I skal udvikle tro og selvtillid, så I kan nå frem til erkendelse af Selvet. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 18. juli Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Guru Purnima (dagen hvor man ærer sin guru). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. I skal udvikle tro og selvtillid, så I kan nå frem til erkendelse af Selvet af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba På grund af kærlighedens kraft roterer Jorden uden en akse. På grund af kærlighedens kraft forbliver stjernerne på himlen uden at falde til jorden. På grund af kærlighedens kraft begrænser havene sig til deres bredder uden at oversvømme Jorden. På grund af kærlighedens kraft blæser Vind-guden en kølig brise over alle verdener. Denne mægtige kærligheds-kraft er i sandhed Den Guddommelige Kraft. Denne kærlighedens kraft er i højeste grad vidunderlig, grænseløs, enestående og vidt udbredt. Hele skabelsen er gennemtrængt af kærlighed. Kald det prema (kærlighed) eller sathya (Sandhed) eller aham (Jeg), alle er blot Guds forskellige navne! Vedaerne erklærer: Aham Brahmasmi (Jeg er Brahman, Gud). Hvis Gud skulle åbenbare Sit navn, ville Han erklære: Jeg er Brahman. Det er Hans sande navn. (Brahman er Det Upersonlige Højeste Væsen, den oprindelige kilde til og det endelige mål for alle eksistenser). Hele skabelsen er opstået fra Sandhed. Hele skabelsen smelter sammen i Sandhed. Eksisterer der et sted i universet, hvor Sandhed ikke er til stede? Hele universet er en manifestation af ren bevidsthed. Forstå denne realitet. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er Sandhed). Gud er kilden og næringen til alle denne verdens aktiviteter. Hele universet bevæger sig i henhold til Hans guddommelige vilje og befaling. Shivraj Patil foretog i mange måneder et 1

2 dybtgående studie af Bhagavad Gita. (Shivraj Patil har været Indiens indenrigsminister). Dette studie gjorde, at han forstod selve essensen i Gita en. Senere skrev han på engelsk kommentarer til Bhagavad Gita en. Forskellige mennesker skriver forskellige bøger, men de kommentarer, som Shivraj Patil har skrevet til Gita en, er et enestående værk. Hver gang han har haft lejlighed til at møde Swami, har han vist sit arbejde til Ham for at få kontrolleret, om de fortolkninger, han giver i bogen, var rigtige eller ej. (Sai Baba omtaler ofte Sig selv som Swami; ordet betyder guru eller mand af visdom). Rent faktisk er essensen i Bhagavad Gita indeholdt i denne lille bog. Gita en gjorde et dybt indtryk på ham, og på smukkeste vis har han nedskrevet disse indtryk i sin bog. I dag er det Guru Purnima. Hvad står denne dag for? Folk tror, at det er dagen, hvor de ofrer nogle penge til en guru, en tiggermunk, en yogi eller til en fremragende og lærd person, og til gengæld får et mantra fra vedkommende. Det er ikke korrekt. Gurur-Brahma Gurur-Vishnu Gurur Devo Mahaswara, Guru Sakshat Param Brahma Thasmai Sri Gurave namaha. (Guruen er Brahma, guruen er Vishnu, guruen er Maheswara (Siva). Guruen er i sandhed Den Højeste Brahman. Derfor hilsner til guruen). Hvem er en guru? Det overstående vers erklærer, at en guru i sandhed er Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Maheswara (Nedbryderen). Disse tre udgør Guds forskellige facetter, og derfor betyder ordet guru i virkeligheden Gud. Purnima er dagen, hvor den fuldstædig rene og pletfri Måne spreder sit kølige og rolige lys over verden. Alt, hvad der bliver sagt eller videregivet med et rent hjerte, er Guds egne ord. Folk fejrer Guru Purnima som en Guru Puja Dag; dagen hvor de tilbeder deres guru og ofrer nogle penge eller gaver til gengæld for et mantra eller andre hellige ord, som guruen lærer dem. I virkeligheden er ens eget hjerte ens guru. Hvad end der kommer fra dybet af ens eget hjerte, så er der tale om en gurus sande lære; der er tale om en pålidelig persons ord. I kender alle historien om Ekalavya. Han henvendte sig til Dronacharya og bønfaldt ham om at lære sig bueskydning. (Dronacharya blev senere kendt for at være Pandava ernes og Kaurava ernes lærer i bueskydning og krigsførelse). Dronacharya afviste hans anmodning med den begrundelse, at bueskydningens hellige kunst nødvendigvis må videregives til en tapper helt og ikke til et omstrejfende stamme-medlem, der gav sig af med jagt på dyr. Imidlertid valgte Ekalavya at betragte Dronacharya som sin guru og installerede ham i sit hjerte. Skønt Dronacharya ikke gav ham nogen instruktioner, gik han alligevel hjem og frembragte en statue af ler af sin guru. Han begyndte at tilbede den dagligt. Han lærte alle de færdigheder, der knytter sig til bueskydningskunsten, idet han konstant kontemplerede på Dronacharya som sin guru. I løbet af ingen tid blev han ekspert i bueskydning. En dag legede Kaurava- og Pandava-drengene nær en brønd. Tilfældigvis kom Dronacharya forbi sammen med sin hustru og sin søn, Aswatthama. Da han så, at de unge drenge gik rundt og rundt om brønden, idet de lavede en voldsom larm, gik Dronacharya hen til dem og spurgte: Mine kære drenge! Hvad leder I efter? Drengene fortalte, at de egentlig havde leget med en bold, men at den var faldet ned i brønden. Da han hørte det, tog Dronacharya en pil ud af sit pilekogger og skød den ned i brønden. Den tog en snorlige bane og fæstnede sig i bolden. Herefter affyrede han en række pile ned i brønden. Den ene efter den anden pil forlod hans bue, og snart kunne han trække bolden op ved hjælp af den kæde, som pilene dannede! Drengene blev ramt af forundring over Dronacharya s evner og fortalte deres forældre om, hvad der var hændt. Kort efter kaldte Brishmacharya Dronacharya til hoffet, og han blev udnævnt til Pandava- og Kaurava-drengenes lærer i bueskydning. (Brishmacharya var Kaurava ernes og Pandava ernes formynder, beskytter og patriark). En dag drog Pandava erne på jagt i en skov sammen med deres guru, Dronacharya. De havde også taget nogle jagthunde med. En af hundene begyndte at gø. Øjeblikkeligt affyrede en eller anden en pil et eller andet sted fra. Som et projektil ramte den hunden i munden. Da de begyndte at lede efter den person, der havde affyret pilen, stødte de på Ekalavya, der tilstod, 2

3 at det var ham, der havde affyret pilen. Nu forstod Arjuna, at Ekalavya benyttede den teknik, der kaldes sabdabhedi. (Teknikken går ud på, at man affyrer en pil mod målet ved at fornemme den retning, hvorfra lyden kom). Arjuna blev jaloux på Ekalavya s ekstraordinære evner som bueskytte. Specielt var han jaloux på grund af dennes dygtighed med hensyn til at benytte sabdabhedi-teknikken. Ekalavya knælede foran Dronacharya, som han længe havde betragtet som sin guru. Sydende af vrede og jalousi så Arjuna på Dronacharya og sagde: Du har lovet mig, at jeg ville være den eneste, du vil lære sabdabhedi-teknikken. Jeg stolede ubetinget på dit ord. Dronacharya svarede: Jeg er ikke Ekalavya s lærer. Ej heller har jeg lært ham denne teknik. Hvis du ønsker det, kan du få dette bekræftet af ham. Nu blev Ekalavya spurgt. Han svarede: Det er sandt, at Dronacharya afslog at lære mig at skyde med bue. Men idet jeg konstant kontemplerede på ham som min guru, lærte jeg bueskydningens kunst inklusiv sabdabhediteknikken. Ekalavya s svar gav næring til jalousiens flammer i Arjuna. Han ønskede, at ingen i hele verden skulle kunne overgå ham i kunsten at skyde med bue. Han ønskede på en eller anden måde at få bugt med Ekalavya og gøre ham ude af stand til at skyde med bue. Derfor tilskyndede han guru Dronacharya til at bede Ekalavya om guru dakshina. (På den tid var det kutyme, at eleven, ved afslutningen af sin skolegang, gav sin guru en gave, guru dakshina. Denne gave var et tegn på elevens taknemmelighed). Idet Dronacharya bøjede sig for Arjuna s ønske, spurgte han Ekalavya: Hvilken guru dakshina vil du ofre til mig? Nu fremkom Arjuna med et raffineret forslag til Dronacharya. Han sagde: Ekalavya har netop fortalt os, at han har lært sine færdigheder af dig, idet han har betragtet dig som sin guru. Derfor skal det også være dig, der ophæver hans bestræbelser på at udmærke sig inden for bueskydning. Nu bad Dronacharya om en usædvanlig guru dakshina fra sin elev. Han bad om, at Ekalavya s højre tommelfinger skulle ofres til ham. Straks skar Ekalavya sin højre tommelfinger af og ofrede den til Dronacharya som sin guru dakshina. Da han havde ofret sin højre tommelfinger til sin guru, kunne han ikke længere håndtere sin bue. Således ophørte Ekalavya s evner som bueskytte, og Arjuna s ego blev tilfredsstillet. Arjuna følte sig lykkelig, for nu vidste han, at ingen kunne overgå ham i bueskydning, specielt ikke i sabdabhedi-teknikken. Fra dette øjeblik rørte Ekalavya aldrig mere sin bue og pile. Han følte sig slet ikke bedrøvet over at have mistet sine evner som bueskytte. Faktisk følte han sig ekstremt lykkelig over, at han havde været i stand til at opfylde sin gurus ønske. Således blev en stor bueskytte for bestandigt sat ud af spillet på grund af en anden stor bueskyttes jalousi. Overbevist om, at han var uovervindelig, drog Arjuna frit omkring med sit oppustede ego. Nogle gange er det muligt, at den subtile betydning af nogle vers fra store skrifter som Bhagavad Gita bliver åbenbaret til en person gennem vedkommendes egen indre stemme, der kommer fra hjertet. Det er i virkeligheden den sande, den ægte lære. I sin dybe hengivenhed var Shivraj Patil i stand til at tappe fra denne indre kilde og oversætte Gita en til andre sprog. Det er årsagen til, at hans forklaringer af Bhagavad Gita en har vist sig at være så fremragende et værk. Atmatatthwa (Den guddommelige Gnists sande natur) kan erkendes, hvis blot I kunne slippe af med følelsen af jeg og mine. I dag er der mange mennesker, der bestræber sig på at erkende Den guddommelige Gnists sande natur. Men de har ikke held med deres anstrengelser, eftersom de er ude af stand til skaffe sig af med følelsen af jeg og mine. I virkeligheden er de forhindringer i bestræbelsen på at nå erkendelse af Selvet. Først og fremmest er I nødt til at fjerne følelsen af jeg ; egoet. 3

4 Så vil erkendelsen bryde frem i jer. De kristnes symbol, korset ( ), tilkendegiver også, at man skal hugge individets ego, individets jeg (på engelsk I) over. Den egocentriske påstand om jeg er hovedårsagen til al sorg og uro samt til alle vanskeligheder. I er nødt til at erkende denne sandhed. I skal tillige slippe af med følelsen af mit og mine. Når en lærer udvikler følelsen: De er alle mine elever, så vil egoet også her stikke sit hoved frem. Derfor skal følelsen af jeg og mine fjernes. Først da kan Den guddommelige Gnists sande natur blive erkendt Shivraj Patil er kommet til Swami gennem de sidste 30 år. Han fik sin første darshan (synet af Mesteren) af Swami i S.B. Chavan s hjem. (Nu afdøde S.B. Chavan var tidligere indenrigsminister i Indien). Herefter plejede de at besøge Swami sammen. På denne måde udviklede han en dyb hengivenhed over for Swami. I mellemtiden blev Shivraj Patil minister i Maharashtra s delstatsregering. Herefter rejste han til Delhi og blev minister i centralregeringen (indenrigsminister). Han beklædte også posten som Lok Sabha s formand i Delhi. (Lok Sabha er det indiske parlaments underhus). Således kom han frem i verden gennem Swami s nåde og på grund af sit eget hårde arbejde og sin oprigtighed. Han har aldrig stræbt efter nogen position i samfundet. Selv når Swami spurgte ham, hvad han ønskede, så plejede han at undgå at svare. Som minister i regeringen opnåede han at få et virkeligt godt omdømme. De havde altid stor tillid til ham. I skal udvikle tro og selvtillid. Selvtillid fører til selvtilfredshed og selvopofrelse og i sidste ende til erkendelse af Selvet. Bhagavad Gita er en meget hellig tekst. Den er i sandhed Guds åndedræt. I skal først udvikle tro. Selv dæmoner tilbeder Gud. Men deres handlinger er dæmoniske. I kan først få fred, når I har udviklet tro på Gud og tilegner alle jeres handlinger til Gud. I studerer muligvis en række bøger og hellige tekster. I holder måske endog forelæsninger om dem. Men det nytte alt sammen ikke noget. Det er udelukkende det, I praktiserer, der vil blive en del af jer. Der er tre trin mod erkendelse af Selvet. Nemlig selvtillid, selvtilfredshed og selvopofrelse. Når disse tre følges ad, vil der være purnathwa (fuldkommenhed). Det er Purnima (fuldmåne), når Månen er fuldstændig ren og kaster sit kølige lys over verden. Det er udelukkende, når der er perfekt overensstemmelse mellem tanke, ord og handling, at det bliver Sandhed. Blot at give udtryk for sine tanker og holde foredrag om principperne, uden selv at føre dem ud i liver, er det samme som at fremføre tom retorik. Det vil svare til at tale usandt. En sådan person vil ikke være et fuldkomment individ. Shivraj Patil er ikke en sådan person. Han oplevede, han erfarede, Sandhed og gav udtryk for sine tanker i en bog. Det er grunden til, at hans bog vil blive så kendt og skænke ham stor tilfredshed. Jeg forventer, at alle elever og studerende fortæller deres lærere, hvad de har lært af dem. Slet og ret at læse bøger gavner ikke noget. Der skal være en tæt gensidig påvirkning mellem lærere og elever. En sådan gensidig påvirkning vil være, som når det positive og negative forenes. Elever skal udvikle er nært forhold til deres forældre. De skal elske deres forældre og adlyde deres ordrer. Kun på den måde vil de opnå succes i livet. Det sidste vers i Bhagavad Gita lyder således: Der hvor Krishna, yogaernes Herre, er sammen med Arjuna, der er bevæbnet med sin mægtige bue, der vil der helt sikkert være rigdom, sejr, storhed, lykke og varig moral. Det er min overbevisning. Essensen i Bhagavad Gita er indeholdt i dette ene vers. 4

5 (Baba har tidligere forklaret dette vers. I Peter Pruzan s bog Herrens Sang (Bhagavad Gita) nævnes følgende forklaring af verset, som Sai Baba har givet tilbage i 1960 erne: Hvor Krishna, yogaens Herre er, og hvor også Arjuna, bueskytten er, vil sandhedens og retfærdighedens sejre være sikret. Dette vers forsikrer om sejr, ikke kun når Mahabharatha ens Arjuna fører buen med Krishna ved sin side. Enhver af jer kan være Arjuna og føre buen og sejre. Buen er blot et symbol på mod og tro, på stor beslutsomhed og uforfærdet støbning. Og hvordan kan du så blive Arjuna? Arjuna betyder hvid, ren, ubesudlet og pletfri. Lige så snart du bliver det og fører buen ifølge upanishaderne er urlyden OM pilen, og Gud er målet er Krishna parat og til stede, fordi Han altid er allestedsnærværende. Der er ingen grund til at invitere Ham eller lukke Ham ind. Han vil svare fra dit eget hjerte). Gennem sin bearbejdning af og sine kommentarer til Bhagavad Gita en, har Shivraj Patil lanceret dette smukke og liflige budskab til gavn for alle. Det er jeres held, at I støder på et sådant værk. Folk skriver mange bøger om mange forskellige emner, men bøger som denne er sjældne. Vi ser de studerende gå på biblioteket og læse dets mangfoldige bøger. Nogle af de studerende udvikler interesse for åndelige bøger, mens andre læser romaner. Nogle elever gemmer romaner blandt deres skolebøger eller åndelige bøger og læser dem med en altopslugende interesse. Det er kun at snyde andre så vel som dem selv. Det er ikke godt. Det er årsagen til, at vi alvorligt overvejer at undlade at have sådanne bøger på vores bibliotek. Jeg er sikker på, at vores elever ikke er interesseret i sådan noget skidt. Deres hjerter er rene og hellige. Generelt er vores drenge gode og velopdragne. Men på grund af den tid, de lever i, vil der nu og da forekomme nogle forstyrrelser. De er som forbipasserende skyer. Elever og studerende bør udvikle tilstrækkelig mental styrke til at kunne holde sig væk fra sådanne forstyrrelser. Jeg ønsker, at vores studerende også skriver nogle gode bøger om akademiske emner og åndelige emner. (Her kaldte Baba på en tidligere studerende ved navn Gowri Shankar. Han arbejder i øjeblikket som medarbejder på fakultetet på Sri Sathya Sai Universitetets medicinske institut. Baba introducerede ham for forsamlingen). Denne dreng er blevet inviteret til Ungarn for at fremlægge en afhandling på en international konference, der bliver afholdt af Institut for Atomvidenskab. Alle hans udgifter til rejse og ophold bliver betalt af Instituttet. Drengen er velopdragen og højtuddannet. Jeg ønsker, at alle vore studerende får muligheden for at blive inviteret af andre højere læreanstalter og universiteter såvel i Indien som i udlandet. Jeg vil blive meget lykkelig, hvis I deltager i den slags aktiviteter. Jeg er sikker på, at jeres forældre også vil blive lykkelige. Uanset hvad I har læst og lært, så skal I dele det med alle. I dag har I være vidne til udgivelsen af en bog, skrevet af Shivraj Patil, der indeholder hans indtryk af og kommentarer til Bhagavad Gita. Der er ingen tvivl om, at denne bog vil interessere jer alle. To af vore studerende fra vores universitet i Anantapur har opnået meget høje karakterer i henholdsvis engelsk og medicin. (Dette universitet har udelukkende kvindelige studerende). De er blevet inviteret til Amerika og får alt betalt. En sådan akademisk fortræffelighed gør vores universitet ære. Jeg er lykkelig. Oversat af 5