Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen"

Transkript

1

2 Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark og Grønland og som miljøkonsulent i Danmarks Fiskeriforening. Er uddannet Cand. Scient i Miljøbiologi og Geografi fra RUC 1996 og har erhvervet en ph.d-grad i Arktisk Plankton Dynamik 2001.

3 Indholdsfortegnelse Forord 1 Kap. 1 - En underlig fisk 3 Fisk - hvad er det... 3 Fisk har finner... 4 Skind og skæl... 5 Fiskens farver... 5 Fisk har gæller... 7 Mange fisk har en svømmeblære... 7 Skelet og muskler... 8 Når fisk spiser Fiskens sanser Fiskens formering Kap. 2 - Andet godt fra havet 15 Krebsdyr - hvad er det Krebsdyrs opbygning Krebsdyr har hudskelet Krebsdyr har gæller Når krebsdyr spiser Krebsdyr kan svømme eller krybe Krebsdyrs sanser Krebsdyrs formering Bløddyr - hvad er det Muslinger Havsnegle Blæksprutter Kap. 3 - Friske fisk om kvalitet og holdbarhed 31 Kvalitet - hvad er det Kvalitetsvurdering Holdbarhed Opbevaringstemperatur Fiskearter - fede og magre fisk Hel fisk eller filet... 35

4 Kap. 4 - Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol 37 En god hygiejne Holde rent og gøre rent Vedligehold Vand- og iskvalitet Personlig hygiejne Egenkontrol Hvad er egenkontrol? Oversigt over bekendtgørelser m.m Kap. 5 - Fangstbehandling af konsumfisk 43 Fisken fanges Fangsten tages om bord Strubeskæring, afblødning og rensning Fiskens skal skylles Fangsten sorteres Isning og pakning med omtanke Tankkøling RSW-tanke CSW-tanke Kap. 6 - Fangstbehandling af krebs- og bløddyr 53 Fangst af jomfruhummere Fangst af rejer Fangst af bløddyr Kap. 7 - Fangstbehandling af industrifisk 59 Miljøanlæg Kap. 8 - Fangsten landes 63 Transport Samlecentraler Fiskeauktioner Teleauktioner Internetauktion Kontraktaftaler Priser på fisk... 69

5 Kap. 9 - Fangsten forarbejdes 70 Fisk og fiskevarer Fersk fisk Fisk fryses Fisk saltes Fisk marineres Fisk tørres Fisk røges Fisk på dåse Fisk pakkes MAP-pakning Vakuumpakning Kap Fisk bliver til mel 80 Fiskemel og fiskeolie Kogning Presning Centrifugering Inddampning Tørring Anvendelse af fiskemel Anvendelse af fiskeolie Margarine Sunde fedtsyrer Kap Parasitter og sygdomme i fisk 86 Parasitter Sildeorm og torskeorm Sortplet-syge Parasitter på rødfisk Parasitter i makrel Fiskesygdomme... 89»Sildesvamp« Sårdannelser Sårdannelser hos ål Sårdannelser hos torsk Svulster hos fisk Fiskefnat eller hindbærsyge Blomkålssyge... 90

6 Kap Bakterier og virus i fisk og skaldyr 92 Bakterier Bakterier, der forekommer naturligt Bakterier som skyldes forurening Virus Histamin Kap Biologiske giftstoffer 98 Diarré fremkaldende skaldyrsforgiftning Lammende skaldyrsforgiftning Skaldyrsforgiftning, der giver hukommelsestab Nervetoksisk skaldyrsforgiftning Kap Miljøgifte i fisk og skaldyr 102 Miljøfremmede stoffer Klorholdige pesticider Dioxiner PCB er PAH er Bromerede flammehæmmere Nonylfenoler Organiske tinforbindelser Sennepsgas Tungmetaller Kviksølv Arsen Cadmium Bly Kap Fisk, krebs- og bløddyr 108 Bruskfisk Hajer Rokker Benfisk Torskefisk Fladfisk Sildefisk Laksefisk Pigfinnefisk Ulkefisk Andre arter Krebs- og bløddyr

7 Litteraturliste 152 A F J H D C G B I E Stikordsregister 154

8 Forord side 1 Forord I mange år har fiskeri drejet sig om at fange mange fisk helst så mange som muligt. I denne bog flyttes fokus fra kvantitet til kvalitet. Det er der mange grunde til. Der er kommet mere fokus på forbrugernes krav til fødevarer i dag. Forbrugerne vil have fødevarer, der er sunde, sikre og en nydelse at spise. Noget andet er, at udviklingen i fiskebestandene ikke peger i retning af, at der bliver flere fisk at fange tværtimod. Hvis indtjeningen skal øges, skal der flere penge ud af hver enkelt fisk. Det gælder altså om at opnå en høj kvalitet i den enkelte fisk, så man kan opnå en høj pris. Kvalitet er et gennemgående tema i bogen. Kvalitet er et vidt begreb og afhænger af, hvem man spørger. Der er dog en række krav, der skal opfyldes. Det er krav om friskhed og at fisken ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Derudover kan der være flere krav til, hvordan fisken skal se ud, afhængigt af hvad den skal bruges til. Bogen vil forsøge at vise, hvordan fisken skal behandles, hvis den skal opfylde diverse kvalitets- og ikke mindst lovkrav. Nogle af kapitlerne vil indeholde direkte anvisninger til, hvordan man skal gøre. Andre kapitler beskriver fiskens vej til forbrugeren. Bogen kan læses i sammenhæng. Der er en logisk rækkefølge, som kapitlerne kan læses i. Men du kan også slå op i de enkelte kapitler eller afsnit, hvis der er noget særligt, du vil læse om. Det handler om at se på fisk og skaldyr som en råvare og en fødevare. En råvare, der skal passes på. De første kapitler fortæller om, hvad fisk og skaldyr egentlig er for nogle dyr. De næste kapitler fortæller om de faktorer, der gælder, når man skal bedømme kvaliteten af fisk og skaldyr. Og hvordan krav til fødevaresikkerheden skal opfyldes. Fiskeri hører i dag under Fødevareministeriet. Det understreger, at det er en fødevare, vi har med at gøre. Derfor er der også en masse love om fødevaresikkerhed, som fiskeriet er underlagt. Herefter følger en række kapitler om fangstbehandling af forskellige former for fangster. Du vil sikkert finde ud af, at det ikke altid er sådan, det foregår ude på de enkelte fartøjer. Men det er sådan det bør foregå, hvis man vil opnå en god kvalitet. De efterfølgende kapitler handler om fiskens videre behandling, som for det meste foregår på land. Man tænker måske ikke så meget over, hvad der sker med fisken, når man slipper den ved kajen. Men vi fortsætter med at følge vores råvare lidt endnu. Det er med til at give et billede af, at man som fisker er det første led af en lang række, der skal håndtere fisken. Herefter følger en række kapitler om nogle særlige forhold, der har betydning for fiskens kvalitet. Det er parasitter, virus, bakterier samt forskellige giftstoffer, der beskrives. Mange af dem kan undgås ved en korrekt håndtering. Men der er også nogle, som intet har med behandling eller håndtering at gøre, men derimod skyldes forurening af havmiljøet. Miljøforureninger er også taget med, fordi det er noget forbrugeren går op i. Det har betydning for, om folk vil købe og spise fisk. Derfor er det også noget, man som fisker må forholde sig til. Til sidst er der et kapitel, der giver en kort beskrivelse af kendetegn, levesteder, biologi og fiskeri for udvalgte arter af fisk og skaldyr. Det kapitel kan bruges i mange andre sammenhænge end lige fangstbehandling.

9 Forord side 2

10 Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi det kan være interessant at vide noget om fisk, men også for at du kan behandle din fangst rigtigt. Størstedelen af de nulevende fiskearter er benfisk. De er i princippet opbygget på samme måde, men kan alligevel se ret forskellige ud. Fiskens opbygning kaldes også fiskens anatomi. Det er vigtigt at kende fiskens anatomi. Hvor sidder f.eks. fiskens hjerte og indvolde? Det er klart at kendskabet til fisk ikke kun er noget, du kan læse dig til. Du skal også have fisken i hånden. Fisk - hvad er det Fisk er et vandlevende dyr, der har gæller og finner. Fisk hører til det, man betegner som hvirveldyrene. Der findes ca fiskearter. Saltvandsarterne udgør 2/3 og ferskvandsarterne 1/3. Enkelte arter kan leve både i saltog ferskvand. Fisk kan inddeles i tre grupper: Rundmunde (slimål), bruskfisk (hajer og rokke) og benfisk. De fleste nulevende fiskearter er benfisk. Alle vigtige fiskearter i dansk fiskeri som f.eks. torsk, rødspætter og sild er benfisk. Alle fisk har gæller og finner, men derudover kan fisk se meget forskellige ud. Det skyldes, at de forskellige fisk er tilpasset til de meget forskellige omgivelser, de lever i. Ser man på fiskens ydre i forhold til adfærd og levested, bliver man hurtigt klar over, at der er sammenhæng. F.eks. har de fleste fisk, der lever i de frie vandmasser og svømmer hurtigt, en torpedoformet krop. Det er f.eks. sild, makrel og laks. Mens arter, der lever ved bunden, derimod ofte er flade eller åleagtige som ål og ålekvabber. Hvirveldyr og skeletter Fisk er et hvirveldyr. Hvirveldyr er kendetegnet ved, at de har et indre skelet med ryghvirvler og et kranium. Når man opdeler fisk i brusk- og benfisk er det på baggrund af, om det indre skelet er opbygget af knogler (benvæv) eller brusk. Ca. 95% af alle fisk er benfisk, dvs. at de har et skelet af benvæv. Skelettet hos bruskfisk består som sagt af brusk. Brusken kan godt være forkalket, men rigtigt benvæv findes altså ikke. Bruskfisk kaldes også tværmunde. Grunden til dette tilnavn er, at munden er en stor tværspalte på undersiden af hovedet. Rundmunde er en gruppe for sig. De har et svagt udviklet bruskskelet og mangler kæber, bryst- og bugfinner (lemmer), som både ben- og bruskfisk har. Rundemunde regnes for at være de mest primitive hvirveldyr, man kender. De har fået navn efter den runde sugemund, der er forsynet med horntænder. De nulevende arter har specialiseret sig som ådselsædere og snyltere på fisk. Derfor er der også mange fiskere, der forståeligt nok ikke bryder sig om dem.

11 Kapitel 1 side Fiskens ydre SIDELINIE HOVEDPORRE RYGFINNER HALEFINNE GÆLLELÅG BUGFINNE BRYSTFINNE GAT GATFINNER Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen. Fisk har finner Finnerne hos bruskfisk er kødfulde og stive. Hos de øvrige fisk er de tynde og dannet af hud, som holdes udspændt af finnestråler. Men der er undtagelser. Laksefiskene har en lille kødfuld finne uden finnestråler - en såkaldt fedtfinne - bagest på ryggen. Der findes fem forskellige slags finner; hale -, ryg -, gat-, bryst- og bugfinner. På oversiden af kroppen sidder rygfinnen. Antallet af rygfinner er forskelligt. F.eks. har sild kun én rygfinne, mens torsk har tre. Bagest sidder halefinnen. I bugkanten lige bag gattet sidder gatfinnen, som der også kan være flere af. Brystfinnerne sidder lige bag gælleåbningen. Bugfinnerne sidder på hver side af buglinien. Finnerne kan sidde parvis eller enkeltvis parrede eller uparrede. Bryst- og bugfinner er parrede. Ryg-, gat-, og halefinner hører til de uparrede. Benfiskenes finnestråler har et led ved grunden. Ved hjælp af små muskler kan finnen bevæges. Finnestrålerne deles i to typer: Pigfinner med pigstråler og blødfinner med blødstråler. Pigstråler er stive og benede som f.eks. hos ulke. Blødstråler er leddelte, bløde og forgrenede som f.eks. hos ål, sild, laks og torsk. Mange fisk har kun finner med blødstråler, mens der ikke findes nogen fiskearter, der kun har pigstråler. Begge type finnestråler kan også findes i den samme finne. Feks. har rygfinnen hos mange fisk en eller flere pigstråler forrest og en række blødstråler bagest. Det gælder f.eks. hundestejle og aborre. Finner bruges for det meste til at holde balancen, skabe fremdrift og»styre«med. Generelt har langsomme fisk store finner, som bruges 1.2 To typer finnestråler A - PIGSTRÅLER B - BLØDSTRÅLER Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

12 Kapitel 1 side 5 til finere manøvre. Hurtige fisk har små finner, der ikke skaber for meget vandmodstand. Hos nogle arter f.eks. tun kan rygfinnen endda lægges ned i en fordybning for at mindske modstanden. Men finnerne kan også have andre funktioner. F.eks. bruges pigfinner som beskyttelse mod rovdyr. Pigstrålerne kan være forbundet med giftkirtler som ekstra beskyttelse. Og hos visse bundlevende fisk som f.eks. stenbideren, er bugfinnerne omdannet til en sugeskive, der kan holde fisken fast i stærk strøm og på lodrette flader. Bruskfiskenes bugfinner er omdannet til parringsorgan hos hannerne. Skind og skæl Fiskehuden er som regel dækket af skæl. Benfiskenes skæl er flade. Hos bruskfiskene (hajer og rokke) er de ru og tandlignende og kaldes hudtænder. Hajers skind føles derfor som groft sandpapir, mens hudtænderne hos rokker ofte er kraftige torne på halen og kroppens overside. Benfiskenes skæl dækkes normalt af en overhud, der er tynd og gennemsigtig. Overhuden afsondrer slim. Det er med til at gøre det lettere for fisken at komme frem i vandet. Slimen er også med til at holde huden ren for bakterier, svampe og alger. Fisk uden eller med meget små skæl har ofte en ekstra kraftig slimproduktion som beskyttelse. Ålen har f.eks. små skæl og meget slim. Slimen beskytter også fisken, selv efter den er død. Hos de fleste fiskearter er antallet af skælrækker og skæl konstant hele livet igennem. Skællene er taglagte, så kun en lille del af skællet er synligt. Hvis fisken mister et skæl, vokser der et nyt ud. Hvis fisken mister mange skæl, kan fisken dø af infektioner. Skællet vokser med fisken og danner hos nogle arter vækstringe, der kan bruges til at bestemme fiskens alder. Skel kan inddeles i to hovedgrupper: Glatskæl, som er glatte, og kamskæl, der har en ru bagkant. Glatskæl findes hos f.eks. torsk og sild. Kamskæl findes hos aborre og ulke. Fiskens farver Lyset i vandet kommer oppefra. Derfor er de fleste fisk mørke på oversiden og lyse på undersiden. Det gør dem mindre synlige fra alle vinkler. Fisk, der lever nær overfladen er oftest sølvskinnede. Sølvfarven skyldes lysreflekser i mikroskopiske farveløse krystaller. Fiskens egentlige farve skyldes tusindvis af farveceller (kromatoforer). Forskellige farveceller indeholder forskellige pigmenter. Hver farvecelle kan sprede eller koncentrere sit indhold af pigmentkorn. På denne måde kan fisken få forskellige farver til at træde frem. Når fisk ændrer farve, kan det skyldes dens alder, 1.3 To typer skæl GLATSKÆL KAMSKÆL Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

13 Kapitel 1 side 6 humør, årstid og omgivelser. F.eks. er en del fladfisk gode til at tage farve efter omgivelserne og bruger det som kamouflage. Hos andre fisk f.eks. laks får hannerne i yngletiden særligt farvestrålende farver (yngledragt) for at tiltrække hunnerne. Farveskiftet styres af nerver og hormoner. 1.4 Kromatoforer og farveskifte Forskellige kromatoforer kan enten sprede eller samle sit indhold af pigmentkorn, som får fisken til at skifte farve. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

14 Kapitel 1 side Torske gælle (tv.) og Pighvar gælle (th.) Foto: Anders J. Hansen. Fisk har gæller Bruskfisk har frie gællespalter. Hos benfisk er gællespalterne dækket af et gællelåg. Gællerne består af flere gællebuer. Benfiskene har 4 gællebuer i hver side rundmunde og bruskfisk har flere. Hver gællebue har tætsiddende blodfyldte gælleblade på ydersiden. Ilten optages gennem de tyndhudede, blodfyldte gælleblade ved at åndingsvandet sluges gennem munden. Derefter presses gællelåget udefter, samtidig med at munden lukkes. På den måde pumpes vandet forbi gællebladene og ud under gællelåget, hvor den bageste bløde del virker som en ventil. Undervejs optager blodet i gællebladene en del af den ilt, der er opløst i vandet. Blodet Hvirveldyrs blod indeholder røde blodlegemer. Det, som giver blodet sin røde farve, er hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som er ansvarlig for transporten af ilt (O2) og kuldioxid (CO2). Fisk er det, man kalder, koldblodet eller vekselvarme. Det betyder, at fisken ikke behøver at holde en konstant temperatur ligesom os, men automatisk får samme temperatur som omgivelserne. På den indvendige del af gællebuerne sidder gællegitterstave. Disse stave virker som en si, der holder fødepartikler fra vandet tilbage. Hos fisk, der lever af plankton, f.eks. sild, er gællegitterstavene lange og tætsiddende. Hos rovfisk er de ofte bare små knuder. Mange fisk har en svømmeblære Svømmeblæren er en slags luftfyldt pose, som gør fisken vægtløs i vandet, så den ikke synker til bunds. Hos nogle grupper af fisk (sild og laks) er der forbindelse mellem svømmeblæren og tarmen. Hos andre arter, f.eks. torsk, forsvinder denne forbindelse, når fisken bliver voksen. Svømmeblæren virker ved, at luften i svømmeblæren presses sammen, når fisken svømmer mod dybere vand. På den måde vil fisken begynde at synke, hvis den holder op med at svømme. Svømmer fisken mod overfladen, udvides luften i svømmeblæren, så fiskens opdrift øges. På den måde vil den stige mod overfladen, hvis den holder op med at svømme. For hele tiden at være i ligevægt med vandet, skal indholdet i svømmeblæren kunne reguleres. Når fisken svømmer mod dybere vand afgives luft fra blodet til svømmeblæren via en luftkirtel, som er et særligt område i svømmeblærens væg. Svømmer fisken mod overfladen skal luftmængden i svømmeblæren mindskes.

15 Kapitel 1 side 8 Svømning og kropsform De fleste fisk svømmer ved at bevæge halen fra side til side ved hjælp af de fire store længdemuskler i kroppen. Det giver en fremadrettet kraft, og fisken skyder gennem vandet. Ryg-, gat- og halefinner øger fiskens fladeareal og giver på den måde bevægelsen mere effekt. De parrede finner bruges til at stabilisere og finjustere svømningen. Langsom svømning kan foregå med finnerne alene. Fiskenes svømmefærdigheder er meget forskellige. De hurtigste svømmere (f.eks. tun og hajer) har torpedoformet krop. Stenbideren har en plump kropsform og svømmer langsomt. Til gengæld gør kropsformen, at den er vanskelig at sluge for de fleste rovfisk. Hos fisk, som har forbindelse mellem tarm og svømmeblære, kan der blot afgives en luftbobbel, men hos fisk uden denne forbindelse er reguleringen en proces, der tager tid. Det er derfor ikke ualmindeligt, at fisk med lukket svømmeblære, der fanges på dybt vand, får tryksyge, hvis de hurtigt bringes til overfladen. Svømmeblæren kan være så udspilet af trykfaldet, at den presser de indre organer ud gennem fiskens mund og slår den ihjel. Det er ikke alle fisk, der har en svømmeblære. Bundlevende fisk har ikke brug for en svømmeblære, og mange af havets hurtigsvømmere mangler også svømmeblære. Et eksempel er makrellen, der har brug for at kunne skifte dybde med stor hastighed. Her vil en konstant regulering af luft i en svømmeblære kun være til besvær. Hajer og rokker har heller ingen svømmeblære, men har en stor olieholdig lever, der giver en vis opdrift. Den er dog ikke så effektiv som en svømmeblære, og de vil derfor synke, hvis de holder op med at svømme. Fisk som hajer og makrel bevæger sig konstant. Skelet og muskler Skelettet består hos benfiskene af ben, og hos bruskfiskenene af brusk. Hoveddelene er rygraden og kraniet. Rygradens opgave er især at støtte kropsmuskulaturen og finnerne, som er forbundet med rygraden ved benstrålernes mellemled. Kraniet beskytter hjernen og støtter tænder, gæller, øjne osv. 1.6 Skelet af benfisk RYGFINNER HALEFINNE BRYSTFINNE BUGFINNE RIBBEN GATFINNE Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

16 Kapitel 1 side 9 Kropsmuskulaturen (fiskekødet) udgør en forholdsvis stor del af fisken. Hovedparten er fire store længdemuskler, hvoraf de to øverste strækker sig gennem både krop og hale de to nederste kun gennem halen. Musklerne er ofte hvide, fordi de er ret blodfattige. Kun hos meget hurtigsvømmende fisk, som f.eks. tun og makrel, kræves der så stor blodtilførsel til musklerne, at det farver kødet rødt. 1.8 Torsk åbnet i bugen Når fisken skal slagtes gælder det om at overskære åren mellem hjertet og gællerne (se senere kapitel om fangstbehandling om bord). Hvidfisk Hvidfisk er en betegnelse, der ofte bruges om fisk med hvidt kød. Det er primært torske- og fladfisk altså fisk med magert kød. GÆLLER GÆLLELÅG HJERTE LEVER Nogle fisk oplagrer fedt i forbindelse med musklerne dvs. i kødet og lige under skindet. Fedtprocenten i den slags fisk kan svinge meget, og det har stor betydning for fangstens værdi. Det gælder især fede fisk som sild, brisling, ål, laks. Andre fisk, der er karakteriseret ved magert kød, som f.eks fladfisk og torskefisk, kan ikke oplagre fedt i musklerne. De oplagrer i stedet reserver i leveren. En stor lys lever tyder på en god ernæring, og en lille mørk lever på det modsatte. MAVE TARM GAT BLIND- SÆKKE Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen. 1.7 Fiskens indre SVÆLG MAVE SVØMMEBLÆRE HJERTE GALDE TARM LEVER GAT Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen og Bent Muus, m.fl.

17 Kapitel 1 side 10 Foto: Axel Søgaard. Når fisk spiser I munden findes tænder, der hele tiden fornyes. Nye tænder vokser fremad i munden, hvor de efterhånden slides ned. Mundens bygning og tandudrustning fortæller ofte en del om, hvad fisken foretrækker at æde. Sammenligner vi f.eks. hvilling, kuller og sej, som ved første øjekast kan ligne hinanden, vil munden afsløre helt forskellige spisevaner. Hvillingen er en typisk rovfisk, der lever af andre fisk. Den har derfor store bagudrettede tænder, der er velegnede til at gribe og fastholde byttet med. Kulleren æder typisk bunddyr. Dens kraftige overbid gør munden god til at få fat i mere eller mindre nedgravede dyr. Sejen er derimod pelagisk og lever i hvert fald de første år af plankton og småfisk. Den filtrerer dem fra vandet med gællegitteret, der fanger alle partikler over en vis størrelse. Der er ikke mange fisk, der har egentlige tygge- og knusetænder. De fleste fisk sluger derfor deres bytte helt. Havkatten er en af de få arter, der kan knuse tykskallede muslinger, inden de sluges. Fra munden kommer føden gennem et kort spiserør til maven og herfra videre til tarmen. Både i maven og i tarmen angribes føden kemisk af fordøjelsesenzymer, der udskilles af særlige kirtler. Enzymerne nedbryder føden til simple kemiske stoffer, der kan optages i blodet gennem tarmvæggen. Blodet transporterer stofferne til de dele af kroppen, hvor der er brug for dem. Fisk har en forholdsvis kort tarm. Tarmen danner sjældent mere end et par bugter i bughulen, før den ender i gattet. Mange fisk har et stort antal blindtarme på overgangen mellem mave og tarm. Man ved ikke helt, hvad alle disse blindtarme bruges til, men de spiller muligvis en rolle ved udskillelsen af fordøjelsesenzymer. Enzymer Enzymer er proteiner, der produceres af den levende celle. Bestemte enzymer får bestemte kemiske reaktioner til at forløbe med øget hastighed uden selv af blive brugt. Det er altså en slags biologiske katalysatorer.

18 Kapitel 1 side Fiskeøje Hos fisk flyttes linsen for at stille skarpt (A) og ikke som hos pattedyr, hvor linsen ændre form (B). A B Kilde: Efter Bent Muus, m.fl. Fiskens sanser Syn Vand virker som et filter for lyset. Fiskens øjne er derfor tilpasset lave lysstyrker. Fiskearter, som lever på dybt vand har ofte meget store øjne. Men på endnu dybere vand hvor der er så mørkt, at fiskene må bruge andre sanser til at orientere sig, er det ligemeget med store øjne. Derfor har fisk, der lever på meget dybt vand, sjældent ret store øjne. Fiskens øje er opbygget noget anderledes end vores øjne. Fisken stiller ikke skarpt som os ved at ændre linsens krumning. Den flytter linsen frem og tilbage ligesom i en kikkert. For at skaffe fisken et stort synsfelt sidder linsen, så den rager lidt ud gennem pupillen. Derfor har fisk udstående øjne. På den måde kan lys nå øjet fra mange vinkler. Hørelse Fisk kan opfatte lyde, men i meget forskellig grad. Da lyd forplantes bedre i vand end i luft, er der kun behov for et indre øre og ikke et mellem- og ydre øre. Lyden vandrer direkte gennem fisken. Udover at opfange lyde, bruger fisken sit indre øre som ligevægts- eller balanceorgan. Fiskens indre øre sidder lige bag øjet og består af to ørelabyrinter en i hver side. Her findes tre øresten (otolitter), som hviler på en række sansehår. Ørestenene er massive kalksten, der vokser hele livet. De danner vækstlag ligesom årringe i et træ og bruges ligesom skæl til at bestemme alderen på mange fiskearter. Hos de fisk, der har god hørelse, forstærkes lyden af svømmeblæren og forplantes til det indre øre. Nogle fisk er endda selv i stand til at frembringe lyde ved at sætte svømmeblæren i bevægelse eller ved at skære tænder. I vore farvande er knurhanen kendt for at»knurre«. Selv sild er i stand til at frembringe en knirkende lyd. Smag og lugt Det kan være svært at skelne mellem smag og lugt i vand, da alle stoffer er opløst i vandet. Fisk har både smags- og lugteorganer. Foran øjnene sidder næseborene, der fører ind til hver sin lugtegrube. Hos de fleste fisk er hvert næsebor delt af en hudbro i en indstrømnings- og udstrømningsåbning. Her passerer vandet enten under svømningen eller ved aktiv pump-

19 Kapitel 1 side 12 ning. Hajer har en meget god lugtesans og snuser sig ligesom ål frem til et bytte. Laks kan lugte sig frem til det vandløb, hvor de voksede op. Smags- og følesans er knyttet til sanseceller på skægtråde (torskefisk), til papiller på undersiden af hovedet (tunger), til forlængede finnestråler (knurhane) eller spredt på selve kroppen. Fisken smager med andre ord på vandet, mens den svømmer Ørelabyrint Den øverste af ørestenene indgår i balanceorganet, de nederste i hørelsen. ØRESTEN ØRELABYRINT SVØMMEBLÆRE ØJE Kilde: Efter Åse Jespersen, Jørgen Lützen og Jens Astrup.

20 Kapitel 1 side 13 Sidelinie De fleste fisk har en sidelinje på hver side af kroppen. Sidelinien løber som regel fra haleroden til gællelågets overkant. Hos nogle fiskearter kan den fortsætte i forgreninger på hovedet (hovedporesystem). Hos nogle fisk kan sidelinien være ufuldstændig eller mangle, mens andre har 2-3 sidelinier. Sidelinien opfatter trykbølger. Trykbølgerne kan skyldes fiskens egne bevægelser, andre fisk eller genstande. Man forestiller sig, at sidelinjen ligesom et slags øje giver fisken et»billede«af omgivelserne. Det er meget nyttigt, når fiskene skal orientere sig i en verden, der ofte er præget af mørke. Nervesystemet Hos hvirveldyr som f.eks. fisk og mennesker, opdeler man nervesystemet i to: Det centrale nervesystem (CNS), som består af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem, som overordnet set er resten. Dvs. alle de nervebaner, som udløber fra CNS og får musklerne til at bevæge sig samt de forskellige sanseceller, der melder tilbage til CNS. Fiskens formering Hovedparten af alle fisk er særkønnede. Det betyder, at de er opdelt i hanner og hunner. Hos benfiskene er kønsorganerne hule sække, 1.11 Sidelinien Sidelinien består af en slimfyldt kanal, der gennemborer de overliggende skæl (A). I kanalen ligger en række sanseceller (nerver), som registrerer trykbølger i vandet (B). A PORE TIL SIDELINIEKANAL SKÆL B MUSKELSEGMENTER PORE SIDELINIEKANAL SKÆL NERVER Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

21 Kapitel 1 side 14 hvor der dannes enten æg (rogn) eller sæd (mælke). Uden for ynglesæsonen og hos umodne fisk er kønsorganerne meget små. Når gydetiden nærmer sig, svulmer de op. Forplantningen sker normalt ved, at rogn og mælke gydes frit i vandet, hvor befrugtningen sker. Gydningen stiller store krav til fiskene, og mange æder ikke i denne periode. Nogle fiskearter dør efter den første gydning, andre vil blot være magre og udmattede. En del arter har parringsorganer. Æggene befrugtes inde i hunnen, og de føder levende unger. Det er tilfældet hos bl.a. ulke, ålekvabber, rødfisk og bruskfisk. Giftige fisk Fisk kan være giftige, fordi de har specielle giftkirtler eller på anden måde indeholder giftstoffer. Hos f.eks. ål og havål er blodet giftigt inden tilberedelse, hvis man får det i et sår. Nogle fisk indeholder naturligt stoffer, som gør dem giftige for mennesker at spise. Andre er giftige, fordi de har spist fødeemner, som indeholder gift fra f.eks. alger. Fiskens giftkirtler sidder normalt i forbindelse med pigge på hoved eller pigstråler i finnerne. Giftkirtler findes hos en mængde forskellige grupper eksempelvis rokker, maller og dragehovedfisk. I de skandinaviske farvande er den mest almindelige giftige fisk fjæsingen, som hvert år stikker adskillige badegæster. Stikket er som et hugormebid og kræver lægehjælp. Af andre giftige fisk i vore farvande kan nævnes pighaj, pigrokke, havmus og ørnerokke. Fisk med giftigt kød er sjældne på vore breddegrader. Man skal dog undgå at spise hajlever. I Japan er giftige kuglefisk eftersigende en stor delikatesse. En del af nydelsen skulle være den prikkende fornemmelse, man får i læberne, når man spiser den giftige fisk. Kuglefisken tilberedes af højtuddannede kokke, som fjerner den værste gift ved tilberedning, men alligevel dør mange mennesker hvert år af forgiftninger.

22 Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante som konsumvarer. F.eks blåmuslinger og rejer. Til forskel fra fisk, der alle er hvirveldyr, er krebs- og bløddyr hvirvelløse. Det vil sige, at de ikke har noget skelet bygget op af knogler. De kaldes ofte for skaldyr, fordi de enten har et udvendigt hudskelet eller en skal, der beskytter de indre bløddele. Krebs- og bløddyr har som regel en anden levevis end fisk. Mange af dem er fastsiddende eller kravler rundt på bunden. Krebsdyr - hvad er det Betegnelsen krebsdyr dækker over dyr som f.eks. hummere, jomfruhummere, krabber og rejer. Disse krebsdyr hører alle til gruppen af tibenede krebsdyr (decapoda), men kan inddeles i krybende og svømmende krebsdyr. Krebsdyr er hvirvelløse dyr. Grunden til, at de også kaldes skaldyr er, at disse dyr bærer deres skelet uden på kroppen i form af et udvendigt hudskelet eller en skal. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Hoved og krop er sammenvoksede. Det har to par følehorn (antenner) og et veludviklet uleddet skjold. Skjoldet er hos de fleste arter mere eller mindre formet som en cylinder. Hos krabber er det meget bredere end kroppens tykkelse. Skjoldet er sammenvokset med kroppen på ryggen. På siderne dannes et hulrum, hvor gællerne sidder. Der er fem par kropsben/fødder. Et eller flere af disse par kan være udviklet til klosakseben. Derudover findes fem par mindre halefødder. Mange krebsdyr har desuden en hale- eller svømmevifte. Hos krabber er halen dog ikke rigtigt udviklet og den holdes trykket op under bugen.

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer

Læs mere

Stikordsregister. C Cadmium Clostridum botulinum 99 Conchiolin 24 CSW-tanke 50, 52

Stikordsregister. C Cadmium Clostridum botulinum 99 Conchiolin 24 CSW-tanke 50, 52 F side 161 Stikordsregister A A Adfærd 3, 37 Afblødning 43, 45 Algegifte 56-57, 105 Alger 25, 56, 105-107, 156-157 Algetoksiner 105 Anatomi 3 Arbejdsrutiner 32, 37, 43 Arsen 112-113 ASP (Hukommelsestab

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Friske fisk om kvalitet og holdbarhed

Friske fisk om kvalitet og holdbarhed Kapitel 3 side 31 Friske fisk om kvalitet og holdbarhed I fremtidens fiskeri er der næppe de store muligheder for at øge sin indtjening ved at fange flere fisk. Indtjeningen skal derimod forøges ved at

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Eksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet

Eksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet Eksperimenter under overfladen Hovedet i Havet Forløb: Det oplyste hav Lys og plantearter De molekyler, der kan opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, hedder pigmenter. Det er pigmenterne,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

EMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren)

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren) En ekskursion på Fjord&Bælt - Nedenstående mål for materialet er fundet på EMU, Danmarks læringsportal, ved at klikke på linket Biologi - FFM jan2016.pdf under Relaterede filer. Målene kan også findes

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Hvilke dyr kender du?

Hvilke dyr kender du? Hvilke dyr kender du? Hvad skal du kunne: Vise hvilke dyr du kender. Hvorfor: Du skal bruge det du allerede ved, når du skal lære nyt. Nævn 10 danske dyr du kender. Dyr 1 Dyr 2 Dyr 3 Dyr 4 Dyr 5 Dyr 6

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Angående brevduer - vidste du at?

Angående brevduer - vidste du at? Angående brevduer - vidste du at? Af Dr. vet. Collin Walker Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Den gennemsnitlige vægt af

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage. Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs 12-14 Dyr på sandbund 15 Biologidepotets

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

SÆLER OG HVALER. Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen

SÆLER OG HVALER. Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen SÆLER OG HVALER Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen SÆLER NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN 41 91 35 50, SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 2 HVALER Hvaler er pattedyr, der er tilpasset livet i de frie

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Afstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster

Afstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster Afstumpet sandmusling Latinsk navn: Mya truncata Engelsk navn: Blunt gaper Klasse: Bløddyr Orden: Sandmuslinger Familie: Sandmusling Afstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Støttevævene. Anne Mette Friis MT. Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hajer. på Kattegatcentret og i verden

Hajer. på Kattegatcentret og i verden Hajer på Kattegatcentret og i verden Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere