Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
|
|
- Lotte Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft. Det gælder alle typer af arbejdskraft både inden for de videregående uddannelser og for faglærte. For de faglærte er det særligt inden for jern og metal, at der forventes en stigende mangel. Af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 17. juli 213 Analysens hovedkonklusioner Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft i de enkelte brancher fortsætter, som den har gjort gennem de seneste 1 år, vil der i 22 mangle omkring 2. faglærte inden for jern og metal, og inden for de tekniske korte videregående uddannelser vil der, hvis efterspørgslen fortsætter, mangle 13. medarbejdere i 22. Det svarer til, at omkring hver tiende faglærte stilling inden for jern og metal skal besættes med en anden medarbejder, og hver femte tekniske korte videregående uddannede stilling besættes med en anden medarbejder. Knap hver ottende ufaglærte vil derimod være i overskud. Inden for de enkelte brancher forventes fortsat et markant skifte fra ufaglært arbejdskraft mod uddannet arbejdskraft. Således skønnes i beregningerne, at antallet af faglærte inden for jern og metal vil stige inden for både landbrug og industri, selv om beskæftigelsen samlet set falder i de to brancher. Knap 4.5 faglærte inden for jern og metal, der er født før 1974, forlader i gennemsnit arbejdsmarkedet hvert år frem mod 22. Dette kan ikke opvejes af de nye unge, der kommer ind, eftersom kun 2.4 nye unge kommer ind hvert år frem mod 22. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Mangel på erhvervsfaglige inden for jern og metal og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft. Det gælder alle typer af arbejdskraft både inden for de videregående uddannelser og for faglærte. For de faglærte er det særligt indenfor jern og metal, at der forventes en stigende mangel. Hvis efterspørgslen efter arbejdskraft i de enkelte brancher fortsætter, som den har gjort gennem de seneste 1 år, vil der i 22 mangle omkring 2. faglærte inden for jern og metal, jævnfør figur 1. Inden for de tekniske korte videregående uddannelser vil der, hvis efterspørgslen fortsætter, mangle 13. medarbejdere i 22. Figur 1. Mangel på arbejdskraft personer 1. personer Erhvervsfaglig Jern og metal Korte videregående uddannelser Teknisk Den store mangel på uddannet arbejdskraft opstår af tre forskellige grunde. Der sker forskydninger i arbejdsstyrken, der sker ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft, og der sker overordnede forskydninger mellem de enkelte brancher. I beregningerne af ubalancerne er det forsøgt at fremskrive tendenserne inden for disser tre områder. Generelt er fremskrivninger meget usikre og skal fortolkes forsigtigt, dog er der over længere perioder nogle klare tendenser, som er meget stabile. Beregningerne af manglen på arbejdskraft er således en fortsættelse af nogle relativt stabile tendenser, som må forventes at fortsætte de kommende år. Generelt forventes udbuddet af både ufaglært og faglært arbejdskraft at falde markant frem mod 22. Således forventes det i analyserne, at antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken vil falde med over 1. personer. Blandt de faglærte inden for jern og metal forventes det, at der vil være omkring 16. i 22, jævnfør tabel 1. Tabel 1. Udvikling fra 212 til 22 Udbud Efterspørgsel Ledighed Mangel Ufaglært Erhvervsfaglig Jern og metal Korte videregående uddannelser Teknisk
3 Modsat forventes flere med videregående uddannelser frem mod 22, og det gælder både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Inden for de tekniske korte videregående uddannelser forventes dog et lille fald på 3 personer. Udviklingen i udbuddet skal sammenholdes med udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft, hvor der generelt også er store stigninger i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Udviklingen i efterspørgslen er en fortsættelse af de hidtidige tendenser på arbejdsmarkedet. I praksis kan virksomhederne ikke ansætte arbejdskraft, som ikke findes, og mangel på arbejdskraft kan således medføre, at virksomhederne må ansætte andre typer af arbejdskraft eller eventuelt finde arbejdskraft i udlandet. Den anslåede udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft er meget usikker og er kun udtryk for en fortsættelse af de nuværende tendenser og ikke et konkret skøn. Det forventes, at efterspørgslen efter faglærte inden for jern og metal vil stige med omkring 7. personer, og efterspørgslen inden for tekniske korte videregående uddannelser vil stige med omkring 11. personer. Dette er en stor kontrast til efterspørgslen efter ufaglærte, som forventes at falde med 17. personer. Det store fald i efterspørgslen efter ufaglærte medfører, at der kommer et stort overskud af ufaglærte, selvom også udbuddet af ufaglærte forventes at falde frem mod 22. Udover forskydninger i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft forventes det, at ledigheden normaliserer sig frem mod 22. Det er således antaget i beregningerne, at 22 bliver et helt normalt år, hvor krisen er helt overstået. Når normaliseringen af ledigheden indregnes, forventes det, at der i 22 vil være et overskud af omkring 8. ufaglærte, mens der vil mangle omkring 2. faglærte inden for jern og metal og omkring 13. inden for de tekniske korte videregående uddannelser, jævnfør tabel 1 og tabel 2. Efterspørgsel efter arbejdskraft Sammenlignes manglen på arbejdskraft med størrelsen på det udbud og den efterspørgsel, der forventes at være i 22, ses, at manglen og overskuddet af arbejdskraft er markant. Således skønnes det i beregningerne, at der potentielt vil blive efterspurgt omkring 18. faglærte inden for jern og metal, hvoraf omkring 2. vil mangle. Det svarer til, at omkring hver tiende stilling skal besættes med en anden medarbejder, jævnfør tabel 2. Tabel 2. Mangel på arbejdskraft i 22 Udbud Efterspørgsel Ledighed Mangel Ufaglærte Erhvervsfaglige Jern og metal Korte videregående uddannede, Teknisk Inden for de tekniske korte videregående uddannelser skønnes i beregningerne en efterspørgsel på omkring 6. medarbejdere, hvoraf omkring 13. potentielt vil mangle. Det svarer til, at omkring hver femte stilling må besættes med an anden medarbejder. 3
4 For de ufaglærte skønnes det, at der vil være omkring 6. personer i arbejdsstyrken i 22, og heraf vil omkring 8. potentielt være i overskud, hvilket svarer til knap hver ottende ufaglærte. Set i forhold til arbejdsstyrkens størrelse kan manglen på uddannet arbejdskraft potentielt blive stort. Udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft er både bestemt af, at de enkelte virksomheder i højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft, men også af, at der sker store forskydninger mellem brancherne. Generelt set sker der en bevægelse væk fra industri og landbrug, hvor beskæftigelsen forventes at falde i begge brancher. Dette opvejes af en stor stigning i beskæftigelsen inden for privat service, som forventes at vokse markant frem mod 22. Inden for både det offentlige og bygge og anlæg forventes derimod en mere moderat stigning i beskæftigelsen frem mod 22, jævnfør tabel 3. Tabel 3. Udvikling i efterspørgsel 212 til 22 Ufaglært Erhvervsfaglig Jern og Korte videregående Alle metal uddannelser Teknisk Bygge og anlæg Industri Landbrug Offentlig Privat service I alt Inden for de enkelte brancher forventes fortsat et markant skifte fra ufaglært arbejdskraft mod uddannet arbejdskraft. Således skønnes i beregningerne, at antallet af faglærte inden for jern og metal vil stige inden for både landbrug og industri, selv om beskæftigelsen samlet set falder i de to brancher, jævnfør tabel 3. I privat service, hvor der forventes en stor stigning i beskæftigelsen, forventes samtidigt et fald i efterspørgslen efter ufaglærte, hvilket medfører tilsvarende større stigning i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft set under et. For de tekniske korte videregående uddannelser forventes ikke fald i beskæftigelsen inden for nogen af brancherne, dog forventes beskæftigelsen inden for det offentlige og landbruget at være omtrent uændret i 22. For de faglærte inden for jern og metal er det kun inden for det offentlige, at der forventes et fald i beskæftigelsen, men dette opvejes dog af store stigninger i de andre brancher. Udbud af arbejdskraft Faldet i udbuddet af arbejdskraft er relativt markant frem mod 22 set i forhold til arbejdsstyrkens størrelse. Blandt de ufaglærte er det omkring hver syvende, som forsvinder fra arbejdsstyrken, når der tages højde for de nye, der også kommer ind. I de to andre grupper er det henholdsvis knap 9 pct. og knap 5 pct., jævnfør tabel 4. Tabel 4. Udvikling i udbud Udvikling Ufaglærte Erhvervsfaglige Jern og metal Korte videregående uddannede, Teknisk
5 Udviklingen i arbejdsstyrken er påvirket af de senere års reformer samt af de skiftende årgange. For både faglærte inden for jern og metal og for de tekniske korte videregående uddannelser gælder det, at der er flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind. Frem mod 22 er det årgangene født mellem 199 og 2, som kommer ind på arbejdsmarkedet, mens det er årgangene født mellem 195 og 196, som forlader arbejdsmarkedet, jævnfør figur 5. Figur 5. Udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på årgang, 212 til Erhvervsfaglige Jern og metal Korte videregående uddannede, Teknisk og AE uddannelsesfremskrivning Opdeles arbejdsstyrken i unge, som er født efter 1974, og gamle, som er født før 1974, ses forholdet mellem dem, der forlader arbejdsmarkedet og dem, der kommer ind. Således skønnes knap 4.5 faglærte, der er født før 1974, i gennemsnit at forlade arbejdsmarkedet hvert år frem mod 22, jævnfør figur 6. Dette kan ikke opvejes af de nye unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, eftersom kun 2.4 nye unge kommer ind hvert år frem mod 22. Figur 6. Gennemsnitligt årlig udvikling i arbejdsstyrke, 212 til Erhvervsfaglige Jern og metal Korte videregående uddannede, Teknisk Unge, født efter 1974 Gamle, født før 1974 og AE uddannelsesfremskrivning 5
6 Samme tendens gør sig gældende for de tekniske korte videregående uddannelser, hvor omkring 1.2 gamle forlader arbejdsmarkedet hvert år, mens kun omkring 9 unge kommer ind i gennemsnit hvert år frem mod 22. Boks 1. Beregninger af ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancerne på arbejdsmarkedet er defineret som forskellen mellem et fremskrevet udbud af arbejdskraft og en fremskrevet eftersprøgsel efter arbejdskraft frem mod 22. Hertil er indregnet en forventet normalisering af ledigheden mod et forventet strukturelt ledighedsniveau. Reelt vil underskud af arbejdskraft ikke opstå på arbejdsmarkedet, da arbejdsgiverne i stedet vil blive tvunget til at anvende anden arbejdskraft. Det kan dog have en række omkostninger, hvis den rette arbejdskraft ikke er tilgængelig på arbejdsmarkedet. Ubalancerne er således ikke udtryk for, at der vil opstå en given ledighed inden for bestemte grupper, da disse kunne blive efterspurgt som følge af mangel på andre grupper. Ubalancerne udtrykker derimod forskellene mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den arbejdskraft, som arbejdsgiverne forventes at ønske at efterspørge, hvis de historiske tendenser fortsætter. Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft er baseret historisk på udviklingen i perioden på baggrund af Danmarks Statistiks RAS-register. Efterspørgslen er opdelt på 12 brancher svarende til ADAM modellens brancheopdeling. Hertil er branchen Private tjenester, der udgør den primære branche i Danmark, underopdelt i 9 brancher, og det offentlige er underopdelt i 8 områder, svarende til de områder hvor der kan regnes en demografisk betinget efterspørgsel. Erhvervsfordelingen er fremskrevet med en linær regression, hvor der tages højde for positivt og negativt beskæftigelsesgab. Tidligere år er anvendt en såkaldt multinomial logistisk model, der til forskel fra lineære trends også tager højde for eventuel acceleration eller deceleration i udviklingen. Særligt normaliseringen af konjunkturerne gør dog fremskrivningen meget følsom, og derfor er det i år valgt at anvende en mere robust og også konservativ fremskrivning. For hvert erhverv er efterspørgslen fordelt på uddannelsesgrupper estimeret. En linær regression sikrer ikke, at udviklingen inden for enkelte brancher eller uddanneler ikke løber skævt, når der efterfølgende betinges som den samlede efterhvervsudvikling, og derfor er der på enkelte områder justeret i modellen for at sikre en jævn udvikling frem mod 22. Det offentliges eftersprøgsel efter arbejdskraft er fremskrvet med udgangspunkt i den demografiske udvikling fordelt på 7 områder. Daginstitutions- og uddannelsesområdet er opdelt på daginstitution, grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Sundheds- og plejeområder er opdelt på sygehus, hjemmepleje og plejehjem. De øvrige områder inden for offentlig administration, politi, forsvar mv. er samlet i én kategori. Efterspørgslen på sundheds- og plejeområder er er korrigeret med udviklingen i dødeligheden for de enkelte aldersklasser i perioden, dog kun med en vægt på 2/3-dele. Fremskrivningen er kalibreret, så den på makroniveau afspejler AE s seneste konjunkturvurdering og Det Økonomiske Råds seneste 22-fremskrivning. Fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft er lavet på baggrund af AE s Uddannelsesmodel, som bruger de seneste overgangssandsynligheder (eksempelvis sandsynligheden for at en person med en gymnasial eksamen tager en given universitetsuddannelse) til at udregne de unges fremtidige uddannelsesmønster og derfor udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Uddannelsesfremskrvningen forløber i hovedtræk som Undervisningsministeriets profilmodel. I fremskrivningen er den strukturelle ledighed fordelt ud på uddannelsesgrupper under antagelse af en fastholdesle af de relative strukturelle ledighedsprocenter. Kilde: AE s uddannelsesfremskrivning 6
Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereReformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau
Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereBehovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereLidt færre rekrutteringsproblemer
Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereKompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer
27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på
Læs mereUdsigt til mangel på faglærte
8 Udsigt til mangel på faglærte AE s fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereFaglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mere2 I forhold til overskuddet af gymnasieuddannede kan det bemærkes: at ca. 40% denne gruppe er under videre uddannelse. at ca. 80% af væksten i ændringen af udbuddet af gymnasieuddannede 2015-2025 udgøres
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mere