Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.

Transkript

1 Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17. januar 2019

2 Oplæggets pointer Hvad værdi civilsamfundet skaber, afhænger af dets arbejdsdeling med det offentlige Arbejdsdeling har været fastlagt på forskellige måder i dag findes forskellige grænsedragninger på én og samme tid Det giver anledning til paradokser For at kunne navigere i paradokserne har vi brug for et mere nuanceret og realistisk sprog for den værdi, der skabes i mødet mellem civilsamfundet og det offentlige (jeg kommer med et bud)

3 Samspillet Det offentlige Det civile samfund Definerer gensidigt hinanden hvert stadie i velfærdssamfundets udvikling er kendetegnet af hvert sit kompromis Hvert kompromis danner dog en ny blind plet, hvorfra den næste udvikling må komme Kompromisserne bygger ovenpå hinanden lag på lag

4 Samspillet Den rettighedsbestemte velfærdsstat og den bureaukratiske forvaltning fra 1890 erne Det offentlige Det civile samfund Retsbestemt forhold til borgerne Bureaukratisk organisering Det endnu ikke retsbestemte Udviklingslaboratorium/ fortaler Partnerskab

5 Samspillet Den planrationelle velfærdsstat og sektorforvaltning - fra 1950 erne Det offentlige Det civile samfund Samfundsmæssige balancer Eksistentiel selvrealisering Sektorforvaltning Begyndende offentlig monopolisering

6 Samspillet Den pluralistiske velfærdsstat og den superviserende forvaltning fra 1980 erne Det offentlige Det civile samfund Koncern, der bestiller løsninger Medproducent via egne institutioner Supervision Kontrakt Leverandør blandt andre eller supplement (markedsvariant) Selvregulerende lokalsamfund (netværksvariant)

7 Samspillet Den netværksstyrende velfærdsstat og den samskabende forvaltning fra 00 erne Det offentlige Det civile samfund Netværksguvenør der animerer til, at netværkspartnerne genopfinder sig selv og deres ydelser Netværksdeltagere Og arene, som tiltænkes at kunne levere nye og grænseoverskridende løsninger på velfærdsproblemer Partnerskab 2.0 Skal balancere en mangfoldighed af grænsedragninger

8 Grænsedragninger bygger ovenpå hinanden! Det offentlige Det civile samfund Bureaukrati Samfundsplanlægger Koncern/bestiller Udviklingslaboratorium/fortaler Leverandør Netværkspartner Netværksguvenør Paradokser opstår, når grænsedragningerne krydser hinanden: Hvad er f.eks. retssikkerhed i et netværksperspektiv?

9 Iagttagelser Antallet af samarbejder er stigende Det er oftest det offentlige, der tager initiativ Kommunerne er ofte inspireret af ministerier, KL, råd og landsdækkende organisationer (men også af frivilligcentre på det sociale område) Samarbejdet handler mere om drift og udførelse end om at beslutninger og politikudvikling Begrundelsen vægter dog ofte demokrati og lokalsamfundsudvikling Sporadisk viden om effekter (kommunernes vurdering af resultaterne er dog lavere end deres forventninger). Økonomiske resultater spiller den mindste rolle. (OECD 2011, Ibsen og Espersen, 2016)

10 Et paradoks på spil? Man kan diskutere, hvor meget demokratisk værdi, man opnår ved primært at samarbejde om produktionen (fremfor om planlægningen) af services, ved at være den primære initiativtager til samarbejderne og især lade sig inspirere af de statslige organisationer og store landsdækkende civile organisationer, samtidig med at man i praksis især samarbejder med de mindre lokale foreninger. (Ibsen og Espersen, 2016, s. 9)

11 Et paradoks på spil? Udforskning og udvikling Det offentlige taler som samskabende forvaltning, men agerer som bureaukrati/koncern Intension Værdi for bruger/målgruppe Værdi for demokrati/ den offentlige sfære Praksis Fokus på produktion og drift Brug for nuanceret og realistisk sprog om værdiskabelse

12 Nuancering #1 Udforskning og udvikling Værdi for bruger/målgruppe Hjælpe bruger Resiliente lokalsamfund Levende demokrati Værdi for demokrati/ den offentlige sfære Fokus på produktion og drift

13 Nuancering #2 Udforskning og udvikling Værdi for bruger/målgruppe Samskabelse Nye løsninger på komplekse problemer Tilpassede løsninger Værdi for demokrati/ den offentlige sfære Kendte løsninger Samproduktion Fokus på produktion og drift

14 Grader af udforskning Samskabelse: Samproduktion: to eller flere offentlige og/eller private aktørers fælles bestræbelse på at løse en kollektiv opgave eller et samfundsmæssigt problem gennem en konstruktiv udveksling og anvendelse af deres forskellige erfaringer, ressourcer, kompetencer og ideer, som både fører til løbende forbedringer af eksisterende indsatser og til innovative løsninger, som bryder med vante forestilinger og gængs praksis på området de processer, hvor borgerne på mere eller mindre eksplicit foranledning af offentlige medarbejdere bidrager til produktionen af en given velfærdsydelse Sørensen og Torfing, 2018

15 Hvert samarbejde har sin profil Eksempel Udforskning og udvikling Samarbejdet giver indblik i oversete behov Samarbejdet giver platform for kritik/fortalerrolle Værdi for bruger/målgruppe Værdi for demokrati/ den offentlige sfære Samarbejdet giver bedre adgang til målgruppe og bedre kvalitet Samarbejdet forankrer indsats i lokalsamfund, skaber ejerskab Fokus på produktion og drift

16 Samarbejdets etik Udforskning og udvikling Intet samarbejde må kun skabe værdi på venstre side Værdi for bruger/målgruppe Ethvert samarbejde bør have et demokratiudviklende aspekt Værdi for demokrati/ den offentlige sfære Fokus på produktion og drift

17 Ledetråde for pragmatisme Vi skal kunne håndtere forskellige grænsedragninger mellem det offentlige og civilsamfundet Det må være opgavens karakter, der bestemmer, hvilke grænsedragninger der er relevante Mål for værdiskabelse må differentieres herefter og gøres mere konkrete og realistiske Kræver en klar etik for samarbejdet Det offentliges forrang som initiativtager må udfordres civilsamfundets aktører må blive mere proaktive og bevidste om samarbejdsformer og værdiskabelse