrete værdipapirer skal beskattes. Generel beskrivelse af den skattemæssige behandling af erstatninger Den skattemæssige behandling er den samme, uanset om erstatningen betales fordi: Pengeinstitutankenævnet eller domstolene har afgjort, at banken skal betale erstatning 12

13 Personbeskatning Banken på grundlag af den foreliggende retspraksis forventer, at banken vil blive anset for erstatningsansvarlig, såfremt sagen påklages Banken pr. kulance betaler erstatning. Udgangspunktet er, at erstatningssummer skal beskattes på samme måde, som den indtægt erstatningen træder i stedet for. Det gælder både værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven (f.eks. aktier og investeringsbeviser) og kursgevinstloven (f.eks. obligationer). Erstatninger skal beskattes på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale mellem kunden og banken eller på det tidspunkt, hvor der foreligger endelig bindende dom om, at banken skal betale erstatning. Det er en forudsætning for, at der kan anses at foreligge en endelig og bindende aftale, at den præcise størrelse af erstatningssummen kan fastsættes på baggrund af aftalen. For lagerbeskattede værdipapirer opgøres gevinst/tab løbende. Derfor er fradrag for det tab, der ydes erstatning for, fratrukket i takt med, at det pågældende værdipapir har tabt i værdi. Hele erstatningssummen skal derfor beskattes som en afståelsessum, og samtidigt sker årets lagerbeskatning af værdipapiret uafhængigt af beskatningen af erstatningen. Gevinst/tab på lagerbeskattede værdipapirer skal normalt selvangives (overføres til årsopgørelsen) af skatteyderen selv. Skatteyderen skal derfor undersøge, om gevinst/tab indgår korrekt i årsopgørelsen, tab eventuelt som en del af et tab til fremførsel. Når den bank, som har givet dårlig rådgivning, udbetaler erstatning, behandles erstatningen efter samme principper, uanset om kunden er en fysisk person eller et selskab, og erstatningssummen beskattes som samme indkomst, som en salgssum ville blive. Den skattemæssige behandling er ens, uanset om værdipapiret er omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, og uanset hvilke af reglerne i de to love, værdipapiret ville være omfattet af ved et salg. Det vil sige, at hvis en salgssum ved et egentligt salg, skulle beskattes som aktieindkomst, skal erstatningssummen også beskattes som aktieindkomst. Tilsvarende hvis en salgssum skulle beskattes som kapitalindkomst, personlig indkomst eller selskabsindkomst. I styresignalet er der vist eksempler på opgørelsen. I Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.16 om erstatninger er beskrevet, hvordan erstatningen skal behandles, hvis kunden har afstået værdipapiret, inden den bindende aftale om erstatning indgås, eller hvis kunden tilbageleverer værdipapiret til banken i forbindelse med, at aftalen om erstatning indgås. Den skattemæssige behandling, når kunden beholder værdipapiret Skatteministeriet finder, at uanset at kunden beholder værdipapiret, skal erstatningen sidestilles med en afståelsessum. Når erstatningen sidestilles med en afståelsessum, skal erstatningen skattemæssigt behandles på samme måde som en afståelsessum for det pågældende værdipapir. Hvis en salgssum ville have været skattefri ved et egentligt salg, er erstatningssummen også skattefri. Hvis der er tale om et realisationsbeskattet værdipapir, kan ingen del af anskaffelsessummen henføres til erstatningssummen, da kunden beholder værdipapiret, og derfor skal hele erstatningsbeløbet beskattes. Hvis der er tale om et realisationsbeskattet værdipapir, vil kunden ved senere afståelse formentlig realisere et tab. Da ingen del af anskaffelsessummen er anvendt ved beskatningen i forbindelse med erstatningen, kan anskaffelsessummen anvendes ved senere afståelse af værdipapiret. Tabet kan fradrages efter de regler, der gælder for det pågældende værdipapir. Sælges værdipapiret i samme indkomstår, som der indgås endelig og bindende aftale om erstatning, kan tabet modregnes i den gevinst, der er opstået på grund af erstatningen. Gaveafgift Lov nr af (L 67) SKATs administration af gaveafgifter lempes. Det er sket ved at justere de processuelle regler for værdiansættelse på gaveafgiftsområdet, ved tilpasninger af sagsbehandlingsfrister og ved at give mulighed for skønsmæssig ansættelse. For at give SKAT mulighed for en mere smidig behandling af gaveanmeldelser forlænges den nuværende 3- måneders frist for SKATs undersøgelse og ændring af værdiansættelserne i gaveanmeldelser til 6 måneder. Fristen for anmeldelse af en gave er i dag den 1. maj i året efter, at gaven er givet. Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvor gaveanmeldelse sendes ind før udløbet af fristen for anmeldelse, der er den 1. maj i året efter det år, hvor gaven er givet. Fristen begynder, når SKAT har modtaget det materiale, der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen, der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale, der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen bliver dermed endelig. 13

14 Personbeskatning Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges til 6 måneder, har parterne stadig mulighed for at indhente bindende svar om værdiansættelsen. Parternes mulighed for hurtigt at få vished om værdiansættelsen i en afgiftspligtig gaveoverdragelse forringes således ikke ved den fristforlængelse, der er gennemført. Endvidere får SKAT mulighed for - ud fra de foreliggende oplysninger om en gave - at foretage skønsmæssige ansættelser. Det vil sige, at SKAT kan fastsætte et gaveafgiftspligtigt beløb, der kan danne grundlag for den videre behandling af en gavesag. Muligheden tænkes anvendt, når SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt en gave, eller at SKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver. Bestemmelsen kan også anvendes i de tilfælde, hvor det på anden vis, f.eks. under gennemgangen af et dødsbos opgørelser, foreligger oplyst, at der er sket en hel eller delvis overdragelse af formuegoder eller penge, og hvor det er sandsynligt, at der er givet en gave. Der skal ske høring m.v. på samme måde, som når SKAT agter at ændre en skattepligtig indkomst. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den i stk. 4, foreslåede pligt for parterne til at gøre opmærksom på, at det gaveafgiftspligtige beløb er sat for lavt. Bestemmelsen er en konsekvens af, at SKAT får mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af en gaves værdi. De gaveafgiftspligtige, hvis en skønsmæssig ansættelse er for lav, skal gøre SKAT opmærksom på, at værdien er for lav. Pligten til at gøre opmærksom på en for lav ansættelse påhviler både gavemodtager og gavegiver, idet de begge efter lovens 26, stk. 1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT. Af hensyn til muligheden for at gavegiver og gavemodtager har rimelig tid til at behandle den skønsmæssige ansættelse, indrømmes der en frist hertil på 4 uger regnet fra underretningsmeddelelsens datering. Den nye bestemmelse omfatter både investeringsforeninger, som efter de eksisterende regler er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, og selskaber, som er SIKAV er. Det betyder, at fra og med den 1. januar 2013 vil alle investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens 16 C blive omfattet af den subjektive skattepligt i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Efter ændringen beskattes SIKAV er efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis de er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens 16 C, og ellers beskattes SI- KAV er efter selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 19, som vedrører investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningsloven 19. For de investeringsforeninger, som er omfattet af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, og som bliver omfattet af den nye regel i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5, litra c, har overgangen ingen betydning. Det bemærkes, at såfremt en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens 16 C, ændres til en SIKAV, som også minimumsbeskattes, jf. ligningslovens 16 C, har ændringen heller ingen skattemæssige konsekvenser, hverken for deltagerne eller foreningen/sikav en. Da såvel den subjektive skattepligt af investeringsenheden og beskatningen af deltagerne er den samme, uanset om enheden er en forening eller en SIKAV, kan ændringen sidestilles med den situation, hvor et anpartsselskab ændres til et aktieselskab, som efter praksis ikke anses for at være en afståelse. Der findes tilsvarende bestemmelser om underretning i forbindelse med skønsmæssige ansættelser i den øvrige skattelovgivning. Bestemmelsen i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse 819 af 27. juni 2011, 16, stk. 1, indeholder f.eks. en tilsvarende regel, der pålægger skattepligtige at gøre opmærksom på en for lav skønsmæssig ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat. Ændringerne har virkning for gaver, der modtages fra den 1. januar SIKAV - investeringsforeninger Lov nr af (L 67) Der indføres en ny skattepligtsbestemmelse for alle investeringsinstitutter, som er omfattet af ligningslovens 16 C, hvad enten de er investeringsforeninger eller SI- KAV er, således at de beskattes på samme måde, som udloddende investeringsforeninger hidtil er blevet beskattet. Danske SIKAV er, som vælger at blive omfattet af ligningslovens 16 C, som denne er formuleret fra den 1. januar 2013, beskattes på samme måde, som foreninger, der er omfattet af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr

15 Personbeskatning Praksis Skattefri erstatning fra arbejdsgiver SKM SR Skatterådet har truffet en afgørelse, hvorefter arbejdsgiver kan udbetale en skattefri erstatning til en medarbejder, idet arbejdsgiver fejlagtigt ikke havde fået anmeldt medarbejderens skade til arbejdsskadeforsikringen/erhvervsrejseforsikringen rettidigt. En medarbejder var involveret i et trafikuheld på et tidspunkt, hvor han var på tjenesterejse for arbejdsgiveren. Umiddelbart efter ulykken rettede medarbejderen kontakt til arbejdsgiverens HR-afdeling, for at denne, efter regelsættet, kunne forestå anmeldelsen til forsikringsselskabet. HR-afdelingen meldte fejlagtigt ikke ulykken til forsikringsselskaberne, idet de ikke mente, at medarbejderen var på tjeneste, men på vej i tjeneste. Det er Skatterådets opfattelse, at arbejdsgiver må anses for at have pådraget sig et erstatningsansvar over for medarbejderen. Arbejdsgivers erstatning træder derfor i stedet for den skattefri erstatning fra erhvervsrejseforsikringen, som medarbejderen ville have været berettigede til, såfremt skaden var blevet anmeldt korrekt. Den af arbejdsgiver udbetalte erstatning til medarbejderen anses derfor for at være skattefri i medfør af statsskattelovens 5. Personalegoder kontingent til ledelsesnetværk skattefrit for medlemmerne SKM SR Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at medlemmer af en VL-gruppe ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt medlemskontingent. VL-grupper findes overalt i Danmark, og alle har samme formål at skabe netværk og erfaringsudvekslinger. Virksomhederne har generelt stor interesse i, at ledelse og nøglemedarbejdere deltager i disse netværk, hvorfor spørgsmålet om beskatning af kontingent er aktuelt for mange. VL-gruppens formål Det er oplyst i det bindende svar, at den pågældende VLgruppe har ca. 100 medlemmer, som består af erhvervsledere, herunder politikkere, ejerledere (selvstændig erhvervsdrivende), bankdirektører samt øvrige direktører i områdets større erhvervsvirksomheder. Gruppens bestyrelse har en målsætning om, at medlemstallet ikke må overstige 100 medlemmer for at sikre højst mulig erhvervsfagligt indhold. Den pågældende VL-gruppe afholder efter det oplyste 6 årlige møder af høj faglig karakter. Til hvert møde inviteres eksterne foredragsholdere, som giver grundlag for efterfølgende diskussioner i grupper, herunder erfaringsudveksling. Herudover gennemføres 2-3 virksomhedspræsentationer af gruppens medlemmer eller præsentation af nye produkter. Kontingentet for et års medlemskab koster DKK , som dækker afholdelse af møder, foredragsholdere samt mindre traktementer. Det er oplyst, at der ikke deltager ledsagere i nogen af arrangementerne. Det fremgår af foreningens vedtægter, at foreningens formål er at udgøre et mødested til styrkelse af netværk og erfaringsudveksling mellem virksomhedsledere. Formålet skal nås ved skabelse af et forum, hvor ledere kan mødes på tværs af brancher og få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og gennem indbyrdes aktivitet. Personalegode eller ej? VL-gruppen ønskede af få bekræftet, at kontingentet betalt af medlemmets arbejdsgiver vil være skattefrit for medlemmet, henset til at møderne i gruppen er af høj erhvervsfaglig karakter. Skatterådet oplyser i det bindende svar, at medlemskab af foreninger som udgangspunkt anses for et privat anliggende, hvorved arbejdsgiverens betaling af kontingentet vil være en privat udgift og dermed skattepligtigt for medlemmet. Det er dog Skatteministeriets holdning som er gengivet i den juridiske vejledning at medlemskaber undtagelsesvist kan anses for ikke at være private anliggender. Det vil kunne være relevant i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kan have en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk. Det beror på en konkret vurdering af netværkets formål, den enkeltes medarbejderes deltagelse samt de faktiske omstændigheder omkring deltagelsen i netværker, herunder om der reelt er tale om et erhvervsmæssigt indhold. En sådan vurdering kan tage udgangspunkt i formålet med og programmet for netværkets eller foreningens enkelte arrangementer. Hvis der afholdes faste møder med faglige indslag, taler dette for, at aktiviteterne har en erhvervsmæssig karakter i modsætning til arrangementer, som alene omfatter bespisning og underholdning. Det vil være foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare, som danner baggrund for den skattemæssige vurdering. Det er Skatterådets vurdering, at den pågældende VLgruppes aktiviteter (i 2011/12) på baggrund af de forelagte oplysninger kan anses for overvejende erhvervsmæssige, hvor medlemmerne ikke vil være skattepligtige, såfremt deres arbejdsgiver betaler kontingentet på DKK Vores bemærkninger Den hidtidige praksis for betaling af kontingenter (for medlemskab af en forening) har været beskatning af medarbejderen, såfremt arbejdsgiveren har betalt kontingentet. Skatterådets afgørelse giver mulighed for, at udvalgte medlemskaber af netværk vil kunne betragtes som over- 15

16 Personbeskatning vejende erhvervsmæssige, forudsat at det kan dokumenteres og sandsynliggøres, at netværkets formål i overvejende grad kan anses for at være af erhvervsmæssig interesse for arbejdsgiveren, herunder at arrangementernes hovedformål er af faglig karakter og ikke udelukkende bespisning og underholdning. Den beregnede kostpris var tilstrækkelig detaljeret og indeholdt alle relevante direkte og indirekte omkostninger. Eksempelvis udgifter til råvarer, indpakning, skønnet andel af arbejdsløn, elforbrug samt markedsføringsbidrag. Derudover er der indregnet en skønnet andel af de faste kapacitetsomkostninger i form af husleje. Det er Skatterådets vurdering, at medarbejderens egenbetaling konkret dækker alle produktionsomkostningerne. Henset til, at egenbetalingen sker med beskattede midler, vil medarbejderne ikke blive skattepligtige af måltidet. Vores bemærkninger Det kan være vanskeligt at opgøre kostprisen for et helt eller delvist arbejdsgiverbetalt måltid, hvor en medarbejder ikke får tilbudt den samme form for standardmåltid hver dag. Det vil oftest være nemmest at anvende standardsatserne i bekendtgørelsen om beskatning af fri kost (beskatning af DKK 35 for et måltid). Det vil dog være muligt, som det ses her, at opgøre en kostpris, der indeholder alle relevante direkte og indirekte omkostninger. Det er væsentligt at bemærke, at også de indirekte omkostninger til eksempelvis el, vand, varme, husleje mm. skal medregnes. Værdien af et måltid - kostpris SKM SR Medarbejderne hos virksomheden køber et måltid mad, som også produceres og udbydes til salg som led i virksomhedens aktivitet. Måltidet betales af medarbejderne med beskattede midler. Medarbejderne har i løbet af en vagt, jf. deres overenskomst (Horesta og 3F) krav på et måltid mad til DKK 12 (egenbetaling). Virksomheden har ingen kantinedrift, men har i stedet indrettet et personalerum, hvor medarbejderne kan opholde sig i deres pauser og indtage deres mad. Medarbejderne tilbydes et valgfrit måltid mad fra restaurationens menu. Måltidet medtages i personalerummet, hvor det indtages. Det er som nævnt ovenfor samme type mad, som anvendes til medarbejderbespisning som til virksomhedens kunder. Skatterådets vurdering Beskatning efter skatterådets satser finder ikke anvendelse i nærværende situation. Disse kan kun anvendes i situationer, hvor der er aftale om fri kost. Beskatning efter reglerne om kantineordninger finder heller ikke anvendelse i den konkrete situation, henset til at virksomheden ikke yder tilskud til en kantineordning, og at der ikke tilbydes standardmåltider efter de almindelige kantineregler, jf. SKM SKAT. Skatterådet er imidlertid enigt med virksomheden i, at medarbejderne ikke skal beskattes af det måltid mad, som de køber af virksomheden, uanset at måltidet er en del af virksomhedens produktion. Virksomheden har beregnet en kostpris, som Skatterådet accepterer. Den beregnede kostpris skal sammenholdes med markedsprisen for at vurdere, om den står i direkte mislighold hertil. En lav beregnet kostpris i forhold til markedsprisen kan indikere, at ikke alle relevante udgifter er medtaget. Dermed vil der være risiko for beskatning af medarbejderne. Tilsvarende gælder, hvis egenbetalingen er mindre end den beregnede kostpris, idet medarbejderne da skal beskattes af differencen mellem egenbetalingen og markedsprisen af måltidet. Skattefrie sundhedsforsikringer SKM SKAT Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer blev i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2012 gjort skattepligtige med virkning fra 1. januar Det har givet en del praktiske udfordringer for arbejdsgivere med hensyn til, hvornår beskatningen skal finde sted om det er på betalingstidspunktet hele præmien skal beskattes, eller der kan ske en løbende beskatning af præmien samt om hele præmien er skattepligtig eller kun den del af forsikringspræmien, der vedrører dækning af skader og sygdomme, der er opstået i privatsfæren. 1. Generelt En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, der skal beskattes på samme måde som andre personalegoder, arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen Skattefrie forsikringer Den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringen kan dog være skattefri, hvis den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for at forebygge eller behandle skaden eller sygdommen. Kravet om en konkret arbejdsmæssig begrundelse vil f.eks. være opfyldt, hvis en medarbejder får behandlet en skade i ryggen, der er kommet af et tungt løft på arbejdet eller ved forebyggelse af en tilsvarende skade. 16

17 Personbeskatning En arbejdsgiverbetalt forsikring, der udelukkende indeholder ydelser, der dækker misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler samt rygeafvænning, er ligeledes skattefri, forudsat forsikringen er en del af den generelle personalepolitik i virksomheden, dvs. forsikringen som udgangspunkt skal være tilbudt alle medarbejdere i virksomheden. Herudover er det en betingelse, at behandlingen er lægefagligt begrundet, dvs. der skal foreligge en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandling af sit misbrug Skattepligtige forsikringer Skattepligten indtræder naturligt, hvis arbejdsgiveren betaler præmien på en forsikring, der kun indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren. Skattepligten af forsikringen indtræder dog også, hvis forsikringen både indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren og ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. I begge ovenstående situationer vil medarbejderen blive skattepligtig af hele præmien på forsikringen, uagtet at den sidstnævnte forsikring også indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis en skattepligtig forsikring også indeholder ydelser, der dækker behandling af misbrug og rygeafvænning, som er skattefrit, er den del af præmien, der kan henføres til ydelserne om behandling af misbrug og rygeafvænning, skattefri. 2. Beskatningstidspunktet Beskatningstidspunktet for den skattepligtige arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring følger de almindelige regler for beskatning af personalegoder og vil afhænge af den enkelte forsikringstype. Beskatningstidspunktet afhænger således af, om medarbejderen alene har personalegodet i form af forsikringen til rådighed i den periode, hvor der er ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver, eller medarbejderen har personalegodet til rådighed for en forudbestemt periode på eksempelvis 1 år dvs. uanset om ansættelsen ophører Forsikringen er til rådighed for en forudbestemt periode Hvis en medarbejder får ret til forsikringsdækningen i f.eks. 1 år fra første dag (ex. 1. maj april 2013), hvor forsikringen dækker, skal medarbejderen beskattes af hele præmien på tidspunktet, hvor forsikringsdækningen begynder. Medarbejderen er i denne situation og i henhold til policen dækket, hvis denne fratræder sin stilling hos arbejdsgiveren. Det betyder, at arbejdsgiver skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af hele præmien på det tidspunkt, hvor forsikringsperioden påbegyndes, dvs. maj 2012 og samtidig indberette værdien heraf til E-indkomst for lønperioden, der dækker maj Det er samme behandling som ovennævnt, hvis forsikringen dækker en kortere periode eksempelvis et kvartal eller ½ år, så vil beskatningen blot ske kvartalsvis eller halvårligt. Hvis en medarbejder er blevet beskattet af værdien af præmien for en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring i en på forhånd fastsat periode (eksempelvis 1 år), men efterfølgende udtræder på et tidspunkt i denne periode, f.eks. gennem opsigelse af forsikringen, skal der ske en regulering af den indberettede A-indkomst. Ved reguleringen sikres, at det beskattede beløb svarer til værdien af præmien for den periode, hvori medarbejderen har haft arbejdsgiverbetalt forsikringsdækning. Indtræder en ny medarbejder eksempelvis 1. august 2012 i en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, efter at en fastsat forsikringsperiode er påbegyndt (1. maj april 2013) for de øvrige medarbejdere, skal den nye medarbejder beskattes af en forholdsmæssig andel svarende til den periode, hvori medarbejderen er dækket (1. august april 2013). Arbejdsgiver skal indberette A-indkomst (forholdsmæssig præmie svarende til 9/12) og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den første lønperiode, efter medarbejderen er tiltrådt, dvs. august Forsikringen er kun til rådighed i ansættelsesperioden Hvis forsikringen kun dækker, så længe medarbejderen er ansat, så anses medarbejderen for at få forsikringsydelsen løbende, i takt med at ansættelsesforholdet består. Der skal derfor i denne situation alene ske en løbende forholdsmæssig beskatning af præmien i de lønperioder, hvor medarbejderen er dækket af forsikringen, dvs. arbejdsgiveren skal indberette eksempel 1/12 af præmien som A-indkomst og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hver måned. Når der er tale om sådan en forsikring, der kun dækker, så længe medarbejderen er ansat, har det ikke betydning, om der indtræder eller udtræder medarbejdere løbende i forsikringsperioden, idet der sker en forholdsmæssig løbende beskatning af alle medarbejdere. 3. Overgangsåret - når forsikringen er indgået i 2011 og dækker i 2012 Hvis præmien er betalt i 2011, men forsikringsperioden udelukkende dækker 2012, er medarbejderne skattepligtige af præmien efter ovenstående nye regler, idet den udelukkende dækker en periode, hvor skattepligten er indtrådt. Anderledes forholder det sig med ordninger, der er indgået i 2011, men også dækker en periode i I forbindelse med vedtagelsen af reglerne blev det fastslået, at medarbejdere ikke er skattepligtige af præmien på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der løber fra 2011 ind i 2012, eksempelvis dækkende perioden 1. september august Nye medarbejdere For forsikringer, der løber fra 2011 ind i 2012, skelnes der ikke mellem forsikringer, hvor dækningen er betinget af ansættelse og forsikringer, der ikke er betinget af an- 17

18 Personbeskatning sættelse. Dette er kun gældende, hvis medarbejderen er tiltrådt senest 31. december 2011, dvs. inden forsikringen blev skattepligtig. Hvis en medarbejder i 2012 indtræder i en ordning, hvor forsikringspræmien er skattefri for de øvrige medarbejdere, fordi den løber fra 2011 og ind i 2012, er præmien skattepligtig for den indtrådte medarbejder fra det tidspunkt i 2012, hvor denne er dækket af forsikringen og indtil udløbet af forsikringsdækningen (forholdsmæssig præmie for eksempelvis perioden 1. februar august 2012). Det skyldes, at denne medarbejder først har fået sundhedsforsikringen på indtrædelsestidspunktet i 2012, hvor sundhedsforsikringer ikke længere er et skattefrit gode. Hvis medarbejderen ved indtræden får forsikringsydelse for hele den resterende periode, der er betalt præmie for, skal medarbejderen beskattes af en forholdsmæssig andel, svarende til den periode, hvori vedkommende er dækket nemlig 1. februar august Hvis forsikringsdækningen derimod er afhængig af medarbejderens fortsatte ansættelse, så skal medarbejderen beskattes løbende, dvs. med 1/12 af præmien pr. måned. 4. Forebyggelse og behandling af stress Som beskrevet ovenfor kan en sundhedsforsikring, der udelukkende dækker arbejdsrelaterede skader og sygdomme forsat anses for at være skattefri. I forbindelse med, at der er indtrådt skattepligt for sundhedsforsikringer, og der skelnes mellem, om der er tale om behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader/sygdomme eller skader/sygdomme, der er opstået i privatsfæren, er der kommet øget fokus på, hvorvidt stress kan omfattes af skattefriheden for forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader. Posttraumatisk belastningsreaktion anses for at være en sygdom i sig selv, men eftersom det forårsages af kraftige påvirkninger i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, giver det ikke mening at tale om forebyggelse heraf. Posttraumatisk belastningsreaktion kan f. eks. udløses ved et voldeligt overfald på arbejdet. Da der skal være tale om decideret behandling af stress, for at medarbejderen ikke bliver skattepligtig heraf, vil arbejdsgiverbetalte ydelser som f. eks. ferier eller kurophold ikke være skattefrie, selvom medarbejderen og/eller arbejdsgiveren mener, at det kunne være gavnligt mod stress. Den arbejdsgiverbetalte ydelse skal være nødvendig for behandlingen af stress. Som eksempler herpå kan nævnes psykologhjælp og lægeordineret medicin. Det er ikke et krav, at der foreligger en lægehenvisning. 5. Afslutning Det må anbefales, at arbejdsgiveren får et overblik over, hvorvidt medarbejderne kun er dækket i ansættelsesperioden, eller der forsat vil være en dækning efter ophør af ansættelsen for den resterende forsikringsperiode. Dette er nødvendigt for at få fastslået, hvornår beskatningen af præmien skal finde sted hos medarbejderne. Arbejdsgivere bør også konkret vurdere, hvorvidt der skal tegnes en forsikring, der dækker både skader og sygdomme opstået i privatsfæren og i arbejdslivet med skattepligt hos medarbejderne til følge, eller der skal tegnes 2 særskilte forsikringer, hvoraf den der dækker ydelser til behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader vil være omfattet af skattefrihed for medarbejderne. Det må klart anbefales, at der tages kontakt til forsikringsselskabet for at afklare eventuelle usikkerheder med henblik på at sikre en korrekt skattemæssig behandling hos medarbejderne. Det fremgår af Styresignalet, at som udgangspunkt er arbejdsgiverbetalt behandling af stress et personalegode, som er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Dette gælder også, når stress er udløst af en blanding af forskellige faktorer, der både vedrører arbejdslivet og privatlivet. Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion, så kan arbejdsgiverbetalt behandling af stress anses for at være skattefri forebyggelse af en arbejdsrelateret sygdom. Dette skyldes, at stress ikke i sig selv opfattes som en sygdom og derfor anses behandling af stress for at være forebyggelse af sygdomme, der kan følge af den arbejdsrelaterede stress, som f. eks. depression, der i givet fald kan anerkendes som en arbejdsskade. Styresignalet slår fast, at medarbejderen ikke skattefrit kan få arbejdsgiverbetalt forebyggelse af stress. Arbejdsgiverbetalt forebyggelse af stress vil dog være skattefrit, hvis det er skattefritaget efter andre bestemmelser, f. eks. hvis det kan anses for at være almindelig personalepleje. Forebyggelse af stress vil i øvrigt ofte bestå i en - skattefri- ledelsesmæssig tilrettelæggelse af medarbejderens arbejdsfunktion. Udbetaling af skattefrie godtgørelser - lønrevision SKAT underkender udbetaling af skattefrie godtgørelse i dette tilfælde kørselsgodtgørelse med den begrundelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol, samt at bilagene, som ligger til grund for udbetaling, ikke opfylder kravene. Konsekvensen i denne sag er, at samtlige udbetalte godtgørelser anses for at være skattepligtige, samt at virksomheden hæfter for den manglende inde- 18

19 Personbeskatning holdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da SKAT er af den opfattelse, at der er udvist forsømmelighed. Sagen omhandler en fodboldklub, der i 2007 og 2008 havde udbetalt DKK i skattefri kørselsgodtgørelse til såvel spillere, trænere og ledere. Ligeledes var der også stillet en bil til rådighed for kørsel til træning og kampe for en række spillere (der var ingen, som var blevet beskattet af bilen). Fodboldklubben fik kontrolbesøg af SKAT, og SKAT konstaterede ved gennemgang af køresedlerne, at disse ikke indeholdt de basale oplysninger om, hvor og hvornår der var kørt og i hvilken anledning. SKAT kunne ligeledes konstatere, at der var udbetalt kørepenge til udekampe, hvor klubben havde lejet en bus. Herudover var der udbetalt penge til en spiller, som ikke ejede en bil, mens en anden spiller havde fået udbetalt kørepenge for en strækning, hvor han også havde fået dækket udgiften til et togkort. SKAT konkluderer på baggrund af kontrolbesøget, at klubben ikke havde ført den fornødne kontrol, og der derfor skulle betales skat af de udbetalte kørepenge. Klubben kom til at hæfte for skatten, som udgjorde DKK Afgørelsen har været igennem både Landsskatteretten og Byretten. Ovenstående afgørelse er blot én af flere, hvor arbejdsgiveren kommer til at hæfte for skatten med den begrundelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol ved udbetaling af skattefrie godtgørelser. Det er en udbredt opfattelse, at det kun er modtageren nemlig medarbejderne, der har et problem, hvis ikke reglerne for udbetaling af skattefrie godtgørelser ikke er overholdt, men nærværende sag viser, at arbejdsgiveren ligeledes har et stort problem, henset til hæftelsen for den ikke indeholdte skat og arbejdsmarkedsbidrag kan være af en anseelig størrelse. SKAT har særlig fokus på arbejdsgiverkontrol, og herunder naturligvis skattefrie godtgørelser og personalegoder. Det er i praksis problematisk, når SKAT rejser en sag herom, idet sanktioner er betydelige (beskatning, hæftelse og bøder), og der kan i værste tilfælde ske en underkendelse af hele forretningsgangen. Ofte ender det også med, at virksomheden ser sig nødsaget til at kompensere medarbejdere for beskatningen af de godtgørelser, der er blevet skattepligtige. Det kan for en mellemstor virksomhed med en del rejseaktiviteter forholdsvis let resultere i en uventet millionudgift. Meget kan der rettes op på efter en gennemgang, og det bliver erfaringsmæssigt positivt modtaget hos SKAT, når der har været foretaget en sådan, idet det viser, at virksomheden er medspiller og ønsker at følge reglerne. Herved bliver det også lettere at undgå sanktioner for fejl, der uvægerligt forekommer på dette komplicerede område. Fri brændstof anses ikke for arbejdsgiverbetalt befordring SKM SR Skatterådet har truffet en afgørelse, hvori de konkluderer, at arbejdsgiver kan tilbyde medarbejderne fri brændstof, uden at det samtidig ødelægger medarbejderens mulighed for at tage befordringsfradrag mellem hjem og arbejde samt at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. En arbejdsgiver ønsker at tilbyde sine medarbejdere fri brændstof. Medarbejderne får udstedt et brændstofkort fra et olieselskab med mange tankstationer. Medarbejderne anvender egen bil til såvel erhvervsmæssig som til privat kørsel. Fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel kan variere meget, helt op til 100% privatkørsel. Arbejdsgiver ønsker at kende konsekvenserne for medarbejderne i forhold til, om fri brændstof kan medføre restriktioner i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel samt medarbejderens mulighed for at tage fradrag for kørsel mellem hjem arbejde. Konklusion Det er Skatterådets vurdering, at medarbejderne får betalt deres private udgifter til brændstof, hvilket sidestilles med kontantløn. Det betyder, at medarbejderne bliver skattepligtige af det totale køb på brændstofkortet, som var der tale om lønindkomst. Arbejdsgiver skal derfor indeholde A-skat og AM-bidrag af den samlede værdi af de køb, der er foretaget på benzinkortene. Det er Skatterådets opfattelse, at beskatningen af fri brændstof bevirker, at medarbejderen selv anses for at afholde bilens udgifter til brændstof. Det har en betydning i relation til, hvorvidt arbejdsgiver har mulighed for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for medarbejdernes erhvervsmæssige kørsel. Den skattefrie udbetaling af kørselsgodtgørelsen kan således finde sted, forudsat betingelserne herfor er opfyldt. Derudover er det Skatterådets opfattelse, at medarbejderen ligeledes kan foretage fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen, da arbejdsgiver ved at tilbyde fri brændstof, som medarbejderen beskattes af, ikke anses for at betale medarbejderens befordringsudgifter. Afslutningsvist skal det bemærkes, at arbejdsgiver har skattemæssigt fradrag for udgiften til brændstofforbruget. Bolig ej skattefri ved salg SKM SR Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) 1, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har 19

20 Personbeskatning ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. EBL 8, stk. 1. Herudover skal nærmere angivne krav om arealet størrelse være opfyldt. Overdrager en ægtefælle f.eks. en privat ejendom til sin samlevende ægtefælle, skal ejendommen anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som den oprindelige anskaffelse, jf. kildeskattelovens 26B. Ægtefællen succederer med andre ord i den anden ægtefælles retsstilling. Dette gælder ligeledes, når en ægtefælle ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse får tillagt aktiver, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, jf. Den juridiske vejledning, , afsnit C.A Spørger indtræder således i sin tidligere hustrus skattemæssige retsstilling, og han stilles dermed, som om han har ejet ejendommen siden Da ægtefællerne har boet i ejendommen i årene 1987 til 2007, har ejendommen tjent til bolig for ægtefællerne, inden den overgik til erhvervsmæssig anvendelse i begyndelsen af Spørger har ikke beboet ejendommen, efter at den erhvervsmæssige anvendelse er ophørt. Skattefritagelse efter 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven forudsætter bl.a., at der er tale om afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet: Har karakter af et en- eller to-familieshus, og Skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Ved afgørelse af om ejendommen er et en- eller tofamilieshus lægges vægt på vurderingsmyndighedernes fordeling af ejendomsværdien på beboelse og resten af ejendommen samt på ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse. Ejendommen har fra starten af 2007 til 31. december 2011 fungeret som administrationsbygning for A, hvor spørger er ansat som leder, ligesom administrationen vedr. spørgers personligt ejede virksomhed i samme periode delvist har været varetaget fra ejendommen. Ejendommen har ikke været anvendt til beboelse i denne periode. Det er Skatteministeriets opfattelse, at ejendommen i forbindelse med at have fungeret som administrationsbygning for A samt for spørgers personligt ejede virksomhed, har ændret karakter fra at være et en- eller tofamilieshus til at være en erhvervsejendom. En ejendom, der har ændret karakter fra at være et enog tofamilieshus til at være en erhvervsejendom, er ikke omfattet af skattefritagelsen i EBL 8, jf. SKM LR, SKM HR og SKM HR. Det er endvidere oplyst, at ejendommen i perioden 1. januar 2012 til 1. juli 2012 har været anvendt til værelsesudlejning til personer, ansat ved en lokal virksomhed. De personer, som værelsesudlejningen omhandler, har ifølge spørgers oplysninger ikke været ansat hos A eller i spørgers private virksomhed, og spørger har ingen relationer til den lokale virksomhed. Lejekontrakterne var indgået med den enkelte lejer og ikke med den lokale virksomhed, som lejerne var ansat i. Værelsesudlejningen er ophørt omkring den 1/ Ejendommen har efterfølgende stået tom i en periode, men er nu udlejet til privat beboelse med indflytningstidspunkt den 1/ Den nye lejer har ikke forbindelse til spørgers private virksomhed eller A s virksomhed. Hovedreglen i ejendomsavancebeskatningsloven er som tidligere anført, at fortjeneste ved salg af ejendomme er skattepligtig. En undtagelse til dette udgangspunkt er reglerne i EBL 8, hvorefter en ejendom kan sælges skattefrit, såfremt visse betingelser er opfyldt. Herunder, at ejendommen skal være et en- eller to-familieshus og have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, samt opfylde arealkravene. Der er tale om, at betingelserne skal være opfyldt samtidigt. Det lægges på baggrund af spørgers oplysninger til grund, at ejendommen udlejes til personer, som ikke har tilknytning til spørgers erhvervsvirksomhed eller A, og dermed bliver ejendommen udlejet til beboelse. Ejendommen skifter derfor karakter til igen at blive et en- eller to-families hus. Det er Skatteministeriets opfattelse, at for at ejendommen igen skal kunne være omfattet af skattefritagelsen i 8, skal ejeren på ny opfylde betingelserne i bestemmelsen, herunder at ejendommen skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand og opfylde arealkravene. Skatteministeriet skal hermed indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med nej, idet spørger ikke har haft bolig på ejendommen, efter at den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen ophørte. Der er ved besvarelsen lagt til grund, at ejendommen ikke senere og inden et eventuelt salg tjener til bolig for spørger eller dennes husstand. Der er heller ikke taget stilling til, om arealkravene ved et salg vil være opfyldte. Hotellejlighed beskatning ved salg SKM BR Sagsøgeren havde i 2004 købt en nybygget lejlighed, der oprindeligt var udlagt som hotellejlighed. Der var imidlertid ingen planmæssige hindringer for anvendelse til helårsbeboelse, og sagsøgeren havde lejet lejligheden ud til helårsbeboelse i ca. 1/3 af sin ejertid på lidt over 1 år. Retten anførte, at idet der ikke var planmæssige hindringer for helårsbeboelse, og at der på afståelsestidspunktet var tale om en ejerlejlighed med bopælspligt, havde lejligheden ikke som sådan karakter af en sommerhusejendom eller lignende, jf. ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2. Fordi sagsøgeren ikke udelukkende havde anvendt lejligheden til fritidsformål, var avancen ved salget af lejligheden derfor ikke skattefri. Beskatning af opgivet beboelsesret SKM SR Det ønskes bekræftet, at C ikke vil være skattepligtig af et beløb svarende til den sparede udgift ved at stille 20