Censormøde Dansk Periode:

Transkript

1 Censormøde Dansk Periode:

2 Disposition for mødet 1-14 Mundtlig eksamen 2007* Skriftlig eksamen 2007* oplæg Solveig Troelsen Indhold, 0.2-samarbejdet, forskning, mv Mundtlig og skriftlig eksamen 1997* Bacheloreksamen Danskfag i udvikling 35 Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområde [ ] 2

3 Eksamen:2007ordning: Karakterfordeling Mdt eksamen : 1945 eksaminander. Gennemsnit 6.64 Mdt eksamen : 1487 eksaminander. Gennemsnit

4 Censorindberetninger: Grundlaget for eksamen Det faglige niveau i litteraturen i eksamensgrundlaget, i de studerendes opgaver samt i eksaminationen modsvarer målene og CKF. Der er anvendt både danskfaglige og pædagogiske tekster, teoretiske udredninger og holdningsprægede tekster, undersøgelser og evalueringer. Ofte henvises der til, at det er den nyeste faglitteratur der anvendes. 4

5 Prøveformen/ mundtlig 07 - Eksempel Århus. Specialiseringsdel (små og store elever): Mdt prøve Den studerende trækker lod mellem de fire grundmoduler og formulerer på baggrund heraf en begrundet problemstilling, som godkendes af underviseren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i bedømmelsen. 5

6 Eksempel Blaagaard-KDAS. Specialiseringsdel (små og store elever) Mdt prøve: Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider) på baggrund af lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter som tilsammen dækker fagets mål og ckf er. Tidsramme: 5 dage. Opgaven er udgangspunkt for den mundtlige prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 6

7 Henvendelse UVM UKLARHED VEDR: 1) Resultat af lodtrækning meddeles den studerende. Den studerende har et antal dage til at udarbejde en skriftlig opgave, i tilknytning til den mundtlige prøve. Oplægget indgår ikke i bedømmelsen. Må læreren vejlede den studerende i den periode, hvor den skriftlige opgave udarbejdes? Det er spørgsmålet om denne prøveform grundlæggende kan honorere ideen med lodtrækning. Den studerende får i realiteten både god tid og vejledning til at forberede den mundtlige prøve? 2) Resultat af lodtrækning meddeles den studerende. Den studerende har et antal dage til at udarbejde en skriftlig opgave, i tilknytning til den mundtlige prøve. Oplægget indgår i en samlet bedømmelse. Må læreren vejlede den studerende i den periode, hvor den skriftlige opgave udarbejdes? Med venlig hilsen Niels--- 7

8 Svar UVM Kære Niels Grønbæk Ad 1. Den studerende må søge vejledning alle steder incl. sin lærer. Ad 2. Den studerende må ikke modtage vejledning fra læreren, men må selvfølgelig samle viden til brug for opgaven på samme måde, som hvis det alene er en skriftlig besvarelse uden mundtlig eksamination. Med venlig hilsen Kirsten Lippert 8

9 Censorindberetninger: Professionsrettethed - Man kan i høj grad diskutere prøvens form i forhold til at demonstrere de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. - Det korte skriftlige oplæg er en vanskelig genre med svingende kvalitet til følge. De bedste præstationer inddrog et konkret materiale i det skriftlige oplæg og inddrog dette til den mundtlige eksamen. - God overensstemmelse mellem eksamensform og nogle af de forhold de studerende kommer ud i efter uddannelsen. - Jeg mener, at den valgte prøveform kan give gode muligheder for at vurdere de studerendes kompetencer i forhold til den profession de kommer ud i. - De behandlede emner har været professionsrettede. - Jeg synes, at den nuværende eksamen i høj grad vurderer de studerendes professionskompetence. 9

10 Censorindberetning: Alternative prøveformer -Jeg kan godt savne muligheden for gruppeeksamen og bedre tid til samtale og diskussion. - Når der er tale om så svage studerende som i dette tilfælde, ville jeg anse det for langt mere hensigtsmæssigt at operere med en eksamensform hvor den studerende over en længere periode end en uge arbejder med et givet projekt under omhyggelig vejledning fra underviseren. - Jeg ville foretrække selvvalgt emne, der erfaringsmæssigt giver fagligt langt stærkere præstationer. - Jeg mener prøveformen er ok. Blot kunne jeg tænke mig der til den mundtlige blev indarbejdet et krav om en mindre ca. 5 min. undervisningssession, hvor den studerende i praksis viser hvordan han/hun vil undervise i /forklare et relevant selvvalgt område inden for lodtrukket emne. 10

11 Censorindberetning: Alternative prøveformer 11 - Jeg vil foreslå, at der fra centralt hold udformes 6 valgmuligheder, der bygger på de væsentligste kategorier i Fælles Mål, og at der også udarbejdes centrale kriterier for vurdering af præstationer ved den mundtlige eksamen. i så fald ville censorer og studerende ikke være i tvivl om, hvad der kan forlanges i forbindelse med karakterfastsættelsen. Som det foregår nu, er der for stor uensartethed på de forskellige læreruddannelser rundt om i landet. - Enten bør det skriftlige oplæg ved mundtlig eksamen tillægges vægt i voteringen ( det går jeg ind for ) eller også bør det afskaffes. De studerende havde meget vanskeligt ved at anvende det konstruktivt, selv om de var orienteret om papirets status. - Man kunne overveje klarere retningslinjer for form og indhold af synopsis.

12 Spørgsmål Hvordan gives der vejledning i udarbejdelsen af oplæg til mundtlig eksamen? Bør det ændres? Bør det skriftlige oplæg indgå i bedømmelsen? Hvor stor forskel er der på afholdelsen af denne prøve? Bør der være enslydende oplæg i studieordningerne til beskrivelsen af den professionsopgave de studerende skal udfærdige? Bør der gives mulighed for selvvalgt emne? (ændre prøveformen) Er det et problem at den mundtlige og den skriftlige prøve kan have det samme emne? 12

13 Censorindberetning: Konklusion /anbefalinger: Ens betingelser Bedre mulighed for fordybelse Øget professionsrettethed Gruppeeksamen bør genindføres Ens beskrivelser i studieordningerne 13

14 Censorindberetning: Konklusion / anbefalinger - Det anbefales at der både i det skriftlige og det mundtlige oplæg indgår analyse og fortolkning af konkret tekstmateriale - Det anbefales, at der arbejdes med en tydelig progression mellem fællesforløbet og specialiseringsdelene og at den studerende tidligt trænes i prøveformen både mundtligt og skriftligt - Eksamen bærer præg af, at det er studerende på 2. årgang, der på meget kort tid har skullet tilegne sig fagets metoder og teorier og kun har lidt erfaring fra praktik og andre fag 14

15 Prøveformen/ skriftlig 07 Skriftlig eksamen eksaminander. Gennemsnit 6.07 Skriftlig eksamen eksaminander. Gennemsnit:

16 Censorindberetning: Skriftlige prøveform Jeg mener ikke man kan digitalisere denne prøveform så den kan vise de kompetencer der efterspørges. - Jeg synes, at digitalisering af prøven ville give mulighed for kvalitativ forbedring, hvis den udnytter det digitale mediums muligheder for søgning, validering, multimedieproduktion osv. Hvis prøven blot omsættes til digital form er der intet opnået. De studerende skal kunne give ordenskarakterer for pc-layoutede besvarelser til folkeskolens afgangsprøver, men det layout, som de studerende selv benytter til eksamen, afslører, at de næppe er rustede til at varetage denne opgave på en forsvarlig måde. Det er helt elementære ting, der ikke beherskes. Det er ikke et lokalt, men et nationalt problem i læreruddannelsens danskfag. 16

17 Forslag til forbedringer: Alt peger på at prøveformen er velfungerende ( timer), og at besvarelserne giver god mulighed for at vurdere de studerendes danskfaglige niveau. (Måske kunne man lave den skriftlige prøve til en 48 timers prøve?) Censorerne ønsker at sætte fokus på: Tekstmængde Tekstvalg Opgaveformulering Professionsrettehed Kernefaglighed Anvendelse af fagsprog 17

18 18 Oplæg ved opgavekommissionen for 2007 uddannelsen / Solveig Troelsen

19 Censorindberetning: Indholdet i uddannelsen/ niveau Fint fokus på: Faglig viden/ fagdidaktik/ professionen Mangler ofte kildebasering (jeg synes) IT skal fylde langt mere Flere svage studerende / polarisering 2 første studieår utilstrækkeligt / mangler fx almendidaktik 19

20 Censorindbertning: samarbejdet Der er positiv holdning til 0.2-samarbejdet, som dog stadig afvikles meget forskelligt: Med 0,2- elementets indtog i linjefaget (hurra for det!) bør man måske diskutere forventninger til indholdet i danskeksamen. Minibachelor? Snævert danskfagligt og -didaktisk? Eller.. Flere ønsker at faget kan samarbejde med især de pædagogiske fag over mere end to år. 20

21 Censorindberetning andet: Fokus på forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder 40% af de afgivne indberetninger forholder sig positivt til uddannelsens inddragelse af forsknings, forsøgs og udviklingsarbejder (jf. artikel Politiken ) Positiv: De studerende inddrog resultater fra nationale og internationale forsknings, forsøgs og udviklingsarbejder om læsning og skrivning i deres mundtlige eksaminer, hvad der må siges at være relevant for begyndertrinnet. Resultater af nationale og internationale forsknings, forsøg og udviklingsarbejder er inddraget via flere af de opgivne faglitterære tekster, og referencer hertil har været synlig i en række opgaver og under eksaminationen. 21

22 Fokus på forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder Negativ: Forskningsresultater indgår i mindre omfang, hos de studerende indgår henvisning til forskning ikke. De studerendes opgaver bygger stort set kun på grundbøger, primær litteratur indgår ikke og selvstændigt fundet litteratur heller ikke. Følgende er der spurgt til: Litteraturens alder og aktualitet Litteraturens art og faglige niveau Inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings, forsøgs og udviklingsarbejder 22

23 Spørgsmål Er undersøgelsen tilstrækkelig? På hvilken måde er området betydningsfuldt? Skal krav om inddragelse af nationale og internationale forsknings og udviklingsarbejder skærpes i bekendtgørelsen? Andre spørgsmål: 23

24 1997ordning Karakterfordeling mdt Mdt eksamen : 695 eksaminander. Gennemsnit 6.73 Mdt eksamen : 1765 eksaminander. Gennemsnit

25 Prøveformen 97/ grundlag Censorerne melder om, at der er fin overensstemmelse mellem studieordningen, de stillede prøver og læreruddannelsens mål og indhold 25

26 Prøveformen / mundtlig / 97 Eksempel Der er eksamineret på baggrund af et kort oplæg, der ikke tæller med i bedømmelsen. Emnet er valgt ud fra lodtrækning blandt et antal kendte temaer der har været arbejdet med / skrevet studieopgaver i. 26

27 Prøveformen/ mundtlig/ 97 Flere censorer udtrykker tilfredshed med det faglige niveau, men der ønskes mere fokus på det sproglige felt: De valgte emner repræsenterede især fagets æstetiske, skønlitterære og massemediesider, med god aktuel relevans og brug af relevant faglitteratur. Fagets sproglige sider var kvantitativt underrepræsenteret. 27

28 Samlet erfaring Svarer til mange af erfaringerne fra 07 Rimelig indragelse af forskningslitteratur Stor inddragelse af områderne faglig læsning, nabosprogsundervisning og tosprogede Medier og it underrepræsenteret Der bør være mere fokus på sprog 28

29 1997 ordning karakterfordeling skriftlig Skr eksamen : 433 eksaminander. Gennemsnit 5.70 Skr eksamen : 1414 eksaminander. Gennemsnit

30 Prøveformen/ skriftlig / 97 Opgavesættet til skriftlig eksamen tager et yderst relevant emne op, som der (også i lyset af digitaliseringens behov for metabevidsthed om fag og fagsprog) kunne være behov for at lægge vægt på i danskfaget. Censorerne ønsker at sætte fokus på: Antal tekster Den terminologi der anvendes (karakteristik, diskussion etc) At den studerende ikke kender fokus i opgaven i forberedelsestiden Samme som 07-loven 30

31 Bacheloreksamen eksaminander. Gennemsnit Vinter 42 eksaminander. Gennemsnit 6.2 Sommer 220 eksaminander. Gennemsnit

32 Indhold - Ret stor spredning på eksaminanderne. Nogle studerende nærmer sig det uacceptable, men andre viser professionalisme fagligt og pædagogisk - Det er tydeligt, at når der i vejledergruppen er konsensus om bachelorprojektet som genre, og når de studerende derfor er vejledt samstemmende så kommer der bedre projekter ud af det. At demonstrere anvendt teori, videnskabelig metode osv kræver en grundig undervisning i skrivehåndværket. Alle bachelorprojekter var lærerfaglige relevante, havde fin kobling af linjefag og pædagogik. - Jeg mener bacheloropgaven er velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer i lærerfaget bredt set. Det er en god ide at de studerende skal inddrage empiri i opgaven. 32

33 Konklusioner Censorerne peger på at professionsbacheloropgaven er velegnet til at afprøve den studerendes professionsviden. Der peges på, at der sket væsentlige forbedringer bl.a. med krav om empirianvendelse i den nye ordning, men der efterspørges mere systematisk træning i uddannelsen i forhold til teorianvendelse, metodebevidsthed, empirianvendelse og arbejdet med det skriftsproglige niveau / akademisk skrivning. Ny vejledning til censorer ved bedømmelse af Professionsbachelorprojektet. Vejledningen kan hentes på Her kan du også finde censorformandskabets øvrige vejledninger. 33

34 Professionsbachelorprojektet anbefaling. Overordnet vurderes: 34 den studerendes begrundelse for emnet, herunder emnets tilknytning til en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål. den studerendes evne til at anvende lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence jf. bilag 6. Det betyder, at den studerende kan dokumentere kompetence til - at indkredse og formulere en problemstilling - at gennemføre en undersøgelse med begrundet valg af metode - at analysere, behandle og anvende empiri - såvel egen som andres empiri - med de faglige og pædagogiske kvaliteter, der er nævnt i bilag 6. den studerendes anvendelse af faglig indsigt erhvervet i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag den studerendes brug af videnskabelig metode i relation til professionsbachelorgraden Det betyder, at den studerende kan - analysere og vurdere relevante problemstillinger - inddrage resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgå i sammenhænge, hvor der indgår forsknings- og udviklingsarbejde, 17 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: BEK nr 408 af 11/05/2007

35 Danskfag i udvikling Kernefaglighed : Se fx KVAN 88 / Martin Jørgensen / sprog og tekster Professionsrettethed: 0.2-samarbejdet. Danskfaget som bidrager til samlede lærerkompetencer. (Bodil Nielsen m.fl: Professionsbachelor. UCC 2010) IT : Fx brug af internet under eksamen. Fokus på læsning/skrivning: Nationalt videncenter for læsning. Dansklæreren som sproglærer. Forsøgsarbejde med funktionel grammatik og sfl Nationale test: Evaluering og test 35

36 Martin Jørgensen. KVAN 88 november Tema: Fordybelse Danskfaget defineres ikke alene ved sine grundvidenskabelige erkendelser og metoder, det defineres også ved sin mening dvs. ved sine begrundelser og mål: Hvorfor beskæftiger vi os med dette fag, hvorfor vælger vi stof ud som vi gør, og hvorfor udvikler faget sig i en bestemt retning? Her kan man ikke sige at det er universitetsfaget der styrer skolefaget, det er i lige så høj grad omvendt. Danskfaget må altid dreje sig om sprog og tekster. Dertil kommer sproglig bevidsthed, kommunikation og dannelse (det historiske, det etiske, det æstetiske). Hermeneutiske og retoriske kompetencer. 36

37 SFL Ny metode løfter læsningen Elevernes læsning bliver løftet med en ny metode, der kaldes genrepædagogik. I Silkeborg arbejder skolen og læreruddannelsen sammen om at udvikle den nye form. Nu når ni ud af ti elever målene På Knutbyskolan i Stockholm, hvor mange børn har en hård opvækst, var det helt normalt, at kun halvdelen af eleverne kunne klare de nationale test. Men efter at skolen er begyndt at arbejde med genrepædagogik, når ni ud af ti nu målene. Alle elever får en chance 5.b på Sølystskolen i Silkeborg kan nu skrive, så væggene driver af følelser. Deres lærere arbejder nemlig aktivt med sproget i alle fag via den nye metode genrepædagogik

38 KOMPIS Hvordan udvikles en kompetenceorienteret undervisning? Hvordan kan undervisningen gå fra at være orienteret mod at eleverne udvikler mere generelle færdigheder og kundskaber til at de udvikler de kompetencer de kan bruge til at håndtere livet som menneske, arbejder og borger? Projektet er et samarbejde mellem NAVIMAT/ for UCSJ, DPU og Slagelse kommune. 38

39 Seminar om udvikling af fsa- prøverne i skriftlig fremstilling 19. november 2010 / Jeppe Bundsgaard DPU De tekniske problemer: Netværk Computere der går ned Osv... Den største udfordring? Opgaveformulering... Meningsfulde opgaver Svaret må ikke ligge i færdig form på nettet Nettet skal skulle bruges Opgaverne må ikke være (kun) fact-findingsopgaver 39

40 Hvordan skal opgaverne stilles? nogle bud : Simulering af autentiske situationer: Peter bor i Skagen, hvor den danske maler P.S. Krøyer boede store dele af sit liv. I anledning af Krøyers 160 års fødselsdag 23. juli 2011 vil Peter sammen med sine venner lave en onlineudstilling af nogle af Krøyers billeder. De beslutter at lave udvalg på 5 af Krøyers billeder og præsentere dem på hjemmesiden sammen med korte men overraskende tekster der fortolker billederne. Deres plan er at sende invitation til udstillingen til deres venskabsklasse i Norge. Vælg to eller tre billeder og udform en del af hjemmesiden Anvendelse: Søgning efter billeder og inspiration til fortolkning Kildekritik og produktion af internettekst (hjemmeside) 40

41 Hvordan skal opgaverne stilles? nogle bud Lav et en billedfortælling/et videodigt over et af disse digte/noveller Sommerfugledalen I, Sig nærmer tiden, Brug billeder/filmklip/lydklip fra nettet Forklar hvad dine tanker er bag produktet Anvendelse: Kreativ anvendelse af billeder osv. fundet på internettet Gen-digtning (i stedet for nydigtning) som også fungerer som fortolkning og som der reflekteres over. 41

42 Hvordan skal opgaverne stilles? nogle bud Simulering af autentiske situationer I er en gruppe unge mennesker der vil etablere en hockeyklub i Vium, der ligger lidt syd for Viborg. I vil finde egnede steder at placere banen. I vil skrive en ansøgning til kommunen om tilladelse og økonomisk støtte. I vil udarbejde informationsmateriale til nye medlemmer. I vil lave vedtægter for foreningen Du skal forberede det kommende møde i klubben. Lav et oplæg til mødet så I har et grundlag for at komme videre i arbejdet. Oplægget kan fx indeholde anvisninger på hvor I kan finde oplysninger, hvor I kan finde inspiration til arbejdet osv. 42