Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag - naturligvis. 2. Kemi"

Transkript

1 Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin)

2 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3. Det periodiske system 7 4. Oktetreglen Covalente forbindelser Ionforbindelser Reaktionsskemaer Fældningsreaktioner Stofmængde og molmasse Kemisk mængdeberegning Opløsningers koncentration Syrer og baser p og syrestyrke Redox-reaktioner 36 Facitliste 38 Øvelsesvejledninger A. Identifikation af negative ioner 40 B. Soda og bagepulver 41 C. Titrering af eddikesyre og ascorbinsyre 43 D. p i vandige opløsninger af salte 44 E. Spændingsrækken 46 Tabeller Grundstoffernes navne 47 Nogle ioner 48 Opløselighed af salte 49 Det periodiske system 50 1

3 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser Alt stof er sammensat af molekyler, som igen er sammensat af atomer. vad menes der egentligt med det? Tager man et stykke sukker, så kan man dele det op i to mindre stykker. Begge mindre stykker består stadigvæk af sukker; det kan man konstatere ved f.eks. at smage på det. Denne proces kan man fortsætte og fortsætte og fortsætte - man får til stadighed mindre og mindre stykker sukker. Men processen stopper på et tidspunkt - pludselig står man med et meget, meget lille stykke sukker, som ikke kan opdeles i to mindre stykker sukker - man taler om et molekyle. Man kan ganske vist opdele sukkermolekylet i mindre dele, men disse mindre dele er ikke længere sukker! Faktisk viser det sig, at vi kan opdele sukkermolekylet i 48 mindre dele. Disse dele kaldes atomer, og de kan ikke opdeles yderligere. Undersøger man de 48 atomer nøjere, ser man, at 12 af dem faktisk er kul-atomer, 24 er hydrogen-atomer og 12 oxygen-atomer. Det er lidt underligt, fordi sukker umiddelbart ikke rigtigt har noget at gøre med stofferne kul, hydrogen eller oxygen: Kul er et sort, fast stof, som kan brænde, og hydrogen og oxygen er farveløse gasser. Tager vi nu et andet stof - f.eks. gassen svovlbrinte (der lugter som rådne æg!), og opdeler og opdeler, så ender vi igen med et svovlbrinte-molekyle, som kan opdeles i et svovl-atom og to hydrogen-atomer. Dette kan man gøre med alle mulige stoffer., og det viser sig, de alle er sammensat af atomer. eldigvis findes der kun omkring 100 slags atomer, så i princippet er det til at overskue, hvad der sker. Disse ca. 100 slags atomer er atomer af stoffer, som kaldes grundstoffer. Nogle eksempler er kul, oxygen (ilt), hydrogen (brint), nitrogen (kvælstof), svovl, jern, guld, sølv og kobber. I stedet for at skrive, at sukker indeholder 12 kulatomer, 24 hydrogenatomer og 12 oxygenatomer, har man indført nogle grundstofsymboler. Kul forkortes C, hydrogen og oxygen O, og den kemiske formel for sukker bliver derfor C 1224O12. Tilsvarende forkortes svovl S, så formlen for svovlbrinte (eller hydrogensulfid) bliver 2 S. De forskellige kemiske symboler for de mange grundstoffer findes i det periodiske system sidst i hæftet. Bemærk, at de kemiske symboler består af ét eller to bogstaver. Anvender man to bogstaver, så skal det første bogstav være stort og det sidste lille. Følger man ikke denne regel, så kan man komme ud i problemer. F.eks. er Co symbolet for grundstoffet kobolt, mens CO er symbolet for den kemiske forbindelse kulmonoxid (eller kulilte). 2

4 Somme tider anvender man parenteser i de kemiske formler, f.eks. Ca (NO 3 ) 2. er indeholder et molekyle et Ca-atom, 2 N-atomer og hele 6 O-atomer. Nu lyder over 100 grundstoffer som mange stoffer, man skal holde rede på, men heldigvis skal vi kun beskæftige os med de vigtigste, og dem er der kun ca. 25 af. Der kommer en liste senere i dette kapitel. Man kan opdele grundstofferne på forskellige måde. Den første inddeling er i metaller og i ikke-metaller. Metaller er velkendte fra dagligdagen, f.eks. jern, kobber, sølv, guld, aluminium og platin, samt legeringerne messing og bronze. (En legering er en blanding af et eller flere metaller. Legeringer er altså ikke grundstoffer). Alle metaller har en række fælles egenskaber. De har metalglans, dvs. blanke, spejlende overflader, og de er gode til at lede elektrisk strøm og varme. Mange metaller har et højt smeltepunkt, men der findes undtagelser. Den mest markante undtagelse er kviksølv, som smelter ved -39 C, og som derfor er en væske ved stuetemperatur. De fleste metaller er 'hvide' som jern eller sølv, undtagelser er det røde kobber og det gule guld. Endvidere opfører metallerne sig stort set på samme måde kemisk set. Ikke-metallerne er en meget mere blandet gruppe, men de fælles træk er, at de ikke har metalglans, og de er dårlige til at lede elektrisk strøm og varme. Nogle ikke-metaller er gasser ved stuetemperatur - det gælder nitrogen, oxygen, chlor, flour, helium, neon, argon m.fl. Brom er en brunlig væske, mens svovl og kul er faste stoffer. Endelig findes der nogle grundstoffer - halvmetallerne - der både kan opfattes som metaller og ikke-metaller. ermed menes, at de af udseende ligner metaller, men at de kemisk set kan reagere som ikke-metaller. eldigvis er der ingen af disse halvmetaller blandt de vigtigste grundstoffer. Læg mærke til, at de fleste grundstoffer faktisk er metaller, men at de vigtigste er ikke-metaller. Derfor kan man regne med, at hvis man støder på et grundstof, som man stort set intet ved om, så er det nok et metal. Endvidere er alle grundstoffer, hvis navn ender på -ium, metaller. De eneste undtagelser er helium, som ikke optræder i nogle kemiske forbindelser, og halvmetallet silicium. Mange grundstoffer har både det almindeligt anvendte kemiske navn og et trivialnavn. I tabellen nedenfor over de vigtigste stoffer er begge navne og grundstofsymbolet anført. Man bør undgå at bruge trivialnavne, især de tre 'slemme', ilt, brint og kvælstof. 3

5 De vigtigste grundstoffer symbol kemisk trivialnavn symbol kemisk trivialnavn navn navn hydrogen brint Cl chlor - C kul - K kalium - N nitrogen kvælstof Ca calcium - O oxygen ilt Fe jern - F flour - Cu kobber - Na natrium - Br brom - Mg magnesium - Ag sølv - Al aluminium - I iod - P phosphor - Ba barium - S svovl - Au guld - Opgaver 1.1 vilke af de vigtigste grundstoffer er metaller? 1.2 Følgende grundstoffer er du sikkert stødt på i ren tilstand et eller andet sted. vor, og hvad hedder grundstofferne egentligt? N, O, Ar, C, Al, Fe, Cu, Ag, Au, Pt, Ni, Sn, g 1.3 Angiv antallet af hver slags atom i hvert af følgende molekyler: a) C 3 COO (eddikesyre) b) Na 2CO 3 (soda) c) Na 2SO 4 d) Al 2O3 e) Al 2 (SO 4 ) 3 f) (OOCC 2 ) 2 C(O)(COO) (citronsyre) 4

6 2. Atomets opbygning For at kunne forstå kemi skal man kunne forstå atomets opbygning: Et atom er opbygget af tre forskellige mindre partikler: Protoner, som har en positiv elektrisk ladning, neutroner, som er elektrisk neutrale og elektroner, som er negativt ladede. Protonerne og neutronerne sidder inde i kernen, mens elektronerne svæver rundt om kernen i de såkaldte elektronskyer eller orbitaler. Protonens positive og elektronens negative ladning er lige store, så et atom, som indeholder lige mange protoner og elektroner, er elektrisk neutralt. Protonen og neutronen vejer (næsten) lige meget, nemlig omkring 1, kg, mens elektronen vejer meget mindre, protonens masse. 9, kg. Dette er ca. 1/1820-del af Et atom kan opfattes som en lille kugle med en radius på omkring m. Dette er i virkeligheden elektronskyernes størrelse, for kernen er meget mindre, ca m. Dette er bemærkelsesværdigt: Kernen fylder kun en tusindedel af atomet, men indeholder næsten hele atomets masse. Antallet af protoner i et atom kaldes atomets atomnummer, og man bruger normalt symbolet Z for atomnummeret. Det er atomnummeret, der bestemmer, hvilket slags grundstof atomet er. Antallet af neutroner kan variere indenfor atomer af det samme stof. F.eks. findes der oxygen-atomer (ilt-atomer), som indeholder 8, 9 eller 10 neutroner. Alle oxygen-atomer indeholder 8 protoner. Atomer af det samme stof, men med forskelligt neutrontal, kaldes isotoper. Isotoper spiller stort set ingen rolle indenfor kemien, men er meget vigtige i kernefysikken. Atomer er normalt elektrisk neutrale, dvs. antallet af protoner og elektroner er det samme. vis atomet af en eller anden grund indeholder flere eller færre elektroner end antallet af protoner, så er atomet elektrisk ladet, og man taler om en ion. Ioner optræder meget hyppigt indenfor kemien. Ioner symboliseres ved det oprindelige atoms symbol samt et antal plusser eller minusser, som angiver ionens ladning. F.eks. indeholder et nitrogenatom normalt 7 elektroner (og 7 protoner), og symbolet er N. Fjerner vi en elektron, får vi en ion med en enkelt positiv ladning (husk, at elektronen er negativt ladet), og vi får ionen N. Fjerner vi to elektroner, fås ionen N, og fjerner vi tre ioner, fås N 3 (eller N ). 5

7 Tilfører vi derimod en elektron, bliver atomet negativt ladet, og vi får ionen 3 Tilføres endnu en elektron, fås N, og efter endnu en elektron N. - N. Et atoms kemiske egenskaber bestemmes udelukkende af dets elektroner og hele elektronsystemets opbygning. Dette er i virkeligheden et meget kompliceret emne, så vi vil nøjes med at skitsere et par hovedtræk. Elektronerne sidder i skaller. ver skal har kun plads til et fast antal elektroner - således kan den første skal indeholde maksimalt 2 elektroner, den 2. skal 8 elektroner, den 3. skal 18 elektroner osv. (Generelt gælder, at den n'te skal 2 indeholder højst 2n elektroner.) Atomet placerer sine elektroner så tæt på kernen som muligt, dvs. i de laveste skaller. Betragter vi f.eks. et svovl-atom, med atomnummeret 16, så vil den inderste skal indeholde 2 elektroner, den næstinderste 8 elektroner og den 3. skal de resterende 6 elektroner. Opgaver 2.1 Grundstoffet magnesium (Mg) har atomnummeret 12. vorledes sidder magnesiums elektroner i skallerne? 2.2 Solen består næsten udelukkende af hydrogen (brint). Et hydrogenatom vejer 30 ca. det samme som en proton. Solen vejer ca. 2,0 10 kg. vor mange atomer indeholder Solen? 2.3 Vand består af 2 O-molekyler med en masse på ca. 20 protonmasser. vor mange vandmolekyler er der i en liter vand (som vejer 1 kg)? 6

8 3. Det periodiske system Man kender 108 grundstoffer, og det er mange at holde rede på. eldigvis kan man sætte alle grundstofferne ind i et system - det periodiske system. Det viser sig, at grundstofferne kan opdeles i grupper af stoffer, der ligner hinanden meget. Nogle eksempler er: Ædelgasserne (eller de inaktive gasser). Dette er e, Ne, Ar, Kr, Xe og Rn. Fælles for disse er, at de er gasformige og at de ikke vil reagere kemisk med andre stoffer. alogenerne, som består af F, Cl, Br, I og At. Dette er grundstoffer, som meget gerne vil reagere med andre grundstoffer. Disse grundstoffer forekommer altid som to-atomige molekyler, dvs. som F 2, Cl 2, Br2, I2 ogat 2. De danner enkeltladede negative ioner: F,Cl,Br,I,At. Alkalimetallerne, som er Li, Na, K, Rb, Cs, Fr. Dette er bløde metaller med meget lave smeltepunkter, og der dannes altid enkeltladede positive ioner, f.eks. Na. Alle metallerne reagerer kraftigt med vand. Jordalkalimetallerne, som er Be, Mg, Ca, Sr, Ba og Ra. Dette er meget hårde metaller med højt smeltepunkter, og der dannes altid dobbeltladede positive ioner, f.eks. Ca. Man kan pusle alle grundstofferne ind i et system, således at grundstofferne kommer i rækkefølge (efter atomnummer), og således at grundstoffer, som er i familie, står under hinanden. Dette er det periodiske system, som man kan se i detaljer bag i hæftet. Man kan inddele det periodiske system i vandrette rækker og lodrette søjler. De vandrette rækker kaldes perioder: 1. periode 2. periode 3. periode 4. periode 5. periode 6. periode 7. periode (6. periode) (7. periode) 7

9 1. periode består altså kun af og e; 2. periode af Li, Be, B, C, N, O, F og Ne. Bemærk, at man af praktiske grund har fraspaltet dele af 6. og 7. periode. erved undgår man, at det periodiske system bliver alt for bredt. Den lodrette inddeling er mere interessant. Man har inddelt grundstofferne i hovedgrupperne, undergrupperne og to 'under-undergrupper' G G under-grupperne G G G G G G lanthaniderne actiniderne er betyder G naturligvis hovedgruppe. ydrogen står lidt for sig selv over 1. hovedgruppe, som er alkalimetallerne - det er jo lidt mystisk at kalde gasse hydrogen for et (alkali-)metal! 2. hovedgrupppe er jordalkalimetallerne, 7. hovedgruppe er halogenerne og 8. hovedgruppe er ædelgasserne. Nogle gange inddeler man også undergrupperne i 8 undergrupper; men dels er der ikke enighed om navnene på eller opdelingen af disse undergrupper, dels er denne inddeling ikke synderlig nyttig, så det gør vi ikke her. Endelig har man lanthaniderne (eller de sjældne jordarter) og aktiniderne, som er en slags 'under-undergrupper'. Grunden til, at stofferne i samme hovedgruppe ligner hinanden, er den ganske simple, at alle grundstoffer i samme hovedgruppe har det samme antal atomer i yderste skal! Ser vi f.eks. på alkalimetallerne, så har Li 3 elektroner, som fordeler sig 2, 1; Na har 11 elektroner, som fordeler sig 2, 8, 1; K har 19 elektroner, som fordeler sig 2, 8, 8, 1 etc. Idet det er elektronsystemets struktur, og især den yderste skal, der bestemmer et stofs kemiske egenskaber, må man forvente, at alle alkalimetallerne opfører sig nogenlunde ens. Faktisk er der mening i nummereringen af hovedgrupperne. Alle stoffer i 1. hovedgruppe har en elektron i yderste skal, alle stoffer i 2. hovedgruppe har 2 elektroner i yderste skal, etc. Specielt har alle ædelgasserne i 8. hovedgruppe 8 elektroner i den yderste skal (pånær helium, der kun har to elektroner i 1. skal). 8

10 Ydermere kan man se, at metallerne befinder sig til venstre i det periodiske system, mens ikke-metallerne er i øverste højre hjørne. På nedenstående figur er metallerne mørkegrå, halvmetallerne lysegrå og ikke-metallerne hvide. Endelig har vi markeret de 20 vigtigste grundstoffer fra sektion 2.1 med gråt nedenfor. Bemærk, at næsten alle vigtige grundstoffer er hovedgruppestoffer. Opgaver 3.1 For nedenstående grundstoffer skal du finde deres navn, deres periode, og undersøge, om de står i en hovedgruppe, en sidegruppe eller er lanthanider/actinider. a) Rb b) e c) Se d) Fr e) Sm f) Pu g) Br h) g i) As 9

11 4. Oktetreglen Som tidligere nævnt har ædelgasserne 8 elektroner i den yderste skal. Dette viser sig at være en ganske attraktiv tilstand. ermed menes, at alle atomer tilstræber at komme til at ligne en ædelgas - eller sagt på en anden måde alle atomer vil gerne have 8 elektroner i den yderste skal. Dette kaldes oktetreglen. Lad os f.eks. betragte alkalimetallet natrium, som har atomnummeret 11. Natrium har 2 elektroner i 1. skal, 8. elektroner i 2, skal og 1 elektron i 3. skal. vordan kan natrium komme til at ligne en ædelgas? En mulighed er at blive en ion. Mister natrium-atomet sin elektron i yderste skal, så får resten samme elektronstruktur som ædelgassen Ne, og det er jo i overensstemmelse med oktetreglen. Altså, natrium vil gerne blive til ionen Na. I teorien kunne man forestille sig en anden mulighed, nemlig at vi fyldte 3. skal op 7 med 7 ekstra elektroner, således at vi fik ionen Na med samme elektronstruktur 7 som ædelgassen Ar. Dette sker ikke i praksis. Når man skal lave Na -ionen, så er 6 man først nødt til at lave en Na -ion og derefter sætte en ekstra elektron på. Men den negativt ladede elektron vil blive frastødt meget kraftigt af den meget negativt 6 7 ladede Na -ion, og derfor er det meget svært at lave Na -ionen. Af samme grund optræder ioner med mere end 3 plus- eller minus-ladninger faktisk aldrig i kemien. Det samme gælder for de andre stoffer i 1. hovedgruppe - den nemmeste måde at komme til at ligne ædelgasserne på er ved at danne positive enkeltladede ioner. I anden hovedgruppe har atomerne 2 elektroner i den yderste skal, og den nemmeste måde at opfylde oktetreglen på er at afgive to elektroner og danne dobbeltladede positive ioner, f.eks. Ca. Endelig vil stofferne i 3. hovedgruppe danne tripelladede positive ioner, f.eks. 3 Al. I fjerde hovedgruppe skulle man forvente, at stofferne dannede ioner med enten 4 plusladninger eller 4 minusladninger, men som nævnt før kan ioner ikke have så stor en ladning. Stofferne i 4. hovedgruppe er derfor nødt til at finde på en anden udvej - de danner covalente forbindelser, som vi skal høre mere om senere. I 5. hovedgruppe har atomerne 5 elektroner i yderste skal. Det er for bøvlet at afgive alle disse 5 elektroner, så disse stoffer danner ikke positive ioner. I stedet kan atomerne optage tre elektroner for at opnå ædelgasstruktur,. F.eks. vil nitrogen 3 danne ionen N, som har samme elektrostruktur som argon. 10

12 I 6. hovedgruppe optager atomerne to elektroner og danner ioner med ædelgasstruktur. Eksempler er O og S. Endelig vil stofferne i 7. hovedgruppe optage en elektron og danne ioner som og Cl. F ydrogen kan gå begge veje. ydrogen kan optage en elektron og blive til, som har samme struktur som helium, eller det kan afgive en elektron og blive til, som i virkeligheden er en nøgen atomkerne. ( -ionen optræder imidlertid aldrig frit, da den binder sig lynhurtigt til andre molekyler.) I nedenstående skema er vist nogle af de ioner af hovedgruppestoffer, der dannes ifølge oktetreglen. Li Na K Rb Cs Be Mg 3 Al N 3 3 P O 2 2 S Ca... 2 Se 2 Sr... Te Ba... F Cl Br I Disse ioner har specielle navne. Positive ioner kaldes grundstoffets navn efterfulgt af -ion. F.eks. hedder 3 'natrium-ion', mens Al er en aluminium-ion. Na en Negative ioner kaldes grudstoffets navn efterfulgt af -id (efterfulgt af -ion). 2 Således er Cl en chlorid-ion, I en iodid-ion og O en oxid-ion. (Nitrogen og phosphors ioner sammentrækkes ligeledes til nitrid og phosphid). Undergruppemetallerne kan også danne ioner, men disse følger ikke oktetreglen. For at gøre tingene værre kan nogle af undergruppemetallerne danne flere forskellige ioner. I disse tilfælde navngiver man ionen som grundstoffetsnavn, ionens ladning i romertal og endelsen -ion. De vigtigste undergruppemetallers ioner er 2 Fe : jern(ii)-ion Cu : kobber(i)-ion Ag : sølv-ion Fe Cu Au 3 : jern(iii)-ion : kobber(ii)-ion : guld-ion 2 11

13 5. Covalente forbindelser Grundstofferne i 4. til 7. hovedgruppe har en anden udvej, når de skal opfylde oktetreglen - de kan dele elektroner mellem flere atomer. erved dannes der covalente bindinger: To chlor-atomer kan gå sammen og danne molekylet Cl 2. Dette foregår som følger: vert chlor-atom har 7 elektroner i yderste skal - for overskuelighedens skyld repræsenterer vi det ene atoms elektroner med krydser, det andets med prikker: Cl Cl Disse to atomer går altså sammen i en covalent binding: Cl Cl er er fordelen for begge atomer, at de nu 'tror' at de har 8 elektroner i den yderste skal: Cl Cl er er verden, som atomet til venstre opfatter den, illustreret. Cirklen viser, at atomet har fyldt sin yderste skal ud med de 8 elektroner, og så er alt jo godt! Figuren ovenfor kaldes en elektronprikformel, og den er ganske nyttig til at illustrere covalente bindinger. Vi giver nogle flere eksempler: Molekylet Cl (saltsyre er en opløsning af gassen Cl i vand): Cl er har Cl-atomet leveret 7 elektroner, og -atomet har leveret den sidste. Umiddelbart ser det ud som om, at -atomer ikke opfylder oktetreglen, men husk, at hydrogen kommer til at ligne ædelgassen helium med bare 2 elektroner i den yderste skal. 12

14 Vand, O 2 : O Oxygen-molekylet, O 2 : O O er deler de to atomer hele 4 elektroner - man taler om en dobbeltbinding. I nitrogen-molekylet, N 2, er der tale om en tripelbinding, hvor der deles 6 elektroner: N N Endelig har vi et mere kompliceret molekyle: Ethanol, bedre kendt som sprit eller alkohol, og med formlen C C O 3 2 : C C O Som man ser, bliver disse elektronprikformler hurtigt meget komplicerede. Man indfører derfor de såkaldte stregformler. I disse er delte elektronpar erstattet af en streg mellem de to molekyler. Dobbelt- og tripel-binder symboliseres ved dobbeltog tripel-streger. Molekylerne ovenfor bliver i stregformler: Cl Cl Cl O O = O N N og for ethanol: C C O Der gælder nogle regler for stregformler: vert enkelt atom har en valens, som er antallet af streger, som går ud fra atomet. Stoffer i 4. hovedgruppe har valensen 4, 13

15 5. hovedgruppe valensen 3, 6. hovedgruppe valensen 2 og 7. hovedgruppe valensen 1. Valensen for nogle udvalgte atomer atom valens atom valens 1 O 2 F 1 S 2 Cl 1 N 3 Br 1 P 3 I 1 C 4 I en stregformel skal alle atomers streger ramme et andet atom, og hvert atom må ikke have flere streger end dets valens. En god tommelfingerregel, når man skal lave stregformler, er, at atomer med højst valens sidder i midten og skal placeres først. En anden god regel er, at C-atomerne gerne vil forbinde sig med hinanden og danne lange kæder. Når man har et stofs stregformel, så er det en smal sag at lave elektronprikformlen - husk, at hver streg svarer til et delt elektronpar. Stregformler giver mulighed for at lave rumlige molekylmodeller med et molekylbyggesæt. I dette byggesæt er hvert atom repræsenteret af en lille plastikkugle. I kuglen er der huller svarende til atomets valens. Bindingerne repræsenteres af plastikstænger. Stregformler er vigtige, fordi de fleste stoffer, især indenfor den organiske kemi, kan repræsenteres vha. stregformler. Se bare eksemplerne nedenfor. (Man inddeler kemien i den organiske kemi og den uorganiske kemi - organiske stoffer er stoffer, der indeholder kul-atomer, mens uorganiske stoffer ikke indeholder kulstof. Alle stoffer, som optræder i biokemien er organiske). O O O O O C C C C C C O Glykose (eller druesukker) 14

16 C C O C C O C C C C C O Acetylsalicylsyre (eller aspirin) O Desværre findes der molekyler, hvor man kan lave prikformler, men ikke stregformler. Eksempler herpå er følgende sammensatte ion, SO 4 2, kaldet sulfat-ionen: er er der i alt 32 elektroner, nemlig 6 fra hvert af de 5 atomer (som allt er i 6. hovedgruppe) og 2 ekstra elektroner - vi har jo en ion. Prikformlen er placeret i den firkantede parentes, netop fordi der er tale om en ion. Endelig findes der stoffer, som ikke opfylder oktetreglen, f.eks. CO (kulmonoxid eller kulilte) og NO 2. Når man skal navngive covalente forbindelser, så angiver man antallet af de forskellige slags atomer i stoffets molekylformel ved at sætte de græske talord foran grundstoffets navn. Man sætter -id på det sidste grundstof. De græske talord er 1 = mono 2 = di 3 = tri 4 = tetra 5 = penta 6 = hexa 7 = hepta 8 = octa 9 = nona 10 = deca Eksempler: SO 2 = svovldioxid SO 3 = svovltrioxid N 2 O = dinitrogenoxid NO 2 = nitrogendioxid NO = nitrogenoxid 15

17 Opgaver 5.1 Lav stregformler, og derefter elektronprikformler, for følgende stoffer: a) I b) CO 2 c) N 3 d) ClO e) O 3 f) C O 2 g) O Lav stregformler for følgende molekyler: a) F b) N 2 4 c) C3 COO d) CN e) CS Lav elektronprikformler for følgende sammensatte ioner: 3 a) N 4 b) PO 4 c) O d) ClO 3 e) CN f) I Navngiv nedenstående molekyler: a) ClO 2 b) ICl 3 c) PCl 3 d) CS 2 e) SeO 2 f) N O 2 3 g) CO h) CO 2 i) P O 2 5 j) SF 6 k) Cl vilke af stofferne opfylder ikke oktetreglen? 5.5 I denne opgave skal vi arbejde med et molekylbyggesæt. a) Lav modeller for molekylderne i opgaverne 5.1 og 5.2 b) Stoffet ozon, O 3, er temmeligt ustabilt. Byg en molekylmodel og forklar hvorfor. c) Der findes to forskellige molekyler med formlen C O 2 6. Byg modeller af begge. d) Der findes to forskellige molekyler med formlen C 3 6. Byg modeller af begge. (Vink: Tænk i trekanter) e) Lav en model af benzen: C 6 6 (Vink: I benzen sidder de 6 C-atomer i en ring med skiftevis enkeltog dobbeltbindinger) 16

18 6. Ionforbindelser Metaller har ikke mulighed for at indgå i covalente forbindelser. Betragt f.eks. natrium. vis et sådant atom skal indgå i en covalent forbindelse, så skal det dele 7 andre elektroner med andre atomer, og det er der ganske simpelt ikke plads til omkring det stakkels natriumatom. Det er derfor meget lettere at blive til en ion! For at natrium kan blive til en ion, så skal der være et andet stof, som kan optage den overskyldende elektron. Det kræver nemlig energi at rive elektronen væk fra natrium-atomet, og kun hvis et andet atom kan optage elektronen og samtidigt afgive energi, går regnskabet op! Lad os anbringe et Na-atom og et Cl-atom i nærheden af hinanden. Na-atomet vil gerne af med en elektron, og Cl vil gerne optage den. Vi får altså to ioner, nemlig Na og Cl. Nu tiltrækker modsatte ladninger hinanden, så disse to ioner vil have en tendens til at hænge sammen - vi har en ionforbindelse. Denne ionforbindelse - natriumchlorid - er i øvrigt ganske almindeligt salt. I praksis har man jo ufatteligt mange Na - og Cl -ioner samtidigt, og disse vil hænge sammen i et iongitter. Vi ser dette iongitter som et saltkrystal. En ionforbindelse er altså en forbindelse mellem en positiv og en negativ ion. I daglig, og upræcis tale, kalder man ofte ionforbindelser for salte. Et andet eksempel er forbindelsen mellem Ca og Cl. Nu danner Ca jo ionen Ca 2 under afgivelse af to elektroner, og der skal derfor være to Cl-atomer til at optage disse. I iongitteret sidder der dobbelt så mange Cl -ioner som Ca 2 -ioner, vi skal jo have et elektrisk neutral iongitter, så formlen for dette salt er CaCl 2 Et tredie eksempel er aluminiumoxid, som dannes af ionerne Al 3 og O 2. I iongitteret skal der være lige mange positive og negative ladninger, og det kan der kun være, hvis der er 2 Al 3 -ioner for hver 3 O 2 -ioner. Formlen bliver derfor Al 2 O 3. Generelt gælder, at i en ionforbindelse skal ladningen af de positive ioner ophæve ladningen af de negative ioner. Dette justeres ved antallet af de forskellige ioner. Også sammensatte ioner kan optræde. Fra sidste kapitel kender vi sulfat-ionen SO 2 4. Ionforbindelsen mellem Na og sulfat bliver Na 2SO4, fordi der skal to enkeltladede Na 'ere til at ophæve den dobbeltladede SO 4 2. Aluminiumsulfat får formlen Al 2 (SO 4 ) 3. (vorfor?) 17

19 er skriver vi ikke Al S O , men bruger i stedet parenteser. Det har den fordel, at man straks kan se, at der er tale som en sulfat-ion. Når man skal navngive ionforbindelser, så angiver man navnet for den positive ion efterfulgt af navnet for den negative ion. Ingen græske talord. De positive ioner har normalt samme navn som det tilsvarende metal. I visse tilfælde (nemlig der, hvor metallet kan optræde som ioner med forskellig slags ladning) sættes ionens ladning efter metallets navn som et romertal i parentes. Na = natrium K = kalium Ca = calcium N 4 = ammonium Fe = jern(ii) Fe = jern(iii) Den eneste sammensatte positive ion er ammonium, N 4. Den negative ion har altid et særligt navn. Ved ioner bestående af et atom er det ganske simpelt atomets navn efterfulgt af -id: Cl O = chlorid = oxid Sammensatte ioner har mere komplicerede navne: SO 3 = sulfit PO 4 = phosphat SO 4 = sulfat PO 4 = hydrogenphosphat SO 4 = hydrogensulfat PO 2 4 = dihydrogenphosphat NO 2 = nitrit O = hydroxid NO 3 = nitrat ClO 4 = chlorat CO 3 = carbonat CN = cyanid Se bag i hæftet for en udførlig liste over ioner, deres navne og ladninger. Nogle eksempler på navne er: KBr kaliumbromid Na natriumhydrid FeCl 2 jern(ii)chlorid FeCl 3 jern(iii)chlorid NaSO 4 natriumhydrogensulfat N 4NO3 ammoniumnitrat 18

20 Opgaver 6.1 Navngiv nedenstående salte. (Find først ud af, hvilke ioner, de indeholder) a) MgCl 2 b) AgNO 3 c) Li 2CO3 d) CaSO 3 e) CaSO 4 f) FePO 4 g) CaS h) CrCl 2 i) CrCl 3 j) NaClO 2 k) CuO l) Cu 2 O 6.2 Opskriv formlerne for nedenstående salte: a) magnesiumbromid b) sølvsulfid c) aluminiumsulfat d) bariumphosphat e) guldnitrat f) kaliumcyanid g) natriumhydroxid h) ammoniumcarbonat i) jern(iii)phosphat j) kobber(ii)oxid k) kobber(i)oxid l) kobber(ii)sulfat m) aluminiumcarbonat n) kaliumchlorat 6.3 Når man skal afgøre, om et stof er en covalent forbindelse eller en ionforbindelse, så er følgende en god tommelfingerregel: Stoffer, der indeholder metaller, er ionforbindelser Stoffer, der kun indeholder ikke-metaller er covalente forbindelser. Der findes dog undtagelser - især ionforbindelser indeholde ammoniumionen, N 4, kan snyde. Afgør for hvert af følgende stoffer, om de er covalente forbindelser eller ionforbindelser. Navngiv derefter stofferne: a) BaCO 3 b) Cl c) NaCl d) N 4 Cl e) NCl 3 f) BF 3 19

21 7. Reaktionsskemaer vis man tager noget ethanol, C C O 3 2, og sætter en tændstik til, så brænder det. Dette skyldes, at ethanolen reagerer med luftens oxygen, O 2, og danner vand og kuldioxid. Vi skal opsummere denne reaktion i nedenstående reaktionsskema: C C O O CO O Dette skal læses som: Ethanol reagerer med oxygen og danner kuldioxid og vand. Der er noget galt med reaktionsskemaet: På venstre side er der to C-atomer, på højre side kun ét. Tilsvarende passer antallet af - og O-atomer heller ikke. Dette kan vi reparere ved at afstemme reaktionsskemaet: Det er to C-atomer til venstre, og kun ét til højre. Pengene ville passe, hvis et molekyle ethanol brændte til to molekyler kuldioxid. Dette skriver vi som: C C O O 2CO O hvor to-tallet foran CO 2 betyder, at der er to molekyler kuldioxid. Tilsvarende har vi 6 -atomer til venstre og kun 2 til højre. Men hvad nu hvis der dannes 3 molekyler vand? C C O O 2CO 3 O Nu er det kun antallet af O'er, der ikke passer. Til venstre har vi 3, og til højre 7. Dette kan justeres på flere måder, idet O indgår i alle molekylerne. Men det er bedst kun at pille ved tallet foran O 2, da vi ellers bringer uorden i antallet af C'ere og 'ere. Bruger vi 4 O 2 -molekyler, så passer pengene: C C O 4O 2CO 3 O Vi har afstemt reaktionsskemaet! vis reaktionsskemaet indeholder ioner, så skal vi, udover antallet af de forskellige atomer, også sørge for, at den totale ladning er den samme på begge sider. Somme tider anvender man forskellige symboler, som beskriver de reagerende stoffers tilstand og reaktionens forløb. Opløser man f.eks. sukker i vand, kan dette beskrives som C O ( s) C O ( aq) er betyder s'et, at sukkeret er på fast form, mens aq'et betyder, at sukkeret er opløst i vand. Bemærk, at vand som kemisk stof ikke ingdår i reaktionen. Opløser man en ionforbindelse i vand, så opsplittes iongitteret i de enkelte ioner. Eksempelvis kan opløsningen af natriumchlorid i vand skrives som 20

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2015 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Fældning Opløsning Syre-baseligevægte Kompleksdannelse Oxidation Reduktion Peter Andersen og Ole Mønsted Kemisk Institut Københavns Universitet 2004 Denne

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2013 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

Basal Almen Kemi for Biologer

Basal Almen Kemi for Biologer Basal Almen Kemi for Biologer Forord Jørgen Christoffersen intro-04005 Forord Disse kapitler og afsnit er skrevet til en kommende bog: Basal Almen Kemi for Biologer Vægten lægges på grundlæggende, almene

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B 2015 Fredag den 17. april 17.30-20.30 Lørdag den 18. april kl. 9-16 Søndag den 19. april kl. 9-16 KVUC, Sankt Petri Passage 1, Kbh. Laboratorieøvelserne

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

NV2: Salt og saltvand

NV2: Salt og saltvand NV2: Salt og saltvand Modulfordeling 1b Modul Fag /lokale Delemne Materiale (*) Eksperimentelt 24/9 3.modul 27/9 2.modul 28/9 3.modul + 4.modul 1/10 3.modul 4/10 1.modul + 2.modul 11/10 1.modul 11/10 2.modul

Læs mere

Test og evaluering Vejledning

Test og evaluering Vejledning 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Fremstilling af HCl-gas

Fremstilling af HCl-gas Ionforbindelser Fremstilling af HCl-gas 2 teskefulde vandfrit natriumhydrogensulfat blandes med 1 teskefuld natriumchlorid på et stykke filtrerpapir og hældes i et reagensglas. Der laves en opstilling

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume...

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume... Oversigt Forord. Forfattere og reviewere. 3 Kemi. 5 Cellen. 39 3 Proteiner. 47 4 Kulhydrater. 6 5 Lipider. 75 6 Membranstruktur og membrantransport. 93 7 Osmose og væskeelektrolytbalancen. 07 Enzymer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Skoleåret 2009/2010 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Kathrine Konge Rasmussen Hold 109 Kemi Oversigt over gennemførte

Læs mere