Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)"

Transkript

1 Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Indholdsfortegnelse Hvad er RAS?... 1 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status. 2 Novemberprioritering i RAS... 2 Tilknytningen til arbejdsmarkedet... 3 Socioøkonomisk status Socioøkonomisk status før Socioøkonomisk status for lønmodtagere... 7 Socioøkonomisk status for selvstændige og medarbejdende ægtefæller... 9 Socioøkonomisk status for arbejdsløse i RAS...11 Socioøkonomisk status for personer udenfor arbejdsstyrken...12 Kilder Baggrundsoplysninger i statistikken Sammenlignelighed over tid Spørgsmål og svar befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet Hjælp til begreber i RAS Heltid og deltid...19 Branche (DB07)...19 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser...20 Højeste fuldførte uddannelse...20 Indvandrere og efterkommere...21 Hvad er RAS? Formålet med den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på et bestemt tidspunkt, nemlig ultimo november. Dette gøres via variablen: socioøkonomiske status. RAS-statistikken følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. I RAS er kravene fra ILO operationaliseret ud fra de muligheder der eksisterer når et registerbaseret materiale anvendes. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik anvendes så vidt muligt en kort referenceperiode, nemlig den sidste uge i november måned. Dette tidspunkt er valgt ud fra to hensyn. Flere af oplysningerne i de anvendte registre refererer til situationen ultimo året, men samtidigt er december måned atypisk ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel.

2 Slutningen af november måned er derfor valgt, fordi dette tidspunkt ligger tæt på årsskiftet, men dog før december. RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). Statistikken bliver lavet én gang årligt og er udgivet i perioden fra 1981 og frem. Den lange tidsserie indeholder 2 databrud der daterer sig til 2003 og Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opdeles befolkningen i 3 hovedgrupper efter ILO's retningslinjer. Beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken. Erhvervsaktive befolkning (arbejdsstyrken) Ikkeerhvervsaktive befolkning 1) Beskæftigede 2) Arbejdsløse 3) Uden for arbejdsstyrken Lønmodtagere Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Børn og unge Personer under uddannelse Pensionister Personer som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet -I arbejde -Med et job, men midlertidigt fraværende -I støttet beskæftigelse (som modtager løn) -I arbejde -Med egen virksomhed, men midlertidigt fraværende -I arbejde -Med et job, men midlertidigt fraværende Novemberprioritering i RAS Selve beskæftigelsesregistret som danner grundlag for RAS indeholder oplysninger om alle jobs. Det er dog kun personers primære beskæftigelse som er med i RAS-opgørelsen. Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder følgende grupper; 1. Befolkningen pr året efter og dens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november (en record for hver person).

3 2. Sekundære job som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle ultimo november for personer der er i befolknigen pr året efter. 3. Lønmodtagerjob i årets løb der ikke relaterer sig til ultimo november eller er det det tertiære job ultimo november. Populationen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) dannes ved at vælge den primære tilknytning til arbejdsmarkedet (dvs. 1 ovenfor). Tilknytningen til arbejdsmarkedet Kernevariablen i RAS-statistikken er variablen "socioøkonomisk status". Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper henholdsvis: Beskæftigede Arbejdsløse Personer uden for arbejdsstyrken. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af personer som midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, personer der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken. I nogle tilfælde deltager en person i flere aktiviteter (ex. en person har 2 job som lønmodtager) på referencetidspunktet. Derfor er der udarbejdet en prioriteringsrækkefølge mellem de forskellige aktiviteter, med henblik på at kunne bestemme den vigtigste aktivitet. Prioriteringsrækkefølgen er fastlagt under hensyntagen til de retningslinjer for opgørelsen af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet som ILO (International Labour Organisation) har fastlagt. I 2003 er der et databrud i RAS-statistikken. Forandringer på arbejdsmarkedet og bedre datakilder gjorde, at der var opstået et behov for at foretage forskellige ændringer af statistikken. Ændringerne medførte blandt andet at prioriteringsrækkefølgen mellem bruttobestandene blev revideret en smule. I 2009 er der ligeledes et databrud i statistikken. De hidtidige datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen

4 nok er blevet brugt i for mange tilfælde. Fra 2009 er eindkomst registeret datagrundlag for Beskæftigelse for Lønmodtagere. EIndkomst registeret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. I 2009 er der anvendt en års-version af eindkomst registeret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger over året. Ved offentliggørelsen af RAS pr var Danmarks Statistiks eget månedlige eindkomst register færdigt. Samtidigt viste der sig at være så store forskelle mellem den årlige version som var anvendt for 2009 og det nye månedsregister, at det var nødvendigt at revidere opgørelsen pr For personer uden for arbejdsstyrken har RAS-statistikken i perioden anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistik registre blev i 2009 samlet i statistikken for offentligt forsørgede personer og RAS overgik til at anvende oplysninger herfra. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil. Socioøkonomisk status 2010 Statistikkens mest centrale oplysning er variablen "socioøkonomiske status" som bliver dannet for hver enkelt person i befolkningen. Befolkningen bliver opdelt i følgende socioøkonomiske grupper i 2010: 1. Selvstændige 2. Medarbejdende ægtefæller 3. Topledere 4. Lønmodtagere på højeste niveau 5. Lønmodtagere på mellemniveau 6. Lønmodtagere på grundniveau 7. Andre lønmodtagere 8. Lønmodtagere uden nærmere angivelse 1-8=Beskæftigede 9. Arbejdsløse 1-9=Arbejdsstyrken 10. Beskæftigede i en foranstaltning uden løn 11. Personer der deltager i vejledning og opkvalificering 12. Deltagere i integrationsuddannelse 13. Revalidenter 14. Orlov til børnepasning 15. Modtagere af barselsdagpenge

5 16. Modtagere af sygedagpenge 17. Modtagere af ledighedsydelse 18. Modtagere af flexydelse 19. Personer der er delvist ledige i referenceugen 10-19=Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 20. Modtagere af efterløn 20=Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 21. Alderspensionister 22. Førtidspensionister 23. Modtagere af anden pension 21-23=Pensionister 24. Modtagere af introduktionsydelse 25. Modtagere af kontanthjælp 26. Børn og unge 27. Personer under uddannelse 28. Øvrige uden for arbejdsstyrken 24-28=Andre uden for arbejdsstyrken 10-28=Personer uden for arbejdsstyrken Særligt vedrørende socioøkonomisk status for lønmodtagere: Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO- 88. Færdighedsniveauet kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. Lønmodtagere opdeles i følgende grupper: 1. Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau 4. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau 5. Andre lønmodtagere 6. Lønmodtagere uden nærmere angivelse Gruppe 1: omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Gruppe 2: omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst.

6 Gruppe 3: omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. Gruppe 4: fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. Gruppe 5: en restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Gruppe 6: indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. For perioden Oplysningen om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner og amter, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige og kommunale sektor. For de privatansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, fra oplysningen om arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedsstatistikregistret eller fra de pågældendes uddannelsesoplysninger i uddannelsesklassifikationsmodulet. Oplysningerne fra lønstatistikken relaterer sig til personens vigtigste job i løbet af året, og knytter sig således ikke nødvendigvis til beskæftigelsen ultimo november. For perioden Fra 2004 knytter færdighedsniveauet for sig for 67 pct. af lønmodtagerne til jobbet ultimo november. Hermed er der skabt en langt bedre sammenhæng mellem færdighedsniveauet og arbejdsstedsvariable som branche og sektor. For en del lønmodtagere er der fortsat ikke foretaget en indberetning til lønstatistikken. I lighed med tidligere anvendes oplysninger om deres højeste fuldførte uddannelse i kombination med branche eller deres igangværende uddannelse eller medlemskab af en A-kasse. Der er dog blevet mere frit A-kassevalg, hvilket gør at der i færre tilfælde end tidligere kan bestemmes et færdighedsniveau for lønmodtagerne. Med andre ord er kategorien "lønmodtagere uden nærmere angivelse" blevet større. For perioden 2009-

7 Antallet af lønmodtagere u.n.a. er faldet markant fra 2008 til Det skyldes, at der fra 2009 anvendes oplysninger direkte fra indberetningerne til lønstatistikken, hvor der tidligere har været anvendt oplysninger fra lønstatistikkens slutregistre. Generelt om færdighedsniveau Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklinger i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med hvordan udviklingen er for antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. Endvidere er de supplerende kilder udover lønstatistikken, der anvendes til at danne socioøkonomisk status for lønmodtagerne, løbende blevet færre over tid, hvilket også kan påvirke fordelingen på færdighedsniveauer. Yderligere informationer Detaljeret beskrivelse af socioøkonomisk status kan findes her Socioøkonomisk status før 2010 Socioøkonomisk status for lønmodtagere Socioøkonomisk status for lønmodtagere Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO- 88. Dette færdighedsniveau kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. Lønmodtagere opdeles i følgende grupper: 1. Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau 4. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau 5. Andre lønmodtagere 6. Lønmodtagere uden nærmere angivelse Gruppe 1: Omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Gruppe 2: Omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar,

8 bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst. Gruppe 3: Omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. Gruppe 4: Fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. Gruppe 5: En restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes regøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Gruppe 6: Indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. Kilde til oplysningerne om færdighedsniveauet For perioden Oplysningen om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner og amter, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige- og kommunale sektor. For de privat ansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, fra oplysningen om arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedsstatistikregistret eller fra de pågældendes uddannelsesoplysninger i uddannelsesklassifikationsmodulet. Oplysningerne fra lønstatistikken relaterer sig til personens vigtigste job i løbet af året, og knytter sig således ikke nødvendigvis til beskæftigelsen ultimo november. For perioden Fra 2004 knytter færdighedsniveauet for lønmodtagerne sig for 67 pct. til jobbet ultimo november. Hermed er der skabt en langt bedre sammenhæng mellem færdighedsniveauet og arbejdsstedsvariable som branche og sektor. For en del lønmodtagere er der fortsat ikke foretaget en indberetning til lønstatistikken. I lighed med tidligere anvendes oplysninger om deres højeste fuldførte uddannelse i

9 kombination med branche eller deres igangværende uddannelse eller medlemskab af en a-kasse. Der er dog blevet mere frit a-kassevalg, hvilket gør at der i færre tilfælde end tidligere kan bestemmes et færdighedsniveau for lønmodtagerne. Med andre ord er kategorien "lønmodtagere uden nærmere angivelse" blevet større. Ændringer i socioøkonomisk status over tid Fra 1997 er variablen arbejdsstilling afløst af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske klassifikation svarer for de fleste grupper til den hidtil anvendte. Ændringen vedrører alene lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Tidligere blev lønmodtagerne opdelt i en funktionærgruppe og en arbejdergruppe. I Statistiske Efterretninger i serien Arbejdsmarked nr. 1998:21 tabel 9, er der vist en overgangstabel mellem den gamle og nye klassifikation. Fra 1998 er der indført en ny klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. Med den nye klassifikation er statusgrupperne udvidet med deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere at barsels- og sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af tjenestemandspension. Den nye klassifikation medfører bla. at gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er reduceret væsentligt. For hovedparten af undergrupperne uden for arbejdsstyrken er der ikke sammenlignelighed før og efter den nye klassifikaton. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse. I 2000 anvendes CPR-registret ikke længere til dannelse af socioøkonomisk status. Det betyder at omkring flere personer placeres i "Lønmodtagere u.n.a.". Det vurderes at de jobtitler som findes i CPR ikke længerer er anvendelige. De er ikke blevet opdateret i gennem en årrække og undervurdere oftest personer fx personer som stadig står som "studerende". I 2003 ændres klassifikationen af personer uden for arbejdstyrken. I forhold til tidligere sker følgende: o o o modtagere af ledighedsydelse indgår i opgørelsen der stilles ikke længere krav om at modtagere af barsels- og sygedagpenge skal komme fra ledighed modtagere af økonomiske ydelser i forbindelse med aktivering indgår i opgørelsen, men som en lavt prioriteret tilstand. Socioøkonomisk status for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Selvstændige Bruttobestandene af selvstændige består af fem grupper, nemlig arbejdsgivere, momsbetalere over aktivitetsgrænsen, momsbetalere under aktivitetsgrænsen, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Bruttobestandene er dannet ved hjælp af oplysninger i det

10 Centrale Erhvervsregister, arbejdsløshedsstatistikregistret og arbejdsklassifikationsmodulet. Personligt ejet selskab Bruttobestanden af selvstændige består af personer der er ejere eller medejere af en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi eller et kommanditselskab. Arbejdsgivere Bruttobestanden af arbejdsgivere består af personer, der er ejer eller medejer af en virksomhed, hvor mindst én person i bruttobestanden af beskæftigede lønmodtagere er ansat. Momsbetalere over aktivitetsgrænsen Bruttobestanden af momsbetalere over aktivitetsgrænsen består af personer, der er ejer eller medejer af en virksomhed. Virksomheden må ikke være afmeldt ultimo november og den skal have indberettet til momsregistret i mindst ét kvartal i året. Desuden skal virksomheden have haft en aktivitet, der ligger over aktivitetsgrænsen i erhvervsregistret. Momsbetalere under aktivitetsgrænsen Bruttobestanden af momsbetalere under aktivitetsgrænsen består af personer, der er ejer eller medejer af en virksomhed. Virksomheden må ikke være afmeldt ultimo november, og den skal have indberettet til momsregistret i mindst ét kvartal i året. Virksomheden har en aktivitet der ligger under aktivitetsgrænsen i erhvervsregisteret, men der har dog været overskud eller underskud i virksomheden i årets løb. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige Bruttobestanden af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige består af personer, der er arbejdsløshedsforsikrede i en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Personen har ikke sin væsentligste indkomst i løbet af året som medarbejdende ægtefælle. Desuden skal der have været overskud eller underskud i virksomheden i årets løb. Øvrige selvstændige Bruttobestanden af øvrige selvstændige består af personer, der ikke indgår i bruttobestandene af arbejdsgivere, momsbetalere eller arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Personen er ikke indeholdelsespligtig for A-skat eller momspligtig, men har sin væsentligste indkomst i løbet af året fra selvstændig virksomhed i et ikke-momspligtigt erhverv. Klassifikation af IS-selvstændige Ejere eller medejere af interessentskaber klassificeres som selvstændige i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og som lønmodtagere i nationalregnskabet. For at gøre opgørelsen mere sammenlignelig i forhold til nationalregnskabet er ejere eller medejere af interessentskaber opgjort som en "heraf gruppe" i oversigtstabel 1.

11 Ifølge European System of National Accounts (ENS) omfatter selvstændige de personer, der er eneejere eller medejere af de personlige foretagender, hvor de arbejder. Undtaget herfra er personlige foretagender klassificeret som kvasi-selskaber, dvs. interessentskaber. ILO's anbefaling er, at ejere af interessentskaber opgøres som en separat gruppe. Medarbejdende ægtefæller Grundlaget for afgrænsningen af bruttobestanden af medarbejdende ægtefæller er arbejdsklassifikationsmodulet, befolkningsstatistikregistret og bruttobestanden af selvstændige. Bruttobestanden af medarbejdende ægtefæller omfatter personer, der ifølge oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medarbejdende ægtefælle og er gift med en person, der indgår i bruttobestanden af selvstændige. Definitionen af medarbejdende ægtefæller er alene knyttet til de tilfælde, hvor ægtefællen får overført indkomst. Hvis der i stedet foreligger en lønaftale, betragtes ægtefællen som ansat lønmodtager på linje med andre ansatte. Oplysningerne om ejerforhold, sektor, branche og arbejdsstedets beliggenhed er for medarbejdende ægtefæller identiske med de oplysninger, der er knyttet til den selvstændige ægtefælle. Ulønnet familiemedhjælp registreres ikke Gruppen af personer, der ulønnet arbejder i familiens virksomhed, og som ifølge ILO også tilhører arbejdsstyrken, kan ikke afgrænses ved hjælp af registeroplysningerne. Socioøkonomisk status for arbejdsløse i RAS Arbejdsløse og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Personer, der opfylder kriterierne for at være i beskæftigelse, men som samtidigt har væsentlige ikke-erhvervsmæssige aktiviteter i referenceperioden - fx studerende - klassificeres som beskæftigede. ILO klassificerer personer som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden: 1. Ikke er i arbejde, men 2. Er til rådighed for arbejdsmarkedet, og samtidig 3. Søger arbejde Tilsammen udgør de beskæftigede og de arbejdsløse hele arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. børn, uddannelsessøgende, pensionister, deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger uden løn mv. Nye rådighedsregler og definitionen af arbejdsstyrken fra 2003 Fra og med 2003 er rådighedsreglerne for de aktiverede er strammet. Det betyder, at aktiverede i foranstaltninger, der ikke er støttet beskæftigelse (fx uddannelse) i forhold til de internationale retningslinier, bør opgøres som arbejdsløse. I den registerbaserede

12 arbejdsstyrkestatistik er de placeret i gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Aktiverede, der er i støttet beskæftigelse, skal ifølge retningslinierne placeres som værende i beskæftigelse. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er aktiverede i støttet beskæftigelse, hvor der udbetales en ordinær løn (felt 13 på oplysningssedlen), opgjort som beskæftigede, mens resten er opgjort som værende midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik vil ovenstående principper blive fastholdt på trods af regelændringerne mv. Årsagerne til at der ikke foretages ændringer i statistikken er følgende: Manglende harmonisering og overlapsbehandling Danmarks Statistik vurderer ikke, at man på nuværende tidspunkt kan inddrage oplysningerne fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fra socialstatistikken til en ny afgrænsning af arbejdsstyrken, da disse informationer ikke er harmoniserede og overlapsbehandlede. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik bliver informationerne fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fra socialstatistikken anvendt til at danne gruppen midlertidigt uden for arbejdsstyrken, som består af personer, der omkring referencetidspunktet har været aktiverede i en foranstaltning uden løn. Det er dog Danmarks Statistiks vurdering, at det er nødvendigt med yderligere arbejde i forhold til harmonisering af oplysningerne, før samtlige aktiverede kan inddrages i selve arbejdsstyrken. Manglende oplysninger om fravigelse af rådighedskravet Det er i praksis umuligt at afgøre, for hvilke aktiverede rådighedskravet er fraveget, idet dette udelukkende fremgår af handlingsplanerne, som ikke indgår i statistikmaterialet. Det betyder, at arbejdsstyrken vil blive overvurderet såfremt de aktiverede inddrages. Manglende baggrundsoplysninger om job uden løn For aktiverede i job uden løn findes ingen oplysninger om tilknytningen til arbejdsstedet, og dermed ingen oplysninger, der muliggør en klassifikation af jobbene efter det samme regelsæt, som gælder for de øvrige lønmodtagerjob. Desuden vil disse jobs ikke kun placeres i forhold til branche, arbejdsstedsadresse mv. Ledighedsstatistikken De arbejdsløse i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik bliver derfor fortsat bestemt ud fra den registrerede ledighedsstatistik, der heller ikke opgør de aktiverede som ledige. Socioøkonomisk status for personer udenfor arbejdsstyrken Ordinær og støttet beskæftigelse Oplysningerne om støttet beskæftigelse er hentet fra kontanthjælpsstatistikregistret og statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. For at personen kan

13 kategoriseres som værende i støttet beskæftigelse, er det et krav, at den foranstaltning han deltager i medfører, at han får udbetalt en løn i ansættelsesforholdet og at han samtidigt er i bruttobestanden af beskæftigede. Følgende syv former for støttet beskæftigelse er karakteriseret ved at personen modtager løn: Jobtræning er kendetegnet ved, at den ansatte modtager en overenskomstmæssig løn. Arbejdsformidlingen udbetaler et løntilskud til arbejdsgiveren, hvis der ved ansættelsen af den arbejdsløse sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Revalidering er kendetegnet ved, at der enten udbetales et løntilskud til arbejdsgiveren eller at der udbetales en revalideringsydelse. Fleksjob er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren betaler lønnen og at kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud til lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Skånejob er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren betaler lønnen og at kommunen giver et løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Servicejob har til formål at fremme beskæftigelsen af langtidsledige personer over 48 år. Arbejdsgiveren får udbetalt et tilskud, mens personen får udbetalt løn. Servicejob blev indført i en forsøgsperiode, der løb i året Ordningen blev ophævet 1. april Voksenlærlinge er en ordinær uddannelse for personer, der er fyldt 25 år. Arbejdsgiveren kan få et tilskud afhængigt af om personen var ledig eller beskæftiget før aftalens indgåelse. Voksenlærlingen får udbetalt løn under ansættelsen. Ansatte i individuel jobtræning modtager ikke løn, men en projektydelse hvorfor de ikke indgår i denne opgørelse af beskæftigelsen. Beskæftigede i ordinær beskæftigelse er i opgørelsen defineret som personer, der ikke modtager de ovennævnte ydelser. Bruttobestandene af personer uden for arbejdsstyrken Bruttobestanden af personer uden for arbejdsstyrken udgøres af følgende 11 grupper. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Samlet udgør bruttobestanden af personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse og aktiverede ifølge kontanthjælpsstatistikken kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Abejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Personer som ifølge statistikregistret for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er registreret som deltager i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning den sidste arbejdsdag i november. Foranstaltningstypen kan være støttet beskæftigelse uden løn, arbejdsmarkedsorlov, uddannelsesforanstaltninger, anden aktivering eller introduktions-

14 uddannelse. Såfremt en person deltog i flere foranstaltninger, er foranstaltningen med flest ugentlige timer valgt. Grupperingen følger grupperingen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hvis en person er i en foranstaltning, der burde indebære at han får udbetalt løn, men personen ikke får løn på referencetidspunktet ifølge Told- og Skattestyrelsen, er personen placeret som værende i støttet beskæftigelse uden løn på referencetidspunktet. Modtagere barsels- eller sygedagpenge Personer som ifølge sygedagpengestatistikregistret modtog en af disse ydelser den sidste arbejdsdag i november. Såfremt en person modtog flere ydelser er ydelsen med det største udbetalte beløb valgt. Modtagere af revalideringsydelse eller ledighedsydelse Personer, der ifølge kontanthjælpsstatistikregistret, modtog en af disse ydelser i november. Ledighedsydelse bliver bl.a. udbetalt i perioden efter visitationen indtil personen ansættes i et fleksjob, eller ved ledighed efter et fleksjob. Såfremt en person modtog flere ydelser i november (kan være revalideringsydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, introduktionsydelse eller aktivering) vælges ydelsen, hvor der er udbetalt det største beløb. Aktiverede ifølge kontanthjælpsstatistikken Gruppen er karakteriseret ved ikke at indgå i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Som det fremgår af oversigtstabel 11 vil personerne i denne bruttobestand alternativt blive placeret i restgruppen øvrige uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Bruttobestanden af efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse udgør kategorien tilbagetrækning fra arbejdsstyrken. Efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse Personer, der er på efterløn eller modtager overgangsydelse ifølge statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Der er ikke foretaget fradrag i efterlønnen/overgangsydelsen som følge af beskæftigelse i referenceugen. Pensionister Samlet udgør bruttobestandene af alders- og førtidspensionister og bruttobestanden af modtagere af anden pension kategorien pensionister.

15 Alders- og førtidspensionister Personer, som ifølge indkomststatistikregistret, modtog alders- eller førtidspension i årets løb. Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går ved 67 år på referencetidspunktet. Modtagere af anden pension - tidligere hed gruppen modtagere af tjenestemandspension Personer som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsordning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i året løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Andre uden for arbejdsstyrken Samlet udgør bruttobestandene af personer på kontanthjælp eller introduktionsydelse, personer under uddannelse, børn og unge og øvrige uden for arbejdsstyrken kategorien andre uden for arbejdsstyrken. Modtagere af kontanthjælp Personer der ifølge kontanthjælpsstatistikregistret modtog kontanthjælp i november. Bruttobestanden af modtagere af kontanthjælp står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer der opfylder rådighedsforpligtigelserne i forhold til arbejdsmarkedet er klassificerede som arbejdsløse. Modtagere af introduktionsydelse Personer, der ifølge kontanthjælpsstatistikregistret modtog introduktionsydelse i november. Disse personer er endnu ikke påbegyndt integrationsuddannelsen. Når en person påbegynder integrationsuddannelsen bliver han klassificeret som værende i kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Børn og unge Personer der er under 16 år ultimo november. Personer under uddannelse (ordinær uddannelse) Personer som ifølge uddannelsesstatistikregistret var i gang med en uddannelse den 1. oktober. Øvrige uden for arbejdsstyrken Restgruppe som det pt. ikke er muligt at finde oplysninger om i Danmarks Statistiks registre. Øvrige uden for arbejdsstyrken kan bl.a. bestå af: Hjemmegående husmødre/husfædre Personer som på opgørelsestidspunktet lever af sort arbejde Modløse ledige, der har opgivet at søge arbejde og som ikke er registreret som ledige

16 Skjulte ledige, dvs. personer, der opfylder kriterierne for ledighed, men som blot ikke er registrerede fx efter endt uddannelse Kilder Grunddata stammer fra en række interne og eksterne kilder heriblandt eindkomst registret, Erhvervsregistret, Personer uden ordinær beskæftigelses, uddannelsesstatistikken, arbejdsklassifikationsmodulet mv. Baggrundsoplysninger i statistikken. Statistikken indeholder en række baggrundsoplysninger der knytter sig til selve personen eller til det arbejdssted personen måtte arbejde på. De væsentligste baggrundsoplysninger der knytter sig til arbejdsstedet er: - branche (for arbejdsstedet) - arbejdsstedsadresse (for arbejdsstedet) - sektor (for arbejdsstedet) Oplysninger der knytter sig til personen stammer overvejende fra de andre registre i det personstatistiske system. Nedenstående liste er således ikke fyldestgørende: - demografiske oplysninger (ex, køn, alder bopælskommune) - uddannelsesoplysninger (ex. højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse) - oplysninger om herkomst (ex. oprindelsesland) Da registret indeholde identifikation af såvel personen som arbejdsstedet kan der efter behov kobles diverse baggrundsoplysninger på registret. Statistikken indeholder oplysninger om bopæls- og arbejdsstedsadresser, der anvendes til at udarbejde pendlingsstatistik. Sammenlignelighed over tid Der findes sammenlignelige tal fra 1981 (nov. 1980) til 2002 (nov. 2001) og 2003 (nov.2002) til 2008 (nov. 2007) og fra 2009 (nov. 2008) til 2010 (nov. 2009). I 2003 er der et brud i statistikken der betyder at antallet af beskæftigede falder. Ændringen består i en anderledes klassifikation af visse grupper og skærpet krav til aktivitet for selvstændige. I 2009 er der et brud i statistikken grundet overgangen til at anvende

17 eindkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveaeut for beskæftigelsen i nedadgående retning. I 1993 ændredes branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93. I 2003 ændredes branchenomenklaturen til DB03. I 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07. Fra 1997 er variablen arbejdsstilling afløst af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske klassifikation svarer for de fleste grupper til den hidtil anvendte. Ændringen vedrører alene underopdelingen af lønmodtagergruppen. Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Tidligere blev lønmodtagerne opdelt i en funktionærgruppe og en arbejdergruppe. I Statistiske Efterretninger i serien Arbejdsmarked nr. 1998:21 tabel 9, er der vist en overgangstabel mellem den gamle og nye klassifikation. Fra 1998 er der indført en ny klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. Med den nye klassifikation er statusgrupperne udvidet med deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere at barsels- og sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af tjenestemandspension. Den nye klassifikation medfører bl.a. at gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er reduceret væsentligt. For hovedparten af undergrupperne uden for arbejdsstyrken er der ikke sammenlignelighed før og efter den nye klassifikation. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse. I 2003 ændres klassifikationen af personer uden for arbejdsstyrken. I forhold til tidligere sker følgende: - modtagere af ledighedsydelse indgår i opgørelsen - der stilles ikke længere krav om at modtagere af barsels- og sygedagpenge skal komme fra ledighed - modtagere af økonomiske ydelser i forbindelse med aktivering indgår i opgørelsen, men som en lavt prioriteret tilstand. I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af anden pension (herunder tjenestemandspension) og personer under uddannelse, således at personer under uddannelse prioriteres højere end modtager af tjenestemandspension. Dette har især betydning for yngre personer der studerer og samtidigt modtager tjenestemandspension (p.g.a. en afdød forældre). Fra 2004 bliver disse personer opgjort som uddannelsessøgende. I 2004 udvides bruttobestanden af modtagere af anden pension så den udover tjenestemandspension består af personer som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut,

18 forsikringsselskab, privat pensionsordning inkl. Arbejdsgiver administreret pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i året løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Fra 2005 er erhvervsregistret også kilden til oplysninger om selvstændige der er lønsumspligtige men ikke momspligtige. Hovedparten af denne gruppe selvstændige ville også være blevet opgjort som selvstændige tidligere (de ville være blevet opgjort som CRAM-selvstændige i stedet for momsbetalere). Fra 2005 er erhvervsregistret også kilden til oplysningen om branche for denne gruppe selvstændige. Det betyder, at deres brancheplacering i nogle tilfælde vil være anderledes end før Overordnet set er der sket en stigning i antallet af selvstændige inden for sundhedsvæsenet (ex. fodplejere, psykologisk rådgivning). Fra 2007 erstattes kategorierne uddannelsesforanstaltning og særlig aktivering af kategorien vejledning og opkvalificering. Kategorien indeholder nu foranstaltningerne opkvalificering iflg. Integrationsloven, ordinær uddannelse, særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, voksen- og efteruddannelse, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter, vejledning og introduktion, særligt aktiverende forløb og intensiv jobsøgning. Fra 2009 udgår kategorien CRAM-selvstændige og modtagere af kontanthjælp i følge kontanthjælpsstatistikken. Personer der modtager flexydelse og personer der er delvist ledige i referenceugen kommer ind i statistikken og indgår i gruppen der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Spørgsmål og svar befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet Hvornår er opgørelsestidspunktet? RAS 2008 i statistikbanken er en opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet pr 1. januar Oplysningerne der indgår i opgørelsen er dog med undtagelse af befolkningsregistret fra ultimo november året før. Det betyder at RAS 2008 = november Hvorfor udkommer statistikken først ca. 15 måneder efter offentliggørelsestidspunktet? Det er primært oplysningerne omkring arbejdsstedets placering som tager lang tid at indhente. Told og Skat sender oplysninger til Danmarks Statistik i august og herefter tager det ca. 4 måneder at lave Arbejdspladsprojektet (APP). Først herefter kan den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) dannes.

19 Hjælp til begreber i RAS Heltid og deltid For forsikrede personer er grænsen for fuldtid ved 30 timer. For ikkeforsikrede er grænsen ved 27 timer (atp-grænsebeløbet). Der findes ikke en international klassifikation. Heltid/deltid bliver på EUplan kategoriseret efter hvad respondenten selv indrapporterer, dvs. uden hensyntagen til det faktiske antal arbejdede timer. I følgende tabeller i statistikbanken finder du informationer om arbejdstidens omfang ifølge RAS: RASOFF: Lønmodtagere efter branche (27-grp.), sektor, omfang og køn RASOFF11: Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde (nye kom.), sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn Branche (DB07) Brancherne er her opdelt efter Dansk Branchekode Dansk Branchekode er en dansk branchenomenklatur baseret på EU's nomenklatur (NACE). De første fire cifre svarer til NACE rev. 2, mens de to sidste cifre er danske underopdelinger. Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter og dens væsentligste funktion er at danne grundlag for branchekodning, af virksomheder efter disses hovedaktivitet, og for de branchefordelte statistikker. Du kan finde mere om brancher her Det er vigtigt at skelne mellem brancheoplysningen og arbejdsfunktionsoplysningen (DISCO). Brancheoplysningen siger noget om, i hvilken branche virksomheden befinder sig. Funktionskoden siger noget om den enkeltes arbejdsfunktion i virksomheden. Eksempel: En stor virksomhed er placeret i branchen 'Lufttransport'. Alle beskæftigede i virksomheden arbejder således i branchen 'Lufttransport'. De ansatte i denne virksomhed vil have indberettet rigtig mange forskellige arbejdsfunktioner alt afhængigt af deres jobfunktion (og uddannelse og a-kassemedlemskab). DISCO DISCO er betegnelsen for arbejdsfunktionen og kaldes også fagklassifikationen.

20 I arbejdsstyrkestatistikken (RAS) følges DISCO-88 nomenklaturen. DISCO-88 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations, ISCO-88, som er udarbejdet af International Labour Organisation, ILO. DISCO findes for lønmodtagerne i RAS og via DISCO fastlægges færdighedsniveauet for lønmodtagerne, hvilket vises i kategorien socioøkonomisk status. Læs mere om DISCO Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Beskæftigelsesfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens = beskæftigede * 100 befolkningen Erhvervsfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejder eller kan arbejde (=arbejdsstyrken). Erhvervsfrekvens = arbejdsstyrken (beskæftigede +arbejdsløse) * 100 befolkningen Generelt er beskæftigelsesfrekvensen mere følsom overfor konjunktursvingninger, mens erhvervsfrekvensen er mere stabil. Tal i Statistikbanken RAS1F1: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser efter område (nye kom.), herkomst, alder og køn Højeste fuldførte uddannelse Den højeste fuldførte uddannelse er den længst normerede uddannelse, som den enkelte person har fuldført. I de tilfælde, hvor der til personen er registreret en højeste fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, vil denne være den højeste fuldførte uddannelse. Hvis personen ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil den højeste fuldførte uddannelse være personens højeste fuldførte almene uddannelse (grundskole eller gymnasial uddannelse). Hvis der til en person ikke er registreret nogen fuldført uddannelse, vil ovennævnte værdier være uoplyst.

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet KVI NDEROGMÆND PÅARBEJ DSMARKEDET 2013 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2013 Indhold 1 Sammenfatning... 5 2 Deltagelse på arbejdsmarkedet... 7 2.1 Befolkningsudvikling... 7 2.2 Arbejdsstyrkens sammensætning...

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl UNGE UDEN UDDANNELSE

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Startskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette startskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere der ikke er medlem af en a-kasse Er du medlem af en a-kasse skal du udfylde et andet skema. Husk at læse vejledningen til dette skema. Du

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2011 Jonas Zangenberg Hansen og Marianne Frank Hansen September 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Introduktion

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder Dato: 19-02-2014 Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder

Læs mere

Vejledning om jobrotation

Vejledning om jobrotation Vejledning om jobrotation 1. Indledning Private og offentlige arbejdsgivere med virksomhed beliggende i Danmark har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en medarbejder fra virksomheden

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 3. september 2009 26. august 2009. Nr. 829. Bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 3, 71, stk. 4, 73 b, stk. 5, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 11 juni 2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA) 1999 Had er AMFORA? Resumé AMFORA er en statistik oer,

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere