Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium STX Historie A niveau Jens Mann Christiansen (JM) 1.a/2.a/3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Folkedrab Oversigtsforløb: Dansk-historie Dansk national identitet Staters tilblivelse: Vikingetiden og Romerriget Danmark i krig (i sammenhæng med Danmarks internationale placering i 3.g) Middelalder (herunder korstog) Kulturmøder AT: Renæssancen Titel 8 Titel 9 Titel 10 Revolutioner Nazismen og vejen dertil Kold krig Titel 11 Velfærdsstaten Titel 12 Danmarks internationale placering (inkl. kronologiforløb) (3.g) + Danmark i krig (1.g) Side 1 af 23

2 Side 2 af 23

3 Titel 1 Folkedrab 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof) Politiken. Mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof) Folkedrabsavisen : Den lige vej til Auschwitz, s 4. Had gav ikke stemmer, s 4, Fra lærebogen, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. Øjenvidneberetninger om massegasninger Fra Gerstein-rapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia (Kernestof) FN s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen (egen kopi) Case: Armenioen Cambodja Rwanda Stalinismens forbrydelser: Artiklerne: Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. Gennemgået som matrixarbejde 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter (Kernestof) Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen Folkedrabet i Bosnien (fakta), Danmark støtter udvidet mandat i Berlingske Tidende, 20. april 1994, 1. sektion, side 8 Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien ) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? (Supplerende stof) Uddrag af Orla Borg: Multi-Danmark (JP ) Lovgivningen af 1736 i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003 Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, ) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab og hvilken konsekvens har det på vores mindekultur. (Supplerende stof) Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaustog folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog ( historieafsnittet s.4-10 Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s Mahnmal i Berlin: bild=4&skin=510, 7) Evaluering af forløbet. Kernstof: Afkolonisering og Menneskerettigheder Omfang Særlige fo- 14 blokke Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Side 3 af 23

4 kuspunkter Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Generel introduktion til faget Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Væsentligste arbejdsformer Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Side 4 af 23

5 Titel 2 Oversigtsforløb dansk-historie Periodiseringsprincipper og tidslinjer. Demonstrere forskellig historiesyn, periodisering og diskutere anvendeligheden heraf. Arbejde med et oversigtsforløb opbygget efter styreformsmodellen (enevælde & demokrati). Materiale: Periodisering 1. blok M. Carstensen, Historiehåndbogen, Gyldendal 1984, s 40-41, 44, 50-51, F. Clausen, Skabt til at Skabe, Aschehoug 1990, s 109, Bender/Gade, Europas Verdenshistorie, Munksgaard 1985; Oversigt over samfundstyper, Michelsen Tegnefilm: Tegnedrengene: Verdenshistorien (uddrag) Oversigtsforløb 2. blok Fremstillingsstof (lektie til blokken): Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap 2: 1241 Jyske Lov (side 16-25) ca. 7 sider Uddrag af Jyske lov (fortalen) og uddrag fra sjællandske lov om horkarle og Jyske lov 3 fra Nyrup Madsen m.fl.: Dansk historie og Litteratur 3. blok Fremstillingsstof (som lektie til blokken): Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap. 5, side 45n 52: Enevælden indføres. Danske Lov. Matriklen Enevælden som historisk periode. Landboreformerne(Oplyst enevælde). Uddrag fra: Lerberg og Thiedecke, Danmark i guldalderen, s 21-22: Samfundets fjende nr. 1 den tragiske historie om Dr. Dampe 4-6. blok Helles m.fl., Store linjer i verdenshistorien, Gyldendal 1996 s , 112, Haue, Det moderne Danmark bliver til, Munksgaard 1993, s 36, Lerberg, Danmark i guldalderen, Pantheon 1998, s 129, , Mentz, Billeder og kilder til Danmarkshistorien, Gyldendal 1991, s 67, Kernstof: Demokratiets udvikling i Danmark Kernstof: Demokratiets udvikling i Danmark Omfang 6 blokke á 95 minutter Særlige fokus- Faglige mål: Side 5 af 23

6 punkter Opnå viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien Forståelse af det enkelte individ som historieskabt og historieskabende Opnå viden om samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Indsamle informationer om elevernes syn på væsentlige begivenheder efter 1945 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning / gruppearbejde Titel 3 Dansk national identitet Hvilke elementer er vigtige i den nationale identitet? Hvordan opstod den nationale identitet? Hvordan har den forandret sig over tid og hvorfor? Hvordan vil fremtidens nationale identitet se ud? Hvem skaber national identitet Materiale: Baggrundsstof Fokus 3: s (om helstaten, danskhed, nationalisme og perspektivering) Kilder Loven om indfødsret 1776, Laurits Engelstoft: Tanker om nationalopdragelsen (1808), F. C. C. Birch: Fædrelandet (1837), C. F. Allen: Om sprog- og folkeejendommelighed (1848), Hee Andersen: Om at være dansk (1940), Opslag om Alsang, Udenrigsministeriets tekst om dansk velfærdsstat: En dronning og hendes land, Referat af debat mellem Knud Erik Therkelsen (forstander på højskolen Østersøen) og Henrik S. Nissen (lektor dr. phil. i historie), samt uddrag fra Søren Mørch: Den sidste Danmarks Historie Fire forskellige tekster fra nydanskere, der udtaler sig om deres historie og liv i Danmark: Zahra Golrakhian Kashifa Ahmad Hussain Purnima Kumarathas Asmaa Abdol Hamid TV-debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard om danskhed fra november 2010 Lydklip med Kong Christian den 10.: Kernestof: National identitet Omfang 8 blokke à 95 min Særlige fokuspunkter Faglige Mål: Forløbet fokuserer på at diskutere periodiseringsprincipper og at reflektere over mennesket, som historieskabt og historieskabende. Derudover kommer eleverne til at bearbejde med forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. Side 6 af 23

7 at dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og historie, herunder sammenhænge mellem den nationale og regionale udvikling Kompetencer: At kunne redegøre for problemfelterne, at kunne foretage enkle analyser og vurderinger, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed Side 7 af 23

8 Titel 4 Samfunds tilblivelse og opretholdelse herunder Danmark og Romerriget Danmarks tilblivelse og opretholdelse (vikingetiden) Materiale: Fem historiebøgers bud på hvornår og hvordan vikingernes samfund opstod Baggrundsstof Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden s Kilder Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden Abbo om vikingernes angreb på Paris, s Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden, Ibn Fadlan om møde med Vikinger s Gulatingslovene i samme s Luftfoto af trælleborg Billeder af mønter fra vikingetiden Illustration af Danevirke Thiedecke De danske vikinger Pantheon 2003: Widukund om Haralds omvendelse til kristendommen og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, s Lærerfremstillet PPT om Jellingstenen Romerriget Baggrundsstof: Grubb m.fl.: Overblik s Kildesamling En fremstillings bud på, hvornår og hvorfor Romerriget opstod Appian om slaveoprøret, Hvordan skal man behandle de kristne Cato den ældre, Sueton og Tacitus Omfang 6 blokke à 95 min Særlige fokuspunkter Faglige Mål: at dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie, herunder sammenhænge mellem den nationale og regionale, europæiske udvikling så småt begynde at bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Side 8 af 23

9 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed Titel 5 Danmark i krig Undersøgelse af, hvordan Danmark har ageret i forskellige krige fra 1864 til i dag. Herunder har vi undersøgt, hvordan dansk udenrigspolitik har udviklet sig i perioden. Desuden har vi undersøgt, hvordan forskellige politikere har forholdt sig til dansk krigsdeltagelse. Slesvigske krige Baggrundsstof: Ebbe Kühle: Danmarks historie, side Besættelsen Baggrundsstof: Olaf Søndberg: Danmark i krig (2012), side Lærerfremstillet ark om redegørelse Kilder: Systemet Munch, Fra Olaf Søndberg: Danmark i krig (2012) Irak-krigen Baggrundsstof Olaf Søndberg: Danmark i krig (2012), side Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 side (til og med de 4 punkter anden spalte side 146) Kilder: Danmark støtter udvidet mandat i Berlingske Tidende, 20. april 1994, 1. sektion, side 8 Uddrag af Anders Fogh Rasmussens tale, 29. August 2003 på Søværnets Officerskole i anledning af 60-årsdagen for den danske regerings fratræden og dermed - officielt - samarbejdspolitikkens ophør. A.F. Rasmussen beslutnignen om Irak et år efter (2004) fra Olesen og Søndeberg Grundbog til historien fra kold krig til globalisering s David Trads om krigen mod terror i ovenstående s Side 9 af 23

10 Kernestof: Danmarks internationale placering nye grænser og konflikter. ideologiernes kamp dansk demokrati national identitet Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer blokke à 95 min Faglige Mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien Gruppearbejde, tavleundervisning Titel 6 Middelalder (herunder korstog) Er der hold i begrebet den mørke middelalder? Hvordan var kulturmødet mellem vesten og mellemøsten i forbindelse med korstogene. Tekster til emnerne: pesten, landbruget og fortolkninger af middelalderen følger. Værktøj Opfattelser af middelalderen Matieriale om kildekritik fra Carl-Johan Bryld Verden før 1914 ebog (fire side med titlen Kildeanalyse ) Baggrundsstof Overblik over middelalderen S.S. Knudsen K. M. Danielsen: Middelalderen side 9-15 Kirken S.S. Knudsen K. M. Danielsen: Middelalderen side Overblik side Side 10 af 23

11 Samfundsgrupper i middelalderen S.S. Knudsen K. M. Danielsen: Middelalderen side Kilder Opfattelser af middelalderen Kilde 34 Af en bodsbog fra 1000-tallet in Carstensen og Olsen: Middelalderliv Burckhardt om middelalderens mennesketype in Danielsen: Middelalderen, systime 2011 Jacques Le Goff: Om den mørke og lyse middelalder, I samme Kirken Kildesæt 1 (primært om kirken): Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv Jellingsø Ole red.: Europas Vej, s. 99, Munksgaard Fra forløbet som helhed Kildesæt 2 (om kirken, synspunkter på middelalderen og teknologisk udvikling) Dick Harrison og middelalderens mørke in Danielsen: Middelalderen, systime 2011 Burckhardt om middelalderens mennesketype in Danielsen: Middelalderen, systime 2011 Det filosofiske fakultet i Paris om tro og forskning in Danielsen: Middelalderen, systime 2011 Hungersnød i Rhinområdet in Danielsen: Middelalderen, systime 2011 Folkets nød, s in Hansen m.fl. Danmark i tusind år Bondeoprør (kilde 74) i samme Afladsbrev (kilde 88) i samme Trækirker og romanske kirker fra 900-tallet til 1200-tallet i samme. Skvatmøller og vandmøller fra middelalderindfor.dk (led i teknologisk udvikling) Korstog Kernestof: Baggrundsstof: Beck Danielsen m. fl. Fokus Fra Antikken til reformationen: side (undtaget afsnittet kalifatet, Sunni og Shia-Islam) M. Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie side (om forskellige fremmedbilleder) Tønnes Bekker-Nielsen (m.fl.): Verdens historie 1 side 116 Kilder (indeholdt i ovenfor nævnte sidetal): Gud vil det - Pave Urbans opfordring til Korstog Civilisationernes sammenstød uddrag af Huntington-artikel af samme navn, in Fokus (se ovenfor) s En arabisk historikers vurdering af korstogene tre kilder fra side 144 i Hellig Krig Side 11 af 23

12 Omfang Særlige fokuspunkter 12 blokke à 95 min Kernestof: Europæisk middelalder, kulturmøder i forbindelse med korstog, opdagelserne og imperialismen Kompetencer: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien Væsentligste arbejdsformer Tavleundervisning, gruppearbejde, projektarbejder med kildesæt Titel 7 Kulturmøder Afsæt i korstog derudover kulturmøderne ved de store opdagelser og imperialisme Opdagelserne arbejde med spaniernes opdagelse af Amerika, spaniernes syn på indianerne og spaniernes fremfærd. Derudover sammenlignes der kort med korstogene som kulturmøder. Baggrundsstof: Grubb m.fl.: Overblik s (baggrund for opdagelserne) Side 12 af 23

13 Kilder: Billeder af tre forskellige verdensbilleder alle tre fra Flemming Kiilsgaard Madsen & Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?. Munksgaard F.K. Madsen: Opdagelserne s (om spaniernes fremfærd i Amerika) F.K. Madsen: Opdagelserne s (spaniernes syn på indianerne) F.K. Madsen: Opdagelserne, s (Perspektiv på opdagelserne) Thomsen: De store opdagelser, s (Columbus beskrivelse af Amerika) Imperialisme i Grubb: Overblik Kilder Uddrag af Hergé: Tintin i Congo (fra 1930erne) Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme, in Fokus (se ovenfor) s Traktat md Kongen af Benin 26. Marts, 1892, Fokus s Jan Guillou: Brobyggerne (2012) s En indfødt høvding til den tyske guvernør s in Skovgaard Nielsen Imperialismen Kolonialmächte tysk tegning fra 1904, bragt i Simplicissimus s. 102 in Skovgaard Nielsen Imperialismen Koloniernes betydning for Frankrigs handel i %, s. 158 in Skovgaard Nielsen Imperialismen Perspektivering til ideologier herunder industrialiseringen Baggrundstof Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 side Grubb m.fl.: Overblik, side Kilder Jensen m.fl. Den industrielle revolution: Tabel 8,9, side tabel Kildesamling: Jellingsø (red.): Europas vej, s Olesen og Sørensen: Verdenshistorie 2 s. 135 Erik Jensen og Birger Keldal: Den engelske industrialisering s. 3 og 4 (kort over det industrielle England a ) Kort over trekantshandel i det 18. Årh Side 13 af 23

14 Omfang Særlige fokuspunkter 12 blokke à 95 min Kernestof: Europæisk middelalder, kulturmøder i forbindelse med korstog, opdagelserne og imperialismen Kompetencer: Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Væsentligste arbejdsformer Arbejdsformerne veksler mellem almindeligt gruppearbejde, matrixgruppearbejde, elevoplæg og lærerstyret undervisning. Dokumentere viden om forskellige samfundsformer Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. Renæssancen (AT) Renæssancen Baggrundsstof Grubb: Overblik side Kilder: Udvalgt arkitektur. Gotik: Domkirken i Køln, Renæssancen: Domkirken i Firenze, Peterskirken, Antik: Pantheon Enkelt billede af renæssance by Side 14 af 23

15 Desuden var der elevoplæg om Pesten og Firenze af Italiensk udvekslingsstudent. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 3 blokke à 95 min Renæssancens menneskeopfattelse og dets udtryk (intro til studietur) Klasseundervisning og projektarbejde Titel 8 Oplysningstid, revolutioner og ideologier (fokus på Amerika) Forløbet har primært fokus på den amerikanske revolution, men dækker også den franske revolution, samt den nationale strømning i kølvandet på Napoloenskrigene og herfra den danske revolution med særlig fokus på optakten til de slesvigske krige i anledning af 150-året for Derudover inddrages den industrielle revolution kort. Baggrundsstof (fremstillingsstof): Bryld: Verden før 1914, side (amerikansk revolution), (wienerkongres og konservatisme), (om dansk nationalliberalisme) Lærergennemgang af fransk revolution baseret på Grubb: Overblik, side Side 15 af 23

16 (fransk revolution) Grubb: Overblik s (industrialisering og socialisme) Fokus 2: s om oplysningsfilosofferne Kilder: Den danske kongelov 1665 Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 Bryld: Verden før 1914 citater af: Bossout, Hobbes. Locke, Montesquieus, Rosseau, Voltaire, s , samt Fokus (se ovenfor side ) Fichte (side 235) Burke (side 229), og Klemens von Metternich (side 230), Adam Smith (side 253), Tabel over indtægter og leveomkostninger for ansatte i industrien. Tabel med Gennemsnintlig levealder i forskellige socialklasser i by og på land i England Perspektivering til nationalliberalisme og slesvigske krige Baggrundsstof (fremstillingsstof) Hortsbøll m.fl.: Danmarks Historie 2 (1989), side Podcast på DR p1 om Kilder Agnes dagbog fra Billede: Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke, Niels, Simonsen,1864 N.F.S Grundtvig: Dansker! dit Folk er af de små 1868, in Lerberg og Thiedecke: Vi elsker vort land (1994) Omfang 6 blokke à 95 min Særlige fokuspunkter forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiserings- Side 16 af 23

17 principper Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, lærerstyret arbejde, diskussioner og gruppeoplæg. Titel 9 Nazismen og vejen dertil Erfaringerne fra 1. verdenskrig Kilder Kort over nationale mindretal fra Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig , s 79 Kildesæt Fremstillingsstof: Andersen: Historiens kernsestof s Supplerende stof i samme Nazismen i Tyskland Nazismens vej til magten: Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, side Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, Side 17 af 23

18 Nazismens ideologi: Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse side 31-33, Kilder: Tekst 5: Partiprogrammet De 25 punkter i Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, side Livet i det tredje rige: Frederiksen: "Det tredje rige" s Kilde side Hitler om børneopdragelse Nazistisk kunst Samme side Filmklip fra Leni Reifenstahl Olympia Nazistisk kunst og arkitektur: N.S. Clausen: Fascismens billeder side 10 n, 11ø, 12n, 13, 19 + modernistisk billede (ukendt ophav) Omfang Jødeforfølgelsen Frederiksen s Kilde: Klip fra Die Ewige Jude (2 blokke á 95 minutter) + (7 blokke á 95 min) = 9blokke á 95 minutter Særlige fokuspunkter Redegøre for, samt analysere og vurdere indholdet af kilder. Stille nye spørgsmål til kilderne. Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdens historie Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum. Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår Overblik over perioden, så den kan bruges som baggrund for forløbet Nazismen i Tyskland Dokumentere viden om nazismens samfundsform Forklare samfundsmæssige forandringer Side 18 af 23

19 bearbejde historisk materiale. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid Væsentligste arbejdsformer Titel 10 Klasseundervisning, gruppearbejde, filmfremvisning, Fremlæggelser Den kolde krig Fra 2. Verdenskrig til Kold krig Kai Otto v. Barner: Den kolde krig side Blokdannelse (Marshallplan, Trumandoktrin, luftbro, Tysklands deling m.m.) Kold krig og fredelig sameksistens s og Bender og Gade: Stormagtspolitikken HAR DE HAFT DISSE SIDER? Grubb: Overblik side Olsen og Søndenberg: Grundbog til verdenshistorien side (øverst) Kilder: Bender og Gade: Stormagtspolitikken kilde 1 Trumandoktrinen Kold krig og fredelig sameksistens s.17, Fortsat Berlinkrise, dagligdag i DDR og Cubakrisen N.K. Nielsen m.fl.: Verdenshistorie 3: s Olsen og Søndenberg: Grundbog til historie s Grubb: Overblik side Kilder Berlin-muren, 1961 fra vesttysk og østtysk synsvinkel in Olsen og Søndenberg: Grundbog til verdenshistorien side 83-84, Duck and Cover filmklip fra youtube Afkolonialisering, Vietnam og Afghanistan Keyser-Nielsen m.fl.: "Verdenshistorie 3 fra 1945 til i dag" side: Olsen og Sørensen: "Grundbog til historie": Kilder: Olsen og Sørensen: "Grundbog til historie": s Vietnams uafhængighedserklæring, s. 67 Dominoteorien, s Meadlo om My Lai-massakren Østblokkens sammenbrud Olsen og Søndeberg: Grundbog til historie: s , Genforeningen i Aldi-rusen, 1990, fra samt tabel over arbejdsløsheden i Østtyskland og Vesttyskland i 2010 fra www. nationalbanken.dk Kvartalsoversigt fra 2005 Side 19 af 23

20 Omfang Særlige fokuspunkter 6 blokke á 95 min dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mindre projektarbejde Titel 11 Velfærdsstaten Velfærdsstaten Hvordan opstod velfærdsstaten? Hvordan ændrer synet på forholdet mellem staten og individet sig? Hvorfor opstod kanslergadeforliget? Hvordan udvikler velfærdsstaten sig i efterkrigstiden? Efter den kolde krig? Hvordan er fremtiden for den danske velfærdsstat? Forskellige forklaringsmodeller i forhold til velfærdsstaten Kernestof: Andersen m.fl., Fokus 3, Kernestof i historie, Gyl. 2007, s Kilder: Statistikker fra Friisberg, Kilder til den ny DK historie : Tabel 38A-F + Haue m.fl.: Det moderne Danmark tabeller fra side 140, 147, 150, 188 og 204. Socialdemokratiets Gimle program Side 20 af 23

21 ( ), Arbejderboliger på Vesterbro i 19.århundrede, baggrundsstof om dette, Louis Pio: Maalet er fuldt ), Jytte Hilden fra visioner og debat efter 1945 (fra Fokus). Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden fra (Andersen m.fl., Fokus 3, Kernestof i historie, Gyl. 2007, s. 63) Årslønsstatistik for arbejdere fra slagelse PETER G. H. MADSEN Økonomi-ministeren soler sig i ros fra The Economist, bragt i Politiken den Socialdemokratiet klar til opgør med velfærdsstaten, Artikel bragt i Politiken den Omfang 6 blokke á 95 min Særlige fokuspunkter Få viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie i tiden primært efter 1914 herunder sammenhænge mellem den nationale og internationale udvikling Samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum Måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden Bearbejde forskelligartet historisk materiale Kompetencer: Redegøre for, samt analysere og vurdere i forhold til problemstillingerne. Stille nye spørgsmål til emnerne. Mundtlighed: Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til problemstillingerne. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, projektarbejde over kilderne, fremlæggelse af overvejelser over begreberne Side 21 af 23

22 Titel 12 Danmarks internationale placering (inkl. kronologiforløb) (3.g) + Danmark i krig (1.g) Danmarks internationale placering Danmarks internationale placering: fokus på tiden efter 1989 Baggrundsstof: side i bogen Fokus af Lars Andersen m.fl. Lærerforedrag om Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1864 til 1945 Kilder: Lars Lindeberg: De så det ske Danmark under 1. Verdenskrig (Forlaget union, udgivelsesår ukendt) Vittighedstegninger om Danmark, bragt under første verdenskrig To fremstillinger af fodnotepolitikken under den kolde krig: Fokus af Lars Andersen m.fl.: side Olaf Søndberg: Danmark i krig, side 127 Nedenstående er gennemgået i 1.g, men inddraget igen i 3.g: Nyrup Rasmussen: Danmark støtter udvidet mandat fra Uddrag af Anders Fogh Rasmussens tale, 29. August 2003 på Søværnets Officerskole i anledning af 60-årsdagen for den danske regerings fratræden og dermed - officielt - samarbejdspolitikkens ophør. A.F. Rasmussen beslutningen om Irak et år efter (2004) fra Olesen og Søndeberg Grundbog til historien fra kold krig til globalisering s David Trads om krigen mod terror i ovenstående s Globalisering Fokus på globaliseringsbølger, globaliseringsteorier, afkolonialiseringen og FN Baggrundsstof Lærerforedrag om fire globaliseringsbølger og afkolonialiseringen Olesen og Søndberg: Grundbog til historien fra kold krig til globalisering Kilder: Olesen og Søndberg: Grundbog til historien fra kold krig til globalisering s : Fukuyama og Huntington Europæisk integration Baggrundsstof Historiens Kernestof side om EF/EU i Side 22 af 23

23 Kronologiforløb Arbejde med at skabe tidslinjer og kronologi ud fra det vi har arbejdet med i de tre år. Arbejde med at lave historiske problemstillinger og besvare disse Eleverne arbejde gruppevis med forløb fra 1. Og 2.g. Vi arbejder fælles med at indplacere disse og det seneste års historie i en tidslinje. Afslutningsvis reflekterer vi over periodiseringsprincipper Johnny Thiedecke, EUROPA I OPBRUD , Renæssance, reformationer, oplysningstid og kolonisation, s , om brud og kontinuitet Omfang 6 blokke á 95 minutter Særlige fokuspunkter dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Kronologiforløb indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde, klasseundervisning, pararbejde Side 23 af 23