Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling."

Transkript

1 Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard

2 Spørgsmål. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer Nævn fordøjelsesorganerne med tilhørende kirtler. 2. Beskriv mundens afgrænsninger og opbygning, herunder knogler, vævstyper, tænder og tunge. 3. Forklar synkemekanismen. 4. Beskriv de 3 store spytkirtlers placering, udmunding og sekretion. 5. Beskriv fordøjelsen i munden, mekanisk/kemisk, herunder spyttets virkning og regulering af spytsekretionen. 6. Beskriv oropharynx` placering, opbygning og funktion. 7. Beskriv esofagus` placering, opbygning og funktion. 8. Forklar mekanismen peristaltik i esofagus. 9. Beskriv ventriklens placering, opbygning og inddeling. 10. Beskriv ventrikelslimhindens mikroskopiske opbygning, herunder placering af hovedceller, parietalceller og bægerceller samt deres sekreter. 11. Beskriv fordøjelsen i ventriklen. 12. Beskriv hvordan hormonet gastrin virker på ventrikelsekretionen. 13. Beskriv ventriklens tømningsmekanisme samt dens regulering. 14 Beskriv faktorer, der hæmmer ventrikelsekretionen. 15. Beskriv tyndtarmens inddeling, placering og opbygning, makroskopisk og mikroskopisk. 16. Beskriv mave- tarmkanelens eget nervesystem. 17. Beskriv pancreas` placering og opbygning. 18. Beskriv pancreas` funktion, herunder den interne og eksterne sekretion med navne på hormoner, enzymer og enzymforstadier. 19. Beskriv hvordan sekretin og CCK virker på pancreas og galdeblære. 20. Beskriv galdens sammensætning, herunder stoffer af betydning for fordøjelsen. 21. Nævn tyndtarmens enzymer. 22. Beskriv fordøjelsen og absorption af kulhydrater i tyndtarmen. 23. Beskriv fordøjelsen og absorption af proteiner i tyndtarmen, incl. DNA og RNA.

3 Fordøjelsesorganer Beskriv fordøjelsen og absorptionen af lipider i tyndtarmen. 25. Beskriv tyktarmens placering, inddeling og opbygning. 26. Beskriv tyktarmens funktion. 27. Beskriv endetarmens placering og opbygning. 28. Beskriv defækationsprocessen, herunder den autonome/somatiske påvirkning/ styring. 29. Beskriv peritonæums opbygning, udstrækning og funktion. 30. Beskriv leverens placering og opbygning, herunder opbygning af leverlobuli samt leverens blodforsyning. 31. Beskriv galdeblærens placering, opbygning og funktion. 32. Beskriv de 3 store galdeganges forløb og udmunding. 33. Beskriv leverens funktioner: * Metaboliske, herunder kulhydrater, proteiner, lipider. * Galdedannelse. * Depotorgan. * Destruktion/afgiftning. * Vitaminaktivator. * Blodsukkerregulator. 34. Nævn fordøjelsesorganernes vigtigste arterier og vener. 35. Nævn fordøjelsesorganernes vigtigste nerveforsyning. 36. Forklar flg. symptomer fra fordøjelsesorganerne samt evt. årsager: * Kvalme. * Opstød, ructus. * Opkastning, vomitus. * Diarrè. * Obstipation. * Flatus. * Meteorisme. * Ilius. * Melæna. * Hæmatemese.

4 Svarnøgle. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer Fordøjelsesorganer: * Cavum oris. * Pharynx. * Esofagus. * Ventriculus. * Intestinum tenue. * Colon. * Rectum. Kirtler: * Glandula parotis. * Glandula sublingualis. * Glandula submandibularis. * Hepar. * Pancreas. 2. Cavum oris er inddelt i vestibulum oris og egtl. cavum oris. Vestibulum er en hesteskoformet spalte, der fortil afgrænses af læber og kinder og bagtil af tænder og gummer. Egtl. cavum er et hesteskoformet hulrum, der fortil og til siderne er afgrænset af tænder og gummer, nedad af lingua, opad af palatum durum- og molle med uvula og bagtil af svælgåbningen fauses med svælgmandlerne placeret mellem ganebuerne. Knogler: Mandibula, maxilla og os palatinum. Væv: Tværstribet muskulatur beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel med mange mucinproducerende celler. Dentes er placeret i pars alveolares i mandibulla og maxilla. Opbygning: * Krone - frie tand. * Hals - omgivet af gingiva. * Rod - omgivet af rodhinde, periost, som binder tanden i alvolen, indvendig pulpahulen med kar og nerver. Væv: * Dentin, tandben. * Emalje, på kronen, hårdeste form for knoglevæv. * Cement, hårdt knoglevæv, der omgiver roden. Nerver: Dentes forsynes med nerver fra n. trigenimus. Mælketænder: dentes decidui, 20 stk. fra 6 mdr. til 2-3 år. Blivende tænder: dentes permanentes, 32 stk. fra 6. til 25 år. Fortænder: Dentes insicivi 8 stk. Hjørnetænder: Dentes caninus 4 stk. Kindtænder: * Dentes præmolares 8 stk. * Dentes molares 12 stk.

5 Fordøjelsesorganer 5. Lingua inddeles i apex, spidsen, basis, roden og dorsum, ryggen. Opbygning: Tværstribet muskulatur, der er hæftet til os hyoideum og mandibula. Beklædt med delvist forhornet flerlaget pladeepitel med papiller, hvorpå smagsløgene sidder. Nerveforsyning: Motorisk: * N. hypoglossus. Sensitiv: * N. facialis, smag. * N. glossopharyngeus, smag. * N. trigenimus, følelse. 3. Synkerefleksen er en medfødt refleks, der starter når tungen fører føden bagud mod svælget, herved sker en kontraktion af muskulaturen i pharynx, der bringer føden ned i esofagus. Samtidig lukker palatum molle for indgangen til rhino pharynx og epiglottis lukker for indgangen til larynx. Respirationen standser mens synkningen foregår. 4. Glandula parotis er placeret bagtil i kinden fra kæbevinklen til ydre øregang, har udførselsgang i vestibulum oris ud for 2. molar i overkæben. Glandula sublingualis er placeret fortil under tungen og har flere udførselsgange i en slimhindefold på undersiden af tungen. Glandula submandibularis ligger bagtil på undersiden af mandibula og har udførselsgang i en slimhindesvulst på undersiden af tungen ved tungebåndet frenulum. Alle kirtler producerer saliva, spyt, ialt ml./døgn. Spyttet er dels serøst, vandigt, og indeholder enzymet ptyalin, dels mucøst, slimet, indeholder slimstoffet mucin. Serøs sekretion: * Gl. parotis. Seromucøs sekretion: * Gl. sublingualis. * Gl. submandibularis.. 5. I cavum oris findeles føden af tænderne og blandes med spyt. Spyttets indhold af ptyalin begynder spaltningen af kulhydrater. Ptyalin virker optimalt i en neutral ph reaktion og virkningen ophører derfor når føden påvirkes af det sure miljø i ventriklen. 6. Oropharynx: Hvad man kan se gennem munden, opbygget af tværstribet muskulatur, beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel. Funktion: Respiration og fødevej. 7. Esofagus er ca. 25 cm langt, placeret mellem svælget og mavesækken, ligger bag trachea og løber gennem mediastinum og indmunder i ventriculus lige under diafragma ved cardia, mavemunden.

6 Fordøjelsesorganer 6. Opbygning: * Inderst, slimhinde af flerlaget pladeepitel med mucinproducerende celler. * Mellem, 2 lag muskulatur, inderst cirkulært og yderst længdeforløbende, øverste 1/3 tværstribet, nederste 2/3 glat. * Yderst, bindevævshinde. Funktion: Transport af føde fra pharynx til ventriculus. 8. Peristaltik er en bølgeagtig kontraktion af muskulaturen i oesofagus, der»skubber«føden til ventriculus. 9. Ventriculus er pæreformet og er placeret opadtil i abdomens venstre side under venstre diafragmakuppel. Inddeling: * Øverst, fundus med cardia. * Midt, corpus. * Nederst, antrum med m. sphincter pylori. * Krumning mod højre, cuvertura minor. * Krumning mod venstre, cuvertura mayor. Opbygning: * Yderst, tunica serosa, peritonæum. * Midt, tunica muskularis, der består af 3 lag glat muskulatur, skråt-, cirkulært- og længdeforløbende. * Inderst, tunica mucosa, stærkt foldet slimhinde af enlaget cylinderepitel med mange kirtler. 10. Mikroskopisk er slimhinden opbygget af enlaget cylinderepitel med ialt 4 slags kirtelceller: * Hovedceller placeret i fundus og corpus, producerer enzymforstadiet pepsinogen. * Parietalceller placeret i fundus og corpus, producerer HCl samt intrinsic faktor. * Bægerceller overalt i ventriklen, producerer slimstoffet mucin. * Endokrine kirtler i antrum, producerer hormonet gastrin. 11. Enzymforstadiet pepsinogen omdannes til det aktive enzym pepsin af HCl og senere også af den dannede pepsin. Spalter proteinstoffer til polypeptider. Intrinsic faktor er et transportprotein for vit. B 12. Mucin beskytter slimhinden mod selvfordøjelse. HCl dræber bakterier. 12. Gastrin stimulerer hoved- og parietalcellerne. Gastrinproduktionen stimuleres nervøst via n. vagus, syn, lugt, smag og tanke og mekanisk ved fødens påvirkning af slimhinden samt kemisk ved tilstedeværelsen af peptider i antrum. 13. Ventriklen tømmes ved peristaltiske bevægelser fra fundus mod antrum, der resulterer i åbning af m. sphincter pylori.

7 Fordøjelsesorganer 7. Tømningshastigheden reguleres nervøst og hormonalt fra duodenum og hæmmes ved: * Fedt i duodenum. * ph. Høj osmolaritet. * Peptider. Øget sympatisk tonus (fysisk aktivitet). 14. Ventrikelsekretionen reguleres på samme måde som ventrikeltømningen. 15. Intestinum tenue inddeles i duodenum, jejenum og ilium, fra m. sphincter pylori til ilio-coecalstedet. Duodenum ligger retroperitonealt medens jejenum og ilium er ophængt i tyndtarmskrøset, mesenterium. Opbygning: * Tunica serosa, peritoneum. * Tunica muskularis, opbygget af 2 lag glat muskulatur, yderst længdeforløbende, inderst cirkulært. * Tunica submucosa med lamina muskularis, opbygget af bindevæv, kirtelvæv og glat muskulatur. * Tunica mucosa, stærkt foldet slimhinde med villi intestinalis er opbygget af enlaget cylinderepitel med microvilli. Villi intestialis indeholder blodkar, lymfekar og muskulatur fra lamina muskularis samt nerver fra tunica submucosa. Mellem villi findes krypter med kirtler der producerer tarmsaft med enzymer. 16. I tunica submucosa og tunica muscularis findes 2 nerveplexer, der indbyrdes er forbundet samt har forbindelse med det autonome nervesystem. Plexerne udgør det enteriske nervesystem, der regulerer fordøjelsesprocesserne lokalt, men kan påvirkes af det autonome nervesystem. 17. Pancreas er placeret retroperitonealt med caput i duodenumbuen og corpus og cauda mod venstre. Opbygget af kirtelvæv, både externt og internt secernerende. De externe kirtler udmunder i ductus pancreaticus, der udmunder i papilla duodeni major med m. sphincter oddi, sammen med ductus choledocus. 18. Intern sekretion: Hormonerne: * Insulin. * Glucagon. Extern sekretion: Enzymerne: * Amylase. * Lipase. Enzymforstadier: * Trypsinogen. * Chymotrypsinogen. * Procarboxypeptidase. Natriumbicarbonat: * NaHCO 3.

8 Fordøjelsesorganer Sekretin produktionen stimuleres af proteiner og sur chymus i duodenum og sekretin stimulerer pancreas til produktion af bugspyt rig på HCO 3. CCK produktionen stimuleres af fedt og protein i duodeum og stimulerer pancreas til produktion af bugspyt rig på enzymer samt kontraktion af muskulaturen i vesica fellea og afslapning af m. sphincter oddi: Galde + bugspyt duodenum. 20. Galden dannes i levercellerne og koncentreres i galdeblæren. Indhold: * Vand. * Galdesure salte. * Cholesterol. * Billirubin. * Lecitin. Galdesure salte har betydning for fedtfordøjelsen i tyndtarmen. 21. Tyndtarmsenzymer: * Peptidaser. * Sakkerase, maltase og laktase. * Nucleaser. 22. Kulhydratfordøjelsen: * Amylase spalter kulhydraterne stivelse og polysakkarider maltose. * Sakkerase spalter sakkerose glucose + fructose. * Maltase spalter maltose glucose + glucose. * Lactase spalter lactose glucose + galactose. Monosakkariderne glucose, fructose og galactose optages i tyndtarmsepitelet ΒΒ kapillærer i villi intestinalis v. mesenterica superior v. porta hepar. 23. Proteinfordøjelsen i tyndtarmen: * Trypsinogen omdannes til trypsin af enzymet enterokinase. * Trypsin omdanner chymotrypsinogen til chymotrypsin og procarboxypeptidase til carboxypeptidase. * Trypsin og chymotrypsin spalter proteiner til polypeptider og peptider. * Carboxypeptidase spalter peptider til aminosyrer. * Peptidase spalter peptider til aminosyrer og dipeptider. * Aminosyrer og dipeptider optages ligesom monosakkariderne og føres med blodet til hepar. * DNA/RNA spaltes af nucleaser til purinbaser, pyrimidinbaser, pentoser og fosforsyrer, som via blodet føres til hepar. 24. Lipiderne spaltes af lipase til glycerol og lang- og kortkædede fedtsyrer efter emulgering v.h.a. galdesure salte. Glycerol og kortkædede fedtsyrer optages i tarmepitelet. De langkædede fedtsyrer kobles til galdesure salte som miceller, transporteres til tarmepitelet, påhæftes cholesterol, lecitin og protein og transporteres som chylomicroner via lymfekar til ductus thoracicus v. subclavia sin. 25. Colons placering begynder med coecum, med appendix, i højre side af abdomen og forløber som colon ascendens retroperitonealt i højre side colon transversum ophængt i mescolon transversum colon descendens retroperitonalt i venstre side colon sigmoideum ophængt

9 Fordøjelsesorganer 9. i lille krøs. Opbygget som tyndtarmen med flg. forskelle: * Cylinderepitel i tunica mucosa uden microvilli og kun med mucinproducerende celler. * Slimhinden mindre foldet. * Længdeforløbende muskler i 3»bånd«, tæniae, dannende udposninger på colon, haustrae. 26. Colons hovedopgave er at optage H 2 O og NaCl. 27. Rectum ligger bagtil i det lille bækken med peritonæum på forfladen/overfladen, følger os sacrums krumning, udmunder i anus, der er opbygget af 2 lukkemuskler: * Muskulus sphincter ani internum, glat muskulatur. * Muskulus sphincter ani externum, tværstribet muskulatur, del af m. levator ani. 28. Fæces i ampulla recti vil påvirke strækreceptorer i tarmvæggen til at sende sensitive impulser til defækationscenteret i sacralmarven af medulla spinalis. Herfra sender parasympatiske nerver impulser til muskulaturen i colon og rectum: * Øget peristaltik. * Afslapning af m. sphincter ani internum. * Impulser via n. podendus afslapning af m. sphincter ani externum. Disse impulser kan hæmmes af cortex cerebri. 29. Peritonæum er en dobbelt serøs bindevævshinde, indvendig beklædt med mesotel,enlaget pladeepitel. * Peritonæum parietale beklæder den indvendige del af abdominalhulen. * Peritonæum viscerale er dannet ved indvækst af organer i peritonæum parietale. Har herved trukket peritonæum parietale med sig ind i abdominalhulen. Organerne i abdomen er enten omgivet af peritonæum, ligger retroperitonalt eller har peritonæum på overfladen. * Hepar og ventrikel er omgivet af peritonæum og danner mellem sig omentum minus. * Tyndtarmen er omgivet af peritonæum og ophængt i et krøs fra abdomens bagvæg, mesenterium. * Lien er omgivet af peritonæum. * Colon transversum er ophængt i krøs, mescolon transversum. * Colon sigmoideum er ophængt i lille krøs. * Omentum majus er dannet af 4 lag fra peritonæum, dels fra ventriklen, dels fra colon transversum, hænger løst ned over tyndtarmen. Organer retroperitonealt: * Pancreas og duodenum. * Colon ascendens/descendens. * Renes/ureteres. * Aorta. * Vena cava * Ductus thorasicus. Organer med peritonæum på overfladen: * Rectum. * Vesica urinaria. * Uterus. Mellem ventrikel/hepar og abdomens bagvæg: * Bursa omentalis.

10 Fordøjelsesorganer 10. Funktion: * Nedsætter gnidningsmodstanden ved organernes indbyrdes bevægelser. * Beskytter organerne. * Krøsene indeholder blodkar og nerver. 30. Hepar er placeret i abdomen under h. diafragmakuppel, opdelt i en stor og lille leverlap. Hepar føles normalt ikke under ribbenscuverturen. Mikroskopisk består levern af lobuli, der er opbygget af leverceller placeret radiært omkring en central vene fra v. hepatica. Mellem levercellerne findes et kapillærnet, sinusoider, fra v. porta og a. hepatica, der udmunder i den centrale vene samt galdekapillærer, der begynder centralt og udmunder i små galdegange. Hepar modtager blod fra v. porta, der modtager blod fra de fleste abdominalorganer samt fra a. hepatica, der udspringer fra a. coeliaca fra aorta abdominalis. 31. Vesica fellea er placeret nedadtil på bagsiden af leveren. Opbygget af bindevæv og glat muskulatur og indvendig beklædt med slimhinde. Funktion: Opbevare og koncentrere galden. 32. Ductus hepaticus: * Sammenløb af 2 store galdegange fra hver leverlap. Ductus systicus: * Gren fra ductus hepaticus til vesica fellea. Ductus choledocus: * Fra ductus hepaticus til duodenum, indmunder sammen med ductus pancreaticus i papilla duodeni major. 33. Leverens funktioner: 1. Metabolisme: Kulhydrater: * Fructose/galactose glucose. * Glycogenese. * Glycogenolyse. * Glycolyse. Proteiner: * Deaminering forbrænding. * Transaminering opbygning af nye aminosyrer. * Glyconeogenese. * Opbygning af plasmaproteiner. * Urinstofdannelse. Lipider: * Forbrænding, ketonstofdannelse. * Dannelse af galdesure salte. 2. Blodsukkerregulering: * BS v. glycogenese, insulin. * BS v. glycogenolyse, glycagon/adrenalin.

11 Fordøjelsesorganer Destruktion af erytrocytter v.h.a. makrofager: 4. Depotfunktion: * Vit. A, D, E, K, B 12. * Fe + +. * Kulhydrat. * Blod. * Protein. 5. D-vit aktivator: * CC 25HCC/calcidiol. 6. Destruktion/afgiftning: * Hormoner/lægemidler/alkohol. 34. * A. gastrica. * A. hepatica. * A. mesenterica superior/inferior. Alle fra * aorta abdominalis. * V. gastrica. * V. hepatica. * V. mesenterica superior/inferior. Alle til * v. porta. 35. Vigtigste nerveforsyning: Parasympatisk: * N. vagus. * N. glosso-pharyngeus. * N. facialis. Sympatisk: * Plexus coeliacus. 36. Kvalme: * Subj. følelse m. relation til brækcenteret i medulla oblongata. Ructus: * Frigivelse af luft fra ventriklen til svælget, evt. ledsaget af ventrikelsekret, sure opstød.

12 Fordøjelsesorganer 12. Vomitus: * Reflektorisk tømning af ventriklen gennem oesofagus v. påvirkning af brækcenteret/ irritation af ventrikelslimhinden. Diarrè: * Tynd afføring forårsaget af øget peristaltik i tyndtarm/tyktarm p.g.a. irritation, infektion m.v. Obstipation: * Udeblivelse af afføring p.g.a. væskemangel/ensidig kost/immobilitet. Flatus: * Afgang af luft fra tarmen. I tarmluften findes bl.a.: Kvælstof, brint, ilt, kultveilte, amoniak, metan og svovlbrinte. Meteorisme: *Luftophobning i tarmene. Ilius: Tarmslyng, tilstand med ophørt mekanisk tarmfunktion. * Mekanisk: Stop i tarmen ex. pga. afklemning eller obstipation. * Paralytisk: lammelse af tarmen ex. ved bughindebetændelse eller operation i abdomen. Melæna: * Sort, tjæreagtig, ildelugtende afføring forårsaget af blødning i mave- tarmkanalen. Hæmatemese: * Opkastning med indhold af blod, frisk rødt eller gammelt mørkt, som ligner kaffegrums. Skyldes blødning i ventrikel eller»sunket» blod fra mund eller spiserør.

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne. LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mavesår hos heste. - et stress og ernæringsproblem. Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621

Mavesår hos heste. - et stress og ernæringsproblem. Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621 Mavesår hos heste - et stress og ernæringsproblem Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621 Vejleder: Lektor Adrian Paul Harrison Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab/ Veterinær Fysiologi

Læs mere

Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15

Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15 Indhold Om forfatterne........................ 11 Forord.............................. 13 Indledning.......................... 15 1 Almen kemi..................... 17 Atomer......................... 17

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Endokrine kirtler 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Endokrine kirtler 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Endokrine kirtler 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Endokrine kirtler Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Modul 1: Anatomi og fysiologi

Modul 1: Anatomi og fysiologi Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

NOTER I GASTROENTEROLOGI

NOTER I GASTROENTEROLOGI NOTER I GASTROENTEROLOGI Af Asma Bashir, stud med Københavns Universitet Forår 2010 Side 1 af 78 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion Oesophagus, spiserøret Klinik Infektiøs oesophagitis Candida albicans oesophagitis

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE

PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE til brug for uddannelserne i Folkesundhedsvidenskab og Civilingeniør: Medicin & Teknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Mave-tarm problemer ved systemisk skle ro dermi

Mave-tarm problemer ved systemisk skle ro dermi Mave-tarm problemer ved systemisk skle ro dermi De fleste patienter med systemisk sklero dermi (ca. 85%) vil opleve en eller anden grad af påvirkning af mavetarmkanalen. Mange patienter vil kun få milde

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende

Vand i hovedet (Hydrocephalus) En vejledning til patienter og pårørende Vand i hovedet () En vejledning til patienter og pårørende Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Forord Formålet med denne vejledning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Værsgo! Indhold. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Værsgo...2. Tour de fordøjelseskanal...

Værsgo! Indhold. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Værsgo...2. Tour de fordøjelseskanal... Indhold Værsgo! Værsgo...2 Tour de fordøjelseskanal...4 Fordøjelsesleksikon...16 Hvad skal du spise og drikke?...18 Styr på livsstilen?...25 Teater som formidlingsog læringsform...30 To vidt forskellige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

guide OKTOBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sider smerter i maven FORDØJELSESBESVÆR FORSTOPPELSE KRAMPER OPPUSTETHED DIARRÉ

guide OKTOBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sider smerter i maven FORDØJELSESBESVÆR FORSTOPPELSE KRAMPER OPPUSTETHED DIARRÉ guide OKTOBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Slip smerter for i maven OPPUSTETHED DIARRÉ FORDØJELSESBESVÆR FORSTOPPELSE KRAMPER Sådan får du en sund mave Følger du disse råd, hjælper du

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør Meridianer Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør I flere tusinde år har kineserne anskuet sundhed og sygdom på en helt anden måde end vi gør i den vestlige verden. Ifølge kineserne findes der

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi

Anatomi, fysiologi og biokemi Look // See // Do! Studieteknik! Anatomi, fysiologi og biokemi 4. Semester Medicin ved KU Agenda Anatomi Mikroskopi billeder Fysiologi Biokemi Oesophagus: Hvad er markeret? Hvor er vi? Hvorfor? Hvad er

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

KVAKSALVER CORTISOL. Virkning Cortisol påvirker alle kroppens celler og har mange forskellige virkninger. De vigtigste er:

KVAKSALVER CORTISOL. Virkning Cortisol påvirker alle kroppens celler og har mange forskellige virkninger. De vigtigste er: KVAKSALVER Søren Winkel Bl.a.: Healing Behandling med urter Muskel og knoglemanipulation CORTISOL Skuderløse Husrække 12 4690 Haslev Tlf. 51 30 46 28 swinkel@kvaksalver.com www.kvaksalver.com CVR/CE:27

Læs mere

Cystisk fibrose center vest

Cystisk fibrose center vest Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet.

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere