Permeable belægninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Permeable belægninger"

Transkript

1

2 Aarhus Kommune Permeable belægninger - med og uden membran Oktober 2011 Ref. Permeable belægninger Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsende faktorer ANLÆGSDELE DIMENSIONERING DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 31 Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af I

4

5 1. DATABLAD Ved en permeabel belægning forstås en belægning, hvor regnvandet løber ned gennem belægningen eller mellem belægningens elementer. Dette er især overflader med belægning af betonfliser med porøse fuger og belægninger med en åben porestruktur (asfalt eller andet materiale). Til permeable belægninger hører principielt også grus, græs mv. Regnvandet løber ned i belægningens underbygning, der er designet til at tåle dette, uden at levetiden reduceres. Vandet forsinkes i underbygningen og afhængigt af terrænet, grundvandsstanden og forureningsmæssige forhold mv. kan regnvandet herfra nedsives, ledes til recipient eller afløbssystem. De permeable belægninger kan som udgangspunkt anvendes på alle typer af arealer veje, cykelstier, gårdarealer, indkørsler mv. Figur 1.1 Eksempel på et areal med permeabel belægning. Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

6 Væsentligste egenskaber Drift og vedligehold Fordele Reduktion af vandvolumen Reduktion af intens regn Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Jævnlig støvsugning/rensning. Ukrudtsbekæmpelse. Efterfugning. Høj ved nedsivning Lav ved afledning til recipient eller afløbssystem Høj Mellem Lav Mellem Mellem Mellem Mellem Ingen anlægsudgifter til etablering af rendestensbrønde og afvandingssystem Ingen driftsudgifter til renhold af rendestensbrønde og afvandingssystem. Mulighed for vandrette belægninger uden kuvertfald eller kunstigt fald mod nedløbsriste. Mulighed for anvendelse i forbindelse med varmepumpe-anlæg til opvarmning. Øget fordampning af nedbørsmængder. Mulighed for at give et grønt udtryk ved valg af græsarmeringssten/net. Ulemper Økonomi Tabel 1.1 Metodeoversigt. Risiko for, at permeabiliteten nedsættes ved manglende vedligehold idet belægningen erfaringsmæssigt tilstoppes, hvis der ikke foretages mindst en årlig rensning Eventuel øget/vanskelig vintervedligeholdelse. Anvendelse af permeable belægninger søges primært udlagt på arealer, hvori der kun ligger et begrænset antal af rør og andre installationer. Særligt bør installationer under eventuelle membraner begrænses eller etableres i føringsrør. Højere anlægsudgift end ved traditionelle belægninger, der dog helt eller delvist kan tjenes ind ved, at der ikke er behov for etablering af vejafvanding. Mange permeable belægninger er grundet fugebredder og stenenes udformning forbundet med mere dækstøj ved højere hastigheder. Dog er drænasfalt støjreducerende. Højere anlægsudgift end traditionelle belægninger, men det må forventes opvejet af, at der ikke skal etableres afløbssystem. 2 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

7 Selvforvaltning Teknologi Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Vandhygiejne Permeable belægninger uden nedsivning Permeable belægninger med nedsivning Figur 1.2 Samlet vurdering af egenskaber. Samlet vurdering af permeable belægningers egenskaber i forhold til afledning af regnvand direkte til regnvandssystem eller recipient ses af figur 1.2. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, vurderes metoden ikke at have nogen væsentlige fordele eller ulemper i forhold til at lede regnvandet direkte til regnvandssystem/recipient. Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

8 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion De permeable belægningers primære formål er at reducere og/eller forsinke afløbet til recipient eller afløbssystem. Det opnås primært ved nedsivning eller ved tilbageholdelse i hulrum i belægning og underbygning, men derudover opnås fra de fleste typer af permeable belægninger også en relativt høj fordampning. Permeable belægninger anvendes primært i tættere bebyggelse, hvor det kan være svært at finde plads til de traditionelle LAR-metoder. Underbygningens magasinvolumen dimensioneres efter kapaciteten i afløbet. Den hydrauliske kapacitet i afløbet kan enten være fastsat i udledningstilladelsen til recipient, i afløbs-/byggetilladelsen eller i tilfælde med nedsivning bestemt som den hydrauliske kapacitet i den underliggende jordbund. Oftest anvendes singels i vejkassen, men i tæt bebyggede områder hvor der er mangel på frie arealer, og/eller hvor der ønskes et større magasineringsvolumen, kan anvendes plastkassetter under belægningerne. Plastkassetter kræver dog normalt et jorddække på ca. 0,8 m. Ved placering tættere på belægningen skal der etableres en lastfordeling eksempelvis i form af jordarmeringsnet eller lignende. I mange tilfælde kombineres anvendelsen af impermeable og permeable belægninger således, at impermeable belægninger anvendes over et større område, hvor regnen opsamles og ledes til et område med permeabel belægning, f.eks. en parkeringsplads, hvorunder der er etableret plastkassette eller singels. Herved kan de permeable belægninger henlægges til områder med et begrænset antal installationer. Målinger fra etablerede flisebelægninger baseret på afdræning til afløbssystemer og recipienter viser, at afløbet i de underliggende dræn udjævnes således at maksimalvandføringen i drænene reduceres til 5-30 % /14/ i forhold til afløbet ved traditionel afvanding. Forsinkelsen af afløbet varierer betydeligt som følge af valg af underbygning, vedligeholdstilstand mv. Det vil ofte tage flere timer fra starten af regnhændelsen til der registreres afløb i de underliggende dræn og afløbet fra drænene kan vare i flere dage /12/. Ved målinger på flisebelægninger, hvor opbygningen er baseret på nedsivning er det konstateret, at der kun ved ganske få særligt kraftige hændelser sker overfladisk afstrømning. Den målte afstrømning fra sådanne arealer er omkring 5 % af den samlede årlige regndybde. Der er ligeledes udført målinger på fordampning fra opbygninger under permeable flisebelægninger, der angiver at der fordampes 0,2-5,5 mm pr. dag /12/. Fordampning vil helt overvejende finde sted i sommerhalvåret og vil være størst fra opbygninger, hvor magasinvolumenet er tættest på overfladen. 4 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

9 Der skelnes mellem to forskellige typer af permeable overflader: Lavpermeable overflader med traditionel underbygning. Højpermeable belægninger. De lavpermeable overflader med traditionelle underbygninger i form af f.eks. stabilgrus direkte på råjordsplanum kan udføres som græsarmeringssten, græsarmeringsnet eller som grusbelægninger. Græsarmeringssten og græsarmeringsnet er belægninger med større hulrum, hvori der fyldes et drænende vækstmedie for græsbelægning. På figur 2.1 er vist eksempler på henholdsvis græsarmeringsnet og græsarmeringssten. Figur 2.1 Eksempel på græsarmeringsnet Rådmandsgade København og græsarmeringssten, Ørestad. De højpermeable belægninger kan udføres som f.eks.: Porøs asfalt Porøs beton Belægningssten med afvanding gennem porøse fuger Græsarmeringssten på speciel underbygning Porøse belægningssten Græsarmeringsnet på speciel underbygning Permeable belægninger virker ved, at vandet siver gennem materialets struktur, Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

10 mens belægninger med porøse fuger afvander via fugerne. På figur 2.2 ses et eksempel på en højpermeabel belægning. Figur 2.2 Belægningssten med porøse fuger, Banbury UK og eksempel fra Ørestad med granitsten med brede fuger. Hvilken af de permeable belægninger, der er mest optimale et givent sted, afhænger bl.a., hvad arealerne anvendes til. I det nedenstående er kort listet de almindeligste anvendelsesmuligheder for de enkelte belægningstyper. Belægningstype Porøs asfalt Porøs beton Belægningssten med afvanding via fuger Porøse belægningssten Græsarmeringssten Eksempler på anvendelsesmuligheder Landingsbaner Stærkt trafikerede arealer med høj hastighed Trafikerede arealer med lav hastighed Cykel- og gangstier Parkeringsarealer Trafikerede arealer med lav hastighed Cykel- og gangstier Parkeringsarealer Gårdarealer Trafikerede arealer med lav hastighed Cykel- og gangstier Parkeringsarealer Befæstede rabatter Gårdarealer og haver Indkørsler Trafikerede arealer med lav hastighed Cykel- og gangstier Parkeringsarealer Befæstede rabatter Gårdarealer og haver Indkørsler Parkeringsarealer 6 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

11 Belægningstype Græsarmeringsnet Grus Eksempler på anvendelsesmuligheder Befæstede rabatter Gårdarealer Indkørsler Parkeringsarealer Befæstede rabatter Parkeringsarealer Befæstede rabatter Gangstier Gårdarealer Indkørsler Tabel 2.1 Anvendelsesmuligheder for permeable belægninger. Den hydrauliske kapacitet af de permeable belægninger er uafhængig af typen af belægning eller anvendelse af arealet. Den er, som nævnt tidligere i dette afsnit, afhængig af hvordan afledningen foregår. Der er typisk tre muligheder: Afløb til recipient. Nedsivning. Kombination af nedsivning og afløb/overløb til recipient. På figur er der anført skitser af de forskellige afledningsformer. Til figurerne skal bemærkes, at underbygningen af bærelag og bundsikring kan erstattes eller suppleres med kassetter. Plastkassetter kræver dog normalt et jorddække på ca. 0,8 m. Ved placering tættere på belægningen skal der etableres en lastfordeling eksempelvis i form af jordarmeringsnet eller lignende. For beskrivelse af kassetter henvises til metodebeskrivelsen for Faskiner. Figur 2.3 Anlæg med afløb til recipient eller afløbssystem, ingen nedsivning. Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

12 Figur 2.4 Anlæg med nedsivning. Figur 2.5 Anlæg med nedsivning og afløb eller overløb til afløbssystem. 2.2 Krav fra myndigheder Den krævede myndighedsbehandling vedrører primært afledningsforholdene. Med hensyn til tilladelser der er nødvendige efter miljøbeskyttelsesloven og byggeloven ved etablering af LAR-løsninger henvises til notatet: Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LAR. Hvad skal der ansøges om? Og hvad må jeg selv udføre? Ved etablering af permeable overflader på offentlige arealer, som efterfølgende skal overdrages til Aarhus Kommune, Trafik og Veje kræves det, at der indhentes tilladelse fra Trafik og for Veje inden vejkonstruktionen etableres. 8 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

13 2.3 Renseeffekt Rensemekanismer ved permeable belægninger og deres underbygning er primært filtrering og adsorption til partikler i opbygningen af vejkassen og i vis udstrækning til den øverste del af den underliggende råjord. Sekundært kan forekomme en vis nedbrydning ved biofilm på fiberdugen og de indbyggede materialer. I græsarmeringsbelægninger foregår desuden filtrering og nedbrydning i vækstlaget. Ved porøs asfalt forekommer en vis filtrering og dannelse af biofilm i asfaltens porestruktur. Der sker en betydelig tilbageholdelse af suspenderet stof og tungmetaller samt nedbrydning af PAH er [Coventry Universitet, Sue Charlesworth]. Målinger viser, at suspenderet stof fanges i de absolut øverste lag af belægninger og kan fjernes ved løbende renhold. I tabel 2.2 er der givet en vurdering af, hvordan permeable belægninger renser vandet for forskellige stoffer. Vurderingen er inddelt i tre klasser: høj, middel og lav. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Permeable belægninger Mellem Mellem Mellem Mellem Tabel 2.2 Oversigt over rensning af regnvand i permeable belægninger. 2.4 Landskab og beplantning Udvalget af permeable belægninger på markedet er stort, og der er derfor gode muligheder for at vælge en type, der passer til arealets anvendelse og æstetiske forhold. På terrasser og på mindre befærdede boligveje vil permeable belægningssten ofte være det bedste valg. På andre områder kan et mere grønt udtryk være ønsket, og her vil grus eller armerede græsarealer være et godt alternativ til fuldstændig tætte overflader. Dette gælder især, hvis arealet kun lejlighedsvis benyttes til parkering, eller tung transport, herunder udrykningskøretøjer. Normalt fremgår belægningens bæreegenskaber, krav til bærelag og permeabilitet af producentens oplysninger. Disse informationer bør tages i betragtning tidligt i planlægningen, så det sikres, at der vælges den rette type belægning til området. Græsblandingen, der benyttes i belægninger med armeret græs, skal være tolerant over for ekstreme forhold og kunne overleve uden gødning. Som eksempler på græstyper på arealer med mindre trafikbelastning kan nævnes Fåre-Svingel og Fjeld- Rap-græs. Til arealer med større trafikbelastning kan anvendes Eng-Rap-Græs og Rød Svingel. På grusarealer kan der indplantes vilde blomstrende planter, hvilket kan give et interessant præg. Egnede arter til grusarealer med grusdybde cm kan være: Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

14 Armeria maritime / Engelskgræs Echium vulgare /Slangehoved Galium verum /Gul Snerre Helianthemum nummularia /Soløje Hypericum perforatum / Prikbladet Perikon Jasione Montana / Blåmunke Linaria vulgaris/ Almindelig Torskemund Melica ciliata / Håret Flitteraks Tanacetum vulgare / Rejnfan Trifolium aureum/ Humle-kløver Verbascum nigrum/ Mørk Kongelys På figur 2.6 er vist et eksempel på en permeabel belægning med forskellige former for beplantning. Figur 2.6 Grusbelægning med naturlig vegetation og belægningssten med brede, permeable fuger, der tillader infiltration, Hannover Kronsberg, Tyskland. Foto: A. Backhaus. 2.5 Begrænsende faktorer I nedenstående tabel 2.3 er permeable belægninger vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelse og drift. Den permeable belægning kan tænkes overbelastet på to måder: Ved ekstremt kraftige byger, hvor regnintensiteten overstiger kapaciteten af nedsivningen gennem belægningen. På godt vedligeholdte belægninger vil dette ikke indtræffe oftere end ved traditionel overfladeafvanding. Det bør her sikres, at vandet kan stå på belægningen uden at løbe til omkringliggende installationer, bygninger eller nabogrunde indtil det kan sive gennem denne. Alternativt kan skabes et kontrolleret overfladisk afløb til lavtliggende grønne arealer eller lignende. Det skal generelt sikres, at der ikke står vand på belægningen igen- 10 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

15 nem længere tid, da der derved vil være risiko for at bæreevnen i vejkassen reduceres. Ved mere volumenrige regnhændelser eller et større antal koblede hændelser end dimensioneringskriteriet kan magasinvolumenet i vejkassen fyldes. For at hindre skadevirkninger i denne forbindelse kan der etableres kontrollerede nødoverløb fra vejkassen til recipient eller afløbssystem. Alternativt kan også den øvre del af vejkassen opbygges således, at den tåler opstuvning af regnvand gennemsnitligt hvert 5. år. Grundvand Faktor Påvirkning af anvendelse Nedsivning af forurenet overfladevand kan potentielt forurene grundvandet. Af hensyn til risikoen for at nedsive stofkomponenter til grundvandet bør der derfor være mindst 1 m fra undersiden af vejkassen/råjordsplanum til det højeste grundvandsspejl over året. Såfremt denne afstand ikke kan overholdes vil der sandsynligvis ikke kunne opnås nedsivningstilladelse og man bør opbygge den permeable belægning med underliggende membran og dræning til recipient eller afløbssystem. Jordbundsforhold Nedsivning i større omfang kan medføre stigning i det lokale grundvandsspejl, der kan forårsage uønskede effekter. Ved nedsivningsløsninger bør nedsivningskapaciteten af den underliggende jord altid bestemmes ved analyser og nedsivningsforsøg. I stærkt lerede og siltede jorde er nedsivning problematisk. Pladsforhold/arealkrav I øvrigt gælder de samme krav til jordbundsforhold som ved faskiner. Permeable belægninger er ikke egnede på meget stejle overflader med hældningsprocenter over 15 %. Forurening i jorden Det bør sikres, at arealer der støder op til permeable belægninger ikke introducerer en øget risiko for tilstopning ved at fine partikler drænes ud til belægningen. De permeable belægninger bør afgrænses af faste belægninger og ikke græs, grus eller jord. Såfremt sidstnævnte typer af belægninger alligevel etableres direkte op til den permeable belægning skal denne overflade dræne væk fra den permeable belægning. Der må ikke etableres nedsivning i forurenet jord. Der er risiko for, at forureningen siver med ned i grundvandet. En stor del af Aarhus by er områdeklassificeret, dvs. jorden vurderes at være lettere forurenet. Forureningen ligger typisk i de øvre jordlag og består af komponenter, som er bundet hårdt til jorden. Nedsivning kan afhængig af den konkrete forurening være en mulighed f.eks. hvis nedsivning Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

16 Faktor Tabel 2.3 Begrænsende faktorer. Påvirkning af anvendelse først sker under de forurenede jordlag. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Regnvand kan indeholde forurenende stoffer, som kan afsættes i jorden, når regnvandet nedsives. Der kan dermed ske en ophobning af forurenende stoffer i jorden, hvilket kan betyde, at der skal tages særlige forholdsregler ved efterfølgende håndtering af jorden. 12 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

17 3. ANLÆGSDELE I det følgende beskrives underbygningen og belægningen for de forskellige permeable belægningstyper. Da underbygningen principielt er ens, gennemgås denne grundigt i første afsnit om belægningssten med permeable/porøse fuger, mens der er i de efterfølgende afsnit refereres til denne opbygning og fremhæves eventuelle ændringer i forhold til denne. Generelt skal det bemærkes, at anvendelse af permeable belægninger søges henlagt til arealer, hvori der kun ligger et begrænset antal af rør og andre installationer. Særligt bør installationer under eventuelle membraner begrænses eller etableres i føringsrør. Belægningssten og -fliser med porøse fuger På figur 3.1 og 3.2 er angivet en principiel opbygning af underbygningen og i det følgende er de enkelte komponenter beskrevet. Figur 3.1 Tværsnit af opbygning med og uden nedsivning. Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

18 Figur 3.2 Principsnit med vandstandsende dæmninger og evt. udløb/overløb til kloak eller lavere liggende arealer. Forskellige målforhold mellem højde og længde. Råjordsplanum Efter udgravning afrettes råjordsplanum. Ved drænløsninger etableres fald på råjordsplanum mod drænsystemet med en minimumshældning på 25. Større sten og bløde bund fjernes og udskiftes med friktionsmaterialer. Impermeabel membran (hvor nedsivning ikke tillades) I tilfælde hvor der ikke tillades nedsivning udlægges på råjordsplanum en tæt membran, f.eks. 0,5-1 mm PP/PE, med tapede samlinger, der hindrer nedsivning til den underliggende jord. I særlige tilfælde med krav om særlig beskyttelse mod nedsivning kan der være behov for svejste samlinger. Inden udlægning af membranen kontrolleres råjordsplanum for skarpe sten, der kan risikere at perforere membranen. Stenene fjernes fra overfladen. Ved risiko for perforering af PE/PP-membranen kan denne udlægges på et afretningslag af friktionsmateriale af sand eller grus. Som alternativ til PE/PP membran kan evt. anvendes bentonitmembraner. Membranen skal ved kantafgrænsning føres op til niveau med belægning for at hindre udsivning gennem vejkassens sider. Drænsystem Såfremt nedsivning ikke er muligt eller tilladt, etableres et drænsystem. Drænsystemet består af drænrør, der placeres i drænrender med indbyrdes afstand mindre end 10 m. Drænrende fyldes med filtergrus 0-4 mm. 14 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

19 Drænrenderne etableres som minimum med tværsnit 40 x 40 cm. Der anbefales ikke-beviklede dobbeltvæggede drænrør i PE/PP med ydre diameter ø mm med slidsebredde 1,0-1,5 mm. Drænrørene føres til sandfangsbrønd inden tilslutning til offentligt afløbssystem eller udløb til recipient. Sandfangsbrønden kan evt. forsynes med vandbremse til kontrol af udløbsmængderne. Se metoden Drosling af afløb. Bundsikring Bundsikringen består af vaskede knuste stenmaterialer i størrelsen mm. I de enkelte tilfælde skal det ud fra de aktuelle kornkurver sikres, at filterkriteriet i Drænnormen /2/ er overholdt således, at det øverste lag ikke trænger ned i det nederste grovere lag. De fleste producenter af belægninger leverer standardkornkurver, der overholder filterkriteriet og krav til den nødvendige dræningsevne. Bundsikringslagets samlede tykkelse kan variere afhængigt af trafikbelastningen og styrken af den underliggende jord. Normal lagtykkelse er ca mm, lavest for fortovsarealer og størst for stærkt trafikerede veje. Bundsikringslaget udlægges og komprimeres i lag iht. AAB for Bundsikring /9/. Vandstandsende dæmninger Såfremt belægningen og vejkassen etableres på et skrånende terræn bør der indbygges vandstandsende dæmninger, der sikrer, at hele magasinvolumenet og nedsivningsfladen udnyttes. Dæmningerne udføres i lerholdig jord og opbygges fra planum til underside af bærelaget. I tilfælde med drænløsninger kan vandstandsende dæmninger også være aktuelle til udnyttelse af magasinvolumen og opnåelse af tilstrækkelig forsinkelse. Dæmninger reducerer samtidigt risikoen for langsgående materialetransport i vejkassen. Plantehuller Til plantehuller for træer og buske anvendes typisk løsnet råjord og muld alternativt egentlig gartnermacadam / skeletjord eller rodgrus. Ved permeable belægninger er det særlig vigtigt, at disse materialer ikke blandes med den øvrige belægningsopbygning. Plantehullernes materiale kan adskilles fra vejopbygningen ved brug af geotekstil eller brøndringe. Normalt kræves brøndringe ø1,5 m eller større. Det bemærkes, at Aarhus Kommunes retningslinjer vedrørende plantehuller til vejtræer er, at et plantehul bør have en vækstzone på min m 2. Hvis pladsen er begrænset kan hullet projekteres med bæredygtigt vækstlag under belægningen (f.eks. gartnermacadam eller rodgrus). Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

20 Korridorer for tværgående forsyningsledninger Ved alle nye belægninger anbefales det at forberede for fremtidige ledninger i særlige korridorer, da det er afgørende for anlæggets funktion, at der ikke iblandes andre opbygningsmaterialer ved efterfølgende opgravninger og retableringer. Det anbefales at der ved vejanlæg som minimum etableres tomme rør ved vejkryds og eventuelt langsgående rør for f.eks. el og tele. Bærelag Ovenpå bundsikringen udlægges og komprimeres et bærelag på ca mm bestående af vaskede knuste materialer i størrelsen 5-20 mm. Bærelaget adskilles i visse tilfælde fra bundsikringen med geotekstil eller geonet. Geotekstil Der udlægges altid geotekstil mellem bærelaget og afretningslaget for at hindre materialevandring fra afretningslaget til bærelaget og bundsikringen. Geotekstilen skal ved kantbegrænsninger føres op til belægning. Geotekstilen bør være med stor hydraulisk kapacitet, Q > 80 l/m 2 s ved vandtryk på 50 mm. Porestørrelsen bør være omkring 0,09-0,15 mm. Tykkelsen af geotekstilen vil typisk være 1,0 mm. I særlige tilfælde kan der udlægges et geonet eller geotekstil mellem bærelaget og underbygningen. Samlingen af geotekstilens udlagte baner vil normalt foregå ved simpelt overlap på 0,3 m. Afretningslag Afretningslaget består af 2-6 mm knuste materialer. Tykkelsen af afretningslaget er 5-10 cm. Det er afgørende for det færdige resultat, at afretningen er foretaget omhyggeligt da den efterfølgende justering under lægning ikke er mulig i samme udstrækning som med afretningslag i sand og grus. Belægning Belægningen etableres oven på det regulerede afretningslag. Belægningssten og -fliser med afvanding gennem fuger vil typisk være 8-10 cm i højden afhængigt af trafiklasten. På figur 3.3 ses et eksempel på en belægningssten med porøs fuge. 16 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

21 Figur 3.3 Belægningssten med reces til porøs fuge. Ved etablering af flisebelægninger bør belægningen opdeles i felter med fast kantbegrænsning for eksempel kantsten sat i beton. Ofte anlægges impermeable og permeable belægninger i kombination. Dette ses for eksempel, hvor veje har et fald mod en parkeringsplads. Vejen anlægges med impermeabel belægning og parkeringspladsen med permeabel belægning. Herved opnås både en anlægs- og driftsbesparelse. Anlægsbesparelsen opnås ved at begrænse etableringen af permeable belægninger, mens man stadigvæk ikke etablerer vejnedløbsbrønde. Ved at begrænse arealet med permeabel belægning begrænses også det areal, der skal rengøres. Desuden reduceres dækstøjen fra arealer med højere hastigheder. Fugemateriale Ved brug af sten med dræning gennem fugerne stilles særlige krav til fugematerialet for at sikre størst mulig permeabilitet i fugerne samtidig med, at der er god fugefyldning, så stenene giver hinanden sidestøtte. Ofte anvendes stenmel i kornstørrelse 4-6 mm. Ved anvendelse af græsarmeringssten og græsarmeringsnet fyldes hulrummene med et medie bestående af 50 % drængrus 2-4 mm og 50 % overjord. Permeable belægningssten Underbygning Til permeable belægningssten anvendes samme underbygning som for belægningssten med porøse fuger. Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

22 Belægning Belægningen etableres oven på det regulerede afretningslag. Permeable belægningssten er ikke særlig udbredte i Danmark, men bl.a. i USA fås disse belægningssten i højderne 6-12 cm afhængigt af den dimensionsgivende trafiklast. Se nedenstående figur 3.4. Figur 3.4 Permeabel belægningssten. Ved etablering af flisebelægninger bør belægningen opdeles i felter med fast kantbegrænsning for eksempel kantsten sat i beton. Se eksempler på belægning i figur 3.5. Figur 3.5 Parkeringsareal og sti med permeable belægningssten. Græsarmeringssten Underbygning Græsarmeringssten kan etableres på flere typer af bærelag afhængigt af, om der ønskes høj dræningsevne eller tættere græsbevoksning. Græsarmeringssten kan udlægges på traditionel opbygning af stabilgrus. Herved vil kun en forsvindende del af vandet sive gennem bærelaget, mens den resterende vandmængde vil fordampe eller afstrømme overfladisk. 18 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

23 Det anbefales ofte, at bærelaget består af et ikke kapillærbrydende lag for sikring af vand til græslaget. Dette kan opnås ved at iblande leret jord i bærelaget eller ved at opbygge en egentlig gartnermacadam. Dette bærelag bør adskilles fra underbygningen med geotekstil. Iblanding af leret jord i bærelaget nedsætter nedsivningsevnen betydeligt. Belægning Højden af græsarmeringssten er normalt 8-12 cm afhængigt af den dimensionsgivende trafiklast. Græsarealet mellem stenene udgør typisk % af overfladen afhængigt af stentypen. Se figur 3.6 for eksempel på en græsarmeringssten. Figur 3.6 Græsarmeringssten med cirka 75 % græsareal. Ved etablering af flisebelægninger bør belægningen opdeles i felter med fast kantbegrænsning for eksempel kantsten sat i beton. Endelig skal det nævnes, at det anbefales, at der kun foretages tilfyldning mellem græsarmeringsstenene op til mm under overkant. Græsarmeringsnet Underbygning For beskrivelse af underbygningen henvises til beskrivelsen for græsarmeringssten ovenfor. Belægning Græsarmeringsnet leveres typisk i højden 6 cm oftest med kvadratiske - eller sekskantede - celler af størrelsen 50x50 mm til 90x90 mm. Nettene leveres i moduler fra 500x500 mm, der samles med og sikres mod forskydninger ved hjælp af fortandinger eller låsemekanismer. Godstykkelsen af nettets cellevægge er normalt 4-10 mm. Græsarealet udgør normalt mere end 75 % af overfladen. Nogle typer af græsarmeringsnet fås med tilhørende belægningssten, der passer i cellerne således at der varieres mellem græs og sten efter eget ønske. Ved anvendelse af belægningsstenene vil belægning fortsat være permeabel via brede fuger som ved de ovennævnte sten. Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

24 Drænasfalt Etablering af drænasfalt i Danmark sker hovedsageligt grundet ønsker om støjreduktion, sekundært af hensyn til effektiv tørholdelse af kørebaner og landingsbaner af sikkerhedshensyn. Belægningen anvendes desuden på broer og betondæk. Drænasfalt anvendes oftest på veje med stor trafikbelastning og høj hastighed, men er på det seneste også anvendt på veje med lavere hastigheder i bebyggede områder. Erfaringerne med anvendelsen af drænasfalt i Danmark er begrænset til relativt få strækninger, der til gengæld er undersøgt grundigt for at fastlægge risiko for tilstopning af porevolumen, omfang af stentab mv. I blandt andet Holland, Frankrig og England er drænasfalt mere udbredt, hovedsageligt til støjreducerende formål. I Danmark anvendes drænasfalt oftest ved, at der etableres en forsegling af underlaget under asfalten for at hindre nedsivning til underbygningen. Vandet afledes på forseglingen til nedløbsbrønde. I England er der indenfor de seneste 10 år sket en udbredelse af permeable asfaltbelægninger, hvorfra regnvand nedsives eller forsinkes og udledes til recipient eller kloak. Disse belægninger anvendes på lettere trafikerede boligveje og på parkeringsarealer. Underbygning Opbygningen under asfaltbelægningen er principielt som i tilfældet med belægningssten, idet lagtykkelserne og magasinvolumen igen tilpasses efter belastningen og afløbskapaciteten. Bundsikringslagets samlede tykkelse kan variere afhængigt af trafikbelastningen og styrken af den underliggende jord. Normal lagtykkelse er ca mm, lavest for fortovsarealer og størst for stærkt trafikerede veje. Bundsikringslaget udlægges og komprimeres i lag iht. AAB for Bundsikring /9/. Oven på bundsikringen udlægges og komprimeres et lag på ca mm bestående af vaskede knuste materialer i størrelsen 5-20 mm. Den øverste geotekstil udlægges direkte under asfaltbelægningen i stedet for, som ved belægningsstenene, under afretningslaget. Ved nedsivning anvendes ofte en geotekstil mellem råjordsplanum og underside af bundsikringen. 20 Ref. Permeabel belægninger / ver. 01 af

25 Belægning Drænasfalt har i modsætning til almindelig asfalt en åben porestruktur med ca. 25 % luftfyldte hulrum. Den nye generation af drænasfalt er en to lags asfalt, der eksempelvis kan bestå af et toplag på mm med mindre stenstørrelse (5-8 mm) og et nedre lag på mm med grovere sten (11-22 mm). På nedenstående figur 3.7 ses et princip for tolags drænasfalt. Figur 3.7 Skitse af tolags drænasfalt med underliggende forsegling som normalt anvendt i Danmark. Drænende betonbelægninger Underbygning Opbygningen under betonbelægningen er principielt som i tilfældet med asfalt og belægningssten, idet lagtykkelserne og magasinvolumen igen tilpasses efter belastningen og afløbskapaciteten. Underbygningens samlede tykkelse kan dog normalt reduceres til 450 mm eller mindre og kan eventuelt udføres i ens graderet materiale for underbygning og bærelag - eksempelvis knuste og vaskede materialer mm. Belægning Permeabel beton fremstilles af cementpasta og passende stentilslag til at opnå en porøs struktur. I modsætning til almindelig beton anvendes ikke sand i betonen. Styrken af permeabel beton er mindre end for almindelig beton, men er tilstrækkelig til blandt andet belægningsfremstilling. Den permeable beton har normalt en åben porestruktur med ca % luftfyldte hulrum. På figur 3.8 ses et eksempel på betonbelægninger. Ref. Permeabel belægninger / ver.01 af

Københavns Kommune. Permeable belægninger

Københavns Kommune. Permeable belægninger Københavns Kommune Permeable belægninger December 2011 Københavns Kommune Permeable belægninger December 2011 Ref.: Permeable belægninger Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING Betontrapper Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Permeable befæstelser. PermaGround. Konceptløsninger

Permeable befæstelser. PermaGround. Konceptløsninger Permeable befæstelser PermaGround Konceptløsninger 1 Perma Ground Permeable befæstelser Permeable befæstelser Den øgede mængde nedbør og dennes intensitet skaber problemer i det bynære miljø og forventes

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Betontrapper - gode og holdbare løsninger Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Beton til gader, pladser og haver

Beton til gader, pladser og haver Beton til gader, pladser og haver BELÆGNINGSGRUPPEN Beton til gader, pladser og haver Vi vil i dette temablad gerne give en masse inspiration, og samtidig give nogle appetitvækkere mht. hvorledes man får

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger Baggrundsrapport Udkast oktober 2012 Søren Gabriel, Thomas H. Larsen og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Byggepladsveje ejopbygning T2 Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Bærelag Min.150 mm stabilt grus agt byggepladsvej Topbehandling Af vinterkonsulent Topbehandling Bent + bærelag Kofoed min. 250 mm. Toppen

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre LAR- metodeguide 21 Kanalholmen 28-265 Hvidovre - Tlf: 45 3634 38 - epost@spildevandscenter.dk Spildevandscenter Avedøre 1 INDLEDNING Spildevandscenteret er stiftet i 1965 og ejes af 1 kommuner: Albertslund,

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET Gør det selv Regnvandsfaskine Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK regnvandsfaskine Let håndtering Inden arbejdet påbegyndes, skal du huske at indhente en tilladelse fra den lokale myndighed til at anlægge

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND

LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND De Grønne Kloakentreprenører Forord Denne pjece er tænkt som inspriration for landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, og kommunale/amtslige planlæggere som arbejder med

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 NOTAT Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 Projektleder Gitte Hansen Sagsbehandler Søren Gabriel og Niels Lützen Revisionsnr. 13. marts 2013 Godkendt af Gitte Hansen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Vedligeholdelse af betonbelægninger

Vedligeholdelse af betonbelægninger Vedligeholdelse af betonbelægninger BELÆGNINGSGRUPPEN Vedligeholdelse af betonfliser og -belægningssten Betonfliser og -belægningssten er robuste produkter fremstillet af velkendte naturmaterialer. Betonbelægninger

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund

Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund Indhold Generelt... 3 Formål... 3 Definition... 4 Almindelige bestemmelser... 4 Rendestensbrønde... 5 Ansøgning om overkørsel... 5 Særlige forhold...

Læs mere

Skybrudssikring i Vanløse

Skybrudssikring i Vanløse Skybrudssikring i Vanløse Gruppe 10: Thomas Larsen, Zakarias Aa. Souary, Tilde N. B. Kristiansen, Magnus Holt og Steven O. Povlsen Vejleder: Niels Christian Juul Roskilde Universitet Hum- Tek 1. s emester

Læs mere