Læsemateriale. Spis med sanserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsemateriale. Spis med sanserne"

Transkript

1 BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet, Aarhus Universitet i samarbejde med gymnasielærer Ditte Betina Kjeldsen, Herning Gymnasium. Læsemateriale Spis med sanserne Sanserne Sanseceller fungerer nogenlunde på samme måde som nerveceller. Sansecellerne har dog udviklet sig til at være mere specifikke og meget følsomme overfor specielle påvirkninger (også kaldet stimuli) såsom tryk, lys og smag. Der skal dog imidlertid aktiveres nogle ( styk) sanseceller før hjernen registrerer, bearbejder og sammenholder stimuli med tidligere oplysninger og erfaringer og danner et sanseindtryk. En stor del af det vi sanser, når ikke op til hjernens bevidsthedsniveau. Vores hjerne udvælger sanseindtryk ud fra et nyhedsprincip. Det vil sige, at vi vænner os til påvirkninger, som vi har været udsat for et stykke tid såsom duften af parfume på vores krop, og koncentrerer os derimod om de ændringer som sker rundt omkring os. Denne mekanisme hedder adaptation. Sansecellerne kan opdeles i primære sanseceller, som selv er i stand til at affyre nerveimpulser gennem aksonet, og de sekundære sanseceller, som ikke selv er i stand til at affyre nerveimpulser. Primære sanseceller er sensoriske nerveceller med sansereceptorer i nerveenderne. Et akson leder signalet direkte fra sansereceptoren til centralnervesystemet via myelinske fibre. Sekundære sanseceller danner synapser med sensoriske nervefibre, som derefter fører signalet videre til centralnervesystemet. Hos mennesket er føle-, temperatur-, smerte- og lugtesanscellerne primære sanseceller, mens smags-, høre- og stillingssansen tilhører de sekundære sanseceller. Det at spise og drikke er en sanselig oplevelse, som oftest inddrager oplysninger fra alle vores sanser: smags-, lugte-, høre-, føle- og synssansen på samme tid. Eksempelvis føler vi boblerne og registrerer temperaturen af den kolde øl. Vores smertereceptorer registrerer f.eks. chilien fra den varme gryderet, vi kan dufte om mor har puttet karry i retten, og smage om den er for salt. Vi kan mærke og høre på knaset fra guleroden om den er sprød eller har kogt længe med i retten. De sanser som især bruges i spise- og drikkesituationer er smags- og lugtesansen. Disse vil kort blive gennemgået herunder.

2 Vores opfattelse af mad involverer oftest alle vores sanser (Tegning: Line Holler Mielby). Smagssansen Menneskets smagssans er en kemisk sans, som kan opfatte stoffer opløst i væske. Smagssansen kan opfatte og skelne mellem fire forskellige grundsmage: salt, sødt, surt og bittert. Gennem tiden er andre smagskvaliteter såsom umami, metallisk og astringerende også blevet foreslået som egentlige grundsmage. Vi er født med en præference for den søde smag og en foragt for den bitre smag. Dette kan forklares med naturens måde at sikre, at vi vil søge mod gode energikilder (modermælk og kulhydratholdige fødeemner) og undgå giftige planter, da disse ofte er bitre. Det er specialiserede sanseorganer på tungen og i mundhulen, som indeholder vores receptorer for smag. Disse receptorer sidder i cellemembranerne på sanseceller (epitelceller). Sansecellerne er arrangeret i grupper af 30 til 50 stykker i en løgformet struktur - de såkaldte Oversiden af tungen er dækket af såkaldte papiller. Heri sidder smagsløgene. Smagsløgene indeholder sansecellerne. smagsløg. Smagsløgene er yderligere ordnet i forskellige strukturer på tungen, hvilket er synligt med det blotte øje. Sansecellerne har kontakt med overfladen gennem en lille åbning i epiteloverfladen, smagsporen, og samtidig har de kontakt med nervetråde, som leder smagssignalerne til centralnervesystemet. Et smagsløg er overvejende, men ikke udelukkende følsomt for en enkelt grundsmag. De enkelte sanseceller fungerer ca. en uge og udskiftes løbende. 2

3 Mekanismen bag sansning af de fire grundsmage Den sure smag registreres ved ændringer i sansecellens elektriske membranpotentiale fremkaldt af brintioner (H+). Tilsvarende udløses den salte smag af natriumioner (Na+), men andre ioner såsom kaliumioner (K+), smager også salt. Sød og bitter smag fremkaldes af små detaljer i formen af de molekyler, som bindes til de specielle receptorer på sansecellerne. Dette er grunden til, at kemisk meget forskellige stoffer, som rørsukker og det kunstige sødemiddel saccharin, begge smager sødt. Tilsvarende fremkaldes bitter smag også af en række kemisk ubeslægtede stoffer. Opbygningen af et smagsløg (Tegning: Line Holler Mielby). Lugtesansen Lugtesansen kaldes også for olfaktion og er sansen, som opfatter luftbårne kemiske forbindelser. Lugtesansen står i høj grad for smagsoplevelsen af den mad, vi spiser. Meget af det, vi til dagligt kalder en smag, såsom chokoladesmag og citronsmag, er ikke en smag, men derimod forskellige dufte (aroma). Disse aromaer opfatter vi gennem næsen, både ved at dufte med næsen (orthonasalt) men også efter tygning af maden, hvorved de luftbårne forbindelser vil diffundere fra munden til det retronasale væv bagerst i næsen. Tegning: Line Holler Mielby. I begge tilfælde opløses aromastofferne i en fugtig slimhindeoverflade i et særligt cellelag i næsehulen, det olfaktoriske epitel. Der er meget store forskelle mht. følsomheden over for forskellige stoffer. Forskellene er knyttet til stoffernes opløselighed i slimlaget, fedtopløseligheden og evne til receptorbinding. 3

4 Det voksne menneskes olfaktoriske epitel i næsehulen har et areal på 10 cm 2, hvilket er meget mindre end hos andre arter såsom katten. Det olfaktoriske epitel består af en struktur af støtte- og sanseceller organiseret i et enkelt lag. Disse sanseceller har en levetid på 6-8 uger. Sansefunktionen er knyttet til sansecellernes kendetegn: de hårformede udløbere, såkaldte cilier, som forgrener sig i slimlaget på epitelets overflade. Herved øges cellernes overfladeareal kraftigt. I ciliemembranen findes de receptorproteiner, som aktiveres ved kobling af aromastoffer. Hver receptortype er specialiseret til at kunne binde et specielt duftstof. Mennesket har ca forskellige typer olfaktoriske receptorproteiner og en enkelt sansecelle består kun af én eller ganske få typer. Celler, der danner samme receptortyper, findes samlet i klynger symmetrisk beliggende i højre og venstre næsehule. De indtryk, vi får via lugtesansen, kan huskes og har indflydelse på vores tankevirksomhed, følelser og regulatoriske hjernefunktioner. Det er derfor, at når man udsættes for dufte, føler man sig nogle gange sat tilbage i en situation fra ens barndom. Man er ikke klar over hvorfor, men der er fundet forbindelser fra lugtenerven til forskellige regioner i hjerneregioner. Adaptation og blandingsinteraktioner Smags- og lugtesansen har to egenskaber tilfælles, adaptation (tilvænning) og blandingsinteraktioner (engelsk: mixture interaction). Adaption er den proces, hvor følsomheden overfor et stimuli svækkes ved konstant stimulering med denne stimulus. Smagen af chili brænder i munden, og det kræver tilvænning at spise de helt stærke sorter. Stoffet capsaicin er det stof, der gør chilier stærke. Capsaicin stimulerer varme- og smertefølende sanseceller, og hjernen narres til at tro, at man brænder sig. Denne egenskab er kendetegnende for de fleste sansesystemer, idet deres primære funktion er at gøre os opmærksomme på eventuelle ændringer. En konstant påvirkning er biologisk set sjældent interessant for vores organisme. Eksempler på dette er vores tilvænning til varmt vand på huden, vores øjnes tilvænning til lys og mørke og vores tilvænning til duften af vores egen parfume efter et stykke tid. 4

5 Den anden egenskab er blandingsinteraktioner, hvor blandinger af eksempelvis forskellige grundsmage påvirker smagen af hinanden, enten med en hæmmende, maskerende eller styrkende effekt. Hvis man eksempelvis blander en kininsukkeropløsning (bitter og sød) vil denne opløsning blive opfattet som mindre sød end en ren sukkeropløsning med den samme koncentration af sukker som den først omtale blanding. Man kender det, hvis man er kaffedrikker. Kaffen er mere bitter, hvis man drikker den sort. Ved tilsætning af sukker ændres bitterheden, udover at kaffen bliver sød. Et produkt som udnytter blandingsinteraktioner er den Chokolade med salt mørke chokolade med salt som er på markedet i øjeblikket. Ved at komme salt i chokoladen opfattes chokoladen mere sød og kraftig i smagen end hvis den ikke indeholdt salt. Sensorik Mennesker og dyr har altid været afhængige af deres sanser til at bedømme den føde, de spiser. For flere hundrede år siden var det livsnødvendigt, idet det handlede det om at finde ud af, om en speciel plante eller frugt var spiselig eller giftig. I det moderne samfund er dette sjældent tilfældet, men det betyder ikke, at vi ikke bruger vores sanser, når vi spiser som eksemplet i det tidligere afsnit viser. Selvom vores sanser er medvirkende til at træffe vores valg, er sensorik, det vil sige videnskaben hvor mennesker og deres sanser bliver anvendt som et måleinstrument en forholdsvis ny videnskab. I gamle dage brugte man ofte én ekspert til at bedømme, om osten var godt nok modnet, og frugten var frisk nok og så videre. Men på grund af den voksende industri af forarbejdede fødevarer og et øget fokus på forbrugeren i samfundet var der behov for en mere pålidelig og sand målemetode end én persons dømmekraft. Dette var starten for sensorik som videnskab. VIDSTE DU AT: Vi kan fornemme koncentrationen i smagsindtryk, men ikke i lugte! Lugtene er enten/eller. Prøv selv: lugter det meget eller lidt af karry? Sensorik bliver i dag blandt andet brugt til at bedømme mad, kosmetik, lyden af bildøre og højtalere osv. Sensorik er paraplynavnet for rigtig mange forskellige metoder. Hvilken metode, du skal vælge, afhænger af, hvad du har lyst til at undersøge. Man kan generelt dele sensorik op i tre hovedklasser: diskriminationstests (forskelstests), deskriptiv analyse og affektive tests (se tabel næste side). 5

6 Hovedklasse Hvis du er interesseret i Type test Mennesker anvendt som dommere/forbrugere Diskriminationstest Om der er forskel på produkter Analytisk Nogle gange trænende dommere Deskriptiv analyse Hvilke forskelle der er på produkter Analytisk Altid trænede dommere Affektiv/forbruger tests Hvor godt folk kan lide produkterne Hedonisk* Ikke trænede forbrugere Tabel. De forskellige typer af tests i sensorikken. *Hedonisk er et andet ord for nydelses- eller lystbestemt. De to første klasser omfatter objektive og analytiske tests, mens de affektive tests måler på subjektive kvaliteter (hvor godt man kan lide osv.). Ved vurdering af madvarer er man ofte interesseret i selve produktet og ikke de signaler som emballagen sender om produktet. Derfor er det gældende for alle metoder, at man ofte serverer produkterne blindt, dvs. at man serverer dem uden deres originale emballage i neutrale og ens bægre/bakker. For at kende forskel på dem giver man ofte hvert af produkterne en trecifret kode så man ved, hvad forsøgspersonerne smager og bedømmer. Diskriminationstests Diskriminationstests bliver brugt når man er interesseret i at finde ud af om der er en forskel mellem forskellige prøver, eksempelvis Coca Cola og Pepsi cola. En af de mest kendte diskriminationstest kaldes en triangeltest. Triangeltest Triangeltesten består tre prøver: to ens og en forskellig. Her gælder det for forsøgspersonen om at udvælge, hvilken en af prøverne som er forskellig fra de to andre. Diskriminationstest er populære idet de er nemme at udføre og resultaterne er nemme at behandle. Ulempen med dem er, at de kun kan fortælle, om man kan finde en forskel og ikke hvor stor denne forskel er. Deskriptiv analyse Deskriptiv analyse kan bruges til det som diskriminationstestene ikke kan. De bliver brugt til at finde ud af, hvor store forskelle der er mellem forskellige prøver og beskrive forskellene i, hvordan vi opfatter prøverne med vores sanser. Det vil sige, hvordan prøverne ser, smager, dufter, lyder, og føles forskelligt fra hinanden. Dette kan for eksempel være interessant, når man er interesseret i at finde ud af, hvor længe man kan opbevare et produkt i køleskab uden, at man kan smage forskel. Deskriptiv analyse bliver anset som værende en objektiv analyse metode, hvor man eksempelvis måler på parametre såsom sødme, smagen af citron, rød farve osv. Subjektive parametre, såsom hvor godt man kan lide produkterne bruges ikke i en deskriptiv analyse. 6

7 Når man bedømmer prøver såsom mad eller kosmetik ved hjælp af deskriptiv analyse bruger man ofte et dommerpanel på cirka ti mand til at bedømme prøverne. Hvis det er et dommerpanel som bedømmer mad, er dommere på forhånd blevet testet i, hvor gode de er til at smage og dufte. Derudover bliver de testet i, hvor gode de er til at beskrive, hvad de smager og dufter. Alle disse egenskaber bruges når dommerne deltager i en deskriptiv analyse. Nogle mennesker er blinde overfor nogle aromaer (anosmi) eller er smagsblinde over for forskellige grundsmage. Dette er endnu en grund til at teste sit dommerpanel, inden det deltager i en deskriptiv analyse. Vi bliver meget nemt påvirket af situationer og det sted, vi befinder os. Derfor bedømmer dommerne altid prøverne i en deskriptiv analyse i særligt indrettede smagsbåse. Disse båse er indrettet nøjagtig ens i hele verden, så man er sikker på, at dommerne har de samme forhold alle steder, så man eventuelt kan sammenligne resultater for de samme produkter flere steder i verden på samme tid. Når man udfører en deskriptiv analyse, vurderer man en prøve af gangen og de enkelte karakteristika (parametre eller termer) en af gangen, eksempelvis hvor sød er prøven, hvor sur er prøven osv. Når de vurderer prøverne, bruger dommerne ofte en 15 cm linjeskala til at vurderer graden af den egenskab de vurderer. Et eksempel er vist på næste side (dog er skalaen ikke 15 cm). Billeder fra forberedelse og bedømmelse til en deskriptiv analyse af hhv. broccoli og brød. AUFoto: Jesper Rais Idet vores sanser bliver trætte efter et stykke tid, vurderer man sjældent mere end 8 prøver uden pause. Grundsmagene og aromastoffer kan også analyseres og kvantificeres kemisk. Men disse metoder tager ikke højde for de interaktioner, der sker, når vi spiser eller de forskellige tærskelværdier forskellige aromastoffer har. Derfor er deskriptiv analyse indtil videre den bedste måde at måle og beskrive den mad vi spiser. 7

8 Prøvenummer: 235 Sødme Slet ikke sød Meget sød Surhed Slet ikke sur Meget sur Linjeskala til brug i en deskriptiv analyse. Affektive tests Affektive tests er som skrevet subjektive tests og afhænger af individet. Denne type test beskæftiger sig med, hvor godt man kan lide produkter, hvor lækre eller kedelige produkterne er, om et produkt smager bedre end et andet osv. Der er mange måder at måle dette på, man kan blandt andet lade sine forbrugere vælge et produkt frem for andet, eller man kan via en skala lade forbrugerne vurdere, hvor godt de kan lide produktet. Når man laver affektive test, er det meget vigtigt at have nok forbrugere med i testen. Grunden til dette er, at forbrugere ikke er trænet som i en deskriptiv analyse og derfor vil der være en stor spredning i deres resultater. Som hovedregel skal man bruge minimum 50 personer for hver gruppe forbrugere, man er interesseret i. Eksempelvis, hvis man kun er interesseret i hvad gymnasieelever synes om den nye Magnum-is, er det nok med 50 forbrugere i en test. Er man derimod interesseret i forskellen mellem drenge og piger skal man have 2x50 forbrugere med, og 3x50 forbrugere hvis man er interesseret i forskellen mellem 1., 2. og 3.g ere. Det forholdsvis store antal paneldeltagere i forbrugerpaneler skyldes den høje individuelle variation mht. præference for Affektive tests kræver, at mange mennesker svarer på de samme spørgsmål produkter, - det store antal paneldeltagere kan kompensere for denne store variation og herved stadig sikrer en sikker statistisk analyse. Forbrugerpaneler skal sammensættes, så man sikrer, at forbrugerpanelets bedømmelser afspejler befolkningens eller befolkningsgruppers opfattelse af produkterne dvs. forbrugerpaneler skal være repræsentative. Sensorik i praksis Sensorik er et interessant og relevant område at arbejde med, fordi det omhandler os selv, og den mad vi spiser. Da sensorik er den eneste analysemetode, som kan give os et klart billede af, hvordan vi opfatter forskellige produkter såsom mad, bruges sensorik både i forskningen og i virksomhederne. 8

9 Ved Aarhus Universitet, Institut for Fødevarekvalitet bliver der blandt andet arbejdet med sensorik på mange forskellige slags fødevarer. Eksempelvis har man ved hjælp af deskriptiv analyse undersøgt holdbarheden af forskellige slags toastbrød. Man har også ved hjælp af deskriptiv analyse undersøgt, om man kan smage forskel på én sort af gulerødder afhængigt af, om de var økologisk eller konventionelt dyrket, og om man kan smage forskel på mælk afhængigt af hvilken type foder, køerne har fået. Der bliver også udført affektive test eksempelvis med børn som forbrugere. Disse studier er eksempelvis blevet brugt for at finde ud af, om man kan få ændret børns kostvaner i en sundere retning ved at putte mere frugt og mindre sukker i en yoghurt og for at finde ud af hvilken frugt og grønsagsblanding, som vil være mest optimal, hvis man skulle sælge den til børn (se Forskningscase nedenfor). Det er ikke kun i forskningen, sensorik bliver anvendt. I verdens fødevarevirksomheder bliver sensorik også flittigt brugt, både når der skal udvikles nye produkter og når kvaliteten af eksisterende produkter skal sikres. Når Malaco er interesseret i at finde ud af, om man kan smage forskel på deres vingummier hvis man anvender forskellige slags sukker bruger de forskelstest. Arla anvender deskriptiv analyse for at beskrive forskellene i smagen af mælk som er blevet behandlet forskelligt og som har stået i køleskabet i et forskelligt antal dage. Toms anvender forbrugerstudier, når de er interesserede i, at produktudvikle nye produkter såsom nye variationer af den gamle klassiker marcipanbrødet. I sensorik arbejder man med alle de faktorer som er medvirkende til, hvordan man opfatter og vælger mad foruden, hvordan man rent fysiologisk opfatter maden. Det vil sige, at man også er interesseret i, at finde ud af hvordan man opfatter mad i forskellige situationer. Fx så smager en øl bedre, og vi drikker mere af den, når vi er til fest med vennerne, end når vi er alene. Et andet eksempel, som heller ikke er så overraskende, er at præsentationen af høj-gastronomiske retter påvirker, hvor godt folk kan lide maden. Det er resultatet af et affektivt forsøg, som ikke handlede så meget om sanserne, men som alligevel er sensorik, idet man måler på folks opfattelse af mad. Line Holler Mielby er ph.d.-studerende på Institut for Fødevarekvalitet på Aarhus Universitet. Her arbejder hun sammen med andre forskere på et projekt, der hedder Cool Snacks - Development of adolescent s preferences for healthy snacking. I sit arbejde anvender Line Holler Mielby forskellige sensoriske metoder for at blive klogere på både udseendets og smagens betydning for børns og unges lyst til at spise frugt og grønt. Målet er udvikling af sunde mellemmåltider. Line har tidligere arbejdet med hvordan præsentationen af mad på en restaurant kan påvirke folks opfattelse af maden. 9

10 Forskningscase: Forskning i børn og unges præferencer for Cool snacks Det er svært at få børn og unge til at spise den anbefalede mængde frugt og grønt. Der er masser af andre ting, som de sunde fødevarer skal konkurrere med, og her taber frugt og grønt ofte. Det kan meget hurtigt blive et sundhedsmæssigt problem med samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at frugt og grønt gøres mere interessant. Man ønsker som udgangspunkt at finde ud af, hvordan udseendet af forskellige frugt- og grøntsagsblandinger påvirker hvor godt de unge kan lide blandingerne. For at finde ud af dette har Line designet forskellige blandinger og fotograferet dem, se fotos herunder. Disse fotos er først blevet analyseret af et deskriptivt panel, som har beskrevet forskellene i blandingernes udseende. De samme fotos er derefter anvendt i en affektiv test med børn og unge for at finde ud af, hvilke af disse blandinger, de synes er mest lækre. Ved at sammenholde resultaterne fra den deskriptive analyse og den affektive test kan Line finde ud af hvilke faktorer, former, farver og sammensætninger i blandingernes udseende, som er populære hos de unge. Billeder brugt til deksriptive og affektive tests af frugt- og grøntsagsblandingernes udseende (Foto: Line Holler Mielby). Næste trin i forskningsprojektet er en affektiv test på smagen af de udviklede snacks. På denne måde kan sundere snacks til de unge udvikles, så man er mere sikker på, at de unge kan lide dem. Præferencer for madvarer er i høj grad kulturelt bestemt. Det er derfor relevant at gentage analyser og tests, hvis man ønsker at lancere et produkt i udlandet. I dette forskningsprojekt er den affektive test også udført med unge fra Californien (USA) for at undersøge om der er nogle kulturelle forskelle i, hvordan man opfatter frugtog grøntsagsblandinger. En succes i et land kan være en fiasko i et andet land. Siden produktudvikling og lancering af et produkt er rigtig dyrt, er omkostningerne ved en affektiv test ofte givet godt ud. 10

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer - Rapport om resultater fra Masseeksperiment 2008 Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 Denne rapport er udarbejdet af Bodil Allesen-Holm, Michael

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af?

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? # 1 Varebetegnelsen er det samme som varens navn. Men det kan være lidt forvirrende, for

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet.

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet. Ølsommelieruddannelsen KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet. Slip dig løs som ølsommelier Øl har en stadig stigende popularitet. I 2014 blev der for første gang i historien uddelt en Michelin

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mød dine nye sunde guider

Mød dine nye sunde guider 7 dages kickstart til en sundere krop Mød dine nye sunde guider Andrea og louise Andrea Elisabeth Rudolph og Louise Bruun er to travle kvinder, der har gjort det naturlige til deres levevej. På de næste

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI Alt om Sukker INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER 3 4 6 7 10 SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI 12 16 20 2 tip en 13'er 1 x 2 01 02 03 04 05 06

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

80/20 reglen. Der har været skolestart for en masse børn. Hos os er Asbjørn startet i 0. klasse og Maja i 3. klasse.

80/20 reglen. Der har været skolestart for en masse børn. Hos os er Asbjørn startet i 0. klasse og Maja i 3. klasse. 80/20 reglen Så er efteråret på vej. Jeg håber du har nydt august med en masse dejlige solskin. Men også med lidt rusk og en masse regn. Specielt hvis du bor i Århus. Der har været skolestart for en masse

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET

Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET Viden om smag fra naturfag Viden om naturfag fra smag smagforlivet.dk Nogle eksempler på fagintegration ü Folkeskole ü Gymnasiale

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER Alt om SUKKER INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION 3 4 8 10 11 SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER 14 16 20 2 TIP EN 13'ER 1 X 2 01 02 03 04

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere