Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i litteraturvidenskab Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 7. september 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret en række problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet bemærker, at problemerne i nogen grad er forbundne. Akkrediteringsrådet 28. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. Side 1/5 Problemerne omhandler en vedvarende relativ høj ledighed og at mange dimittender ikke finder beskæftigelse på akademisk niveau. Hertil kommer, at uddannelsens ledelse ikke siden 2008 løbende har indsamlet, analyseret og fulgt op på problemerne. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Problemstillingen omkring manglende kvalitetssikring vedrørende dimittendernes arbejdsmarkedssituation forstærkes af, at uddannelsens ikke aktuelt har en systematisk dialog med uddannelsens dimittender. Det gælder både med hensyn til dialog om dimittendernes uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet. Derudover har universitetet ikke fulgt op på dialogen og anvendt den i kvalitetssikringen og videreudviklingen af uddannelsen. Problemstillingen er således knyttet tæt til en mangelfuld udmøntning af universitetets kvalitetssikringspolitik og -system. Problemerne knytter sig desuden til, hvorvidt de studerende i et tilfredsstillende omfang har mulighed for at have kontakt til de fastansatte videnskabelige medarbejdere. Derudover understøttes studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad i deres styring og udvikling af uddannelsen. Der er således uklarhed omkring hvilke nøgletal, og kvaliteten af STÅ-opgørelser, som er tilgængelige for ledelsen og hvordan ledelsen følger op på disse. Akkrediteringsrådet bemærker, at der er påbegyndt en række tiltag, som er ved at blive implementeret, der kan rette op på problemerne. Rådet vurderer, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at rette op på de beskrevne problemer. Nedenstående kriterier vil være genstand for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at der ikke er en systematisk og løbende dialog med dimittenderne. Rådet finder det kritisk, at studieledelsens opfølgning på den vedvarende højere ledighed end det humanistiske hovedområde er fra Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at mange dimittender ikke finder beskæftigelse på akademisk niveau. Rådet finder derfor, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse. Kriterium 2 Akkrediteringsrådet finder, at de studerende på uddannelsen kun har begrænset mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Akkrediteringsrådet bemærker, at Stud/VIPratioen er høj for uddannelsen. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet vurderer, at fakultetet endnu ikke sikrer, at institutterne har udarbejdet en klar arbejdsfordeling for anvendelsen af relevant information til at styre uddannelserne. Rådet bemærker, at der ikke foretages en løbende opfølgning på beskæftigelsessituationen for dimittenderne på uddannelsen. Rådet finder, at dialogen med dimittenderne endnu ikke kan karakteriseres som løbende, og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Akkrediteringsrådet vurderer, at studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad understøttes i deres styring af uddannelsen, idet der er uklarhed omkring nøgletal, herunder kvaliteten af STÅ-opgørelser. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive

3 udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 14. september 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. september 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i litteraturvidenskab Master of Arts (MA) in Comparative Literature eller Dansk: Engelsk: Cand.mag. i litteraturvidenskab og [sidefag] Master of Arts (MA) in Comparative Literature and [sidefag på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6430 AUDD 6783 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet.

4 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for litteraturvidenskab. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 13. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Direkte adgangsgivende bacheloruddannelser: Bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet eller Aarhus Universitet. Retskrav: Bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus og Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

5 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i litteraturvidenskab Københavns Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for litteraturvidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for litteraturvidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab består af: Kernefaglig ekspert Professor, dr.philos. Kjersti Bale, Institutt for Litteratur, Områdestudier og Europeiske spåk (ILOS), Universitet i Oslo (UiO). Kjersti Bale er institutleder på ILOS Forskningsmæssigt arbejder hun med æstetik, Michel de Montaigne, norsk samtidslitteratur, litteraturteori og melankoli. Hun er desuden leder af Norges Forskningsråds Program for kulturforskning i perioden I forhold til uddannelsesområdet har hun i 2003 medvirket til at etablere æstetiske studier ved Det Humanistiske Fakultetet på UiO, som hun frem til 2005 også var studieleder for. Endelig er hun medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi og sidder med i redaktionen for tidsskriftet Kultur & Klasse (Aarhus Universitetsforlag). Tidligere har Kjersti Bale arbejdet som redaktør hos forlaget H. Aschehoug & Co. Aftagerrepræsentant Forlagsredaktør for skønlitteratur Charlotte Weiss, Politikens Forlag. Charlotte Weiss er uddannet cand.mag i dansk og fransk fra Roskilde Universitet. Hun er til daglig leder af forlaget Politikens skønlitterære afdeling. Studerende Søren Nørrelund-Madsen, læser tysk og pædagogik på RUC ligesom han er masterstuderende i fremmedsprogspædagogik på KU. Søren Nørrelund-Madsen har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. maj modtaget supplerende dokumentation vedr. beskæftigelsesopgørelse og opgørelse af studerende/vip-ratio. 15. maj modtaget supplerede dokumentation vedr. DVIP ernes baggrund, herunder forskningserfaring. 16. maj modtaget yderligere supplerende dokumentation vedr. DVIP ernes baggrund. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. maj Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. juni Høringssvar modtaget 6. juli

11 Høringsperioden blev forlænget fra den 3. til 6. juli, med henvisning til ekstraordinært behov for tid til dialog med censorformand, aftagerpanel og studienævn i forbindelse med justeringer af studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab. Sagsbehandling afsluttet 24. august Dato for Akkrediteringsrådets møde 7. september

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er en systematisk og løbende dimittenddialog. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er fakultetets intention, at der skal være en klar ansvarsfordeling for anvendelse af ledelsesinformation. Det fremgår imidlertid af fakultetets kvalitetssikringspolitik, at institutterne selv skal fordele ansvaret mellem institutleder, studienævn, studieleder og evt. fagkoordinator, og dokumentere dette over for fakultetet i forbindelse med den første årlige kvalitetsredegørelse, som afleveres til fakultetet den 1. oktober Det er på den baggrund vurderingen, at fakultetet endnu ikke sikrer, at institutterne har udarbejdet en klar ansvarsfordeling for anvendelsen af relevant information til at styre uddannelserne. Panelet vurderer, at dialogen med dimittenderne endnu ikke kan karakteriseres som løbende, og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Panelet vurderer ydermere, at studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad understøttes i deres styring af uddannelsen, idet der er uklarhed omkring nøgletal, herunder at kvaliteten af STÅ-opgørelser. Panelet vurderer i forhold til ledelsesinformation, at et nyt system er under implementering med sigte på i nær fremtid, at understøtte studieledelsen i deres arbejde. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 2, 4 og 5 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af de studerendes kontakt til VIP erne vil blive forbedret per 2013, hvor antallet af undervisningstimer øges. Kriterium 4 er ændret fra delvist fredsstillende til tilfredsstillende, fordi kravet om læsefærdigheder i tysk og fransk med høringssvaret er faldet bort. Kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, fordi universitetet i deres høringssvar har redegjort yderligere for kvalitetssikringssystemet, herunder for en skærpelse af monitoringen af studieordninger og procedurerne for ledelsesinformation, som nu er fuldt udviklet og under implementering.. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. 7

13 Det vurderes at problemerne er begrænset og i mindre grad er forbundne. Problemerne omfatter en manglende systematik og anvendelse af dimittenddialog, som bevirker, at uddannelsesledelsen ikke i det fornødne omfang indsamler, analyserer og følger op på beskæftigelsessituationen for nyuddannede dimittender. Denne problemstilling forstærkes af ledelsens manglende indhentning og opfølgning på beskæftigelsessituation for dimittenderne på kandidatuddannelsen, hvilket igen hænger sammen med mangler i udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik og -system. Flere af de beskrevne problemer knytter sig således til kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er ikke klart på hvilken baggrund, i form af nøgletal, uddannelsesledelsen præcist kan styre uddannelsen, herunder hvilke nøgletal, som er tilgængelige for ledelsen og hvordan ledelsen følger op på disse. Det konstateres, at et nyt nøgletalssystem er under implementering. I forbindelse med de systematiske undervisningsmiljøvurderinger fremgår det ikke klart, hvordan uddannelsesledelsen har analyseret og fulgt op på den seneste undersøgelse fra I relation til forbedring af uddannelsesledelsens muligheder for at styre uddannelsen, og dermed udmøntningen af universitetets kvalitetssikringssystem, er det vurderingen, at der på universitetet er iværksat aktiviteter, som skal styrke systemet for nøgletal og at implementeringen kan forventes tilendebragt og anvendt i praksis inden for det kommende år. 8

14 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet de studerende på kandidatuddannelsen kun har en begrænset mulighed for kontakt til VIP er. Panelet lægger vægt på at ratioen er høj, men anerkender dog også, at to af tre DVIP har en forskeruddannelse bag sig. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er fakultetets intention, at der skal være en klar ansvarsfordeling for anvendelse af ledelsesinformation. Det fremgår imidlertid af fakultetets kvalitetssikringspolitik, at institutterne selv skal fordele ansvaret mellem institutleder, studienævn, studieleder og evt. fagkoordinator, og dokumentere dette over for fakultetet i forbindelse med den første årlige kvalitetsredegørelse, som afleveres til fakultetet den 1. oktober Det er på den baggrund vurderingen, at fakultetet endnu ikke sikrer, at institutterne har udarbejdet en klar ansvarsfordeling for anvendelsen af relevant information til at styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke foretages en løbende opfølgning på beskæftigelsessituationen for dimittenderne på litteraturvidenskab, og at dialogen med dimittenderne endnu ikke kan karakteriseres som løbende, og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Panelet vurderer ydermere, at studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad understøttes i deres styring af uddannelsen, idet der er uklarhed omkring nøgletal, herunder at kvaliteten af STÅ-opgørelser. Panelet vurderer i forhold til ledelsesinformation, at et nyt system er under implementering med sigte på i nær fremtid, at understøtte studieledelsen i deres arbejde. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er en systematisk og løbende dialog med dimittenderne. Hertil kommer, at studieledelsens opfølgning på den vedvarende højere ledighed end på det humanistiske hovedområde ligger tilbage i 2008 og at der siden kun er foretaget en monitorering uden yderligere drøftelser i relevante foras eller tiltag. Ydermere vurderer panelet, at mange dimittender ikke finder beskæftigelse på akademisk niveau. Panelet vurderer derfor, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse. 9

15 Det bemærkes, at indstillingen er uændret, men at vurderingen af kriterium 4 og 5 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 4 er ændret fra delvist fredsstillende til tilfredsstillende, fordi kompetenceprofilens krav om læsefærdigheder i tysk og fransk med høringssvaret er faldet bort. Kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, fordi universitetet i deres høringssvar har redegjort yderligere for kvalitetssikringssystemet, herunder for en skærpelse af monitoringen af studieordninger og procedurerne for ledelsesinformation, som nu er fuldt udviklet og under implementering.. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det vurderes at antallet af problemer er begrænset og at de i nogen grad er forbundne. Problemerne omhandler en vedvarende relativ høj ledighed samt det forhold, at en ulig andel af de som finder beskæftigelse ikke finder beskæftigelse på akademisk niveau. Hertil kommer, at uddannelsens ledelse ikke siden 2008 løbende har indsamlet, analyseret og fulgt op på problemerne. Problemstillingen omkring manglende kvalitetssikring vedrørende dimittendernes arbejdsmarkedssituation forstærker at det forhold, at uddannelsens ikke aktuelt har en systematisk dialog med uddannelsens dimittender om deres uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet og dermed ej heller har fulgt op på dialogen og anvendt den i kvalitetssikringen og videreudviklingen af uddannelsen. Problemstillingen er således knyttet tæt til en mangelfuld udmøntning af universitetets kvalitetssikringspolitik og -system. Dernæst knytter problemerne sig til, hvorvidt de studerende i et tilfredsstillende omfang har mulighed for at have kontakt til de fastansatte videnskabelige medarbejdere (VIP), idet de afsatte VIP-årsværk er få sammenholdt med den studenterproduktion (STÅ), som er på uddannelsen. Problemer i uddannelsesledelsens muligheder for at styre og anvende STÅ til brug for studieledelsen i styringen og udviklingen af uddannelserne. Flere af de beskrevne problemer knytter sig til kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er således ikke klart på hvilken baggrund, i form af nøgletal, uddannelsesledelsen præcist kan styre uddannelsen, herunder hvilke nøgletal, som er tilgængelige for ledelsen og hvordan ledelsen følger op på disse. Det konstateres, at et nyt nøgletalssystem er under implementering. Det vurderes, at universitetet på nuværende tidspunkt har iværksat aktiviteter, som vil kunne understøtte en løbende og relevant dimittenddialog samt opfølgning og anvendelse af dialogen i kvalitetssikring og videreudviklingen af uddannelsen. Det er desuden vurderingen, at der inden for kort tid vil kunne sikrer en systematisk indsamling, analysering og opfølgning på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, hvormed uddannelsens ledelse understøttes i deres styring af uddannelsen. Ydermere er det vurderingen, at universitetet vil kunne igangsætte aktiviteter på et mere informeret grundlag, der på længere sigt kan understøtte en øget beskæftigelse på et akademisk niveau. Det vurderes videre, at universitet på nuværende tidspunkt er påbegyndt tiltag til løsning af de begrænsede muligheder for en tæt kontakt mellem de studerende og det videnskabelige personale. Samlet set vurderes det, at universitetet inden for en periode af 1 år vil kunne iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på de beskrevne problemer samt dokumentere dette. Dermed er det også vurderin- 10

16 gen, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Københavns Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 11

17 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København. Sprog Dansk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte 100* 25 33** Tilvalgsstuderende * Samlet opgørelse for kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab og kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling. ** Baseret på Københavns Universitets opgørelse, som oplyst i dokumentationsrapporten, s. 9. Opgørelse af tilvalgsstuderende Universitetet oplyser om tilvalgsstuderende på bacheloruddannelsen, at antallet er udtryk for optælling ud fra holdtilmeldinger. Universitetet oplyser om tilvalgsstuderende på kandidatuddannelsen, at idet der ikke findes gymnasierettet tilvalg i litteraturvidenskab, og da enkeltstående kandidattilvalg ikke registreres, kan der ikke oplyses data for antal tilvalgsstuderende i litteraturvidenskab på kandidatniveau. 12

18 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i litteraturvidenskab skal være i stand til at Viden demonstrere et grundlæggende kendskab til litteraturhistorien fra antikken til i dag på tværs af landegrænser og genregrænser og med udblik til bredere historiske og kulturhistoriske sammenhænge; herunder at forstå den danske litteraturs placering i en international sammenhæng. demonstrere et grundlæggende kendskab til vigtige strømninger i den moderne kulturs historie med særlig fokus på perioden efter ca. 1850; herunder at forstå sammenhængene mellem kunst og kulturhistorien og bredere sociale og samfundsmæssige forhold. Færdigheder og kompetencer analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer med fokus dels på teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk, dels på teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold. analysere forskellige kunstarter og kulturfænomener, herunder også populærkultur og massemedier, i lyset af centrale udviklingsprocesser i den moderne kultur fra ca til i dag på tværs af landegrænser. identificere de metodemæssige principper for egen og andres tilgange til litteratur og kultur på baggrund af et grundlæggende kendskab til vigtige problemstillinger inden for litteratur- og kulturteori og inden for humanistisk videnskabsteori. samarbejde med fagfæller eller med personer fra beslægtede fagområder inden for stramme tidsrammer ; herunder at modtage og give konstruktiv feedback på arbejdsopgaver. søge og udvælge relevant faglitteratur om et givent emne. tilegne sig og benytte faglitteratur på de tre skandinaviske sprog og på engelsk afgrænse en problemstilling; herunder selvstændigt at strukturere en større undersøgelse af en faglig problemstilling. fremstille en faglig problemstilling i en klar mundtlig og skriftlig form. formidle en faglig problemstilling for en ikke-akademisk målgruppe; herunder at reflektere over sin egen formidlingspraksis. 13

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil En kandidat i litteraturvidenskab skal være i stand til at Viden: har grundigt overblik og indsigt i international såvel som dansk litteratur og kultur har grundigt overblik over og indsigt i litteraturhistoriske og litteraturhistoriografiske sammenhænge og brudflader på tværs af epoker og lande har specialiseret kendskab til teoretiske og metodiske problemstillinger inden for litteratur-, kulturog humanvidenskab har solid viden om og forståelse af litteraturens kulturelle og samfundsmæssige relevans og de kulturelle offentligheder, hvori litteraturen indgår har specialiseret viden inden for den studerendes individuelle toning af uddannelsen. Færdigheder: har evne til at formidle og kommunikere litteratur- og kulturhistorisk viden klart og effektivt inden for fastsatte tidsrammer, målrettet til både fagfæller og ikke-specialister har evne til selvstændigt at identificere, analysere og arbejde kritisk med kulturelle og videnskabelige emner og problemstillinger og at arbejde kreativt med problemløsninger i forbindelse hermed har evne til at vurdere og anvende relevante teoridannelser og metodiske greb innovativt og idegenererende i relation til forskellige vidensfelter har evne til med sans for kvalitet at analysere mange former for kommunikation har evne til at forholde sig analytisk-differentieret til en kultur og dens litterære produkter og derigennem også til ligheder og forskelle i forhold til andre kulturer har evne til at organisere et større, komplekst vidensfelt og forholde sig analytisk og kritisk vurderende til det i en struktureret projektarbejdsproces. Kompetencer: kan analysere og vurdere alle former for tekstlig kommunikation og symbolproduktion kan tilegne sig og anvende ny og kompleks viden systematisk, effektivt og selvstændigt kan udpege og analysere kulturelle tendenser i samtiden og på tværs af perioder og landegrænser kan arbejde professionelt med litteratur og kultur i bred forstand, herunder bestridelsen af kommunikationshverv inden for den offentlige og den private sektor kan arbejde kreativt med konkrete kommunikations-, informations- og udviklingsopgaver ud fra et indgående kendskab til kreative processer kan formidle vanskeligt stof i et klart og letforståeligt sprog under hensyntagen til formidlingsmedium og modtagergruppe kan tilrettelægge og vurdere faglige projekter og idéer med et veltrænet blik for både potentialer og problemer kan varetage voksenundervisning på f.eks. aftenskoler, højskoler, folkeuniversiteter og universiteter kan varetage kursus- og seminartilrettelæggelse og afvikling for erhvervslivet og offentlige styrelser mm. inden for det kulturelle felt kan bestride hverv inden for forlagsbranchen med redaktion af alle typer af værker indenfor det litterære område kan varetage opgaver af fagjournalistisk art inden for dagspressen og internetbaserede medier, f.eks. i form af anmeldelser, kulturjournalistik og interviews kan formulere og gennemføre litteratur- eller kulturvidenskabelige forskningsprojekter kan læse og forstå tekster på de tre skandinaviske sprog samt engelsk. 14

20 Bacheloruddannelsens struktur 6. semester Tilvalg (30 ECTS-point) 5. semester Modul VI: BA-projekt 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Tilvalg (15 ECTS-point) 4. semester Modul VII: Litteratur- og kulturhistorie IV (15 ECTS-point) Modul VIII: Kulturteori (15 ECTS-point) Nyere litteraturhistorie II (efter 1950) 7,5 ECTS-point Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Den moderne kulturs historie II 7,5 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen 3. semester Modul V: Litteratur- og kulturhistorie III (15 ECTS-point) Nyere litteraturhistorie I ( ) 7,5 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den moderne kulturs historie I 7,5 ECTS-point Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. 2. semester Modul III: Litteratur- og kulturhistorie II (15 ECTS-point) Ældre litteraturhistorie II ( ) 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Kulturteori 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. Modul VI: Valgfag Formidlingsprojekt 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. Modul IV: Litteraturteori og -analyse II (15 ECTS-point) Litteraturteori og -analyse II 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 15