KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet"

Transkript

1 KEMISKE STOFFER Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet

2 Titel: Forfatter: Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Rambøll Danmark A/S Emneord: Grundvand, farlighed, kemiske stoffer, grundvandsdirektivet, artikel 6. URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2010 Sprog: Copyright Forbehold: Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3

4 Indhold Baggrund... 7 Grundvandsdirektivet og vandrammedirektivet... 7 Formål... 8 Projektrammen Jordens opbygning og sammensætning Organisk stof Lerede aflejringer Sandede aflejringer Indhold af kalk Det Geohydrologiske kredsløb Nedbør Tab ved fordampning fra jordoverfladen og optag i plantevækst Nettonedbøren Nedbørens sammensætning og opkoncentrering Processer i jordmiljøet Nedtrængning og forbrug af ilt (oxygen) Ændringer i redoxforhold Opløsning og udfældning Transport af uorganisk materiale Transport af organisk materiale Mobilitet af kemiske stoffer i jord Generelle overvejelser om mobilitet Vandopløselighed Adsorption K d Nedbrydning af kemiske stoffer i jord Potentiel transport med organisk stof og kolloider Samlet vurdering af risiko for organiske stoffer Indledning og afgrænsning Generelle overvejelser om mobilitet Udfældninger Opløselighed Adsorption Partikeltransport Transport med organisk stof Samlet vurdering af metallers mobilitet

5 Stofspecifikke vurderinger Bly Cadmium Krom Kobber Nikkel Zink Kviksølv Cobolt Tin Indledning Stofspecifikke vurderinger Arsen og arsenforbindelser Antimon og antimonforbindelser Cyanider

6

7 Forord Grundvandsdirektivet pålægger medlemsstaterne at sikre foranstaltninger til at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand. Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan identificere, under hvilke omstændigheder forurenende stoffer er "farlige", og hvornår de er "ikke-farlige" i forhold til grundvandet. Projektet skal belyse, hvilke naturgivne forhold og hvilke stofspecifikke egenskaber der er styrende for, om et og samme forurenende stof i én situation må anses for at være farligt og i en anden situation ikke-farligt, set i forhold til den beskyttelse af grundvandet, som grundvandsdirektivet forudsætter. Projektet er finansieret af Miljøministeriet, og har været fulgt af en styregruppe fra By og Landskabsstyrelsen med Martin Skriver som projektleder (frem til 1. maj 2009), med Thomas Hansen som projektleder (fra 1. oktober 2009) og med Lis Morthorst Munk som fast medlem. Projektet er gennemført af Rambøll med kemiingeniør Kim Haagensen som projektleder og udført af en projektgruppe bestående af medarbejdere fra Rambølls Afdeling for Jord og Vandmiljø og Afdeling for Vandressourcer. Følgende medarbejdere har deltaget i projektet: Civilingeniør, kemi, Kim Haagensen Geolog, Ph.d. Eva Hansson Civilingeniør, Ph.d. Hanne Dahl Holmslykke Civilingeniør, Ph.d. Liselotte Clausen Projektet er udført i perioden januar 2009 til februar

8 Sammenfatning og konklusioner Der er i dette projekt foretaget en faglig gennemgang af naturgivne forhold og kemiske stoffers iboende egenskaber med henblik på at belyse risikoen for forurening af grundvand. For de naturgivne forhold er det konstateret, at de faktorer, der har væsentlig betydning for at vurdere risiko for forurening af grundvandet varierer betydeligt under danske forhold, men generelt kan sættes op som en typisk lerjord eller en typisk sandjord. For såvel typisk lerjord som typisk sandjord findes der forhold, hvorunder kemiske stoffer vil kunne nedsive til grundvandet og dermed udgøre en risiko for forurening af grundvandet. For de kemiske stoffers iboende egenskaber er det konstateret, at de faktorer, der har væsentlig betydning for at vurdere risiko for forurening af grundvandet for de organiske stoffer, er vandopløseligheden, fordelingskoefficienten K d og nedbrydningen i jord, mens det for de uorganiske stoffer er fordelingskoefficienten K d, baggrundsniveauet og kemiske reaktioner styret af ph og redoxforhold. For de organiske stoffer er det ud fra mobiliteten vurderet, at der med baggrund i stoffernes egenskaber kan foretages en vurdering af, hvornår et forurenende stof udgør en væsentlig risiko for grundvandet, og hvornår en mindre eller ingen særlig risiko for grundvandet. Der er i projektet opstillet et forslag til en sådan vurdering baseret på organiske stoffers binding til jord og nedbrydning i jord og baseret på tilførsel på jordoverfladen og i underjorden på lerjord og sandjord. Vurderet ud fra et stofs mobilitet konkluderes det således, at organiske stoffer i lerjord, ved udledning på jordoverfladen, ikke udgør nogen særlig risiko for grundvandet, når der er tale om let nedbrydelige stoffer med mellem eller høj binding til jord. Øvrige situationer med organiske stoffer i lerjord udgør i forskellig grad en risiko for grundvandet. at organiske stoffer i sandjord, ved udledning på jordoverfladen, ikke udgør nogen særlig risiko for grundvandet, når der er tale om let nedbrydelige stoffer med høj binding til jord. Øvrige situationer med organiske stoffer i sandjord udgør i forskellig grad en risiko for grundvandet. 5

9 For de uorganiske stoffer er det ud fra mobiliteten vurderet, at der med baggrund i de enkelte stoffers egenskaber kan foretages en vurdering af, hvornår et forurenende stof udgør en væsentlig risiko for grundvandet, og hvornår en mindre eller ingen særlig risiko for grundvandet. Der er i projektet foretaget en vurdering for de mest almindeligt forekommende forurenende stoffer inden for gruppen af metaller og metalforbindelser, herunder arsen og antimon, samt cyanider og thiocyanater. Vurderet ud fra et stofs mobilitet konkluderes det således, at tungmetallerne bly, cadmium, nikkel, kviksølv, arsen og antimon under alle givne forhold vil kunne udgøre en væsentlig risiko for grundvandet. at krom vil kunne udgøre en væsentlig større risiko for grundvandet under sandede forhold sammenlignet med lerede jordbundsforhold. at cobolt og tin vil kunne udgøre en væsentlig større risiko for grundvandet under sure forhold sammenlignet med ikke-sure jordbundsforhold. at kobber, zink, cyanider og thiocyanater almindeligvis kun udgør en mindre risiko for grundvandet. De her nævnte vurderinger er ikke dækkende for en fyldestgørende risikovurdering af de nævnte organiske og uorganiske stoffer i forhold til grundvandsbeskyttelsen. For en given lokalitet eller konkrete forhold vil der foruden de her nævnte vurderinger skulle inkluderes yderligere en række væsentlige elementer i en risikovurdering. Disse elementer omfatter eksempelvis oplysninger om aktuelle geologiske forhold, spredningsveje, samlet masse af stof, stoffets form, stofflux, matrice etc. 6

10 Indledning Baggrund Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (grundvandsdirektivet) af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse skal medlemsstaterne forebygge eller begrænse forurening af grundvand. For så vidt angår beskyttelse af grundvand, konkretiserer grundvandsdirektivet de miljømål og foranstaltninger, der indgår i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet). Grundvandsdirektivet og vandrammedirektivet Med grundvandsdirektivet skal medlemslandende sikre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at hindre udledning af alle forurenende stoffer, der må anses for farlige for grundvandet, og begrænse udledning af forurenende stoffer, som må anses for ikke at være farlige i forhold til grundvand. Ved identifikation af disse stoffer skal medlemslandene tage udgangspunkt i vandrammedirektivets vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer, der er nævnt i dette direktivs bilag VIII. Grundvandsdirektivet medlemslandene mulighed for at identificere, under hvilke omstændigheder de forurenende stoffer, der er nævnt i vandrammedirektivets bilag VIII, især essentielle metaller og metalforbindelser, kan betragtes som farlige eller ikke-farlige. Vandrammedirektivets vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer er følgende: 7

11 1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet. 2. Organiske fosforforbindelser. 3. Organiske tinforbindelser. 4. Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktionseller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet. 5. Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer. 6. Cyanider. 7. Metaller og metalforbindelser. 8. Arsen og arsenforbindelser. 9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler. 10. Opslæmmede stoffer. 11. Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater). 12. Stoffer, som har en negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.) Vandrammedirektivets liste over de vigtigste forurenende stoffer indeholder en række ganske brede stofgrupper, herunder grupper af stoffer sammensat på baggrund af disses egenskaber, funktionelle grupper og anvendelsesområder. Endvidere indeholder listen en række grupper af stoffer, hvor der inden for gruppen findes stoffer med vidt forskellige egenskaber i forhold til farlighed og i forhold til skæbne og spredning i det eksterne miljø. Formål Målet med dette projekt er at udarbejde et fagligt grundlag for at identificere og vurdere, hvornår og under hvilke omstændigheder de forurenende stoffer og stofgrupper kan betragtes som "farlige" eller ikke-farlige i forhold til grundvandet. Ved skelnen mellem "farlig" og "ikke-farlig" er der i det følgende taget udgangspunkt i en vurdering af risiko for, at et forurenende stof vil kunne true anvendelsen af grundvand som drikkevand eller anvendelsen af grundvand som grundlag for at opfylde miljømålene for tilknyttede overfladevandområder eller terrestrisk natur. 8

12 Projektet har taget udgangspunkt i en beskrivelse af såvel de naturgivne forhold som de stofspecifikke egenskaber, der vurderes at have væsentlig betydning for vurdering af risiko. Generelt kan en risiko beskrives som en kombination af sandsynlighed for en given hændelse og effekten af en given hændelse. Udgangspunktet for dette projekt har ikke været effekterne af en mulig mobilitet af et forurenende stof til grundvandet, og dermed ikke en vurdering af en given forurening i forhold til eventuel overskridelse af en konkret grænseværdi eller tærskelværdi. For de naturgivne forhold eksempelvis geologi, biologisk aktivitet, mættet/umættet zone, redoxforhold, infiltration, strømning etc. er der foretaget en beskrivelse af de grundlæggende forudsætninger for vurdering af denne risiko. Og tilsvarende er der for de stofspecifikke egenskaber eksempelvis vandopløselighed, ændringer i ph- og redoxforhold, udfældning, adsorption, miljømæssig skæbne (nedbrydning, bioakkumulering) etc. foretaget en beskrivelse af de væsentligste faktorer for vurdering af denne risiko. Udgangspunktet for risikovurderingen er her gældende kravværdier eller kriterier. 9

13 Naturgivne forhold (Miljø) Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvand Projektramme Projektrammen Projektets formål er at identificere, under hvilke omstændigheder stoffer nævnt i vandrammedirektivets bilag VIII pkt. 1 9 er farlige for grundvandet, og hvornår de ikke er farlige, idet styrelsen ønsker særlig fokus på stofferne i pkt I vurderingen af farlighed skal dette ses i sammenhæng med, om stoffet truer det samlede grundlag for anvendelsen af grundvand. Det vil sige, om forurening med et stof truer anvendelsen af grundvandet til drikkevandsforsyning eller anvendelsen af grundvand som grundlag for at opfylde miljømålene for tilknyttede overfladevandsområder eller terrestrisk natur. By og Landskabsstyrelsen finder det væsentligt, at der i projektet skabes klarhed over, om der eksisterer særlige forhold, eksempelvis med hensyn til ph, redox-forhold og lignende, som ændrer vurderingen af farligheden af stofferne på listen i bilag VIII, således at de kan vurderes som værende farlige eller ikkefarlige i bestemte sammenhænge. Projektet skal således identificere naturgivne forhold og iboende stofegenskaber, der muliggør en vurdering af stoffer på listen i forhold til om disse er farlige, og udledning derfor ifølge direktivbestemmelser skal forhindres, eller om disse er ikke-farlige, og udledning derfor som minimum skal begrænses. Oversigtsmæssigt skal projektet skabe indholdet i matricen i figur 1. Et stofs iboende stofegenskaber Farligt (sårbart) Farligt Høj risiko Ikke-farligt Mindre risiko Ikke-farligt (ikke sårbart) Mindre risiko Lav/ingen risiko Figur 1: Matrice for vurdering af forurenende stoffer. 10

14 Stoflisten i bilag VIII til vandrammedirektivet omfatter stofgrupper med stor bredde og dermed stærkt varierende egenskaber. På denne baggrund er der i samråd med følgegruppen foretaget en begrænsning til at belyse risikoen for de organiske stoffer samlet, mens væsentlige metaller og metalforbindelser samt tilsvarende problemstoffer er belyst individuelt. Som målestok for at belyse farligheden af et stof er der foretaget vurdering af sandsynligheden for, at et givent stof under forskellige naturgivne forhold vil kunne være mobilt og dermed udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Der er således i samråd med følgegruppen valgt alene at fokusere på risiko i form af sandsynlighed for mobilitet af et stof til grundvandet. For de naturlige og menneskeskabte forhold i miljøet med betydning for vurdering af stoffers spredning og skæbne i vandmiljøet og dermed deres risikoeffekt er der taget afsæt i den danske politik for grundvandsbeskyttelse, og der er derfor fokuseret på et højt beskyttelsesniveau. 11

15 Grundlag og forudsætninger De fysiske og kemiske processer, der forløber under regnvandets passage gennem jordlagene og ned til grundvandsmagasinerne, skaber tilsammen grundlaget for grundvandets naturlige sammensætning (kvalitet) og mængde (kvantitet). Udgangspunktet for at foretage en vurdering af specifikke stoffers risiko for mobilisering til grundvandet er jordens opbygning og sammensætning, de naturlige processer og transportmekanismer i jorden samt de enkelte stoffers iboende egenskaber. I tilknytning hertil må det nødvendigvis tilføjes, at en række menneskeskabte forhold ligeledes kan medføre påvirkning af de naturlige fysiske og kemiske processer i jorden, hvorved grundvandets naturlige sammensætning ændres. En række eksempler på sådanne menneskeskabte forhold, der medfører ændringer af de naturlige forhold er givet i tilknytning til relevante afsnit i dette kapitel. Beskrivelserne i denne rapport er baseret på grundlæggende faglig viden om jordens geologiske opbygning og kemiske processer i jord og grundvand samt faglig viden om kemiske stoffers skæbne i jordmiljøet. Grundlaget for beskrivelserne er baseret på en række lærebøger og faglitteratur, der hovedsagelig omfatter følgende: Appelo & Postma (2005); Freeze & Cherry (1979); Schwarzenbach, Gschwend & Imboden (2003); Berthelsen & Fenger (2005); Miljøstyrelsen (1996); GEUS (2009). Det er ikke hensigten med dette kapitel at give en tilbundsgående beskrivelse af de fysiske og kemiske processer, der skaber grundvandets naturlige sammensætning. Hensigten er alene at skabe et grundlag og beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for de vurderinger, der vil blive foretaget i efterfølgende kapitler med hensyn til vurdering af specifikke stoffer og stofgruppers risiko over for grundvandet. Jordens opbygning og sammensætning 12 Danske jorder er trods geologisk inhomogenitet opbygget nogenlunde ensartet. Der er imidlertid en række særlige egenskaber knyttet til forskellige dele af

16 jordens organiske og mineralske sammensætning og fordeling, som er særdeles vigtige for vurderingen af kemiske stoffers spredning og skæbne i jordmiljøet. I det efterfølgende er de væsentligste af disse egenskaber beskrevet på et fagligt niveau, der gør det muligt at foretage en vurdering af disse egenskabers effekt på vurderingen af stoffers risikoprofil over for grundvandet. Organisk stof Generelt er jordens indhold af organisk stof knyttet til jordoverfladen og den terrænnære del af jorden. Plantevæksten på jordoverfladen producerer gennem fotosyntesen en tilvækst af organisk materiale på jordens overflade, mens planteædende dyr og mennesker samt jordens dyr og mikroorganismer gennem metaboliske processer mineraliserer det organiske materiale. Tilvæksten af organisk materiale sker gennem produktion af ilt, mens mineraliseringen af organisk materiale sker under forbrug af den tilsvarende mængde ilt. Hvor det organiske materiale trænger dybere ned i jorden, vil mineraliseringen af det organiske stof i fraværet at luftens ilt kunne ske med andre oxiderede stoffer i jorden. Dette kunne eksempelvis være nitrat eller oxideret jern (jern i oxidatinstrin +3). Mineralisering af organisk stof sker med forskellige hastigheder, idet noget organisk stof er let tilgængeligt, mens andet organisk stof er svært tilgængeligt for nedbrydning. Hvis det organiske stof er svært tilgængelig kan der dannes forskellige komplekse molekyler, der ofte indeholder funktionelle grupper som carboxylsyrer, phenoler eller aminer. Disse funktionelle grupper vil være i stand til at adsorbere forskellige ioner fra jordvandet, herunder specielt de kationiske komponenter. Hvis væsentlige dele af det organiske stof fjernes, eksempelvis ved høst eller ved afbrænding, vil det formindskede iltforbrug i de terrænnære dele af jorden kunne resultere i en dybere nedtrængning og dermed oxidering af det øvre jordlag. På tilsvarende vis vil en væsentlig tilførsel af organisk stof, eksempelvis ved tilførsel af biologisk materiale som naturgødning, gylle eller slam, medføre et øget iltforbrug i de terrænnære dele af jorden og dermed resultere i en reduceret nedtrængning af ilt og dermed en formindsket oxidering af det øvre jordlag. 13

17 Jordens indhold af organisk stof udgør en betydende del af jordens kationkapacitet (CEC Cation Exchange Capacity), der kvantificerer jordens evne til at binde kationer. Lerede aflejringer Ler består af finkornede materialer af hovedsagelig aluminium silikater med indhold af jern, magnesium og forskellige jordmetaller. Overfladen af lermineralerne består af hydroxygrupper (-OH), der er i stand til at danne hydrogenbindinger med vand eller indgå i ionbytning med positive kationer i jorden. Lermineralerne udgør en betydende del af jordens kationkapacitet. I lerede aflejringer vil lermineralernes finkornede struktur medvirke til at reducere jordens porøsitet og dermed reducere infiltrationen af regnvand og nedtrængningen af ilt. Sandede aflejringer Sand består af mere grovkornede materialer af kvarts (siliciumoxid), hvis overflade er forholdsvis inert (uden evne til interaktion med andet materiale). Sandpartiklernes forholdsvis inerte overflade medfører en mindsket evne til at tilbageholde kationer, men udgør dog en overflade for potentiel bakterievækst og svag sorption. Den mere grovkornede struktur og den inerte overflade medvirker til at øge jordens porøsitet og dermed øge infiltrationen af regnvand og nedtrængningen af ilt. Indhold af kalk Danske lerjorde indeholder generelt kalk i større eller mindre grad. Kalk består hovedsagelig af kalciumkarbonat, der gennem opløsning og binding af en proton (H + ) virker som en buffer mod forsuring. Nedbrydning af organisk stof i jord vil medføre dannelse af kuldioxid, der opløses i jordvandet under dannelse af kulsyre. Hvor jorden indeholder kalk eller karbonater, vil kulsyren kunne opløse disse under dannelse af bikarbonationer. 14

18 Det Geohydrologiske kredsløb Grundvand udgør en del af det geohydrologiske kredsløb, der overordnet set omfatter de processer i jordmiljøet, hvor vand er involveret. Generelt opfatter vi først vandet i jorden som grundvand, når vandet har samlet sig i en mere udbredt mættet zone, og til forskel fra det vand, der i den umættede zone befinder sig i jordens matrix og porestruktur. I dette projekt er der som udgangspunkt medtaget processer i jorden til førstkommende mættede zone. Nedbør Nedbøren udgør i Danmark af størrelsesordenen mm årligt. For perioden 1961 til 1990 har DMI beregnet en årsnormal for Danmark til 712 mm nedbør, og med hhv. Syd- og Sønderjylland som det område, der får mest nedbør (823 mm), og med Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster som det område, der får mindst nedbør (584 mm). DMI s klimadata for temperatur, solskinstimer og nedbør i perioden fremgår af nedenstående figur 2. Figur 2: Klimadata for perioden for hele landet (DMI, 2009) Det ses af figur 2, at nedbøren er ujævnt fordelt over året. Generelt ses nedbøren at være over middel i sidste halvdel af året fra juni til december/januar måned, mens nedbøren i det tidlige forår og hen til forsommeren i perioden februar til juni er under middel. 15

19 Tab ved fordampning fra jordoverfladen og optag i plantevækst I perioder med højere temperaturer og lav luftfugtighed sker der en væsentlig fordampning af vand fra jordoverfladen og eventuel plantevækst (evaporation). Denne fordampning er medvirkende til, at der samlet set fjernes vand fra overfladejorden i denne periode. Det må i den forbindelse kort nævnes, at der naturligvis i perioder med høj luftfugtighed og faldende temperaturer sker en kondensering af vand fra luften, der efterfølgende afsættes på jordoverfladen og plantevæksten. Nettonedbøren Den samlede vandbalance omkring den terrænnære del af jorden kan beskrives som en tilførsel af vand hovedsagelig som regnvand (nedbør) og en tilbageførsel af vand til atmosfæren gennem direkte fordampning eller gennem optag og fordampning via plantevækst (evaporation) samt en infiltration af vand gennem umættet zone til grundvand i mættet zone. Nettonedbøren er differencen mellem nedbøren og den aktuelle fordampning og udgør den samlede infiltration gennem umættet zone. Nettonedbøren er i Danmark af størrelsesordenen mm årligt i områder beliggende øst og nord for isens hovedopholdslinie fra seneste istid, mens der i de sandede aflejringer vest for hovedopholdslinien ses nettonedbør af størrelsesordenen mm årligt. Nedbørens sammensætning og opkoncentrering Nedbøren dannes gennem fortætning af vanddamp i atmosfæren. Ved fortætningen af vanddråber medrives en del af luftens indhold af partikulært materiale, ligesom luftens gasser vil kunne opløses i vanddråberne. Herved tilføres regnvandet opløste salte og partikler. Opløsning af sure gasser som eksempelvis kuldioxid og svovldioxid i nedbøren medfører dannelsen af kulsyre og svovlsyre og resulterer i en svagt sur væske med ph-værdier, der typisk ligger mellem 4,0 og 6,0. Samlet set giver ovennævnte processer regnvandet et svagt indhold af salte, hvoraf de vigtigste er anionerne klorid, hydrogencarbonat, nitrat og sulfat, samt kationerne natrium, kalium, ammonium, calcium og magnesium. Det samlede indhold er dog typisk mindre end 100 mg/l. 16

20 Nettonedbøren udgør typisk af størrelsesordenen 1/3 til 2/3 af nedbøren, og for konservative stoffer som eksempelvis klorid vil koncentrationen i infiltrationsvandet derfor naturligt stige med en faktor 1,5 3. Processer i jordmiljøet Vurdering af kemiske stoffers skæbne og spredning i jorden, og stoffernes farlighed over for grundvandet, bygger på forståelse af de kemiske og biologiske processer, der forløber i jorden fra terræn til grundvandsspejlets overflade. Disse processer omfatter mobilitet, binding og frigivelse, samt fjernelse. For at kunne kvantificere disse processer er det vigtigt at have en forståelse for de naturgivne og menneskeskabte betingelser, der karakteriserer den øvre del af jorden fra terræn til første grundvandsspejl. Nedtrængning og forbrug af ilt (oxygen) Fra atmosfæren og som opløst gas i regnvandet sker der en nedtrængning af ilt gennem jordens åbne strukturer. Jordens porøsitet har derfor afgørende betydning for transporten af ilt ned i jorden. Hvor porøsiteten er stor (sandede aflejringer) vil luftens ilt kunne trænge et relativt langt stykke ned i jorden, og hvor porøsiteten er mindre (lerede aflejringer) vil luftens ilt kunne trænge et relativt kort stykke ned i jorden. Under fugtige eller vandmættede forhold vil nedtrængningen være begrænset af opløseligheden af ilt i vand. Under mineralisering af jordens organiske stof forbruges ilt under dannelse af kuldioxid. Kuldioxid opløses i infiltrationsvandet under dannelse af kulsyre, der neutraliseres ved opløsning af basiske komponenter i jorden. Hvis der er balance mellem nedsivningen af reducerede stoffer og oxiderede stoffer, vil ændringerne i grundvandet hovedsagelig skyldes opløsningen af stoffer som følge af dannelsen af kuldioxid. Hvis der er ubalance mellem nedsivningen af reducerede stoffer og oxiderede stoffer, eksempelvis som følge af tilførsel af oxiderende stoffer som nitrat og sulfat, eller som følge af forøget nedtrængning af luft og ilt i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet, så vil ændringerne i jordens redoxforhold kunne medføre mobilisering eller immobilisering af komponenter i infiltrationsvandet. Ændringer i redoxforhold De processer, der finder sted ved infiltration af regnvand gennem jordlagene, kan beskrives ved de redoxprocesser, der indgår, og de reaktioner, der er 17

21 resultatet af det forøgede indhold af kuldioxid og syre. Følgende processer anses normalt for de mest betydningsfulde ved beskrivelsen af den grundvandskemiske sammensætning: Redoxprocesser Forsuringsprocesser Ionbytningsprocesser Infiltrerende regnvand indeholder en række oxiderede komponenter, der kan reagere med jordlagenes indhold af reducerede forbindelser. De oxiderede forbindelser er hovedsagelig ilt, nitrat og sulfat, nævnt efter aftagende oxidationsevne. Infiltrerende regnvand indeholder desuden reducerede organiske forbindelser, der omsættes eller tilbageholdes ved regnvandets infiltration gennem jordlagene. Redoxprocesserne i jorden og grundvandet medfører, at nogle komponenter fjernes fra grundvandet ved udfældning af mineraler eller nedbrydningsprocesser, mens andre komponenter tilføres grundvandet som produkter ved en kemisk proces, ved opløsning af mineraler eller ved ionbytning med jordens mineraler. Der opstår herved en karakteristisk kemisk profil for grundvandet ned gennem jorden. De redoxprocesser der skaber den grundvandskemiske profil er beskrevet i tabel 1. Redoxproces Aerob respiration Reaktionsligning CH 2 O + O 2 CO 2 + H 2 O Denitrifikation 5CH 2 O + 4NO H + 5CO 2 + 2N 2 + 7H 2 O Nitratreduktion ved pyritoxidation FeS 2 + 3NO H 2 O FeOOH + 2 SO ½N 2 + H + Manganreduktion CH 2 O + 2MnO 2 + 4H + CO 2 + 2Mn H 2 O Jernreduktion CH 2 O + 4Fe(OH) 3 + 8H + CO 2 + 4Fe H 2 O 2- - Sulfatreduktion 2CH 2 O + SO 4 H 2 S + 2HCO 3 CH 4 + SO H + H 2 S + HCO 3 - Methandannelse 2CH 2 O + H 2 O CH 4 + HCO H + CO 2 + 4H 2 CH 4 + 2H 2 O Tabel 1: Redoxprocesser i jord og grundvand Ovennævnte redoxprocesser medfører, at der fjernes reduceret organisk kulstof fra det infiltrerende vand under forbrug af ilt, nitrat og sulfat, eller under reduktion af jordens oxiderede jern og mangan forbindelser. 18

22 Opløsning og udfældning En følge af de kemiske processer i jord og grundvand er ændringer i koncentrationerne af en række kemiske stoffer. Ændringerne kan resultere i såvel opløsning som udfældning af forskellige kemiske forbindelser. Eksempelvis danner de fleste tungmetaller tungtopløselige sulfider, og derfor vil sulfatreduktion medføre fjernelse af metalsulfider fra vandfasen. Endvidere vil tilførslen af bikarbonat til grundvandet resultere i forøgede koncentrationer af karbonat, hvorved en række karbonatmineraler vil udfældes. Det skal her bemærkes, at fjernelse af grundstoffer ved fældning kan resultere i en efterfølgende frigivelse ved opløsning i fald redoxforholdene ændres. Transport af uorganisk materiale Jordens opbygning, struktur og porøsitet er afgørende for grundvandets sammensætning, lokalisering og transport, mens de klimatiske forhold er afgørende for infiltrationens størrelse. Hvor jordens struktur er åben,og porøsiteten er stor, vil partikulært materiale kunne transporteres både vertikalt og horisontalt. Uorganisk materiale kan transporteres med infiltrationsvand dels som opløste stoffer og dels som partikler af mikroskopisk størrelse. Koncentrationen eller massen af de enkelte komponenter i grundvandet er knyttet til aktiviteter på jordoverfladen (belastningen) og til processer i jord, porevand og grundvand (sammensætningen). Grundvandets indhold af uorganiske stoffer består hovedsagelig af opløste salte af de almindelige metaller og alkalimetaller i jorden makroionerne. Det samlede indhold af disse komponenter udgør oftest omkring 1 g/l. Herudover vil der være et indhold af silikat og lerpartikler, som afspejler graden af forvitring og medrivning af mineralpartikler fra jordstrukturen. Endelig vil grundvandet have et indhold af uorganiske komponenter, der i koncentration er af størrelsesordenen µg/l. En del af de uorganiske komponenter vil kunne findes adsorberet til eller som en del af de faste bestanddele (kolloider) i grundvandet. Kolloider består eksempelvis af silikater, lerpartikler eller mineralske udfældninger og er af en størrelse fra en hundrededel µm til 10 µm. En sammenligning af størrelsesforhold med andre typer partikler af både uorganisk og organisk oprindelse er vist i nedenstående figur 3. 19

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Retteblad nr. 4 af 22. december 2013 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, august 2013 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 4 af 22. december 2013 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, august 2013 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 4 af 22. december 2013 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, august 2013 (Kontrolvejledningen) Dette

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d.

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Håndtering og risikovurdering af biooliespild Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Natur og Miljø Konference, Kolding, den 8. juni 2017 1 Ren planteolie Hvad er bioolie? eller Olieprodukt baseret

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Brand på Industrivej 22, Hårlev

Brand på Industrivej 22, Hårlev Stevns Kommune Brand på Industrivej 22, Hårlev RISIKOVURDERING - ASBESTHOLDIGT MATERIALE SPREDT VED BRAND Rekvirent Stevns Kommune Teknik & Miljø Rådhuspladsen 4 4600 St. Heddinge Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Centralisering: fordele og ulemper Fordel: Større og mere effektive renseanlæg

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere