REGNBEDE i grønne anlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNBEDE i grønne anlæg"

Transkript

1 REGNBEDE i grønne anlæg g Jordbruget s Efteruddannelsesudvalg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses Udvalg i et samarbejde med Peder Lund, Jordbruget UddannelsesCenter Århus. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Etablering af regnbede. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen: Etablering af regnbede, marts 2013 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Peder Lund, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. 2

3 Indhold REGNBEDE i grønne anlæg...1 Lokal håndtering af regnvand...4 Hvad kan vi så gøre lokalt?... 6 Valg af løsning... 7 Hvad er et regnbed??... 8 Regnvandsbassin... 8 Regnbed... 8 Alm. Regnbedstyper... 9 Vejkantsbed Regnbedskumme Plantetrug Regnbede kan også være Vandrende Havebæk Vandtrapper Gevinsten ved et regnbed? Placering af regnbed Dimensionering af regnbedet Opbygning af et regnbed Indløbet Liv i jorden Plantevalg Hvor stor skal et regnbed være? Forurening Pleje af regnbede Bidragsydere til dette kompendium Nedsivning af regnvand

4 Lokal håndtering af regnvand. Lokal håndtering af regnvand er en omskrivning af Lokal afledning af regnvand der i daglig tale forkortes LAR, begrebet omfatter håndtering af regnvand på egen matrikel, ved hjælp af lavteknologiske løsninger. Behovet for at kunne håndtere regnvand lokalt, er først kommet på politikernes dagsorden i de sidste par år, man er på politisk plan blevet opmærksom på at klima og vejr ændrer sig. I de senere år har vi gentagne gange konstateret at kloaksystemet ikke kan følge med. Det skyldes flere ting, først og fremmest kan vi på DMI s vejr statistik se, at vi nu får mere regn end tidligere, faktisk er regnmængden steget med ca. 4% i løbet af de sidste 20 år, men vi kan også se at regnen falder i højere grad som styrt skyl. Dvs. vi får store mængder regn på kort tid. Vores kloaksystem er dimensioneret i forhold til hvordan regnen faldt tidligere. V skal også se på de flader, der leder vandet i kloakken, større huse, mere tagudhæng, større areal af faste belægninger, større bebyggelses tæthed. Alt sammen grunde der forstærker problemet med kloaker der ikke kan følge med. Det er nemt og bekvemt at lade overfladevandet løbe i kloakken, men det har omkostninger ud over at dimensioneringen ikke kan følge med. Det at vi leder store mængder af regnvandet i kloakken gør at vi kun har vandet på overfladen i kort tid, det bidrager til et mere tørt klima, det er hurtigere for solen at opvarme den tørre byluft, hvilket gør at vi kan se at temperaturen i byerne også får et løft, vi taler om at temperaturen i dag er 2-5 grader højere i tæt bebyggelse end på landet udenfor byen. Det at vi leder regnvandet i kloakken gør også, at det udledes og nedsives få steder i forhold til tidligere. Det betyder at vores nedsivning til grundvandet i større grad sker i nærheden af byerne. Det er ikke konstateret som et problem i Danmark, men man har i andre lande haft eksempler på, at boringer ikke får tilstrækkeligt vand tilført. Samtidig opstår der problemer på vores vandhåndteringsanlæg, da der ved ekstrem regn pludselig ikke kan aftages den mængde vand der løber til, med det resultat, at vi får oversvømmelser af spildevand og forurening af nærområdet, og mange steder endda af vandløb og søer. Det er også konstateret, at de store mængder regnvand der ledes i kloakken, kan give sundhedsproblemer. Vi har en lavere luftfugtighed i byen, hvilket påvirker os, men også de planter der skal gro i byen bliver påvirket. Planterne er ofte mere stressede i byen, og produktionen af ilt er begrænset. 1. Regnens bevægelser i byen. skitse: Peder Lund Nogle arkitekter, anlægsgartnere og kloakmestre har siden ca. år 2000 arbejdet med at integrere LAR løsninger, da man vælger at opfatte regnvandet som en ressource og ikke et problem. Rådgivere og kommuner er nu fokuseret på, at man i stigende grad skal håndtere regnvandet lokalt, og man indskriver nu i lokalplaner over hele landet hvordan regnvandet skal håndteres, eller man vælger at lade det 4

5 være op til borgerne da man ikke giver tilladelse til at koble overfladevand fra grundene på kloaksystemet. Dermed lader man det være op til bygherren at finde ud af at håndtere regnmængderne. Mange kommuner giver tilslutningsbidraget tilbage, hvis man kobler regnvandet fra det offentlige kloaksystem. LAR løsningerne arbejder ud fra 4 simple principper 1. nedsivning 2. fordampning 3. genanvendelse 4. forsinkelse Da rørlagte løsninger er dyre og svære at håndtere når man skal fejlfinde, tager man i dag udgangspunkt i at man skal forsøge at håndtere regnvandet på overfladen. Når vi håndterer regnvand i en LAR løsning skal vi altid tænke en plan A og en plan B. Plan A løser den normale regnmængde. Plan B træder i kraft når vi ikke kan håndtere alt regnvandet med vores LAR løsning. Vi kan have en vandrende der er dimensioneret til alm. regnmængder. Når der så kommer ekstrem regn, kan vi opleve at vandrenden er fyldt med vand og afvandingsarealet oversvømmes. 5

6 Hvad kan vi så gøre lokalt? Vi har en række muligheder for at håndtere regnvand lokalt, alt sammen til gavn for os selv og vores nærmiljø. Opsamling af regnvand til brug for bilvask og vanding af have, her skal man være opmærksom på om man lokalt må vaske bil, der er restriktioner flere steder hvor man ikke vil have bil shampoo og snavs i kloaksystemet. En anden del af problematikker er om vi så forurener grundvandet med snavs fra bilen, bil shampoo og voks, når vi lader det nedsive på stedet. Her bør man også være opmærksom på at en permeabel belægning kan slemme til hurtigere hvis vi vasker støv af bilen som ledes ned i opbygningen. Opsamling af regnvand til toilet skyl og tøjvask, her skal der en kloakmester ind. Der skal være et to strengs system, hvor der ikke er risiko for tilbageløb til drikkevandsforsyningen. Normalt opsættes en cisterne, hvor der tilføres vand fra opsamlingstanken og vandværksvand så man har vand, selvom tanken skulle være tom. Det er vigtigt at det er en CE godkendt cisterne, hvor tilbageløb til drikkevandsforsyningen ikke er mulig. Det kræver autoriseret vvs installatør at lave tilkoblinger. Permeable belægninger hvor man leder regnvand ned gennem belægningens fuger og en permeabel bundopbygningen, så det kan nedsive regnvandet på stedet. Se kursus om dette. 2. Regnvandstønde kan fås i pænere design. 3. belægning med permeabel fuge. Foto: Peder Lund Grønne tage, opbygning af vækstmedie og planter der kan opmagasinere og forsinke regnvandet. Se kurser om dette. 4. Sedumplanter på tag. foto: Peder Lund Regnbede hvor man leder vandet hen, med henblik på en nedsivning på egen matrikel eller lokalt. Typisk inddeles regnbede i fugtigt/sumpbed eller tørt/alpinbed. Vi har forskellige typer af regnbede se side 5. Forsinkelses bassiner hvor vand til ledes for at opmagasinere, til trykket på kloaknettet er aftaget. Forsinkelses bassiner kan være underjordiske som kamre, faskiner eller overjordiske, i form af magasin dam, søer, sportsplæner eller veje. Wadi er en kombination af en grøft og faskine - faskine der ligger i bunden af grøften. Formålet er at kunne bortlede, opmagasinere og nedsive vandet i samme element. 6

7 Faskiner er et nedgravet område med høj porøsitet / hulrumsprocent. For mange år siden var det dræn lavet af ris/grene overdækket med tørv. I dag har vi singles/skærver og plastkassetter. Nogle gange bruges sigles og plastkassetterne sammen, det kaldes en hybrid faskine. Se kursus om dette. Valg af løsning Når vi står med en opgave om at håndtere regnvand skal vi vælge hvordan vi løser opgaven bedst. Det er ikke nødvendigvis én LAR løsning man skal have fat i, men en kombination af flere muligheder der tilsammen bidrager til løsningen af vandproblemerne. 7

8 Hvad er et regnbed?? Et regnbed er en fordybning i jorden, hvor vi kan lede regnvand hen, og hvor vi anvender 2 af de lavteknologiske håndteringsmodeller. Dels fokuserer vi på at nedsive regnvandet, og dels vil en del af vandet fordampe, enten direkte eller indirekte. Regnvandsbassin Vi har i mange år anvendt overflade bassiner - altså store fordybninger i jorden, som var beklædt med græs og som nedsiver, fordamper og forsinker vandet. Det har derfor været en gammel løsning, men vi kan tage den op, og integrere den i vores haver og anlæg, som en ekstra foranstaltning, hvis vores andre LAR løsninger ikke strækker. Løsningen kan være, at lave et overløb fra f.eks. regnbedet, og så lade vandet løbe ud over græsplænen når regnbedet er fyldt. Dog skal man sikre sig, at græsplænen er formet som et lavt kar med stabile kanter. Nedsivningen er optil 10% mindre på græsarealer end i bede. Har plænen andre funktioner vil disse funktioner være begrænsede i perioder efter megen regn. 5. Afvandingsgrøft fra Tyskland, kantsten sættes således af vand kan afvandes mellem kantstenene, grøften kan så rumme en vis mængde vand inden det når risten. På denne måde begrænser vi og forsinker vandtilførslen til kloaknettet Foto: Peder Lund Regnbed I dag hvor begrebet regnbed er kommet på dagordnen, vælger vi at tilføre planter i form af stauder, buske og træer, dels for at forskønne, men også for at få en øget fordampning via planterne. Samtidig etablerer vi små biotoper der er levesteder for f.eks. fugle og insekter, vi skaber basis for mere liv i lokalområdet. Regnbede kan anvendes og udformes på mange måder, vi kan opdele regnbede i følgende grupper: 1. Alm. Regnbed. 2. Vejkantsbed 3. regnbedskumme 4. plantetrug 5. havebæk 8

9 Alm. Regnbedstyper Et alm. regnbed kan etableres dels som et veldrænet bed hvor vandet relativt hurtigt nedsiver og vi vælger mere tørketålende planter, men vi kan også etablere regnbede som vandet ikke nedsiver så hurtigt og hvor vi derfor skal vælge mellem mere fugtelskende planter. Vi skal foretage en nedsivningstest der fortæller om jordbunden er nedsivningsegnet og om hvor hurtigt vandet kan nedsive. På meget sandede jorde kan vi relativt hurtigt nedsive store mængder vand og vi planter derfor de mere tørketålende planter, mens vi på lerede og muldrige jorden kan have behov for at opbygge specielle jordblandinger hvor vandet kan opmagasineres i kortere perioder. 6. Regnbed i Portland USA, langs vejen er anlagt bede med stauder, buske og træer der forskønner og håndterer vejens regnvand. Foto: Torben Eg Hoffmann 9

10 Vejkantsbed Regnbede kan også være et kantstensbed, hvor vejvandet ledes ind i den ene ende. Opbygningen er lavet således, at bedet er opdelt i flere niveauer, hvor vandet kan opmagasineres og nedsive. Kommer der mere vand end der kan være i et bed, løber det over til det næste bed. Bunden er muldfyldt og beplantet med planter der kan klare fugtigheden og bidrage til en rensning af vandet. Selve mulden i bedet er sammensat specielt for at det også kan virke rensende på regnvandet. Med regnvandet ledes der mange affaldsstoffer ind i bedet, som man ikke kan lade sive med ned i grundvandet. Der er derfor sammensat en speciel filtermuld der bl.a. består af kalk, sand og kompost som evner at binde tungmetaller og andre forurenende stoffer i det øverste jordlag. Beplantningen i bedet tilpasses de forhold der er på stedet og i bedet, de første bede får relativt meget vand mens de sidste kun får når der kommer meget vand. For at bedet kan fungere optimalt bør man undlade at salte på de vejstrækninger der leder vand til vejkantsbedet, da salt ødelægger strukturen i jorden og dermed forsvinder jordens evne til at tilbageholde andre forurenende stoffer. Planterne vil typisk heller ikke kunne tåle den salt koncentration der kan ledes i bedet. 7. Vejkantsbed i Vejle. Foto: Peder Lund Regnbedskumme En regnbedskumme er en kumme f.eks. i forbindelse med tag nedløb der aftager tagvandet. I princippet minder regnbedskummen meget om vejkantsbedet, men vi har ikke samme behov for opsamling af forurening, så vi kan sammensætte jorden således, at den tilbageholder mest muligt vand. Vandet kan ledes fra tagnedløbet via kummer i forskellige højder med overløb til et alm. regnbed. Eller ud på græsplænen hvor det nedsives. Plantetrug Et plantetrug er en beplantet grøft, hvor vandet ledes hen og står indtil det er nedsivet eller fordampet. Her gøres ikke noget ud af jordens sammensætning, og der vælges planter udfra den eksisterende jord, med det indspil at plantetruget kan stå under vand i perioder. 10

11 Regnbede kan også være Regnbede kan også være vandløb der leder vandet fra tag nedløbet og ud i haven. På den måde, kan det være et naturligt vandløb, en vand rende i faste materialer eller det kan være trappebede. Vandet kan også ledes via en vandtrappe ud til et regnbed eller en havebæk. Med en vandtrappe,får vi iltet vandet, og der sker en større fordampning. Vandrende Regnvand kan ledes fra tagnedløb til regnbed i en færdigstøbt vandrende. Der findes forskellige formater og design i færdige vandrender i beton. Man kan også opbygge vandrender i granit. Formålet er at lede vandet fra tagnedløb til regnbed eller grøft, på den måde, der ikke genere den trafik der ellers er i anlægget. Der vil ske en let fordampning fra vandrenden. Havebæk Ledes vandet i en havebæk til regnbedet, kan bækken opbygges som et regnbed så man dels får en fordampning, og en nedsivning fra bækken, og dels at man kan plante langs med bækken, og dermed skabe liv 8. Vandrende i beton, foto: Avedøre Spildevand og en dekoration af bækken. 9. Havebæk der fordamper og nedsiver vand inden det løber i et regnbed. Foto: Peder Lund Vandtrapper Der er mange former for vandtrapper, der kan opbygges fra tag nedløbet og dels fungere ved at vandet hvirvles rund og bliver iltet, men processen gør også, at fordampningen øges. Mange af disse vandtrapper er primært udviklet men henblik på det dekorative, men også for at opnå iltningen af vandet. 10. Vandtrappe der ilter og fordamper vandet inden det løber i et regnbed. 11

12 Gevinsten ved et regnbed? Ved at etablere regnbede opnår vi en lokal nedsivning til gavn for vores lokale grundvandsressourcer. Vi får også en større fordampning i forbindelse med bedene der gavner luft og planter. Fordampning af regnvand sker dels ved en direkte fordampning, men især ved at planterne optager og fordamper vand. Den direkte fordampning er i høj grad styret af temperaturen, og har en effekt så længe der er vand på jordoverfladen, mens den indirekte fordampning kan strække sig over en længere periode Regnvandet der kommer i regnbedet renses ved hjælp af rødder og mikroliv i jorden for diverse affaldsstoffer inden det nedsives. Et regnbed der er beplantet med buske og stauder bliver et levested for insekter, fugle og dyreliv. Det beplantede regnbed bliver et spændende indslag i anlægget, som mange vil syntes er pænt. Vælges planterne med omhu, kan vi få tilført et væld af flotte og spændende insekter og fugle, som kan være til stor fornøjelse for brugerne af anlægget. 11. Regnbed i USA hvor man har valgt at anlægge et lille bed i en ellers stor græsplæne, bedet er beplantet med stauder der har forskellige blomstringstidspunkt og derfor øget oplevelsen af bedet. 12

13 Placering af regnbed De fleste jorde i Danmark kan nedsive den regn der falder på stedet. Vi har meget tunge lerjorde, som har svært ved at nedsive vandet, når det kommer i kraftige regnskyl. Her skal man være varsom med at anlægge et regnbed, da jorden vil have svært ved at nedsive mere vand end det der lander direkte på stedet. Ideen med et regnbed er ikke at det skal være et vandhul, tanken er, at vandet skal nedsive inden for 2 døgn. Dette er af hensyn til klækning af myggelarver. Myg lægger deres æg i vand, men stik myggelarver dør ved udtørring. For at sikre at jorden kan kapere mere vand end det der lander på stedet, bør man foretage en nedsivnings test, der kan fortælle hvor hurtigt jorden kan nedsive regnvandet. Vejledning findes bag i kompendiet. Man bør ansøge kommunen om tilladelse til anlæggelse af et regnbed, da der kan være lokale regler for anlæggelse af nedsivninganlæg. Da et regnbed kan betragtes som en overjordisk faskine, er det de samme regler der er gældende for placeringen af bedet. Bedet anlægges på et lavliggende sted, under hensynstagen til evt. lavere liggende naboer. Lovgivnings krav Vejledning SBIanvisning 185 / DS 440 Vejledende krav v. minimal risiko Afstandskrav v. etablering af faskiner Drikkevandsboring 25 m Vandløb, søer, hav 25 m Beboelse 5 m 2 m Bygning med kælder 2 m 2 m Bygning uden kælder 2 m 1 m Skel 2 m ½ - 1 m Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 501 juni 1999 bemærk vejledende afstande, disse kan variere mellem kommuner. 13

14 Dimensionering af regnbedet Et regnbed dimensioneres efter det vandforsynende areal, dvs. en beregning af det samlede areal der skal afvandes, hertil regnes den mængde regn der kan falde på et døgn når vi får ekstrem regn. I dag anser vi 60 mm regn på et døgn for at være ekstrem regn. Vi bruger derfor de 60 mm når vi skal dimensionere, dog kan vi vælge at overdimensionere for at mindske risikoen for oversvømmelse. Afvandings areal X 60 mm = vandvolumen i regnbedet. Regnbedet anlægges med flade sider dvs. at vi kan køre med en maximum hældning på 1:5 eller mindre af hensyn til afskylning på siderne. Kniber det med at rumme den mængde vand der kan komme kan man som supplement anlægge en lavning i græsplænen ved siden af med et overløb fra regnbedet, denne lavning vil så kun blive anvendt når vi får de store regnmængder. Man kan også anlægge et overløb fra regnbedet, som leder vandet i en faskine. Man skal så være opmærksom på, at regnvandet ikke nødvendigvis filtreres/renses inden nedsivningen, og der vil derfor være en risiko for at faskinen slemmer til. I England og USA anvender man nedenstående skema for at bestemme dybden og størrelsen på et regnbed. Regnbed mindre end 10 m fra nedløb Mere end 10 m fra nedløb cm dybde cm dybde 20 cm dybde Alle dybder Sandjord 0,19 0,15 0,08 0,03 Siltjord 0,34 0,25 0,16 0,06 Lerjord 0,43 0,32 0,20 0,10 Udregningen ser således ud: Jordtypen og dybden på bedet giver en faktor, som vi ganger med forsyningsarealet. Forsyningsareal x faktor = bed areal. Forsyningsarealet leverer vand i henhold til skema i bilag 2. 14

15 Opbygning af et regnbed Selv opbygningen af regnbedet foretages ved at grave minimum 40 cm af. Det meste af denne jord fjernes, da vi efterfølgende fylder op med en sammensat vækstjord, som sammensættes, så den passer til stedet. Det kan være en stor fordel ved mindre bede, at grave bedet ud med en greb, da man nedsætter risikoen for at lave en grave sål. Man opnår dermed en rimelig permeabelitet fra starten. Kanten rundt om bedet anlægges vandret, og vi laver en jordblanding, der sammensættes, så den kan rumme en stor mængde regnvand, men samtidig kan holde på fugtighed af hensyn til de planter der skal gro i regnbedet. Der er forskellige opskrifter på hvordan denne jord bør sammensættes. Den bør sammensættes under hensynstagen til den eksisterende jord, og de planter der skal gro i bedet. Er den eksisterende jord leret, sammensættes regnbedets jord på en måde, så det kan opmagasinere vand til jorden nedenunder, eller planterne kan optage det. En opskrift på vækst jorden kan se således ud: % filtersand % muldjord (den vækstjord der er på stedet) 5-10 % kompostjord 12. Eksempel på et regnbed, evt. dræn i bunden. Skitse: Peder Lund Bedet dimensioneres efter den mængde regn der kan komme. Er der begrænset plads til bedet, kunne man vælge at lave et overløb til en sænkning i en plæne ved siden af. Man kan også indbygge et dræn der leder overskudsvand over i en faskine eller indbygge en faskine under drænjorden. Dog skal man være opmærksom på, at det kan øge risikoen for udtørring af de planter der skal gro i bedet. Nye er faringer fra andre typer bede, hvor man udlægger et drænmateriale som toplag, kan evt. også udnyttes her, således at man afslutter med ca. 8 cm drængrus, som hurtigt leder vand ned i drænmulden. Bedet bliver dermed hurtigere overfladetørt, og vi opnår en nemmere renholdelse af bedet. 15

16 Indløbet Ved indløbet til bedet udlægges en eller flere større sten, for at minimere risikoen for erodering i indløbet. Liv i jorden En velfungerende jord indeholder en masse små dyr, der omsætter det organiske materiale der lander i bedet. Derudover er der dyr og bakterier der kan klare mange af de forurenende stoffer der kan lande i bedet. Det er vigtigt at vi tilpasser bedet så disse dyr kan leve der. Det vil bl.a. betyde, at bedet ikke må stå vandfyldt i for lange perioder. Det mikro dyreliv der er i jorden kan godt tåle, at vandindholdet i jorden varierer. Men de tåler ikke at fugtigheden ændres markant over længere perioder. Dvs. bedet må ikke stå vandfyldt i lang tid, og det bør heller ikke være udtørret i længere tid. Mikrolivet skal have noget at leve af, så der skal ske en tilførsel af organisk materiale, som mikrolivet kan nedbryde. Den tilførsel sker via bedets planter, der nedvisner plantedele i løbet af året, som svampe og bakterier nedbryder til føde for mikrolivet. Vi har stort behov for regnorme, som formår at lave gange i jorden, hvor igennem vandet kan sive ned. Her er det særligt vigtigt, at vi fokuserer på den store regnorm, og den lange regnorm som bevæger sig op og ned i jorden, mens mange af de mindre orme primært bevæger sig i vandrette gange. 13. stor regnorm. 16

17 Plantevalg. Plantevalget er vigtigt, da der stilles specielle krav til de planter der skal gro i et regnbed. De udsættes for rigelige vandmængder, og de kan risikere at tørre på andre tidspunkter. Beplantningen sammensættes af stauder og urter, suppleret med buske og træer. Vi beplanter for at planterne skal optage vand fra bedet, men vi ved endnu ikke hvor meget vand de optager, og hvor hurtigt efter regnvejret vi kan regne med, at der er optaget en given mængde vand. Derfor kalkulerer vi ikke med planternes optag når vi dimensionerer bedet. Mængden af vand varierer meget i de forskellige højder i bedet, således at der er flere perioder af året, hvor der er en relativ høj fugtighed i bunden af bedet, som kan stå under vand i et par dage af gangen. Den øverste kant af bedet bliver således kun rigtig våd når bedet fyldes helt. Derfor skal der tages hensyn i plantevalget efter hvor i bedet planterne skal stå. Vi operer med forskellige planter til bunden, midten og toppen af bedet, med en glidende overgang fra de planter der tåler at stå i fugtig jord til de planter der står på toppen, og som måske kun sjældent får vand. Dvs. på en skala fra fugtelskende planter til tørketålende planter. Planter til bunden skal som sagt kunne holde til at stå i vand hver gang der tilføres vand til bedet. Men vi kan også opleve længere perioder med tørke, hvor jorden så vil tørre ud. Planter som mjødurt vil kunne trives her. Vi finder den i naturen, på fugtige områder og langs vandløb, hvor jorden er meget fugtig, og den tåler også perioder med meget lidt vand. Planterne midt på bedkanten vil få vand når bedet får lidt større vandmængder tilført. Men ellers skal man forvente at planterne kommer til at stå relativt tørt. Her kan man eksempelvis anvende floks, som normalt gror i alm. havejord. På toppen af bedet kommer der kun vand når bedet fyldes helt, hvilket forhåbentligt er sjældent. Her skal vi også se på om man har overdimensioneret bedet, så det aldrig vil blive fyldt. Her kan man plante sct. Hansurt, der formår at optage vand når det er tilgængeligt, og kan derefter stå tørt til der igen kommer vand. Plantevalget kan foretages ved at studere hvor planterne gror i naturen under lignende forhold. Dvs. vi skal ud og se på hvad der gror langs vandløb, søer og i våde enge, som på nogle tider af året er oversvømmede, mens de kan udtørre på andre tider af året. Vi bruger mange stauder til regnbede, men de vælges ud fra samme principper. Dog udnytter vi de kompetencer, som vi har avlet os frem til i sorter der har bedre dækkeevne eller flottere blomster og lign. Hvor stor skal et regnbed være? Regnbedet skal dimensioneres efter det areal bedet skal afvande x den mængde regn der kommer i worst case. Vi siger at bedet skal være ca. 20 cm dybt på det dybeste sted, og at siderne skal være skrå. Dette er af hensyn til at regnbedet skal kunne udtørre på max 2 dage. Her er en af grundene, at står der vand i mere end to dage, kan vi risikere at skabe et levested for f.eks. myggelarver. En anden årsag er, at vi gerne skal have regnvandet nedsivet/fordampet inden den næste regnmængde fylder bedet. Det siges at for hver 100 m2 forsyningsareal skal der være 10 m2 regnbed, dette kan beregnes således. 100 m2 x 60 mm regn giver 600 liter vand, 10 m2 regnbed med en dybde på 20 cm giver et volumen på 200 liter, hertil kommer det vand der kan være i jorden. 17

18 Leder vi vandet til regnbedet på jordoverfladen eller i anden form for åben rende, vil der være en vis mængde vand der nedsiver og fordamper undervejs til regnbedet. Forurening Når vi leder vandet i regnbede eller lignende, bør vi tænke over hvor vandet kommer fra, da der kan være risiko for, at vandet er lettere forurenet. Kommer vandet fra et tagpap tag, kan der være affaldsstoffer fra tagpappen, som betragtes som forurening. Det er som eksempel ikke tilladt at sende vand fra tagpaptage til nedsivning i Tyskland. De giftstoffer som tagpap tage afgiver, aftager i løbet af første år, og er minimale efterfølgende. Kommer der vand fra kobbertagrender, skal vi også være forsigtige, da vandet kan indeholde kobber, og dermed slå plantelivet i regnbedet ihjel. Vand fra vejen kan indeholde diverse støvpartikler fra bilerne. Det er efterhånden ikke det store problem længere, da vi er ved at have styr på de partikler der kommer fra bremsebelægninger, udstødningsgas mv. Derimod skal vi være opmærksomme på, at vi skal undlade at salte på veje, hvor vi leder vandet i regnbede. Salt er gift for planterne, og det ødelægger strukturen i jorden, og nedsivningsevnen nedsættes. Efterladenskaber fra f.eks. hunde er også en faktor vi skal være opmærksomme på, da gødningstallene er høje, hvilket kan skade balancen i bedet. Hundens efterladenskaber indeholder også en bakterieflora der formerer sig kraftigt i vand i sommervarmen, denne bakterieflora ødelægger også balancen i bedet. Vi bør undlade at anvende kemi og gødninger i en afstand af 3 meter fra et regnbed for ikke at påvirke den naturlige cyklus vi tilstræber at etablere i regnbedet. Vand fra tage kan indeholde affalds/giftstoffer, som er hvirvlet op på taget fra trafikken, eller med vinden og vi har dermed ikke kontrol med hvad der tilføres. Der vil med tiden blive opbygget et mikroliv, som kan nedbryde mange af de giftstoffer som vi udleder i bedet. 18

19 Pleje af regnbede. Et regnbed kræver ikke den store pleje. Vi skaber med et regnbed et lille økosystem der langt hen af vejen kan klare sig selv. Det vil dog være en god ide, at tilse regnbedet således, at man sikrer sig at regnbedets funktioner er optimale. Der bør også være fokus på nærmiljøet, da vi arbejder med vand der kan bringe forurening hen i bedet. Plejen af et bed tilrettelægges med nedsivningen som det primære formål. Der kan opbygges en plejeplan i princip som Pleje af grønne områder. Plejeplanen laves i overensstemmelse med de forudsætninger der er gældende for hver enkelt bed. En plejeplan tager normalt udgangspunkt i at plejeelementet befinder sig i idealtilstanden funktionsfasen, det kan være nødvendigt, at beskrive en særlig pleje for etablerings og opbygningsfasen. Der tages hensyn til bedets funktion, således at der altid kan ske en opsugning af vand samt en nedsivning. Der skal tages hensyn til planternes liv - blomstring og plantens udvikling, insekt og fugleliv som er afhængig af føde, vand og skjul. For at sikre en optimal nedsivning af regnvand bør det tilses, at organisk materiale forsvinder fra overfladen, og dermed sikrer, at der er det dyreliv i jorden der er behov for. Et regnbed etableres så det kræver mindst mulig pleje. Når det er etableret korrekt, vil der ikke være brug for at gøde, da planterne selv sørger for at deres plantemateriale indgår i en naturlig cyklus. Der bør ikke tilføres organisk materiale i form af blade, græsafklip, og andet haveaffald, da det kan skabe ubalance i den naturlige cyklus. Plantemateriale i vand rådner, hæver temperaturen og ændrer dermed på de betingelser dyrelivet i jorden har. Skal man tilføre organisk materiale, bør det være mest muligt omsat. Regnbedet kan med fordel placeres således, at man kan bruge det som depot for den sne vi skovler om vinteren, dog med opmærksomhed på saltindhold. Sneen isolerer bedet, og når der er vandbevægelse, hæves temperaturen således at nedsivning vil være muligt, selv om vi har let frost. For nogle typer af regnbede kan det være aktuelt at fokusere på tilførselsarealerne, så man har fokus på at der ikke tilledes forurenet vand. 19

20 Bidragsydere til dette kompendium. Bøger Raingardens Raingardens Nigel Dunnet, Andy Clayden Lynn M. Steiner, Robert W. Domm Rådgivning Tagpap leverandør Apurit Byggros IBF vejkantsbed Jørgen Albrechtsen Torben Eg Hoffmann Pressemeddelelse Morten O Nørgaard 20

21 Bilag 1. Nedsivning af regnvand. Udførelse af infiltrationstest. Udstyr til infiltrationstest: Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok / målebånd. Der udgraves mindst 2 prøvehuller ned til det niveau, hvor faskinen skal ligge. Selve prøvehullet skal være min. 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybt. Hullerne skal ligge mindst 5 m fra hinanden. 21

22 Der hældes ca. 0,05 m grus i bunden af prøvehullet. Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 0,20 m vand over gruslaget. Hullet holdes vandfyldt med 0,20 m vand i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. Synkehastighed måles. Hvis vandspejlet synker mindre end 0,2 m på 15 min. kan infiltrationstesten begynde. 22

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Hvad er den bedste løsning for dig? Det kan være en udfordring for dig som husejer at finde

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Uddannelse stopper aldrig helt Derfor har vi her samlet de seneste trend inden for afvanding, regnvand, taghaver og træpleje i et spændende kursusudbud

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre LAR- metodeguide 21 Kanalholmen 28-265 Hvidovre - Tlf: 45 3634 38 - epost@spildevandscenter.dk Spildevandscenter Avedøre 1 INDLEDNING Spildevandscenteret er stiftet i 1965 og ejes af 1 kommuner: Albertslund,

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011

Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Verner H. Kristiansen Partner I Aqua Planning, (innovative afløbsløsninger) 1 4 2011 Formand Danske Kloakmestre 2008 Syns og skønsmand 2008 Vognmand, Karl

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere