Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Metode og lovgivning Metode Baggrund og lovgivning 5 3. Udviklingen i antallet af arbejdsskader Det samlede antal anmeldte arbejdsskader Det samlede antal anerkendte arbejdsskader FOA er kraftigt overrepræsenteret Fordelingen på sektorer Sektorernes andel af anmeldelserne Sektorernes andel af anerkendelserne Sagsafgørelse og ulykkesårsag Afgørelsen på de anmeldte arbejdsskadesager Hvad skyldes ulykkerne? Arbejdsulykker fordelt efter méngrad og erhvervsevnetab Arbejdsulykker og méngrad Arbejdsulykker og erhvervsevnetab 20 Bilag 1. Anmeldte arbejdsskader fordelt efter afdelinger.. 22 Bilag 2. Anerkendte arbejdsskader fordelt efter afdelinger

3 1. Resumé Undersøgelsen af antallet af arbejdsskader blandt medlemmer af Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) i perioden er et resultat af en samkøring mellem Arbejdsskadestyrelsens register over anmeldte arbejdsskader og forbundets medlemsregister FIKS. Undersøgelsen er anmeldt og godkendt af Datatilsynet i Formålet med undersøgelsen har været at få belyst omfanget af arbejdsskader blandt forbundets medlemmer, og i hvilken vej udviklingen inden for dette område går. I det følgende gengives de vigtigst konklusioner af undersøgelsen: Udviklingen i antallet af anmeldte og anerkendte arbejdsskader går desværre i en anden retning for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) end for øvrige grupper. I 2001 var der anmeldte arbejdsskader blandt medlemmer af FOA, hvilket er 587 flere anmeldte arbejdsskader end i For øvrige grupper blev der anmeldt arbejdsskader i 2001, hvilket er 765 færre anmeldelser end i Når man ser på, hvor mange af de anmeldte arbejdsskader, som bliver anerkendt, er mønstret tilsvarende. I 2001 blev der anerkendt arbejdsskader blandt FOA s medlemmer, hvilket er en stigning på 203 i forhold til For øvrige grupper blev der anerkendt arbejdsskader i 2001 mod , altså et fald på 247. I perioden ligger antallet af anmeldte arbejdsskader på mellem og for FOA medlemmer. Antallet af arbejdsskader, der bliver anerkendt ligger i perioden mellem og Disse niveauer gør, at forbundet, uanset om man måler ud fra anmeldelser eller anerkendelser, har mere end dobbelt så mange arbejdsskader, end det burde, i forhold til forbundets andel af arbejdsstyrken 1. Blandt de anmeldte arbejdsskader fra FOA medlemmerne er 60 pct. arbejdsulykker, 32 pct. erhvervssygdomme og 8 pct. pludselige løfteskader. Fordelingen svarer til øvrige gruppers. 1 Overrepræsentationen er målt i forhold til andelen af årige eksklusiv førtidspensionister. Da forbundet tidligere har konstateret en overhyppighed af førtidspensionister blandt sine medlemmer, hvor disse ikke skal sløre billedet.

4 Blandt de anerkendte arbejdsskader fra FOA medlemmer er 87 pct. arbejdsulykker, 12 pct. erhvervssygdomme og 1 pct. pludselige løfteskader. Fordelingen svarer til øvrige gruppers. Social- og sundhedssektorens andel, både med hensyn til de anmeldte og anerkendte arbejdsskader, er højere end sektorens andel af årige medlemmer. Andelen af arbejdsskader er ca. 70 pct., mens sektorens størrelse er ca. 63 pct. Der synes således at være en svagt forhøjet risiko for at få anmeldt og anerkendt en arbejdsskade, hvis man arbejder inden for denne sektor. Arbejdsulykkerne blandt forbundets medlemmer skyldes i knap halvdelen af tilfældene overbelastning, 47 pct. For øvrige grupper udgør overbelastning kun 22 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. En større andel af de anmeldte overbelastningsskader afvises. Det bliver 43 pct., mens forbundet samlet set får afvist 30 pct. af anmeldelserne. For øvrige grupper afvises samlet set 23 pct. Selvom en større andel af overbelastningsskaderne afvises, er det i sammenlignet med 1998 blevet lettere at få anerkendt en overbelastningsskade. I 1998 var andelen af anmeldte overbelastningsskader, som blev afvist helt oppe på 50 pct. Typisk er der tale om, at medlemmerne får skader på ryggen. Af de anmeldte arbejdsulykker er knap 40 pct. af skaderne rygskader. I 71 pct. af arbejdsulykkerne fra FOA skyldes skaderne forstrækninger, mens forstrækninger blot udgør 49 pct. af de anmeldte arbejdsulykker for øvrige grupper. Hovedparten af arbejdsulykkerne blandt FOA s medlemmer giver ikke noget mén eller nedsættelse af erhvervsevnen. Af arbejdsulykkerne hos FOA giver 56 % ikke noget mén, mens 92 pct. ikke giver noget erhvervsevnetab. Mønstret svarer til for øvrige grupper.

5 2. Metode og lovgivning Der redegøres nedenfor kort for, hvordan samkøringen er lavet Metode Denne undersøgelse er resultatet af en samkøring af FOA s medlemsregister FIKS med Arbejdsskadestyrelsens register over anmeldte arbejdsskader for perioden 1998 til FIKS omfatter alle medlemmer af FOA, mens Arbejdsskadestyrelsens register omfatter de skader og sygdomme, som anmeldes til styrelsen. Det er FOA, som har anmeldt samkøringen til Datatilsynet, som efterfølgende har godkendt den i Det er Arbejdsskadestyrelsen som har lavet selve samkøringen, mens FOA har lavet analysen. Samkøringen er lavet ved, at FOA har leveret en fil med antallet af medlemmer i perioden 1. januar 1996 til 31. december Den pågældende fil er derefter, af Arbejdsskadestyrelsen, samkørt på baggrunde af cpr.nr. med Arbejdsskadestyrelsens register. Det har været nødvendigt at tage medlemmer med fra før 1998, da der godt kan være en tidsforskydning inden skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen Baggrund og lovgivning Arbejdsskadestyrelsen er en institution under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsskadestyrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om sikring mod følger af arbejdsskader, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 945 af 16. oktober Styrelsen træffer afgørelser i de arbejdsskadesager, der anmeldes til den. Det vil sige, at den tager stilling til, om de anmeldte skader skal anerkendes eller afvises efter loven. I de sager, der er anerkendt, skal der desuden tages stilling til spørgsmål om eventuel godtgørelse for varigt mén (de rent lægelige følger af arbejdsskaden), eventuel erstatning for tab af erhvervsevne og spørgsmålet om betaling eller refusion af eventuelle behandlingsudgifter. Arbejdsskadesager er ansøgningssager. Det betyder, at den tilskadekomne i forbindelse med anmeldelsen positivt skal tilkendegive, om anmeldelsen ønskes behandlet med henblik på eventuel erstatning efter arbejdsskadelovgivningen. De sager, hvor tilskadekomne ikke har ønsket at sager behandles i Arbejdsskadestyrelsen, er således ikke omfattet af denne statistik.

6 3. Udviklingen i antallet af arbejdsskader I det følgende gennemgås udviklingen i det samlede antal af anmeldte og anerkendte arbejdsskader i perioden Udviklingen splittes op på medlemmer og ikke medlemmer af FOA Det samlede antal anmeldte arbejdsskader Det fremgår af tabel 1, at det samlede antal anmeldte arbejdsskade er faldet fra 1998 til I 1998 var det samlede antal anmeldte arbejdsskader på , mens det i 2001 var på , altså et samlet fald på 587 eller 2 pct. Dette dækker imidlertid over en forskellig udvikling for henholdsvis medlemmer af Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og øvrige. Mens antallet af anmeldte arbejdsskader samlet er faldet med 765 for øvrige grupper, er arbejdsskaderne steget med 178 eller 4 pct. for medlemmer af FOA. For FOA medlemmer er der kommet flere arbejdsulykker og flere erhvervssygdomme, hvilket er i modstrid med udviklingen blandt øvrige grupper. Tilmed er antallet af pludselige løfteskader steget kraftigere hos FOA end for øvrige. Tabel 1. Anmeldte arbejdsskader i perioden FOA Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % Alle fra FOA % Ikke FOA Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % Alle excl. FOA % Samlet Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % Alle % Hovedparten af de anmeldte arbejdsskader fra medlemmer af FOA, nemlig 60 pct., er arbejdsulykker, 32 pct. er erhvervssygdomme og 8 pct. er pludselige løfteskader, jf. figur 1. Profilen er svarende til for øvriges anmeldelser.

7 Figur 1. Fordeling på sagstyper, anmeldte arbejdsskader blandt FOA medlemmer i 2001 Løfteskader 8% Erhvervssygd. 32% Ulykker 60% 3.2. Det samlede antal anerkendte arbejdsskader Tabel 2 viser udviklingen i antallet af anerkendte arbejdsskader i Mønstret der tegnede sig, når man kiggede på anmeldelser går igen hos anerkendelserne. Dette betyder, at samlet set er antallet af anerkendte arbejdsskader faldet, men at FOA isoleret set har fået anerkendt flere arbejdsskader i perioden 1998 til I 2001 blev der anerkendt arbejdsskader for FOA medlemmer, hvilket er 203 eller 10 pct. flere end i Tabel 2. Anerkendte arbejdsskader i perioden FOA Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % Alle fra FOA % Ikke FOA Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % Alle excl. FOA % Samlet Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % Alle %

8 Af de anerkendte arbejdsskadesager i 2001 var 87 pct. arbejdsulykker, mens 12 pct. var erhvervssygdomme og 1 pct. pludselige løfteskader, jf. figur 2. Hvis profilen for henholdsvis anerkendelser og anmeldelser, figur 1 og 2, sammenholdes, kan det konstateres, at sandsynligheden for at få anerkendt en arbejdsulykke relativt set er bedre end for erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Profilen på de anerkendte arbejdsskader hos FOA s medlemmer svarer til profilen hos øvrige grupper. Figur 2. Fordeling på sagstyper, anerkendte arbejdsskader blandt FOA medlemmer i 2001 Løfteskader 1% Erhvervssydg. 12% Ulykker 87% 3.3. FOA er kraftigt overrepræsenteret FOA s andel af årige eksklusiv førtidspensionister udgør ca. 6 pct. i perioden , jf. figur 3. Idet FOA s andel af anmeldte arbejdsskadesager i perioden udgør pct., kan man konstatere, at forbundet er kraftigt overrepræsenteret med hensyn til arbejdsskadeanmeldelser. FOA har i perioden årligt knap anmeldte arbejdsskadesager ud af det samlede antal på ca Hvis forbundets andel svarede til dets størrelse, altså 6 pct., burde antallet af arbejdsskader årligt ligge på ca , jf. tabel 3.

9 Dette betyder, at FOA årligt har mere end dobbelt så mange arbejdsskadesager, som det burde. Risikoen for at få anmeldt en arbejdsskade er altså mere end dobbelt så stor for medlemmer i FOA. Figur 3. FOA s andel af arbejdsstyrken og anmeldte arbejdsskadesager i FOA Øvrige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94% 6% Andel af årige 86% 14% Andel af anmeldte arbejdsskader Note: Andelen af årige er opgjort eksklusiv førtidspensionister. Tabel 3. FOA s overrepræsentation mht. arbejdsskader målt ud fra anmeldelser Anmeldte arbejdsskader excl. FOA Anmeldte arbejdsskader FOA Anmeldte arbejdsskader i alt Det forventelige antal anmeldte arbejdsskader FOA, 6 pct Overrepræsentation for FOA Overrepræsentation for FOA, pct. 127 % 134 % 132 % 144 % Hvis man i stedet ser forbundets overrepræsentation målt ud fra anerkendelserne er overrepræsentationen stadig mere end det dobbelte, jf. tabel 4.

10 Tabel 4. FOAs overrepræsentation mht. arbejdsskader målt ud fra anerkendelser Anerkendte arbejdsskader excl. FOA Anerkendte arbejdsskader FOA Anerkendte arbejdsskader i alt Det forventelige antal anerkendte arbejdsskader FOA, 6 pct Overrepræsentation for FOA Overrepræsentation for FOA, pct. 111 % 118 % 118 % 137 %

11 4. Fordelingen på sektorer Nedenfor vil fokus være på FOA s fire sektorer. Der vil blive set på sektorernes andel af de anmeldte og anerkendte arbejdsskader. I bilag 1 og 2 findes afdelingsoversigter over anmeldte og anerkendte arbejdsskader Sektorernes andel af anmeldelserne Figur 4. viser fordelingen af de anmeldte arbejdsskader for medlemmer af FOA i 2001 på de fire sektorer. Fordelingen på sektorer stemmer nogenlunde overens med sektorernes medlemsandele. Dog udgør social- og sundhedspersonalets andel en højere andel, end hvad sektorens andel af de årige medlemmer 2 ville tilsige (63 pct.). Der synes således at være en lidt højere risiko for at få anmeldt en arbejdsskade inden for Social- og sundhedssektoren. Sektorfordelingen over anmeldte arbejdsskader er stort set identisk i perioden 1998 til Figur 4. Sektorfordeling over anmeldte arbejdsskader i 2001 Uoplyst 2% Teknik- og service 7% Køkken- og rengøring 8% Pædagogisk 15% Social- og sundhed 68% I tabel 6. er de anmeldte arbejdsskadesager fordelt ud på de 3 sagstyper og sektorer. Pædagogisk sektor og Social- og sundhedssektoren har begge haft et stigende antal anmeldte ar årige medlemmer eksklusiv førtidspensionister.

12 bejdsskader i perioden. Køkken- og rengøringssektoren og Teknik- og servicesektoren har derimod begge haft et faldende antal anmeldte arbejdsskader. Det skal bemærkes, at i Køkken- og rengøringssektoren er halvdelen af de anmeldte arbejdsskader erhvervssygdomme. Dette forhold er atypisk både i forhold til de øvrige tre sektorer og for ikke FOA grupper, hvor den dominerende sagstype er arbejdsulykker. Selvom arbejdsulykker som sagt er den dominerende sagstype for de øvrige tre sektorer er andelen af anmeldte erhvervssygdomme dog væsentlig højere inden for Pædagogisk sektor sammenlignet med Social- og sundhedssektoren og Teknik- og servicesektoren. Tabel 6. Anmeldte arbejdsskader i perioden for FOA medlemmer fordelt på sektorer Køkken- og rengøring Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % I alt % Pædagogisk Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % I alt % SOSU Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % I alt % Teknik- og service Ulykker % Erhvervssygdomme % Løfteskader % I alt % 4.2 Sektorernes andel af anerkendelserne Af figur 5. fremgår det, at Køkken- og rengøringssektoren og Pædagogisk sektor får anerkendt lidt færre arbejdsskader end der anmeldes. For medlemmer i Køkken- og rengøringssektoren anmeldes der 8 pct., og der anerkendes 7 pct.. For medlemmerne i den Pædagogiske sektor er tallene 15 pct. og 13. pct. Det modsatte er tilfældet for medlemmer i henholdsvis Social- og sundhedssektoren og Teknik- og servicesektoren, idet der her anerkendes en højere andel af arbejdsskader, end der anmeldes.

13 I forhold til sektorens størrelse er der også flere anerkendte arbejdsskader indenfor Social- og sundhedssektoren. Sektorfordelingen over anerkendte arbejdsskader er stort set identisk i perioden 1998 til Figur 5. Sektorfordeling over anerkendte arbejdsskader blandt FOA medlemmer i 2001 Teknik- og service 8% Uoplyst 2% Køkken- og rengøring 7% Pædagogisk 13% Social- og sundhed 71% Mønstret for sektorerne kunne stemme overens med, at det er vanskeligere at få anerkendt erhvervssygdomme som arbejdsskader, hvilket udgjorde en relativ stor andel af anmeldelserne fra medlemmer i Køkken og rengøringssektoren og Pædagogisk sektor. Afvigelserne er imidlertid så små, at der skal advares mod at betone mønstret for kraftigt.

14 5. Sagsafgørelse og ulykkesårsag I det følgende ses der nærmere på, hvilken afgørelse de anmeldte arbejdsskader får, og hvad årsagen til ulykkerne fortrinsvis er Afgørelsen på de anmeldte arbejdsskadesager Tabel 7. viser anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme i perioden for medlemmer af FOA fordelt efter sagens kendelse. Cirka hver tredje anmeldte arbejdsulykke bliver afvist om end tendensen går i retning af, at flere arbejdsulykker blandt forbundets medlemmer anerkendes, 31 pct. blev afvist i 1998 mod 36 pct. i Ydermere ses, at tre ud af fire anmeldte erhvervssygdomme afvises. Endelig kan konstateres, at en langt større andel af arbejdsskadesagerne anerkendes og henlægges eller er under behandling i Der er her tale om, at sagerne endnu ikke er færdig behandlet. Tabel 7. Anmeldte arbejdsskadesager for FOA medlemmer fordelt efter kendelse i Ulykker Erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse 229 (8 %) 208 (7 %) 123 (4 %) 21 (1 %) Kun erhvervsevnetabserstatning 6 (0 %) 1 (0 %) 3 (0 %) 0 (0 %) Kun méngodtgørelse 551 (19 %) 583 (20 %) 685 (24 %) 411 (14 %) Efterladteerstatning 1 (0 %) 1 (0 %) 1 (0 %) 1 (0 %) Anerkendt uden erstatning 644 (22 %) 670 (23 %) 597 (21 %) 435 (15 %) Anerkendt og henlagt eller under behandling 377 (13 %) 409 (14 %) 518 (18 %) (36 %) Henlagt uden anerkendelse 71 (2 %) 68 (2 %) 54 (2 %) 55 (2 %) Afvist (36 %) 945 (33 %) 863 (30 %) 928 (31 %) Stadig under behandling 3 (0 %) 4 (2 %) 2 (0 %) 47 (2 %) I alt (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) Erhvervssygdomme Erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse 42 (3 %) 48 (3 %) 29 (2 %) 8 (1 %) Kun erhvervsevnetabserstatning 7 (0 %) 2 (0 %) 2 (0 %) 0 (0 %) Kun méngodtgørelse 134 (9 %) 172 (12 %) 141 (9 %) 113 (7 %) Efterladteerstatning 2 (0 %) 0 (0 %) 1 (0 %) 0 (0 %) Anerkendt uden erstatning 51 (3 %) 46 (3 %) 52 (3 %) 33 (2 %) Anerkendt og henlagt eller under behandling 6 (0 %) 18 (1 %) 17 (1 %) 51 (3 %) Henlagt uden anerkendelse 24 (2 %) 48 (3 %) 32 (2 %) 36 (2 %) Afvist (82 %) (77 %) (82 %) (76 %) Stadig under behandling 5 (0 %) 1 (0 %) 4 (4 %) 142 (9 %) I alt (100 %) (100 %) (100 %) (100 %)

15 Ved at sammenligne tabel 7 med tabel 8, ses det, at en større andel af arbejdsulykkerne og erhvervssygdommene afvises for medlemmer af FOA sammenlignet med for øvrige grupper. Andelen af arbejdsulykker, der blev afvist i 2001 var blandt FOA medlemmer 31 pct., mens det for øvrige grupper var 23 pct. Tabel 8. Anmeldte arbejdsskadesager for ikke FOA medlemmer fordelt efter kendelse i Ulykker Erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse (6 %) 949 (5 %) 625 (3 %) 145 (1 %) Kun erhvervsevnetabserstatning 15 (0 %) 13 (0 %) 7 (0 %) 4 (0 %) Kun méngodtgørelse (20 %) (23 %) (23 %) (15 %) Efterladteerstatning 71 (0 %) 58 (0 %) 55 (0 %) 43 (0 %) Anerkendt uden erstatning (25 %) (23 %) (22 %) (17 %) Anerkendt og henlagt eller under behandling (15 %) (15 %) (16 %) (30 %) Henlagt uden anerkendelse 444 (2 %) 387 (2 %) 385 (2 %) 420 (2 %) Afvist (22 %) (21 %) (23 %) (23 %) Stadig under behandling 59 (0 %) 46 (0 %) 41 (0 %) 440 (2 %) I alt (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) Erhvervssygdomme Erhvervsevnetabserstatning og méngodtgørelse 436 (3 %) 318 (3 %) 223 (2 %) 64 (1 %) Kun erhvervsevnetabserstatning 55 (0 %) 33 (0 %) 32 (0 %) 5 (0 %) Kun méngodtgørelse (10 %) (10 %) (11 %) 948 (8 %) Efterladteerstatning 58 (0 %) 72 (1 %) 67 (1 %) 38 (0 %) Anerkendt uden erstatning 376 (3 %) 391 (3 %) 379 (3 %) 240 (2 %) Anerkendt og henlagt eller under behandling 63 (0 %) 53 (0 %) 134 (1 %) 279 (2 %) Henlagt uden anerkendelse 502 (4 %) 490 (4 %) 425 (3 %) 414 (3 %) Afvist (79 %) (78 %) (78 %) (73 %) Stadig under behandling 33 (0 %) 40 (0 %) 42 (0 %) (11 %) I alt (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) 5.2. Hvad skyldes ulykkerne? Af tabellerne 9. og 10. fremgår det, at langt flere af de anmeldte arbejdsulykker i 2000 for medlemmer af FOA skyldes overbelastning. Op mod halvdelen af arbejdsulykkerne blandt forbundets medlemmer skyldes overbelastning, mens denne ulykkes årsag kun udgør 22 pct. for øvrige grupper. Årsagen til, at der er taget udgangspunkt i året 2000, skyldes en del af sagerne i 2001 endnu ikke er færdigbehandlede.

16 Da der i 2000 blev afvist 580 af de arbejdsulykker, som skyldtes overbelastning, giver dette afvisningsprocent på 43 pct. Afvisningsprocenten for medlemmer, hvis arbejdsulykker skyldtes fald var kun 10 pct. i 2000, og samlet så vi i tabel 7, at der blev afvist 30 pct. Man kan således slutte, at det er relativt svært at få anerkendt overbelastningsskaderne. Tabel 9. Anmeldte arbejdsulykker for FOA-medlemmer fordelt efter ulykkens årsag i Ulykkens årsag Erhvervsevnetabserstat ning og méngodtgørelse Kun erhver vsevne tabserstat ning Efterla d- teerstat ning Kun méngodtgørelse Anerkendt uden erstatning Anerkendt og henlagt eller under behand ling Henlagt uden anerkendelse Afvist Stadig under behand ling Fald % Styrt % Faldende genst % Sportskader % Stødt på genst % Skåret eller klemt % Trafikulykker % Overbelastning % Ekstreme temp % Drukning, kvæln % Elektricitet % Skadelige stoffer % Støj % Psykisk chok % Vold % Ulykker i øvrigt % Uoplyst % I alt % Alle Mønstret er imidlertid det, at en større andel af overbelastningsulykkerne anerkendes idag, idet andelen der blev afvist i 1998 var på 50 pct. og i 1999 på 48 pct. og altså i pct.

17 Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker for ikke FOA medlemmer fordelt efter ulykkens årsag i Ulykkens årsag Erhverv sevnetab serstatning og méngodtg. Kun erhverv sevne tabsersta tning Kun méngodtgørelse Efter ladteerst atning Anerkendt uden erstatning Anerkendt og henlagt el. under behand ling Henlagt uden anerkendelse Afvist Stadig under behan dling Fald % Styrt % Faldende genst % Sportskader % Stødt på genst % Skåret eller klemt % Trafikulykker % Overbelastning % Ekstreme temp % Drukning, kvæln % Elektricitet % Skadelige stoffer % Støj % Psykisk chok % Vold % Ulykker i øvrigt % Uoplyst % I alt % Alle Af de anmeldte arbejdsulykker fra medlemmer af FOA er 71 pct. forstrækninger, hvilket for øvrige grupper kun er 49 pct., jf. tabel 11 og 12. Tabel 11. Anmeldte arbejdsulykker for FOA medlemmer fordelt efter skadens art og skadens kendelse i Ulykkens årsag Erhverv sevnetab serstatning og méngodtg. Kun erhverv sevne tabsersta tning Kun méngodtgørelse Efter ladteerst atning Anerkendt uden erstatning Anerkendt og henlagt el. under behand ling Henlagt uden anerke ndelse Afvist Stadig under behand ling Sår, snit m.v % Amputation % Brud % Hudafskrabninger % Forstrækning % Discusprolaps % Hjernelidelse % Forbrændinger % Forgiftninger % HIV % AIDS % Død ved kvæst % Andet og par % Uoplyst % I alt % Alle

18 Tabel 12. Anmeldte arbejdsulykker for ikke FOA medlemmer fordelt efter skadens art og kendelse i 2000 Ulykkens årsag Erhver vsevnet abserstatning og méngodtgørelse Kun erhver v- sevnetabserstat ning Kun méngodtgørelse Efterladteerst atning Anerkendt uden erstatning Anerkendt og henlagt eller under behan dling Henlagt uden anerkendelse Afvist Stadig under behandling Sår, snit m.v % Amputation % Brud % Hudafskrabninger % Forstrækning % Discusprolaps % Hjernelidelse % Forbrændinger % Forgiftninger % HIV % AIDS % Død ved drukn % Død ved. kvæst % Andet og par % Uoplyst % I alt % Alle Det kan konstateres, at ca. 40 pct. af alle arbejdsulykker blandt FOA s medlemmer er rygskader, jf. tabel 13. Andelen er ganske vist faldet svagt sammenlignet med 1998, men er stadig klart dominerende. Samtidig kan det konstateres, at andelen af rygskader som afvises, er højere end blandt øvrige skader. Antallet af ulykker, der afvises, er faldende. Tabel 13. Anmeldte arbejdsulykker for FOA medlemmer fordelt efter skadens placering Skadens placering Ulykker Ulykker Ulykker Ulykker Afvisningspct Afvisningspct Afvisningspct Afvisningspct Ryg % 47% % 46% % 39% % 40% Skulder % 33% % 28% % 32% % 29% Knæ 206 7% 31% 208 7% 29% 197 7% 28% 239 8% 29% Fingre 151 5% 15% 163 6% 14% 161 6% 11% 169 6% 17% Psykiske skader 159 5% 45% 148 5% 36% 152 5% 38% 147 5% 35% Hals m.m % 19% 95 3% 18% 100 4% 17% 102 3% 24% Fod 77 3% 12% 79 3% 14% 72 3% 18% 77 3% 22% Håndled 60 2% 43% 86 3% 27% 76 3% 22% 74 2% 22% Tænder 33 1% 18% 45 2% 9% 36 1% 22% 69 2% 12% Albue 51 2% 31% 58 2% 36% 58 2% 38% 58 2% 40% Hånd 52 2% 23% 62 2% 23% 52 2% 19% 56 2% 16% Underarm 45 2% 22% 49 2% 33% 30 1% 10% 55 2% 38% Øvrige % 25% % 21% % 22% % 24% Alle % 36% % 33% % 30% % 31%

19 6. Arbejdsulykker fordelt efter méngrad og erhvervsevnetab I det følgende undersøges om der blandt de anerkendte arbejdsulykker fra medlemmer af FOA er et anderledes mønster med hensyn til graden af mén og tabet af erhvervsevne i forhold til øvrige grupper Arbejdsulykker og méngrad Det ses af tabel 14, at 56 pct. af de anerkendte arbejdsulykker for FOA medlemmer i 2000 blev vurderet til ikke at give nogen mén. For øvrige grupper var andelen med en méngrad på nul 59 pct., jf. tabel 15. Specielt sår, snit mv. fører i mere end 70 pct. af tilfældene både blandt FOA medlemmer og blandt øvrige grupper ikke til nogen mén. Generelt er der ikke den store afvigelse i, hvad mén arbejdsulykkerne blandt FOA medlemmer giver sammenlignet med øvrige. Tabel 14. Anerkendte arbejdsulykker for FOA medlemmer fordelt på skadens art og méngrad i Samlet méngrad Skadestype >=16 Uoplyst Sår, snit m.v Amputation Brud Hudafskrabninger Forstrækning Discusprolaps Hjernelidelse Forbrændinger Forgiftninger HIV AIDS Død ved kvæstelser Andet og par Uoplyst I alt (pct.) % % % % 51 3 % 1 0 % 58 3 % 39 2 % 9 0 % Alle %

20 Tabel 15. Anerkendte arbejdsulykker for ikke FOA medlemmer fordelt på skadens art og méngrad i Samlet méngrad Skadestype >=16 Uoplyst Sår, snit m.v Amputation Brud Hudafskrabninger Forstrækning Discusprolaps Hjernelidelse Forbrændinger Forgiftninger HIV AIDS Død ved drukning Død ved kvæstelser Andet og par Uoplyst I alt (pct.) % % % % % 2 0 % % % 42 0 % Alle % 6.2. Arbejdsulykker og erhvervsevnetab Tabel 16 og 17 viser de anerkendte arbejdsulykker blandt FOA s medlemmer og øvrige gruppers i 2000 fordelt efter tabet af erhvervsevne. Det ses, at langt hovedparten af arbejdsulykkerne ikke giver nogen nedsættelse af erhvervsevne, jf. tabel 16 og 17. Af arbejdsulykkerne blandt FOA medlemmer giver 92 pct. ikke noget erhvervsevnetab, mens tallet er 94 pct. blandt øvrige grupper. Det kan konstateres, at profilen med hensyn til erhvervsevnetab blandt FOA s medlemmer stort set er identisk med øvrige gruppers.

21 Tabel 16. Anerkendte arbejdsulykker for FOA medlemmer fordelt på skadens art og erhvervsevnetab i Tabel 17. Anerkendte arbejdsulykker for ikke FOA medlemmer fordelt på skadens art og erhvervsevnetab i Erhvervsevnetabspct. Skadestype Uoplyst Alle >65 Sår, snit m.v Amputation Brud Hudafskrabninger Forstrækning Discusprolaps Hjernelidelse Forbrændinger Forgiftninger HIV AIDS Død ved kvæstelser Andet og par Uoplyst I alt (pct.) % 18 1 % 60 3 % 18 1 % 2 0 % 18 1 % 25 1 % 4 0 % 4 0 % % Erhvervsevnetabspct. Skadestype Uoplyst Alle >65 Sår, snit m.v Amputation Brud Hudafskrabninger Forstrækning Discusprolaps Hjernelidelse Forbrændinger Forgiftninger HIV AIDS Død ved drukning Død ved kvæstelser Andet og par Uoplyst I alt (pct.) % 96 1 % % 82 1 % 34 0 % 69 1 % % 30 0 % 44 0 % %

22 Bilag 1. Anmeldte arbejdsskader fordelt på afdelinger Nedenfor er antallet af anmeldte arbejdsskader fra medlemmer af FOA i perioden fordelt efter afdeling. Afdeling Plu. løfteskad. Plu. løfteskad. Plu. løfteskad. Plu. løfteskad. Ulykker Erhvervssygd. Ulykker Erhvervssygd. Ulykker Erhvervssygd. Ulykker Erhvervssygd. Afd.1- Storkøbenh FOA Aabenraa FOA Aalborg FOA Bornholm FOA Brønderslev FOA Esbjerg FOA Fredericia FOA Frederikshavn FOA Frederikssund FOA Helsingør FOA Herning FOA Hillerød FOA Hjørring FOA Hobro FOA Holbæk FOA Holstebro FOA Horsens FOA Kalundborg FOA Kolding FOA Køge FOA Middelfart FOA Morsø FOA Møn FOA Nykøbing F FOA Næstved FOA Odense FOA Odsherred-Svinninge FOA Randers FOA Ringsted FOA Roskilde FOA SOSU FOA Silkeborg FOA Skive FOA Slagelse FOA Svendborg FOA Sydsjælland FOA Sønderborg FOA Thisted FOA Tønder

23 FOA Varde FOA Vejle FOA Vestlolland FOA Viborg FOA Vojens FOA Århus FOA Østlolland K.L.S LFS T.F I alt

24 Bilag 2. Anerkendte arbejdsskader fordelt på afdelinger Nedenfor er antallet af anerkendte arbejdsskader fra medlemmer af FOA i perioden fordelt efter afdeling. Afdeling Plu. løfteskad. Plu. løfteskad. Plu. løfteskad. Plu. løfteskad. Ulykker Erhvervssygd. Ulykker Erhvervssygd. Ulykker Erhvervssygd. Ulykker Erhvervssygd. Afd.1- Storkøbenh FOA Aabenraa FOA Aalborg FOA Bornholm FOA Brønderslev FOA Esbjerg FOA Fredericia FOA Frederikshavn FOA Frederikssund FOA Helsingør FOA Herning FOA Hillerød FOA Hjørring FOA Hobro FOA Holbæk FOA Holstebro FOA Horsens FOA Kalundborg FOA Kolding FOA Køge FOA Middelfart FOA Morsø FOA Møn FOA Nykøbing F FOA Næstved FOA Odense FOA Odsherred-Svinninge FOA Randers FOA Ringsted FOA Roskilde FOA SOSU FOA Silkeborg FOA Skive FOA Slagelse FOA Svendborg FOA Sydsjælland FOA Sønderborg FOA Thisted FOA Tønder

25 FOA Varde FOA Vejle FOA Vestlolland FOA Viborg FOA Vojens FOA Århus FOA Østlolland K.L.S LFS T.F I alt