Gider de unge foreningslivet?

Transkript

1 Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere det uforpligtende, fleksible og selvorganiserede! 3. De unge gider ikke at tage del i foreningsdemokratiet og frivilligt arbejde!

3 1. Frafaldet fra foreningerne Børns foreningsdeltagelse er tårnhøj mindst ni af ti børn frem til 12 års alderen Andel af børn og unge, der dyrker idræt i en forening (pct.) 7-9 år 88 Men så sætter frafaldet ind Mange koncentrerer sig om en Andre stopper helt med at gå til aktiviteter i en forening år år Men det er ikke nyt Og mange vender senere tilbage år år

4 2. Mange unge vil helst det uforpligtende og fleksible?

5 Fordi det er blevet muligt. Udviklingen i antal parkouranlæg

6 2. Ja mange unge vil også gerne det uforpligtende og fleksible (undersøgelse af unge, DUF, 2016) Jeg kan deltage i aktiviteten uden at skulle forholde mig til andet 8,7 23,8 28,2 Jeg er kun bundet til aktiviteten i en kort periode 4,1 13,2 27, Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Slet ingen betydning Ved ikke

7 Men de fleste ønsker også det aktive fritids-fællesskab Jeg kan være med til at udvikle aktiviteten 7, ,1 Jeg er med i et fællesskab, hvor vi har en forventning om at alle deltager aktivt 9,5 24,4 25, Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Slet ingen betydning Ved ikke

8 De unge gider ikke engagere sig i foreningslivet!

9 Jeg er slet ikke interesseret i at involvere mig i de beslutninger, som træffes i foreningen Politisk ungdomsorganisation 1,2 63,5 Børne- og ungdomskorps 2,1. 49,4 Håndboldklub 4 20,2 Rollespil 7,9 32,8 Foreningsfitness 10,2 15,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke / ikke relevant

10 Jeg ser det som en naturlig del af det at være medlem i en forening, at jeg hjælper med forskellige arbejdsopgaver Børne- og ungdomskorps 74,9 0,8 Politisk ungdomsorganisation 65,7 0 Håndboldklub 41,4 2,3. Rollespil 37,2 2,6 Foreningsfitness 16,7 9,7 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke / ikke relevant

11 Jeg udfører frivilligt arbejde i foreningen (pct.). Børne- og ungdomskorps 87,7 Politisk ungdomsorganisation 70,8 Håndboldklubber 54,9 Rollespilforeninger 46,2 Foreningsfitness 31,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej, men tidligere Nej

12 EXIT : Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, finder jeg et andet sted at dyrke min interesse (pct.) Politisk ungdomsorganisation 2,5 19 Børne- og ungdomskorps 7,4 29,2 Håndbold 11,6 27,4 Rollespil 12,7 20 Foreningsfitness 21,5 13,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

13 VOICE : Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, forsøger jeg aktivt at ændre på dette, før jeg finder et andet sted (pct.) Politisk ungdomsorganisation 48,1 29,1 Børne- og ungdomskorps 36,3 35,2 Rollespil 26,7 33,3 Håndbold 17,9 33,7 Foreningsfitness 12,7 26,6 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

14 Hvad er fremmende for medlemmernes deltagelse i foreningsdemokratiet?

15 Medlemsbegrebet Store forskelle på, hvad der forventes af et medlem. I nogle foreninger er det svært at skelne mellem medlem og frivillig Meget skarpere skel mellem medlem og frivillig i de fleste idrætsforeninger En tredje forståelse af medlemsbegrebet finder vi i kommunale institutioner, som kan minde om brugerbegrebet.

16 Indflydelse på aktiviteterne De unges engagement i foreningen synes også at afhænge af, hvor præcist aktiviteten er defineret. Det er fremmende for de unges involvering og engagement i foreningen, hvis det ikke på forhånd er bestemt, hvad der skal foregå i foreningen, hvilke aktiviteter den skal beskæftige sig med, samt hvordan det skal ske.

17 I foreninger med forholdsvis faste hold og grupper kan der imidlertid ske det, at de unges engagement afgrænser dig til holdet og gruppen, som ofte finder i holdboldspil. Det kollektive element Det kollektive element i foreningsdeltagelsen synes at være fremmende for de unges engagement i foreningsdemokratiet. Det er lettere at undslå sig i store grupper end i små, hvor man kender hinanden godt, og hvor der er stærkere gensidighedsforventninger.

18 Fællesskabet I de fleste af foreningerne nævner de unge især det sociale fællesskab som en vigtig årsag til, at de er medlem af og engageret i den pågældende forening. Undersøgelsen tyder på, at jo mere de unge medlemmer oplever og deltager i det sociale fællesskab, jo mere er de også aktive på forskellig vis i foreningslivet som frivillig, ved at deltage i møder og i deres engagement i bred forstand.

19 Holdning og værdier Et stærkt politisk eller samfundsmæssigt engagement synes at fremme de unges engagement i foreningen i bred forstand Hvis medlemskabet af foreningen mere er skæbne bestemt (fx pga. forældrenes tro), og målet for foreningen i for høj grad er bestemt af andre, end de unge selv, så kan det stærke værdiorienterede sigte virke passiviserende i forhold til de unge. Det går igen i flere af interviewene med lederne og de unge, at de motiveres af ønsket om fx at gøre noget for børnene samt glæden ved at se, hvad børnene får ud af at deltage, og hvordan de udvikler sig individuelt og socialt

20 Uformel beslutnings-struktur i en formel ramme De fleste af de interviewede unge lægger vægt på og respekterer det formelle foreningsdemokrati, selvom de ikke altid deltager deri. Men det kendetegner også de foreninger, hvor de unges engagement i foreningsdemokratiet er størst, at den reelle beslutningsstruktur er meget decentral, som igen hænger sammen med, at aktiviteterne ikke er snævert definerede.

21 Opdragelse og tidlig involvering Det går igen i interviewene med de unge fra de forskellige foreninger, at de ikke meldte sig ind i foreningen for at få indflydelse og engagere sig i foreningsdemokratiet. Det er ikke et mål i sig selv for dem. Interessen for det opstod gennem interessen for aktiviteterne i foreningen (FDF, DHG håndbold, Dragonfactory, SF Ungdom i Silkeborg). I flere af foreningerne siger lederne eller de unge, at engagementet i foreningen både afhænger af de unges alder, og af hvor længe de har været medlem af foreningen (som den statiske analyse også bekræfter).

22 Et dilemma Hvis formålet for foreninger og folkeoplysning er at fremme demokratisk deltagelse, så må foreninger og organisationer interesse sig for, hvordan man deltager, og hvordan man er aktiv. En bestræbelse på at få flere medlemmer eller deltagere ( kunder ) med sigte på andre relevante mål kan betyde, at den demokratiske effekt forringes. En bestræbelse på at styrke involveringen i foreningen (som medlem og frivillig ) for at fremme den demokratiske effekt kan være på bekostning af antal deltagere

23 Spørgsmål Er foreningsdemokratiet så vigtigt, hvis hovedparten af medlemmerne er ligeglade, og det ikke synes at påvirke deres tilfredshed med foreningen? Hvordan kan foreningsdemokratiet fremmes? Diskuter gerne de fem forhold, som har betydning for medlemmernes engagement i foreningen