Statsstøtte N 332/2008 Danmark Kompensation til fjernbusoperatører for rabatter til bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den K(2008) 8913 endelig Emne: Statsstøtte N 332/2008 Danmark Kompensation til fjernbusoperatører for rabatter til bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Kommissionen modtog den 30. juni 2008 en elektronisk meddelelse fra Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union om et program for kompensation til fjernbusoperatører for rabatter til bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken. Sagen er registreret under nummer N 332/08. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 26. august De danske myndigheder svarede den 9. oktober 2008 og den 24. november DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 2.1. Generelle målsætninger (2) Formålet med foranstaltningen er at sikre, at bestemte kundegrupper børn (i følge med en voksen), studerende og pensionister opnår faste rabatter på fjernbusser ved, at der indgås kontrakter om offentlig tjeneste med de enkelte fjernbusoperatører. (3) Med den påtænkte rabatordning skabes et grundlag for ensartede og faste rabatter i fjernbusserne. Formålet med ordningen er for det første at sikre tilstrækkelige transportydelser til befolkningsgrupper med lavere indkomster samt generelt at styrke den kollektive transport. Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK København K Commission européenne, B-1049 Bruxelles Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium Telephone: (0)

2 (4) Ordningen vil endvidere bidrage til mere gennemsigtighed på markedet derved, at alle fjernbusoperatørerne opererer med ensartede rabatter for de pågældende kunder. (5) Endelig vil ordningen bidrage til, at der skabes ensartede vilkår for konkurrencen mellem jernbanevirksomheder, der allerede modtager kompensation for at yde tilsvarende eller højere rabatter, og fjernbusoperatører Fjernbustransport i Danmark og gældende rabatter (6) I Danmark er fjernbusoperatørerne private busvognmænd, der udfører passagerbefordring på kommercielt grundlag mellem landsdelene. Der fastsættes følgende i 19 i lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005): "Stk. 4. Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, der forløber over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end Bornholms regionskommunes område. Hvis fjernbuskørslen udføres som almindelig rutekørsel, skal der udføres mindst én afgang 4 dage ugentligt på ruten i en periode af mindst 6 måneder, medmindre perioden efter tilladelsens udstedelse under ganske særlige omstændigheder forkortes." (7) I artikel 22 vedrørende tilladelse til fjernbuskørsel, som gives af transport- og energiministeren, hedder det følgende: "Stk. 2. Transport- og energiministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem flere områder inden for ét trafikselskabs område, inden for Bornholms regionskommunes område eller mellem to trafikselskabers områder, hvis der indgås overenskomst herom med de berørte myndigheder." (8) Alle private buskørselsvirksomheder, der har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, kan ansøge om og få udstedt tilladelse til fjernbuskørsel, uden at der foretages en vurdering af behovet for den ansøgte rute. Der er fri adgang til at ansøge om fjernbustilladelser efter reglerne i lov om trafikselskaber, også på fjernbusruter, der allerede betjenes af andre fjernbusselskaber. Tilladelse til fjernbuskørsel gives af Færdselsstyrelsen. En ansøgning herom kan imødekommes, hvis det af ansøgningen fremgår, at alle passagerer på den ansøgte rute er fjernbuspassagerer, og at der ikke skal befordres passagerer lokalt eller regionalt. Der kan gives tilladelse til, at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem flere zoner inden for et trafikselskabs område eller mellem trafikselskabers områder, hvis tilladelsesindehaveren indgår overenskomst herom med de berørte trafikselskaber. Hverken Færdselsstyrelsen eller et trafikselskab kan pålægge en vognmand, der har tilladelse til fjernbuskørsel, at udføre befordring af lokale eller regionale passagerer. (9) Der stilles krav om, at der ved udførelse af fjernbuskørsel som minimum skal udføres mindst én afgang fire dage ugentligt i en periode af mindst seks måneder. Dette krav er begrundet i et hensyn til offentligheden, der skal kunne regne med, at en fjernbusrute, der er åben for alle, er en forbindelse, der vil blive opretholdt igennem en længere periode. Tilladelsesordningen bliver administreret således, at det bliver fastsat som vilkår, at køreplaner og takster for ruterne skal være offentligt tilgængelige. (10) Fjernbusser er ikke omfattet af nogen andre forpligtelser til offentlig tjeneste. De modtager ikke kompensation fra hverken staten, de regionale myndigheder eller kommunerne, og de er heller ikke underlagt nogen prisrestriktioner. 2

3 (11) Der er i øjeblikket tre fjernbusselskaber, som driver disse tjenester, Abildskou, Gråhundbus og Thinggaard. Alle tre fjernbusoperatører yder i dag i begrænset omfang forskellige kommercielle rabatter til pensionister, studerende og børn. Selskabernes takster og rabatstruktur er imidlertid uensartede, idet rabatterne er fastsat udelukkende på grundlag af kommercielle overvejelser og derfor afspejler det enkelte selskabs valg og kundegrundlag. (12) Fjernbusoperatørerne driver desuden virksomhed i konkurrence med jernbanevirksomheder, der yder rabatter til bestemte befolkningsgrupper som led i deres forpligtelse til offentlig tjeneste, og som altså kompenseres for deres omkostninger til disse rabatter. Det er muligt, at hver af de kommercielle rabatter, der i øjeblikket ydes af private fjernbusoperatører, er resultatet af konkurrencen med disse jernbanevirksomheder. (13) De tre selskabers nuværende rabatstruktur for de pågældende dage og kundegrupper er sammenfattet i tabel 1 nedenfor. Selskaberne yder også andre kommercielle rabatter. Rabatterne i tabel 1 er angivet som en procentdel af en standardbillet. Tabel 1 Selskab Børnerabat u. 12 år (alle ugens dage) Rabat til studerende (fredag -søndag) Rabat til pensionister (fredag - søndag) Gråhundbus 100 % (gratisbefordring) Ingen rabat 25 % Abildskou 50 % Ingen rabat Ingen rabat Thinggaard 50 % Ingen rabat 20 % 2.3. Kompensationsmodellen (14) Modellen består af to dele: Element 1 25 % rabat til pensionister og studerende fredag - søndag (15) Fjernbusoperatørerne yder 25 % rabat på en standardbillet til pensionister og studerende fredag til søndag. Busvognmændene kompenseres efterfølgende fuldt ud for den ydede rabat. Element 2- gratisbefordring af børn under 12 år (16) Fjernbusoperatørerne yder gratisbefordring af to børn op til 12 år i følge med en voksen på alle ugens dage. Vognmændene bliver for denne forpligtelse kompenseret med 50 % af prisen på en voksenstandardbillet. Tabel 2 Modtagere af Maks. to børn op til 12 år i følge med en voksen (alle 3 Pensionister og studerende (fredag-

4 rabatterne ugens dage) søndag) Rabat ydet af virksomheden Kompensation ydet af de offentlige myndigheder Gratisbefordring af børn Virksomheden kompenseres med 50 % af prisen på en voksenstandardbillet 25 % rabat Fuld kompensation for den ydede rabat (17) De fjernbusoperatører, der vælger at indtræde i ordningen, påføres i hvert fald følgende typer af omkostninger: Ordningen påfører for det første fjernbusoperatørerne et indtægtstab i form af tabte billetindtægter. Fjernbusoperatørernes kapacitet er ofte begrænset fredag, lørdag og søndag, hvilket indebærer, at de som oftest kan sælge billetter til fuld pris på disse dage. En eventuel stigning i efterspørgslen som følge af rabatordningen kan medføre øgede omkostninger til kapacitetsudvidelser samt øgede udgifter til vedligeholdelse af materiel. Rabatordningen påfører udgifter til yderligere administration, udarbejdelse af særskilt regnskab samt et revisorpåtegnet regnskab for ordningen. Rabatordningen kan medføre, at der skal investeres i et nyt eller mere moderne billetsystem, der kan håndtere de nye billettyper samt afrapporteringen. (18) Samtidig forventer de danske myndigheder, at rabatordningen vil medføre positive økonomiske konsekvenser for fjernbusoperatørerne. Rabatterne vil formentlig tilskynde flere passagerer til at benytte sig af den kollektive bustrafik, hvilket igen vil medføre flere passagerindtægter for operatørerne. (19) De positive virkninger vil ikke modsvare ovennævnte negative virkninger, og det er derfor nødvendigt for staten at kompensere fjernbusoperatørerne for at sikre, at de ønskede rabatter ydes. Dette fremgår i realiteten allerede af det forhold, at operatørerne ikke har ydet rabatter i et tilsvarende omfang ud fra kommercielle overvejelser Kontrakternes opbygning (20) Rabatordningen bygger på indgåelse af en kontrakt mellem staten og den enkelte fjernbusoperatør. Nye fjernbusoperatører skal i forbindelse med opnåelse af fjernbustilladelsen tilbydes at indgå en tilsvarende kontrakt med staten. (21) Ordningen vil sikre, at offentligheden har tilstrækkelige transportydelser, og vil blive udformet som en tarifpligt, der sikrer transportydelser på bestemte vilkår for bestemte grupper af rejsende. 4

5 (22) De enkelte kontrakter vil blive udformet i overensstemmelse med de krav, der stilles i artikel 14 i forordning 1191/69 1 og i artikel 4 i forordning 1370/ (23) Busselskaberne er forpligtet til at udarbejde deres regnskaber, således at det kan dokumenteres, at den kompensation, der gives i henhold til kontrakten, udelukkende anvendes til at reducere priserne til de tre passagergrupper. Operatørerne vil i den forbindelse blive forpligtet til at foretage regnskabsmæssig udskilning i overensstemmelse med de regler, der fremgår af punkt 4 og 5 i bilaget til forordning 1370/ Varighed, budget og kumulering (24) Støtteordningen gælder indtil den Varigheden af de enkelte kontrakter vil desuden være 3 år, som kan forlænges for endnu en treårig periode. De danske myndigheder har bekræftet, at der ikke vil blive udbetalt kompensation til fjernbusoperatører, før Kommissionen har vedtaget sin beslutning. (25) Budgettet til foranstaltningen er 59 mio. DKK ( EUR) i den samlede støtteperiode. (26) Støtte i henhold til denne ordning kan ikke kumuleres med statsstøtte, der ydes i henhold til andre ordninger Nationalt retsgrundlag (27) Ordningen optages på Finansloven. Staten indgår en kontrakt med de fjernbusoperatører, der ønsker at deltage i ordningen. 3. VURDERING AF FORANSTALTNINGEN 3.1. Er der tale om statsstøtte? (28) I EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er det fastsat, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser. (29) Statsmidler. Det fastsættes i den planlagte foranstaltning, at støttemodtagerne vil modtage et bidrag fra de danske myndigheder. Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen medfører brug af statsmidler. 1 Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT L 156 af , s. 1). 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70, EUT L 315 af , s. 1. 5

6 (30) Foranstaltningens selektivitet. Foranstaltningen angår kun fjernbustjenester, som deltager i programmet. Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen er selektiv. (31) Økonomisk fordel. Det følger af Altmark-dommenn 3, at "for så vidt som en statslig foranstaltning må betragtes som en kompensation, der er et vederlag for de af de begunstigede virksomheder leverede ydelser til opfyldelse af forpligtelser til offentlig tjeneste, således at disse virksomheder reelt ikke har en økonomisk fordel, og denne foranstaltning således ikke har den virkning at sætte disse virksomheder i en konkurrencemæssigt fordelagtig position i forhold til de virksomheder, der konkurrerer med dem, falder en sådan støtte ikke ind under traktatens artikel 92, stk. 1. For at en sådan kompensation i det enkelte tilfælde kan falde uden for begrebet statsstøtte, skal en række betingelser imidlertid være opfyldt". (32) I henhold til ovennævnte dom skal det for det første fastslås, om "den pågældende virksomhed faktisk er pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste, og (om) disse forpligtelser er klart defineret". (33) Hvad angår dette krav er pligten til at yde en rabat klart defineret, den gælder for en klart specificeret kundegruppe, og den er gyldig inden for et bestemt geografisk område. Det er derfor en forpligtelse til offentlig tjeneste med en social målsætning. Den gælder for alle vejtransportvirksomheder, som driver fjernbuskørsel i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om trafikselskaber. Forpligtelsen til at yde rabat er indeholdt i en kontrakt om offentlig tjeneste i medfør af artikel 1, stk. 4, i forordning 1191/69, hvis formål er at sikre tilstrækkelige transportydelser. Der er indgået en kontrakt om offentlig tjeneste mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og transportvirksomheden. Kommissionen mener derfor, at den første betingelse i Altmark-dommen er opfyldt. (34) For det andet skal det påvises, at "de kriterier, der er grundlaget for kompensationen, er fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde". Kommissionen konstaterer, at størrelsen af godtgørelsen for rabatterne er fastsat objektivt som en procentdel af standardbilletten for alle berørte selskaber. Fjernbusoperatører i rabatordningen modtager således kompensation i alle tilfælde på grundlag af samme princip. Kompensationen svarer til den rabat på 25 % på standardbilletprisen, der ydes til pensionister og studerende, som rejser mellem fredag og søndag, og 50 % af prisen på en voksenstandardbillet for ydelse af gratisbefordring af børn. Disse kriterier er fastlagt i den kontrakt om offentlig tjeneste, der er indgået, før kompensationen ydes. Det fastsættes i artikel 14, stk. 1, i forordning 1191/69, at en kontrakt om offentlig tjeneste særlig kan omfatte transportydelser til bestemte priser og på bestemte vilkår, især for bestemte grupper af rejsende eller bestemte forbindelser. I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning 1191/69 omfatter en kontrakt om offentlig tjeneste bl.a. prisen på ydelserne i henhold til kontrakten, der enten udgør et tillæg til takstindtægterne eller omfatter indtægterne, samt nærmere bestemmelser for de finansielle 3 Domstolens dom af 24. juli 2003, C-280/00 Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkhersgesellschaft Altmark GmbH, med deltagelse af Oberbundesanwalt beim Bundesverwaltungsgericht, Sml I, s

7 forbindelser mellem de to parter. Kommissionen mener derfor, at den anden betingelse i Altmark-dommen er opfyldt. (35) Den tredje betingelse, der er anført i Altmark-dommen, er, at "kompensationen ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne". Kommissionen bemærker, at kompensationen ikke beregnes på grundlag af omkostningerne, men på grundlag af reduktionen af prisen. Konsekvensen er, at det forhold, at kompensationen (i tilfælde af pensionister og studerende) svarer til den rabat, de skal tilbyde, ikke garanterer, at der ikke sker overkompensation. Reduktionen af priserne kan nemlig have en indvirkning på antallet af kunder, der vælger bussen i stedet for andre transportmidler. Eftersom driftsomkostningerne vil være de samme, uanset om bussen er fuld eller ikke, er der en mulighed for, at prisreduktionen medfører en stor stigning i støttemodtagernes indtægter uden nogen stigning i omkostningerne. Muligheden for overkompensation kan derfor ikke udelukkes. (36) Kommissionen mener, at den tredje betingelse i Altmark-dommen ikke er opfyldt. (37) Eftersom de fire kriterier i Altmark-dommen er kumulative, udelukker det forhold, at et af dem ikke er opfyldt, at der ikke er tale om en fordel. Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen giver visse virksomheder en fordel. (38) Fordrejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater. Når en medlemsstats støtte styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for Fællesskabet, må det antages, at denne samhandel påvirkes af støtten 4. Det er tilstrækkeligt, at støttemodtageren er i konkurrence med andre virksomheder på markeder, der er åbne for konkurrence 5. I den foreliggende sag styrker den anmeldte foranstaltning den støttemodtagende virksomheds stilling i relation til andre virksomheder, der deltager i samhandelen inden for Fællesskabet. (39) Kommissionen bemærker, at adgangen til markedet for fjernbusser i Danmark er fri og åben for konkurrence. Det er endvidere ikke nødvendigt, at den støttemodtagende virksomhed selv deltager i samhandelen inden for Fællesskabet. Støtte, som en medlemsstat yder til en virksomhed, kan bidrage til at opretholde eller øge den indenlandske aktivitet med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlemsstater, for at trænge ind på den pågældende medlemsstats marked herved bliver formindskede 6. Endvidere kan styrkelsen af en virksomhed, som indtil da ikke deltog i samhandelen inden for Fællesskabet, sætte denne virksomhed i en stilling, som giver den mulighed for at trænge ind på markedet i en anden medlemsstat. 4 Jf. navnlig sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11, sag C-53/00, Ferring, Sml I, s. 9067, præmis 21, og sag C-372/97, Italien mod Kommissionen, Sml I, s. 3679, præmis Sag T-214/95, Het Vlaamse Gewest mod Kommissionen, Sml II, s Se i denne forbindelse især sag C-310/99, Italien mod Kommissionen, Sml I, s. 2289, præmis 84. 7

8 (40) Kommissionen konkluderer, at den pågældende foranstaltning vil kunne styrke støttemodtagernes konkurrencemæssige stilling i relation til andre virksomheder i samhandelen inden for Fællesskabet. (41) Kommissionen finder derfor, at den anmeldte støtteordning indeholder støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk Retsgrundlaget for foreneligheden og vurdering af foreneligheden (42) Det fastsættes i EF-traktatens artikel 73, at støtte, der ydes i forbindelse med samordning af transportvæsenet og forpligtelser til offentlig tjeneste på transportområdet, på visse betingelser er forenelig med traktaten. EF-traktatens artikel 73 udgør en lex specialis 7 med hensyn til EF-traktatens artikel 86, stk. 2, og artikel 87, stk. 2 og 3. (43) Ifølge Altmark-dommen 8 afskærer formuleringen i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje 9 og Rådets forordning 1107/70 af 4. juni 1970 om støtte, som ydes inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje 10, Kommissionen fra at anvende EF-traktatens artikel 73 direkte. (44) I medfør af artikel 1, stk. 1, i forordning 1191/69 gælder denne forordning i relation til statsstøtte, der ydes til transportvirksomheder inden for transport med jernbane, ad landevej og sejlbare vandveje. (45) I medfør af artikel 1, stk. 4, i forordning 1191/69 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder indgå kontrakter om offentlig tjeneste med en transportvirksomhed for at sikre tilstrækkelige transportydelser. (46) Det fastsættes i artikel 14, stk. 1, i forordning 1191/69, at der ved kontrakt om offentlig tjeneste forstås en kontrakt, der indgås mellem en medlemsstats 7 Se især betragtning 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70, EUT L 315 af , s. 1. Betragtning 17 i Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2005/842/EF), EUT L 312 af , s. 67. Se også Kommissionens beslutning af 26. november 2008, C 3/2008 (ex NN 102/2005), Den Tjekkiske Republik, kompensation for offentlig tjeneste til busselskaber i det sydlige Mæhren, s. 90, endnu ikke offentliggjort i EUT; se også flere kommissionsbeslutninger vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i sag C 58/06 (ex NN 98/05) støtte til virksomhederne Bahnen der Stadt Monheim (BSM) og Rheinische Bahngesellschaft (RBM) i Verkehrsverbund Rhein Ruhr, EUT C 74 af , s. 18, punkt 119, i sag C-31/07(ex NN 17/2007) Irland statsstøtte til Cùoras Iompair Eireann Bus Companies, EUT C 217 af , s. 44, punkt 92, og i sag C-41/08 (ex NN 35/2008) Danmark kontrakt om offentlig tjeneste mellem det danske transportministerium og Danske Statsbaner, , EUT C 309 af , s. 14, punkt 135 og Præmis EFT L 156 af , s EFT L 130 af , s. 1. 8

9 kompetente myndigheder og en transportvirksomhed med henblik på at sikre offentligheden tilstrækkelige transportydelser. En kontrakt om offentlig tjeneste kan bl.a. omfatte transportydelser til bestemte priser og på bestemte vilkår, især for bestemte grupper af rejsende eller på bestemte forbindelser. I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning 1191/69 omfatter en kontrakt om offentlig tjeneste bl.a. prisen på ydelserne i henhold til kontrakten, der enten udgør et tillæg til takstindtægterne eller omfatter indtægterne, samt nærmere bestemmelser for de finansielle forbindelser mellem de to parter. (47) Kommissionen bemærker, at de danske myndigheder i deres anmeldelse henviser direkte til artikel 14, stk. 2, i forordning 1191/69, og kræver, at de særlige rabatter for pensionister, studerende og børn under 12 år skal være underlagt kontrakter mellem de offentlige myndigheder og busselskaberne. Sådanne kontrakter skal fastsætte det loft for den offentlige kompensation, der er fastlagt på forhånd, og en rimelig fortjeneste som resultat af de særlige rabatter. (48) Det følger heraf, at disse kontrakter kan anses for kontrakter om offentlig tjeneste i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning 1191/69. (49) Det hedder i artikel 17, stk. 2, i forordning 1191/69, at "med hensyn til kompensationsydelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, skal fremgangsmåden med forudgående underretning i henhold til artikel 93, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ikke anvendes". De midler, som medlemsstaternes myndigheder betaler til en virksomhed i forbindelse med en kontrakt om offentlig tjeneste, kan imidlertid ikke anses for "kompensation", men for "kontraktpris" 11. Artikel 1 i forordning nr. 1191/69 indfører ifølge selve sin ordlyd en klar sondring mellem "de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser" og "transportydelser", som disse kompetente myndigheder er berettigede til at garantere ved indgåelse af "kontrakter om offentlig tjeneste", idet det præciseres, at disse myndigheder "dog kan opretholde eller pålægge de forpligtelser til offentlig tjeneste, der er omhandlet i artikel 2" (artikel 1, stk. 5). Kun i det sidstnævnte tilfælde skal der anvendes de fælles kompensationsmetoder, som navnlig er fastsat i afdeling IV i forordning nr. 1191/69, dvs. i artikel Denne rent kontraktmæssige ordning indeholder altså hverken bestemmelser om kompensation for udførelse af pålagte opgaver eller om forpligtelser til offentlig tjeneste i den i artikel 2 i forordning 1191/69 anvendte forstand. (50) Det forhold, at artikel 14 i forordning 1191/69 ikke indeholder nogen præcise betingelser for, at statsstøtte, der er indeholdt i den pris, der betales for en kontrakt om offentlig tjeneste, kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet, kan imidlertid ikke fortolkes på en sådan måde, at støtten nødvendigvis skulle være uforenelig med traktaten. (51) Kommissionen bemærker, at det i forbindelse med vedtagelsen af forordning 1191/69 var lovgiverens mål at definere, på hvilke betingelser "støtte [ ] som svarer til godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med 11 Dom afsagt af Retten i Første Instans den 16. marts Danske Busvognmænd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Statsstøtte kollektiv regionaltransport med bus, sag T-157/01, Sml II, s. 917, præmis 77 og 78. 9

10 begrebet offentlig tjenesteydelse", som er nævnt i EF-traktatens artikel 73, er forenelig med fællesmarkedet. Både anvendelsen af artikel 73 i EF-traktaten og anvendelsen af forordning 1191/69 forudsætter tilstedeværelsen af støtte i betydningen i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Hvis indholdet af kontrakten om offentlig tjeneste kan omfattes af begrebet "forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse" i EF-traktatens artikel 73, bør instrumentets form, dvs. kontrakt eller ensidigt pålagt forpligtelse, ikke i sig selv være en hindring for at erklære potentiel statsstøtte i kontraktprisen for forenelig med fællesmarkedet. Det afgørende element for, at en tjenesteydelse hvad enten den er pålagt af en medlemsstat eller aftalt i en kontrakt kan anses for en forpligtelse til offentlig tjeneste i henhold til EF-traktatens artikel 73, må nemlig være tjenesteydelsens substans, ikke den form, hvori den organiseres. (52) På baggrund af disse overvejelser konkluderer Kommissionen, at der ud fra et juridisk synspunkt ikke er nogen grund til, at statsstøtte, som er indeholdt i den pris, der betales for en kontrakt om offentlig tjeneste, ikke skulle kunne være forenelig med fællesmarkedet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 73. (53) Eftersom artikel 14 i forordning 1191/69 ikke indeholder nogen præcise betingelser for, at statsstøtte, der er indeholdt i den pris, der betales for en kontrakt om offentlig tjeneste, kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet, mener Kommissionen, at de generelle principper, der afledes af traktaten, Fællesskabets retsinstansers retspraksis og Kommissionens beslutningspraksis på andre områder end offentlig transport, skal finde anvendelse, når det skal afgøres, om en sådan statsstøtte kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet. 12 (54) I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at formålet med den foreliggende foranstaltning ikke adskiller sig fra formålet i traktatens artikel 87, stk. 2, litra a), som ex lege anser støtte af social karakter til enkeltpersoner for forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen har konsekvent baseret sine beslutninger om rabatter på transportbilletter inden for andre transportområder på dette retsgrundlag, og en tilsvarende bestemmelse er specifikt medtaget i afdeling III og artikel 14 i forordning 1191/ Se Kommissionens beslutninger: -Kommissionens beslutning af 26. november 2008, C 3/08, kompensation for offentlig tjeneste til busselskaber i det sydlige Mæhren, endnu ikke offentliggjort (se indledningen af proceduren i EUT C 43 af , s. 19). -Kommissionens beslutning af 26. november 2007, C 16/2007, Østrig, kontrakt om offentlig tjeneste for Postbus i Lienz-distriktet, s. 86, endnu ikke offentliggjort (se indledningen af proceduren i EUT C 162 af , s. 19). -NN 35/08-Danmark Kontrakt om offentlig tjeneste mellem det danske transportministerium og Danske Statsbaner, endnu ikke offentliggjort i EUT. -N 495/707 Den Tjekkiske Republik Program for anskaffelse og modernisering af rullende jernbanemateriel (EUT C 152 af , s. 21). -N 350/707 Den Tjekkiske Republik Anskaffelse af busser, EUT C 140 af , s. 2. -C 17/08 Den Tjekkiske Republik Klage mod kollektiv vejtrafikbetjening i Usti-regionen (EUT C 187 af , s. 14). -C 31/07 Irland Statsstøtte til Córas Iompair Éireann Bus Companies (Dublin Bus and Irish Bus), (EUT C 218 af , s. 44). -C 47/2007 Tyskland DB Regio AG Kontrakt om offentlig tjeneste (EUT C 35 af , s. 13). -C 3/08 af Den Tjekkiske Republik Busser i Mæhren (EUT C 43 af ). 10

11 (55) Kommissionen konstaterer, at eftersom der på forhånd er fastsat et objektivt loft for godtgørelse af rabatten, som er forankret i den kontrakt om offentlig tjeneste, der er indgået mellem de relevante myndigheder og virksomhederne, sikrer de danske myndigheder i princippet, at en fremtidig rabatgodtgørelse ikke kan overstige de tab, som den pågældende operatør har pådraget sig. (56) Kommissionen konstaterer ligeledes, at de rabatter, der er planlagt i den foreliggende ordning, er begrænset til omkostningerne ved reduktionerne og gælder for alle de berørte virksomheder, og at lignende rabatter ydes af jernbaneselskaberne, som kunne være i konkurrence med busbefordringen. Endvidere kan børn under 12 år ifølge med en voksen rejse gratis på alle ugens dage, og virksomheden kompenseres kun med 50 % af prisen på en voksenstandardbillet. Kommissionen gør opmærksom på, at der ikke er nogen omkostningsmæssig forskel for virksomheden ved at transportere voksne eller børn (så længe disse børn optager en siddeplads). Den godtgørelse, der betales for rabatterne, tager højde for de omkostninger, som virksomhederne har pådraget sig, samt de positive finansielle konsekvenser for fjernbusoperatørerne som følge af stigningen i efterspørgslen. Efter Kommissionens opfattelse vil den foreslåede rabatordning øge gennemsigtigheden på markedet, idet alle fjernbusoperatører vil tilbyde samme rabatter til de pågældende kunder. (57) Kommissionen bemærker endelig, at støtte i henhold til den foreliggende ordning ikke kan kumuleres med statsstøtte, der ydes under andre ordninger. (58) Kommissionen mener, at de grænser for godtgørelse af rabatterne, der er fastlagt i foranstaltningen, er passende i relation til formålet med foranstaltningen. (59) Kommissionen mener derfor, at de generelle principper for vurderingen af foreneligheden af den anmeldte støtte er opfyldt i den foreliggende sag. (60) Kommissionen har derfor besluttet at anse den anmeldte støtteordning for forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel KONKLUSION Kommissionen har derfor besluttet at anse støtten for at være forenelig med EF-traktaten. 11

12 Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, der ikke må videregives til tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Har Kommissionen ikke inden udløbet af denne frist modtaget en begrundet anmodning om fortrolig behandling, vil De blive anset for at være indforstået med, at de videregives til tredjemand, og at dette brev offentliggøres i sin fulde ordlyd på det autentiske sprog på webstedet: Anmodningen sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Energi og Transport Direktorat A B-1049 Bruxelles Faxnr.: 0032 (0) Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Antonio Tajani Næstformand i Kommissionen 12