Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)"

Transkript

1 Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Indholdsfortegnelse Hvad er RAS?... 1 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status. 2 Novemberprioritering i RAS... 2 Tilknytningen til arbejdsmarkedet... 3 Socioøkonomisk status Socioøkonomisk status før Socioøkonomisk status for lønmodtagere... 7 Socioøkonomisk status for selvstændige og medarbejdende ægtefæller... 9 Socioøkonomisk status for arbejdsløse i RAS...11 Socioøkonomisk status for personer udenfor arbejdsstyrken...12 Kilder Baggrundsoplysninger i statistikken Sammenlignelighed over tid Spørgsmål og svar befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet Hjælp til begreber i RAS Heltid og deltid...19 Branche (DB07)...19 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser...20 Højeste fuldførte uddannelse...20 Indvandrere og efterkommere...21 Hvad er RAS? Formålet med den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på et bestemt tidspunkt, nemlig ultimo november. Dette gøres via variablen: socioøkonomiske status. RAS-statistikken følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. I RAS er kravene fra ILO operationaliseret ud fra de muligheder der eksisterer når et registerbaseret materiale anvendes. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik anvendes så vidt muligt en kort referenceperiode, nemlig den sidste uge i november måned. Dette tidspunkt er valgt ud fra to hensyn. Flere af oplysningerne i de anvendte registre refererer til situationen ultimo året, men samtidigt er december måned atypisk ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel.

2 Slutningen af november måned er derfor valgt, fordi dette tidspunkt ligger tæt på årsskiftet, men dog før december. RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). Statistikken bliver lavet én gang årligt og er udgivet i perioden fra 1981 og frem. Den lange tidsserie indeholder 2 databrud der daterer sig til 2003 og Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opdeles befolkningen i 3 hovedgrupper efter ILO's retningslinjer. Beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken. Erhvervsaktive befolkning (arbejdsstyrken) Ikkeerhvervsaktive befolkning 1) Beskæftigede 2) Arbejdsløse 3) Uden for arbejdsstyrken Lønmodtagere Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Børn og unge Personer under uddannelse Pensionister Personer som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet -I arbejde -Med et job, men midlertidigt fraværende -I støttet beskæftigelse (som modtager løn) -I arbejde -Med egen virksomhed, men midlertidigt fraværende -I arbejde -Med et job, men midlertidigt fraværende Novemberprioritering i RAS Selve beskæftigelsesregistret som danner grundlag for RAS indeholder oplysninger om alle jobs. Det er dog kun personers primære beskæftigelse som er med i RAS-opgørelsen. Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder følgende grupper; 1. Befolkningen pr året efter og dens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november (en record for hver person).

3 2. Sekundære job som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle ultimo november for personer der er i befolknigen pr året efter. 3. Lønmodtagerjob i årets løb der ikke relaterer sig til ultimo november eller er det det tertiære job ultimo november. Populationen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) dannes ved at vælge den primære tilknytning til arbejdsmarkedet (dvs. 1 ovenfor). Tilknytningen til arbejdsmarkedet Kernevariablen i RAS-statistikken er variablen "socioøkonomisk status". Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper henholdsvis: Beskæftigede Arbejdsløse Personer uden for arbejdsstyrken. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af personer som midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, personer der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken. I nogle tilfælde deltager en person i flere aktiviteter (ex. en person har 2 job som lønmodtager) på referencetidspunktet. Derfor er der udarbejdet en prioriteringsrækkefølge mellem de forskellige aktiviteter, med henblik på at kunne bestemme den vigtigste aktivitet. Prioriteringsrækkefølgen er fastlagt under hensyntagen til de retningslinjer for opgørelsen af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet som ILO (International Labour Organisation) har fastlagt. I 2003 er der et databrud i RAS-statistikken. Forandringer på arbejdsmarkedet og bedre datakilder gjorde, at der var opstået et behov for at foretage forskellige ændringer af statistikken. Ændringerne medførte blandt andet at prioriteringsrækkefølgen mellem bruttobestandene blev revideret en smule. I 2009 er der ligeledes et databrud i statistikken. De hidtidige datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen

4 nok er blevet brugt i for mange tilfælde. Fra 2009 er eindkomst registeret datagrundlag for Beskæftigelse for Lønmodtagere. EIndkomst registeret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. I 2009 er der anvendt en års-version af eindkomst registeret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger over året. Ved offentliggørelsen af RAS pr var Danmarks Statistiks eget månedlige eindkomst register færdigt. Samtidigt viste der sig at være så store forskelle mellem den årlige version som var anvendt for 2009 og det nye månedsregister, at det var nødvendigt at revidere opgørelsen pr For personer uden for arbejdsstyrken har RAS-statistikken i perioden anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistik registre blev i 2009 samlet i statistikken for offentligt forsørgede personer og RAS overgik til at anvende oplysninger herfra. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil. Socioøkonomisk status 2010 Statistikkens mest centrale oplysning er variablen "socioøkonomiske status" som bliver dannet for hver enkelt person i befolkningen. Befolkningen bliver opdelt i følgende socioøkonomiske grupper i 2010: 1. Selvstændige 2. Medarbejdende ægtefæller 3. Topledere 4. Lønmodtagere på højeste niveau 5. Lønmodtagere på mellemniveau 6. Lønmodtagere på grundniveau 7. Andre lønmodtagere 8. Lønmodtagere uden nærmere angivelse 1-8=Beskæftigede 9. Arbejdsløse 1-9=Arbejdsstyrken 10. Beskæftigede i en foranstaltning uden løn 11. Personer der deltager i vejledning og opkvalificering 12. Deltagere i integrationsuddannelse 13. Revalidenter 14. Orlov til børnepasning 15. Modtagere af barselsdagpenge

5 16. Modtagere af sygedagpenge 17. Modtagere af ledighedsydelse 18. Modtagere af flexydelse 19. Personer der er delvist ledige i referenceugen 10-19=Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 20. Modtagere af efterløn 20=Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 21. Alderspensionister 22. Førtidspensionister 23. Modtagere af anden pension 21-23=Pensionister 24. Modtagere af introduktionsydelse 25. Modtagere af kontanthjælp 26. Børn og unge 27. Personer under uddannelse 28. Øvrige uden for arbejdsstyrken 24-28=Andre uden for arbejdsstyrken 10-28=Personer uden for arbejdsstyrken Særligt vedrørende socioøkonomisk status for lønmodtagere: Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO- 88. Færdighedsniveauet kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. Lønmodtagere opdeles i følgende grupper: 1. Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau 4. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau 5. Andre lønmodtagere 6. Lønmodtagere uden nærmere angivelse Gruppe 1: omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Gruppe 2: omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst.

6 Gruppe 3: omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. Gruppe 4: fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. Gruppe 5: en restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Gruppe 6: indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. For perioden Oplysningen om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner og amter, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige og kommunale sektor. For de privatansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, fra oplysningen om arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedsstatistikregistret eller fra de pågældendes uddannelsesoplysninger i uddannelsesklassifikationsmodulet. Oplysningerne fra lønstatistikken relaterer sig til personens vigtigste job i løbet af året, og knytter sig således ikke nødvendigvis til beskæftigelsen ultimo november. For perioden Fra 2004 knytter færdighedsniveauet for sig for 67 pct. af lønmodtagerne til jobbet ultimo november. Hermed er der skabt en langt bedre sammenhæng mellem færdighedsniveauet og arbejdsstedsvariable som branche og sektor. For en del lønmodtagere er der fortsat ikke foretaget en indberetning til lønstatistikken. I lighed med tidligere anvendes oplysninger om deres højeste fuldførte uddannelse i kombination med branche eller deres igangværende uddannelse eller medlemskab af en A-kasse. Der er dog blevet mere frit A-kassevalg, hvilket gør at der i færre tilfælde end tidligere kan bestemmes et færdighedsniveau for lønmodtagerne. Med andre ord er kategorien "lønmodtagere uden nærmere angivelse" blevet større. For perioden 2009-

7 Antallet af lønmodtagere u.n.a. er faldet markant fra 2008 til Det skyldes, at der fra 2009 anvendes oplysninger direkte fra indberetningerne til lønstatistikken, hvor der tidligere har været anvendt oplysninger fra lønstatistikkens slutregistre. Generelt om færdighedsniveau Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklinger i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med hvordan udviklingen er for antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. Endvidere er de supplerende kilder udover lønstatistikken, der anvendes til at danne socioøkonomisk status for lønmodtagerne, løbende blevet færre over tid, hvilket også kan påvirke fordelingen på færdighedsniveauer. Yderligere informationer Detaljeret beskrivelse af socioøkonomisk status kan findes her Socioøkonomisk status før 2010 Socioøkonomisk status for lønmodtagere Socioøkonomisk status for lønmodtagere Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO- 88. Dette færdighedsniveau kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. Lønmodtagere opdeles i følgende grupper: 1. Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau 4. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau 5. Andre lønmodtagere 6. Lønmodtagere uden nærmere angivelse Gruppe 1: Omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Gruppe 2: Omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar,

8 bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst. Gruppe 3: Omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. Gruppe 4: Fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. Gruppe 5: En restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes regøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Gruppe 6: Indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. Kilde til oplysningerne om færdighedsniveauet For perioden Oplysningen om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner og amter, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige- og kommunale sektor. For de privat ansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, fra oplysningen om arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedsstatistikregistret eller fra de pågældendes uddannelsesoplysninger i uddannelsesklassifikationsmodulet. Oplysningerne fra lønstatistikken relaterer sig til personens vigtigste job i løbet af året, og knytter sig således ikke nødvendigvis til beskæftigelsen ultimo november. For perioden Fra 2004 knytter færdighedsniveauet for lønmodtagerne sig for 67 pct. til jobbet ultimo november. Hermed er der skabt en langt bedre sammenhæng mellem færdighedsniveauet og arbejdsstedsvariable som branche og sektor. For en del lønmodtagere er der fortsat ikke foretaget en indberetning til lønstatistikken. I lighed med tidligere anvendes oplysninger om deres højeste fuldførte uddannelse i

9 kombination med branche eller deres igangværende uddannelse eller medlemskab af en a-kasse. Der er dog blevet mere frit a-kassevalg, hvilket gør at der i færre tilfælde end tidligere kan bestemmes et færdighedsniveau for lønmodtagerne. Med andre ord er kategorien "lønmodtagere uden nærmere angivelse" blevet større. Ændringer i socioøkonomisk status over tid Fra 1997 er variablen arbejdsstilling afløst af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske klassifikation svarer for de fleste grupper til den hidtil anvendte. Ændringen vedrører alene lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Tidligere blev lønmodtagerne opdelt i en funktionærgruppe og en arbejdergruppe. I Statistiske Efterretninger i serien Arbejdsmarked nr. 1998:21 tabel 9, er der vist en overgangstabel mellem den gamle og nye klassifikation. Fra 1998 er der indført en ny klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. Med den nye klassifikation er statusgrupperne udvidet med deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere at barsels- og sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af tjenestemandspension. Den nye klassifikation medfører bla. at gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er reduceret væsentligt. For hovedparten af undergrupperne uden for arbejdsstyrken er der ikke sammenlignelighed før og efter den nye klassifikaton. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse. I 2000 anvendes CPR-registret ikke længere til dannelse af socioøkonomisk status. Det betyder at omkring flere personer placeres i "Lønmodtagere u.n.a.". Det vurderes at de jobtitler som findes i CPR ikke længerer er anvendelige. De er ikke blevet opdateret i gennem en årrække og undervurdere oftest personer fx personer som stadig står som "studerende". I 2003 ændres klassifikationen af personer uden for arbejdstyrken. I forhold til tidligere sker følgende: o o o modtagere af ledighedsydelse indgår i opgørelsen der stilles ikke længere krav om at modtagere af barsels- og sygedagpenge skal komme fra ledighed modtagere af økonomiske ydelser i forbindelse med aktivering indgår i opgørelsen, men som en lavt prioriteret tilstand. Socioøkonomisk status for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Selvstændige Bruttobestandene af selvstændige består af fem grupper, nemlig arbejdsgivere, momsbetalere over aktivitetsgrænsen, momsbetalere under aktivitetsgrænsen, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Bruttobestandene er dannet ved hjælp af oplysninger i det

10 Centrale Erhvervsregister, arbejdsløshedsstatistikregistret og arbejdsklassifikationsmodulet. Personligt ejet selskab Bruttobestanden af selvstændige består af personer der er ejere eller medejere af en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi eller et kommanditselskab. Arbejdsgivere Bruttobestanden af arbejdsgivere består af personer, der er ejer eller medejer af en virksomhed, hvor mindst én person i bruttobestanden af beskæftigede lønmodtagere er ansat. Momsbetalere over aktivitetsgrænsen Bruttobestanden af momsbetalere over aktivitetsgrænsen består af personer, der er ejer eller medejer af en virksomhed. Virksomheden må ikke være afmeldt ultimo november og den skal have indberettet til momsregistret i mindst ét kvartal i året. Desuden skal virksomheden have haft en aktivitet, der ligger over aktivitetsgrænsen i erhvervsregistret. Momsbetalere under aktivitetsgrænsen Bruttobestanden af momsbetalere under aktivitetsgrænsen består af personer, der er ejer eller medejer af en virksomhed. Virksomheden må ikke være afmeldt ultimo november, og den skal have indberettet til momsregistret i mindst ét kvartal i året. Virksomheden har en aktivitet der ligger under aktivitetsgrænsen i erhvervsregisteret, men der har dog været overskud eller underskud i virksomheden i årets løb. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige Bruttobestanden af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige består af personer, der er arbejdsløshedsforsikrede i en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Personen har ikke sin væsentligste indkomst i løbet af året som medarbejdende ægtefælle. Desuden skal der have været overskud eller underskud i virksomheden i årets løb. Øvrige selvstændige Bruttobestanden af øvrige selvstændige består af personer, der ikke indgår i bruttobestandene af arbejdsgivere, momsbetalere eller arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Personen er ikke indeholdelsespligtig for A-skat eller momspligtig, men har sin væsentligste indkomst i løbet af året fra selvstændig virksomhed i et ikke-momspligtigt erhverv. Klassifikation af IS-selvstændige Ejere eller medejere af interessentskaber klassificeres som selvstændige i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og som lønmodtagere i nationalregnskabet. For at gøre opgørelsen mere sammenlignelig i forhold til nationalregnskabet er ejere eller medejere af interessentskaber opgjort som en "heraf gruppe" i oversigtstabel 1.

11 Ifølge European System of National Accounts (ENS) omfatter selvstændige de personer, der er eneejere eller medejere af de personlige foretagender, hvor de arbejder. Undtaget herfra er personlige foretagender klassificeret som kvasi-selskaber, dvs. interessentskaber. ILO's anbefaling er, at ejere af interessentskaber opgøres som en separat gruppe. Medarbejdende ægtefæller Grundlaget for afgrænsningen af bruttobestanden af medarbejdende ægtefæller er arbejdsklassifikationsmodulet, befolkningsstatistikregistret og bruttobestanden af selvstændige. Bruttobestanden af medarbejdende ægtefæller omfatter personer, der ifølge oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medarbejdende ægtefælle og er gift med en person, der indgår i bruttobestanden af selvstændige. Definitionen af medarbejdende ægtefæller er alene knyttet til de tilfælde, hvor ægtefællen får overført indkomst. Hvis der i stedet foreligger en lønaftale, betragtes ægtefællen som ansat lønmodtager på linje med andre ansatte. Oplysningerne om ejerforhold, sektor, branche og arbejdsstedets beliggenhed er for medarbejdende ægtefæller identiske med de oplysninger, der er knyttet til den selvstændige ægtefælle. Ulønnet familiemedhjælp registreres ikke Gruppen af personer, der ulønnet arbejder i familiens virksomhed, og som ifølge ILO også tilhører arbejdsstyrken, kan ikke afgrænses ved hjælp af registeroplysningerne. Socioøkonomisk status for arbejdsløse i RAS Arbejdsløse og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Personer, der opfylder kriterierne for at være i beskæftigelse, men som samtidigt har væsentlige ikke-erhvervsmæssige aktiviteter i referenceperioden - fx studerende - klassificeres som beskæftigede. ILO klassificerer personer som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden: 1. Ikke er i arbejde, men 2. Er til rådighed for arbejdsmarkedet, og samtidig 3. Søger arbejde Tilsammen udgør de beskæftigede og de arbejdsløse hele arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. børn, uddannelsessøgende, pensionister, deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger uden løn mv. Nye rådighedsregler og definitionen af arbejdsstyrken fra 2003 Fra og med 2003 er rådighedsreglerne for de aktiverede er strammet. Det betyder, at aktiverede i foranstaltninger, der ikke er støttet beskæftigelse (fx uddannelse) i forhold til de internationale retningslinier, bør opgøres som arbejdsløse. I den registerbaserede

12 arbejdsstyrkestatistik er de placeret i gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Aktiverede, der er i støttet beskæftigelse, skal ifølge retningslinierne placeres som værende i beskæftigelse. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er aktiverede i støttet beskæftigelse, hvor der udbetales en ordinær løn (felt 13 på oplysningssedlen), opgjort som beskæftigede, mens resten er opgjort som værende midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik vil ovenstående principper blive fastholdt på trods af regelændringerne mv. Årsagerne til at der ikke foretages ændringer i statistikken er følgende: Manglende harmonisering og overlapsbehandling Danmarks Statistik vurderer ikke, at man på nuværende tidspunkt kan inddrage oplysningerne fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fra socialstatistikken til en ny afgrænsning af arbejdsstyrken, da disse informationer ikke er harmoniserede og overlapsbehandlede. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik bliver informationerne fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fra socialstatistikken anvendt til at danne gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken, som består af personer, der omkring referencetidspunktet har været aktiverede i en foranstaltning uden løn. Det er dog Danmarks Statistiks vurdering, at det er nødvendigt med yderligere arbejde i forhold til harmonisering af oplysningerne, før samtlige aktiverede kan inddrages i selve arbejdsstyrken. Manglende oplysninger om fravigelse af rådighedskravet Det er i praksis umuligt at afgøre, for hvilke aktiverede rådighedskravet er fraveget, idet dette udelukkende fremgår af handlingsplanerne, som ikke indgår i statistikmaterialet. Det betyder, at arbejdsstyrken vil blive overvurderet såfremt de aktiverede inddrages. Manglende baggrundsoplysninger om job uden løn For aktiverede i job uden løn findes ingen oplysninger om tilknytningen til arbejdsstedet, og dermed ingen oplysninger, der muliggør en klassifikation af jobbene efter det samme regelsæt, som gælder for de øvrige lønmodtagerjob. Desuden vil disse jobs ikke kun placeres i forhold til branche, arbejdsstedsadresse mv. Ledighedsstatistikken De arbejdsløse i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik bliver derfor fortsat bestemt ud fra den registrerede ledighedsstatistik, der heller ikke opgør de aktiverede som ledige. Socioøkonomisk status for personer udenfor arbejdsstyrken Ordinær og støttet beskæftigelse Oplysningerne om støttet beskæftigelse er hentet fra kontanthjælpsstatistikregistret og statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. For at personen kan

13 kategoriseres som værende i støttet beskæftigelse, er det et krav, at den foranstaltning han deltager i medfører, at han får udbetalt en løn i ansættelsesforholdet og at han samtidigt er i bruttobestanden af beskæftigede. Følgende syv former for støttet beskæftigelse er karakteriseret ved at personen modtager løn: Jobtræning er kendetegnet ved, at den ansatte modtager en overenskomstmæssig løn. Arbejdsformidlingen udbetaler et løntilskud til arbejdsgiveren, hvis der ved ansættelsen af den arbejdsløse sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Revalidering er kendetegnet ved, at der enten udbetales et løntilskud til arbejdsgiveren eller at der udbetales en revalideringsydelse. Fleksjob er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren betaler lønnen og at kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud til lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Skånejob er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren betaler lønnen og at kommunen giver et løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Servicejob har til formål at fremme beskæftigelsen af langtidsledige personer over 48 år. Arbejdsgiveren får udbetalt et tilskud, mens personen får udbetalt løn. Servicejob blev indført i en forsøgsperiode, der løb i året Ordningen blev ophævet 1. april Voksenlærlinge er en ordinær uddannelse for personer, der er fyldt 25 år. Arbejdsgiveren kan få et tilskud afhængigt af om personen var ledig eller beskæftiget før aftalens indgåelse. Voksenlærlingen får udbetalt løn under ansættelsen. Ansatte i individuel jobtræning modtager ikke løn, men en projektydelse hvorfor de ikke indgår i denne opgørelse af beskæftigelsen. Beskæftigede i ordinær beskæftigelse er i opgørelsen defineret som personer, der ikke modtager de ovennævnte ydelser. Bruttobestandene af personer uden for arbejdsstyrken Bruttobestanden af personer uden for arbejdsstyrken udgøres af følgende 11 grupper. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Samlet udgør bruttobestanden af personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse og aktiverede ifølge kontanthjælpsstatistikken kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Abejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Personer som ifølge statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er registreret som deltager i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning den sidste arbejdsdag i november. Foranstaltningstypen kan være støttet beskæftigelse uden løn, arbejdsmarkedsorlov, uddannelsesforanstaltninger, anden aktivering eller introduktions-

14 uddannelse. Såfremt en person deltog i flere foranstaltninger, er foranstaltningen med flest ugentlige timer valgt. Grupperingen følger grupperingen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hvis en person er i en foranstaltning, der burde indebære at han får udbetalt løn, men personen ikke får løn på referencetidspunktet ifølge Told- og Skattestyrelsen, er personen placeret som værende i støttet beskæftigelse uden løn på referencetidspunktet. Modtagere barsels- eller sygedagpenge Personer som ifølge sygedagpengestatistikregistret modtog en af disse ydelser den sidste arbejdsdag i november. Såfremt en person modtog flere ydelser er ydelsen med det største udbetalte beløb valgt. Modtagere af revalideringsydelse eller ledighedsydelse Personer, der ifølge kontanthjælpsstatistikregistret, modtog en af disse ydelser i november. Ledighedsydelse bliver bl.a. udbetalt i perioden efter visitationen indtil personen ansættes i et fleksjob, eller ved ledighed efter et fleksjob. Såfremt en person modtog flere ydelser i november (kan være revalideringsydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, introduktionsydelse eller aktivering) vælges ydelsen, hvor der er udbetalt det største beløb. Aktiverede ifølge kontanthjælpsstatistikken Gruppen er karakteriseret ved ikke at indgå i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Som det fremgår af oversigtstabel 11 vil personerne i denne bruttobestand alternativt blive placeret i restgruppen øvrige uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Bruttobestanden af efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse udgør kategorien tilbagetrækning fra arbejdsstyrken. Efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse Personer, der er på efterløn eller modtager overgangsydelse ifølge statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der er ikke foretaget fradrag i efterlønnen/overgangsydelsen som følge af beskæftigelse i referenceugen. Pensionister Samlet udgør bruttobestandene af alders- og førtidspensionister og bruttobestanden af modtagere af anden pension kategorien pensionister.

15 Alders- og førtidspensionister Personer, som ifølge indkomststatistikregistret, modtog alders- eller førtidspension i årets løb. Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går ved 67 år på referencetidspunktet. Modtagere af anden pension - tidligere hed gruppen modtagere af tjenestemandspension Personer som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsordning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i året løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Andre uden for arbejdsstyrken Samlet udgør bruttobestandene af personer på kontanthjælp eller introduktionsydelse, personer under uddannelse, børn og unge og øvrige uden for arbejdsstyrken kategorien andre uden for arbejdsstyrken. Modtagere af kontanthjælp Personer der ifølge kontanthjælpsstatistikregistret modtog kontanthjælp i november. Bruttobestanden af modtagere af kontanthjælp står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer der opfylder rådighedsforpligtigelserne i forhold til arbejdsmarkedet er klassificerede som arbejdsløse. Modtagere af introduktionsydelse Personer, der ifølge kontanthjælpsstatistikregistret modtog introduktionsydelse i november. Disse personer er endnu ikke påbegyndt integrationsuddannelsen. Når en person påbegynder integrationsuddannelsen bliver han klassificeret som værende i kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Børn og unge Personer der er under 16 år ultimo november. Personer under uddannelse (ordinær uddannelse) Personer som ifølge uddannelsesstatistikregistret var i gang med en uddannelse den 1. oktober. Øvrige uden for arbejdsstyrken Restgruppe som det pt. ikke er muligt at finde oplysninger om i Danmarks Statistiks registre. Øvrige uden for arbejdsstyrken kan bl.a. bestå af: Hjemmegående husmødre/husfædre Personer som på opgørelsestidspunktet lever af sort arbejde Modløse ledige, der har opgivet at søge arbejde og som ikke er registreret som ledige

16 Skjulte ledige, dvs. personer, der opfylder kriterierne for ledighed, men som blot ikke er registrerede fx efter endt uddannelse Kilder Grunddata stammer fra en række interne og eksterne kilder heriblandt eindkomst registret, Erhvervsregistret, Personer uden ordinær beskæftigelses, uddannelsesstatistikken, arbejdsklassifikationsmodulet mv. Baggrundsoplysninger i statistikken. Statistikken indeholder en række baggrundsoplysninger der knytter sig til selve personen eller til det arbejdssted personen måtte arbejde på. De væsentligste baggrundsoplysninger der knytter sig til arbejdsstedet er: - branche (for arbejdsstedet) - arbejdsstedsadresse (for arbejdsstedet) - sektor (for arbejdsstedet) Oplysninger der knytter sig til personen stammer overvejende fra de andre registre i det personstatistiske system. Nedenstående liste er således ikke fyldestgørende: - demografiske oplysninger (ex, køn, alder bopælskommune) - uddannelsesoplysninger (ex. højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse) - oplysninger om herkomst (ex. oprindelsesland) Da registret indeholde identifikation af såvel personen som arbejdsstedet kan der efter behov kobles diverse baggrundsoplysninger på registret. Statistikken indeholder oplysninger om bopæls- og arbejdsstedsadresser, der anvendes til at udarbejde pendlingsstatistik. Sammenlignelighed over tid Der findes sammenlignelige tal fra 1981 (nov. 1980) til 2002 (nov. 2001) og 2003 (nov.2002) til 2008 (nov. 2007) og fra 2009 (nov. 2008) til 2010 (nov. 2009). I 2003 er der et brud i statistikken der betyder at antallet af beskæftigede falder. Ændringen består i en anderledes klassifikation af visse grupper og skærpet krav til aktivitet for selvstændige. I 2009 er der et brud i statistikken grundet overgangen til at anvende

17 eindkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveaeut for beskæftigelsen i nedadgående retning. I 1993 ændredes branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93. I 2003 ændredes branchenomenklaturen til DB03. I 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07. Fra 1997 er variablen arbejdsstilling afløst af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske klassifikation svarer for de fleste grupper til den hidtil anvendte. Ændringen vedrører alene underopdelingen af lønmodtagergruppen. Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Tidligere blev lønmodtagerne opdelt i en funktionærgruppe og en arbejdergruppe. I Statistiske Efterretninger i serien Arbejdsmarked nr. 1998:21 tabel 9, er der vist en overgangstabel mellem den gamle og nye klassifikation. Fra 1998 er der indført en ny klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. Med den nye klassifikation er statusgrupperne udvidet med deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere at barsels- og sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af tjenestemandspension. Den nye klassifikation medfører bl.a. at gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er reduceret væsentligt. For hovedparten af undergrupperne uden for arbejdsstyrken er der ikke sammenlignelighed før og efter den nye klassifikation. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse. I 2003 ændres klassifikationen af personer uden for arbejdsstyrken. I forhold til tidligere sker følgende: - modtagere af ledighedsydelse indgår i opgørelsen - der stilles ikke længere krav om at modtagere af barsels- og sygedagpenge skal komme fra ledighed - modtagere af økonomiske ydelser i forbindelse med aktivering indgår i opgørelsen, men som en lavt prioriteret tilstand. I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af anden pension (herunder tjenestemandspension) og personer under uddannelse, således at personer under uddannelse prioriteres højere end modtager af tjenestemandspension. Dette har især betydning for yngre personer der studerer og samtidigt modtager tjenestemandspension (p.g.a. en afdød forældre). Fra 2004 bliver disse personer opgjort som uddannelsessøgende. I 2004 udvides bruttobestanden af modtagere af anden pension så den udover tjenestemandspension består af personer som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut,

18 forsikringsselskab, privat pensionsordning inkl. Arbejdsgiver administreret pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i året løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Fra 2005 er erhvervsregistret også kilden til oplysninger om selvstændige der er lønsumspligtige men ikke momspligtige. Hovedparten af denne gruppe selvstændige ville også være blevet opgjort som selvstændige tidligere (de ville være blevet opgjort som CRAM-selvstændige i stedet for momsbetalere). Fra 2005 er erhvervsregistret også kilden til oplysningen om branche for denne gruppe selvstændige. Det betyder, at deres brancheplacering i nogle tilfælde vil være anderledes end før Overordnet set er der sket en stigning i antallet af selvstændige inden for sundhedsvæsenet (ex. fodplejere, psykologisk rådgivning). Fra 2007 erstattes kategorierne uddannelsesforanstaltning og særlig aktivering af kategorien vejledning og opkvalificering. Kategorien indeholder nu foranstaltningerne opkvalificering iflg. Integrationsloven, ordinær uddannelse, særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, voksen- og efteruddannelse, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter, vejledning og introduktion, særligt aktiverende forløb og intensiv jobsøgning. Fra 2009 udgår kategorien CRAM-selvstændige og modtagere af kontanthjælp i følge kontanthjælpsstatistikken. Personer der modtager flexydelse og personer der er delvist ledige i referenceugen kommer ind i statistikken og indgår i gruppen der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Spørgsmål og svar befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet Hvornår er opgørelsestidspunktet? RAS 2008 i statistikbanken er en opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet pr 1. januar Oplysningerne der indgår i opgørelsen er dog med undtagelse af befolkningsregistret fra ultimo november året før. Det betyder at RAS 2008 = november Hvorfor udkommer statistikken først ca. 15 måneder efter offentliggørelsestidspunktet? Det er primært oplysningerne omkring arbejdsstedets placering som tager lang tid at indhente. Told og Skat sender oplysninger til Danmarks Statistik i august og herefter tager det ca. 4 måneder at lave Arbejdspladsprojektet (APP). Først herefter kan den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) dannes.

19 Hjælp til begreber i RAS Heltid og deltid For forsikrede personer er grænsen for fuldtid ved 30 timer. For ikkeforsikrede er grænsen ved 27 timer (atp-grænsebeløbet). Der findes ikke en international klassifikation. Heltid/deltid bliver på EUplan kategoriseret efter hvad respondenten selv indrapporterer, dvs. uden hensyntagen til det faktiske antal arbejdede timer. I følgende tabeller i statistikbanken finder du informationer om arbejdstidens omfang ifølge RAS: RASOFF: Lønmodtagere efter branche (27-grp.), sektor, omfang og køn RASOFF11: Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde (nye kom.), sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn Branche (DB07) Brancherne er her opdelt efter Dansk Branchekode Dansk Branchekode er en dansk branchenomenklatur baseret på EU's nomenklatur (NACE). De første fire cifre svarer til NACE rev. 2, mens de to sidste cifre er danske underopdelinger. Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter og dens væsentligste funktion er at danne grundlag for branchekodning, af virksomheder efter disses hovedaktivitet, og for de branchefordelte statistikker. Du kan finde mere om brancher her Det er vigtigt at skelne mellem brancheoplysningen og arbejdsfunktionsoplysningen (DISCO). Brancheoplysningen siger noget om, i hvilken branche virksomheden befinder sig. Funktionskoden siger noget om den enkeltes arbejdsfunktion i virksomheden. Eksempel: En stor virksomhed er placeret i branchen 'Lufttransport'. Alle beskæftigede i virksomheden arbejder således i branchen 'Lufttransport'. De ansatte i denne virksomhed vil have indberettet rigtig mange forskellige arbejdsfunktioner alt afhængigt af deres jobfunktion (og uddannelse og a-kassemedlemskab). DISCO DISCO er betegnelsen for arbejdsfunktionen og kaldes også fagklassifikationen.

20 I arbejdsstyrkestatistikken (RAS) følges DISCO-88 nomenklaturen. DISCO-88 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88, som er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO. DISCO findes for lønmodtagerne i RAS og via DISCO fastlægges færdighedsniveauet for lønmodtagerne, hvilket vises i kategorien socioøkonomisk status. Læs mere om DISCO Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Beskæftigelsesfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens = beskæftigede * 100 befolkningen Erhvervsfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejder eller kan arbejde (=arbejdsstyrken). Erhvervsfrekvens = arbejdsstyrken (beskæftigede +arbejdsløse) * 100 befolkningen Generelt er beskæftigelsesfrekvensen mere følsom overfor konjunktursvingninger, mens erhvervsfrekvensen er mere stabil. Tal i Statistikbanken RAS1F1: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser efter område (nye kom.), herkomst, alder og køn Højeste fuldførte uddannelse Den højeste fuldførte uddannelse er den længst normerede uddannelse, som den enkelte person har fuldført. I de tilfælde, hvor der til personen er registreret en højeste fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, vil denne være den højeste fuldførte uddannelse. Hvis personen ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil den højeste fuldførte uddannelse være personens højeste fuldførte almene uddannelse (grundskole eller gymnasial uddannelse). Hvis der til en person ikke er registreret nogen fuldført uddannelse, vil ovennævnte værdier være uoplyst.

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK (RAS).

REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK (RAS). 1 of 6 01-08-2012 14:17 REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK (RAS). 0 ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER OM STATISTIKPRODUKTET 0.1 Navn Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). 0.2 Emnegruppe Arbejdsmarked

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Om registerbaseret arbejdsstyrkestistik

Om registerbaseret arbejdsstyrkestistik 5. december 2014 Arbejdsmarked Om registerbaseret arbejdsstyrkestistik 1. ILO's anbefalinger vedrørende arbejdsmarkedsstatistik Udgangspunkt for klassifikationerne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3

1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE ANSÆTTELSESSTATISTIK H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed.

Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed. NOTAT 22. november 2010 Potentielle a-kassemedlemmer J.nr. 10-440-0005 A-kassetilsyn og benchmarking Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt 700.000 af de 18-64-årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

SOCIO. Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation. 1. udgave, 1997

SOCIO. Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation. 1. udgave, 1997 SOCIO Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1. udgave, 1997 Forord Socioøkonomisk gruppering har traditionelt været en central oplysning til klarlægning af befolkningssammensætningen efter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Jobcenter Furesø Overblik

Jobcenter Furesø Overblik Offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner Jobcenter Overblik Udarbejdet december 2014 aug-13 aug-14 Ændring i pct. Andel af befolkningen i alderen 16-66 år aug-14 Klynge (gnsnit) Ydelsesgrupper i alt 3.118

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Februar www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 5 Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - NY ORDNING

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - NY ORDNING he SAS Survey Solution of 21 16-04-2013 10:22 Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - NY ORDNING Indberetning af afgørelser truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer august 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er reelt

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2000 Procent 100 Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark

3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark 16 Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark 3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark består i høj grad af statistik baseret på administrative registre, hvoraf en række er

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Jobcenter Furesø Overblik

Jobcenter Furesø Overblik Jobcenter Overblik Sag 190--1750 dok. 190-2015-61051 Offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner 2013 Udarbejdet april 2015 Ændring fra 2013 til i pct.. Andel af befolkningen i alderen 16-66 år I pct. Klynge

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 9. september 2014

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 9. september 2014 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 9. september 2014 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra Indledning

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 14. maj 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Fakultetet

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Statistikdokumentation for Indvandrere og efterkommere 2016

Statistikdokumentation for Indvandrere og efterkommere 2016 Statistikdokumentation for Indvandrere og efterkommere 2016 1 / 10 1 Indledning Statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i 1991. Formålet med statistikken var, at kunne belyse den del af

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere