REGNBEDE i grønne anlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNBEDE i grønne anlæg"

Transkript

1 REGNBEDE i grønne anlæg g Jordbruget s Efteruddannelsesudvalg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Copyright Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses Udvalg i et samarbejde med Peder Lund, Jordbruget UddannelsesCenter Århus. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Etablering af regnbede. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen: Etablering af regnbede, marts 2013 udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Peder Lund, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. 2

3 Indhold REGNBEDE i grønne anlæg...1 Lokal håndtering af regnvand...4 Hvad kan vi så gøre lokalt?... 6 Valg af løsning... 7 Hvad er et regnbed??... 8 Regnvandsbassin... 8 Regnbed... 8 Alm. Regnbedstyper... 9 Vejkantsbed Regnbedskumme Plantetrug Regnbede kan også være Vandrende Havebæk Vandtrapper Gevinsten ved et regnbed? Placering af regnbed Dimensionering af regnbedet Opbygning af et regnbed Indløbet Liv i jorden Plantevalg Hvor stor skal et regnbed være? Forurening Pleje af regnbede Bidragsydere til dette kompendium Nedsivning af regnvand

4 Lokal håndtering af regnvand. Lokal håndtering af regnvand er en omskrivning af Lokal afledning af regnvand der i daglig tale forkortes LAR, begrebet omfatter håndtering af regnvand på egen matrikel, ved hjælp af lavteknologiske løsninger. Behovet for at kunne håndtere regnvand lokalt, er først kommet på politikernes dagsorden i de sidste par år, man er på politisk plan blevet opmærksom på at klima og vejr ændrer sig. I de senere år har vi gentagne gange konstateret at kloaksystemet ikke kan følge med. Det skyldes flere ting, først og fremmest kan vi på DMI s vejr statistik se, at vi nu får mere regn end tidligere, faktisk er regnmængden steget med ca. 4% i løbet af de sidste 20 år, men vi kan også se at regnen falder i højere grad som styrt skyl. Dvs. vi får store mængder regn på kort tid. Vores kloaksystem er dimensioneret i forhold til hvordan regnen faldt tidligere. V skal også se på de flader, der leder vandet i kloakken, større huse, mere tagudhæng, større areal af faste belægninger, større bebyggelses tæthed. Alt sammen grunde der forstærker problemet med kloaker der ikke kan følge med. Det er nemt og bekvemt at lade overfladevandet løbe i kloakken, men det har omkostninger ud over at dimensioneringen ikke kan følge med. Det at vi leder store mængder af regnvandet i kloakken gør at vi kun har vandet på overfladen i kort tid, det bidrager til et mere tørt klima, det er hurtigere for solen at opvarme den tørre byluft, hvilket gør at vi kan se at temperaturen i byerne også får et løft, vi taler om at temperaturen i dag er 2-5 grader højere i tæt bebyggelse end på landet udenfor byen. Det at vi leder regnvandet i kloakken gør også, at det udledes og nedsives få steder i forhold til tidligere. Det betyder at vores nedsivning til grundvandet i større grad sker i nærheden af byerne. Det er ikke konstateret som et problem i Danmark, men man har i andre lande haft eksempler på, at boringer ikke får tilstrækkeligt vand tilført. Samtidig opstår der problemer på vores vandhåndteringsanlæg, da der ved ekstrem regn pludselig ikke kan aftages den mængde vand der løber til, med det resultat, at vi får oversvømmelser af spildevand og forurening af nærområdet, og mange steder endda af vandløb og søer. Det er også konstateret, at de store mængder regnvand der ledes i kloakken, kan give sundhedsproblemer. Vi har en lavere luftfugtighed i byen, hvilket påvirker os, men også de planter der skal gro i byen bliver påvirket. Planterne er ofte mere stressede i byen, og produktionen af ilt er begrænset. 1. Regnens bevægelser i byen. skitse: Peder Lund Nogle arkitekter, anlægsgartnere og kloakmestre har siden ca. år 2000 arbejdet med at integrere LAR løsninger, da man vælger at opfatte regnvandet som en ressource og ikke et problem. Rådgivere og kommuner er nu fokuseret på, at man i stigende grad skal håndtere regnvandet lokalt, og man indskriver nu i lokalplaner over hele landet hvordan regnvandet skal håndteres, eller man vælger at lade det 4

5 være op til borgerne da man ikke giver tilladelse til at koble overfladevand fra grundene på kloaksystemet. Dermed lader man det være op til bygherren at finde ud af at håndtere regnmængderne. Mange kommuner giver tilslutningsbidraget tilbage, hvis man kobler regnvandet fra det offentlige kloaksystem. LAR løsningerne arbejder ud fra 4 simple principper 1. nedsivning 2. fordampning 3. genanvendelse 4. forsinkelse Da rørlagte løsninger er dyre og svære at håndtere når man skal fejlfinde, tager man i dag udgangspunkt i at man skal forsøge at håndtere regnvandet på overfladen. Når vi håndterer regnvand i en LAR løsning skal vi altid tænke en plan A og en plan B. Plan A løser den normale regnmængde. Plan B træder i kraft når vi ikke kan håndtere alt regnvandet med vores LAR løsning. Vi kan have en vandrende der er dimensioneret til alm. regnmængder. Når der så kommer ekstrem regn, kan vi opleve at vandrenden er fyldt med vand og afvandingsarealet oversvømmes. 5

6 Hvad kan vi så gøre lokalt? Vi har en række muligheder for at håndtere regnvand lokalt, alt sammen til gavn for os selv og vores nærmiljø. Opsamling af regnvand til brug for bilvask og vanding af have, her skal man være opmærksom på om man lokalt må vaske bil, der er restriktioner flere steder hvor man ikke vil have bil shampoo og snavs i kloaksystemet. En anden del af problematikker er om vi så forurener grundvandet med snavs fra bilen, bil shampoo og voks, når vi lader det nedsive på stedet. Her bør man også være opmærksom på at en permeabel belægning kan slemme til hurtigere hvis vi vasker støv af bilen som ledes ned i opbygningen. Opsamling af regnvand til toilet skyl og tøjvask, her skal der en kloakmester ind. Der skal være et to strengs system, hvor der ikke er risiko for tilbageløb til drikkevandsforsyningen. Normalt opsættes en cisterne, hvor der tilføres vand fra opsamlingstanken og vandværksvand så man har vand, selvom tanken skulle være tom. Det er vigtigt at det er en CE godkendt cisterne, hvor tilbageløb til drikkevandsforsyningen ikke er mulig. Det kræver autoriseret vvs installatør at lave tilkoblinger. Permeable belægninger hvor man leder regnvand ned gennem belægningens fuger og en permeabel bundopbygningen, så det kan nedsive regnvandet på stedet. Se kursus om dette. 2. Regnvandstønde kan fås i pænere design. 3. belægning med permeabel fuge. Foto: Peder Lund Grønne tage, opbygning af vækstmedie og planter der kan opmagasinere og forsinke regnvandet. Se kurser om dette. 4. Sedumplanter på tag. foto: Peder Lund Regnbede hvor man leder vandet hen, med henblik på en nedsivning på egen matrikel eller lokalt. Typisk inddeles regnbede i fugtigt/sumpbed eller tørt/alpinbed. Vi har forskellige typer af regnbede se side 5. Forsinkelses bassiner hvor vand til ledes for at opmagasinere, til trykket på kloaknettet er aftaget. Forsinkelses bassiner kan være underjordiske som kamre, faskiner eller overjordiske, i form af magasin dam, søer, sportsplæner eller veje. Wadi er en kombination af en grøft og faskine - faskine der ligger i bunden af grøften. Formålet er at kunne bortlede, opmagasinere og nedsive vandet i samme element. 6

7 Faskiner er et nedgravet område med høj porøsitet / hulrumsprocent. For mange år siden var det dræn lavet af ris/grene overdækket med tørv. I dag har vi singles/skærver og plastkassetter. Nogle gange bruges sigles og plastkassetterne sammen, det kaldes en hybrid faskine. Se kursus om dette. Valg af løsning Når vi står med en opgave om at håndtere regnvand skal vi vælge hvordan vi løser opgaven bedst. Det er ikke nødvendigvis én LAR løsning man skal have fat i, men en kombination af flere muligheder der tilsammen bidrager til løsningen af vandproblemerne. 7

8 Hvad er et regnbed?? Et regnbed er en fordybning i jorden, hvor vi kan lede regnvand hen, og hvor vi anvender 2 af de lavteknologiske håndteringsmodeller. Dels fokuserer vi på at nedsive regnvandet, og dels vil en del af vandet fordampe, enten direkte eller indirekte. Regnvandsbassin Vi har i mange år anvendt overflade bassiner - altså store fordybninger i jorden, som var beklædt med græs og som nedsiver, fordamper og forsinker vandet. Det har derfor været en gammel løsning, men vi kan tage den op, og integrere den i vores haver og anlæg, som en ekstra foranstaltning, hvis vores andre LAR løsninger ikke strækker. Løsningen kan være, at lave et overløb fra f.eks. regnbedet, og så lade vandet løbe ud over græsplænen når regnbedet er fyldt. Dog skal man sikre sig, at græsplænen er formet som et lavt kar med stabile kanter. Nedsivningen er optil 10% mindre på græsarealer end i bede. Har plænen andre funktioner vil disse funktioner være begrænsede i perioder efter megen regn. 5. Afvandingsgrøft fra Tyskland, kantsten sættes således af vand kan afvandes mellem kantstenene, grøften kan så rumme en vis mængde vand inden det når risten. På denne måde begrænser vi og forsinker vandtilførslen til kloaknettet Foto: Peder Lund Regnbed I dag hvor begrebet regnbed er kommet på dagordnen, vælger vi at tilføre planter i form af stauder, buske og træer, dels for at forskønne, men også for at få en øget fordampning via planterne. Samtidig etablerer vi små biotoper der er levesteder for f.eks. fugle og insekter, vi skaber basis for mere liv i lokalområdet. Regnbede kan anvendes og udformes på mange måder, vi kan opdele regnbede i følgende grupper: 1. Alm. Regnbed. 2. Vejkantsbed 3. regnbedskumme 4. plantetrug 5. havebæk 8

9 Alm. Regnbedstyper Et alm. regnbed kan etableres dels som et veldrænet bed hvor vandet relativt hurtigt nedsiver og vi vælger mere tørketålende planter, men vi kan også etablere regnbede som vandet ikke nedsiver så hurtigt og hvor vi derfor skal vælge mellem mere fugtelskende planter. Vi skal foretage en nedsivningstest der fortæller om jordbunden er nedsivningsegnet og om hvor hurtigt vandet kan nedsive. På meget sandede jorde kan vi relativt hurtigt nedsive store mængder vand og vi planter derfor de mere tørketålende planter, mens vi på lerede og muldrige jorden kan have behov for at opbygge specielle jordblandinger hvor vandet kan opmagasineres i kortere perioder. 6. Regnbed i Portland USA, langs vejen er anlagt bede med stauder, buske og træer der forskønner og håndterer vejens regnvand. Foto: Torben Eg Hoffmann 9

10 Vejkantsbed Regnbede kan også være et kantstensbed, hvor vejvandet ledes ind i den ene ende. Opbygningen er lavet således, at bedet er opdelt i flere niveauer, hvor vandet kan opmagasineres og nedsive. Kommer der mere vand end der kan være i et bed, løber det over til det næste bed. Bunden er muldfyldt og beplantet med planter der kan klare fugtigheden og bidrage til en rensning af vandet. Selve mulden i bedet er sammensat specielt for at det også kan virke rensende på regnvandet. Med regnvandet ledes der mange affaldsstoffer ind i bedet, som man ikke kan lade sive med ned i grundvandet. Der er derfor sammensat en speciel filtermuld der bl.a. består af kalk, sand og kompost som evner at binde tungmetaller og andre forurenende stoffer i det øverste jordlag. Beplantningen i bedet tilpasses de forhold der er på stedet og i bedet, de første bede får relativt meget vand mens de sidste kun får når der kommer meget vand. For at bedet kan fungere optimalt bør man undlade at salte på de vejstrækninger der leder vand til vejkantsbedet, da salt ødelægger strukturen i jorden og dermed forsvinder jordens evne til at tilbageholde andre forurenende stoffer. Planterne vil typisk heller ikke kunne tåle den salt koncentration der kan ledes i bedet. 7. Vejkantsbed i Vejle. Foto: Peder Lund Regnbedskumme En regnbedskumme er en kumme f.eks. i forbindelse med tag nedløb der aftager tagvandet. I princippet minder regnbedskummen meget om vejkantsbedet, men vi har ikke samme behov for opsamling af forurening, så vi kan sammensætte jorden således, at den tilbageholder mest muligt vand. Vandet kan ledes fra tagnedløbet via kummer i forskellige højder med overløb til et alm. regnbed. Eller ud på græsplænen hvor det nedsives. Plantetrug Et plantetrug er en beplantet grøft, hvor vandet ledes hen og står indtil det er nedsivet eller fordampet. Her gøres ikke noget ud af jordens sammensætning, og der vælges planter udfra den eksisterende jord, med det indspil at plantetruget kan stå under vand i perioder. 10

11 Regnbede kan også være Regnbede kan også være vandløb der leder vandet fra tag nedløbet og ud i haven. På den måde, kan det være et naturligt vandløb, en vand rende i faste materialer eller det kan være trappebede. Vandet kan også ledes via en vandtrappe ud til et regnbed eller en havebæk. Med en vandtrappe,får vi iltet vandet, og der sker en større fordampning. Vandrende Regnvand kan ledes fra tagnedløb til regnbed i en færdigstøbt vandrende. Der findes forskellige formater og design i færdige vandrender i beton. Man kan også opbygge vandrender i granit. Formålet er at lede vandet fra tagnedløb til regnbed eller grøft, på den måde, der ikke genere den trafik der ellers er i anlægget. Der vil ske en let fordampning fra vandrenden. Havebæk Ledes vandet i en havebæk til regnbedet, kan bækken opbygges som et regnbed så man dels får en fordampning, og en nedsivning fra bækken, og dels at man kan plante langs med bækken, og dermed skabe liv 8. Vandrende i beton, foto: Avedøre Spildevand og en dekoration af bækken. 9. Havebæk der fordamper og nedsiver vand inden det løber i et regnbed. Foto: Peder Lund Vandtrapper Der er mange former for vandtrapper, der kan opbygges fra tag nedløbet og dels fungere ved at vandet hvirvles rund og bliver iltet, men processen gør også, at fordampningen øges. Mange af disse vandtrapper er primært udviklet men henblik på det dekorative, men også for at opnå iltningen af vandet. 10. Vandtrappe der ilter og fordamper vandet inden det løber i et regnbed. 11

12 Gevinsten ved et regnbed? Ved at etablere regnbede opnår vi en lokal nedsivning til gavn for vores lokale grundvandsressourcer. Vi får også en større fordampning i forbindelse med bedene der gavner luft og planter. Fordampning af regnvand sker dels ved en direkte fordampning, men især ved at planterne optager og fordamper vand. Den direkte fordampning er i høj grad styret af temperaturen, og har en effekt så længe der er vand på jordoverfladen, mens den indirekte fordampning kan strække sig over en længere periode Regnvandet der kommer i regnbedet renses ved hjælp af rødder og mikroliv i jorden for diverse affaldsstoffer inden det nedsives. Et regnbed der er beplantet med buske og stauder bliver et levested for insekter, fugle og dyreliv. Det beplantede regnbed bliver et spændende indslag i anlægget, som mange vil syntes er pænt. Vælges planterne med omhu, kan vi få tilført et væld af flotte og spændende insekter og fugle, som kan være til stor fornøjelse for brugerne af anlægget. 11. Regnbed i USA hvor man har valgt at anlægge et lille bed i en ellers stor græsplæne, bedet er beplantet med stauder der har forskellige blomstringstidspunkt og derfor øget oplevelsen af bedet. 12

13 Placering af regnbed De fleste jorde i Danmark kan nedsive den regn der falder på stedet. Vi har meget tunge lerjorde, som har svært ved at nedsive vandet, når det kommer i kraftige regnskyl. Her skal man være varsom med at anlægge et regnbed, da jorden vil have svært ved at nedsive mere vand end det der lander direkte på stedet. Ideen med et regnbed er ikke at det skal være et vandhul, tanken er, at vandet skal nedsive inden for 2 døgn. Dette er af hensyn til klækning af myggelarver. Myg lægger deres æg i vand, men stik myggelarver dør ved udtørring. For at sikre at jorden kan kapere mere vand end det der lander på stedet, bør man foretage en nedsivnings test, der kan fortælle hvor hurtigt jorden kan nedsive regnvandet. Vejledning findes bag i kompendiet. Man bør ansøge kommunen om tilladelse til anlæggelse af et regnbed, da der kan være lokale regler for anlæggelse af nedsivninganlæg. Da et regnbed kan betragtes som en overjordisk faskine, er det de samme regler der er gældende for placeringen af bedet. Bedet anlægges på et lavliggende sted, under hensynstagen til evt. lavere liggende naboer. Lovgivnings krav Vejledning SBIanvisning 185 / DS 440 Vejledende krav v. minimal risiko Afstandskrav v. etablering af faskiner Drikkevandsboring 25 m Vandløb, søer, hav 25 m Beboelse 5 m 2 m Bygning med kælder 2 m 2 m Bygning uden kælder 2 m 1 m Skel 2 m ½ - 1 m Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 501 juni 1999 bemærk vejledende afstande, disse kan variere mellem kommuner. 13

14 Dimensionering af regnbedet Et regnbed dimensioneres efter det vandforsynende areal, dvs. en beregning af det samlede areal der skal afvandes, hertil regnes den mængde regn der kan falde på et døgn når vi får ekstrem regn. I dag anser vi 60 mm regn på et døgn for at være ekstrem regn. Vi bruger derfor de 60 mm når vi skal dimensionere, dog kan vi vælge at overdimensionere for at mindske risikoen for oversvømmelse. Afvandings areal X 60 mm = vandvolumen i regnbedet. Regnbedet anlægges med flade sider dvs. at vi kan køre med en maximum hældning på 1:5 eller mindre af hensyn til afskylning på siderne. Kniber det med at rumme den mængde vand der kan komme kan man som supplement anlægge en lavning i græsplænen ved siden af med et overløb fra regnbedet, denne lavning vil så kun blive anvendt når vi får de store regnmængder. Man kan også anlægge et overløb fra regnbedet, som leder vandet i en faskine. Man skal så være opmærksom på, at regnvandet ikke nødvendigvis filtreres/renses inden nedsivningen, og der vil derfor være en risiko for at faskinen slemmer til. I England og USA anvender man nedenstående skema for at bestemme dybden og størrelsen på et regnbed. Regnbed mindre end 10 m fra nedløb Mere end 10 m fra nedløb cm dybde cm dybde 20 cm dybde Alle dybder Sandjord 0,19 0,15 0,08 0,03 Siltjord 0,34 0,25 0,16 0,06 Lerjord 0,43 0,32 0,20 0,10 Udregningen ser således ud: Jordtypen og dybden på bedet giver en faktor, som vi ganger med forsyningsarealet. Forsyningsareal x faktor = bed areal. Forsyningsarealet leverer vand i henhold til skema i bilag 2. 14

15 Opbygning af et regnbed Selv opbygningen af regnbedet foretages ved at grave minimum 40 cm af. Det meste af denne jord fjernes, da vi efterfølgende fylder op med en sammensat vækstjord, som sammensættes, så den passer til stedet. Det kan være en stor fordel ved mindre bede, at grave bedet ud med en greb, da man nedsætter risikoen for at lave en grave sål. Man opnår dermed en rimelig permeabelitet fra starten. Kanten rundt om bedet anlægges vandret, og vi laver en jordblanding, der sammensættes, så den kan rumme en stor mængde regnvand, men samtidig kan holde på fugtighed af hensyn til de planter der skal gro i regnbedet. Der er forskellige opskrifter på hvordan denne jord bør sammensættes. Den bør sammensættes under hensynstagen til den eksisterende jord, og de planter der skal gro i bedet. Er den eksisterende jord leret, sammensættes regnbedets jord på en måde, så det kan opmagasinere vand til jorden nedenunder, eller planterne kan optage det. En opskrift på vækst jorden kan se således ud: % filtersand % muldjord (den vækstjord der er på stedet) 5-10 % kompostjord 12. Eksempel på et regnbed, evt. dræn i bunden. Skitse: Peder Lund Bedet dimensioneres efter den mængde regn der kan komme. Er der begrænset plads til bedet, kunne man vælge at lave et overløb til en sænkning i en plæne ved siden af. Man kan også indbygge et dræn der leder overskudsvand over i en faskine eller indbygge en faskine under drænjorden. Dog skal man være opmærksom på, at det kan øge risikoen for udtørring af de planter der skal gro i bedet. Nye er faringer fra andre typer bede, hvor man udlægger et drænmateriale som toplag, kan evt. også udnyttes her, således at man afslutter med ca. 8 cm drængrus, som hurtigt leder vand ned i drænmulden. Bedet bliver dermed hurtigere overfladetørt, og vi opnår en nemmere renholdelse af bedet. 15

16 Indløbet Ved indløbet til bedet udlægges en eller flere større sten, for at minimere risikoen for erodering i indløbet. Liv i jorden En velfungerende jord indeholder en masse små dyr, der omsætter det organiske materiale der lander i bedet. Derudover er der dyr og bakterier der kan klare mange af de forurenende stoffer der kan lande i bedet. Det er vigtigt at vi tilpasser bedet så disse dyr kan leve der. Det vil bl.a. betyde, at bedet ikke må stå vandfyldt i for lange perioder. Det mikro dyreliv der er i jorden kan godt tåle, at vandindholdet i jorden varierer. Men de tåler ikke at fugtigheden ændres markant over længere perioder. Dvs. bedet må ikke stå vandfyldt i lang tid, og det bør heller ikke være udtørret i længere tid. Mikrolivet skal have noget at leve af, så der skal ske en tilførsel af organisk materiale, som mikrolivet kan nedbryde. Den tilførsel sker via bedets planter, der nedvisner plantedele i løbet af året, som svampe og bakterier nedbryder til føde for mikrolivet. Vi har stort behov for regnorme, som formår at lave gange i jorden, hvor igennem vandet kan sive ned. Her er det særligt vigtigt, at vi fokuserer på den store regnorm, og den lange regnorm som bevæger sig op og ned i jorden, mens mange af de mindre orme primært bevæger sig i vandrette gange. 13. stor regnorm. 16

17 Plantevalg. Plantevalget er vigtigt, da der stilles specielle krav til de planter der skal gro i et regnbed. De udsættes for rigelige vandmængder, og de kan risikere at tørre på andre tidspunkter. Beplantningen sammensættes af stauder og urter, suppleret med buske og træer. Vi beplanter for at planterne skal optage vand fra bedet, men vi ved endnu ikke hvor meget vand de optager, og hvor hurtigt efter regnvejret vi kan regne med, at der er optaget en given mængde vand. Derfor kalkulerer vi ikke med planternes optag når vi dimensionerer bedet. Mængden af vand varierer meget i de forskellige højder i bedet, således at der er flere perioder af året, hvor der er en relativ høj fugtighed i bunden af bedet, som kan stå under vand i et par dage af gangen. Den øverste kant af bedet bliver således kun rigtig våd når bedet fyldes helt. Derfor skal der tages hensyn i plantevalget efter hvor i bedet planterne skal stå. Vi operer med forskellige planter til bunden, midten og toppen af bedet, med en glidende overgang fra de planter der tåler at stå i fugtig jord til de planter der står på toppen, og som måske kun sjældent får vand. Dvs. på en skala fra fugtelskende planter til tørketålende planter. Planter til bunden skal som sagt kunne holde til at stå i vand hver gang der tilføres vand til bedet. Men vi kan også opleve længere perioder med tørke, hvor jorden så vil tørre ud. Planter som mjødurt vil kunne trives her. Vi finder den i naturen, på fugtige områder og langs vandløb, hvor jorden er meget fugtig, og den tåler også perioder med meget lidt vand. Planterne midt på bedkanten vil få vand når bedet får lidt større vandmængder tilført. Men ellers skal man forvente at planterne kommer til at stå relativt tørt. Her kan man eksempelvis anvende floks, som normalt gror i alm. havejord. På toppen af bedet kommer der kun vand når bedet fyldes helt, hvilket forhåbentligt er sjældent. Her skal vi også se på om man har overdimensioneret bedet, så det aldrig vil blive fyldt. Her kan man plante sct. Hansurt, der formår at optage vand når det er tilgængeligt, og kan derefter stå tørt til der igen kommer vand. Plantevalget kan foretages ved at studere hvor planterne gror i naturen under lignende forhold. Dvs. vi skal ud og se på hvad der gror langs vandløb, søer og i våde enge, som på nogle tider af året er oversvømmede, mens de kan udtørre på andre tider af året. Vi bruger mange stauder til regnbede, men de vælges ud fra samme principper. Dog udnytter vi de kompetencer, som vi har avlet os frem til i sorter der har bedre dækkeevne eller flottere blomster og lign. Hvor stor skal et regnbed være? Regnbedet skal dimensioneres efter det areal bedet skal afvande x den mængde regn der kommer i worst case. Vi siger at bedet skal være ca. 20 cm dybt på det dybeste sted, og at siderne skal være skrå. Dette er af hensyn til at regnbedet skal kunne udtørre på max 2 dage. Her er en af grundene, at står der vand i mere end to dage, kan vi risikere at skabe et levested for f.eks. myggelarver. En anden årsag er, at vi gerne skal have regnvandet nedsivet/fordampet inden den næste regnmængde fylder bedet. Det siges at for hver 100 m2 forsyningsareal skal der være 10 m2 regnbed, dette kan beregnes således. 100 m2 x 60 mm regn giver 600 liter vand, 10 m2 regnbed med en dybde på 20 cm giver et volumen på 200 liter, hertil kommer det vand der kan være i jorden. 17

18 Leder vi vandet til regnbedet på jordoverfladen eller i anden form for åben rende, vil der være en vis mængde vand der nedsiver og fordamper undervejs til regnbedet. Forurening Når vi leder vandet i regnbede eller lignende, bør vi tænke over hvor vandet kommer fra, da der kan være risiko for, at vandet er lettere forurenet. Kommer vandet fra et tagpap tag, kan der være affaldsstoffer fra tagpappen, som betragtes som forurening. Det er som eksempel ikke tilladt at sende vand fra tagpaptage til nedsivning i Tyskland. De giftstoffer som tagpap tage afgiver, aftager i løbet af første år, og er minimale efterfølgende. Kommer der vand fra kobbertagrender, skal vi også være forsigtige, da vandet kan indeholde kobber, og dermed slå plantelivet i regnbedet ihjel. Vand fra vejen kan indeholde diverse støvpartikler fra bilerne. Det er efterhånden ikke det store problem længere, da vi er ved at have styr på de partikler der kommer fra bremsebelægninger, udstødningsgas mv. Derimod skal vi være opmærksomme på, at vi skal undlade at salte på veje, hvor vi leder vandet i regnbede. Salt er gift for planterne, og det ødelægger strukturen i jorden, og nedsivningsevnen nedsættes. Efterladenskaber fra f.eks. hunde er også en faktor vi skal være opmærksomme på, da gødningstallene er høje, hvilket kan skade balancen i bedet. Hundens efterladenskaber indeholder også en bakterieflora der formerer sig kraftigt i vand i sommervarmen, denne bakterieflora ødelægger også balancen i bedet. Vi bør undlade at anvende kemi og gødninger i en afstand af 3 meter fra et regnbed for ikke at påvirke den naturlige cyklus vi tilstræber at etablere i regnbedet. Vand fra tage kan indeholde affalds/giftstoffer, som er hvirvlet op på taget fra trafikken, eller med vinden og vi har dermed ikke kontrol med hvad der tilføres. Der vil med tiden blive opbygget et mikroliv, som kan nedbryde mange af de giftstoffer som vi udleder i bedet. 18

19 Pleje af regnbede. Et regnbed kræver ikke den store pleje. Vi skaber med et regnbed et lille økosystem der langt hen af vejen kan klare sig selv. Det vil dog være en god ide, at tilse regnbedet således, at man sikrer sig at regnbedets funktioner er optimale. Der bør også være fokus på nærmiljøet, da vi arbejder med vand der kan bringe forurening hen i bedet. Plejen af et bed tilrettelægges med nedsivningen som det primære formål. Der kan opbygges en plejeplan i princip som Pleje af grønne områder. Plejeplanen laves i overensstemmelse med de forudsætninger der er gældende for hver enkelt bed. En plejeplan tager normalt udgangspunkt i at plejeelementet befinder sig i idealtilstanden funktionsfasen, det kan være nødvendigt, at beskrive en særlig pleje for etablerings og opbygningsfasen. Der tages hensyn til bedets funktion, således at der altid kan ske en opsugning af vand samt en nedsivning. Der skal tages hensyn til planternes liv - blomstring og plantens udvikling, insekt og fugleliv som er afhængig af føde, vand og skjul. For at sikre en optimal nedsivning af regnvand bør det tilses, at organisk materiale forsvinder fra overfladen, og dermed sikrer, at der er det dyreliv i jorden der er behov for. Et regnbed etableres så det kræver mindst mulig pleje. Når det er etableret korrekt, vil der ikke være brug for at gøde, da planterne selv sørger for at deres plantemateriale indgår i en naturlig cyklus. Der bør ikke tilføres organisk materiale i form af blade, græsafklip, og andet haveaffald, da det kan skabe ubalance i den naturlige cyklus. Plantemateriale i vand rådner, hæver temperaturen og ændrer dermed på de betingelser dyrelivet i jorden har. Skal man tilføre organisk materiale, bør det være mest muligt omsat. Regnbedet kan med fordel placeres således, at man kan bruge det som depot for den sne vi skovler om vinteren, dog med opmærksomhed på saltindhold. Sneen isolerer bedet, og når der er vandbevægelse, hæves temperaturen således at nedsivning vil være muligt, selv om vi har let frost. For nogle typer af regnbede kan det være aktuelt at fokusere på tilførselsarealerne, så man har fokus på at der ikke tilledes forurenet vand. 19

20 Bidragsydere til dette kompendium. Bøger Raingardens Raingardens Nigel Dunnet, Andy Clayden Lynn M. Steiner, Robert W. Domm Rådgivning Tagpap leverandør Apurit Byggros IBF vejkantsbed Jørgen Albrechtsen Torben Eg Hoffmann Pressemeddelelse Morten O Nørgaard 20

21 Bilag 1. Nedsivning af regnvand. Udførelse af infiltrationstest. Udstyr til infiltrationstest: Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok / målebånd. Der udgraves mindst 2 prøvehuller ned til det niveau, hvor faskinen skal ligge. Selve prøvehullet skal være min. 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybt. Hullerne skal ligge mindst 5 m fra hinanden. 21

22 Der hældes ca. 0,05 m grus i bunden af prøvehullet. Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 0,20 m vand over gruslaget. Hullet holdes vandfyldt med 0,20 m vand i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. Synkehastighed måles. Hvis vandspejlet synker mindre end 0,2 m på 15 min. kan infiltrationstesten begynde. 22

Lokal Håndtering af Regnvand.

Lokal Håndtering af Regnvand. 1 Regnbede REGNBEDE Formålet med dette kursus er at give deltageren en indsigt i formålet med at håndtere regnvand lokalt, kursisten kommer til at arbejde med de muligheder der er for at etablere bede

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Anvendelse og afledning af

Anvendelse og afledning af Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Hvad ved vi om faskiner i dag?

Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad ved vi om faskiner i dag? v/ulrik Hindsberger, R Hvad er der af litteratur Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner Skrift 25 fra spildevandskomiteen, 1995, dimensionering DS 440,

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Uddannelse stopper aldrig helt Derfor har vi her samlet de seneste trend inden for afvanding, regnvand, taghaver og træpleje i et spændende kursusudbud

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie

Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie Vi anlægger grønne vejbede på Langelinie September og sænker hastigheden 2013 til 30 km/t Juni 2014 Hvorfor vejbede på Langelinie? Sådan er vejbedene opbygget Vi

Læs mere

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede VUC Vestegnen Rødovre afdeling Højnæsvej 75 2610 Rødovre Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede Klik her for at angive en dato. Arkitektfirmaet Bascon har på vegne af VUC Vestegnen Rødovre

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere