Læsemateriale. Spis med sanserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsemateriale. Spis med sanserne"

Transkript

1 BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet, Aarhus Universitet i samarbejde med gymnasielærer Ditte Betina Kjeldsen, Herning Gymnasium. Læsemateriale Spis med sanserne Sanserne Sanseceller fungerer nogenlunde på samme måde som nerveceller. Sansecellerne har dog udviklet sig til at være mere specifikke og meget følsomme overfor specielle påvirkninger (også kaldet stimuli) såsom tryk, lys og smag. Der skal dog imidlertid aktiveres nogle ( styk) sanseceller før hjernen registrerer, bearbejder og sammenholder stimuli med tidligere oplysninger og erfaringer og danner et sanseindtryk. En stor del af det vi sanser, når ikke op til hjernens bevidsthedsniveau. Vores hjerne udvælger sanseindtryk ud fra et nyhedsprincip. Det vil sige, at vi vænner os til påvirkninger, som vi har været udsat for et stykke tid såsom duften af parfume på vores krop, og koncentrerer os derimod om de ændringer som sker rundt omkring os. Denne mekanisme hedder adaptation. Sansecellerne kan opdeles i primære sanseceller, som selv er i stand til at affyre nerveimpulser gennem aksonet, og de sekundære sanseceller, som ikke selv er i stand til at affyre nerveimpulser. Primære sanseceller er sensoriske nerveceller med sansereceptorer i nerveenderne. Et akson leder signalet direkte fra sansereceptoren til centralnervesystemet via myelinske fibre. Sekundære sanseceller danner synapser med sensoriske nervefibre, som derefter fører signalet videre til centralnervesystemet. Hos mennesket er føle-, temperatur-, smerte- og lugtesanscellerne primære sanseceller, mens smags-, høre- og stillingssansen tilhører de sekundære sanseceller. Det at spise og drikke er en sanselig oplevelse, som oftest inddrager oplysninger fra alle vores sanser: smags-, lugte-, høre-, føle- og synssansen på samme tid. Eksempelvis føler vi boblerne og registrerer temperaturen af den kolde øl. Vores smertereceptorer registrerer f.eks. chilien fra den varme gryderet, vi kan dufte om mor har puttet karry i retten, og smage om den er for salt. Vi kan mærke og høre på knaset fra guleroden om den er sprød eller har kogt længe med i retten. De sanser som især bruges i spise- og drikkesituationer er smags- og lugtesansen. Disse vil kort blive gennemgået herunder.

2 Vores opfattelse af mad involverer oftest alle vores sanser (Tegning: Line Holler Mielby). Smagssansen Menneskets smagssans er en kemisk sans, som kan opfatte stoffer opløst i væske. Smagssansen kan opfatte og skelne mellem fire forskellige grundsmage: salt, sødt, surt og bittert. Gennem tiden er andre smagskvaliteter såsom umami, metallisk og astringerende også blevet foreslået som egentlige grundsmage. Vi er født med en præference for den søde smag og en foragt for den bitre smag. Dette kan forklares med naturens måde at sikre, at vi vil søge mod gode energikilder (modermælk og kulhydratholdige fødeemner) og undgå giftige planter, da disse ofte er bitre. Det er specialiserede sanseorganer på tungen og i mundhulen, som indeholder vores receptorer for smag. Disse receptorer sidder i cellemembranerne på sanseceller (epitelceller). Sansecellerne er arrangeret i grupper af 30 til 50 stykker i en løgformet struktur - de såkaldte Oversiden af tungen er dækket af såkaldte papiller. Heri sidder smagsløgene. Smagsløgene indeholder sansecellerne. smagsløg. Smagsløgene er yderligere ordnet i forskellige strukturer på tungen, hvilket er synligt med det blotte øje. Sansecellerne har kontakt med overfladen gennem en lille åbning i epiteloverfladen, smagsporen, og samtidig har de kontakt med nervetråde, som leder smagssignalerne til centralnervesystemet. Et smagsløg er overvejende, men ikke udelukkende følsomt for en enkelt grundsmag. De enkelte sanseceller fungerer ca. en uge og udskiftes løbende. 2

3 Mekanismen bag sansning af de fire grundsmage Den sure smag registreres ved ændringer i sansecellens elektriske membranpotentiale fremkaldt af brintioner (H+). Tilsvarende udløses den salte smag af natriumioner (Na+), men andre ioner såsom kaliumioner (K+), smager også salt. Sød og bitter smag fremkaldes af små detaljer i formen af de molekyler, som bindes til de specielle receptorer på sansecellerne. Dette er grunden til, at kemisk meget forskellige stoffer, som rørsukker og det kunstige sødemiddel saccharin, begge smager sødt. Tilsvarende fremkaldes bitter smag også af en række kemisk ubeslægtede stoffer. Opbygningen af et smagsløg (Tegning: Line Holler Mielby). Lugtesansen Lugtesansen kaldes også for olfaktion og er sansen, som opfatter luftbårne kemiske forbindelser. Lugtesansen står i høj grad for smagsoplevelsen af den mad, vi spiser. Meget af det, vi til dagligt kalder en smag, såsom chokoladesmag og citronsmag, er ikke en smag, men derimod forskellige dufte (aroma). Disse aromaer opfatter vi gennem næsen, både ved at dufte med næsen (orthonasalt) men også efter tygning af maden, hvorved de luftbårne forbindelser vil diffundere fra munden til det retronasale væv bagerst i næsen. Tegning: Line Holler Mielby. I begge tilfælde opløses aromastofferne i en fugtig slimhindeoverflade i et særligt cellelag i næsehulen, det olfaktoriske epitel. Der er meget store forskelle mht. følsomheden over for forskellige stoffer. Forskellene er knyttet til stoffernes opløselighed i slimlaget, fedtopløseligheden og evne til receptorbinding. 3

4 Det voksne menneskes olfaktoriske epitel i næsehulen har et areal på 10 cm 2, hvilket er meget mindre end hos andre arter såsom katten. Det olfaktoriske epitel består af en struktur af støtte- og sanseceller organiseret i et enkelt lag. Disse sanseceller har en levetid på 6-8 uger. Sansefunktionen er knyttet til sansecellernes kendetegn: de hårformede udløbere, såkaldte cilier, som forgrener sig i slimlaget på epitelets overflade. Herved øges cellernes overfladeareal kraftigt. I ciliemembranen findes de receptorproteiner, som aktiveres ved kobling af aromastoffer. Hver receptortype er specialiseret til at kunne binde et specielt duftstof. Mennesket har ca forskellige typer olfaktoriske receptorproteiner og en enkelt sansecelle består kun af én eller ganske få typer. Celler, der danner samme receptortyper, findes samlet i klynger symmetrisk beliggende i højre og venstre næsehule. De indtryk, vi får via lugtesansen, kan huskes og har indflydelse på vores tankevirksomhed, følelser og regulatoriske hjernefunktioner. Det er derfor, at når man udsættes for dufte, føler man sig nogle gange sat tilbage i en situation fra ens barndom. Man er ikke klar over hvorfor, men der er fundet forbindelser fra lugtenerven til forskellige regioner i hjerneregioner. Adaptation og blandingsinteraktioner Smags- og lugtesansen har to egenskaber tilfælles, adaptation (tilvænning) og blandingsinteraktioner (engelsk: mixture interaction). Adaption er den proces, hvor følsomheden overfor et stimuli svækkes ved konstant stimulering med denne stimulus. Smagen af chili brænder i munden, og det kræver tilvænning at spise de helt stærke sorter. Stoffet capsaicin er det stof, der gør chilier stærke. Capsaicin stimulerer varme- og smertefølende sanseceller, og hjernen narres til at tro, at man brænder sig. Denne egenskab er kendetegnende for de fleste sansesystemer, idet deres primære funktion er at gøre os opmærksomme på eventuelle ændringer. En konstant påvirkning er biologisk set sjældent interessant for vores organisme. Eksempler på dette er vores tilvænning til varmt vand på huden, vores øjnes tilvænning til lys og mørke og vores tilvænning til duften af vores egen parfume efter et stykke tid. 4

5 Den anden egenskab er blandingsinteraktioner, hvor blandinger af eksempelvis forskellige grundsmage påvirker smagen af hinanden, enten med en hæmmende, maskerende eller styrkende effekt. Hvis man eksempelvis blander en kininsukkeropløsning (bitter og sød) vil denne opløsning blive opfattet som mindre sød end en ren sukkeropløsning med den samme koncentration af sukker som den først omtale blanding. Man kender det, hvis man er kaffedrikker. Kaffen er mere bitter, hvis man drikker den sort. Ved tilsætning af sukker ændres bitterheden, udover at kaffen bliver sød. Et produkt som udnytter blandingsinteraktioner er den Chokolade med salt mørke chokolade med salt som er på markedet i øjeblikket. Ved at komme salt i chokoladen opfattes chokoladen mere sød og kraftig i smagen end hvis den ikke indeholdt salt. Sensorik Mennesker og dyr har altid været afhængige af deres sanser til at bedømme den føde, de spiser. For flere hundrede år siden var det livsnødvendigt, idet det handlede det om at finde ud af, om en speciel plante eller frugt var spiselig eller giftig. I det moderne samfund er dette sjældent tilfældet, men det betyder ikke, at vi ikke bruger vores sanser, når vi spiser som eksemplet i det tidligere afsnit viser. Selvom vores sanser er medvirkende til at træffe vores valg, er sensorik, det vil sige videnskaben hvor mennesker og deres sanser bliver anvendt som et måleinstrument en forholdsvis ny videnskab. I gamle dage brugte man ofte én ekspert til at bedømme, om osten var godt nok modnet, og frugten var frisk nok og så videre. Men på grund af den voksende industri af forarbejdede fødevarer og et øget fokus på forbrugeren i samfundet var der behov for en mere pålidelig og sand målemetode end én persons dømmekraft. Dette var starten for sensorik som videnskab. VIDSTE DU AT: Vi kan fornemme koncentrationen i smagsindtryk, men ikke i lugte! Lugtene er enten/eller. Prøv selv: lugter det meget eller lidt af karry? Sensorik bliver i dag blandt andet brugt til at bedømme mad, kosmetik, lyden af bildøre og højtalere osv. Sensorik er paraplynavnet for rigtig mange forskellige metoder. Hvilken metode, du skal vælge, afhænger af, hvad du har lyst til at undersøge. Man kan generelt dele sensorik op i tre hovedklasser: diskriminationstests (forskelstests), deskriptiv analyse og affektive tests (se tabel næste side). 5

6 Hovedklasse Hvis du er interesseret i Type test Mennesker anvendt som dommere/forbrugere Diskriminationstest Om der er forskel på produkter Analytisk Nogle gange trænende dommere Deskriptiv analyse Hvilke forskelle der er på produkter Analytisk Altid trænede dommere Affektiv/forbruger tests Hvor godt folk kan lide produkterne Hedonisk* Ikke trænede forbrugere Tabel. De forskellige typer af tests i sensorikken. *Hedonisk er et andet ord for nydelses- eller lystbestemt. De to første klasser omfatter objektive og analytiske tests, mens de affektive tests måler på subjektive kvaliteter (hvor godt man kan lide osv.). Ved vurdering af madvarer er man ofte interesseret i selve produktet og ikke de signaler som emballagen sender om produktet. Derfor er det gældende for alle metoder, at man ofte serverer produkterne blindt, dvs. at man serverer dem uden deres originale emballage i neutrale og ens bægre/bakker. For at kende forskel på dem giver man ofte hvert af produkterne en trecifret kode så man ved, hvad forsøgspersonerne smager og bedømmer. Diskriminationstests Diskriminationstests bliver brugt når man er interesseret i at finde ud af om der er en forskel mellem forskellige prøver, eksempelvis Coca Cola og Pepsi cola. En af de mest kendte diskriminationstest kaldes en triangeltest. Triangeltest Triangeltesten består tre prøver: to ens og en forskellig. Her gælder det for forsøgspersonen om at udvælge, hvilken en af prøverne som er forskellig fra de to andre. Diskriminationstest er populære idet de er nemme at udføre og resultaterne er nemme at behandle. Ulempen med dem er, at de kun kan fortælle, om man kan finde en forskel og ikke hvor stor denne forskel er. Deskriptiv analyse Deskriptiv analyse kan bruges til det som diskriminationstestene ikke kan. De bliver brugt til at finde ud af, hvor store forskelle der er mellem forskellige prøver og beskrive forskellene i, hvordan vi opfatter prøverne med vores sanser. Det vil sige, hvordan prøverne ser, smager, dufter, lyder, og føles forskelligt fra hinanden. Dette kan for eksempel være interessant, når man er interesseret i at finde ud af, hvor længe man kan opbevare et produkt i køleskab uden, at man kan smage forskel. Deskriptiv analyse bliver anset som værende en objektiv analyse metode, hvor man eksempelvis måler på parametre såsom sødme, smagen af citron, rød farve osv. Subjektive parametre, såsom hvor godt man kan lide produkterne bruges ikke i en deskriptiv analyse. 6

7 Når man bedømmer prøver såsom mad eller kosmetik ved hjælp af deskriptiv analyse bruger man ofte et dommerpanel på cirka ti mand til at bedømme prøverne. Hvis det er et dommerpanel som bedømmer mad, er dommere på forhånd blevet testet i, hvor gode de er til at smage og dufte. Derudover bliver de testet i, hvor gode de er til at beskrive, hvad de smager og dufter. Alle disse egenskaber bruges når dommerne deltager i en deskriptiv analyse. Nogle mennesker er blinde overfor nogle aromaer (anosmi) eller er smagsblinde over for forskellige grundsmage. Dette er endnu en grund til at teste sit dommerpanel, inden det deltager i en deskriptiv analyse. Vi bliver meget nemt påvirket af situationer og det sted, vi befinder os. Derfor bedømmer dommerne altid prøverne i en deskriptiv analyse i særligt indrettede smagsbåse. Disse båse er indrettet nøjagtig ens i hele verden, så man er sikker på, at dommerne har de samme forhold alle steder, så man eventuelt kan sammenligne resultater for de samme produkter flere steder i verden på samme tid. Når man udfører en deskriptiv analyse, vurderer man en prøve af gangen og de enkelte karakteristika (parametre eller termer) en af gangen, eksempelvis hvor sød er prøven, hvor sur er prøven osv. Når de vurderer prøverne, bruger dommerne ofte en 15 cm linjeskala til at vurderer graden af den egenskab de vurderer. Et eksempel er vist på næste side (dog er skalaen ikke 15 cm). Billeder fra forberedelse og bedømmelse til en deskriptiv analyse af hhv. broccoli og brød. AUFoto: Jesper Rais Idet vores sanser bliver trætte efter et stykke tid, vurderer man sjældent mere end 8 prøver uden pause. Grundsmagene og aromastoffer kan også analyseres og kvantificeres kemisk. Men disse metoder tager ikke højde for de interaktioner, der sker, når vi spiser eller de forskellige tærskelværdier forskellige aromastoffer har. Derfor er deskriptiv analyse indtil videre den bedste måde at måle og beskrive den mad vi spiser. 7

8 Prøvenummer: 235 Sødme Slet ikke sød Meget sød Surhed Slet ikke sur Meget sur Linjeskala til brug i en deskriptiv analyse. Affektive tests Affektive tests er som skrevet subjektive tests og afhænger af individet. Denne type test beskæftiger sig med, hvor godt man kan lide produkter, hvor lækre eller kedelige produkterne er, om et produkt smager bedre end et andet osv. Der er mange måder at måle dette på, man kan blandt andet lade sine forbrugere vælge et produkt frem for andet, eller man kan via en skala lade forbrugerne vurdere, hvor godt de kan lide produktet. Når man laver affektive test, er det meget vigtigt at have nok forbrugere med i testen. Grunden til dette er, at forbrugere ikke er trænet som i en deskriptiv analyse og derfor vil der være en stor spredning i deres resultater. Som hovedregel skal man bruge minimum 50 personer for hver gruppe forbrugere, man er interesseret i. Eksempelvis, hvis man kun er interesseret i hvad gymnasieelever synes om den nye Magnum-is, er det nok med 50 forbrugere i en test. Er man derimod interesseret i forskellen mellem drenge og piger skal man have 2x50 forbrugere med, og 3x50 forbrugere hvis man er interesseret i forskellen mellem 1., 2. og 3.g ere. Det forholdsvis store antal paneldeltagere i forbrugerpaneler skyldes den høje individuelle variation mht. præference for Affektive tests kræver, at mange mennesker svarer på de samme spørgsmål produkter, - det store antal paneldeltagere kan kompensere for denne store variation og herved stadig sikrer en sikker statistisk analyse. Forbrugerpaneler skal sammensættes, så man sikrer, at forbrugerpanelets bedømmelser afspejler befolkningens eller befolkningsgruppers opfattelse af produkterne dvs. forbrugerpaneler skal være repræsentative. Sensorik i praksis Sensorik er et interessant og relevant område at arbejde med, fordi det omhandler os selv, og den mad vi spiser. Da sensorik er den eneste analysemetode, som kan give os et klart billede af, hvordan vi opfatter forskellige produkter såsom mad, bruges sensorik både i forskningen og i virksomhederne. 8

9 Ved Aarhus Universitet, Institut for Fødevarekvalitet bliver der blandt andet arbejdet med sensorik på mange forskellige slags fødevarer. Eksempelvis har man ved hjælp af deskriptiv analyse undersøgt holdbarheden af forskellige slags toastbrød. Man har også ved hjælp af deskriptiv analyse undersøgt, om man kan smage forskel på én sort af gulerødder afhængigt af, om de var økologisk eller konventionelt dyrket, og om man kan smage forskel på mælk afhængigt af hvilken type foder, køerne har fået. Der bliver også udført affektive test eksempelvis med børn som forbrugere. Disse studier er eksempelvis blevet brugt for at finde ud af, om man kan få ændret børns kostvaner i en sundere retning ved at putte mere frugt og mindre sukker i en yoghurt og for at finde ud af hvilken frugt og grønsagsblanding, som vil være mest optimal, hvis man skulle sælge den til børn (se Forskningscase nedenfor). Det er ikke kun i forskningen, sensorik bliver anvendt. I verdens fødevarevirksomheder bliver sensorik også flittigt brugt, både når der skal udvikles nye produkter og når kvaliteten af eksisterende produkter skal sikres. Når Malaco er interesseret i at finde ud af, om man kan smage forskel på deres vingummier hvis man anvender forskellige slags sukker bruger de forskelstest. Arla anvender deskriptiv analyse for at beskrive forskellene i smagen af mælk som er blevet behandlet forskelligt og som har stået i køleskabet i et forskelligt antal dage. Toms anvender forbrugerstudier, når de er interesserede i, at produktudvikle nye produkter såsom nye variationer af den gamle klassiker marcipanbrødet. I sensorik arbejder man med alle de faktorer som er medvirkende til, hvordan man opfatter og vælger mad foruden, hvordan man rent fysiologisk opfatter maden. Det vil sige, at man også er interesseret i, at finde ud af hvordan man opfatter mad i forskellige situationer. Fx så smager en øl bedre, og vi drikker mere af den, når vi er til fest med vennerne, end når vi er alene. Et andet eksempel, som heller ikke er så overraskende, er at præsentationen af høj-gastronomiske retter påvirker, hvor godt folk kan lide maden. Det er resultatet af et affektivt forsøg, som ikke handlede så meget om sanserne, men som alligevel er sensorik, idet man måler på folks opfattelse af mad. Line Holler Mielby er ph.d.-studerende på Institut for Fødevarekvalitet på Aarhus Universitet. Her arbejder hun sammen med andre forskere på et projekt, der hedder Cool Snacks - Development of adolescent s preferences for healthy snacking. I sit arbejde anvender Line Holler Mielby forskellige sensoriske metoder for at blive klogere på både udseendets og smagens betydning for børns og unges lyst til at spise frugt og grønt. Målet er udvikling af sunde mellemmåltider. Line har tidligere arbejdet med hvordan præsentationen af mad på en restaurant kan påvirke folks opfattelse af maden. 9

10 Forskningscase: Forskning i børn og unges præferencer for Cool snacks Det er svært at få børn og unge til at spise den anbefalede mængde frugt og grønt. Der er masser af andre ting, som de sunde fødevarer skal konkurrere med, og her taber frugt og grønt ofte. Det kan meget hurtigt blive et sundhedsmæssigt problem med samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at frugt og grønt gøres mere interessant. Man ønsker som udgangspunkt at finde ud af, hvordan udseendet af forskellige frugt- og grøntsagsblandinger påvirker hvor godt de unge kan lide blandingerne. For at finde ud af dette har Line designet forskellige blandinger og fotograferet dem, se fotos herunder. Disse fotos er først blevet analyseret af et deskriptivt panel, som har beskrevet forskellene i blandingernes udseende. De samme fotos er derefter anvendt i en affektiv test med børn og unge for at finde ud af, hvilke af disse blandinger, de synes er mest lækre. Ved at sammenholde resultaterne fra den deskriptive analyse og den affektive test kan Line finde ud af hvilke faktorer, former, farver og sammensætninger i blandingernes udseende, som er populære hos de unge. Billeder brugt til deksriptive og affektive tests af frugt- og grøntsagsblandingernes udseende (Foto: Line Holler Mielby). Næste trin i forskningsprojektet er en affektiv test på smagen af de udviklede snacks. På denne måde kan sundere snacks til de unge udvikles, så man er mere sikker på, at de unge kan lide dem. Præferencer for madvarer er i høj grad kulturelt bestemt. Det er derfor relevant at gentage analyser og tests, hvis man ønsker at lancere et produkt i udlandet. I dette forskningsprojekt er den affektive test også udført med unge fra Californien (USA) for at undersøge om der er nogle kulturelle forskelle i, hvordan man opfatter frugtog grøntsagsblandinger. En succes i et land kan være en fiasko i et andet land. Siden produktudvikling og lancering af et produkt er rigtig dyrt, er omkostningerne ved en affektiv test ofte givet godt ud. 10

Sanserne og sensorik

Sanserne og sensorik BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

SPIS MED SANSERNE. Det sansende menneske Alle sanseorganer er blevet forstørret.

SPIS MED SANSERNE. Det sansende menneske Alle sanseorganer er blevet forstørret. BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE

1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling. Helene Hausner PhD, KU-LIFE 1. session: Smagssansen og smagssansens udvikling Helene Hausner PhD, KU-LIFE Dagens program Lidt om mig selv 1. Session Sanserne, kort fortalt Udvikling af sanserne i fostertilstanden Hvad sanser det

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD

Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD November 2012 Børn, unge og deres forhold til frugt og grønt -Studier udført ved AU-FOOD Line Holler Mielby, Ph.D. Institut for fødevarer Agenda Hvem er jeg Sensorik og forbruger studier Børn og unges

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Præsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard

Præsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard Skræddersyede sensoriske løsninger til småskalaproducenter Jannie, phd Institut for Fødevarevidenskab Sensorisk Videnskab Tlf. 3533 3199 E-mail: jve@life.ku.dk ID-NORFOOD hjemmeside: www.id-norfood.life.ku.dk

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

MasseEksperiment 2015

MasseEksperiment 2015 MasseEksperiment 2015 SMAG DIG FREM LÆRERGUIDE Denne lærerguide indeholder kommentarer til udsnit af hhv. det spørgeskema og baggrundsskema eleverne skal besvare i årets MasseEksperiment. Du kan her finde

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Lynghøjens Store Smagedage

Lynghøjens Store Smagedage Lynghøjens Store Smagedage Børn skal dufte, smage og røre ved friske råvarer. Deres nysgerrighed skal vækkes, og de skal turde springe ud i at smage på ting, de ikke kender. Det handler om at give børn

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens biologi, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens biologi, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens biologi, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

MasseEksperiment 2015

MasseEksperiment 2015 MasseEksperiment 215 Københavns Universitet Logo: CMYK Uncoated /1/65/34 SMAG DIG FREM University of Copenhagen Logo: CMYK Coated 25/1/77/4 Logotype: CMYK U/C ///7 Principopsætning på publikationer kø

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer - Rapport om resultater fra Masseeksperiment 2008 Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 Denne rapport er udarbejdet af Bodil Allesen-Holm, Michael

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

GASTRONOMISK KVALITET AF MÆLK Jannie S. Vestergaard, phd i sensorik SenseOfNordicFood

GASTRONOMISK KVALITET AF MÆLK Jannie S. Vestergaard, phd i sensorik SenseOfNordicFood GASTRONOMISK KVALITET AF MÆLK Jannie S. Vestergaard, phd i sensorik SenseOfNordicFood E-mail: senseofnordicfood@gmail.com Twitter: JanniesTweet IG: JanniesInsta LIDT BAGGRUNDSINFORMATION... 2 (c) Jannie

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner.

Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Velkommen til Klub Æblebørn i den allerførste måned af 2012. Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Jeg glæder mig rigtig meget til dette år! Jeg

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af?

Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? Varebetegnelse kær mad har mange navne. Er der fløde i flødeboller? Grinebiderkødpølse er der noget at grine af? # 1 Varebetegnelsen er det samme som varens navn. Men det kan være lidt forvirrende, for

Læs mere

Hvordan ændrer vi på produkter step-by-step? og hvilken betydning har det for børns præferencer?

Hvordan ændrer vi på produkter step-by-step? og hvilken betydning har det for børns præferencer? Hvordan ændrer vi på produkter step-by-step? og hvilken betydning har det for børns præferencer? Ph.d. stud. Heidi Kildegaard Dagsorden Hvorfor skal børn spise sundere? Hvordan får vi børn til at spise

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Madkultur og livskvalitet

Madkultur og livskvalitet Madkultur og livskvalitet Bente Leed Cand. mag., madhistoriker Ørestad, 22. Januar 2007 (Præsentationen er delvist ændret ndret i forhold til det viste d. 22. januar 2007 pga. ophavsrettigheder til benyttede

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN Smagens Fysiologi Gastronomi - det smager af vækst Øresund Food Network Visionsmøde 27. september 2007 Lektor Michael Bom Frøst Sensorisk Videnskab mbf@life.ku.dk Dias 1 Smagens fysiologi Jean-Anthelme

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Afgørende faktorer for succes med pakning

Afgørende faktorer for succes med pakning 8. JANUAR 2013 Afgørende faktorer for succes med pakning Merete Edelenbos Lektor, PhD Institut for Fødevarer Aarhus Universitet merete.edelenbos@agrsci.dk Indhold INDHOLD Særlige egenskaber ved frisk frugt

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1 Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1 Opgave 4: Hvad er madkvalitet? Et æble er ikke bare et æble. Æbler kan være røde, gule eller grønne, store eller små, sure eller

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Den sanselige Baby. By Dr. Lin Day, Baby Sensory

Den sanselige Baby. By Dr. Lin Day, Baby Sensory Den sanselige Baby By Dr. Lin Day, Baby Sensory Næste gang du læser en bog, stop et øjeblik og læg mærke til den fantastiske kapacitet, hjernen har til at foretage en sådan kompliceret opgave. Behandling

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven

Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven Grundsmage og smagning af forskellige fødevarer Et projekt over 3-4 uger for de største børn i børnehaven Hanne Kjærsgaard og Mette West Gajhede Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opbygning af materialet...

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Sensorisk kvalitetskontrol i mejeriindustrien

Sensorisk kvalitetskontrol i mejeriindustrien Sensorisk kvalitetskontrol i mejeriindustrien Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling Hvad er sensorisk analyse? Det er en analysemetode der anvender de menneskelige sanser som måleredskab.

Læs mere

Hvad er lyd? Sådan virker øret. Det indre øret. Balanceorganet

Hvad er lyd? Sådan virker øret. Det indre øret. Balanceorganet Hvad er lyd? Lyd er trykbølger, eller små vibrationer, som bevæger sig gennem luften. Lyd kan også gå gennem vand, sten, metal og andre materialer. Lyd kan ikke gå gennem vakuum fordi, i vakuum, er der

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Chili og Jalapeños i haven

Chili og Jalapeños i haven Apache Cap.annuum 5 cm lang middelstærk chili. Først grøn så dybrød. Stort udbytte som modner fra midt august. Utrolig rigtbærende og tidlig høstudbytte. En lav sort, som egner sig bedst til krukke, hvor

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. Tjener. 2. skoleperiode. Valgfag

Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. Tjener. 2. skoleperiode. Valgfag Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Tjener 2. skoleperiode Valgfag Beskrivelse af læringsaktiviteterne, her de valgfag på 2. skoleperiode i tjeneruddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere