Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling."

Transkript

1 Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard

2 Spørgsmål. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer Nævn fordøjelsesorganerne med tilhørende kirtler. 2. Beskriv mundens afgrænsninger og opbygning, herunder knogler, vævstyper, tænder og tunge. 3. Forklar synkemekanismen. 4. Beskriv de 3 store spytkirtlers placering, udmunding og sekretion. 5. Beskriv fordøjelsen i munden, mekanisk/kemisk, herunder spyttets virkning og regulering af spytsekretionen. 6. Beskriv oropharynx` placering, opbygning og funktion. 7. Beskriv esofagus` placering, opbygning og funktion. 8. Forklar mekanismen peristaltik i esofagus. 9. Beskriv ventriklens placering, opbygning og inddeling. 10. Beskriv ventrikelslimhindens mikroskopiske opbygning, herunder placering af hovedceller, parietalceller og bægerceller samt deres sekreter. 11. Beskriv fordøjelsen i ventriklen. 12. Beskriv hvordan hormonet gastrin virker på ventrikelsekretionen. 13. Beskriv ventriklens tømningsmekanisme samt dens regulering. 14 Beskriv faktorer, der hæmmer ventrikelsekretionen. 15. Beskriv tyndtarmens inddeling, placering og opbygning, makroskopisk og mikroskopisk. 16. Beskriv mave- tarmkanelens eget nervesystem. 17. Beskriv pancreas` placering og opbygning. 18. Beskriv pancreas` funktion, herunder den interne og eksterne sekretion med navne på hormoner, enzymer og enzymforstadier. 19. Beskriv hvordan sekretin og CCK virker på pancreas og galdeblære. 20. Beskriv galdens sammensætning, herunder stoffer af betydning for fordøjelsen. 21. Nævn tyndtarmens enzymer. 22. Beskriv fordøjelsen og absorption af kulhydrater i tyndtarmen. 23. Beskriv fordøjelsen og absorption af proteiner i tyndtarmen, incl. DNA og RNA.

3 Fordøjelsesorganer Beskriv fordøjelsen og absorptionen af lipider i tyndtarmen. 25. Beskriv tyktarmens placering, inddeling og opbygning. 26. Beskriv tyktarmens funktion. 27. Beskriv endetarmens placering og opbygning. 28. Beskriv defækationsprocessen, herunder den autonome/somatiske påvirkning/ styring. 29. Beskriv peritonæums opbygning, udstrækning og funktion. 30. Beskriv leverens placering og opbygning, herunder opbygning af leverlobuli samt leverens blodforsyning. 31. Beskriv galdeblærens placering, opbygning og funktion. 32. Beskriv de 3 store galdeganges forløb og udmunding. 33. Beskriv leverens funktioner: * Metaboliske, herunder kulhydrater, proteiner, lipider. * Galdedannelse. * Depotorgan. * Destruktion/afgiftning. * Vitaminaktivator. * Blodsukkerregulator. 34. Nævn fordøjelsesorganernes vigtigste arterier og vener. 35. Nævn fordøjelsesorganernes vigtigste nerveforsyning. 36. Forklar flg. symptomer fra fordøjelsesorganerne samt evt. årsager: * Kvalme. * Opstød, ructus. * Opkastning, vomitus. * Diarrè. * Obstipation. * Flatus. * Meteorisme. * Ilius. * Melæna. * Hæmatemese.

4 Svarnøgle. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer Fordøjelsesorganer: * Cavum oris. * Pharynx. * Esofagus. * Ventriculus. * Intestinum tenue. * Colon. * Rectum. Kirtler: * Glandula parotis. * Glandula sublingualis. * Glandula submandibularis. * Hepar. * Pancreas. 2. Cavum oris er inddelt i vestibulum oris og egtl. cavum oris. Vestibulum er en hesteskoformet spalte, der fortil afgrænses af læber og kinder og bagtil af tænder og gummer. Egtl. cavum er et hesteskoformet hulrum, der fortil og til siderne er afgrænset af tænder og gummer, nedad af lingua, opad af palatum durum- og molle med uvula og bagtil af svælgåbningen fauses med svælgmandlerne placeret mellem ganebuerne. Knogler: Mandibula, maxilla og os palatinum. Væv: Tværstribet muskulatur beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel med mange mucinproducerende celler. Dentes er placeret i pars alveolares i mandibulla og maxilla. Opbygning: * Krone - frie tand. * Hals - omgivet af gingiva. * Rod - omgivet af rodhinde, periost, som binder tanden i alvolen, indvendig pulpahulen med kar og nerver. Væv: * Dentin, tandben. * Emalje, på kronen, hårdeste form for knoglevæv. * Cement, hårdt knoglevæv, der omgiver roden. Nerver: Dentes forsynes med nerver fra n. trigenimus. Mælketænder: dentes decidui, 20 stk. fra 6 mdr. til 2-3 år. Blivende tænder: dentes permanentes, 32 stk. fra 6. til 25 år. Fortænder: Dentes insicivi 8 stk. Hjørnetænder: Dentes caninus 4 stk. Kindtænder: * Dentes præmolares 8 stk. * Dentes molares 12 stk.

5 Fordøjelsesorganer 5. Lingua inddeles i apex, spidsen, basis, roden og dorsum, ryggen. Opbygning: Tværstribet muskulatur, der er hæftet til os hyoideum og mandibula. Beklædt med delvist forhornet flerlaget pladeepitel med papiller, hvorpå smagsløgene sidder. Nerveforsyning: Motorisk: * N. hypoglossus. Sensitiv: * N. facialis, smag. * N. glossopharyngeus, smag. * N. trigenimus, følelse. 3. Synkerefleksen er en medfødt refleks, der starter når tungen fører føden bagud mod svælget, herved sker en kontraktion af muskulaturen i pharynx, der bringer føden ned i esofagus. Samtidig lukker palatum molle for indgangen til rhino pharynx og epiglottis lukker for indgangen til larynx. Respirationen standser mens synkningen foregår. 4. Glandula parotis er placeret bagtil i kinden fra kæbevinklen til ydre øregang, har udførselsgang i vestibulum oris ud for 2. molar i overkæben. Glandula sublingualis er placeret fortil under tungen og har flere udførselsgange i en slimhindefold på undersiden af tungen. Glandula submandibularis ligger bagtil på undersiden af mandibula og har udførselsgang i en slimhindesvulst på undersiden af tungen ved tungebåndet frenulum. Alle kirtler producerer saliva, spyt, ialt ml./døgn. Spyttet er dels serøst, vandigt, og indeholder enzymet ptyalin, dels mucøst, slimet, indeholder slimstoffet mucin. Serøs sekretion: * Gl. parotis. Seromucøs sekretion: * Gl. sublingualis. * Gl. submandibularis.. 5. I cavum oris findeles føden af tænderne og blandes med spyt. Spyttets indhold af ptyalin begynder spaltningen af kulhydrater. Ptyalin virker optimalt i en neutral ph reaktion og virkningen ophører derfor når føden påvirkes af det sure miljø i ventriklen. 6. Oropharynx: Hvad man kan se gennem munden, opbygget af tværstribet muskulatur, beklædt med slimhinde af flerlaget pladeepitel. Funktion: Respiration og fødevej. 7. Esofagus er ca. 25 cm langt, placeret mellem svælget og mavesækken, ligger bag trachea og løber gennem mediastinum og indmunder i ventriculus lige under diafragma ved cardia, mavemunden.

6 Fordøjelsesorganer 6. Opbygning: * Inderst, slimhinde af flerlaget pladeepitel med mucinproducerende celler. * Mellem, 2 lag muskulatur, inderst cirkulært og yderst længdeforløbende, øverste 1/3 tværstribet, nederste 2/3 glat. * Yderst, bindevævshinde. Funktion: Transport af føde fra pharynx til ventriculus. 8. Peristaltik er en bølgeagtig kontraktion af muskulaturen i oesofagus, der»skubber«føden til ventriculus. 9. Ventriculus er pæreformet og er placeret opadtil i abdomens venstre side under venstre diafragmakuppel. Inddeling: * Øverst, fundus med cardia. * Midt, corpus. * Nederst, antrum med m. sphincter pylori. * Krumning mod højre, cuvertura minor. * Krumning mod venstre, cuvertura mayor. Opbygning: * Yderst, tunica serosa, peritonæum. * Midt, tunica muskularis, der består af 3 lag glat muskulatur, skråt-, cirkulært- og længdeforløbende. * Inderst, tunica mucosa, stærkt foldet slimhinde af enlaget cylinderepitel med mange kirtler. 10. Mikroskopisk er slimhinden opbygget af enlaget cylinderepitel med ialt 4 slags kirtelceller: * Hovedceller placeret i fundus og corpus, producerer enzymforstadiet pepsinogen. * Parietalceller placeret i fundus og corpus, producerer HCl samt intrinsic faktor. * Bægerceller overalt i ventriklen, producerer slimstoffet mucin. * Endokrine kirtler i antrum, producerer hormonet gastrin. 11. Enzymforstadiet pepsinogen omdannes til det aktive enzym pepsin af HCl og senere også af den dannede pepsin. Spalter proteinstoffer til polypeptider. Intrinsic faktor er et transportprotein for vit. B 12. Mucin beskytter slimhinden mod selvfordøjelse. HCl dræber bakterier. 12. Gastrin stimulerer hoved- og parietalcellerne. Gastrinproduktionen stimuleres nervøst via n. vagus, syn, lugt, smag og tanke og mekanisk ved fødens påvirkning af slimhinden samt kemisk ved tilstedeværelsen af peptider i antrum. 13. Ventriklen tømmes ved peristaltiske bevægelser fra fundus mod antrum, der resulterer i åbning af m. sphincter pylori.

7 Fordøjelsesorganer 7. Tømningshastigheden reguleres nervøst og hormonalt fra duodenum og hæmmes ved: * Fedt i duodenum. * ph. Høj osmolaritet. * Peptider. Øget sympatisk tonus (fysisk aktivitet). 14. Ventrikelsekretionen reguleres på samme måde som ventrikeltømningen. 15. Intestinum tenue inddeles i duodenum, jejenum og ilium, fra m. sphincter pylori til ilio-coecalstedet. Duodenum ligger retroperitonealt medens jejenum og ilium er ophængt i tyndtarmskrøset, mesenterium. Opbygning: * Tunica serosa, peritoneum. * Tunica muskularis, opbygget af 2 lag glat muskulatur, yderst længdeforløbende, inderst cirkulært. * Tunica submucosa med lamina muskularis, opbygget af bindevæv, kirtelvæv og glat muskulatur. * Tunica mucosa, stærkt foldet slimhinde med villi intestinalis er opbygget af enlaget cylinderepitel med microvilli. Villi intestialis indeholder blodkar, lymfekar og muskulatur fra lamina muskularis samt nerver fra tunica submucosa. Mellem villi findes krypter med kirtler der producerer tarmsaft med enzymer. 16. I tunica submucosa og tunica muscularis findes 2 nerveplexer, der indbyrdes er forbundet samt har forbindelse med det autonome nervesystem. Plexerne udgør det enteriske nervesystem, der regulerer fordøjelsesprocesserne lokalt, men kan påvirkes af det autonome nervesystem. 17. Pancreas er placeret retroperitonealt med caput i duodenumbuen og corpus og cauda mod venstre. Opbygget af kirtelvæv, både externt og internt secernerende. De externe kirtler udmunder i ductus pancreaticus, der udmunder i papilla duodeni major med m. sphincter oddi, sammen med ductus choledocus. 18. Intern sekretion: Hormonerne: * Insulin. * Glucagon. Extern sekretion: Enzymerne: * Amylase. * Lipase. Enzymforstadier: * Trypsinogen. * Chymotrypsinogen. * Procarboxypeptidase. Natriumbicarbonat: * NaHCO 3.

8 Fordøjelsesorganer Sekretin produktionen stimuleres af proteiner og sur chymus i duodenum og sekretin stimulerer pancreas til produktion af bugspyt rig på HCO 3. CCK produktionen stimuleres af fedt og protein i duodeum og stimulerer pancreas til produktion af bugspyt rig på enzymer samt kontraktion af muskulaturen i vesica fellea og afslapning af m. sphincter oddi: Galde + bugspyt duodenum. 20. Galden dannes i levercellerne og koncentreres i galdeblæren. Indhold: * Vand. * Galdesure salte. * Cholesterol. * Billirubin. * Lecitin. Galdesure salte har betydning for fedtfordøjelsen i tyndtarmen. 21. Tyndtarmsenzymer: * Peptidaser. * Sakkerase, maltase og laktase. * Nucleaser. 22. Kulhydratfordøjelsen: * Amylase spalter kulhydraterne stivelse og polysakkarider maltose. * Sakkerase spalter sakkerose glucose + fructose. * Maltase spalter maltose glucose + glucose. * Lactase spalter lactose glucose + galactose. Monosakkariderne glucose, fructose og galactose optages i tyndtarmsepitelet ΒΒ kapillærer i villi intestinalis v. mesenterica superior v. porta hepar. 23. Proteinfordøjelsen i tyndtarmen: * Trypsinogen omdannes til trypsin af enzymet enterokinase. * Trypsin omdanner chymotrypsinogen til chymotrypsin og procarboxypeptidase til carboxypeptidase. * Trypsin og chymotrypsin spalter proteiner til polypeptider og peptider. * Carboxypeptidase spalter peptider til aminosyrer. * Peptidase spalter peptider til aminosyrer og dipeptider. * Aminosyrer og dipeptider optages ligesom monosakkariderne og føres med blodet til hepar. * DNA/RNA spaltes af nucleaser til purinbaser, pyrimidinbaser, pentoser og fosforsyrer, som via blodet føres til hepar. 24. Lipiderne spaltes af lipase til glycerol og lang- og kortkædede fedtsyrer efter emulgering v.h.a. galdesure salte. Glycerol og kortkædede fedtsyrer optages i tarmepitelet. De langkædede fedtsyrer kobles til galdesure salte som miceller, transporteres til tarmepitelet, påhæftes cholesterol, lecitin og protein og transporteres som chylomicroner via lymfekar til ductus thoracicus v. subclavia sin. 25. Colons placering begynder med coecum, med appendix, i højre side af abdomen og forløber som colon ascendens retroperitonealt i højre side colon transversum ophængt i mescolon transversum colon descendens retroperitonalt i venstre side colon sigmoideum ophængt

9 Fordøjelsesorganer 9. i lille krøs. Opbygget som tyndtarmen med flg. forskelle: * Cylinderepitel i tunica mucosa uden microvilli og kun med mucinproducerende celler. * Slimhinden mindre foldet. * Længdeforløbende muskler i 3»bånd«, tæniae, dannende udposninger på colon, haustrae. 26. Colons hovedopgave er at optage H 2 O og NaCl. 27. Rectum ligger bagtil i det lille bækken med peritonæum på forfladen/overfladen, følger os sacrums krumning, udmunder i anus, der er opbygget af 2 lukkemuskler: * Muskulus sphincter ani internum, glat muskulatur. * Muskulus sphincter ani externum, tværstribet muskulatur, del af m. levator ani. 28. Fæces i ampulla recti vil påvirke strækreceptorer i tarmvæggen til at sende sensitive impulser til defækationscenteret i sacralmarven af medulla spinalis. Herfra sender parasympatiske nerver impulser til muskulaturen i colon og rectum: * Øget peristaltik. * Afslapning af m. sphincter ani internum. * Impulser via n. podendus afslapning af m. sphincter ani externum. Disse impulser kan hæmmes af cortex cerebri. 29. Peritonæum er en dobbelt serøs bindevævshinde, indvendig beklædt med mesotel,enlaget pladeepitel. * Peritonæum parietale beklæder den indvendige del af abdominalhulen. * Peritonæum viscerale er dannet ved indvækst af organer i peritonæum parietale. Har herved trukket peritonæum parietale med sig ind i abdominalhulen. Organerne i abdomen er enten omgivet af peritonæum, ligger retroperitonalt eller har peritonæum på overfladen. * Hepar og ventrikel er omgivet af peritonæum og danner mellem sig omentum minus. * Tyndtarmen er omgivet af peritonæum og ophængt i et krøs fra abdomens bagvæg, mesenterium. * Lien er omgivet af peritonæum. * Colon transversum er ophængt i krøs, mescolon transversum. * Colon sigmoideum er ophængt i lille krøs. * Omentum majus er dannet af 4 lag fra peritonæum, dels fra ventriklen, dels fra colon transversum, hænger løst ned over tyndtarmen. Organer retroperitonealt: * Pancreas og duodenum. * Colon ascendens/descendens. * Renes/ureteres. * Aorta. * Vena cava * Ductus thorasicus. Organer med peritonæum på overfladen: * Rectum. * Vesica urinaria. * Uterus. Mellem ventrikel/hepar og abdomens bagvæg: * Bursa omentalis.

10 Fordøjelsesorganer 10. Funktion: * Nedsætter gnidningsmodstanden ved organernes indbyrdes bevægelser. * Beskytter organerne. * Krøsene indeholder blodkar og nerver. 30. Hepar er placeret i abdomen under h. diafragmakuppel, opdelt i en stor og lille leverlap. Hepar føles normalt ikke under ribbenscuverturen. Mikroskopisk består levern af lobuli, der er opbygget af leverceller placeret radiært omkring en central vene fra v. hepatica. Mellem levercellerne findes et kapillærnet, sinusoider, fra v. porta og a. hepatica, der udmunder i den centrale vene samt galdekapillærer, der begynder centralt og udmunder i små galdegange. Hepar modtager blod fra v. porta, der modtager blod fra de fleste abdominalorganer samt fra a. hepatica, der udspringer fra a. coeliaca fra aorta abdominalis. 31. Vesica fellea er placeret nedadtil på bagsiden af leveren. Opbygget af bindevæv og glat muskulatur og indvendig beklædt med slimhinde. Funktion: Opbevare og koncentrere galden. 32. Ductus hepaticus: * Sammenløb af 2 store galdegange fra hver leverlap. Ductus systicus: * Gren fra ductus hepaticus til vesica fellea. Ductus choledocus: * Fra ductus hepaticus til duodenum, indmunder sammen med ductus pancreaticus i papilla duodeni major. 33. Leverens funktioner: 1. Metabolisme: Kulhydrater: * Fructose/galactose glucose. * Glycogenese. * Glycogenolyse. * Glycolyse. Proteiner: * Deaminering forbrænding. * Transaminering opbygning af nye aminosyrer. * Glyconeogenese. * Opbygning af plasmaproteiner. * Urinstofdannelse. Lipider: * Forbrænding, ketonstofdannelse. * Dannelse af galdesure salte. 2. Blodsukkerregulering: * BS v. glycogenese, insulin. * BS v. glycogenolyse, glycagon/adrenalin.

11 Fordøjelsesorganer Destruktion af erytrocytter v.h.a. makrofager: 4. Depotfunktion: * Vit. A, D, E, K, B 12. * Fe + +. * Kulhydrat. * Blod. * Protein. 5. D-vit aktivator: * CC 25HCC/calcidiol. 6. Destruktion/afgiftning: * Hormoner/lægemidler/alkohol. 34. * A. gastrica. * A. hepatica. * A. mesenterica superior/inferior. Alle fra * aorta abdominalis. * V. gastrica. * V. hepatica. * V. mesenterica superior/inferior. Alle til * v. porta. 35. Vigtigste nerveforsyning: Parasympatisk: * N. vagus. * N. glosso-pharyngeus. * N. facialis. Sympatisk: * Plexus coeliacus. 36. Kvalme: * Subj. følelse m. relation til brækcenteret i medulla oblongata. Ructus: * Frigivelse af luft fra ventriklen til svælget, evt. ledsaget af ventrikelsekret, sure opstød.

12 Fordøjelsesorganer 12. Vomitus: * Reflektorisk tømning af ventriklen gennem oesofagus v. påvirkning af brækcenteret/ irritation af ventrikelslimhinden. Diarrè: * Tynd afføring forårsaget af øget peristaltik i tyndtarm/tyktarm p.g.a. irritation, infektion m.v. Obstipation: * Udeblivelse af afføring p.g.a. væskemangel/ensidig kost/immobilitet. Flatus: * Afgang af luft fra tarmen. I tarmluften findes bl.a.: Kvælstof, brint, ilt, kultveilte, amoniak, metan og svovlbrinte. Meteorisme: *Luftophobning i tarmene. Ilius: Tarmslyng, tilstand med ophørt mekanisk tarmfunktion. * Mekanisk: Stop i tarmen ex. pga. afklemning eller obstipation. * Paralytisk: lammelse af tarmen ex. ved bughindebetændelse eller operation i abdomen. Melæna: * Sort, tjæreagtig, ildelugtende afføring forårsaget af blødning i mave- tarmkanalen. Hæmatemese: * Opkastning med indhold af blod, frisk rødt eller gammelt mørkt, som ligner kaffegrums. Skyldes blødning i ventrikel eller»sunket» blod fra mund eller spiserør.

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Husk at påføre studienummer øverst på hver side MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 FORDØJELSESSYSTEMET 2 LEKTION 13 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Svælget Spiserøret Halsbrand Mavesækken Mavesårmedicin Optagelse af alkohol Opkastning Tolvfingertarmen Pancreas

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Ordinær eksamen 2016

Ordinær eksamen 2016 Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM PENSUM FOR 3. SEMESTER, SDU NOTER FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER DIVERSE ARTIKLER OVERSIGT OVER FORDØJELSESSYSTEMET Fordøjelsessystemet sørger for optagelse

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall

FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

1. Mundhulen og tænderne

1. Mundhulen og tænderne 1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Oversigt over mavetarmsystemet

Oversigt over mavetarmsystemet Oversigt over mavetarmsystemet Fordøjelsessystemet sørger for optagelse af livsnødvendige stoffer såsom næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m. Føden består af komplekse molekyler, der bliver bearbejdet

Læs mere

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave 1 B 2 D 3 D 4 A 5 B 6

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl.

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Mave): Transport

Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Mave): Transport Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402 Kanters (Mave): Transport 1 Mave Tarmkanalens fysiologi Berne & Levy 4. udgave Epithelial Transport

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Fordøjelsesorganernes sygdomme

Fordøjelsesorganernes sygdomme Fordøjelsesorganernes sygdomme Fordøjelsessystemet Fordøjelsesorganernes opgave er at optage næringsstoffer af forskellige karakter. Formålet er at skaffe energi til organismen og den enkelte celle. Fordøjelsesorganerne

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne. LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende

Læs mere

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi og tarmen Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi >90 % har tarmproblemer Næstefter huden det mest angrebne organ Angriber små kar og nerver Deponere bindevæv Tre

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler.

Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler. Regula en skala for afføringsregulering Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler. Grønt område viser at

Læs mere

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

De eksterne organer anatomi, histologi og fysiologi

De eksterne organer anatomi, histologi og fysiologi De eksterne organer anatomi, histologi og fysiologi Mundens spytkirtler: Glandula parotidea: Glandula parotidea er en forgrenet, serøs kirtel. På overfladen findes en bindevævskapsel, hvorfra der udgår

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve Titel på kursus Ernæring og fordøjelse Uddannelse Medicin og medicin med industriel specialisering Semester 2. semester Eksamensdato 6. juni 2017 Tid 9.00

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. Svar-ark til eksamen i eksamen i modul 2.1. JUNI 2013 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 F 2 C 3 G 4 I 5 A 6 B 7 D

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Opgave 1 Mitokondrier er de organeller der står for at danne energi til cellen. De forbrænder organisk stof, fx glukose, ved brug af ilt,

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!!

CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!! CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!! Generel opbygning af canalis alimentarius (4 konstante lag): 1. Tunica mucosa slimhinden. Består af tre lag: lamina epithelialis (luminalt), lamina

Læs mere