Rapport. Framing af ledighed. Fremstillinger af ledige; dovne hunde, systemets ofre eller jobjægere? Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Framing af ledighed. Fremstillinger af ledige; dovne hunde, systemets ofre eller jobjægere? Juni 2014"

Transkript

1 Rapport Framing af ledighed Fremstillinger af ledige; dovne hunde, systemets ofre eller jobjægere? Juni 2014

2 Forord Denne rapport er udarbejdet af Tænketanken Cevea i samarbejde med Min A-kasse som et slutprodukt af det analyseprojekt, som tænketankens analyseenhed har gennemført i vinterhalvåret 2013/2014. Vi har i Min A-kasse gennem en årrække haft fokus på at bekæmpe fordomme om ledige og skabe mere respekt om de mennesker, der er så uheldige at stå uden arbejde. Vi oplever, at der desværre er alt for mange mennesker, hvor ledigheden går ud over både selvværdet, det mentale helbred og forholdet til familien og vennerne. Samtidig oplever vi, hvordan især langtidsledige vælges fra til jobsamtalerne, fordi chefen på forhånd forventer, at der nok er en grund til, at han/hun har været ledig så længe. Men hvor kommer alle disse fordomme, som ledige kæmper med, fra? Mange har peget på mistænkeliggørelse og stigmatisering i den offentlige debat som en del af forklaringen. Men de, der anklager tonen i debatten, har ind til videre gjort det ud fra personlige indtryk og synsninger. Ideen til dette analyseprojekt udsprang således af et ønske om at undersøge omtalen af ledige i medierne systematisk for at kunne afdække om den udvikling, der har været talt så meget om, også har et velfunderet empirisk belæg. Rapporten beskriver analyseprojektets metodik, herunder de valgte afgrænsninger og den fremlægger Ceveas konklusioner om den udvikling i omtalen af ledighed i medierne, der har fundet sted de seneste 20 år. Hensigten med rapporten er at synliggøre den problematiske udvikling i medieomtalen af ledighed, som analyseprojektet har kortlagt. I Min A-kasse håber vi, at rapportens resultater kan fremkalde en debat om, hvordan vi taler om ledige i Danmark. Jeg håber meget på, at rapporten vil vække til eftertanke hos både medier og meningsdannere. God fornøjelse med læsningen. Simon Bauer, kommunikationschef i Min A-kasse Rapporten er udarbejdet for Min A-kasse af Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen og kommunikations- og analysestudent Gry Inger Reiter

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Hovedkonklusioner Kort om framingteori Oversigt over de anvendte frames tre niveauer Kvantitativ analyse Delkonklusioner Kvalitativ analyse Frames, hvor ledighed er selvforskyldt Ledige er dovne Nogle siger, at ledige er dovne Det skal kunne betale sig at arbejde Ledige er kræsne og vælger arbejde fra Den enkeltes ansvar at finde arbejde ikke statens Framing af ledighed som uforskyldt Ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer Når ledige frames som jobjægere Ledige er motiverede jobjægere Delkonklusion Metode Empirisk grundlag for kvantitativ framinganalyse Kodning: Operationalisering, reliabilitet og validitet Afgrænsning Sondring mellem genrer Empiri for kvalitativ framinganalyse Uddybende om framinganalyse Kodebog

4 1. Indledning En række undersøgelser, som Min A-kasse har fået lavet, har sat fokus på, hvad ledighed gør ved den enkeltes selvopfattelse. Seks ud af ti ledige har oplevet at føle sig mindre værd end andre og fire ud af ti tilkendegiver, at de skammer sig over deres status som arbejdsløse i forhold til omgangskredsen. 1 Flere peger på negativ omtale og mistænkeliggørelse af ledige som en del af forklaringen, men hvordan omtales ledige rent faktisk i medierne? Det er formålet med nærværende rapport at give svar på netop det spørgsmål. Den måde, vi omtaler virkeligheden på, bidrager til at skabe den. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvorvidt vi omtaler ledige som dovne hunde, der skal presses i arbejde eller som vilkårlige ofre for den seneste lavkonjunktur, der er fuldt berettigede til deres offentlige understøttelse som erstatning for tabet af arbejdsindtægt. Det sprog, den italesættelse eller den framing, som anvendes til at beskrive ledige danskere kan ikke alene have stor betydning for deres selvbillede, framingen kan også have betydning for hvilke redskaber, politikere griber til for at bekæmpe ledigheden, og for den måde de ledige bliver opfattet på i den brede befolkning. Derfor har denne rapport til formål at kortlægge udviklingen i den framing (italesættelse), der har været anvendt til at beskrive ledige danskere over tre årtier. Ud fra en metodisk kombination af kvantitativ indholdsanalyse og kvalitativ retorisk analyse har vi forsøgt at belyse, hvordan man i den danske offentlighed har omtalt ledighed og især om man primært har betragtet det som en kollektiv eller individuel udfordring. Analysen dækker tre årtier med fokus på årene 1993, g 2013/2014, og den anvendte metode sætter fokus på, hvordan konkrete ord, vendinger og sætninger anvendes i den offentlige debat til at understøtte en bestemt politisk position eller et bestemt budskab i forhold til ledighed; det vil sige, hvorvidt man foretager et bestemt ordvalg, der fremmer, framer, en bestemt vinkling af en sag. Et lettilgængeligt eksempel på en central frame i ledighedsdebatten er vendingen det skal kunne betale sig at arbejde. En vending, som det store flertal da også umiddelbart kan tilslutte sig, og som i udgangspunktet også forekommer ganske neutral. Men framen det skal kunne betale sig at arbejde understøtter ikke bare det budskab, at vi skal have løn for vores arbejde, og at det kun er rimeligt, at en fair del af den værdi, vi skaber, tilfalder os selv. Framen hentyder nemlig også til, at det altid skal kunne betale sig bedre økonomisk at tage et hvilket som helst arbejde end at være arbejdsløs på offentlig forsørgelse. Framen indeholder derfor den grundlæggende antagelse, at de ledige er ledige af egen fri vilje, fordi de har vurderet, at det ikke kan betale sig økonomisk for dem at finde sig et arbejde. Når man anvender framen det skal kunne betale sig at arbejde, forstærker man derfor et billede af, at de ledige er frivilligt ledige også selvom det måske slet ikke var afsenders intention. Frames som denne er således med til at styrke opfattelsen af, at ledige ikke gider arbejde, på trods af at der ikke fremføres empirisk belæg for denne påstand. Tværtimod har en undersøgelse fra Cevea vist, at kun 0,6 procent af danskerne ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde og at 3 ud af 5 af disse 1 Undersøgelserne er foretaget af analyseinstituttet SSI Danmark for Min A-Kasse. Resultaterne indgår i bogen Arbejdsløs - Verdens hårdeste job. 3

5 alligevel er i arbejde. AE-rådet har ligeledes vist, at af de danskere, der opnår en umiddelbar gevinst på max kr. om måneden ved at være arbejde, er 9 ud af 10 alligevel i arbejde. 2 9 ud af 10 arbejder altså gladelig for et forskelsbeløb på under kr. Frames kan altså sagtens umiddelbart virke neutrale, og alligevel være en udløsende faktor for et skred i folkestemningen. Derfor er det vigtigt, at vi retter et kritisk blik imod den framing, som dominerer den offentlige debat. Framing spiller en afgørende rolle i udøvelsen af politisk magt, og en frame i en nyhedsartikel er netop et aftryk af magt, der registrerer identiteten af aktører og interesser, der konkurrerer om at dominere teksten. Indeværende rapport er således et forsøg på at afdække den sproglige magtkamp, som finder sted i den offentlige debat angående ledighed, og som har legitimeret stramninger i beskæftigelsespolitikken de seneste 20 år. Rapporten vil analysere og kortlægge: 1) Hvilke frames har domineret ledighedsdebatten de seneste 20 år og hvilke funktioner har disse frames i den offentlige debat? 2) Hvordan har styrkeforholdene mellem frames ændret sig over tid? 3) Hvilke udfordringer for det danske velfærdssamfund fører disse frames med sig? 2 4

6 2. Hovedkonklusioner På baggrund af vores analyse af, hvorledes framingen af ledige har været i Danmark i 1993, 2003 og 2013/2014, kan det konkluderes, at framingen af ledige i medierne har ændret sig markant i løbet af den 20-årige periode, som analysen fokuserer på. Udviklingen går fra, at ansvaret i 1993 helt overvejende placeres på samfundsmæssige strukturer, til i stigende grad, og særligt i 2013/14, at den enkelte ledige tillægges skylden for egen ledighed. Figuren til højre giver et overbliksbillede af udviklingen i hvilken framing, der dominerer ledighedsdebatten. Andelen af artikler, hvor ledighed frames som selvforskyldt og den enkeltes eget ansvar er mere end tredoblet i den undersøgte periode. I 1993 er det således 6,9 pct. af artiklerne, der overvejende framer ledighed som selvforskyldt, mens det i 2013/14 er hele 21,6 pct. Udvikling i den dominerende framing 100,0 80,0 60,0 40,0 Jobjæger Uforskyldt Selvforskyldt 20,0 0, /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia I dag framer 1 ud af 5 artikler overvejende ledighed som selvforskyldt - Af de frames, som bidrager til denne udvikling, er framen det skal kunne betale sig at arbejde den mest anvendte. Den forekommer i 12,3 pct. af artiklerne i 2013/14. Framen ledige er dovne er den mest radikale, og er samtidig den frame, der har haft den suverænt største procentuelle stigning i forekomst fra 1993 til 2013/14 med en stigning på 535 pct. Framen var stort set ikkeeksisterende i 1993 nu forekommer den i 7 pct. af artiklerne. Tendensen til at frame ledighed som selvforskyldt er særlig stærk i debatstoffet, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt i 1 ud af 4 tilfælde i 2013/14. Ledige frames som dovne og arbejdssky på trods af historisk lav ledighed - På trods af historisk set lav ledighed, sættes der i dag i langt højere grad spørgsmålstegn ved, om de ledige reelt ønsker at være i arbejde. Deres lediggang mistænkeliggøres langt mere, på trods af at ledighed er et relativt beskedent samfundsmæssigt problem sammenlignet med Nettoledighedsprocenten er på 11,9 pct. i g 5,8 pct. i og for begge år gælder det, at det er en periode, hvor ledigheden har været stigende. I april 2014 er nettoledighedsprocenten på 4 pct. af arbejdsstyrken og faldende 4 3 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 4 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 5

7 alligevel er framingen af ledighed som individets eget fravalg af arbejde stærkere end i både 1993 og Ledighed frames som selvforskyldt af både højre- og venstrefløjen - Den stigende tendens til at frame ledighed som selvforskyldt gør sig gældende blandt politiske aktører fra begge ender af spektret. Frames, som i 2003 primært blev brugt af Venstre og Dansk Industri, bliver i dag brugt af både socialdemokrater og AE-rådet. Ledighed frames fortsat primært som et samfundsmæssigt problem - Framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er over hele perioden den mest dominerende, hvilket bl.a. skyldes, at en stor del af artiklerne om ledighed ikke direkte forholder sig til de ledige som individer, men til ledigheden som strukturelt fænomen. Det gælder f.eks. artikler, som drejer sig om nye ledighedstal, prognoser eller påståede positive effekter på ledigheden af politikforslag. Man kan sondre mellem to versioner af denne frame, selvom disse på det bogstavelige niveau ikke lader sig adskille. Forskellen bliver tydelig, når man ser på den løsningsanvisende funktion: Version 1: Strukturledighed skal bekæmpes med opkvalificering og jobskabelse og version 2: Strukturledighed skal bekæmpes med stram incitamentsstyring. Strukturframen benyttes altså i et vist omfang som en fernis over en underliggende idé om, at ledige er rationelt arbejdssky. Det skønnes, at løsningsversion 1 forekommer mere i 1993 end i 2013/14, hvor version 2 synes at have vundet frem. 5 Det ligger uden for denne rapports udsigelseskraft at vurdere, om den individansvarspålæggende drejning i framingen har været intentionel og bevidst fra de politiske aktørers side eller ej. Med rapporten siger vi således ikke noget om, hvorvidt framingen af ledighed som selvforskyldt er en del af en politisk-retorisk strategi. Konsulterer man framingteorien er resultatet, uanset intention, dog det samme: Det sproglige fokus på den enkelt lediges (tilsyneladende manglende) motivation fører til, at opfattelsen af, at ledige selv har fravalgt arbejde, opnår større styrke i befolkningen. Når politiske aktører anvender frames som det skal kunne betale sig at arbejde og ledige er dovne, så styrkes forestillingen om, at de ledige er arbejdssky, selv har fravalgt at arbejde og derfor skal presses hårdt til at tage et job. Denne framing af ledighed som selvforskyldt mindsker dermed muligheden for at kunne få tilslutning til at føre en beskæftigelsespolitik i overensstemmelse med venstreorienterede ideer om tillid, tryghed og ligeværdighed. 3. Kort om framingteori Sproget er ikke neutralt. Det er ikke bare et simpelt udtryksmiddel, men en genvej til hjernen. Konkrete ord påvirker således direkte modtagers virkelighedsopfattelse.. Med et tværvidenskabeligt begreb kaldes dette fænomen for framing. Strategisk anvendt framing kan forme en debat gennem konsekvent sprogbrug, hvilket politiske aktører benytter sig af i forskellig grad. De fleste anvender sandsynligvis frames uden at være 100 pct. bevidste om, hvilken virkelighedsopfattelse, de dermed understøtter. 5 Mere om denne tvetydighed i framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer på s. 40ff 6

8 Det sker f.eks. når man ukritisk overtager frames fra andre aktører, og dermed adopterer deres budskaber. Framing optages ikke bevidst af det enkelte individ, men sker gennem automatiserede aktiveringer af neurale forbindelser i hjernen hos den enkelte. Metaforer og faste udtryk, strukturerer vores sprog og vores tankegang, og indprentes rent fysisk i vores neurale kredsløb i hjernen. Når retorikken på et område ændrer sig, kan det således flytte hegnspælene for, hvad der er politisk muligt og ønskværdigt i befolkningens øjne. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk - også til tilsyneladende neutrale vendinger. Ved blot at acceptere og gentage andres sprog, tager man ikke stilling til og ansvar for de konsekvenser, framingen har for meningsdannelsen. Når framing bruges som analyseredskab, skelner man mellem framingens tre niveauer, sådan som det fremgår af figuren: - Overflade-frames, sagsdefinerende frames og dybde-frames. Overflade-frames er de konkrete ord,det tekstlige niveau.. Et eksempel kunne være udtrykket cafépenge, som bliver brugt om SU en. - Sagsdefinerende frames er de billeder, som overflade-frames danner for modtagerens indre blik. Med udtrykket cafépenge er den sagsdefinerende frame måske en gruppe unge, der hygger sig med cafe latte på en café.sagsdefinerende frames blokerer for relevante bekymringer og forhold omkring en sag, hvis disse bekymringer og forhold negligeres inden for framen. - Dybde-frames tilsiger en bestemt moralsk vurdering af sagen og fælder dermed dom på baggrund af de konkrete udtryk og disses billedskabende effekter. Med overflade-framen cafépenge, bliver konsekvensen, at det ikke forekommer retfærdigt, at de unge modtager uddannelsesstøtte: Hvis de alligevel bruger SU-pengene på cafébesøg, når de burde være flittigt bøjet over bøgerne, hvorfor skal vi så belønne dem? Ofte er framingen dog knap så nem at få øje på som med cafépenge -eksemplet - men præcis lige så effektiv. Hvis man ikke aktivt skaber et selvstændigt sprog og egne frames, så vil debatten blive framet af andre. Hvis man blot overtager sine modstanderes frames, styrker man deres virkelighedsbillede og dermed deres politiske linje. Kort sagt betyder framing at: - Der ikke eksisterer et neutralt sprog - Framing kan påvirke virkelighedsopfattelsen og meningsdannelsen i den retning, som afsender ønsker hvis afsender vel at mærke framer bevidst - Man styrker sine modstanderes frames ved at negere eller gentage dem, og skal derfor levere alternative frames i stedet - Frames har effektivt flere funktioner, de 1) definerer noget som et problem 2) diagnosticerer årsagerne 3) foretager en moralsk vurdering af sagen 4) foreslår løsningsmuligheder - En frame er et argument i sin mest fortættede form 7

9 4. Introduktion til ledighedsdebattens dominerende frames I dette afsnit introduceres og forklares de frames, som dominerer debatten om ledige og ledighed i medierne. De opstillede frames er velfunderede i empirien og er således kendetegnet ved tre kriterier: De har 1) identificerbare sproglige karakteristika, 2) ladet sig adskille fra andre frames og 3) udvist en repræsentativitet ved at være relativt fremtrædende i aktørernes praksis. Disse frames konsekvenser for debatten og politikken beskrives ud fra framens fire grundlæggende funktioner; problemdefinition, årsagsforklaring, moralsk vurdering og løsningsanvisning. Det er værd at bemærke, at disse funktioners optræden i en konkret tekst kan variere meget: En enkelt sætning kan opfylde mere end en af disse fire funktioner samtidig, og mange sætninger i en tekst opfylder ofte ingen af dem. På samme måde har en konkret frame i en konkret tekst ikke nødvendigvis alle fire funktioner. Det skal også understreges, at den titel, som en frame benævnes med i analysen, ikke er den eneste bogstavelige form, som framen kan antage det skal forstås som en art samlebetegnelse eller idealtypisk form. Ledige er dovne: Denne frame definerer ledigheden som et problem, hvis primære årsag er enkeltpersoners dovenskab. Den moralske vurdering af sagen er derfor, at ledige har en personlig karakterbrist og en dårlig moral, som betyder, at de nasser på fælleskassen. Løsningen bliver derfor at kontrollere og styre de ledige gennem skærpede økonomiske incitamenter og sanktioner. (Nogle siger, at) ledige er dovne: Denne frame er identisk med den ovenstående, men adskiller sig i ekspliciteret intention: Her aktiverer aktøren framen ledige er dovne i forbindelse med, at aktøren beskylder eller kritiserer andre for at benytte framen. Forskellen i eksplicit intention medfører desværre ikke en forskel i framingmæssig effekt. Det skal kunne betale sig at arbejde: Denne frame definerer ledigheden som et problem, der skyldes fejlbehæftede økonomiske incitamentsstrukturer. Den moralske vurdering af sagen er, at de, der ud fra en egennyttemaksimerende logik har taget en rationel beslutning om ikke at arbejde, ikke kan bebrejdes. Fejlen ligger derfor hos politikerne, og løsningen er, at politikerne må ændre incitamentsstrukturerne, således at det aldrig kan betale sig at være arbejdsløs. Ledige er kræsne: Denne frame definerer ledigheden som et problem, der skyldes den enkelte lediges uvilje mod at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav og behov. Årsagen til uviljen er, at danskerne har været forkælet med gode arbejdsforhold mm. i mange år. Den moralske vurdering af de ledige er derfor, at de er for kræsne til at tage de ledige jobs, der er. Løsningen er derfor at presse de ledige til at droppe de fine fornemmelser og tage de ledige jobs vha. skærpede økonomiske incitamenter og sanktioner. Den enkeltes ansvar at finde arbejde ikke statens: Denne frame definerer ledighed som et strukturelt problem, der ikke kan løses af staten. Årsagen til ledighed er således manglende selvstændigt initiativ og ansvar og mange års umyndiggørelse fra statens side. Den moralske vurdering er, at de ledige er uansvarlige og uselvstændige, når de kræver, at staten og jobcentrene 8

10 skal skaffe dem arbejde eller betale dem understøttelse. Løsningen bliver et større ansvar til den enkelte - f.eks. ved at reducere den offentlige hjælp til jobsøgning eller gennem lavere eller smallere ydelser. Ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer: Denne frame definerer ledighed som et problem, der bl.a. skyldes dårlige økonomiske konjunkturer, strukturelle forhold og utilstrækkelige politiske løsninger. Årsagerne til ledigheden er således mange, men den moralske frifindelse af den enkelte ledige er klar: De ledige er tilfældige ofre (i det omfang de overhovedet nævnes). Løsningen er (i det omfang problemet kan udbedres), at politikerne handler for at forbedre situationen det er altså statens opgave at bekæmpe ledigheden gennem jobskabelse og opkvalificering eller incitamentsstyring. Ledige er topmotiverede jobjægere: Denne frame definerer ledighed som et helt vilkårligt og alment fænomen, som kan ramme alle, hvorfor årsagen ikke kan tilskrives nogen særlig instans. Den moralske vurdering af de ledige er, at de er ressourcestærke og ønsker at finde job. Løsningen bliver derfor at gøre op med stram styring og bureaukrati inden for beskæftigelsesområdet, da dette kun tager fokus fra de lediges målrettede og selvstændige jobjagt Oversigt over de anvendte frames tre niveauer Her følger en oversigt over niveauerne for den framing, som ifølge vores analyse har præget ledighedsdebatten i Danmark de seneste 20 år. Figur 1 på næste side indfanger en del af resultaterne af rapportens kvalitative analyse ved at kategorisere de mest anvendte frames og vise disse frames tre niveauer, som de skitseres her: 1. De konkrete ord og vendinger, som befinder sig på det tekstlige niveau, står under overflade-frames og skulle meget gerne være umiddelbart genkendelige fra avisernes spalter. 2. De billeder, som de konkrete vendinger skaber, står under sagsdefinerende frames og er altså udtryk for, hvordan de konkrete udtalelser former og definerer problematikken. 3. De grundlæggende værdier, som disse vendinger refererer til, står under dybde-frames og er altså en eksplicitering af, hvilke grundlæggende ideer, man aktiverer ved at anvende de konkrete vendinger. Som det fremgår af figuren kan framingen af ledighed som uforskyldt pege i retning af to forskellige idégrundlag, alt efter om framen bruges i betydningen ledighed er et politisk ansvar derfor skal der strammes op på incitamentsstrukturerne eller ledighed er et samfundsmæssigt anliggende, som vi må forsøge at støtte den enkelte ledige i at overkomme. 9

11 FIGUR 1: Oversigt over framingen og de grundlæggende ideer bag Retorikken: overflade-frames Ledighed Ledighed uforskyldt selvforskyldt Ledige er dovne Nogle siger, at ledige er dovne Det skal kunne betale Ledighed skyldes krisen/økonomiske sig at arbejde konjunkturer Ledige er kræsne Ledighed skyldes strukturelle Den enkeltes ansvar at problemer finde job ikke statens Ledighed skyldes mismatch ml. Ledige gider ikke lediges kvalifikationer og ledige arbejde stillinger Dovne Robert Ledighed vil stige/falde, hvis xx Passiv forsørgelse tiltag/lovforslag gennemføres Afhængighedskultur Krævementalitet Virksomheder kan ikke få dansk arbejdskraft Billeder på sagens kerne: sagsdefinerende frames Den dovne ledige på sofaen, der ikke gider arbejde Den ledige, der rynker på næsen af hårdt arbejde eller lang transporttid Den magtesløse ledige, der er blevet offer for krisen/fyringsrunden Ledigheden der rammer som en ulykke udefra Værdier og principper: dybde-frames Individualisme Egennyttemaksimeri ng Selvhjulpenhed: er man afhængig af andre, er/bliver man svag Rationel arbejdsskyhed Det frie jobmarked Rationel arbejdsskyhed Egennyttemaksime ring Tryghed Fællesskabet gør os stærke Selvrealisering Ledige som kapaciteter Ledige skal opkvalificeres Ledige er topmotiverede for at finde job Ledige er jobjægere Ledige kæmper for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet Den stærke og ukuelige ledige, der tager sagen i egen hånd Den bureaukratiske jungle, som den ledige skal bane sig vej frem i Gensidig respekt Selvrealisering Individualisme 10

12 5. Kvantitativ analyse Dette afsnit leverer resultaterne af den kvantitative indholdsanalyse, som kortlægger den kvantitative tilstedeværelse af de identificerede frames. Indholdsanalysen tilvejebringes gennem kodning af artiklerne. Kodning betyder, at man kategoriserer klynger af data (i dette tilfælde sætninger, vendinger osv.) med en label, der opsummerer dataindholdet. En kode er altså et nøgleord eller tema, som knyttes til uddrag af teksten og definerer, hvad data handler om. I nærværende analyse er de fleste koder de identificerede frames, som blev beskrevet ovenfor, men der er også kodet efter en række andre parametre, bl.a. hvilken framing, der dominerer artiklen samlet set og hvorvidt der er tale om et struktur eller aktør-fokus. Forskelle i dækningen mellem de fem største danske aviser, samt forskelle mellem redaktionelt stof og debatstof kortlægges også. Kodningen udføres i praksis gennem en nærlæsning af hver enkelt artikel, hvorefter teksten kodes for sit indhold af de fastsatte koder. 6 Tilsammen leverer kodningen et forholdsvis detaljeret billede af, hvordan ledighed behandles i medierne. Mange har i de senere år påstået, at tonen over for de ledige skulle være blevet hårdere, og denne analyses formål har været at undersøge, om der er empirisk belæg for denne påstand. For at kunne tegne et retvisende helhedsbillede af udviklingen i mediernes dækning af ledighed er indholdet af over avisartikler fra henholdsvis 1993, 2003 og 2013/14 således kodet. Vi har altså valgt en analysemodel, hvor vi, for at kunne undersøge udviklingen over en lang periode, har lavet tre nedslagspunkter med 10 år imellem hvert. Dette betyder, at analysen konkluderer på baggrund af tre stikprøver på, hvordan framing af ledighed har udviklet sig de seneste 20 år. For at gøre analysens resultater så aktuelle som muligt, er de sidste analyseartikler udtaget i marts I analysen er disse artikler i samme sample ( stikprøve ) som artikler fra 2013, hvorfor denne 2013/14-rubricering forekommer. Samlet set leverer analysen altså et overblik over de generelle tendenser i mediedækningen og tegner samtidig et billede af framingen af ledighed, samt udviklingen i denne, over de seneste 20 år. 6 Hele kodebogen, som indeholder samtlige af de koder, som den kvantitative analyse er baseret på, findes bagerst i rapporten. 11

13 FIGUR 2: Andel af artikler, hvor frames forekommer Ledige er momverede jobjægere Ledighed skyldes samfundsmæssige problemer Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne 2013/ Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent Af figur 2 fremgår det, at langt størstedelen af mediernes dækning af ledighed framer ledighed som et problem med strukturelle, konjunkturmæssige eller på anden måde samfundsmæssige årsager. Der har dog været et stødt fald i forekomsten af framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer fra 1993 over 2003 og til 2013/14. Andelen af artikler, hvor framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer forekommer, udgør således 93,3 pct. i 1993, 91,2 pct. i 2003 og 83,7 pct. i 2013/14. Hyppigheden af framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er altså faldet med omkring 10 pct. siden 1993, men ligger stadig på et højt niveau. Ser man udelukkende på de overordnede linjer, er det altså fortsat de overordnede strukturer der fylder mest i mediernes dækning af ledighed. Men ser man nærmere på udviklingstendenserne, fremgår det, at brugen af andre frames end ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er i vækst. Andelen af artikler hvor ledige enten til dels eller overvejende frames som motiverede jobjægere vokser således fra 25,7 pct. i 1993 til 33,5 pct. i 2003, hvilket også er niveauet i 2013/14. Samtlige af de frames, hvor ansvaret for ledigheden placeres hos den enkelte ledige, har den største forekomst i 2013/14. Dette gælder for ledige er dovne, nogle siger, at ledige er dovne, ledige er kræsne, det skal kunne betale sig at arbejde og den enkeltes ansvar at finde job ikke staten. Med undtagelse af det skal kunne betale sig at arbejde forekommer disse frames således stort set ikke i 1993; i 1-3,4 pct. af artiklerne. 12

14 FIGUR 3: Andel af artikler med frames, hvor ledighed er selvforskyldt Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne 2013/ Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 14,00 Procent I figur 3 er der zoomet ind på de frames, som mere eller mindre direkte framer ledighed som selvforskyldt. Her er det generelle billede som nævnt, at de alle forekommer væsentligt mere i 2013/14 end de gjorde i Framen det skal kunne betale sig at arbejde afviger dog ved at ligge på 9,29 pct. i 1993 og falde til 6,25 pct. i 2003, og dermed ikke være stigende over hele perioden. Dette er en afvigelse som er værd at bide mærke i, da denne frame kunne tænkes at forekomme mere under en VK-regering, med tanke på Venstres nuværende brug af den. Lars Løkke Rasmussen er i dag flittig bruger af denne frame, hvilket følgende citat bare er et ud af mange eksempler på: Danskerne ved, at det er urimeligt, hvis det ikke kan betale sig at arbejde. 7 Ikke desto mindre var denne frame ikke i lige så hyppigt brug i 2003 som i 2013/14. I 2013/14 forekommer den således i 12,3 pct. af artiklerne og er den mest anvendte af de fem frames, der fremstiller ledighed som selvforskyldt. 7 Amtsavisen (2013, 5. oktober): Jobreform skal lokke ledige i arbejde 13

15 FIGUR 4: Vægt på struktur eller individ som ansvarlig? 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20, /14 10,00 0,00 Udelukkende strukturansvar Overvejende strukturansvar Hverken eller Overvejende individansvar Udelukkende individansvar Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Figur 4 viser artiklernes placering på en skala over, hvor ansvaret for ledighed primært placeres i de enkelte artikler. Det fremgår tydeligt, at samfundsmæssige strukturer fortsat er det, der primært peges på som årsag til ledighed. Men billedet er dog ikke lige så entydigt længere, som det var i 1993, hvor 65,5 pct. af artiklerne udelukkende tillægger strukturerne ansvar. Både i g i 2013/14 kategoriseres 23,3 pct. af artiklerne som hverken eller, hvilket typisk dækker over, at redaktionelle artikler giver plads til to eller flere kilder, hvoraf den ene framer med fokus på individets ansvar og den anden med fokus på strukturerne. Samtidig afspejler figuren det forhold, at rigtig mange artikler, der omhandler ledighed, ikke beskæftiger sig med de ledige som sådan, men kun med ledighed som abstrakt, strukturelt fænomen. Det gælder f.eks. artikler, som drejer sig om de kvartalsvise ledighedstal, som Danmarks Statistik offentliggør, prognoser eller påståede positive effekter på ledigheden af politikforslag. Dette betyder også, at mange artikler med udelukkende strukturansvar f.eks. kan forekomme som konsekvens af ændringer i økonomien mv. En anden forklaring på, at strukturerne i helt overvejende grad tillægges ansvaret for ledigheden er, at politikerne anvender framen af kommunikationsstrategiske årsager. Framen sætter nemlig politikerne i centrum, som de vigtige og handlekraftige aktører der kan nedbringe ledigheden gennem nye strukturpolitiske tiltag. Framen det skal kunne betale sig at arbejde er et eksempel på dette. Den tilsiger nemlig i høj grad løsninger, som går på strammere incitamentsstrukturer, hvorfor den ofte vil falde underkategorierne udelukkende eller overvejende strukturansvar. Det sker altså på trods af at framen det skal kunne betale sig at arbejde reelt fremstiller ledighed som selvforskyldt og dermed kunne antages at give artiklen en stor vægt på individansvar. 14

16 FIGUR 5: Frameintensitet Antal frames pr. ar1kel i gennemsnit 1,80 1,70 1,60 1,50 1,40 1,30 1,20 1,10 1, /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Figur 5 viser, hvordan antallet af frames pr. artikel er steget stødt fra 1993 til 2013/14. Det som man kalder frame-intensiteten (frames per artikel) er altså jævnt opadgående. Dette må ses som en indikation på, at der er blevet flere frames, som konkurrer med framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer om at definere ledighedsproblematikken. Samtidig kan den stigende frameintensitet muligvis være udtryk for en mere bevidst framingstrategi fra aktørernes side, idet tilvænning til en ny og hurtigere medievirkelighed har gjort politikere og andre meningsdannere mere opmærksomme på og dygtigere til f.eks. at få flere frames og dermed flere argumenter med i bare et enkelt citat. Den stigende professionalisering af politikernes kommunikation med medietræning og særlige rådgivere som er sket de seneste 20 år taler for dette. Frames kan nemlig fungere som selvstændige argumenter (bare tænk på udtrykket cafépenge eller hulahop-timer) og kan samtidig udtrykkes på langt mindre plads end f.eks. et faktaorienteret argument kan. Anvendelse af flere sammenhængende frames pr. ytring kan således være ensbetydende med mere effektiv anvendelse af taletiden/spaltepladsen. 15

17 FIGUR 6: Samvariation med strukturframe Ledige er momverede jobjægere Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 Figur 6 viser hvor stor en andel af de artikler, hvor de forskellige frames forekommer, der også giver spalteplads til framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer. Når to tilsyneladende meget forskellige frames samvarierer (dvs. optræder sammen), som når framen ledige er kræsne f.eks. optræder sammen med ledighed skyldes samfundsmæssige og økonomiske problemer i 64 pct. af den samlede optræden, kan det skyldes flere forhold. For det første kan det skyldes, at redaktionelle artikler som udgangspunkt vil tilstræbe objektivitetskriteriet ved at lade flere aktører og holdninger få plads i samme artikel. For det andet kan det skyldes, at selv når aktører bruger frames, hvor ledighed er selvforskyldt, vil disse ofte også bruge framen ledighed skyldes samfundsmæssige og økonomiske problemer, fordi denne fungerer formildende og er mere legitim. For det tredje kan det skyldes det forhold, at selv hvis den dominerende frame f.eks. er den enkeltes ansvar at finde job ikke statens, vil framen ledighed skyldes samfundsmæssige og økonomiske problemer næsten uvægerligt blive nævnt - om ikke andet som den kritisable nuværende situation, der skal ændres. 16

18 FIGUR 7: Udvikling i den dominerende framing 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Jobjæger Uforskyldt Selvforskyldt 0, /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Figur 7 viser, hvilken framing der er den dominerende, hvilket vil sige, at der er foretaget en vurdering af hvilken frame, der slår mest igennem, i de tilfælde hvor flere frames har været til stede i samme artikel. Vurderingen beror på et fagligt skøn, men foretages ud fra relativt eksakte parametre, bl.a. om framen fremgår allerede i rubrikken, i manchet, i billedtekst eller af eventuelle udhævninger i artiklen. Den dominerende frame er kort sagt den, der står tydeligst og fylder mest i den pågældende artikel. Her er den mest markante ændring, der kan iagttages, den stigende andel af artikler, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt. Andelen af artikler, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt, er således vokset fra 6,9 pct. i 1993 til 21,6 pct. i 2013/14. Det største spring er sket mellem 2003 med en andel på 9,3 pct. og 2013/14, hvilket der kan anføres flere forklaringer på: For det første er højrefløjen i regering i 2003 og er derfor ikke lige så frit stillet i forhold til at frame de ledige som frivilligt ledige. En kritisk framing af ledighed som selvforskyldt ville nemlig samtidig være en kritik af egen eller af vennernes regeringsførelse; for hvorfor sørger regeringen ikke for, at det ikke kan lade sig gøre/betale sig at være frivilligt ledig? En del af forklaringen på, at framing af ledighed som selvforskyldt forekommer væsentligt mindre i 2003 kan således være, at Venstre og Konservative har regeringsansvaret. Generelt ser man, at danske politiske partier ofte er mere midtsøgende og pragmatiske, når de søger at fastholde regeringsmagten, end når de er i opposition. En anden del af forklaringen på det relativt lave niveau af framing af ledighed som selvforskyldt i 2003 kan således være, at venstrefløjen er i opposition, hvorfor det er mere omkostningsfrit ubetinget at være på de lediges side, og eksempelvis modsætte sig dagpengeforringelser uden regeringsansvaret behøver venstrefløjen nemlig ikke at frame ledighed som helt eller delvist selvforskyldt for at kunne legitimere eventuelle stramninger i beskæftigelsespolitikken. En anden forklaring kunne være den, at des mere almindeligt det i perioden er at være ledig, des mindre sandsynligt er det, at ledige stigmatiseres. Ifølge denne forklaringsmodel vil det forholde sig således, at når flere mennesker selv er i berøring med ledighed ved selv at være ledige eller have ledige i nærmeste omgangskreds, har fordommene om ledige mindre grobund. Dette ser vi nærmere på i figur 8. 17

19 FIGUR 8: Nettofuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken Procent af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks statistik Udviklingen i den dominerende framing, samvarierer ikke entydigt med udviklingen i ledighedsprocenten 8 og kan dermed ikke bagatelliseres som direkte og naturligt resultat af denne. 1) For det første er nettoledighedsprocenten på 11,9 pct. i g 5,8 pct. i for begge år gælder det, at de udgør et lokalt højdepunkt efter en periode, hvor ledigheden har været stigende. Efter 1993 falder ledigheden frem til I 2003 har ledigheden derfor været stigende i en kortere periode, og er også på et langt lavere niveau end i 1993 der er dermed også markante forskelle på de to situationer. Men i april 2014 er nettoledighedsprocenten på 4 pct. af arbejdsstyrken og faldende 10, og billedet afviger altså både fra 1993 og På trods af relativt lav ledighed og relativt lyse udsigter til opgang i økonomien i 2013/14 ift. eksempelvis 1993, frames ledighed altså alligevel i højere grad end i både 1993 og 2003 som et selvforskyldt problem, som man er nødt til at holde den enkelte ledige ansvarlig for. 2) For det andet er andelen af artikler, hvor ledige frames som motiverede jobjægere, højest i 2003 med 17 pct., samtidig med at ledigheden er på sit højeste i 5 år. Alt andet lige kunne man forestille sig, at der var et markant højere antal af ledige, som kunne betegnes som motiverede jobjægere under den høje ledighed i 1993, eller man kunne forvente, at de relativt få ledige i 2013/14 ville regnes for friktionsledige jobjægere. Det er således svært at forklare, at framen ledige er jobjægere topper i 2003 med udviklingen i ledighedsprocenten. Det billede, der fremkommer af data i vores analyse, peger overordnet i retning af følgende sammenhæng: Jo færre ledige, der er, jo større tilbøjelighed er der til at se 8 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 9 Nettoledighedsprocenten omfatter udelukkende arbejdsmarkedsparate personer uden nogen form for beskæftigelse, dvs. ikke personer, der er i aktiveringsforløb. Procentandelen beregnes ift. arbejdsstyrken, dvs. andelen af befolkningen, som er i den arbejdsdygtige alder. 10 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 18

20 ledigheden som den enkelte lediges personlige problem og/eller ansvar. Så des lavere ledighedsprocent, des større er sandsynligheden tilsyneladende for, at problemet frames som værende et resultat af manglende vilje til at tage et arbejde eller andre selvforskyldte årsager. Des højere ledighedsprocent, des større virker sandsynligheden så omvendt for, at ledigheden frames som en fælles samfundsudfordring, som den enkelte ledige ikke selv er herre over eller kan stilles til ansvar for at finde en løsning på. Denne sammenhæng, som antydes af data i vores analyse, er bemærkelsesværdig. Alt andet lige kunne man f.eks. argumentere for, at sandsynligheden for, at enkelte ledige var frivilligt ledige, ville være højere, jo større antallet af ledige var. I den optik ville man kunne forvente øget fokus på ledighed som selvforskyldt, når ledighedsprocenten var høj. Men det tyder på, at når ledigheden er relativt høj og der dermed er en større del af befolkningen, som er direkte eller indirekte berørt af ledighed, er tendensen til at frame ledighed som selvforskyldt mindre. Des større en minoritetsgruppe de ledige udgør, des mindre udsatte er de tilsyneladende i debatten. Denne sammenhæng, som antydes af vores data, kan altså forklares med, at journalister, meningsdannere og læserbrevsskribenter er mindre tilbøjelige til at frame ledighed som selvforskyldt, hvis ledigheden er høj og sandsynligheden for, at de selv kender en eller flere ledige, er tilsvarende større. De færreste mener nok, at deres arbejdsløse gode ven selv er skyld i sin ledighed. Uanset om man mener, at ovenstående sammenhæng forekommer naturlig eller ej, kunne man argumentere for det rationelle i at holde fokus på de strukturelle og økonomiske aspekter, fremfor at stille spørgsmålstegn ved de lediges motivation, uanset ledighedsniveauet. Det er svært at komme uden om, at en vis strukturel ledighed er uundgåelig, hvorfor det er svært at forestille sig en situation, hvor ledighedsproblemet skulle kunne løses af den enkelte ledige personligt. Uanset hvad, viser analysen, at framing af ledighed ikke bare kan affejes som et naturgivent resultat af ren og skær objektiv virkelighed, her repræsenteret ved nettoledighedsniveauet. Den ovenfor beskrevne sammenhæng kan f.eks. ikke forklare, hvorfor framen ledige er jobjægere skulle toppe i I fald forklaringen ovenfor skulle være fyldestgørende, ville denne frame skulle toppe i 1993, hvor ledighedsprocenten er den højeste af de tre år og hvor ledighed således er mest almindeligt. 19

Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar

Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Der har været meget snak om, at tonen over for ledige i medierne skulle være forrået. Denne analyse mønstrer nu et empirisk belæg for, hvordan

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien

Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien Statsgælden er som begreb blevet brugt strategisk i den offentlige debat siden finanskrisens udbrud. Den er bevidst blevet brugt til

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft.

Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft. Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft. Med analysen CEO Superbrands 2014 sætter Infomedia for andet år i træk

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere