Test og evaluering Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Test og evaluering Vejledning"

Transkript

1 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på og på Anette Sønderup Hans Lütken Peter Albrekt

2 Titel: Ny Prisma, Vejledning til Test og evaluering, 9. klasse, Samhørende titel: Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse (Netadgang) Forfattere: Anette Sønderup, Hans Lükten, Peter Albrekt Forlagsredaktion: Susanne Schulian Grafisk tilrettelægning: Tankestregen Janne Rose Omslag: Tankestregen Janne Rose Illustrationer: Peter Albrekt Foto: 2009 Jupiterimages Corporation: Dørhåndtag s 68, Vandrør i kobber s 68, Pigtråd s 70, Michael Faraday s 74 Højspændingsledninger s 77, Adaptor s 77 Handels- og Søfartsmuseet, Brækket Libertyskib. s 68 Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: H.C. Ørsted portræt. s 74 Tryk: Sangill Alinea og forfatterne udgave, 1. oplag Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN: Printed in Denmark 2009

3 Forord Evalueringsmaterialet består af 9 computertest, 4 formative evalueringsopgaver til fri kopiering og en vejledning til læreren. Der er udarbejdet en computertest til hvert af Ny Prisma 9 s kapitler. Testene tager udgangspunkt i de faglige begreber, der arbejdes med i de enkelte kapitler. Testene er ikke adaptive. De fire formative evalueringsopgaver er udarbejdet til kapitlerne: Det sure, det salte, det basiske, Jordens skatte, Partikler med fart på og Når felter forandres fra Ny Prisma 9. De 9 test indeholder mellem 11 og 25 opgaver af forskellige typer. Testene kan løses på computer, eller de kan downloades i en printvenlig udgave. Ved løsning på computer er alle testens opgaver tilgængelige under hele testningen. Når eleven er færdig med testen, klikkes der på knappen Afslut prøven, og eleven får straks resultatet oplyst. Testresultatet kan gemmes i et tilhørende regneark, så læreren kan få overblik over klassens samlede resultat, se side 10. Ved køb gives der adgang til at hente testen, printudgaven og regneark på Vejledningen skal hjælpe læreren med at tilrettelægge evalueringen i fysik/kemi på 9. klassetrin med udgangspunkt i Ny Prisma. Til hver computertest er der følgende: En oversigt over de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF er og tilhørende trinmål, der evalueres i det pågældende kapitel. En pointfordeling i de enkelte opgaver. Et forslag til en karakterskala. Facitliste til opgaverne. Til hver af de formative evalueringsopgaver er der ideer til anvendelse samt en oversigt over, hvilke CKF er og trinmål der evalueres. Bagerst i Vejledningen findes de 4 formative evalueringsopgaver til fri kopiering. 3

4 4

5 Indhold Evaluering side 6 Om brugen af computerprogrammet side 10 Test til Ny Prisma 9 Det sure, det salte, det basiske side 12 Jordens salte side 18 Jordens skatte side 22 Partikler med fart på side 26 Når felter forandres side 32 Der er noget i luften side 38 Slægten alkohol side 42 Lysets kilde side 46 Mellem mennesker side 50 Formative evalueringsopgaver side 54 Evalueringsskemaer til de formative evalueringsopgaver side 60 Eksempler på formativ evaluering Det sure, det salte, det basiske side 64 Jordens skatte side 68 Partikler med fart på side 72 Når felter forandres side 74 5

6 Evaluering Der er mulighed for at anvende en lang række evalueringsformer i fysik/kemi, bl.a. elevlogbøger, portfolio, rapporter, hverdagsevaluering og test. Testene er én blandt mange muligheder. På Undervisningsministeriets hjemmeside er der inspiration at hente til et bredt udbud af evalueringsformer inden for faget. Evaluering med udgangspunkt i trinmål fra Fælles Mål 2009 Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i fysik/kemi skal ske med udgangspunkt i trinog slutmålene for faget. I Ny Prisma 9 Test og evaluering er samtlige testopgaver og formative evalueringsopgaver sat i relation til trinmålene for 9. klasse. De benyttede trinmål stammer fra Fælles Mål 2009, som træder i kraft 1. august I Fælles Mål 2009 er der fortsat de fire velkendte CKF-områder: Fysikkens og kemiens verden Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange Inden for CKF-området Arbejdsmåder og tankegange er der i Fælles Mål 2009 kommet et nyskabende trin- og slutmål efter 9. klasse. Målet lyder: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger. Nu skal eleverne også være i stand til at formidle resultatet af deres arbejde i fysik/kemi skriftligt eller mundtligt. I de formative opgaver her i materialet får eleverne rig lejlighed til at arbejde med opfyldelsen af dette mål. I computertestene testes inden for de tre førstnævnte CKF-områder, mens der i de formative opgaver evalueres inden for alle CKF erne. Evaluering med Ny Prisma i 9. klasse Til 9. klasse er der udarbejdet computertest til alle kapitlerne i Ny Prisma 9. Det er hensigten, at testene anvendes til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, når arbejdet med et kapitel er afsluttet. Testene kan gennemføres fælles i hele klassen, eller eleverne kan gennemføre dem på egen hånd. Måden, de afvikles på, afhænger af formålet med at udføre testene samt af målet med efterbehandlingen af testresultaterne. Se endvidere side 10. Der er desuden udarbejdet en formativ evalueringsopgave til hvert af kapitlerne Det sure, det salte, det basiske, Jordens skatte, Partikler med fart på og Når felter forandres. Elevernes arbejde med de formative evalueringsopgaver kan med fordel ske parallelt med undervisningen i det pågældende kapitel, så det bliver en integreret del af denne. Se endvidere lærerkommentarer til opgaverne side 54. Eleverne bør gennem undervisningen møde mange forskellige måder at evaluere på. Hvis man vælger kun at benytte én form, fx testene, vil undervisningen blive ensidig og flytte fokus væk fra den undersøgende og eksperimenterende del. Testene belyser kun bestemte dele af elevernes viden inden for fysik/kemi. Andre væsentlige aspekter som fx evne til at samarbejde og viden inden for CKF-området Arbejdsmåder og tankegange bliver ikke belyst. 6

7 Test et evalueringsværkstøj blandt mange Test er traditionelt set en summativ form for evaluering, det vil sige en afsluttende vurdering af elevens færdigheder, fx en afgangsprøve. De nationale test er et redskab til den formative eller mere processuelle evaluering. De bedømmer elevernes viden inden for udvalgte profilområder og giver mulighed for at tilrettelægge en differentieret undervisning. Ny Prisma-testene til 8. og 9. klassetrin tilhører samme kategori. Testresultaterne giver oplysninger om den enkelte elevs kendskab til generelle og specifikke faglige begreber inden for hvert kapitel, se side 12. I kommentarerne til hver test får læreren et hurtigt overblik over, hvilke CKF er og trinmål der testes. Nøjagtig som i de nationale test afdækker testene også kun dele af elevernes viden og indsigt inden for det pågældende område. Ny Prisma-testene kan også have en helt anden funktion. De kan anvendes løbende og på egen hånd af eleverne. Det giver mulighed for, at eleverne selv kan evaluere deres udbytte af undervisningen og efterfølgende være med til at opstille egne mål for faget. Hvis testene anvendes på den måde, bør eleven have kendskab til, hvilke CKF er, trinmål og faglige begreber der testes i, samt pointfordelingen. Læreren kan evt. udlevere de to sider for hver test, som beskriver ovenstående. Generelle og specifikke faglige begreber Vi har valgt at skelne mellem generelle faglige begreber og specifikke faglige begreber. Generelle faglige begreber er grundlæggende faglige begreber, som eleven vil støde på mange gange i mange forskellige sammenhænge, fx viden om iondannelse. Specifikke faglige begreber er afgrænsede begreber, der knytter sig specielt til et bestemt emneområde, fx kendskab til anvendelse af jodtabletter. Hvis der er generelle faglige begreber, eleven ikke har fået indsigt i, bør det påkalde stor opmærksomhed fra lærerens side, da det kan få alvorlige konsekvenser for elevens kommende arbejde med faget. Det har derimod ingen nævneværdig betydning for elevens kommende arbejde, hvis vedkommende ikke har fået indsigt i enkelte af de mere specifikke faglige begreber. Det er en viden, der skal benyttes inden for et afgrænset område, og som ikke blokerer for indsigt i andre områder. Det vil typisk være sådan, at de mere samfundstematiske kapitler som fx Mellem mennesker og Der er noget i luften indeholder flere specifikke faglige begreber end de fagtematiske kapitler som fx Når felter forandres. 7

8 Lærerens vurdering af elevernes testresultater Til hver computertest er der udarbejdet en liste over de generelle faglige begreber i testen med tilhørende opgavenumre. Eksempel fra kapitlet Slægten alkohol : Generelle faglige begreber i kapitlet: Stregformler Kemiske formler Reaktionsskemaer Testes i opgaverne 3, 4, 7, 8, 10, 11 og 13. Læreren kan benytte resultaterne til at skaffe sig et overblik elevernes standpunkt og klassens samlede niveau inden for kapitlet. Herudfra vurderer læreren, om der er områder, der skal arbejdes yderligere med. Lærerens vurdering af elevernes formative evalueringsopgaver Opgaverne kan naturligvis bruges til at evaluere elevernes standpunkt og effekten af egen undervisning. De kan dog også spille en stor rolle i forbindelse med elevernes engagement, og i den sammenhæng er det vigtigt, at læreren er omhyggelig med kommenteringen og opfølgningen af de afleverede opgaver. Til hver af de fire evalueringsopgaver er der udarbejdet et evalueringsskema til fri kopiering, se side Evalueringsskemaet giver såvel lærer som elev et hurtigt overblik over elevens arbejde med opgaven og elevens kendskab til faglige begreber og brug af fagets terminologi. Hvis eleverne får karakter for opgavebesvarelsen, vil argumenterne for karakteren være givet ud fra det udfyldte skema. I lærerens vurdering af de formative evalueringsopgaver kan der desuden indgå en skriftlig evaluering af elevens arbejde med opgaven og af elevens viden og faglige indsigt. Læreren kan evt. få hjælp til udarbejdelse af den skriftlige evaluering og måske til udarbejdelse af elevplaner i nedenstående skema, som er fremkommet med inspiration fra Undervisningsministeriets karaktervejledning. 8

9 Karakter Beskrivelse Stikord til kommentarer Du viser indgående kendskab til 12 Fremragende I din besvarelse benytter du fagets terminologi korrekt Selvstændigt og gennemarbejdet Udviser overblik Du har kendskab til 7 God I din besvarelse benytter du i mange sammenhænge fagets terminologi korrekt, dog med nogen usikkerhed omkring Arbejdet godt Du har begrænset kendskab til 2 Tilstrækkelig Du kan kun i mindre grad anvende korrekt faglig terminologi fra kapitlet, især er du usikker omkring Mangler overblik Måske ubearbejdede oplysninger hentet fra nettet 9

10 Om brugen af computerprogrammet. Du kommer i gang med testen på følgende måde: Gå ind på adressen: og vælg Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse. Vælg en test, klik her Svar nu på testens spørgsmål og slut af med at klikke på knappen: Afslut prøve Eleven får nu oplyst, hvilke svar der er rigtige og forkerte i hver enkelt opgave, og hvor mange point der er givet i hver opgave. Endvidere oplyses, hvor mange procent af fuldt pointtal der er opnået. 10

11 Indsæt linjen i regnearket Decimalpunktum ændres til decimalkomma ved Søg og erstat. Klik på et regneark Testen kan bruges på flere måder Test efter hvert kapitel Aftal et tidsrum, hvor eleverne benytter onlinetesten. Eleverne sender efterfølgende testresultaterne til læreren enten via en mail eller skoleintra. Rapportens tal kan omsættes til en karakter. Udlevér en papirudgave af testen, og lad eleverne bruge notater eller bogen til besvarelse. Eleverne kan desuden opfordres til at gennemføre nogle af testens eksperimenter. Eleverne tager testen efter den faglige opsamling. Lad eleverne gennemføre onlinetesten først, og brug bagefter papirudgaven som nævnt i forrige punkt for derefter at lade dem gennemføre onlinetesten endnu en gang. Denne form for anvendelse vil kunne vise effekten af en grundig faglig opsamling og vil således bidrage til en noget bredere vurdering af den enkelte elevs potentiale. Tidsmæssigt vil der næppe være mulighed for at arbejde så meget i dybden med alle bogens kapitler; men et eller to kunne komme på tale. Lad eleverne gennemføre testen som en del af forberedelsen til undervisningen hjemme. Når man som lærer har alle elevernes testresultater, vil man også have et overblik over delemner, der generelt har givet eleverne vanskeligheder og som derfor behøver ekstra opmærksomhed. Test som repetition Lad eleverne tage testen til flere kapitler fx to gange om året, og brug resultaterne til skolehjemsamtalen. Det kan være et godt redskab til sammen med eleven at vurdere, hvor og hvordan eleven fortsat skal arbejde med faget. 11

12 Det sure, det salte, det basiske Relation til trinmål efter 9. klasse I kapitlet testes der især inden for CKF-området Fysikkens og kemiens verden. Fysikkens og kemiens verden Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt. Forklare principper i og anvende det periodiske system. Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Egenskaber for syrer, baser og salte Reaktionsskemaer ph-værdi Ioner Ligevægt Testes i opgaverne: 1-3, 5-9 og Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Natriumchlorids kemiske formel og bindingstype 2. Carbonationens elektriske ladning 3. Saltes kemiske formler 4. Luftarter, der dannes ved elektrolyse af saltsyre 5. Om saltes opbygning 6. Saltes evne til at lede strøm 7. Saltes kemiske formler og ioner 8. Kobberionen i kobbersulfat 9. ph-værdi 10. Phenolphtalein som indikator 11. En syre er ætsende 12. Syrers egenskaber 13. Forskellen mellem stærke og svage syrer 14. Citronsyres egenskaber 15. Basers egenskaber 16. Uheld med kaustisk soda 17. Syrers og basers kemiske formler og ioner 18. Titrering af saltsyre med natriumhydroxid 19. Reaktionsskema for natriumhydroxids reaktion med saltsyre 20. Reaktionsskema for magnesiums reaktion med saltsyre 21. Ligevægt i reaktionen mellem ammoniak og vand 22. Ligevægt i reaktionen mellem eddikesyre og vand 12

13 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 2, 8, 11, 19 og , og , , 6, 13, 14, 16, 18 og , 3, 4 og ,7 5 3, og Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-4, , , , , ,

14 Jordens salte Relation til trinmål efter 9. klasse I kapitlet testes der især inden for CKF-området Fysikkens og kemiens verden. Fysikkens og kemiens verden Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt. Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem. Beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse). Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Det periodiske system Iondannelse Reaktionsskemaer Testes i opgaverne: 1, 3, 4, 6, 7, 8, 11, 12, 16 og 17. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Reaktionsskema for fotosyntesen 2. Minimumsloven for planters vækst 3. Næringsioner, der binder sig til lerpartikler 4. Nitrationens ladning 5. Gylle danner ammoniak 6. Grundstoffer i NPK-gødning 7. Reaktionsskema for reaktion mellem ammoniak og vand 8. Planters optagelse af kalium, nitrogen og fosfor 9. Ændring af sur jord 10. Nitratforurening af søer 11. Carbonationen 12. Reaktionsskemaet for kuldioxids reaktion med vand 13. Stoffer, der indgår i NPO-forurening 14. Grundstoffer, der udgør planters hovedbestanddele 15. Gylles sammensætning 16. Planters optagelse af nitrogen og fosfor. 17. Skelnen mellem metaller og ikke-metaller i det periodiske system. 18

15 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 1, 4, 5, 7, 11 og , , 13, 14 og , og , og ,7 5 3, og ,5 5 2, Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-4, , , , , ,

16 Jordens skatte Relation til trinmål efter 9. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: Fysikkens og kemiens verden og Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Fysikkens og kemiens verden Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt. Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Spændingsrækken Reaktionsskemaer Det periodiske system Varmeledningsevne og elektrisk ledningsevne Iondannelse Testes i opgaverne: 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 14, 16 og 17. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Karakteristik af binding mellem metalioner 2. Varmeledningsevne/termisk ledningsevne 3. Legeringer 4. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem CO og Fe 2 O 3 5. Skelnen mellem metaller og ikke-metaller i det periodiske system 6. Vurdering af metallers opløsning i syrer ud fra spændingsrækken 7. Vurdering af elektrokemisk reaktion ud fra spændingsrækken 8. Sølvionen 9. Varmeledningsevne og elektrisk ledningsevne 10. Vurdering af elektrokemisk reaktion ud fra spændingsrækken 11. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem kobber og sølvionen i sølvnitrat. 12. Galvanisk korrosionsbeskyttelse 13. Elektrisk korrosionsbeskyttelse 14. Elektrisk ledningsevne 15. Dannelse af luftarten hydrogen ved en syrereaktion mellem metal og en syre 16. Ædle metaller ud fra spændingsrækken 17. Reaktionsskemaet for reaktionen mellem magnesium og saltsyre 18. Jerns rustdannelse 22

17 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 3, 4, 7, 8, 10, 12, 13 og og , og , og , ,7 5 3, og ,5 5 2, , Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-4,9 3 5,0-17,9 0 18,0-24, , , ,

18 Partikler med fart på Relation til trinmål efter 9. klasse I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: Fysikkens og kemiens verden og Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Fysikkens og kemiens verden Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling. Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Baggrundsstråling De tre strålingstyper alfa-, beta- og gammastråler Radioaktivt henfald Halveringstid Gennemtrængningsevne Testes i opgaverne: 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 17, 18, 19 og 20. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Atomet er opbygget af protoner, neutroner og elektroner 2. Den kernefysiske skrivemåde 3. Radioaktive atomkerner 4. Isotoper 5. Registrering af ioniserende stråling 6. Baggrundsstråling 7. Radon 8. Alfa-, beta- og gammapartikler 9. Alfahenfald 10. Betahenfald 11. Gammastråling 12. Halveringstid 13. Kulstof Radioaktiv forurening 15. Anvendelse af kernekraft 16. Bestrålede fødevarer 17. Påfyldning af beholdere 18. Lægernes anvendelse af ioniserende stråling 19. Ioniserende stråler taber energi 20. Gennemtrængningsevne for ioniserende partikler 26

19 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 2, 7, 9, 10, 12, 17 og , , , , 6, 11, 13,16 og og ,7 5 3, og , Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-4, , , , , ,

20 Når felter forandres I Ny Prisma har vi valgt at arbejde med magnetisme i 9. klasse i kapitlet Når felter forandres. Det er ikke i harmoni med det nye Fælles Mål 2009, hvor magnetisme er placeret som et trinmål efter 8. klasse. Her kunne læreren vælge at arbejde med dele af magnetismen i 8. klasse, mere præcist side i Ny Prisma 9 om permanente magneter og Jordens magnetfelt. Elektromagnetismen kunne gemmes til 9. klasse og indgå sammen med induktion og transformation, hvor den på mange måder hører naturligt hjemme. Relation til trinmål I kapitlet testes der især inden for to CKF-områder: Fysikkens og kemiens verden og Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Efter 8. klasse Fysikkens og kemiens verden Anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft. Efter 9. klasse I forbindelse med CKF-området Fysikkens og kemiens verden anvendes der en model til at beskrive fænomenet magnetisme. I forbindelse med trinmålet Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen ser eleverne eksempler på, hvordan den tekniske viden om elektromagnetisme og induktion anvendes i hverdagen til produktion af elektricitet på elværkerne, mens viden om transformation anvendes til at transportere elektricitet ud til forbrugerne og i mange af dagligdagens apparater til at opnå den korrekte spændingsforskel. Fysikkens og kemiens verden Gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Beskrive hovedtræk af samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning. Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring. 32

21 Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Magnetisme Elektromagnetisme Induktion Vekselspænding Transformation Alle opgaverne tester begreber inden for et eller flere af områderne ovenfor. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Stoffer, der tiltrækkes af en magnet 2. Vekselvirkning mellem nord- og sydpoler 3. En stangmagnets magnetiske feltlinjer 4. Magnetisering af en savklinge 5. Jordens magnetfelt og kompasser 6. En elektromagnets opbygning 7. H.C. Ørsteds forsøg 8. Elektromagneters styrke 9. Elektromagneters poler 10. En generators virkemåde 11. Den inducerede spændings størrelse 12. Spændingsforskellen i en stikkontakt 13. Vekselspændingskurven 14. Vekselspænding produceret på elværkerne 15. Et kraftvarmeværks virkemåde 16. Effektiv og maksimal spænding 17. Vekselstrømskredsløb med diode 18. En transformers opbygning 19. En transformers virkemåde 20. Enhed for energi 21. Sammenhæng mellem spændingerne på transformeres primær- og sekundærside 22. Brug af transformerligningen 23. Transport af elektricitet fra elværkerne til forbrugerne 24. Højspændingens spænding 25. Anvendelse af transformere 33

22 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 3, 8, 12, 17, 19, 20, 21, 23 og , , og , , 9 og , , 7, 10 og , 14 og ,7 5 3, ,5 5 2, Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-5, , , , , ,

23 Der er noget i luften Relation til trinmål efter 9. klasse I kapitlet testes der især inden for CKF-området Fysikkens og kemiens verden. Fysikkens og kemiens verden Beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi). Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt. Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem. Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse af fossilt brændsel. Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Det periodiske system Iondannelse Reaktionsskemaer Surhedsgrad Testes i opgaverne: 2, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 16 og 17 Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Atmosfærens sammensætning 2. Reaktionsskema for kuls forbrænding 3. Påvisning af oxygen 4. Analyse af kurve over udviklingen i udledningen af NOx er 5. Forurenende gasser, som katalysatoren fjerner 6. Ufuldstændig forbrænding af kul 7. Sulfationen 8. Reaktionsskema for svovltrioxids reaktion med vand 9. Dannelse af syreregn 10. Syreregns påvirkning af henholdsvis nåletræer og løvtræer 11. Sure søers ph-værdi 12. Carbonationen 13. Reaktionsskema for brændselsolies forbrænding 14. Årsager til forøgelse af atmosfærens CO 2 -indhold. 15. Reaktionsskema for zinks reaktion med svovlsyre 16. Sur regns karakteristika 17. Ioner 18. Årsager til drivhuseffekten 19. Årsager til den høje temperatur i et drivhus en solrig sommerdag 20. Dannelse af NOx er 21. Årsager til luftforurening 38

24 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 3, 6, 7, 8, 11, 12, 13, 15, 18 og , 5, 9 og , , og , og ,7 5 3, ,3 6 2, Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-4, , , , , ,

25 Slægten alkohol Relation til trinmål efter 9. klasse Her testes der inden for de to CKF-områder Fysikkens og kemiens verden og Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Fysikkens og kemiens verden Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer. Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Stregformler Kemiske formler Reaktionsskemaer Testes i opgaverne: 3, 4, 7, 8, 10, 11 og 13. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus indeholder ethanol 2. Egenskaber ved forskellige alkoholer 3. Kemiske formler for methanol, ethanol, propanol og butanol 4. Stregformler for methanol, ethanol og propanol 5. Karakteristika for forskellige alkoholer 6. Methanols egenskaber 7. Reaktionsskema for fremstilling af ethanol ved gæring 8. Ethanols stregformel 9. Ethanol til tekniske formål 10. Kemisk formel og stregformel for methanol, ethanol, ethanal og eddikesyre. 11. Reaktionsskema for ethanols forbrænding 12. Ethanols karakteristika 13. Ethanols forbrænding i kroppen 14. Destillering af ethanol fremstillet ved gæring 15. Bivirkninger ved indtagelse af ethanol 42

26 Pointfordeling og karakterskala Opgave Antal rigtige %-point 1, 7, 8 og , , 4 og , , 9, 12 og ,7 5 3, ,5 5 2, ,3 6 2, Karakterskala Denne skala kan anvendes i vurderingen af resultatet. Antal %-point Karakter 0-3,9 3 4,0-14, , , , ,

27 Lysets kilde Relation til trinmål efter 9. klasse I kapitlet testes der hovedsageligt inden for to CKF-områder: Fysikkens og kemiens verden og Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse. Fysikkens og kemiens verden Anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver. Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling. Generelle faglige begreber i kapitlet I kapitlet arbejdes med følgende generelle faglige begreber: Elektromagnetiske bølgers karakteristika og egenskaber. Testes i opgaverne: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 11. Faglige områder i testen Spørgsmålene tester elevernes viden inden for følgende områder: 1. Forskellige slags elektromagnetiske bølger 2. Fælles egenskaber ved mikrobølger og røntgenstråler 3. Lysets fart 4. Stoffers udsendelse af elektromagnetisk stråling 5. Det elektromagnetiske spektrum 6. Infrarød stråling 7. Fusion 8. Dopplereffekt 9. Fusion på Solen 10. Fotoner 11. Rødt og blåt lys 12. Elektronspring i atomet 13. Universets udvikling siden Big Bang 14. Linjespektre 15. Fotoners egenskaber 16. Fluorescens og fosforescens 46

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28

Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28 Fysik/kemi fagplan INDHOLD SIDE OVERSKRIFT 1.De mange intelligenser og projektarbejde i fysik og kemi. 2-3.. Trinmål

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen

Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Fysik/Kemi læseplan på Gideonskolen Klasse Materiale Fagligt indhold Bemærkninger UVM s Fælles Mål 1. Natur og Teknik 2. 3. 4. Science 1037 Science 1042 Science 1045 Science 1046 Science 1047 Science 1048

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Der undervises i fysik/kemi fra 7. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Fysikforsøg 9.kl. 2008

Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5:

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere