Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen"

Transkript

1

2 Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark og Grønland og som miljøkonsulent i Danmarks Fiskeriforening. Er uddannet Cand. Scient i Miljøbiologi og Geografi fra RUC 1996 og har erhvervet en ph.d-grad i Arktisk Plankton Dynamik 2001.

3 Indholdsfortegnelse Forord 1 Kap. 1 - En underlig fisk 3 Fisk - hvad er det... 3 Fisk har finner... 4 Skind og skæl... 5 Fiskens farver... 5 Fisk har gæller... 7 Mange fisk har en svømmeblære... 7 Skelet og muskler... 8 Når fisk spiser Fiskens sanser Fiskens formering Kap. 2 - Andet godt fra havet 15 Krebsdyr - hvad er det Krebsdyrs opbygning Krebsdyr har hudskelet Krebsdyr har gæller Når krebsdyr spiser Krebsdyr kan svømme eller krybe Krebsdyrs sanser Krebsdyrs formering Bløddyr - hvad er det Muslinger Havsnegle Blæksprutter Kap. 3 - Friske fisk om kvalitet og holdbarhed 31 Kvalitet - hvad er det Kvalitetsvurdering Holdbarhed Opbevaringstemperatur Fiskearter - fede og magre fisk Hel fisk eller filet... 35

4 Kap. 4 - Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol 37 En god hygiejne Holde rent og gøre rent Vedligehold Vand- og iskvalitet Personlig hygiejne Egenkontrol Hvad er egenkontrol? Oversigt over bekendtgørelser m.m Kap. 5 - Fangstbehandling af konsumfisk 43 Fisken fanges Fangsten tages om bord Strubeskæring, afblødning og rensning Fiskens skal skylles Fangsten sorteres Isning og pakning med omtanke Tankkøling RSW-tanke CSW-tanke Kap. 6 - Fangstbehandling af krebs- og bløddyr 53 Fangst af jomfruhummere Fangst af rejer Fangst af bløddyr Kap. 7 - Fangstbehandling af industrifisk 59 Miljøanlæg Kap. 8 - Fangsten landes 63 Transport Samlecentraler Fiskeauktioner Teleauktioner Internetauktion Kontraktaftaler Priser på fisk... 69

5 Kap. 9 - Fangsten forarbejdes 70 Fisk og fiskevarer Fersk fisk Fisk fryses Fisk saltes Fisk marineres Fisk tørres Fisk røges Fisk på dåse Fisk pakkes MAP-pakning Vakuumpakning Kap Fisk bliver til mel 80 Fiskemel og fiskeolie Kogning Presning Centrifugering Inddampning Tørring Anvendelse af fiskemel Anvendelse af fiskeolie Margarine Sunde fedtsyrer Kap Parasitter og sygdomme i fisk 86 Parasitter Sildeorm og torskeorm Sortplet-syge Parasitter på rødfisk Parasitter i makrel Fiskesygdomme... 89»Sildesvamp« Sårdannelser Sårdannelser hos ål Sårdannelser hos torsk Svulster hos fisk Fiskefnat eller hindbærsyge Blomkålssyge... 90

6 Kap Bakterier og virus i fisk og skaldyr 92 Bakterier Bakterier, der forekommer naturligt Bakterier som skyldes forurening Virus Histamin Kap Biologiske giftstoffer 98 Diarré fremkaldende skaldyrsforgiftning Lammende skaldyrsforgiftning Skaldyrsforgiftning, der giver hukommelsestab Nervetoksisk skaldyrsforgiftning Kap Miljøgifte i fisk og skaldyr 102 Miljøfremmede stoffer Klorholdige pesticider Dioxiner PCB er PAH er Bromerede flammehæmmere Nonylfenoler Organiske tinforbindelser Sennepsgas Tungmetaller Kviksølv Arsen Cadmium Bly Kap Fisk, krebs- og bløddyr 108 Bruskfisk Hajer Rokker Benfisk Torskefisk Fladfisk Sildefisk Laksefisk Pigfinnefisk Ulkefisk Andre arter Krebs- og bløddyr

7 Litteraturliste 152 A F J H D C G B I E Stikordsregister 154

8 Forord side 1 Forord I mange år har fiskeri drejet sig om at fange mange fisk helst så mange som muligt. I denne bog flyttes fokus fra kvantitet til kvalitet. Det er der mange grunde til. Der er kommet mere fokus på forbrugernes krav til fødevarer i dag. Forbrugerne vil have fødevarer, der er sunde, sikre og en nydelse at spise. Noget andet er, at udviklingen i fiskebestandene ikke peger i retning af, at der bliver flere fisk at fange tværtimod. Hvis indtjeningen skal øges, skal der flere penge ud af hver enkelt fisk. Det gælder altså om at opnå en høj kvalitet i den enkelte fisk, så man kan opnå en høj pris. Kvalitet er et gennemgående tema i bogen. Kvalitet er et vidt begreb og afhænger af, hvem man spørger. Der er dog en række krav, der skal opfyldes. Det er krav om friskhed og at fisken ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Derudover kan der være flere krav til, hvordan fisken skal se ud, afhængigt af hvad den skal bruges til. Bogen vil forsøge at vise, hvordan fisken skal behandles, hvis den skal opfylde diverse kvalitets- og ikke mindst lovkrav. Nogle af kapitlerne vil indeholde direkte anvisninger til, hvordan man skal gøre. Andre kapitler beskriver fiskens vej til forbrugeren. Bogen kan læses i sammenhæng. Der er en logisk rækkefølge, som kapitlerne kan læses i. Men du kan også slå op i de enkelte kapitler eller afsnit, hvis der er noget særligt, du vil læse om. Det handler om at se på fisk og skaldyr som en råvare og en fødevare. En råvare, der skal passes på. De første kapitler fortæller om, hvad fisk og skaldyr egentlig er for nogle dyr. De næste kapitler fortæller om de faktorer, der gælder, når man skal bedømme kvaliteten af fisk og skaldyr. Og hvordan krav til fødevaresikkerheden skal opfyldes. Fiskeri hører i dag under Fødevareministeriet. Det understreger, at det er en fødevare, vi har med at gøre. Derfor er der også en masse love om fødevaresikkerhed, som fiskeriet er underlagt. Herefter følger en række kapitler om fangstbehandling af forskellige former for fangster. Du vil sikkert finde ud af, at det ikke altid er sådan, det foregår ude på de enkelte fartøjer. Men det er sådan det bør foregå, hvis man vil opnå en god kvalitet. De efterfølgende kapitler handler om fiskens videre behandling, som for det meste foregår på land. Man tænker måske ikke så meget over, hvad der sker med fisken, når man slipper den ved kajen. Men vi fortsætter med at følge vores råvare lidt endnu. Det er med til at give et billede af, at man som fisker er det første led af en lang række, der skal håndtere fisken. Herefter følger en række kapitler om nogle særlige forhold, der har betydning for fiskens kvalitet. Det er parasitter, virus, bakterier samt forskellige giftstoffer, der beskrives. Mange af dem kan undgås ved en korrekt håndtering. Men der er også nogle, som intet har med behandling eller håndtering at gøre, men derimod skyldes forurening af havmiljøet. Miljøforureninger er også taget med, fordi det er noget forbrugeren går op i. Det har betydning for, om folk vil købe og spise fisk. Derfor er det også noget, man som fisker må forholde sig til. Til sidst er der et kapitel, der giver en kort beskrivelse af kendetegn, levesteder, biologi og fiskeri for udvalgte arter af fisk og skaldyr. Det kapitel kan bruges i mange andre sammenhænge end lige fangstbehandling.

9 Forord side 2

10 Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi det kan være interessant at vide noget om fisk, men også for at du kan behandle din fangst rigtigt. Størstedelen af de nulevende fiskearter er benfisk. De er i princippet opbygget på samme måde, men kan alligevel se ret forskellige ud. Fiskens opbygning kaldes også fiskens anatomi. Det er vigtigt at kende fiskens anatomi. Hvor sidder f.eks. fiskens hjerte og indvolde? Det er klart at kendskabet til fisk ikke kun er noget, du kan læse dig til. Du skal også have fisken i hånden. Fisk - hvad er det Fisk er et vandlevende dyr, der har gæller og finner. Fisk hører til det, man betegner som hvirveldyrene. Der findes ca fiskearter. Saltvandsarterne udgør 2/3 og ferskvandsarterne 1/3. Enkelte arter kan leve både i saltog ferskvand. Fisk kan inddeles i tre grupper: Rundmunde (slimål), bruskfisk (hajer og rokke) og benfisk. De fleste nulevende fiskearter er benfisk. Alle vigtige fiskearter i dansk fiskeri som f.eks. torsk, rødspætter og sild er benfisk. Alle fisk har gæller og finner, men derudover kan fisk se meget forskellige ud. Det skyldes, at de forskellige fisk er tilpasset til de meget forskellige omgivelser, de lever i. Ser man på fiskens ydre i forhold til adfærd og levested, bliver man hurtigt klar over, at der er sammenhæng. F.eks. har de fleste fisk, der lever i de frie vandmasser og svømmer hurtigt, en torpedoformet krop. Det er f.eks. sild, makrel og laks. Mens arter, der lever ved bunden, derimod ofte er flade eller åleagtige som ål og ålekvabber. Hvirveldyr og skeletter Fisk er et hvirveldyr. Hvirveldyr er kendetegnet ved, at de har et indre skelet med ryghvirvler og et kranium. Når man opdeler fisk i brusk- og benfisk er det på baggrund af, om det indre skelet er opbygget af knogler (benvæv) eller brusk. Ca. 95% af alle fisk er benfisk, dvs. at de har et skelet af benvæv. Skelettet hos bruskfisk består som sagt af brusk. Brusken kan godt være forkalket, men rigtigt benvæv findes altså ikke. Bruskfisk kaldes også tværmunde. Grunden til dette tilnavn er, at munden er en stor tværspalte på undersiden af hovedet. Rundmunde er en gruppe for sig. De har et svagt udviklet bruskskelet og mangler kæber, bryst- og bugfinner (lemmer), som både ben- og bruskfisk har. Rundemunde regnes for at være de mest primitive hvirveldyr, man kender. De har fået navn efter den runde sugemund, der er forsynet med horntænder. De nulevende arter har specialiseret sig som ådselsædere og snyltere på fisk. Derfor er der også mange fiskere, der forståeligt nok ikke bryder sig om dem.

11 Kapitel 1 side Fiskens ydre SIDELINIE HOVEDPORRE RYGFINNER HALEFINNE GÆLLELÅG BUGFINNE BRYSTFINNE GAT GATFINNER Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen. Fisk har finner Finnerne hos bruskfisk er kødfulde og stive. Hos de øvrige fisk er de tynde og dannet af hud, som holdes udspændt af finnestråler. Men der er undtagelser. Laksefiskene har en lille kødfuld finne uden finnestråler - en såkaldt fedtfinne - bagest på ryggen. Der findes fem forskellige slags finner; hale -, ryg -, gat-, bryst- og bugfinner. På oversiden af kroppen sidder rygfinnen. Antallet af rygfinner er forskelligt. F.eks. har sild kun én rygfinne, mens torsk har tre. Bagest sidder halefinnen. I bugkanten lige bag gattet sidder gatfinnen, som der også kan være flere af. Brystfinnerne sidder lige bag gælleåbningen. Bugfinnerne sidder på hver side af buglinien. Finnerne kan sidde parvis eller enkeltvis parrede eller uparrede. Bryst- og bugfinner er parrede. Ryg-, gat-, og halefinner hører til de uparrede. Benfiskenes finnestråler har et led ved grunden. Ved hjælp af små muskler kan finnen bevæges. Finnestrålerne deles i to typer: Pigfinner med pigstråler og blødfinner med blødstråler. Pigstråler er stive og benede som f.eks. hos ulke. Blødstråler er leddelte, bløde og forgrenede som f.eks. hos ål, sild, laks og torsk. Mange fisk har kun finner med blødstråler, mens der ikke findes nogen fiskearter, der kun har pigstråler. Begge type finnestråler kan også findes i den samme finne. Feks. har rygfinnen hos mange fisk en eller flere pigstråler forrest og en række blødstråler bagest. Det gælder f.eks. hundestejle og aborre. Finner bruges for det meste til at holde balancen, skabe fremdrift og»styre«med. Generelt har langsomme fisk store finner, som bruges 1.2 To typer finnestråler A - PIGSTRÅLER B - BLØDSTRÅLER Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

12 Kapitel 1 side 5 til finere manøvre. Hurtige fisk har små finner, der ikke skaber for meget vandmodstand. Hos nogle arter f.eks. tun kan rygfinnen endda lægges ned i en fordybning for at mindske modstanden. Men finnerne kan også have andre funktioner. F.eks. bruges pigfinner som beskyttelse mod rovdyr. Pigstrålerne kan være forbundet med giftkirtler som ekstra beskyttelse. Og hos visse bundlevende fisk som f.eks. stenbideren, er bugfinnerne omdannet til en sugeskive, der kan holde fisken fast i stærk strøm og på lodrette flader. Bruskfiskenes bugfinner er omdannet til parringsorgan hos hannerne. Skind og skæl Fiskehuden er som regel dækket af skæl. Benfiskenes skæl er flade. Hos bruskfiskene (hajer og rokke) er de ru og tandlignende og kaldes hudtænder. Hajers skind føles derfor som groft sandpapir, mens hudtænderne hos rokker ofte er kraftige torne på halen og kroppens overside. Benfiskenes skæl dækkes normalt af en overhud, der er tynd og gennemsigtig. Overhuden afsondrer slim. Det er med til at gøre det lettere for fisken at komme frem i vandet. Slimen er også med til at holde huden ren for bakterier, svampe og alger. Fisk uden eller med meget små skæl har ofte en ekstra kraftig slimproduktion som beskyttelse. Ålen har f.eks. små skæl og meget slim. Slimen beskytter også fisken, selv efter den er død. Hos de fleste fiskearter er antallet af skælrækker og skæl konstant hele livet igennem. Skællene er taglagte, så kun en lille del af skællet er synligt. Hvis fisken mister et skæl, vokser der et nyt ud. Hvis fisken mister mange skæl, kan fisken dø af infektioner. Skællet vokser med fisken og danner hos nogle arter vækstringe, der kan bruges til at bestemme fiskens alder. Skel kan inddeles i to hovedgrupper: Glatskæl, som er glatte, og kamskæl, der har en ru bagkant. Glatskæl findes hos f.eks. torsk og sild. Kamskæl findes hos aborre og ulke. Fiskens farver Lyset i vandet kommer oppefra. Derfor er de fleste fisk mørke på oversiden og lyse på undersiden. Det gør dem mindre synlige fra alle vinkler. Fisk, der lever nær overfladen er oftest sølvskinnede. Sølvfarven skyldes lysreflekser i mikroskopiske farveløse krystaller. Fiskens egentlige farve skyldes tusindvis af farveceller (kromatoforer). Forskellige farveceller indeholder forskellige pigmenter. Hver farvecelle kan sprede eller koncentrere sit indhold af pigmentkorn. På denne måde kan fisken få forskellige farver til at træde frem. Når fisk ændrer farve, kan det skyldes dens alder, 1.3 To typer skæl GLATSKÆL KAMSKÆL Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

13 Kapitel 1 side 6 humør, årstid og omgivelser. F.eks. er en del fladfisk gode til at tage farve efter omgivelserne og bruger det som kamouflage. Hos andre fisk f.eks. laks får hannerne i yngletiden særligt farvestrålende farver (yngledragt) for at tiltrække hunnerne. Farveskiftet styres af nerver og hormoner. 1.4 Kromatoforer og farveskifte Forskellige kromatoforer kan enten sprede eller samle sit indhold af pigmentkorn, som får fisken til at skifte farve. Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

14 Kapitel 1 side Torske gælle (tv.) og Pighvar gælle (th.) Foto: Anders J. Hansen. Fisk har gæller Bruskfisk har frie gællespalter. Hos benfisk er gællespalterne dækket af et gællelåg. Gællerne består af flere gællebuer. Benfiskene har 4 gællebuer i hver side rundmunde og bruskfisk har flere. Hver gællebue har tætsiddende blodfyldte gælleblade på ydersiden. Ilten optages gennem de tyndhudede, blodfyldte gælleblade ved at åndingsvandet sluges gennem munden. Derefter presses gællelåget udefter, samtidig med at munden lukkes. På den måde pumpes vandet forbi gællebladene og ud under gællelåget, hvor den bageste bløde del virker som en ventil. Undervejs optager blodet i gællebladene en del af den ilt, der er opløst i vandet. Blodet Hvirveldyrs blod indeholder røde blodlegemer. Det, som giver blodet sin røde farve, er hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som er ansvarlig for transporten af ilt (O2) og kuldioxid (CO2). Fisk er det, man kalder, koldblodet eller vekselvarme. Det betyder, at fisken ikke behøver at holde en konstant temperatur ligesom os, men automatisk får samme temperatur som omgivelserne. På den indvendige del af gællebuerne sidder gællegitterstave. Disse stave virker som en si, der holder fødepartikler fra vandet tilbage. Hos fisk, der lever af plankton, f.eks. sild, er gællegitterstavene lange og tætsiddende. Hos rovfisk er de ofte bare små knuder. Mange fisk har en svømmeblære Svømmeblæren er en slags luftfyldt pose, som gør fisken vægtløs i vandet, så den ikke synker til bunds. Hos nogle grupper af fisk (sild og laks) er der forbindelse mellem svømmeblæren og tarmen. Hos andre arter, f.eks. torsk, forsvinder denne forbindelse, når fisken bliver voksen. Svømmeblæren virker ved, at luften i svømmeblæren presses sammen, når fisken svømmer mod dybere vand. På den måde vil fisken begynde at synke, hvis den holder op med at svømme. Svømmer fisken mod overfladen, udvides luften i svømmeblæren, så fiskens opdrift øges. På den måde vil den stige mod overfladen, hvis den holder op med at svømme. For hele tiden at være i ligevægt med vandet, skal indholdet i svømmeblæren kunne reguleres. Når fisken svømmer mod dybere vand afgives luft fra blodet til svømmeblæren via en luftkirtel, som er et særligt område i svømmeblærens væg. Svømmer fisken mod overfladen skal luftmængden i svømmeblæren mindskes.

15 Kapitel 1 side 8 Svømning og kropsform De fleste fisk svømmer ved at bevæge halen fra side til side ved hjælp af de fire store længdemuskler i kroppen. Det giver en fremadrettet kraft, og fisken skyder gennem vandet. Ryg-, gat- og halefinner øger fiskens fladeareal og giver på den måde bevægelsen mere effekt. De parrede finner bruges til at stabilisere og finjustere svømningen. Langsom svømning kan foregå med finnerne alene. Fiskenes svømmefærdigheder er meget forskellige. De hurtigste svømmere (f.eks. tun og hajer) har torpedoformet krop. Stenbideren har en plump kropsform og svømmer langsomt. Til gengæld gør kropsformen, at den er vanskelig at sluge for de fleste rovfisk. Hos fisk, som har forbindelse mellem tarm og svømmeblære, kan der blot afgives en luftbobbel, men hos fisk uden denne forbindelse er reguleringen en proces, der tager tid. Det er derfor ikke ualmindeligt, at fisk med lukket svømmeblære, der fanges på dybt vand, får tryksyge, hvis de hurtigt bringes til overfladen. Svømmeblæren kan være så udspilet af trykfaldet, at den presser de indre organer ud gennem fiskens mund og slår den ihjel. Det er ikke alle fisk, der har en svømmeblære. Bundlevende fisk har ikke brug for en svømmeblære, og mange af havets hurtigsvømmere mangler også svømmeblære. Et eksempel er makrellen, der har brug for at kunne skifte dybde med stor hastighed. Her vil en konstant regulering af luft i en svømmeblære kun være til besvær. Hajer og rokker har heller ingen svømmeblære, men har en stor olieholdig lever, der giver en vis opdrift. Den er dog ikke så effektiv som en svømmeblære, og de vil derfor synke, hvis de holder op med at svømme. Fisk som hajer og makrel bevæger sig konstant. Skelet og muskler Skelettet består hos benfiskene af ben, og hos bruskfiskenene af brusk. Hoveddelene er rygraden og kraniet. Rygradens opgave er især at støtte kropsmuskulaturen og finnerne, som er forbundet med rygraden ved benstrålernes mellemled. Kraniet beskytter hjernen og støtter tænder, gæller, øjne osv. 1.6 Skelet af benfisk RYGFINNER HALEFINNE BRYSTFINNE BUGFINNE RIBBEN GATFINNE Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

16 Kapitel 1 side 9 Kropsmuskulaturen (fiskekødet) udgør en forholdsvis stor del af fisken. Hovedparten er fire store længdemuskler, hvoraf de to øverste strækker sig gennem både krop og hale de to nederste kun gennem halen. Musklerne er ofte hvide, fordi de er ret blodfattige. Kun hos meget hurtigsvømmende fisk, som f.eks. tun og makrel, kræves der så stor blodtilførsel til musklerne, at det farver kødet rødt. 1.8 Torsk åbnet i bugen Når fisken skal slagtes gælder det om at overskære åren mellem hjertet og gællerne (se senere kapitel om fangstbehandling om bord). Hvidfisk Hvidfisk er en betegnelse, der ofte bruges om fisk med hvidt kød. Det er primært torske- og fladfisk altså fisk med magert kød. GÆLLER GÆLLELÅG HJERTE LEVER Nogle fisk oplagrer fedt i forbindelse med musklerne dvs. i kødet og lige under skindet. Fedtprocenten i den slags fisk kan svinge meget, og det har stor betydning for fangstens værdi. Det gælder især fede fisk som sild, brisling, ål, laks. Andre fisk, der er karakteriseret ved magert kød, som f.eks fladfisk og torskefisk, kan ikke oplagre fedt i musklerne. De oplagrer i stedet reserver i leveren. En stor lys lever tyder på en god ernæring, og en lille mørk lever på det modsatte. MAVE TARM GAT BLIND- SÆKKE Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen. 1.7 Fiskens indre SVÆLG MAVE SVØMMEBLÆRE HJERTE GALDE TARM LEVER GAT Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen og Bent Muus, m.fl.

17 Kapitel 1 side 10 Foto: Axel Søgaard. Når fisk spiser I munden findes tænder, der hele tiden fornyes. Nye tænder vokser fremad i munden, hvor de efterhånden slides ned. Mundens bygning og tandudrustning fortæller ofte en del om, hvad fisken foretrækker at æde. Sammenligner vi f.eks. hvilling, kuller og sej, som ved første øjekast kan ligne hinanden, vil munden afsløre helt forskellige spisevaner. Hvillingen er en typisk rovfisk, der lever af andre fisk. Den har derfor store bagudrettede tænder, der er velegnede til at gribe og fastholde byttet med. Kulleren æder typisk bunddyr. Dens kraftige overbid gør munden god til at få fat i mere eller mindre nedgravede dyr. Sejen er derimod pelagisk og lever i hvert fald de første år af plankton og småfisk. Den filtrerer dem fra vandet med gællegitteret, der fanger alle partikler over en vis størrelse. Der er ikke mange fisk, der har egentlige tygge- og knusetænder. De fleste fisk sluger derfor deres bytte helt. Havkatten er en af de få arter, der kan knuse tykskallede muslinger, inden de sluges. Fra munden kommer føden gennem et kort spiserør til maven og herfra videre til tarmen. Både i maven og i tarmen angribes føden kemisk af fordøjelsesenzymer, der udskilles af særlige kirtler. Enzymerne nedbryder føden til simple kemiske stoffer, der kan optages i blodet gennem tarmvæggen. Blodet transporterer stofferne til de dele af kroppen, hvor der er brug for dem. Fisk har en forholdsvis kort tarm. Tarmen danner sjældent mere end et par bugter i bughulen, før den ender i gattet. Mange fisk har et stort antal blindtarme på overgangen mellem mave og tarm. Man ved ikke helt, hvad alle disse blindtarme bruges til, men de spiller muligvis en rolle ved udskillelsen af fordøjelsesenzymer. Enzymer Enzymer er proteiner, der produceres af den levende celle. Bestemte enzymer får bestemte kemiske reaktioner til at forløbe med øget hastighed uden selv af blive brugt. Det er altså en slags biologiske katalysatorer.

18 Kapitel 1 side Fiskeøje Hos fisk flyttes linsen for at stille skarpt (A) og ikke som hos pattedyr, hvor linsen ændre form (B). A B Kilde: Efter Bent Muus, m.fl. Fiskens sanser Syn Vand virker som et filter for lyset. Fiskens øjne er derfor tilpasset lave lysstyrker. Fiskearter, som lever på dybt vand har ofte meget store øjne. Men på endnu dybere vand hvor der er så mørkt, at fiskene må bruge andre sanser til at orientere sig, er det ligemeget med store øjne. Derfor har fisk, der lever på meget dybt vand, sjældent ret store øjne. Fiskens øje er opbygget noget anderledes end vores øjne. Fisken stiller ikke skarpt som os ved at ændre linsens krumning. Den flytter linsen frem og tilbage ligesom i en kikkert. For at skaffe fisken et stort synsfelt sidder linsen, så den rager lidt ud gennem pupillen. Derfor har fisk udstående øjne. På den måde kan lys nå øjet fra mange vinkler. Hørelse Fisk kan opfatte lyde, men i meget forskellig grad. Da lyd forplantes bedre i vand end i luft, er der kun behov for et indre øre og ikke et mellem- og ydre øre. Lyden vandrer direkte gennem fisken. Udover at opfange lyde, bruger fisken sit indre øre som ligevægts- eller balanceorgan. Fiskens indre øre sidder lige bag øjet og består af to ørelabyrinter en i hver side. Her findes tre øresten (otolitter), som hviler på en række sansehår. Ørestenene er massive kalksten, der vokser hele livet. De danner vækstlag ligesom årringe i et træ og bruges ligesom skæl til at bestemme alderen på mange fiskearter. Hos de fisk, der har god hørelse, forstærkes lyden af svømmeblæren og forplantes til det indre øre. Nogle fisk er endda selv i stand til at frembringe lyde ved at sætte svømmeblæren i bevægelse eller ved at skære tænder. I vore farvande er knurhanen kendt for at»knurre«. Selv sild er i stand til at frembringe en knirkende lyd. Smag og lugt Det kan være svært at skelne mellem smag og lugt i vand, da alle stoffer er opløst i vandet. Fisk har både smags- og lugteorganer. Foran øjnene sidder næseborene, der fører ind til hver sin lugtegrube. Hos de fleste fisk er hvert næsebor delt af en hudbro i en indstrømnings- og udstrømningsåbning. Her passerer vandet enten under svømningen eller ved aktiv pump-

19 Kapitel 1 side 12 ning. Hajer har en meget god lugtesans og snuser sig ligesom ål frem til et bytte. Laks kan lugte sig frem til det vandløb, hvor de voksede op. Smags- og følesans er knyttet til sanseceller på skægtråde (torskefisk), til papiller på undersiden af hovedet (tunger), til forlængede finnestråler (knurhane) eller spredt på selve kroppen. Fisken smager med andre ord på vandet, mens den svømmer Ørelabyrint Den øverste af ørestenene indgår i balanceorganet, de nederste i hørelsen. ØRESTEN ØRELABYRINT SVØMMEBLÆRE ØJE Kilde: Efter Åse Jespersen, Jørgen Lützen og Jens Astrup.

20 Kapitel 1 side 13 Sidelinie De fleste fisk har en sidelinje på hver side af kroppen. Sidelinien løber som regel fra haleroden til gællelågets overkant. Hos nogle fiskearter kan den fortsætte i forgreninger på hovedet (hovedporesystem). Hos nogle fisk kan sidelinien være ufuldstændig eller mangle, mens andre har 2-3 sidelinier. Sidelinien opfatter trykbølger. Trykbølgerne kan skyldes fiskens egne bevægelser, andre fisk eller genstande. Man forestiller sig, at sidelinjen ligesom et slags øje giver fisken et»billede«af omgivelserne. Det er meget nyttigt, når fiskene skal orientere sig i en verden, der ofte er præget af mørke. Nervesystemet Hos hvirveldyr som f.eks. fisk og mennesker, opdeler man nervesystemet i to: Det centrale nervesystem (CNS), som består af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem, som overordnet set er resten. Dvs. alle de nervebaner, som udløber fra CNS og får musklerne til at bevæge sig samt de forskellige sanseceller, der melder tilbage til CNS. Fiskens formering Hovedparten af alle fisk er særkønnede. Det betyder, at de er opdelt i hanner og hunner. Hos benfiskene er kønsorganerne hule sække, 1.11 Sidelinien Sidelinien består af en slimfyldt kanal, der gennemborer de overliggende skæl (A). I kanalen ligger en række sanseceller (nerver), som registrerer trykbølger i vandet (B). A PORE TIL SIDELINIEKANAL SKÆL B MUSKELSEGMENTER PORE SIDELINIEKANAL SKÆL NERVER Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen.

21 Kapitel 1 side 14 hvor der dannes enten æg (rogn) eller sæd (mælke). Uden for ynglesæsonen og hos umodne fisk er kønsorganerne meget små. Når gydetiden nærmer sig, svulmer de op. Forplantningen sker normalt ved, at rogn og mælke gydes frit i vandet, hvor befrugtningen sker. Gydningen stiller store krav til fiskene, og mange æder ikke i denne periode. Nogle fiskearter dør efter den første gydning, andre vil blot være magre og udmattede. En del arter har parringsorganer. Æggene befrugtes inde i hunnen, og de føder levende unger. Det er tilfældet hos bl.a. ulke, ålekvabber, rødfisk og bruskfisk. Giftige fisk Fisk kan være giftige, fordi de har specielle giftkirtler eller på anden måde indeholder giftstoffer. Hos f.eks. ål og havål er blodet giftigt inden tilberedelse, hvis man får det i et sår. Nogle fisk indeholder naturligt stoffer, som gør dem giftige for mennesker at spise. Andre er giftige, fordi de har spist fødeemner, som indeholder gift fra f.eks. alger. Fiskens giftkirtler sidder normalt i forbindelse med pigge på hoved eller pigstråler i finnerne. Giftkirtler findes hos en mængde forskellige grupper eksempelvis rokker, maller og dragehovedfisk. I de skandinaviske farvande er den mest almindelige giftige fisk fjæsingen, som hvert år stikker adskillige badegæster. Stikket er som et hugormebid og kræver lægehjælp. Af andre giftige fisk i vore farvande kan nævnes pighaj, pigrokke, havmus og ørnerokke. Fisk med giftigt kød er sjældne på vore breddegrader. Man skal dog undgå at spise hajlever. I Japan er giftige kuglefisk eftersigende en stor delikatesse. En del af nydelsen skulle være den prikkende fornemmelse, man får i læberne, når man spiser den giftige fisk. Kuglefisken tilberedes af højtuddannede kokke, som fjerner den værste gift ved tilberedning, men alligevel dør mange mennesker hvert år af forgiftninger.

22 Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante som konsumvarer. F.eks blåmuslinger og rejer. Til forskel fra fisk, der alle er hvirveldyr, er krebs- og bløddyr hvirvelløse. Det vil sige, at de ikke har noget skelet bygget op af knogler. De kaldes ofte for skaldyr, fordi de enten har et udvendigt hudskelet eller en skal, der beskytter de indre bløddele. Krebs- og bløddyr har som regel en anden levevis end fisk. Mange af dem er fastsiddende eller kravler rundt på bunden. Krebsdyr - hvad er det Betegnelsen krebsdyr dækker over dyr som f.eks. hummere, jomfruhummere, krabber og rejer. Disse krebsdyr hører alle til gruppen af tibenede krebsdyr (decapoda), men kan inddeles i krybende og svømmende krebsdyr. Krebsdyr er hvirvelløse dyr. Grunden til, at de også kaldes skaldyr er, at disse dyr bærer deres skelet uden på kroppen i form af et udvendigt hudskelet eller en skal. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Hoved og krop er sammenvoksede. Det har to par følehorn (antenner) og et veludviklet uleddet skjold. Skjoldet er hos de fleste arter mere eller mindre formet som en cylinder. Hos krabber er det meget bredere end kroppens tykkelse. Skjoldet er sammenvokset med kroppen på ryggen. På siderne dannes et hulrum, hvor gællerne sidder. Der er fem par kropsben/fødder. Et eller flere af disse par kan være udviklet til klosakseben. Derudover findes fem par mindre halefødder. Mange krebsdyr har desuden en hale- eller svømmevifte. Hos krabber er halen dog ikke rigtigt udviklet og den holdes trykket op under bugen.

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Hajer. på Kattegatcentret og i verden

Hajer. på Kattegatcentret og i verden Hajer på Kattegatcentret og i verden Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE Fiske sortiment Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60235 Muslinger blå kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60421 Muslinger spanske kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60172 Rejer nordsø frosne

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

S3iavaan li b rar i es smithsonian institution Nouniu. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis. 2 nv. co. Z CO V Z ^ ^ g \.

S3iavaan li b rar i es smithsonian institution Nouniu. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis. 2 nv. co. Z CO V Z ^ ^ g \. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis Z CO V Z ^ ^ g \. 2 INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSH1IWS S3IHVUan LI B RAR I CO S3 I tivu 8 II LIBRARI ES^SMITHSONIAN^INSTITUTION NOllfllll! "INSTITUTION

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere