KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KEMISKE STOFFER. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet"

Transkript

1 KEMISKE STOFFER Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet

2 Titel: Forfatter: Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet Rambøll Danmark A/S Emneord: Grundvand, farlighed, kemiske stoffer, grundvandsdirektivet, artikel 6. URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2010 Sprog: Copyright Forbehold: Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3

4 Indhold Baggrund... 7 Grundvandsdirektivet og vandrammedirektivet... 7 Formål... 8 Projektrammen Jordens opbygning og sammensætning Organisk stof Lerede aflejringer Sandede aflejringer Indhold af kalk Det Geohydrologiske kredsløb Nedbør Tab ved fordampning fra jordoverfladen og optag i plantevækst Nettonedbøren Nedbørens sammensætning og opkoncentrering Processer i jordmiljøet Nedtrængning og forbrug af ilt (oxygen) Ændringer i redoxforhold Opløsning og udfældning Transport af uorganisk materiale Transport af organisk materiale Mobilitet af kemiske stoffer i jord Generelle overvejelser om mobilitet Vandopløselighed Adsorption K d Nedbrydning af kemiske stoffer i jord Potentiel transport med organisk stof og kolloider Samlet vurdering af risiko for organiske stoffer Indledning og afgrænsning Generelle overvejelser om mobilitet Udfældninger Opløselighed Adsorption Partikeltransport Transport med organisk stof Samlet vurdering af metallers mobilitet

5 Stofspecifikke vurderinger Bly Cadmium Krom Kobber Nikkel Zink Kviksølv Cobolt Tin Indledning Stofspecifikke vurderinger Arsen og arsenforbindelser Antimon og antimonforbindelser Cyanider

6

7 Forord Grundvandsdirektivet pålægger medlemsstaterne at sikre foranstaltninger til at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand. Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan identificere, under hvilke omstændigheder forurenende stoffer er "farlige", og hvornår de er "ikke-farlige" i forhold til grundvandet. Projektet skal belyse, hvilke naturgivne forhold og hvilke stofspecifikke egenskaber der er styrende for, om et og samme forurenende stof i én situation må anses for at være farligt og i en anden situation ikke-farligt, set i forhold til den beskyttelse af grundvandet, som grundvandsdirektivet forudsætter. Projektet er finansieret af Miljøministeriet, og har været fulgt af en styregruppe fra By og Landskabsstyrelsen med Martin Skriver som projektleder (frem til 1. maj 2009), med Thomas Hansen som projektleder (fra 1. oktober 2009) og med Lis Morthorst Munk som fast medlem. Projektet er gennemført af Rambøll med kemiingeniør Kim Haagensen som projektleder og udført af en projektgruppe bestående af medarbejdere fra Rambølls Afdeling for Jord og Vandmiljø og Afdeling for Vandressourcer. Følgende medarbejdere har deltaget i projektet: Civilingeniør, kemi, Kim Haagensen Geolog, Ph.d. Eva Hansson Civilingeniør, Ph.d. Hanne Dahl Holmslykke Civilingeniør, Ph.d. Liselotte Clausen Projektet er udført i perioden januar 2009 til februar

8 Sammenfatning og konklusioner Der er i dette projekt foretaget en faglig gennemgang af naturgivne forhold og kemiske stoffers iboende egenskaber med henblik på at belyse risikoen for forurening af grundvand. For de naturgivne forhold er det konstateret, at de faktorer, der har væsentlig betydning for at vurdere risiko for forurening af grundvandet varierer betydeligt under danske forhold, men generelt kan sættes op som en typisk lerjord eller en typisk sandjord. For såvel typisk lerjord som typisk sandjord findes der forhold, hvorunder kemiske stoffer vil kunne nedsive til grundvandet og dermed udgøre en risiko for forurening af grundvandet. For de kemiske stoffers iboende egenskaber er det konstateret, at de faktorer, der har væsentlig betydning for at vurdere risiko for forurening af grundvandet for de organiske stoffer, er vandopløseligheden, fordelingskoefficienten K d og nedbrydningen i jord, mens det for de uorganiske stoffer er fordelingskoefficienten K d, baggrundsniveauet og kemiske reaktioner styret af ph og redoxforhold. For de organiske stoffer er det ud fra mobiliteten vurderet, at der med baggrund i stoffernes egenskaber kan foretages en vurdering af, hvornår et forurenende stof udgør en væsentlig risiko for grundvandet, og hvornår en mindre eller ingen særlig risiko for grundvandet. Der er i projektet opstillet et forslag til en sådan vurdering baseret på organiske stoffers binding til jord og nedbrydning i jord og baseret på tilførsel på jordoverfladen og i underjorden på lerjord og sandjord. Vurderet ud fra et stofs mobilitet konkluderes det således, at organiske stoffer i lerjord, ved udledning på jordoverfladen, ikke udgør nogen særlig risiko for grundvandet, når der er tale om let nedbrydelige stoffer med mellem eller høj binding til jord. Øvrige situationer med organiske stoffer i lerjord udgør i forskellig grad en risiko for grundvandet. at organiske stoffer i sandjord, ved udledning på jordoverfladen, ikke udgør nogen særlig risiko for grundvandet, når der er tale om let nedbrydelige stoffer med høj binding til jord. Øvrige situationer med organiske stoffer i sandjord udgør i forskellig grad en risiko for grundvandet. 5

9 For de uorganiske stoffer er det ud fra mobiliteten vurderet, at der med baggrund i de enkelte stoffers egenskaber kan foretages en vurdering af, hvornår et forurenende stof udgør en væsentlig risiko for grundvandet, og hvornår en mindre eller ingen særlig risiko for grundvandet. Der er i projektet foretaget en vurdering for de mest almindeligt forekommende forurenende stoffer inden for gruppen af metaller og metalforbindelser, herunder arsen og antimon, samt cyanider og thiocyanater. Vurderet ud fra et stofs mobilitet konkluderes det således, at tungmetallerne bly, cadmium, nikkel, kviksølv, arsen og antimon under alle givne forhold vil kunne udgøre en væsentlig risiko for grundvandet. at krom vil kunne udgøre en væsentlig større risiko for grundvandet under sandede forhold sammenlignet med lerede jordbundsforhold. at cobolt og tin vil kunne udgøre en væsentlig større risiko for grundvandet under sure forhold sammenlignet med ikke-sure jordbundsforhold. at kobber, zink, cyanider og thiocyanater almindeligvis kun udgør en mindre risiko for grundvandet. De her nævnte vurderinger er ikke dækkende for en fyldestgørende risikovurdering af de nævnte organiske og uorganiske stoffer i forhold til grundvandsbeskyttelsen. For en given lokalitet eller konkrete forhold vil der foruden de her nævnte vurderinger skulle inkluderes yderligere en række væsentlige elementer i en risikovurdering. Disse elementer omfatter eksempelvis oplysninger om aktuelle geologiske forhold, spredningsveje, samlet masse af stof, stoffets form, stofflux, matrice etc. 6

10 Indledning Baggrund Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (grundvandsdirektivet) af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse skal medlemsstaterne forebygge eller begrænse forurening af grundvand. For så vidt angår beskyttelse af grundvand, konkretiserer grundvandsdirektivet de miljømål og foranstaltninger, der indgår i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet). Grundvandsdirektivet og vandrammedirektivet Med grundvandsdirektivet skal medlemslandende sikre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at hindre udledning af alle forurenende stoffer, der må anses for farlige for grundvandet, og begrænse udledning af forurenende stoffer, som må anses for ikke at være farlige i forhold til grundvand. Ved identifikation af disse stoffer skal medlemslandene tage udgangspunkt i vandrammedirektivets vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer, der er nævnt i dette direktivs bilag VIII. Grundvandsdirektivet medlemslandene mulighed for at identificere, under hvilke omstændigheder de forurenende stoffer, der er nævnt i vandrammedirektivets bilag VIII, især essentielle metaller og metalforbindelser, kan betragtes som farlige eller ikke-farlige. Vandrammedirektivets vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer er følgende: 7

11 1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet. 2. Organiske fosforforbindelser. 3. Organiske tinforbindelser. 4. Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktionseller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet. 5. Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer. 6. Cyanider. 7. Metaller og metalforbindelser. 8. Arsen og arsenforbindelser. 9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler. 10. Opslæmmede stoffer. 11. Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater). 12. Stoffer, som har en negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.) Vandrammedirektivets liste over de vigtigste forurenende stoffer indeholder en række ganske brede stofgrupper, herunder grupper af stoffer sammensat på baggrund af disses egenskaber, funktionelle grupper og anvendelsesområder. Endvidere indeholder listen en række grupper af stoffer, hvor der inden for gruppen findes stoffer med vidt forskellige egenskaber i forhold til farlighed og i forhold til skæbne og spredning i det eksterne miljø. Formål Målet med dette projekt er at udarbejde et fagligt grundlag for at identificere og vurdere, hvornår og under hvilke omstændigheder de forurenende stoffer og stofgrupper kan betragtes som "farlige" eller ikke-farlige i forhold til grundvandet. Ved skelnen mellem "farlig" og "ikke-farlig" er der i det følgende taget udgangspunkt i en vurdering af risiko for, at et forurenende stof vil kunne true anvendelsen af grundvand som drikkevand eller anvendelsen af grundvand som grundlag for at opfylde miljømålene for tilknyttede overfladevandområder eller terrestrisk natur. 8

12 Projektet har taget udgangspunkt i en beskrivelse af såvel de naturgivne forhold som de stofspecifikke egenskaber, der vurderes at have væsentlig betydning for vurdering af risiko. Generelt kan en risiko beskrives som en kombination af sandsynlighed for en given hændelse og effekten af en given hændelse. Udgangspunktet for dette projekt har ikke været effekterne af en mulig mobilitet af et forurenende stof til grundvandet, og dermed ikke en vurdering af en given forurening i forhold til eventuel overskridelse af en konkret grænseværdi eller tærskelværdi. For de naturgivne forhold eksempelvis geologi, biologisk aktivitet, mættet/umættet zone, redoxforhold, infiltration, strømning etc. er der foretaget en beskrivelse af de grundlæggende forudsætninger for vurdering af denne risiko. Og tilsvarende er der for de stofspecifikke egenskaber eksempelvis vandopløselighed, ændringer i ph- og redoxforhold, udfældning, adsorption, miljømæssig skæbne (nedbrydning, bioakkumulering) etc. foretaget en beskrivelse af de væsentligste faktorer for vurdering af denne risiko. Udgangspunktet for risikovurderingen er her gældende kravværdier eller kriterier. 9

13 Naturgivne forhold (Miljø) Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvand Projektramme Projektrammen Projektets formål er at identificere, under hvilke omstændigheder stoffer nævnt i vandrammedirektivets bilag VIII pkt. 1 9 er farlige for grundvandet, og hvornår de ikke er farlige, idet styrelsen ønsker særlig fokus på stofferne i pkt I vurderingen af farlighed skal dette ses i sammenhæng med, om stoffet truer det samlede grundlag for anvendelsen af grundvand. Det vil sige, om forurening med et stof truer anvendelsen af grundvandet til drikkevandsforsyning eller anvendelsen af grundvand som grundlag for at opfylde miljømålene for tilknyttede overfladevandsområder eller terrestrisk natur. By og Landskabsstyrelsen finder det væsentligt, at der i projektet skabes klarhed over, om der eksisterer særlige forhold, eksempelvis med hensyn til ph, redox-forhold og lignende, som ændrer vurderingen af farligheden af stofferne på listen i bilag VIII, således at de kan vurderes som værende farlige eller ikkefarlige i bestemte sammenhænge. Projektet skal således identificere naturgivne forhold og iboende stofegenskaber, der muliggør en vurdering af stoffer på listen i forhold til om disse er farlige, og udledning derfor ifølge direktivbestemmelser skal forhindres, eller om disse er ikke-farlige, og udledning derfor som minimum skal begrænses. Oversigtsmæssigt skal projektet skabe indholdet i matricen i figur 1. Et stofs iboende stofegenskaber Farligt (sårbart) Farligt Høj risiko Ikke-farligt Mindre risiko Ikke-farligt (ikke sårbart) Mindre risiko Lav/ingen risiko Figur 1: Matrice for vurdering af forurenende stoffer. 10

14 Stoflisten i bilag VIII til vandrammedirektivet omfatter stofgrupper med stor bredde og dermed stærkt varierende egenskaber. På denne baggrund er der i samråd med følgegruppen foretaget en begrænsning til at belyse risikoen for de organiske stoffer samlet, mens væsentlige metaller og metalforbindelser samt tilsvarende problemstoffer er belyst individuelt. Som målestok for at belyse farligheden af et stof er der foretaget vurdering af sandsynligheden for, at et givent stof under forskellige naturgivne forhold vil kunne være mobilt og dermed udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Der er således i samråd med følgegruppen valgt alene at fokusere på risiko i form af sandsynlighed for mobilitet af et stof til grundvandet. For de naturlige og menneskeskabte forhold i miljøet med betydning for vurdering af stoffers spredning og skæbne i vandmiljøet og dermed deres risikoeffekt er der taget afsæt i den danske politik for grundvandsbeskyttelse, og der er derfor fokuseret på et højt beskyttelsesniveau. 11

15 Grundlag og forudsætninger De fysiske og kemiske processer, der forløber under regnvandets passage gennem jordlagene og ned til grundvandsmagasinerne, skaber tilsammen grundlaget for grundvandets naturlige sammensætning (kvalitet) og mængde (kvantitet). Udgangspunktet for at foretage en vurdering af specifikke stoffers risiko for mobilisering til grundvandet er jordens opbygning og sammensætning, de naturlige processer og transportmekanismer i jorden samt de enkelte stoffers iboende egenskaber. I tilknytning hertil må det nødvendigvis tilføjes, at en række menneskeskabte forhold ligeledes kan medføre påvirkning af de naturlige fysiske og kemiske processer i jorden, hvorved grundvandets naturlige sammensætning ændres. En række eksempler på sådanne menneskeskabte forhold, der medfører ændringer af de naturlige forhold er givet i tilknytning til relevante afsnit i dette kapitel. Beskrivelserne i denne rapport er baseret på grundlæggende faglig viden om jordens geologiske opbygning og kemiske processer i jord og grundvand samt faglig viden om kemiske stoffers skæbne i jordmiljøet. Grundlaget for beskrivelserne er baseret på en række lærebøger og faglitteratur, der hovedsagelig omfatter følgende: Appelo & Postma (2005); Freeze & Cherry (1979); Schwarzenbach, Gschwend & Imboden (2003); Berthelsen & Fenger (2005); Miljøstyrelsen (1996); GEUS (2009). Det er ikke hensigten med dette kapitel at give en tilbundsgående beskrivelse af de fysiske og kemiske processer, der skaber grundvandets naturlige sammensætning. Hensigten er alene at skabe et grundlag og beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for de vurderinger, der vil blive foretaget i efterfølgende kapitler med hensyn til vurdering af specifikke stoffer og stofgruppers risiko over for grundvandet. Jordens opbygning og sammensætning 12 Danske jorder er trods geologisk inhomogenitet opbygget nogenlunde ensartet. Der er imidlertid en række særlige egenskaber knyttet til forskellige dele af

16 jordens organiske og mineralske sammensætning og fordeling, som er særdeles vigtige for vurderingen af kemiske stoffers spredning og skæbne i jordmiljøet. I det efterfølgende er de væsentligste af disse egenskaber beskrevet på et fagligt niveau, der gør det muligt at foretage en vurdering af disse egenskabers effekt på vurderingen af stoffers risikoprofil over for grundvandet. Organisk stof Generelt er jordens indhold af organisk stof knyttet til jordoverfladen og den terrænnære del af jorden. Plantevæksten på jordoverfladen producerer gennem fotosyntesen en tilvækst af organisk materiale på jordens overflade, mens planteædende dyr og mennesker samt jordens dyr og mikroorganismer gennem metaboliske processer mineraliserer det organiske materiale. Tilvæksten af organisk materiale sker gennem produktion af ilt, mens mineraliseringen af organisk materiale sker under forbrug af den tilsvarende mængde ilt. Hvor det organiske materiale trænger dybere ned i jorden, vil mineraliseringen af det organiske stof i fraværet at luftens ilt kunne ske med andre oxiderede stoffer i jorden. Dette kunne eksempelvis være nitrat eller oxideret jern (jern i oxidatinstrin +3). Mineralisering af organisk stof sker med forskellige hastigheder, idet noget organisk stof er let tilgængeligt, mens andet organisk stof er svært tilgængeligt for nedbrydning. Hvis det organiske stof er svært tilgængelig kan der dannes forskellige komplekse molekyler, der ofte indeholder funktionelle grupper som carboxylsyrer, phenoler eller aminer. Disse funktionelle grupper vil være i stand til at adsorbere forskellige ioner fra jordvandet, herunder specielt de kationiske komponenter. Hvis væsentlige dele af det organiske stof fjernes, eksempelvis ved høst eller ved afbrænding, vil det formindskede iltforbrug i de terrænnære dele af jorden kunne resultere i en dybere nedtrængning og dermed oxidering af det øvre jordlag. På tilsvarende vis vil en væsentlig tilførsel af organisk stof, eksempelvis ved tilførsel af biologisk materiale som naturgødning, gylle eller slam, medføre et øget iltforbrug i de terrænnære dele af jorden og dermed resultere i en reduceret nedtrængning af ilt og dermed en formindsket oxidering af det øvre jordlag. 13

17 Jordens indhold af organisk stof udgør en betydende del af jordens kationkapacitet (CEC Cation Exchange Capacity), der kvantificerer jordens evne til at binde kationer. Lerede aflejringer Ler består af finkornede materialer af hovedsagelig aluminium silikater med indhold af jern, magnesium og forskellige jordmetaller. Overfladen af lermineralerne består af hydroxygrupper (-OH), der er i stand til at danne hydrogenbindinger med vand eller indgå i ionbytning med positive kationer i jorden. Lermineralerne udgør en betydende del af jordens kationkapacitet. I lerede aflejringer vil lermineralernes finkornede struktur medvirke til at reducere jordens porøsitet og dermed reducere infiltrationen af regnvand og nedtrængningen af ilt. Sandede aflejringer Sand består af mere grovkornede materialer af kvarts (siliciumoxid), hvis overflade er forholdsvis inert (uden evne til interaktion med andet materiale). Sandpartiklernes forholdsvis inerte overflade medfører en mindsket evne til at tilbageholde kationer, men udgør dog en overflade for potentiel bakterievækst og svag sorption. Den mere grovkornede struktur og den inerte overflade medvirker til at øge jordens porøsitet og dermed øge infiltrationen af regnvand og nedtrængningen af ilt. Indhold af kalk Danske lerjorde indeholder generelt kalk i større eller mindre grad. Kalk består hovedsagelig af kalciumkarbonat, der gennem opløsning og binding af en proton (H + ) virker som en buffer mod forsuring. Nedbrydning af organisk stof i jord vil medføre dannelse af kuldioxid, der opløses i jordvandet under dannelse af kulsyre. Hvor jorden indeholder kalk eller karbonater, vil kulsyren kunne opløse disse under dannelse af bikarbonationer. 14

18 Det Geohydrologiske kredsløb Grundvand udgør en del af det geohydrologiske kredsløb, der overordnet set omfatter de processer i jordmiljøet, hvor vand er involveret. Generelt opfatter vi først vandet i jorden som grundvand, når vandet har samlet sig i en mere udbredt mættet zone, og til forskel fra det vand, der i den umættede zone befinder sig i jordens matrix og porestruktur. I dette projekt er der som udgangspunkt medtaget processer i jorden til førstkommende mættede zone. Nedbør Nedbøren udgør i Danmark af størrelsesordenen mm årligt. For perioden 1961 til 1990 har DMI beregnet en årsnormal for Danmark til 712 mm nedbør, og med hhv. Syd- og Sønderjylland som det område, der får mest nedbør (823 mm), og med Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster som det område, der får mindst nedbør (584 mm). DMI s klimadata for temperatur, solskinstimer og nedbør i perioden fremgår af nedenstående figur 2. Figur 2: Klimadata for perioden for hele landet (DMI, 2009) Det ses af figur 2, at nedbøren er ujævnt fordelt over året. Generelt ses nedbøren at være over middel i sidste halvdel af året fra juni til december/januar måned, mens nedbøren i det tidlige forår og hen til forsommeren i perioden februar til juni er under middel. 15

19 Tab ved fordampning fra jordoverfladen og optag i plantevækst I perioder med højere temperaturer og lav luftfugtighed sker der en væsentlig fordampning af vand fra jordoverfladen og eventuel plantevækst (evaporation). Denne fordampning er medvirkende til, at der samlet set fjernes vand fra overfladejorden i denne periode. Det må i den forbindelse kort nævnes, at der naturligvis i perioder med høj luftfugtighed og faldende temperaturer sker en kondensering af vand fra luften, der efterfølgende afsættes på jordoverfladen og plantevæksten. Nettonedbøren Den samlede vandbalance omkring den terrænnære del af jorden kan beskrives som en tilførsel af vand hovedsagelig som regnvand (nedbør) og en tilbageførsel af vand til atmosfæren gennem direkte fordampning eller gennem optag og fordampning via plantevækst (evaporation) samt en infiltration af vand gennem umættet zone til grundvand i mættet zone. Nettonedbøren er differencen mellem nedbøren og den aktuelle fordampning og udgør den samlede infiltration gennem umættet zone. Nettonedbøren er i Danmark af størrelsesordenen mm årligt i områder beliggende øst og nord for isens hovedopholdslinie fra seneste istid, mens der i de sandede aflejringer vest for hovedopholdslinien ses nettonedbør af størrelsesordenen mm årligt. Nedbørens sammensætning og opkoncentrering Nedbøren dannes gennem fortætning af vanddamp i atmosfæren. Ved fortætningen af vanddråber medrives en del af luftens indhold af partikulært materiale, ligesom luftens gasser vil kunne opløses i vanddråberne. Herved tilføres regnvandet opløste salte og partikler. Opløsning af sure gasser som eksempelvis kuldioxid og svovldioxid i nedbøren medfører dannelsen af kulsyre og svovlsyre og resulterer i en svagt sur væske med ph-værdier, der typisk ligger mellem 4,0 og 6,0. Samlet set giver ovennævnte processer regnvandet et svagt indhold af salte, hvoraf de vigtigste er anionerne klorid, hydrogencarbonat, nitrat og sulfat, samt kationerne natrium, kalium, ammonium, calcium og magnesium. Det samlede indhold er dog typisk mindre end 100 mg/l. 16

20 Nettonedbøren udgør typisk af størrelsesordenen 1/3 til 2/3 af nedbøren, og for konservative stoffer som eksempelvis klorid vil koncentrationen i infiltrationsvandet derfor naturligt stige med en faktor 1,5 3. Processer i jordmiljøet Vurdering af kemiske stoffers skæbne og spredning i jorden, og stoffernes farlighed over for grundvandet, bygger på forståelse af de kemiske og biologiske processer, der forløber i jorden fra terræn til grundvandsspejlets overflade. Disse processer omfatter mobilitet, binding og frigivelse, samt fjernelse. For at kunne kvantificere disse processer er det vigtigt at have en forståelse for de naturgivne og menneskeskabte betingelser, der karakteriserer den øvre del af jorden fra terræn til første grundvandsspejl. Nedtrængning og forbrug af ilt (oxygen) Fra atmosfæren og som opløst gas i regnvandet sker der en nedtrængning af ilt gennem jordens åbne strukturer. Jordens porøsitet har derfor afgørende betydning for transporten af ilt ned i jorden. Hvor porøsiteten er stor (sandede aflejringer) vil luftens ilt kunne trænge et relativt langt stykke ned i jorden, og hvor porøsiteten er mindre (lerede aflejringer) vil luftens ilt kunne trænge et relativt kort stykke ned i jorden. Under fugtige eller vandmættede forhold vil nedtrængningen være begrænset af opløseligheden af ilt i vand. Under mineralisering af jordens organiske stof forbruges ilt under dannelse af kuldioxid. Kuldioxid opløses i infiltrationsvandet under dannelse af kulsyre, der neutraliseres ved opløsning af basiske komponenter i jorden. Hvis der er balance mellem nedsivningen af reducerede stoffer og oxiderede stoffer, vil ændringerne i grundvandet hovedsagelig skyldes opløsningen af stoffer som følge af dannelsen af kuldioxid. Hvis der er ubalance mellem nedsivningen af reducerede stoffer og oxiderede stoffer, eksempelvis som følge af tilførsel af oxiderende stoffer som nitrat og sulfat, eller som følge af forøget nedtrængning af luft og ilt i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet, så vil ændringerne i jordens redoxforhold kunne medføre mobilisering eller immobilisering af komponenter i infiltrationsvandet. Ændringer i redoxforhold De processer, der finder sted ved infiltration af regnvand gennem jordlagene, kan beskrives ved de redoxprocesser, der indgår, og de reaktioner, der er 17

21 resultatet af det forøgede indhold af kuldioxid og syre. Følgende processer anses normalt for de mest betydningsfulde ved beskrivelsen af den grundvandskemiske sammensætning: Redoxprocesser Forsuringsprocesser Ionbytningsprocesser Infiltrerende regnvand indeholder en række oxiderede komponenter, der kan reagere med jordlagenes indhold af reducerede forbindelser. De oxiderede forbindelser er hovedsagelig ilt, nitrat og sulfat, nævnt efter aftagende oxidationsevne. Infiltrerende regnvand indeholder desuden reducerede organiske forbindelser, der omsættes eller tilbageholdes ved regnvandets infiltration gennem jordlagene. Redoxprocesserne i jorden og grundvandet medfører, at nogle komponenter fjernes fra grundvandet ved udfældning af mineraler eller nedbrydningsprocesser, mens andre komponenter tilføres grundvandet som produkter ved en kemisk proces, ved opløsning af mineraler eller ved ionbytning med jordens mineraler. Der opstår herved en karakteristisk kemisk profil for grundvandet ned gennem jorden. De redoxprocesser der skaber den grundvandskemiske profil er beskrevet i tabel 1. Redoxproces Aerob respiration Reaktionsligning CH 2 O + O 2 CO 2 + H 2 O Denitrifikation 5CH 2 O + 4NO H + 5CO 2 + 2N 2 + 7H 2 O Nitratreduktion ved pyritoxidation FeS 2 + 3NO H 2 O FeOOH + 2 SO ½N 2 + H + Manganreduktion CH 2 O + 2MnO 2 + 4H + CO 2 + 2Mn H 2 O Jernreduktion CH 2 O + 4Fe(OH) 3 + 8H + CO 2 + 4Fe H 2 O 2- - Sulfatreduktion 2CH 2 O + SO 4 H 2 S + 2HCO 3 CH 4 + SO H + H 2 S + HCO 3 - Methandannelse 2CH 2 O + H 2 O CH 4 + HCO H + CO 2 + 4H 2 CH 4 + 2H 2 O Tabel 1: Redoxprocesser i jord og grundvand Ovennævnte redoxprocesser medfører, at der fjernes reduceret organisk kulstof fra det infiltrerende vand under forbrug af ilt, nitrat og sulfat, eller under reduktion af jordens oxiderede jern og mangan forbindelser. 18

22 Opløsning og udfældning En følge af de kemiske processer i jord og grundvand er ændringer i koncentrationerne af en række kemiske stoffer. Ændringerne kan resultere i såvel opløsning som udfældning af forskellige kemiske forbindelser. Eksempelvis danner de fleste tungmetaller tungtopløselige sulfider, og derfor vil sulfatreduktion medføre fjernelse af metalsulfider fra vandfasen. Endvidere vil tilførslen af bikarbonat til grundvandet resultere i forøgede koncentrationer af karbonat, hvorved en række karbonatmineraler vil udfældes. Det skal her bemærkes, at fjernelse af grundstoffer ved fældning kan resultere i en efterfølgende frigivelse ved opløsning i fald redoxforholdene ændres. Transport af uorganisk materiale Jordens opbygning, struktur og porøsitet er afgørende for grundvandets sammensætning, lokalisering og transport, mens de klimatiske forhold er afgørende for infiltrationens størrelse. Hvor jordens struktur er åben,og porøsiteten er stor, vil partikulært materiale kunne transporteres både vertikalt og horisontalt. Uorganisk materiale kan transporteres med infiltrationsvand dels som opløste stoffer og dels som partikler af mikroskopisk størrelse. Koncentrationen eller massen af de enkelte komponenter i grundvandet er knyttet til aktiviteter på jordoverfladen (belastningen) og til processer i jord, porevand og grundvand (sammensætningen). Grundvandets indhold af uorganiske stoffer består hovedsagelig af opløste salte af de almindelige metaller og alkalimetaller i jorden makroionerne. Det samlede indhold af disse komponenter udgør oftest omkring 1 g/l. Herudover vil der være et indhold af silikat og lerpartikler, som afspejler graden af forvitring og medrivning af mineralpartikler fra jordstrukturen. Endelig vil grundvandet have et indhold af uorganiske komponenter, der i koncentration er af størrelsesordenen µg/l. En del af de uorganiske komponenter vil kunne findes adsorberet til eller som en del af de faste bestanddele (kolloider) i grundvandet. Kolloider består eksempelvis af silikater, lerpartikler eller mineralske udfældninger og er af en størrelse fra en hundrededel µm til 10 µm. En sammenligning af størrelsesforhold med andre typer partikler af både uorganisk og organisk oprindelse er vist i nedenstående figur 3. 19

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand

Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand Undersøgelse af den kemiske sammensætning og form (speciering) af arsen i forurenet grundvand Frederiksborg Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening Teknik og Administration Nr. 2 2000 Agern Allé

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?

FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN

ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN ÅRSAGER TIL ARSEN I GRUNDVANDSRESSOURCEN Forskningslektor Claus Kjøller Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Rambøll Lektor Flemming Larsen, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT MULTITEST (I SEKS DELE) TIL ØKONOMISK, PRAKTISK OG ENKEL KONTROL AF VANDKVALITETEN. Sundt vand = sunde planter og fisk Planter og fisk i akvarier og havedamme er helt afhængige af en god vandkvalitet.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere