Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2013"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 213 Marts 212

2

3 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats i Middelfart Kommune i 212 og 213. I debatoplægget belyses en række udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og blandt jobcenterets målgrupper i Middelfart, som vurderes at blive centrale for de kommende års lokale beskæftigelsespolitik. De kommende års beskæftigelsesindsats i Middelfart og i Syddanmark vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen i Middelfart (7 pct.), herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og langtidsledigheden i Middelfart er i løbet af perioden firedoblet til et niveau på aktuelt ca. 2 personer. I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at ledigheden forventes at stige inden for det offentlige. Udviklingen betyder, at bekæmpelse af langtidsledigheden står højt på den beskæftigelsespolitiske dagsorden lokalt og regionalt i de kommende år. Dette skal også ses i lyset af, at den ny dagpengeperiode med ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes fuldt indfaset i 213. Endvidere er der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser (herunder førtidspension), så der er færre borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken. Den stigende ledighed blandt unge er fortsat en helt central udfordring i Middelfart. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgør nu 1 pct. af alle unge i kommunen og ungeledigheden er samlet set vokset til over personer (november 211). Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Der er således placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet i de kommende år. Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats i Middelfart og Syddanmark fortsat være at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, sikre at unge får en uddannelse og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Udover ovenstående udfordringer må 212 og 213 også forventes at være præget af, at de syddanske kommuner står over for et vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den offentlige økonomi. Samlet set er det Beskæftigelsesregionens ønske, at debatoplægget kan medvirke til at understøtte og kvalificere den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i Middelfart i 212 og 213.

4 Indholdsfortegnelse 1. DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN STABILISERES FREMADRETTET MULIGHEDER INDEN FOR BYGGERIET FREMADRETTET ARBEJDSSTYRKEN ER FALDET OG KAN FALDE YDERLIGERE MANGE ÆLDRE MED KOMPETENCER VIL TRÆKKE SIG TILBAGE SNART LEDIGHEDEN VAR STABIL I 211, MEN RAMMER NU NYE GRUPPER DER ER FORTSAT JOBMULIGHEDER PÅ DET LOKALE ARBEJDSMARKED CENTRALE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN FORVENTES AT STIGE FOR OFFENTLIGT ANSATTE RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER JOBCHANCERNE HOS DEN ENKELTE DEN AKTIVE INDSATS FOR JOBKLARE INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL PERMANENT FORSØRGELSE FALDENDE TILGANG TIL PERMANENTE YDELSER MANGE HAR RISIKO FOR AT TILGÅ PERMANET FORSØRGELSE DET KAN LYKKES, AT FÅ SVAGERE GRUPPER I JOB OG UDDANNELSE INDSATSEN FOR AT SIKRE UNGE UDDANNELSE OG JOB ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STEGET UNDER KRISEN DE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDGØR EN SAMMENSAT GRUPPE DE UFAGLÆRTE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE DE UNGES UDFORDRINGER ER OFTE KENDT TIDLIGT FLERE UNGE FÅR EN UDDANNELSE, MEN MANGE FALDER FORTSAT FRA BILAG... 2 PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE... 2 KONSEKVENSERNE AF FLYTNING BLANDT FØRTIDSPENSIONISTER ER SAMLET SET BEGRÆNSEDE... 2

5 1. Den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet Over de seneste 3 år er arbejdspladser forsvundet fra det syddanske arbejdsmarked med hidtil uset hastighed. Udviklingen er sket som en konsekvens af den globale og nationale afmatning, som fulgte af finanskrisen. Udviklingen har haft stor indflydelse i Middelfart, hvor beskæftigelsen er faldet, mens ledigheden og antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet er steget Beskæftigelsesudviklingen stabiliseres fremadrettet Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat i Middelfart faldet fra ca personer til ca personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på i alt 7 pct. Dermed er beskæftigelsen faldet mindre i Middelfart end i Syddanmark som helhed (8 pct.). Der er grund til at tro, at de værste fald i beskæftigelsen er overstået. Faldet i beskæftigelsen har været aftagende I Syddanmark fra år til år. I Middelfart faldt beskæftigelsen med,1 pct. i 29 og 1,4 pct. i 211. Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Middelfart Kommune. Januar 28 oktober Samtidig med at krisen er på retræte, skifter udviklingen karakter. Beskæftigelsen er således begyndt at stige i dele af den private sektor, mens den falder i det offentlige I den private sektor i Middelfart ses eksempelvis vækst inden for byggeriet, hvor antallet af beskæftigede er steget med 3 pct. i løbet af det seneste år, jf. tabel 1. jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 Kilde: DREAM (eindkomst) og egne beregninger jan-11 maj-11 sep-11 Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret faldt antallet af beskæftigede i Middelfart Kommune, som arbejder inden for de offentlige brancher, med ca. 2 personer i løbet af det seneste år, svarende til en nedgang på 3 pct. Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Middelfart fordelt efter branche Antal oktober I alt (8-11) Antal oktober 211 Landbrug % -1% 2% -11% 342 Industri % -1% -1% -17% Byggeri % -2% 3% -11% 1.19 Handel/ transport Øvrig private service Offentlige brancher Udvikling % -1% -1% -6% % 2% % -7% % -2% -3% -3% 6.9 I alt ,1% -,8% -1,4% -7,1% Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger Anm.: Det er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte.

6 1.2. Muligheder inden for byggeriet fremadrettet I de kommende år gennemføres en række store anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet. Der er på nuværende tidspunkt konkrete planer om byggeri af nye sygehuse, broer, bydele, veje, havne mv. De mange anlægsaktiviteter vil kræve et stort antal kvalificerede medarbejdere. I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år. I 213 gælder det eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene de 1 største projekter i Syddanmark med start i 213 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2. Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia. kroner i om- og nybygning af de syddanske sygehuse frem mod 22, heraf mere end 6 mia. kr. i et helt nyt universitetshospital i Odense. Bygningen af det ny hospital forventes at starte i 21. Tabel 2: De 1 største kendte byggeprojekter i Syddanmark med forventet byggestart i 213 Projekt Korsløkkeparken Odense (renovering) Dokken Tower Hotel (Esbjerg) Taulov-/Sønderjyske motorvej Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland) Jernbaneudbygning (Vamdrup-Vojens) Byens Havn (Sønderborg) Erhvervspark (Vejle) Fuglebakken Esbjerg (renovering) FredericiaC (almene boliger) Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering) Anslået beløb 9 mio. kr. mio. kr. mio. kr. 4 mio. kr. 3 mio. kr. 29 mio. kr. 28 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. 23 mio. kr. Kilde: Særkørsel fra CRM-Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger I Odense-området er der i alt planlagt byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 218. Disse projekter forventes at generere mange job, som via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Middelfart. Der vil derudover ske en række store investeringer i byggeri og infrastruktur i det midtjyske særligt i og omkring Aarhus. Investeringerne forventes at generere i størrelsesordenen 3. ekstra job i 213. Job, der via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Middelfart. Parallelt med de mange større anlægsinvesteringer fastholdes desuden bolig-job-ordningen, hvor der gives støtte til service- og renovationsarbejde i egen bolig, hvilket ligeledes kan medvirke til at øge efterspørgslen efter ansatte inden for byggesektoren. De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal job til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet. De mange nye jobs giver gode perspektiver for at planlægge og gennemføre en målrettet lokal beskæftigelsesindsats, der kan sikre ordinær uddannelse til unge og kanalisere et større antal ledige og langtidsledige over til de nye job i byggesektoren. En succesfuld indsats på området kræver, at der investeres i en offensiv og målrettet indsats. Der vurderes endvidere at være muligheder for, at kommunerne kan hente økonomiske gevinster via en sådan investering fordi udgifterne til offentlig forsørgelse mindskes og skatteindtægterne øges, når de ledige kommer i jobs Arbejdsstyrken er faldet og kan falde yderligere Manglende arbejdskraft kan risikere at bremse væksten i Middelfart især på lidt længere sigt. I krisens første år fra starten af 29 til starten af 21 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige i Middelfart faldet med ca. personer. Det svarer til et fald på 3 pct. I løbet af 21 og 211 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer præcise opgørelser heraf. 2

7 Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Middelfart Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, aktuelt er mindre end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Faldet i arbejdstyrken skyldes især, at færre unge er trådt ind på arbejdsmarkedet, og at flere både unge og ældre har udnyttet krisen til at opkvalificere sig i uddannelsessystemet. Den demografiske udvikling, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet i forhold til antallet af unge, som træder ind, forventes fremadrettet at få arbejdsstyrken til at falde. I Middelfart tilsiger demografien i sig selv, at arbejdsstyrken over de kommende 2 år vil falde med ca. pct., jf. figur 2. Den vedtagne nationale tilbagetrækningsreform vurderes dog at betyde, at arbejdsstyrken i Middelfart på længere sigt vil holde sig nogenlunde på det nuværende niveau. Figur 2: Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Middelfart Kommune, hvis de nuværende tendenser fortsætter Der kan dog alligevel opstå flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked, da arbejdsstyrken falder andre steder i regionen. Desuden kan der opstå mangel på specialiserede kompetencer blandt andet som følge af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de kommende år Arbejdsstyrken 1997 Beskæftigelsen 2 Prognose Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS-statistikken for 29. Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 211. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 21 forbliver konstante fremadrettet. I prognosen for beskæftigelsen er det antaget, at den regionale beskæftigelsesprognose slår fuldt igennem i Middelfart Mange ældre med kompetencer vil trække sig tilbage snart I de kommende år vil både offentlige og private virksomheder i Middelfart-området skulle imødese at mange ældre medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Aktuelt er knap 4. af de beskæftigede i Middelfart over år, svarende til 22 pct. af alle beskæftigede. Blandt de ældre beskæftigede har ca. 1.2 en videregående og ca. 1.6 en erhvervsuddannelse. Det store antal uddannede blandt de ældre beskæftigede viser, at arbejdsmarkedet vil miste både kompetencer og erfaring i de kommende år. Figur 3: Antallet af beskæftigede, der er over år i brancherne i Middelfart Kommune IT/medier Handel Bygge/anlæg Industri Energiforsyning Social Videnservice Operationel service Transport Kultur og fritid Sundhed Undervisning Off. adm Finans/forsikring Vandforsyning Anden pri.service Landbrug mv. Ejendomshandel mv. Øvrige brancher I alt Udviklingen vil især ramme visse dele af den offentlige sektor, hvor f.eks. mindst en fjerdedel af alle ansatte inden for undervisning 6+ år 6-64 år -9 år og offentlig administration i Middelfart i dag Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort iht. bopæl er over år. Seniorerne over år udgør desuden ca. en fjerdel af alle ansatte inden for sundhedsvæsenet og sociale institutioner. 3

8 Blandt de private virksomheder er der blandt andet risiko for stor tilbagetrækning inden for ejendomshandel- og udlejning, landbrug og finansområdet. Generelt fylder andelen af personer over år meget i brancher, som typisk også beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen mv. De fremadrettede jobmuligheder vil ikke kun opstå inden for de brancher, hvor de ældre i særlig grad trækker sig tilbage. Tværtimod forventes vækst i en række øvrige brancher eksempelvis inden for byggeriet, jf. ovenstående. Desuden betyder den løbende teknologiske udvikling og globale konkurrence, at tendensen med efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft forventes at fortsætte. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at understøtte et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken, eksempelvis gennem målrettet opkvalificering og omskoling, herunder at sikre at unge opnår en kompetencegivende uddannelse. I modsat fald er der risiko for, at vækstmulighederne bremses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 1.. Ledigheden var stabil i 211, men rammer nu nye grupper I Middelfart nåede ledigheden et historisk lavpunkt på 1, pct. af arbejdsstyrken i juni 28. Derefter steg ledigheden kraftigt frem til starten af 21. Siden da har ledigheden været nogenlunde stabil på omkring pct. af arbejdsstyrken. Siden krisens start har ledigheden i Middelfart været lavere end i regionen, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen i ledighedsprocenten i Middelfart Kommune og i Syddanmark jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 Middelfart jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 Syddanmark maj-11 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 7 sep Figur : Nyledige i Middelfart Kommune i hhv. 29, 21 og 211 fordelt efter køn og alder Kvinder Mænd Under år år år Over år 1.4 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: En person regnes for nyledig, hvis det er mindst 13 uger siden personen sidst var ledig enten som dagpengemodtagere eller som jobklar kontanthjælpsmodtager (opgjort for rullende årsperioder fra november til oktober) Selvom ledighedsprocenten har været stabil henover de seneste knap 2 år, så er antallet af nye ledige faldet fra ca. 1.9 personer i 29 til ca. 1. personer i 211. Det er desuden karakteristisk, at det aktuelt er nye grupper, som rammes af ledighed, end dem som blev ramt af ledighed umiddelbart efter, at finanskrisen satte ind i 28. Følgende kan fremhæves ved udviklingen i Middelfart, jf. figur : 4

9 Faldet i antallet af nyledige er primært sket blandt mænd, hvor der er 33 pct. færre nyledige mænd i 211 i forhold til i 29 Antallet af nyledige kvinder er faldet med ca. 7 pct. fra 29 til 211 der er dog fortsat flere nyledige mænd end kvinder Nye ledighedsforløb rammer stort set samme antal unge i Middelfart aktuelt som i 29 og 21, hvilket understreger, at de unges situation på arbejdsmarkedet fortsat er udsat Blandt de øvrige aldersgrupper er antallet af nyledige faldet fra 29 til 211 det gælder blandt de 3-39-årige (23 pct.), de 4-49-årige (29 pct.) og de over -årige (31 pct.) Tendenserne afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor de erhverv, som typisk beskæftiger mange mænd, er i fremgang, mens der aktuelt sker tilpasninger inden for de offentlige brancher, hvor mange kvinder er beskæftigede. Desuden er ledighedsniveauet på arbejdsmarkedet fortsat højt, hvilket gør det vanskeligt for nyuddannede og ledige unge, at træde ind på arbejdsmarkedet i konkurrence med mere erhvervserfarne ledige Der er fortsat jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Selvom ledigheden er forholdsvis høj, og en kraftig jobvækst fortsat lader vente på sig, er der stadig en stor rotation mellem ledighed og beskæftigelse i Middelfart og på det Syddanske arbejdsmarked. Der er løbende et stort antal borgere, som hurtigt genfinder beskæftigelse, når de er blevet ledige. Det gælder også, når beskæftigelsen falder, selvom de negative konjunkturer til en vis grad gør det vanskeligere at finde et nyt job. I løbet af et år er der på landsplan aktuelt ca. 6. personer, som enten skifter fra et job til et andet eller finder et nyt job efter arbejdsløshed, endt uddannelse mv. Det store antal illustrerer, at der også i Middelfart løbende er jobmuligheder. Det understøttes af, at over hver tredje nyledig i Middelfart finder et job inden for kun tre måneders ledighed, jf. figur 6. Andelen af nyledige i Middelfart, der finder job inden for tre måneder, svarer til andelen i Syddanmark som helhed, jf. figur 6. Middelfarts geografiske placering giver gode muligheder for at nå jobåbninger på Fyn og i trekantsområdet. Figur 6: Andelen af nyledige i de syddanske kommuner, der finder job inden for 3 måneder Kerteminde Odense Fredericia Nyborg Svendborg Nordfyn Aabenraa Sønderborg Haderslev Faaborg-Midtfyn Assens Kolding Tønder Fanø Middelfart Langeland Esbjerg Vejle Ærø Vejen Varde Billund Syddanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Nyledige tilgået ledighed i perioden 3. kvartal 21 til 2. kvartal Det er fortsat en væsentlig udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte de ledige i en målrettet jobsøgning i forhold til de nye jobåbninger, som opstår på det lokale og regionale arbejdsmarked, samt understøtte størst mulig faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen.

10 2. Centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Hovedopgaven for de kommende års beskæftigelsesindsats frem mod 213 og på længere sigt er at understøtte en fortsat udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder at sikre at alle unge får en uddannelse, samt at bremse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Det største potentiale for at imødegå disse udfordringer er at øge erhvervsdeltagelsen blandt de grupper af borgere, som er omfattet af jobcenterets indsats. I Middelfart modtager hver. person i alderen år offentlig forsørgelse, jf. figur 7. Det svarer til ca. 4. fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Andelen på offentlig forsørgelse i Middelfart svarer til andelen i regionen som helhed, jf. figur 7. Der er et stort potentiale såvel i Middelfart som i hele regionen for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede. Figur 7: Andelen af den årige befolkning i de syddanske kommuner, der er offentligt forsørget oktober Fanø Varde Billund Vejle Kolding Vejen Ærø Middelfart Esbjerg Tønder Sønderborg Assens Haderslev Fborg-Mfyn Aabenraa Svendborg Fredericia Nordfyn Odense Kerteminde Nyborg Langeland Syddanmark Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner De kommende års beskæftigelsesindsats i Middelfart og i Syddanmark vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling lokalt og regionalt. Blandt de udfordringer, som må forventes at gøre sig gældende for beskæftigelsesindsatsen i Middelfart i de kommende år, er: Fortsat afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet om end der forventes en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen inden for dele af det private arbejdsmarked Udfordringer i forhold til den meget sammensatte gruppe af ledige unge, herunder at sikre at gruppen af unge får en uddannelse og kommer godt i gang med voksenlivet Udfordringer i forhold til at sikre, at grupper af ufaglærte opkvalificeres og kommer i job Risiko for øget langtidsledighed og for, at borgere som følge heraf mister dagpengeretten Risiko for øget udstødning fra arbejdsmarkedet for særligt udsatte grupper Risiko for, at flere ender i permanente forsørgelsesordninger 6

11 3. Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derfor et væsentligt fokusområde for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 at afhjælpe og forebygge langtidsledighed, dvs. at understøtte at færre er ledige i over 8 pct. af tiden i løbet af et år Langtidsledigheden forventes at stige for offentligt ansatte Langtidsledigheden er steget markant i Syddanmark i de seneste år. Aktuelt stiger langtidsledigheden blandt offentligt ansatte, mens antallet falder blandt nogle privatansatte. I Middelfart er der i november 211 ca. 2 langtidsledige personer, svarende til 1,4 pct. af arbejdsstyrken. Antallet er steget ca. 3 pct. i forhold til niveauet medio 29, hvor der kun var ca. 6 langtidsledige borgere i Middelfart, jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Middelfart Kommune frem til november jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 I alt Kvinder Mænd Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er personer, som aktuelt er jobklare og som i løbet af den seneste årsperiode har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp minimum 8 pct. af tiden. sep Figur 9: Udviklingen i langtidsledigheden blandt forsikrede i Middelfart fordelt på a-kasser Andel langtidsledige (pct.), 4, 4, 3, 3, Flere langtidsledige Faldende antal 3F Flere langtidsledige Stigende antal 2, Kristelig Dana 2, Faglige hus HK 1, Ledere Gns. 1, Metal ASE FTF, Øvrige a- Færre langtidsledige FOA Færre langtidsledige kasser, Faldende antal Stigende antal Udvikling fra nov-21 til nov-211 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk egne beregninger Anm.: Figuren viser udviklingen for de 1 a-kasser med flest langtidsledige i november 211 Det er i særlig grad personer fra den private sektor, herunder industri og byggeri, der er blevet ramt af langtidsledighed i Aktuelt er langtidsledigheden højest blandt a- kassemedlemmer fra 3F, Kristelig a-kasse, Dana, Det faglige hus og HK. I disse a-kasser er langtidsledigheden over gennemsnittet og udgør op til 3,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 9. Den aktuelle udvikling betyder imidlertid, at der i løbet af 211 har været en stigning i antallet af job inden for dele af den private sektor, samtidig med at beskæftigelsen inden for det offentlige er faldet. Inden for det seneste år er der sket et fald i antallet af langtidsledige inden for a-kasser i Middelfart, som typisk har mange medlemmer inden for industrien og byggesektoren (Metal, 3F). Samtidig er der sket en stigning i antallet af langtidsledige medlemmer i FOA, hvis medlemmer typisk arbejder inden for det offentlige, jf. figur 9. Denne udvikling betyder, at der aktuelt sker et fald i antallet af langtidsledige mænd, samtidig med at antallet af langtidsledige kvinder er konstant. 7

12 3.2. Risikogrupper for langtidsledighed Et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 er at identificere og prioritere indsatsen for de ledige borgere, som har en særlig risiko for at blive langtidsledige. I 212 og 213 forventes udviklingen på arbejdsmarkedet at betyde, at nyledige blandt offentligt ansatte (ofte kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor vil have en særlig risiko for at blive ramt af længerevarende ledighed, hvis der ikke sættes ind tidligt. Blandt de ca. 2 borgere i Middelfart, som aktuelt er langtidsledige, er en stor andel seniorer over år eller ufaglærte og faglærte 3-4-årige, jf. figur 1. Langtidsledigheden i Middelfart er højest blandt ufaglærte kvinder (2,8 pct.), ufaglærte mænd (2,1 pct.), faglærte kvinder (1,9 pct.), unge med en uddannelse (1,8 pct.) og seniorer (1,7 pct.), jf. figur 11. Figur 1: Hvem er de langtidsledige i Middelfart i november 211? Ufaglærte unge 18 Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd 42 Faglærte kvinder 34 Voksne videreg.udd. 7 6 Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Oplysninger fra september 211 er interpoleret, så antallet matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 211. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3-4 år, seniorer er -64-årige. Seniorer Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig blandt de forskellige grupper i Middelfart i november 211 3, 2, 2, 1, 1,,,,4 Ufaglærte unge 1,8 Uddannede unge 2,1 Ufaglærte mænd 2,8 Ufaglærte kvinder 1,1 Faglærte mænd 1,9 Faglærte kvinder,9 Voksne videreg.udd. 1,7 1,4 3, Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16-64 år). De absolutte tal er identiske med grafen til venstre. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3-4 år, seniorer er -64-årige. Seniorer Gennemsnit 2, 2, 1, 1,,, Samlet har de seneste års lavkonjunktur betydet, at et stigende antal borgere i Middelfart er berørt af ledighed, og at de ledighedsramte samtidig har længere ledighedsperioder. Dermed er risikoen for at blive langtidsledig steget. Udviklingen inden for de seneste år viser, at særligt uddannede unge i Middelfart har haft en stor risiko for at blive berørt af ledighed, men samtidig en mindre risiko for at ledigheden fører til langtidsledighed, jf. figur 12. Det omvendte er tilfældet for seniorer, som har haft en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige. Generelt har udviklingen inden for de seneste år vist, at ufaglærte mænd og kvinder Figur 12: Risiko for ledighed og langtidsledighed i Middelfart Kommune Pct.-del af arb.styrken der blev nyledig Uddannede unge Faglærte mænd Ufaglærte unge Gns. Voksne videreg.udd. Ufaglærte mænd Faglærte kvinder Seniorer Ufaglærte kvinder Pct.-del af nyledige der blev langtidsledige i løbet af et år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: X-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der blev ramt af nyledighed i perioden fra primo 29 til og med uge En person regnes for nyledig, hvis vedkommende tilgår a-dagpenge eller kontanthjælp (match 1) efter ikke at have modtaget a-dagpenge eller kontanthjælp i minimum 13 uger forinden. Y-aksen viser, hvor stor en andel af de nyledige der inden for et år blev langtidsledige. 8

13 både har stor risiko for at blive ledige - og samtidig også at blive langtidsledige. Udviklingen i langtidsledigheden skal ses i lyset af, at de nye regler om en samlet dagpengeperiode på 2 år forventes at være fuldt indfaset fra primo 213. Det betyder, at der i løbet af 213 vil være en risiko for, at der er langtidsledige borgere, som opbruger deres dagpenge og dermed mister dagpengeretten. Aktuelt er der ca. 22 borgere i Middelfart, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 13. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå dagpenge-ophør, er samtidig forsikret i a-kasser, som typisk har mange ikke-faglærte (og faglærte) medlemmer, dvs. 3F (4 pct.), HK (12 pct.) og Kristelig (1 pct.), jf. figur 14. Figur 13: Hvor mange uger af den 2-årige dagpengeperiode har de ledige i Middelfart Kommune opbrugt ved udgangen af oktober 211? uger uger uger Kilde: DREAM og egne beregninger uger uger 17-9 uger uger Figur 14: Fra hvilke a-kasser kommer de ledige i kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst 6 uger af den 2-årige dagpengeperiode ved udgangen af oktober 211? Dana Ledere BusinessDK FOA FTF Kilde: DREAM og egne beregninger Faglige hus ASE 22 2 Kristelig HK 86 3F Øvrige a-kasser I 212 og 213 bliver det et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at de langtidsledige får andel i de jobåbninger, som er i vente, samtidig med at der dæmmes op for en stigende langtidsledighed blandt eventuelt nye grupper, herunder f.eks. kvinder med baggrund i den offentlige sektor. Det kan kræve brancheskift, som kan understøttes af forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Forløb, der samtidig kan medvirke til at danne netværk, som efterfølgende kan få den ledige i job. Generelt bliver det fortsat vigtigt, at understøtte en målrettet og bred jobsøgning hos den enkelte ledige samt sikre en opkvalificering af de ledige, som har behov herfor for at øge deres jobchancer. Herudover er det vigtigt, at der sker en konkret og individuel forventningsafstemning med den enkelte, så alle ledige er bevidste om, hvor langt de er i ledighedsforløbet, og hvilke konsekvenser en eventuel mistet dagpengeret har Faglig og geografisk mobilitet øger jobchancerne hos den enkelte En aktuel undersøgelse 1 viser, at en høj faglig og geografisk mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Halvdelen af den gruppe af langtidsledige i Syddanmark, som opnåede genbeskæftigelse i løbet af 21/211, har således fået helt nye arbejdsopgaver som led i deres nye arbejde, mens 1 Mobilitet blandt kort- og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). 9

14 dette kun gælder knap en tredjedel af kortidsledige, jf. figur 1. Samtidig er der kun 3 pct. af de langtidsledige, som angiver at have samme opgaver, som i tidligere job, mens dette gælder 39 pct. af de korttidsledige. De langtidsledige udviser således en større grad af faglig mobilitet end de kortidsledige for at opnå nyt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste af de ledige, der genfinder job, gør det via en selvstændig indsats, hvor jobbet findes via netværk eller jobsøgning (uopfordret eller igennem opslag). Det illustrerer, at det i overvejende grad den personlige indsats, eventuelt med støtte fra jobcenter/a-kasse, som får de ledige i job, jf. figur 16. Det ses ligeledes, at kun få ledige og langtidsledige får job direkte igennem jobcenter eller a-kasse. Figur 1: Faglig mobilitet ved jobskifte for kortids og langtidsledige 21/ Figur 16: Kanaler, hvor korttids- og langtidsledige i Syddanmark har fundet nyt arbejde, Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Mobilitet blandt kort- og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: Mobilitet blandt kort- og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Udover faglig mobilitet og aktiv jobsøgning har også geografisk mobilitet betydning for, om det lykkes for den enkelte at blive genbeskæftiget. De langtidsledige i Syddanmark, som er lykkes med at få nyt arbejde i 21/211, har således gennemsnitligt øget deres afstand til arbejdet med km. Figur 17: Gennemsnitlig pendlingsafstand for langtidsledige fordelt på opland, køn og alder 211 Km Km Figur 18: Andelen af genbeskæftigede dagpengemodtagere, der finder job uden for kommunegrænsen Afstand til tidligere job Afstand til nyt job Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Haderslev Odense Billund Langeland Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde FborgMfyn Syddanmark Kilde: Mobilitet blandt kort- og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal kvartal 211 1

15 Særligt langtidsledige unge under 3 år og langtidsledige ældre over år pendler længere end tidligere for at få et nyt arbejde (hhv. 3 og 29 km). Endvidere har de langtidsledige i den sydligste del af Jylland (Grænselandet og Sydvestjylland) næsten fordoblet deres pendlingsafstand for igen at komme i beskæftigelse, jf. figur 17. Nødvendigheden af geografisk mobilitet understreges ligeledes af, at over halvdelen (2 pct.) af de ledige i Middelfart, som fandt nyt job, gjorde det ved hjælp af pendling ud af kommunen jf. figur 18. Ovenstående afspejler, at antallet af jobåbninger for den enkelte ledige øges markant, jo længere man er villig til at pendle, og jo bredere jobsøgningen er. F.eks. var der 16 ledige stillinger på Jobnet.dk på arbejdspladser beliggende i Middelfart i 4. kvartal 211. Hvis jobsøgningen udvides til hele oplandet med en pendlingstid på 12 minutter øges antallet af ledige stillinger til godt 14. stillinger, jf. bilag. De langtidsledige i Syddanmark, som på trods af lavkonjunktur og et højt ledighedsniveau, finder et nyt job, gør det således i høj grad på baggrund af en høj faglig og geografisk mobilitet. Et centralt fokus i den lokale beskæftigelsesindsats er derfor at tilrettelægge kontakten med og rådgivningen af den enkelte ledige, så jobsøgningen i størst muligt omfang målrettes jobåbninger på tværs af opgave- og brancheområder og inden for et stort pendlingsområde Den aktive indsats for jobklare Det er vigtigt, at jobcentrene via målrettede samtaler bidrager til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Undersøgelser viser, at målrettede samtaler medvirker til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse. Det gælder især, hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige, herunder understøtter en målrettet og realistisk jobsøgning. Samtaler er generelt mest virksomme, hvis de sættes ind tidligt i ledighedsforløbet. I Middelfart får nye ledige deres første samtale efter godt uger, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Syddanmark som helhed, jf. figur 19. Udover at understøtte en målrettet jobsøgning hos den enkelte ledige er der grupper af ledige og langtidsledige, som har behov for at opkvalificere sig med henblik på at øge chancerne for at blive genbeskæftiget. Det er en central udfordring i beskæftigelsesindsatsen, at gruppen af især langtidsledige er meget sammensat og at den enkelte ledige har forskellige ressourcer, motivation og opkvalificeringsbehov i forhold til at opnå genbeskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at de beskæftigelsesrettede tilbud, som ledige deltager i, er individuelt målrettet, så den enkelte konkret øger chancen for at komme i job eller uddannelse. Figur 19: Det gennemsnitlige antal uger før afholdelse af første samtale for jobklare ledige i de syddanske kommuner Uger ,74,74,8,,3,4,4,,,6,6,7,9,9 6,3 4,1 4,34,4 4, 7,2 7,47,7 Haderslev Nyborg FborgMfyn Billund Kolding Kerteminde Tønder Vejle Fredericia Vejen Odense Varde Middelfart Svendborg Ærø Langeland Sønderborg Esbjerg Aabenraa Assens Nordfyn Fanø Syddanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for nyledige tilgået i 2. halvår 21,4 Uger

16 I 212 og 213 må det samtidig forventes, at den økonomiske situation i de syddanske kommuner vil indebære et prioriteringspres i forhold til, hvordan ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen anvendes bedst muligt for at sikre høje effekter af indsatsen for forskellige undergrupper af ledige. Nedenstående case er et eksempel på en måde at målrette indsatsen for langtidsledige på, Langtidsledige i job via Branche-match Faaborg-Midtfyn og Svendborg jobcentre etablerede et fælles projekt med formål at matche langtidsledige, der var langt fra arbejdsmarkedet, til brancher, hvor der er mulighed for job. Projektet har resulteret i, at 23 pct. af deltagerne gået i enten job eller ordinær uddannelse, mens resten har fået et kompetenceløft, og dermed er kommet i privat og offentlig løntilskud samt virksomhedspraktik. Projektet succes har betydet, at Faaborg-Midtfyn har valgt at videreføre indsatsen, som en del af jobcentrets daglige praksis, og er på nuværende tidspunkt i gang med at køre tredje hold igennem. Indsatsen blev baseret på hyppige samtaler alt efter deltagerens behov og en håndholdt indsats. Projektforløbet indeholdt faglig undervisning af 13 ugers varighed kombineret med et virksomhedsrettet forløb og praktikforløb. I undervisningsforløbet var der lagt vægt på kompetenceafklaring, netværk, læse-stave-screening samt succeshistorier. I praktikforløbene har der været opfølgning efter behov og aftale med virksomheden, for at afklare eventuelle problemer og evt. efterfølgende ansættelse med/uden løntilskud. Den tætte og håndholdte indsats lå også i konkret at gå med deltageren helt ud i virksomheden, lukke døren op og hjælpe dem til at sælge sig selv til virksomheden. Ligeledes var det nødvendigt med en tæt kontakt til virksomheden, så konkrete problemer kunne løses hurtigt. Der har endvidere været etableret 'efterværn' således, at efter projektet var slut, var der kontakt til virksomheden og deltageren om, hvordan det gik og om der fortsat var muligheder for samarbejde/ansættelse. Kilde: Evaluering af langtidsledighedspuljen 211 Aktuelt er aktiveringsindsatsen i Middelfart kendetegnet ved, at langtidsledige i højere grad end korttidsledige er aktiverede (hhv. og 32 pct. af tiden). Blandt de korttidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Middelfart, jf. figur 2: uddannede unge (47 pct.) ufaglærte unge (39 pct.) ufaglærte mænd (38 pct.) ufaglærte kvinder (37 pct.) Blandt de langtidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Middelfart, jf. figur 21: uddannede unge (74 pct.) faglærte kvinder (61 pct.) ufaglærte mænd (7 pct.) voksne med videregående uddannelse (7 pct.) 12

17 Figur 2: Hvilken aktiveringsindsats modtager de korttidsledige i Middelfart Kommune i 3. kvartal 211? Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg. Udd. Seniorer Gns Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var ledige men ikke langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3-4 år, seniorer er -64-årige. Figur 21: Hvilken aktiveringsindsats modtager de langtidsledige i Middelfart Kommune i 3. kvartal 211? Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3-4 år, seniorer er -64-årige. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for langtidsledige i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for langtidsledige: Hvilke grupper af ledige vurderes at have særlig risiko for at blive langtidsledige? Er der nye grupper på vej i 212 og 213, som har risiko for langvarig ledighed, og som skal have en særlig tidlig indsats? Hvilke grupper af ledige skal særligt prioriteres i den virksomhedsrettede opkvalificeringsindsats? Hvilke undergrupper af ledige bør i særlig grad prioriteres i opkvalificeringsindsatsen? Hvilke grupper skal i højere grad understøttes i jobsøgningen? Hvordan kan indsatsen for langtidsledige blive endnu mere individuel under hensyntagen til den enkeltes behov og de ressourcer, som er til rådighed i indsatsen? Hvilke aktiverings- og opkvalificeringstiltag har aktuelt de bedste effekter i indsatsen? Hvordan sikres en effektiv forventningsafstemning og understøttelse af ledige, som nærmer sig ophør af dagpengeperioden? 13

18 4. Indsatsen for at begrænse tilgangen til permanent forsørgelse Indenfor de seneste 1 år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) i Syddanmark, vokset betydeligt. Det stigende antal personer på permanente ydelser udgør en stor udfordring for den offentlige/kommunale økonomi og arbejdsmarkedet, i og med at flere borgere i den erhvervsdygtige alder varigt placeres uden for arbejdsstyrken og samtidig skal modtage offentlige ydelser i en lang årrække. For den enkelte borger kan tilkendelse af en permanent ydelse samtidig indebære en risiko for øget marginalisering i og med at borgeren mister det netværk, sociale relationer og de økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Der er derfor et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, forbedre den offentlige økonomi samt livbetingelserne for den enkelte borger, hvis tilgangen til de permanente ydelser nedbringes Faldende tilgang til permanente ydelser I de seneste 3 år er der sket et fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i Middelfart. Udviklingen dækker over et kraftigt fald i antallet af fleksjobvisiterede til et niveau på ca. 2 personer årligt. Samtidig er tilgangen til førtidspension faldet jævnt over de seneste 3 år og omfatter aktuelt ca. 7 personer årligt, jf. figur 22. Set i forhold til Syddanmark som helhed er Middelfart kendetegnet ved at have en lidt højere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser (1,8 pct.). Til gengæld har Middelfart i det seneste år oplevet et fald (-2 pct.) i det samlede antal permanent forsørgede modsat Syddanmark som helhed, jf. figur 23. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på tværs af kommunerne, jf. bilag. Figur 22: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv. fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension i Middelfart jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 Førtidspension jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul okt-11 Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned Figur 23: Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra november 21 til november 211 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle årige i november 211 Andel permanent forsørgede (pct.) Langeland ( 1) pct.) Flere forsørgede Nyborg ( 14 pct.) Flere forsørgede Stigende antal Faldende antal Ærø FborgMfyn Sønderborg Middelfart Aabenraa Svendborg Esbjerg Billund Odense Haderslev Nordfyn Tønder Gns. Kerteminde Assens Vejen Fredericia Varde Kolding Færre forsørgede Vejle Faldende antal Færre forsørgede 8 Fanø Stigende udvikling Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct. Det er vigtigt fremadrettet at fastholde fokus på tilgangen til de permanente ydelser i Middelfart, således at antallet af permanente forsørgelsesmodtagere ikke igen stiger. 14

19 4.2. Mange har risiko for at tilgå permanet forsørgelse De persongrupper, som har størst risiko for at overgå til permanente forsørgelsesydelser, skal findes blandt modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp. Henholdsvis 3 og 33 pct. af tilgangen til de permanente ydelser i Middelfart kommer således fra sygedagpenge og kontanthjælp. I Middelfart er der de seneste år sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som vurderes som indsatsklare og midlertidigt passive jf. figur 24. Primo 26 var der således ca. 4 borgere, som modtog kontanthjælp og sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til 76 borgere i november 211. Den samlede risikogruppe for permanent forsørgelse i Middelfart er dermed vokset. Figur 24: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i Middelfart Kommune jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun nov-11 SPD match 2 KTH match 2 SPD match 3 KTH match 3 Figur 2: Udviklingen i antallet af personer i match 2 eller 3 og antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser i de syddanske kommuner fra november 21 til november 211 Udviklingen i match 2&3 (pct.) Flere match 2&3 Færre permanent forsørgede Kerteminde Nordfyn Nyborg Flere match 2&3 Flere permanent forsørgede Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle FborgMfyn Odense Haderslev Fredericia Ærø Esbjerg Billund Syddanmark Langeland Middelfart Aabenraa Fanø Sønderborg Tønder Varde -1 Færre match 2&3 Færre match 2&3-2 Færre permanent Flere permanent -2 forsørgede forsørgede Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp Middelfart oplever dog aktuelt et fald (-3 pct.) i antallet af personer i risikogruppen for permanente ydelser. Samtidig har Middelfart et fald i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere (2 pct.) modsat regionen som helhed, jf. figur Det kan lykkes, at få svagere grupper i job og uddannelse En vigtig nøgle til at begrænse antallet af permanente ydelsesmodtagere er at sikre bedre resultater i sygedagpengeindsatsen og i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere. Det er en udfordring, at op mod 6 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagerne i Middelfart ikke har haft lønnet beskæftigelse eller været i ordinær uddannelse i en efterfølgende periode på 3 år. Erfaringerne fra de seneste år i Middelfart viser dog, at ca. 4 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt ca. 7 pct. af sygedagpengemodtagerne efter en periode med offentlige ydelser har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i form af lønnet beskæftigelse eller uddannelse, jf. figur 26. Erfaringerne tyder endvidere på, at intensiteten og karakteren af den lokale beskæftigelsesindsats har betydning for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, som lykkes med at opnå beskæf- 1

20 tigelse/uddannelse. De kontanthjælpsmodtagere i Middelfart, som er lykkedes med at blive selvforsørgende, har således i højere grad modtaget aktive tilbud fra jobcenteret end de borgere, som efterfølgende fortsat modtager kontanthjælp eller har fået tilkendt en permanent ydelse, jf. figur 27. Figur 26: Hvor stor en andel af de svagere grupper finder job eller påbegynder uddannelse i Middelfart? Kontanthjælp match 2&3 i 1. kvartal Sygedagpenge match 2&3 i 1. kvartal Middelfart Syddanmark Middelfart Uddannelse Job Job&uddannelse Syddanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Andelen af de personer, som modtog enten sygedagpenge- eller kontanthjælp i match 2 eller 3 i 1. kvartal 28, som efterfølgende (frem til uge ) har været i uddannelse (SU, SVU, voksenlærling) eller ordinær beskæftigelse Figur 27: Hvilken indsats modtog de personer i Middelfart, som tilgik kontanthjælp i match 2 & 3 i løbet af 28? Og hvad var deres forsørgelsesstatus efterfølgende? Selvforsørgende Match 1 Match 2&3 Permanent ydelse Øvrig aktivering Virksomhedsvendt aktivering Passiv Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: nes forsørgelsesstatus er målt i 1. kvartal Indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den ovenstående risikogruppe af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere er samtidig en kompleks opgave, som typisk kræver et stærkt og koordineret samarbejde på tværs af forskellige kommunale forvaltninger, sundhedssystemet, lokale virksomheder mv. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for at nedbringe antallet af permanente ydelsesmodtagere i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for at bremse tilgang til permanente ydelser: Hvordan kan der arbejdes med at styrke en tidlig udpegning og støtte til forskellige risikogrupper, der modtager sygedagpenge og kontanthjælp, og som i særlig grad vurderes at have risiko for at ende med permanente ydelser? Kan der ske en styrket prioritering af risikogrupper, som skal have en særlig intensiv indsats og samtidig en udpegning af grupper, hvor der vurderes at kunne skabes resultater med en mindre intensiv indsats? Er der en tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser og hvilke (aktiverings-)tilbud som skaber gode resultater i forhold til forskellige risikogrupper og hvilke indsatser og tilbud som ikke giver tilstrækkelige resultater i den aktuelle indsats? Kan der ske en øget investering i de indsatser, som giver de bedste resultater? Kan samarbejdet mellem kommunale afdelinger i indsatsen for forskellige risikogrupper styrkes for at skabe resultater for den enkelte borger f.eks. i samarbejdet mellem kommunens beskæftigelses-, social og sundhedsindsats samt øvrige interessenter? 16

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FAABORG-MIDTFYN FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013 Version 3.0

Beskæftigelsesplan 2013 Version 3.0 Beskæftigelsesplan 213 Version 3. Forord Dette er Langeland Kommunes første beskæftigelsesplan på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets bevilling af dispensation den 13.marts 212 fra det forpligtende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR FAABORG-MIDTFYN Februar 213 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 v. Karl Schmidt, Mange ting i spil Nyttejob Vi er i gang med Reform af førtidspension og fleksjob Akutpakke, akutjob, særlig

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 19-9-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 57 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - September 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK December 212 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen i Syddanmark udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE Februar 214 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...1 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VARDE...2 2.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE I 214...2

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. November 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. November 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 6-11-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 66 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - November 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014 Beskæftigelsesplan 214 Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 214 Forord Middelfart Kommune skal i 213 udarbejde en Beskæftigelsesplan for 214. Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Hedensted Kommune?,

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark

Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark En register- og spørgeskemaundersøgelse med fokus på den nye lovgivning på ungeområdet December 29 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere