Rapport. Framing af ledighed. Fremstillinger af ledige; dovne hunde, systemets ofre eller jobjægere? Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Framing af ledighed. Fremstillinger af ledige; dovne hunde, systemets ofre eller jobjægere? Juni 2014"

Transkript

1 Rapport Framing af ledighed Fremstillinger af ledige; dovne hunde, systemets ofre eller jobjægere? Juni 2014

2 Forord Denne rapport er udarbejdet af Tænketanken Cevea i samarbejde med Min A-kasse som et slutprodukt af det analyseprojekt, som tænketankens analyseenhed har gennemført i vinterhalvåret 2013/2014. Vi har i Min A-kasse gennem en årrække haft fokus på at bekæmpe fordomme om ledige og skabe mere respekt om de mennesker, der er så uheldige at stå uden arbejde. Vi oplever, at der desværre er alt for mange mennesker, hvor ledigheden går ud over både selvværdet, det mentale helbred og forholdet til familien og vennerne. Samtidig oplever vi, hvordan især langtidsledige vælges fra til jobsamtalerne, fordi chefen på forhånd forventer, at der nok er en grund til, at han/hun har været ledig så længe. Men hvor kommer alle disse fordomme, som ledige kæmper med, fra? Mange har peget på mistænkeliggørelse og stigmatisering i den offentlige debat som en del af forklaringen. Men de, der anklager tonen i debatten, har ind til videre gjort det ud fra personlige indtryk og synsninger. Ideen til dette analyseprojekt udsprang således af et ønske om at undersøge omtalen af ledige i medierne systematisk for at kunne afdække om den udvikling, der har været talt så meget om, også har et velfunderet empirisk belæg. Rapporten beskriver analyseprojektets metodik, herunder de valgte afgrænsninger og den fremlægger Ceveas konklusioner om den udvikling i omtalen af ledighed i medierne, der har fundet sted de seneste 20 år. Hensigten med rapporten er at synliggøre den problematiske udvikling i medieomtalen af ledighed, som analyseprojektet har kortlagt. I Min A-kasse håber vi, at rapportens resultater kan fremkalde en debat om, hvordan vi taler om ledige i Danmark. Jeg håber meget på, at rapporten vil vække til eftertanke hos både medier og meningsdannere. God fornøjelse med læsningen. Simon Bauer, kommunikationschef i Min A-kasse Rapporten er udarbejdet for Min A-kasse af Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen og kommunikations- og analysestudent Gry Inger Reiter

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Hovedkonklusioner Kort om framingteori Oversigt over de anvendte frames tre niveauer Kvantitativ analyse Delkonklusioner Kvalitativ analyse Frames, hvor ledighed er selvforskyldt Ledige er dovne Nogle siger, at ledige er dovne Det skal kunne betale sig at arbejde Ledige er kræsne og vælger arbejde fra Den enkeltes ansvar at finde arbejde ikke statens Framing af ledighed som uforskyldt Ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer Når ledige frames som jobjægere Ledige er motiverede jobjægere Delkonklusion Metode Empirisk grundlag for kvantitativ framinganalyse Kodning: Operationalisering, reliabilitet og validitet Afgrænsning Sondring mellem genrer Empiri for kvalitativ framinganalyse Uddybende om framinganalyse Kodebog

4 1. Indledning En række undersøgelser, som Min A-kasse har fået lavet, har sat fokus på, hvad ledighed gør ved den enkeltes selvopfattelse. Seks ud af ti ledige har oplevet at føle sig mindre værd end andre og fire ud af ti tilkendegiver, at de skammer sig over deres status som arbejdsløse i forhold til omgangskredsen. 1 Flere peger på negativ omtale og mistænkeliggørelse af ledige som en del af forklaringen, men hvordan omtales ledige rent faktisk i medierne? Det er formålet med nærværende rapport at give svar på netop det spørgsmål. Den måde, vi omtaler virkeligheden på, bidrager til at skabe den. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvorvidt vi omtaler ledige som dovne hunde, der skal presses i arbejde eller som vilkårlige ofre for den seneste lavkonjunktur, der er fuldt berettigede til deres offentlige understøttelse som erstatning for tabet af arbejdsindtægt. Det sprog, den italesættelse eller den framing, som anvendes til at beskrive ledige danskere kan ikke alene have stor betydning for deres selvbillede, framingen kan også have betydning for hvilke redskaber, politikere griber til for at bekæmpe ledigheden, og for den måde de ledige bliver opfattet på i den brede befolkning. Derfor har denne rapport til formål at kortlægge udviklingen i den framing (italesættelse), der har været anvendt til at beskrive ledige danskere over tre årtier. Ud fra en metodisk kombination af kvantitativ indholdsanalyse og kvalitativ retorisk analyse har vi forsøgt at belyse, hvordan man i den danske offentlighed har omtalt ledighed og især om man primært har betragtet det som en kollektiv eller individuel udfordring. Analysen dækker tre årtier med fokus på årene 1993, g 2013/2014, og den anvendte metode sætter fokus på, hvordan konkrete ord, vendinger og sætninger anvendes i den offentlige debat til at understøtte en bestemt politisk position eller et bestemt budskab i forhold til ledighed; det vil sige, hvorvidt man foretager et bestemt ordvalg, der fremmer, framer, en bestemt vinkling af en sag. Et lettilgængeligt eksempel på en central frame i ledighedsdebatten er vendingen det skal kunne betale sig at arbejde. En vending, som det store flertal da også umiddelbart kan tilslutte sig, og som i udgangspunktet også forekommer ganske neutral. Men framen det skal kunne betale sig at arbejde understøtter ikke bare det budskab, at vi skal have løn for vores arbejde, og at det kun er rimeligt, at en fair del af den værdi, vi skaber, tilfalder os selv. Framen hentyder nemlig også til, at det altid skal kunne betale sig bedre økonomisk at tage et hvilket som helst arbejde end at være arbejdsløs på offentlig forsørgelse. Framen indeholder derfor den grundlæggende antagelse, at de ledige er ledige af egen fri vilje, fordi de har vurderet, at det ikke kan betale sig økonomisk for dem at finde sig et arbejde. Når man anvender framen det skal kunne betale sig at arbejde, forstærker man derfor et billede af, at de ledige er frivilligt ledige også selvom det måske slet ikke var afsenders intention. Frames som denne er således med til at styrke opfattelsen af, at ledige ikke gider arbejde, på trods af at der ikke fremføres empirisk belæg for denne påstand. Tværtimod har en undersøgelse fra Cevea vist, at kun 0,6 procent af danskerne ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde og at 3 ud af 5 af disse 1 Undersøgelserne er foretaget af analyseinstituttet SSI Danmark for Min A-Kasse. Resultaterne indgår i bogen Arbejdsløs - Verdens hårdeste job. 3

5 alligevel er i arbejde. AE-rådet har ligeledes vist, at af de danskere, der opnår en umiddelbar gevinst på max kr. om måneden ved at være arbejde, er 9 ud af 10 alligevel i arbejde. 2 9 ud af 10 arbejder altså gladelig for et forskelsbeløb på under kr. Frames kan altså sagtens umiddelbart virke neutrale, og alligevel være en udløsende faktor for et skred i folkestemningen. Derfor er det vigtigt, at vi retter et kritisk blik imod den framing, som dominerer den offentlige debat. Framing spiller en afgørende rolle i udøvelsen af politisk magt, og en frame i en nyhedsartikel er netop et aftryk af magt, der registrerer identiteten af aktører og interesser, der konkurrerer om at dominere teksten. Indeværende rapport er således et forsøg på at afdække den sproglige magtkamp, som finder sted i den offentlige debat angående ledighed, og som har legitimeret stramninger i beskæftigelsespolitikken de seneste 20 år. Rapporten vil analysere og kortlægge: 1) Hvilke frames har domineret ledighedsdebatten de seneste 20 år og hvilke funktioner har disse frames i den offentlige debat? 2) Hvordan har styrkeforholdene mellem frames ændret sig over tid? 3) Hvilke udfordringer for det danske velfærdssamfund fører disse frames med sig? 2 4

6 2. Hovedkonklusioner På baggrund af vores analyse af, hvorledes framingen af ledige har været i Danmark i 1993, 2003 og 2013/2014, kan det konkluderes, at framingen af ledige i medierne har ændret sig markant i løbet af den 20-årige periode, som analysen fokuserer på. Udviklingen går fra, at ansvaret i 1993 helt overvejende placeres på samfundsmæssige strukturer, til i stigende grad, og særligt i 2013/14, at den enkelte ledige tillægges skylden for egen ledighed. Figuren til højre giver et overbliksbillede af udviklingen i hvilken framing, der dominerer ledighedsdebatten. Andelen af artikler, hvor ledighed frames som selvforskyldt og den enkeltes eget ansvar er mere end tredoblet i den undersøgte periode. I 1993 er det således 6,9 pct. af artiklerne, der overvejende framer ledighed som selvforskyldt, mens det i 2013/14 er hele 21,6 pct. Udvikling i den dominerende framing 100,0 80,0 60,0 40,0 Jobjæger Uforskyldt Selvforskyldt 20,0 0, /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia I dag framer 1 ud af 5 artikler overvejende ledighed som selvforskyldt - Af de frames, som bidrager til denne udvikling, er framen det skal kunne betale sig at arbejde den mest anvendte. Den forekommer i 12,3 pct. af artiklerne i 2013/14. Framen ledige er dovne er den mest radikale, og er samtidig den frame, der har haft den suverænt største procentuelle stigning i forekomst fra 1993 til 2013/14 med en stigning på 535 pct. Framen var stort set ikkeeksisterende i 1993 nu forekommer den i 7 pct. af artiklerne. Tendensen til at frame ledighed som selvforskyldt er særlig stærk i debatstoffet, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt i 1 ud af 4 tilfælde i 2013/14. Ledige frames som dovne og arbejdssky på trods af historisk lav ledighed - På trods af historisk set lav ledighed, sættes der i dag i langt højere grad spørgsmålstegn ved, om de ledige reelt ønsker at være i arbejde. Deres lediggang mistænkeliggøres langt mere, på trods af at ledighed er et relativt beskedent samfundsmæssigt problem sammenlignet med Nettoledighedsprocenten er på 11,9 pct. i g 5,8 pct. i og for begge år gælder det, at det er en periode, hvor ledigheden har været stigende. I april 2014 er nettoledighedsprocenten på 4 pct. af arbejdsstyrken og faldende 4 3 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 4 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 5

7 alligevel er framingen af ledighed som individets eget fravalg af arbejde stærkere end i både 1993 og Ledighed frames som selvforskyldt af både højre- og venstrefløjen - Den stigende tendens til at frame ledighed som selvforskyldt gør sig gældende blandt politiske aktører fra begge ender af spektret. Frames, som i 2003 primært blev brugt af Venstre og Dansk Industri, bliver i dag brugt af både socialdemokrater og AE-rådet. Ledighed frames fortsat primært som et samfundsmæssigt problem - Framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er over hele perioden den mest dominerende, hvilket bl.a. skyldes, at en stor del af artiklerne om ledighed ikke direkte forholder sig til de ledige som individer, men til ledigheden som strukturelt fænomen. Det gælder f.eks. artikler, som drejer sig om nye ledighedstal, prognoser eller påståede positive effekter på ledigheden af politikforslag. Man kan sondre mellem to versioner af denne frame, selvom disse på det bogstavelige niveau ikke lader sig adskille. Forskellen bliver tydelig, når man ser på den løsningsanvisende funktion: Version 1: Strukturledighed skal bekæmpes med opkvalificering og jobskabelse og version 2: Strukturledighed skal bekæmpes med stram incitamentsstyring. Strukturframen benyttes altså i et vist omfang som en fernis over en underliggende idé om, at ledige er rationelt arbejdssky. Det skønnes, at løsningsversion 1 forekommer mere i 1993 end i 2013/14, hvor version 2 synes at have vundet frem. 5 Det ligger uden for denne rapports udsigelseskraft at vurdere, om den individansvarspålæggende drejning i framingen har været intentionel og bevidst fra de politiske aktørers side eller ej. Med rapporten siger vi således ikke noget om, hvorvidt framingen af ledighed som selvforskyldt er en del af en politisk-retorisk strategi. Konsulterer man framingteorien er resultatet, uanset intention, dog det samme: Det sproglige fokus på den enkelt lediges (tilsyneladende manglende) motivation fører til, at opfattelsen af, at ledige selv har fravalgt arbejde, opnår større styrke i befolkningen. Når politiske aktører anvender frames som det skal kunne betale sig at arbejde og ledige er dovne, så styrkes forestillingen om, at de ledige er arbejdssky, selv har fravalgt at arbejde og derfor skal presses hårdt til at tage et job. Denne framing af ledighed som selvforskyldt mindsker dermed muligheden for at kunne få tilslutning til at føre en beskæftigelsespolitik i overensstemmelse med venstreorienterede ideer om tillid, tryghed og ligeværdighed. 3. Kort om framingteori Sproget er ikke neutralt. Det er ikke bare et simpelt udtryksmiddel, men en genvej til hjernen. Konkrete ord påvirker således direkte modtagers virkelighedsopfattelse.. Med et tværvidenskabeligt begreb kaldes dette fænomen for framing. Strategisk anvendt framing kan forme en debat gennem konsekvent sprogbrug, hvilket politiske aktører benytter sig af i forskellig grad. De fleste anvender sandsynligvis frames uden at være 100 pct. bevidste om, hvilken virkelighedsopfattelse, de dermed understøtter. 5 Mere om denne tvetydighed i framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer på s. 40ff 6

8 Det sker f.eks. når man ukritisk overtager frames fra andre aktører, og dermed adopterer deres budskaber. Framing optages ikke bevidst af det enkelte individ, men sker gennem automatiserede aktiveringer af neurale forbindelser i hjernen hos den enkelte. Metaforer og faste udtryk, strukturerer vores sprog og vores tankegang, og indprentes rent fysisk i vores neurale kredsløb i hjernen. Når retorikken på et område ændrer sig, kan det således flytte hegnspælene for, hvad der er politisk muligt og ønskværdigt i befolkningens øjne. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk - også til tilsyneladende neutrale vendinger. Ved blot at acceptere og gentage andres sprog, tager man ikke stilling til og ansvar for de konsekvenser, framingen har for meningsdannelsen. Når framing bruges som analyseredskab, skelner man mellem framingens tre niveauer, sådan som det fremgår af figuren: - Overflade-frames, sagsdefinerende frames og dybde-frames. Overflade-frames er de konkrete ord,det tekstlige niveau.. Et eksempel kunne være udtrykket cafépenge, som bliver brugt om SU en. - Sagsdefinerende frames er de billeder, som overflade-frames danner for modtagerens indre blik. Med udtrykket cafépenge er den sagsdefinerende frame måske en gruppe unge, der hygger sig med cafe latte på en café.sagsdefinerende frames blokerer for relevante bekymringer og forhold omkring en sag, hvis disse bekymringer og forhold negligeres inden for framen. - Dybde-frames tilsiger en bestemt moralsk vurdering af sagen og fælder dermed dom på baggrund af de konkrete udtryk og disses billedskabende effekter. Med overflade-framen cafépenge, bliver konsekvensen, at det ikke forekommer retfærdigt, at de unge modtager uddannelsesstøtte: Hvis de alligevel bruger SU-pengene på cafébesøg, når de burde være flittigt bøjet over bøgerne, hvorfor skal vi så belønne dem? Ofte er framingen dog knap så nem at få øje på som med cafépenge -eksemplet - men præcis lige så effektiv. Hvis man ikke aktivt skaber et selvstændigt sprog og egne frames, så vil debatten blive framet af andre. Hvis man blot overtager sine modstanderes frames, styrker man deres virkelighedsbillede og dermed deres politiske linje. Kort sagt betyder framing at: - Der ikke eksisterer et neutralt sprog - Framing kan påvirke virkelighedsopfattelsen og meningsdannelsen i den retning, som afsender ønsker hvis afsender vel at mærke framer bevidst - Man styrker sine modstanderes frames ved at negere eller gentage dem, og skal derfor levere alternative frames i stedet - Frames har effektivt flere funktioner, de 1) definerer noget som et problem 2) diagnosticerer årsagerne 3) foretager en moralsk vurdering af sagen 4) foreslår løsningsmuligheder - En frame er et argument i sin mest fortættede form 7

9 4. Introduktion til ledighedsdebattens dominerende frames I dette afsnit introduceres og forklares de frames, som dominerer debatten om ledige og ledighed i medierne. De opstillede frames er velfunderede i empirien og er således kendetegnet ved tre kriterier: De har 1) identificerbare sproglige karakteristika, 2) ladet sig adskille fra andre frames og 3) udvist en repræsentativitet ved at være relativt fremtrædende i aktørernes praksis. Disse frames konsekvenser for debatten og politikken beskrives ud fra framens fire grundlæggende funktioner; problemdefinition, årsagsforklaring, moralsk vurdering og løsningsanvisning. Det er værd at bemærke, at disse funktioners optræden i en konkret tekst kan variere meget: En enkelt sætning kan opfylde mere end en af disse fire funktioner samtidig, og mange sætninger i en tekst opfylder ofte ingen af dem. På samme måde har en konkret frame i en konkret tekst ikke nødvendigvis alle fire funktioner. Det skal også understreges, at den titel, som en frame benævnes med i analysen, ikke er den eneste bogstavelige form, som framen kan antage det skal forstås som en art samlebetegnelse eller idealtypisk form. Ledige er dovne: Denne frame definerer ledigheden som et problem, hvis primære årsag er enkeltpersoners dovenskab. Den moralske vurdering af sagen er derfor, at ledige har en personlig karakterbrist og en dårlig moral, som betyder, at de nasser på fælleskassen. Løsningen bliver derfor at kontrollere og styre de ledige gennem skærpede økonomiske incitamenter og sanktioner. (Nogle siger, at) ledige er dovne: Denne frame er identisk med den ovenstående, men adskiller sig i ekspliciteret intention: Her aktiverer aktøren framen ledige er dovne i forbindelse med, at aktøren beskylder eller kritiserer andre for at benytte framen. Forskellen i eksplicit intention medfører desværre ikke en forskel i framingmæssig effekt. Det skal kunne betale sig at arbejde: Denne frame definerer ledigheden som et problem, der skyldes fejlbehæftede økonomiske incitamentsstrukturer. Den moralske vurdering af sagen er, at de, der ud fra en egennyttemaksimerende logik har taget en rationel beslutning om ikke at arbejde, ikke kan bebrejdes. Fejlen ligger derfor hos politikerne, og løsningen er, at politikerne må ændre incitamentsstrukturerne, således at det aldrig kan betale sig at være arbejdsløs. Ledige er kræsne: Denne frame definerer ledigheden som et problem, der skyldes den enkelte lediges uvilje mod at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav og behov. Årsagen til uviljen er, at danskerne har været forkælet med gode arbejdsforhold mm. i mange år. Den moralske vurdering af de ledige er derfor, at de er for kræsne til at tage de ledige jobs, der er. Løsningen er derfor at presse de ledige til at droppe de fine fornemmelser og tage de ledige jobs vha. skærpede økonomiske incitamenter og sanktioner. Den enkeltes ansvar at finde arbejde ikke statens: Denne frame definerer ledighed som et strukturelt problem, der ikke kan løses af staten. Årsagen til ledighed er således manglende selvstændigt initiativ og ansvar og mange års umyndiggørelse fra statens side. Den moralske vurdering er, at de ledige er uansvarlige og uselvstændige, når de kræver, at staten og jobcentrene 8

10 skal skaffe dem arbejde eller betale dem understøttelse. Løsningen bliver et større ansvar til den enkelte - f.eks. ved at reducere den offentlige hjælp til jobsøgning eller gennem lavere eller smallere ydelser. Ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer: Denne frame definerer ledighed som et problem, der bl.a. skyldes dårlige økonomiske konjunkturer, strukturelle forhold og utilstrækkelige politiske løsninger. Årsagerne til ledigheden er således mange, men den moralske frifindelse af den enkelte ledige er klar: De ledige er tilfældige ofre (i det omfang de overhovedet nævnes). Løsningen er (i det omfang problemet kan udbedres), at politikerne handler for at forbedre situationen det er altså statens opgave at bekæmpe ledigheden gennem jobskabelse og opkvalificering eller incitamentsstyring. Ledige er topmotiverede jobjægere: Denne frame definerer ledighed som et helt vilkårligt og alment fænomen, som kan ramme alle, hvorfor årsagen ikke kan tilskrives nogen særlig instans. Den moralske vurdering af de ledige er, at de er ressourcestærke og ønsker at finde job. Løsningen bliver derfor at gøre op med stram styring og bureaukrati inden for beskæftigelsesområdet, da dette kun tager fokus fra de lediges målrettede og selvstændige jobjagt Oversigt over de anvendte frames tre niveauer Her følger en oversigt over niveauerne for den framing, som ifølge vores analyse har præget ledighedsdebatten i Danmark de seneste 20 år. Figur 1 på næste side indfanger en del af resultaterne af rapportens kvalitative analyse ved at kategorisere de mest anvendte frames og vise disse frames tre niveauer, som de skitseres her: 1. De konkrete ord og vendinger, som befinder sig på det tekstlige niveau, står under overflade-frames og skulle meget gerne være umiddelbart genkendelige fra avisernes spalter. 2. De billeder, som de konkrete vendinger skaber, står under sagsdefinerende frames og er altså udtryk for, hvordan de konkrete udtalelser former og definerer problematikken. 3. De grundlæggende værdier, som disse vendinger refererer til, står under dybde-frames og er altså en eksplicitering af, hvilke grundlæggende ideer, man aktiverer ved at anvende de konkrete vendinger. Som det fremgår af figuren kan framingen af ledighed som uforskyldt pege i retning af to forskellige idégrundlag, alt efter om framen bruges i betydningen ledighed er et politisk ansvar derfor skal der strammes op på incitamentsstrukturerne eller ledighed er et samfundsmæssigt anliggende, som vi må forsøge at støtte den enkelte ledige i at overkomme. 9

11 FIGUR 1: Oversigt over framingen og de grundlæggende ideer bag Retorikken: overflade-frames Ledighed Ledighed uforskyldt selvforskyldt Ledige er dovne Nogle siger, at ledige er dovne Det skal kunne betale Ledighed skyldes krisen/økonomiske sig at arbejde konjunkturer Ledige er kræsne Ledighed skyldes strukturelle Den enkeltes ansvar at problemer finde job ikke statens Ledighed skyldes mismatch ml. Ledige gider ikke lediges kvalifikationer og ledige arbejde stillinger Dovne Robert Ledighed vil stige/falde, hvis xx Passiv forsørgelse tiltag/lovforslag gennemføres Afhængighedskultur Krævementalitet Virksomheder kan ikke få dansk arbejdskraft Billeder på sagens kerne: sagsdefinerende frames Den dovne ledige på sofaen, der ikke gider arbejde Den ledige, der rynker på næsen af hårdt arbejde eller lang transporttid Den magtesløse ledige, der er blevet offer for krisen/fyringsrunden Ledigheden der rammer som en ulykke udefra Værdier og principper: dybde-frames Individualisme Egennyttemaksimeri ng Selvhjulpenhed: er man afhængig af andre, er/bliver man svag Rationel arbejdsskyhed Det frie jobmarked Rationel arbejdsskyhed Egennyttemaksime ring Tryghed Fællesskabet gør os stærke Selvrealisering Ledige som kapaciteter Ledige skal opkvalificeres Ledige er topmotiverede for at finde job Ledige er jobjægere Ledige kæmper for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet Den stærke og ukuelige ledige, der tager sagen i egen hånd Den bureaukratiske jungle, som den ledige skal bane sig vej frem i Gensidig respekt Selvrealisering Individualisme 10

12 5. Kvantitativ analyse Dette afsnit leverer resultaterne af den kvantitative indholdsanalyse, som kortlægger den kvantitative tilstedeværelse af de identificerede frames. Indholdsanalysen tilvejebringes gennem kodning af artiklerne. Kodning betyder, at man kategoriserer klynger af data (i dette tilfælde sætninger, vendinger osv.) med en label, der opsummerer dataindholdet. En kode er altså et nøgleord eller tema, som knyttes til uddrag af teksten og definerer, hvad data handler om. I nærværende analyse er de fleste koder de identificerede frames, som blev beskrevet ovenfor, men der er også kodet efter en række andre parametre, bl.a. hvilken framing, der dominerer artiklen samlet set og hvorvidt der er tale om et struktur eller aktør-fokus. Forskelle i dækningen mellem de fem største danske aviser, samt forskelle mellem redaktionelt stof og debatstof kortlægges også. Kodningen udføres i praksis gennem en nærlæsning af hver enkelt artikel, hvorefter teksten kodes for sit indhold af de fastsatte koder. 6 Tilsammen leverer kodningen et forholdsvis detaljeret billede af, hvordan ledighed behandles i medierne. Mange har i de senere år påstået, at tonen over for de ledige skulle være blevet hårdere, og denne analyses formål har været at undersøge, om der er empirisk belæg for denne påstand. For at kunne tegne et retvisende helhedsbillede af udviklingen i mediernes dækning af ledighed er indholdet af over avisartikler fra henholdsvis 1993, 2003 og 2013/14 således kodet. Vi har altså valgt en analysemodel, hvor vi, for at kunne undersøge udviklingen over en lang periode, har lavet tre nedslagspunkter med 10 år imellem hvert. Dette betyder, at analysen konkluderer på baggrund af tre stikprøver på, hvordan framing af ledighed har udviklet sig de seneste 20 år. For at gøre analysens resultater så aktuelle som muligt, er de sidste analyseartikler udtaget i marts I analysen er disse artikler i samme sample ( stikprøve ) som artikler fra 2013, hvorfor denne 2013/14-rubricering forekommer. Samlet set leverer analysen altså et overblik over de generelle tendenser i mediedækningen og tegner samtidig et billede af framingen af ledighed, samt udviklingen i denne, over de seneste 20 år. 6 Hele kodebogen, som indeholder samtlige af de koder, som den kvantitative analyse er baseret på, findes bagerst i rapporten. 11

13 FIGUR 2: Andel af artikler, hvor frames forekommer Ledige er momverede jobjægere Ledighed skyldes samfundsmæssige problemer Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne 2013/ Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent Af figur 2 fremgår det, at langt størstedelen af mediernes dækning af ledighed framer ledighed som et problem med strukturelle, konjunkturmæssige eller på anden måde samfundsmæssige årsager. Der har dog været et stødt fald i forekomsten af framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer fra 1993 over 2003 og til 2013/14. Andelen af artikler, hvor framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer forekommer, udgør således 93,3 pct. i 1993, 91,2 pct. i 2003 og 83,7 pct. i 2013/14. Hyppigheden af framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er altså faldet med omkring 10 pct. siden 1993, men ligger stadig på et højt niveau. Ser man udelukkende på de overordnede linjer, er det altså fortsat de overordnede strukturer der fylder mest i mediernes dækning af ledighed. Men ser man nærmere på udviklingstendenserne, fremgår det, at brugen af andre frames end ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er i vækst. Andelen af artikler hvor ledige enten til dels eller overvejende frames som motiverede jobjægere vokser således fra 25,7 pct. i 1993 til 33,5 pct. i 2003, hvilket også er niveauet i 2013/14. Samtlige af de frames, hvor ansvaret for ledigheden placeres hos den enkelte ledige, har den største forekomst i 2013/14. Dette gælder for ledige er dovne, nogle siger, at ledige er dovne, ledige er kræsne, det skal kunne betale sig at arbejde og den enkeltes ansvar at finde job ikke staten. Med undtagelse af det skal kunne betale sig at arbejde forekommer disse frames således stort set ikke i 1993; i 1-3,4 pct. af artiklerne. 12

14 FIGUR 3: Andel af artikler med frames, hvor ledighed er selvforskyldt Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne 2013/ Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 14,00 Procent I figur 3 er der zoomet ind på de frames, som mere eller mindre direkte framer ledighed som selvforskyldt. Her er det generelle billede som nævnt, at de alle forekommer væsentligt mere i 2013/14 end de gjorde i Framen det skal kunne betale sig at arbejde afviger dog ved at ligge på 9,29 pct. i 1993 og falde til 6,25 pct. i 2003, og dermed ikke være stigende over hele perioden. Dette er en afvigelse som er værd at bide mærke i, da denne frame kunne tænkes at forekomme mere under en VK-regering, med tanke på Venstres nuværende brug af den. Lars Løkke Rasmussen er i dag flittig bruger af denne frame, hvilket følgende citat bare er et ud af mange eksempler på: Danskerne ved, at det er urimeligt, hvis det ikke kan betale sig at arbejde. 7 Ikke desto mindre var denne frame ikke i lige så hyppigt brug i 2003 som i 2013/14. I 2013/14 forekommer den således i 12,3 pct. af artiklerne og er den mest anvendte af de fem frames, der fremstiller ledighed som selvforskyldt. 7 Amtsavisen (2013, 5. oktober): Jobreform skal lokke ledige i arbejde 13

15 FIGUR 4: Vægt på struktur eller individ som ansvarlig? 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20, /14 10,00 0,00 Udelukkende strukturansvar Overvejende strukturansvar Hverken eller Overvejende individansvar Udelukkende individansvar Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Figur 4 viser artiklernes placering på en skala over, hvor ansvaret for ledighed primært placeres i de enkelte artikler. Det fremgår tydeligt, at samfundsmæssige strukturer fortsat er det, der primært peges på som årsag til ledighed. Men billedet er dog ikke lige så entydigt længere, som det var i 1993, hvor 65,5 pct. af artiklerne udelukkende tillægger strukturerne ansvar. Både i g i 2013/14 kategoriseres 23,3 pct. af artiklerne som hverken eller, hvilket typisk dækker over, at redaktionelle artikler giver plads til to eller flere kilder, hvoraf den ene framer med fokus på individets ansvar og den anden med fokus på strukturerne. Samtidig afspejler figuren det forhold, at rigtig mange artikler, der omhandler ledighed, ikke beskæftiger sig med de ledige som sådan, men kun med ledighed som abstrakt, strukturelt fænomen. Det gælder f.eks. artikler, som drejer sig om de kvartalsvise ledighedstal, som Danmarks Statistik offentliggør, prognoser eller påståede positive effekter på ledigheden af politikforslag. Dette betyder også, at mange artikler med udelukkende strukturansvar f.eks. kan forekomme som konsekvens af ændringer i økonomien mv. En anden forklaring på, at strukturerne i helt overvejende grad tillægges ansvaret for ledigheden er, at politikerne anvender framen af kommunikationsstrategiske årsager. Framen sætter nemlig politikerne i centrum, som de vigtige og handlekraftige aktører der kan nedbringe ledigheden gennem nye strukturpolitiske tiltag. Framen det skal kunne betale sig at arbejde er et eksempel på dette. Den tilsiger nemlig i høj grad løsninger, som går på strammere incitamentsstrukturer, hvorfor den ofte vil falde underkategorierne udelukkende eller overvejende strukturansvar. Det sker altså på trods af at framen det skal kunne betale sig at arbejde reelt fremstiller ledighed som selvforskyldt og dermed kunne antages at give artiklen en stor vægt på individansvar. 14

16 FIGUR 5: Frameintensitet Antal frames pr. ar1kel i gennemsnit 1,80 1,70 1,60 1,50 1,40 1,30 1,20 1,10 1, /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Figur 5 viser, hvordan antallet af frames pr. artikel er steget stødt fra 1993 til 2013/14. Det som man kalder frame-intensiteten (frames per artikel) er altså jævnt opadgående. Dette må ses som en indikation på, at der er blevet flere frames, som konkurrer med framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer om at definere ledighedsproblematikken. Samtidig kan den stigende frameintensitet muligvis være udtryk for en mere bevidst framingstrategi fra aktørernes side, idet tilvænning til en ny og hurtigere medievirkelighed har gjort politikere og andre meningsdannere mere opmærksomme på og dygtigere til f.eks. at få flere frames og dermed flere argumenter med i bare et enkelt citat. Den stigende professionalisering af politikernes kommunikation med medietræning og særlige rådgivere som er sket de seneste 20 år taler for dette. Frames kan nemlig fungere som selvstændige argumenter (bare tænk på udtrykket cafépenge eller hulahop-timer) og kan samtidig udtrykkes på langt mindre plads end f.eks. et faktaorienteret argument kan. Anvendelse af flere sammenhængende frames pr. ytring kan således være ensbetydende med mere effektiv anvendelse af taletiden/spaltepladsen. 15

17 FIGUR 6: Samvariation med strukturframe Ledige er momverede jobjægere Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 Figur 6 viser hvor stor en andel af de artikler, hvor de forskellige frames forekommer, der også giver spalteplads til framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer. Når to tilsyneladende meget forskellige frames samvarierer (dvs. optræder sammen), som når framen ledige er kræsne f.eks. optræder sammen med ledighed skyldes samfundsmæssige og økonomiske problemer i 64 pct. af den samlede optræden, kan det skyldes flere forhold. For det første kan det skyldes, at redaktionelle artikler som udgangspunkt vil tilstræbe objektivitetskriteriet ved at lade flere aktører og holdninger få plads i samme artikel. For det andet kan det skyldes, at selv når aktører bruger frames, hvor ledighed er selvforskyldt, vil disse ofte også bruge framen ledighed skyldes samfundsmæssige og økonomiske problemer, fordi denne fungerer formildende og er mere legitim. For det tredje kan det skyldes det forhold, at selv hvis den dominerende frame f.eks. er den enkeltes ansvar at finde job ikke statens, vil framen ledighed skyldes samfundsmæssige og økonomiske problemer næsten uvægerligt blive nævnt - om ikke andet som den kritisable nuværende situation, der skal ændres. 16

18 FIGUR 7: Udvikling i den dominerende framing 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Jobjæger Uforskyldt Selvforskyldt 0, /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Figur 7 viser, hvilken framing der er den dominerende, hvilket vil sige, at der er foretaget en vurdering af hvilken frame, der slår mest igennem, i de tilfælde hvor flere frames har været til stede i samme artikel. Vurderingen beror på et fagligt skøn, men foretages ud fra relativt eksakte parametre, bl.a. om framen fremgår allerede i rubrikken, i manchet, i billedtekst eller af eventuelle udhævninger i artiklen. Den dominerende frame er kort sagt den, der står tydeligst og fylder mest i den pågældende artikel. Her er den mest markante ændring, der kan iagttages, den stigende andel af artikler, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt. Andelen af artikler, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt, er således vokset fra 6,9 pct. i 1993 til 21,6 pct. i 2013/14. Det største spring er sket mellem 2003 med en andel på 9,3 pct. og 2013/14, hvilket der kan anføres flere forklaringer på: For det første er højrefløjen i regering i 2003 og er derfor ikke lige så frit stillet i forhold til at frame de ledige som frivilligt ledige. En kritisk framing af ledighed som selvforskyldt ville nemlig samtidig være en kritik af egen eller af vennernes regeringsførelse; for hvorfor sørger regeringen ikke for, at det ikke kan lade sig gøre/betale sig at være frivilligt ledig? En del af forklaringen på, at framing af ledighed som selvforskyldt forekommer væsentligt mindre i 2003 kan således være, at Venstre og Konservative har regeringsansvaret. Generelt ser man, at danske politiske partier ofte er mere midtsøgende og pragmatiske, når de søger at fastholde regeringsmagten, end når de er i opposition. En anden del af forklaringen på det relativt lave niveau af framing af ledighed som selvforskyldt i 2003 kan således være, at venstrefløjen er i opposition, hvorfor det er mere omkostningsfrit ubetinget at være på de lediges side, og eksempelvis modsætte sig dagpengeforringelser uden regeringsansvaret behøver venstrefløjen nemlig ikke at frame ledighed som helt eller delvist selvforskyldt for at kunne legitimere eventuelle stramninger i beskæftigelsespolitikken. En anden forklaring kunne være den, at des mere almindeligt det i perioden er at være ledig, des mindre sandsynligt er det, at ledige stigmatiseres. Ifølge denne forklaringsmodel vil det forholde sig således, at når flere mennesker selv er i berøring med ledighed ved selv at være ledige eller have ledige i nærmeste omgangskreds, har fordommene om ledige mindre grobund. Dette ser vi nærmere på i figur 8. 17

19 FIGUR 8: Nettofuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken Procent af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks statistik Udviklingen i den dominerende framing, samvarierer ikke entydigt med udviklingen i ledighedsprocenten 8 og kan dermed ikke bagatelliseres som direkte og naturligt resultat af denne. 1) For det første er nettoledighedsprocenten på 11,9 pct. i g 5,8 pct. i for begge år gælder det, at de udgør et lokalt højdepunkt efter en periode, hvor ledigheden har været stigende. Efter 1993 falder ledigheden frem til I 2003 har ledigheden derfor været stigende i en kortere periode, og er også på et langt lavere niveau end i 1993 der er dermed også markante forskelle på de to situationer. Men i april 2014 er nettoledighedsprocenten på 4 pct. af arbejdsstyrken og faldende 10, og billedet afviger altså både fra 1993 og På trods af relativt lav ledighed og relativt lyse udsigter til opgang i økonomien i 2013/14 ift. eksempelvis 1993, frames ledighed altså alligevel i højere grad end i både 1993 og 2003 som et selvforskyldt problem, som man er nødt til at holde den enkelte ledige ansvarlig for. 2) For det andet er andelen af artikler, hvor ledige frames som motiverede jobjægere, højest i 2003 med 17 pct., samtidig med at ledigheden er på sit højeste i 5 år. Alt andet lige kunne man forestille sig, at der var et markant højere antal af ledige, som kunne betegnes som motiverede jobjægere under den høje ledighed i 1993, eller man kunne forvente, at de relativt få ledige i 2013/14 ville regnes for friktionsledige jobjægere. Det er således svært at forklare, at framen ledige er jobjægere topper i 2003 med udviklingen i ledighedsprocenten. Det billede, der fremkommer af data i vores analyse, peger overordnet i retning af følgende sammenhæng: Jo færre ledige, der er, jo større tilbøjelighed er der til at se 8 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 9 Nettoledighedsprocenten omfatter udelukkende arbejdsmarkedsparate personer uden nogen form for beskæftigelse, dvs. ikke personer, der er i aktiveringsforløb. Procentandelen beregnes ift. arbejdsstyrken, dvs. andelen af befolkningen, som er i den arbejdsdygtige alder. 10 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 18

20 ledigheden som den enkelte lediges personlige problem og/eller ansvar. Så des lavere ledighedsprocent, des større er sandsynligheden tilsyneladende for, at problemet frames som værende et resultat af manglende vilje til at tage et arbejde eller andre selvforskyldte årsager. Des højere ledighedsprocent, des større virker sandsynligheden så omvendt for, at ledigheden frames som en fælles samfundsudfordring, som den enkelte ledige ikke selv er herre over eller kan stilles til ansvar for at finde en løsning på. Denne sammenhæng, som antydes af data i vores analyse, er bemærkelsesværdig. Alt andet lige kunne man f.eks. argumentere for, at sandsynligheden for, at enkelte ledige var frivilligt ledige, ville være højere, jo større antallet af ledige var. I den optik ville man kunne forvente øget fokus på ledighed som selvforskyldt, når ledighedsprocenten var høj. Men det tyder på, at når ledigheden er relativt høj og der dermed er en større del af befolkningen, som er direkte eller indirekte berørt af ledighed, er tendensen til at frame ledighed som selvforskyldt mindre. Des større en minoritetsgruppe de ledige udgør, des mindre udsatte er de tilsyneladende i debatten. Denne sammenhæng, som antydes af vores data, kan altså forklares med, at journalister, meningsdannere og læserbrevsskribenter er mindre tilbøjelige til at frame ledighed som selvforskyldt, hvis ledigheden er høj og sandsynligheden for, at de selv kender en eller flere ledige, er tilsvarende større. De færreste mener nok, at deres arbejdsløse gode ven selv er skyld i sin ledighed. Uanset om man mener, at ovenstående sammenhæng forekommer naturlig eller ej, kunne man argumentere for det rationelle i at holde fokus på de strukturelle og økonomiske aspekter, fremfor at stille spørgsmålstegn ved de lediges motivation, uanset ledighedsniveauet. Det er svært at komme uden om, at en vis strukturel ledighed er uundgåelig, hvorfor det er svært at forestille sig en situation, hvor ledighedsproblemet skulle kunne løses af den enkelte ledige personligt. Uanset hvad, viser analysen, at framing af ledighed ikke bare kan affejes som et naturgivent resultat af ren og skær objektiv virkelighed, her repræsenteret ved nettoledighedsniveauet. Den ovenfor beskrevne sammenhæng kan f.eks. ikke forklare, hvorfor framen ledige er jobjægere skulle toppe i I fald forklaringen ovenfor skulle være fyldestgørende, ville denne frame skulle toppe i 1993, hvor ledighedsprocenten er den højeste af de tre år og hvor ledighed således er mest almindeligt. 19

Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar

Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Der har været meget snak om, at tonen over for ledige i medierne skulle være forrået. Denne analyse mønstrer nu et empirisk belæg for, hvordan

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Langtidsledigheden stiger

Langtidsledigheden stiger let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Notat: Medierne sætter lærerne under pres

Notat: Medierne sætter lærerne under pres Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1 Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014

Læs mere

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen

Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne

Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne 1 Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne Notat om uddannelse og køn i de danske debatsektioner De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsækkende medier, har ikke meget til fælles med

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Analyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst.

Analyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst. Analyse 20. december 2018 Hvilke kompetencer får Danmark brug for? Af Kristian Binderup Jørgensen Kontakt Ledende økonom Kristian Binderup Jørgensen Tlf. 3140 8705 E-mail kbj@kraka.org Klik her for at

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Største stigning i bruttoledigheden

Største stigning i bruttoledigheden Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Analyse 10. juni 2015

Analyse 10. juni 2015 Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere