Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050"

Transkript

1 Udfordringer i transportsektoren frem mod år 25 Annette Christensen, DI Mette Bøgelund, Incentive Partners Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

2 Indledning DI er ved at udarbejde en vision 25 for infrastrukturen. Visionen skal beskrive, hvordan en langsigtet, visionær infrastrukturplan kan bidrage til, at Danmark i 25 er del af en stærk nordeuropæisk vækstregion. Som led i arbejdet med formulering af visionen, har DI bedt Incentive Partners om at kortlægge de trafikale udfordringer frem mod 25. Som led i dette arbejde, er der blandt andet gennemført analyser af de trafikale udfordringer i byerne og for de regionale trafikforbindelser mellem landsdelene i Danmark. I analysen af de trafikale udfordringer er det primært trængsel, der fokuseres på. Fremtidens transportefterspørgsel Udgangspunktet for analyserne har været de overordnede drivkræfter, der erfaringsmæssigt har størst betydning for transportefterspørgslen. 1 Økonomisk vækst medfører, at folk bliver rigere og når det sker, stiger efterspørgslen efter transport. I Danmark kan det f.eks. ske ved, at flere familier køber bil nummer to og oftere foretager rejser i og uden for Danmark. I Danmark ventes økonomisk vækst at øge transportefterspørgslen både i byer og regionalt mellem landsdelene. Migrationen i EU er i dag relativ lav og kun omkring 2% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder bor i et andet EU land. Denne andel har dog været stigende de seneste år, og migrationen forventes at øges i takt med at en række barrierer reduceres til gavn for arbejdskraftens fri bevægelighed. Migration ventes ikke at have nævneværdig effekt på transportefterspørgslen i Danmark. Urbanisering medfører, at stadig flere vil bosætte sig i byerne. På europæisk plan forventes andelen af befolkningen, der bor i byer at stige fra 72% i 27 til 84% i 25. Denne udvikling stiller større krav til infrastrukturen i og omkring de større byer, herunder også i Danmark. Globaliseringen har medført en stadig større international udveksling af varer, service, kapital og ideer. Denne udvikling har betydet, at vi i dag har et globalt produktions- og handelssystem. Udviklingen forventes at fortsætte dels pga. den løbende udvikling i kommunikations- og transportteknologier og dels pga. stigende vækst i nyindustrialiserede lande. Denne udvikling forventes at øge den internationale transportefterspørgsel, herunder også transittrafikken. I udvalgte korridorer kan globaliseringen derfor øge den nationale og regionale transportefterspørgsel. En stigende regional integration mellem de europæiske lande forventes at øge trafikken til og fra middelhavslandene og Østeuropa. Også i en dansk kontekst kan stigende regional integration øge transportefterspørgslen. For at holde temperaturstigningen til 2 grader skal udledningen af drivhusgasser reduceres med ca. 4% fra 22 til 25. Hvis verdens lande forpligter sig til omfattende reduktioner, kan det medføre en reduktion i transportomfanget, og det kan få betydning for regionalt og i byerne. 1 Oversigten er inspireret af publikationen The future of transport fra februar 29. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

3 Der må forventes en fortsat teknologisk udvikling, og på transportområdet kan man forestille sig, at teknologi vil ændre både vores behov for transport, og måden hvorpå vi transporterer os. Nogle teknologier vil reducere transportefterspørgslen (fx videokonferencer), mens andre vil øge transportefterspørgslen (fx nye og mere effektive transportmuligheder og bedre muligheder for at udnytte transporttiden til arbejde). Som det fremgår af figur 1 ventes alle driverne bortset fra klimaet at påvirker transportefter-spørgslen i opadgående eller uændret retning Figur 1: Påvirkning af transportefterspørgslen i de kommende 4 år Byer Regioner Økonomisk vækst 1 1 Migration Urbanisering 1 Globalisering Regional integration 1 Klima -1-1 Teknologi 1 1 Spildtid i byernes trafik Antallet af spildtimer i trafikken i Hovedstadsområdet blev opgjort til 12. timer i 21 (Projekt Trængsel). DTU Transport har siden udarbejdet en opdateret opgørelse over spildtimerne i trafikken i Hovedstadsområdet og ifølge denne opgørelse var det samlede antal spildtimer steget til 17. timer i 26. Samtidig er der også trængsel i andre større byområder i Danmark, herunder i Byregion Østjylland, hvilket blandt andet er påpeget af DI (DI, 29). Det er yderst vanskeligt at forudsige, hvordan spildtiden i trafikken vil udvikle sig fremover den vil stige, men med hvilken takt er svært at forudsige, idet der samtidig vil ske det, at folk vil ændre adfærd med tab af mobilitet til følge. Hvis det antages, at trafikken årligt stiger med 2,2 pct. svarende til Infrastrukturkommissionens fremskrivninger, og at trængslen stiger med en faktor 3-5 mere end trafikken, kan spildtiden i byernes trafik imidlertid meget vel vokse til op imod 6. timer per dag i og omkring de større danske byer i år 22. Hvis man fordeler en samlet daglig spildtid på 6. timer f.eks. på 2 mio personer (svarende til et skøn over arbejdsstyrken), svarer det til ca. tyve minutters spildtid per person i trafikken hver dag. Studier baseret på rejse- og mobilitetsspørgeskemaundersøgelser peger på et mere eller mindre konstant dagligt tidsforbrug på transport. Det gennemsnitlige tidsbudget per person skønnes at være mellem 5 minutter og 1 time og 1 minutter per dag. Dette har stort set ikke ændret sig i de seneste 4 år 2 og andre undersøgelser peger på et tilsvarende mønster helt tilbage til oldtiden. Hvis danskerne i 22 i snit spilder 2 minutter i trafikken om dagen, gør det et betydeligt indhug i den tid, som de er villige til at bruge på transport. Og frem mod 25 kan spildtiden i trafikken blive så høj, at den for alvor hæmmer mobiliteten. 2 Se for eksempel Arie Bleijenberg: The driving forces behind transport growth and their implications for policy, 22. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

4 Stadig stigende spildtid i trafikken vil få dramatiske konsekvenser for mobiliteten på arbejdsmarkedet, og virksomhederne vil få vanskeligere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og også fritidsaktiviteterne vil blive reduceret. Alt sammen med samfundsøkonomiske tab til følge. Figur 2: Spildtimer i byernes trafik Min per dag Minutters spildtid per person per dag Maks rejsetid per dag Spildtid for konkrete rejser For at illustrere den faldende mobilitet på grund af trængsel, er der udvalgt 1 tilfældige rejser i Hovedstadsområdet foretaget i morgenmyldretiden. Figur 3 og 4 nedenfor illustrerer, hvordan henholdsvis hastigheden og rejsetiden for disse ændrer sig frem mod 25. Ændringerne i hastigheder og rejsetider er baseret på de forudsætninger, som beskrevet i metodeboks 1. Figur 3: Reduktion i hastigheden mellem udvalgte adresser i Storkøbenhavn fra Figur 4: Stigning i rejsetid mellem udvalgte adresser i Storkøbenhavn fra Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

5 Metode boks 1 Opgørelse af hastigheder og rejsetider omkring København Valg af destinationer For at få et tilfældigt udsnit af pendlingsruter i hovedstadsområdet har vi valgt den første NN og den første ingeniørvirksomhed i 1 udvalgte kommuner i hovedstadsområdet på Beregning af hastighed Hastigheden i 29 er fundet på en sædvanlig tirsdag på Dernæst er tidstabet opgjort for de delstrækninger, der er berørt af trængsel. Det forudsættes at hastigheden på de strækninger der er udsat for trængsel reduceres med 44% i 22 i forhold til i 21. Denne antagelse baserer sig på infrastrukturkommissionens rapport og bagvedliggende beregninger produceret specielt til DI. Og I 25 ventes trængsel at være steget så den på alle strækninger er på niveau med de mest trængselsplagede strækninger i 22. Beregning af hurtigste transportform For hver rute er rejsetiden for bil, kollektiv og cykel sammenlignet. Først er rejsetiderne er opgjort uden hensyntagen til trængsel og myldretidstrafik. Rejsetiderne med bil og kollektiv er opgjort fra henholdsvis krak og rejseplanen, mens der for transport med cykel forudsættes en gennemsnitlig hastighed på 2 km/t og at en maksimal afstand på 1 km. Når trængslen øges stiger rejsetiden med bil og alternativerne til biltransport bliver hurtigere på flere af ruterne. I figur 5 ses gennemsnittet af hastigheden for de 1 udvalgte ruter i 21, 22 og 25. Figuren viser, at hastigheden forventes at falde til under det halve frem mod år 25 med tab af mobilitet til følge. Den faldende hastighed vil også betyde, at mange ikke vil rejse. Dette indebærer naturligvis også en forringelse af mobiliteten. Figur 5: Reduktion i hastighed på Københavns indfaldsveje km/t Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

6 For godstransportens vedkommende, vil de tidsmæssige konsekvenser for last- og varebiler være lige så store som for persontransporten. Lastbilerne kører typisk også på de store færdselsårer med varer ind til byerne, hvor trængslen er mest udbredt. For godstransporten er de økonomiske konsekvenser imidlertid større, da godstransporten typisk har højere tidsværdier end persontransporten. Den stigende trængsel vil derfor koste virksomhederne dyrt i øgede udgifter til transport. Enten til det forlængede ophold i trafikken eller alternativt til transport af godset på andre tidspunkter af døgnet hvis det er muligt. I takt med den øgede urbanisering er der intet der tyder på, at varestrømme til byerne vil ændre karakter. Samtidig vil virksomhederne, der er lokaliseret i og omkring de større byer, få vanskeligere ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, hvilket også vil påvirke deres konkurrenceevne. Trængslen rammer således virksomhedernes konkurrenceevne på flere måder. Trængsel medfører kollektiv transport bliver hurtigere relativt set Kollektiv transport er i hård konkurrence med biltrafikken i byerne. De primære årsager hertil er den økonomiske vækst, der har betydet højere indkomst og dermed flere biler i Danmark samt øget værdi af tid. Dog har f.eks. etableringen af metroen i København samt f.eks. A-bus konceptet givet den kollektive transport i København et løft. Ser man alene på rejsetid vil den kollektive transport i mange tilfælde ikke være konkurrencedygtig med den individuelle transport i personbil. En konkurrencedygtig kollektiv transport skal derfor også være attraktiv på andre parametre, herunder ved at tilbyde den rejsende en høj komfort og mulighed for at arbejde under transporten. Den kollektive transport bliver dog mere konkurrencedygtig også målt på rejsetid - desto længere strækningen er. Det skyldes primært, at til- og frabringertiden fylder mindre og mindre, jo længere strækningen er. Over halvdelen af arbejdsstyrken i Danmark pendler under 1 km hver dag, mens 6% pendler over 5 km. Den halvdel af arbejdsstyrken, der i dag pendler under 1 km, er derfor vanskelig at overflytte til kollektiv transport. I takt med at trængslen på vejene stiger, bliver den kollektive transport imidlertid hurtigere relativt set- idet den individuelle transport i personbil bliver langsommere. Det gælder både på de kortere og de længere rejser. Figur 6 viser sammenhængen mellem tid og afstand for de ovennævnte 1 udvalgte rejser i hovedstadsområdet. I figuren er det således illustreret, hvor lang tid det vil tage for 1 udvalgte NN er at rejse mellem vedkommendes bopæl og 1 tilfældigt udvalgte ingeniørvirksomheder med kollektiv transport i forhold til i privat bil. På figuren fremgår rejsetiden med kollektiv transport (inkl. til- og frabringertid) i forhold til køretid i bil ad y-aksen. Figuren viser, at den kollektive transport på alle relationer er langsommere end bilen (uden trængsel), da alle punkterne ligger over 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

7 Figur 6: Konkurrenceflade mellem bil og kollektiv transport, 21 7 Rejsetid med kollektiv i forhold bil Afstand i km Figur 7 illustrerer, hvordan stigende trængsel frem mod 25 påvirker konkurrencefladen mellem bil og kollektiv transport. Som det fremgår af figuren, rykker prikkerne for langt de flestes vedkommende sig nedad svarende til, at den kollektive transport bliver mere konkurrencedygtig. Figur 7: Konkurrenceflade mellem bil og kollektiv transport, 25 7 Rejsetid med kollektiv i forhold bil Afstand i km Den stigende trængsel på vejene betyder alt andet lige, at pendling til og fra arbejde i fremtiden vil tage længere tid med bil. Rejsetiderne med cykel og tog påvirkes ikke af trængslen på vejene og alternativerne til biltransport står derfor stærkere i fremtiden end i dag. Rejsetiderne med bus kan blive påvirket af trængslen, med mindre den kan foregå på dedikerede vognbaner. I eksemplet er der regnet med, at busserne kan komme lige så hurtigt frem som i dag. For mange rejserelationer er bil imidlertid hurtigere end både cykel og kollektiv transport i dag. Det betyder, at bil er hurtigst på knap 9% af de pendlerture i storkøbenhavn, som er undersøgt i denne analyse - selv med et trængselsomfang, der resulterer i en fordobling af rejsetiden i forhold til en situation uden trængsel. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

8 Erfaringer fra udenlandske storbyer viser imidlertid, at trængslen kan stige til et niveau hvor rejsetiden flerdobles. Hvis det sker, bliver kollektiv transport eller cykel det hurtigste alternativ på over halvdelen af de undersøgte ruter. Figur 8: Hurtigste transportmiddel på de 1 udvalgte ruter i hovedstadsområdet 3% 4% 7% 16% 28% Kollektiv 2% 1% 97% 89% 29% Cykel 64% 43% Bil % 5% 1% 15% 2% Stigning i rejsetid med bil Behov for øget kapacitet i hovedstadsområdet Når trafikefterspørgslen øges, vil der være behov for øget kapacitet. I hovedstadsområdet er kapaciteten i transportsystemet allerede opbrugt mange steder i dag, og frem mod 25 øges behovet for ny kapacitet yderligere. Hvis der indføres roadpricing og ITS kan det delvist løse kapacitetsproblemerne på vejene frem til 22, idet man dermed kan reducere behovet for yderligere ny kapacitet, men ITS og road pricing vil ikke kunne eliminere de eksisterende trængselsproblemer. I hovedstadsområdet foregår 67% af turene i dag med bil og 33% med kollektiv transport. Der er her set bort fra rene cykelture, da det primært er relevant i København og kun i meget mindre grad for pendling ind til og omkring København. Det fremtidige kapacitetsbehov påvirkes af mange faktorer. I figur 9 forudsættes det, at der er samme vækst i transportefterspørgslen for biler og kollektiv transport. Hvis dette skal være realistisk kræver det, at rejsertider og service i den kollektive transport forbedres i takt med at folk bliver rigere og bilejerskabet stiger. I figuren er den nuværende kapacitet illustreret ved det grå areal nederst i figuren. Dertil skal lægges den ekstra kapacitet ITS giver ved at vejene udnyttes mere effektivt end i dag. 3 Ovenfra ses effekten af roadpricing, som antages indført i 215, og som alt andet lige reducerer trafikefterspørgslen. 3 Her er det antaget at effekten af ITS vil være en gradvis stigning mod 1% i 25, efterhånden som de mulige teknologiske værktøjer tages i brug. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

9 Resultater fra AKTA forsøget i København indikerer, at en høj km takst vil sænke biltrafikken i morgenmyldretiden med 15%, ( Københavns Kommune, 25). I London har en betalingszone reduceret trafikken med i størrelsesordenen 15% (Transport for London, 28). I Sverige har trængselsafgifter reduceret trafikken med i størrelsesordenen 2% (Stockholms Stad, 26). Roadpricing indebærer, at flere pendlere vælger kollektiv transport (det øverste røde område). 4 For det andet reduceres den samlede transportefterspørgslen i morgenmyldretiden (den gennemsigtige del øverst i figuren), enten pga. færre ture eller fordi flere personer rejser i samme bil. Denne effekt forventes ikke at slå igennem med det samme, men vil stige i takt med at folk organiserer sig anderledes. Det antages her, at effekterne overflytning og efterspørgselssænkning ikke gør sig gældende for erhvervsture, og dermed, at det er pendling-, fritids- og ærindekørsel, der samlet falder 15%. Størrelsen af effekterne er dog afhængig af afgiftdesignet og derfor behæftet med stor usikkerhed. Figur 9: Kapacitetsbehov med ITS og road pricing 1. ture Kollektiv Bil Effekt af roadpricing Ekstra behov Ekstra kapacitet pga. ITS 1 Nuværende kapacitet I figur 1 er fremtidens kapacitetsbehov under de ovennævnte forudsætninger illustreret. I 25 forventes en efterspørgsel på omkring 75% flere ture med kollektiv transport i forhold til i dag. Samtidig er det også nødvendigt med en udbygning af vejnettet omkring København svarende til omkring 6-7 nye kørespor i hver retning. 4 Det er her antaget, at hele faldet i transport overflyttes til kollektiv i 215. I 22 antages det at overflytningen er 75% af det samlede fald, mens de resterende 25% ikke længere kører i morgenmyldretiden. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

10 Figur 1: Nødvendig kapacitetsudvidelse i hovedstadsområdet, morgenmyldretid 1. ture Kollektiv Ca. 75% flere ture end i dag Kollektiv Ca. 33% flere ture end i dag. Bil Svarer til 6-7 nye kørespor -1 Frigjort kapacitet fra Bil roadpricing og ITS kan 22 dække behovet 25 Trængsel på regionale vej- og baneforbindelser Også for den regionale transport mellem landsdelene er der betydelige udfordringer. Figur 11 og 12 nedenfor illustrerer, hvordan henholdsvis hastigheden og rejsetiden for rejser mellem de større byer i Danmark kan ændre sig frem mod 25. Ændringerne i hastigheder og rejsetider er baseret på de forudsætninger, som beskrevet i metodeboks 2. Figur 11: Reduktion i hastigheden mellem udvalgte byer fra Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

11 Figur 12: Stigning i rejsetid mellem udvalgte byer fra Metode boks 2: Fremskrivning af rejsetider og hastigheder mellem byer Rejsetid og afstand Rejsetid og afstand i dag er fundet på Trængsel Rejsetiderne på krak tager ikke højde for trængsel. Specielt i 22 og 25 forventes trængsel at blive et væsentligt problem på en række strækninger. Infrastrukturkommissionens baggrundsrapport for langsigtet fremskrivning af vejtrafik (Danmarks TransportForskning, 27) beskriver på hvilke strækninger, der er trængsel i dag og på hvilke strækninger, der kan forventes trængsel i fremtiden. På baggrund af infrastrukturkommissionens rapport er der for hver strækning med trængsel man passerer på en rute tillagt den relevante forsinkelse. Hastighed Gennemsnitshastigheden mellem to byer beregnes som afstanden divideret med den samlede rejsetid inklusiv forsinkelse. Eksempel På ruten Odense-Århus forventes der at blive trængsel i 22 på den vestfynske motorvej, ved Lillebæltsbroen, ved Vejlefjordbroen og på motorvejen syd for Århus. I 22 skønnes det at give en forsinkelse på 42 min og dermed en samlet rejsetid på 2 timer og 19 min. Afstanden er 144 km og gennemsnitshastigheden bliver dermed 62 km/t. Gennemsnitlig hastighed Den gennemsnitlige hastighed er vægtet med summen af indbyggertallene i de relevante byer. Behov for at udbygge regionale forbindelser Behovet for at udbygge de regionale vej- og baneforbindelser mellem landsdelene afhænger af en række faktorer, og der endvidere forskel på, hvor stort behovet vil være i forskellige dele af landet. Ifølge Infrastrukturkommissionen findes én af de største trafikale udfordringer i regionerne på den sydøstjyske motorvej i trekantsområdet, og der er derfor foretaget en specifik analyse for trekantsområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

12 I trekantsområdet foregår 94% af transporten i dag med bil. Blandt de rejser, der passerer i gennem området er bilernes andel 84%. Trafikken i og igennem området forventes at stige med 3% om året, (Vejdirektoratet, 29), hvilket er højere end forventningen til stigningen på det samlede statsvejnet i Danmark på 2,2% om året, (Infrastrukturkommissionen, 28). Frem mod 25 antages ITS at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på de regionale vejforbindelser og dermed reduceres behovet for ny kapacitet alt andet lige. Behovet for ny vej- og bane kapacitet afhænger også af, hvordan efterspørgslen efter de forskellige transportformer udvikler sig. I figur 13 er det antaget, at efterspørgslen stiger så transportformernes andel af den samlede transport er den samme som i dag. I figuren er der endvidere taget højde for, at første etape af timemodellen giver 19 minutters kortere rejsetid mellem København og Odense og dermed også mellem København og Århus. Første etape af timeplanen forventes at give 6% ekstra passagerer med tog. Disse 6% kan opdeles i to grupper. For det første betyder serviceforbedringen en overflytning af personer fra bil til tog. For det andet betyder rejsetidsforbedringen en stigning i antallet af nye rejser. Vi har pragmatisk antaget, at der er ca. lige så mange overflyttede passagerer, som der er nye. Eksemplet med timemodellen viser en interessant problemstilling. Ny infrastruktur bygges ofte for at løse et kapacitetsproblem, men når det bliver muligt at komme hurtigere fra A til B øges efterspørgslen samtidig og udhuler dermed den ekstra kapacitet. I figuren er det endvidere antaget, at der indføres road pricing. Betalingen betyder, at nogle nuværende bilister fremover vil benytte kollektiv transport i stedet, mens andre vil ændre destination, ændre rejsetidspunkt eller helt vil droppe rejsen (gælder formentlig især fritidsture). Effekten af roadpricing er som nævnt afhængig af konstruktion og elasticiteten i biltransportefterspørgslen. Her er det antaget, at effekten vil svare til effekten af en lav km takst i København, som fundet i AKTA forsøget, nemlig 8% fald i trafikken, ( Københavns Kommune, 25). Figur 13: Flere faktorer påvirker kapacitetsbehov 1. ture 12 1 Effekt af roadpricing Effekt af timeplan Ekstra behov Ekstra kapacitet pga. ITS 2 Nuværende kapacitet For pendlere er kollektiv transport ikke nær så konkurrencedygtigt i trekantsområdet som i hovedstaden. Road pricing vil derfor kun give en mærkbar overflytning til kollektiv transport, hvis der tilbydes alternativer, der er attraktive for pendlerne. Lykkedes det ikke, vil roadpricing enten ikke Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

13 have reducere trængslen på vejene eller alternativt medføre, at personer vil undlade at rejse og/eller flytte for at undgå betalingsområdet. Behovet for ekstra kapacitet i er vist i figur 14. Hvis trafikkens fordeling over døgnet ikke ændrer sig i forhold til i dag, vil det betyde, at der i spidsbelastningstimerne er behov for 3 gange så meget kapacitet i den kollektive transport og på vejnettet vil der være behov for 2 nye kørespor i hver retning. Figur 14: Behov for mere kapacitet på både vej og bane i Trekantsområdet 1. ture Kollektiv Ca. 3 gange så mange som i dag Bil 2 ekstra spor 1 Kollektiv Bil Ca. 85% flere end i dag 1 ekstra spor Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

14 Litteraturliste Københavns Kommune. (25). Forsøg med kørselsafgifter i København. AKTA-projektet. København: Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej og Park. CTT, D. (26). Fremtidsscenarier for transport i Danmark. DI (29). Indsigt: Væksten forsvandt - men trængslerne fortsatte. Danmarks Statistik. (25). Transport 25. Danmarks transportforskning. (25). Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter. Danmarks TransportForskning. (27). Langsigtet fremskrivning af vejtrafik. Danmarks TransportForskning. Det Økonomiske Råd. (26). Dansk økonomi forår 26. DTU Transport. (26). Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark. Energiministeriet, T. o. Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark. Infrastrukturkommissionen. (28). Danmarks transportinfrastruktur 23. København Kommune. (28). Trængselsafgifter i hovedstadsområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet, T. M. (23). Godstransport. Øresundsbro konsortiet. (29). Plads til flere tog over Øresund. Regeringen. (28). Bæredygtig transport - bedre infrastruktur. Region Hovedstaden. (29). Udvikling i den kollektive trafik i Region Hovedstaden. report, E. C.-F. (29). The future of transport. SINTEF Roads and Transport, T. H. (24). Evaluation of HOV-lanes in Norway. Stockholms Stad (26). Fakta och resultater från Stockholmsförsöket. Trafikstyrelsen. (28). Trafikplan for jernbanen Transport for London (28). Central London Congestion Charging - Impacts Monitoring, Sixth Annual Report. Transport- og Energiministeriet. (26). Bedre samspil mellem transportformerne. Transport- og Energiministeriet. (25). Godsstrømme kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark. Transport- og Energiministeriet. (27). Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet. Transportministeriet. Bæredytig transport bedre infrastruktur, trafikinvesteringsplan 28. Vejdirektoratet. (28). Trafikudvikling på statsvejnettet Hentet fra Vejdirektoratet. (29). Udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord - VVM redegørelse. Trafikdage på Aalborg Universitet 21 ISSN

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere