Ice control Technology with 20% salt/water solution on highways, (Brug af 20 % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ice control Technology with 20% salt/water solution on highways, (Brug af 20 % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af"

Transkript

1 Ice control Technology with % salt/water solution on highways, (Brug af % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af civilingeniør J Kr Fonnesbech, Fyns Amt, Danmark.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. INDLEDNING.. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 3. BAGGRUND. 3.1 Grusning 3. Tørsalt 3.3 Fugtsalt 3.4 Mættet saltvand 3. Snerydning. 3.6 Tidligere forsøg. 3.7 Saltforbrug. 3.8 Erstatning for salt(nacl). 4. MÆTTET SALTVANDS OPLØSNING. 4.1 Fordomme. 4. Spredeteknik 4.3 Blanding af saltlage 4.4 Vand til blanding.. FORSØGET Forsøgs strækninger. Udkald til saltning..3 Restsalt måling. 6. FORSØGS RESULTATER 6.1 Usikkerheder 6. Tværfordeling af saltet på vejen. 6.3 Modeller. 7. DIAGRAMMER OVER ENKELT SITUATIONER. 8. EFTERSKRIFT. 9. REFERENCER

3 1. INDLEDNING. Formål. Formålet med at benytte en mættet saltvands opløsning(%) til glatføre bekæmpelse er, at nedsætte salt forbruget med fastholdt eller hævet niveau for fremkommelighed og sikkerhed. I dette forsøg fokuseres på mulighederne for at begrænse forbruget af salt, ved hjælp af ændret udbringnings form.. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Det er i Fyns amt lykkedes at bruge en mættet saltvands opløsning (%) til bekæmpelse af glatføre i situationer med rim, frysende våde vej baner, isslag og snevejr. I vinteren blev gennemført systematiks måling af restsalt såvel fra spredning af saltvand, som fra spredning af Fugtsalt (reference). I alt måltes restsalt i 18 punkter. Forsøgsresultaterne viser at mættet saltvand kan spredes mere jævnt tværs over vejen. Se diagram 1, som også viser, at en større andel af saltet fra saltlagen er til stede efter udspredning, end fra fugtsaltet. grå-saltlage Rest salt sort-fugtsalt Restsalt i gram/m , 1,,, 1,, Afstand i m fra vejmidte Diagram 1. Tværfordeling efter to. Det skal understreges, at der er udspredt 7,6 gram salt/m² som Fugtsalt og 4,6 gram salt/m² som saltlage. Den mere ensartede fordeling opnås på trods af at lastbilen der spreder saltvandet kører med en hastighed på 7 km/time. På de 18 måleresultater er der gennemført flere statistiske analyser og følgende hoved resultater er opnået: 1. Restsalt målingerne giver et brugbart billede af restsalt mængderne på kørebanen.. At relativt mere af saltet fra saltlage end fra Fugtsalt virker på kørebanen er stærkt statistisk signifikant, og dermed sikkert påvist. 3. At ca 9% af saltet fra saltlagen virker på kørebanen, medens det kun gælder

4 6-6% af saltet fra fugtsaltet. 4. At ved høje trafikintensiteter har trafikken afgørende indflydelse på nedbrydningen af restsalt. Følgende formler er fundet: Restsalt (saltlage) = -,1% x TI + 88%. Restsalt (Fugtsalt) = -,11% x TI + 64%. Hvor TI er antal bilpasager. I praksis virker udspredning af mættet saltvand straks, hvis der er rim eller is på vejen, medens tør- eller Fugtsalt tager tid. Ligeledes har det i praksis vist sig at mættet saltvand virker i isslags- og snesituationer, men i disse situationer er ml(4,6gram salt)/m² normalt ikke nok. I Fyns amt foretages en meget simpel blanding af salt og vand i en 8 m³ beholder, men det sikres samtidigt at der ikke opstår lagdeling i blandingen. Lagdeling, hvor ferskvand ligger over saltvandet, er den farligste situation for brug af mættet saltvand. Hvis det ikke aktivt sikres, at denne lagdeling ikke opstår, vil der på et tidspunkt blive spredt ferskvand med katastrofale følger. Sammenfattende har brug af mættet saltvand givet så gode resultater, at jeg forventer at Fyns amt i løbet af de næste 1 år går over til udelukkende at bruge denne form for glatføre bekæmpelse. Jeg forventer samtidigt, at den mest benyttede dosering bliver ml/m² eller mindre, men at det i speciel situationer bliver muligt at dosere 4 ml/m². 3. BAGGRUND. 3.1 Grusning På større veje i Danmark er grusning forladt for mange år siden. Grusning er ikke effektiv. Gruset eller jorden i rabatterne er dyrt at bortskaffe senere, som forurenet jord. Endelig bruges ved grusning alligevel en del salt til iblanding. 3. Tørsalt Tørsalt bruges kun i begrænset omfang på større veje i Danmark. F.eks i forbindelse med snevejr. Til præventiv saltning er tørsalt ubrugelig, idet det blæser af vejen før det kan gøre gavn. Typisk blev tidligere udspredt 4 g/m² tørsalt pr gang. Hastigheden for udbringning skal være lav for at undgå turbulens, som straks blæser saltet af vejen. 3.3 Fugtsalt Fugtsalt har i Danmark afløst tørsalt. Umiddelbart før saltet spredes via spredetallerken tilsættes mættet saltvand, således at saltet er fugtigt og dermed hurtigt binder til vejen. Typisk udspredes 1 g/m², det vil sige 7 gram salt og 3 gram mættet saltvand, i alt 7,6 gram ren salt/m². Hastigheden for udbringning kan hæves i forhold til tørsalt, men skal stadig være under lovlig hastighed for lastbiler. 3.4 Mættet saltvand

5 Bruges i dag lidt i combi spredere, hvor der er mulighed for at bruge såvel mættet saltvand som fugtsalt. Det er almindeligt anerkendt i Danmark, at ved udspredning med mættet saltvand kan doseringen sættes yderligere ned. I forsøget, som her beskrives, er konsekvent brugt ml/m² svarende til 4.6 gram ren salt/m². I forsøget er desuden brugt rene saltvandsspredere, uden mulighed for at udsprede fugtsalt. 3. Snerydning. Snerydning vil kun blive kort omtalt. Det forsøges at salte præventivt før snefald, henholdsvis med fugtsalt og saltlage. Under snevejret fjernes sneen mekanisk med sneplove, hvorefter der igen efter snevejrets ophør, saltes for at fjerne resten af sneen. I disse situationer vil normalt blive brugt 1 g/m² fugtsalt. Med mættet saltvand har vi kun kunnet dosere med ml/m², så der er evt. kørt en ekstra runde, efter snevejrets ophør. 3.6 Tidligere forsøg. Det vides, at der tidligere er gennemført forsøg der viser restsalt mængden efter 1 overkørsler efter udspredning af hhv. Tørsalt, fugtsalt og mættet saltvand. Forsøgene viser klart, at tørsalt kun giver relativt lidt restsalt, fugtsalt giver middel restsalt, medens mættet saltvand giver relativt meget restsalt. 3.7 Saltforbrug. Fyns amt har de seneste år brugt mellem. og 18. tons salt (NaCl) pr år til glatføre bekæmpelse. Det kan også skrives mellem, kg/m² og kg/m² vejareal pr år. Ved en normal præventiv saltning med fugtsalt udbringes 7,6 g/m² ren salt. Mængderne er så store, at forbruget giver anledning til bekymring for grundvandet. Ligeledes har der været undersøgelser der viser en negativ effekt på beplantninger tæt på vejen. 3.8 Erstatning for salt(nacl). Brugen af salt (NaCl) er i Danmark dominerende i glatføre bekæmpelsen, da det er pris billigt og effektivt. Desuden er det en fordel, at NaCl af alle er velkendt, som køkken salt. Det opfattes dermed ikke som værende giftigt. Disse fordele gør at erstatnings midler for NaCl har svært ved at slå igennem. Hvis en ændret sprednings form kan nedsætte forbruget, kan det dyrere CMA (calcium magnesium acetat) måske blive et realistisk alternativ. 4. MÆTTET SALTVANDS OPLØSNING. 4.1 Fordomme. På trods af viden om at udspredning af mættet saltvand giver relativt meget restsalt på vejen, er brugen ikke slået igennem for alvor. Det skyldes nok en del fordomme

6 mod saltvand. Nogle af disse fordomme vil jeg gennemgå i det følgende Frossen vand er is og dermed glat. På grund af det indlysende rigtige i overskriften er spredning af saltvand psykologisk set utiltalende. Det er jo netop frossen vand der giver problemer med glatføre! Ved at tilføre vand, skal der endnu mere salt til at sikre en salt koncentration så vandet er flydende på trods af temperaturer under frysepunktet! En nærmere studium af fase diagrammet for saltvand viser dog, at den tilførte vandmængde er forsvindende i de normale saltnings situationer. Først når det er rigtigt koldt har det betydning og i disse tilfælde, er der også ved brug af fugtsalt, brug for ekstra undersøgelser, der kan vise hvordan glatføre undgås Saltlage kan kun spredes jævnt med dyser på en bom, altså kun i kørespor eller ved at spærre for resten af trafikken. Det var også vore første erfaringer, men efterfølgende har vi fået konstrueret bagud rettede sidedyser, således at der spredes med bom i køre sporet og bagud rettede sidedyser i de spor, der ligger ved siden af og med fuld tilfredsstillende fordeling Udspredt saltlage kan pludselig blive glat! Nej. Jeg er sikker på, at postulatet er et resultat af lagdeling. Postulatet må være fremkommet fra situationer, hvor der ved et uheld er spredt ferskvand. Hvis der ved et uheld er kommet noget ferskvand i tanken, vil der opstå en meget stabil lagdeling og på et tidspunkt vil det være ferskvand der udspredes! Denne meget stabile lagdeling omtales under salt blande anlæg og det skal altid sikres, at der ikke opstår lagdeling. Er lagdelingen først fjernet kan den ikke opstå igen uden ny tilførsel af vand eller salt. 4. Spredeteknik Grund ideen har været at skabe en sprede form, der sikrer en ensartet spredning i 3 kørespor, i alt op til 1, meters bredde, uden at genere øvrig trafik. Det er opnået med en konstruktion, hvor spredning fra bom klarer de 3, meter spor som køretøjet bevæger sig i. Spredning på de to spor som ligger til hver side for køretøjet klares ved hjælp af bagud rettede sidedyser. For at undgå forstøvning af strålerne fra sidedyserne er de opet med hensyn til at udsende sammenhængende stråler, der giver store dråber. Desuden er de indstillet således, at vind hastigheden på langs ad køretøjet svarer til strålens bagud rettede hastighed. Derved opnås at vindens indflydelse på strålen minimeres. Kørsels hastigheden for udspredning er sat til 7 km/time da det er den maximalt lovlige hastighed i Danmark for lastbiler. Af hensyn til usikkerheden med hensyn til den hastighed chaufføren reelt kører med, skal fremtidige spredere dimensioneres til også at sprede korrekt ved 8 km/time. På de prototyper af saltvands spredere Fyns amt har brugt nu, har regulerings mulighederne været begrænsede. Der kan kun spredes ml/m² og enten bruges alle side dysser til en side eller ingen. Det har til gengæld givet meget enkle og pris billige spredere. Hastigheden måles med radar og derud fra doseres. Det giver en pålidelig og nøjagtig dosering. 4.3 Blanding af saltlage

7 Saltvand er tungere end ferskvand. Derfor dannes en meget stabil lagdeling, hvis saltvand og ferskvand føres sammen uden styret blanding. Det samme gælder hvis der er tale om to portioner saltvand med forskellig koncentration Forsøg med lagdeling For at undersøge stabiliteten i lagdelingen opbyggede vi et lille forsøgsanlæg. Anlægget består af en 6 liter beholder, hvori der er mulighed for at skabe cirkulation ved at pumpe vand ud og ind i beholderen. Pumpe kapaciteten er ca,1 liter pr minut, hvilket også kan skrives 6 liter pr time. Efter normal udregning er opholdstiden i beholderen 1 time. I beholderen fyldes 3 liter mættet saltvand i bunden og herover 3 liter ferskvand. For visuelt at følge forsøget er saltvandet farvet blå. Forsøgs data: Forsøg den -8 99, 3 liter saltlage giver 8 cm, forsøget starter kl Kl cm saltlage , 14. 8, 1, 9, Gennemsnit,4 cm/time 16, 9,4 17, 9,8, 11,3 Herefter dosering fra oven (gennem ferskvand),3 11,3,9 8, 1,3 7,8 Gennemsnit,4 cm/minut 1,7, 1,1 4,3 I 8 pumpedes saltvand ud af bunden og blev igen i en fordeler slange ført ind i bunden for at give cirkulation. Det betød at skille fladen mellem ferskvand og saltvand flyttede sig,4 cm/time. Herefter ændredes forsøget. Der pumpedes stadig ud fra bunden, men nu til førtes det udpumpede saltvand med en fordeler slange oven i ferskvandet. Herefter flyttede skille fladen sig med,4 cm/minut. I forsøget går blandingen 6 gange hurtigere når det tunge saltvand doseres oven i det lette ferskvand. Selvfølgelig vil resultatet være det samme, hvis det lette ferskvand i stedet føres ind i bunden, under det tunge saltvand. I et virkeligt anlæg er lagdelingen endnu mere stabil. Det skyldes, at rent praktisk har forsøgs pumpen været placeret i bunden i saltlagen. Pumpen har derved givet anledning til en del turbulens og har forøget blandingen i første del af forsøget væsentligt Praktisk opbygning af anlæg til saltvands blanding. I praksis har Fyns Amt opbygget en 8 m³ beholder hvor der pumpes ud fra overfladen og i blandings fasen pumpes ind(recirkuleres) i bunden af beholderen. Recirkulationen fortsættes til overfladen har % salt indhold. Derved undgås lagdeling måske ikke helt teoretisk set, men al saltvand der udspredes har minimum

8 % salt indhold. I praksis har det vist sig at der ingen lagdeling bliver. Selve opløsningen af saltet, foretages direkte i beholderen. Der er i beholderen placeret en kraftig omrører(propel) som igangsættes når der skal opblandes salt, efter at der først er tilsat ferskvand. Saltes hældes derefter i umiddelbart foran propellen, som sørger for at det ikke straks bundfældes. I praksis fungerer systemet, selvom anlægget er meget simpelt. Fyns amt bruger vakuum salt til blandingen. 4.4 Vand til blanding I Fyns Amts store blandings anlæg bruges grundvand. Det skyldes at anlægget ligger langt fra havet og at der ikke på stedet er mangel på vand. Der har i pressen været stillet spørgsmålstegn ved om det kan være rigtigt at der anvendes drikkevand til dette formål. I vinteren 1999/ blev brugt under 1. m³ vand til salt opløsning, hvilket dækkede ca % af saltnings behovet på hovedveje i Fyns amt. På et mindre anlæg, på Ærø, bruger Fyns Amt havvand i stedet. Det giver også den fordel, at der på forhånd er op til 3% salt i vandet. Anlægget har nu fungeret i år uden at der har været problemer. Der overvejes også andre muligheder for at skaffe vand. Det kan være affalds produkt fra industrien, f.eks. Indeholdende CaCl, eller vand fra rensningsanlæg.. FORSØGET Forsøgs strækninger Forsøgene er gennemført på henholdsvis sporede hovedveje med meget trafik og på sporede veje med let trafik. Klimaet er typisk kystklima og vejene er overalt under kote 1 m. Vejene er typisk danske asfalt veje. Asfalt overfladen er på måle stedet valgt relativ tæt med max 8 mm sten størrelse af hensyn til måle metoden. Selve måle stederne er placeret i åbent land og placeringen valg så der er nogenlunde ensartethed mellem saltlage strækningen og reference strækningen med hensyn til geografisk retning og kyst nærhed, samt belægningens art og alder samt vedrørende trafikkens omfang. Saltlage: Fugtsalt:. Udkald til saltning. Vej 6 km 8 og 8,, årsdøgntrafik 7, E1 (ækvivalente 1 tons aksler) 7 pr døgn, reference vej 714. Vej 6 km 4 og 4,, årsdøgntrafik 13, E1 pr døgn, reference vej 73. Vej 714 km 8,8 og 9,3, årsdøgntrafik 3, E1 pr døgn Vej 73 km 3 og 3,, årsdøgntrafik 19, E1 11 pr døgn. Under forsøget er saltningen gennemført efter sædvanlige retningslinier i Fyns Amt. I de fleste tilfælde er udkald sket for at salte præventivt på grund af udsigt til glat føre. Udkald til saltning sker centralt for hele Fyn og baseres på luft- og vej temperatur samt fugtigheds målinger fra måle stationer i vejene ud over Fyn. Disse målinger kombineres med modeller og vejrudsigt fra Dansk Meteorologisk institut. Præventiv saltning udføres normalt med 1 gram fugtsalt/m² (7,6 gram ren salt) og ml saltvand /m² (4,6 gram ren salt).

9 .3 Restsaltsmåling. Der måles restsalt i 6 punkter tværs over vejen. Måle punkterne er placeret ½ m, 1½ m og ½ m fra vejens center linie. Målingen gentages m længere fremme på vejen. Der måles, og 1 efter udspredning af fugtsalt / saltlage. Ved hver ny måling rykkes måle punktet 1 m for ikke at få forstyrrelser fra forrige måling. Restsalt målingen foretages med en saltstok (Sobo ) som i hele tal angiver restsalt i g/m². Måleresultaterne føres i skema, som efterfølgende lagres i database. 6. FORSØGS RESULTATER I alt måltes restsalt på ca 18 punkter i vinteren Data fra disse målinger er på forskellig vis bearbejdet for at få viden om hvordan salt nedbrydes/fjernes afhængig af udsprednings metode. 6.1 Usikkerheder Måle metoder medfører, at der er en stor spredning på enkelt resultater. Ses bare på aflæsnings nøjagtigheden er den ±(plus/minus) ½ på måle værdier, der hyppigt er under. Statistisk viser resultatet også når der ses på tværsnits midler, at spredningen er på 1 til %. Når der statistisk er set på tværsnits midler er det forudsat, at de to målinger med meters afstand med hensyn til udspredning og nedbrydning er ens. Data fra situationer med præventiv saltning på grund af forventet rim har været underkastet en varians analyse med følgende resultat: 8 % korrelation og 1 gram/m² spredning på middelværdierne af hvert enkelt måle sæt. (Det tyder på god overensstemmelse). Konklusionen med hensyn til usikkerheder er: at restsalt målingerne giver et brugbart billede af restsalt mængderne på kørebanen. 6. Tværfordeling af saltet på vejen. På baggrund af de mange enkeltmålinger er der gennemført en samlet analyse af spredemetodernes fordeling af saltet. Det er gennemført meget simpelt ved at tage middelværdien af den målte restsalt mængde efter udspredning af salt for alle måleresultater. Resultatet ses i diagram 1. Det er tydeligt, at saltlage sprederen giver den mest ensartede fordeling på tværs af vejen. I praksis har det i Fyns amt betydet, at der sættes mere fokus på indstilling af fugtsalt spredere, men det er desværre en kendt sag, at det er meget vanskelig at opnå en symmetrisk fordeling ved hjælp af spredetallerken.

10 Gennemsnit fordeling efter Grå-saltlage sort-fugtsalt Restsalt i gram/m , 1,,, 1,, Afstand i m fra vejmidte Diagram 1. Tværfordeling efter to. Det skal understreges, at der er udspredt 7,6 gram salt/m² som fugtsalt og 4,6 gram salt/m² som saltlage. Af gennemsnittet for restsalt efter fremgår i øvrigt, for saltlage, at der er 89 % af den udspredte mængde til rest, hvor der for fugtsalt kun er 66 % tilbage. Den nødvendige udspredte mængde kan dermed ved brug af saltlage reduceres med 6% ((89-66)/89*1)% 6.3 Modeller. De følgende modeller og diagrammer er baseret på middelværdien af de 1 saltstok målinger der er udført ved hvert måle sted. Data er samlet i målesæt, omfattende alle de målinger der hører til en enkelt udspredning. For modellerne gælder at data omhandler målinger for saltning som forebyggelse af glatføre, altså ikke sne eller isslag Model for salt nedbrydning, primært som funktion af tid []. Modellen er gennemført af Henrik Spliid som en variations analyse, hvor vej, tid og en simpel trafikmodel (her skelnedes kun mellem svag trafik og kraftig trafik) indgår. Modellen giver en lille afhængighed trafikken, se tabel 1 Relativ restsalt mængde Svag trafik Kraftig trafik Vej nr / metode / saltlage / fugtsalt Tabel 1. Relativ restsalt mængde som funktion af tid og trafik. Kun observationer hvor der er saltet præventivt mod glatføre, altså ikke sne elle isslag. Udfra de benyttede data er et omtrentligt 9% konfidensinterval for forskellen på at benytte saltlage i stedet for fugtsalt beregnet til.17 ± x., dvs intervallet

11 .1-.. Den fundne effekt fra udsprednings metoden er således stærkt statistisk signifikant, og er dermed sikkert påvist.[] Resultatet er underbygget i en anden analyse på samme data udført af Thomas Glue, som påviste at der er over 99%-signifikans for, at forskellen mellem de to sprednings typer ikke er tilfældig, og at spredning med saltlage giver generelt det højeste relative salt niveau på vejene. [3] Det ses af tabellen, at fugtsalt tilsyneladende er mest påvirket af trafikken. Ved svag trafik er der relativt fjernet 1 % fugtsalt mere efter end der er fjernet saltlage. Ved kraftig trafik er der fjernet 3 % mere. Hvis tallene tages direkte betyder det, at ved kraftig trafik kan der udspredes 36 % mindre salt som saltlage end som fugtsalt og samtidig kan opnås samme restsalt mængde efter. Tilsvarende ved 1 hvor forskellen er endnu større, nemlig 4 %. Udfra disse tal vil det være på den sikre side overfor fugtsalt at antage, at nedbrydningen af restsalt efter er ens uanset sprede metode. Det passer også med den i praksis observerede situation, at efter to er fugtsalt opløst og optræder på vejen på samme måde som saltlage. Variations analysen viser dog at tallene ikke er statistisk signifikante. Der vil senere blive gennemgået en anden model [4], hvor trafikken er medtaget efter døgn variation, som viser samme tendens, men på statistisk signifikant måde Nedbrydning af saltlagen på kørebanen[1]. Udføres der en lineær eller eksponentiel regressions analyse fås følgende kurver og ligninger: kurver for saltlage på vej 6. Figur 1 Regression Regressions kurven for vej 6 kan tilnærmes med følgende formel: Y =,88 -,4 x X

12 Dette resultat kan tolkes, som om at 8-9 % af den udspredte lage havner på kørebanen. Figur Regressions kurve for fugtsalt på vej 714 Regressions kurven for vej 714 kan tilnærmes med følgende formel: Y =,63 -,3 x X Dette resultat kan tolkes, som om at 6-6 % af den udspredte fugtsalt havner på kørebanen Salt nedbrydning som funktion af trafik intensiteten.[4] I dette afsnit beskrives resultatet af lineære regressionsanalyser på trafikintensitetens betydning for restsalt mængderne. Analysen er udført på de enkelte veje hver for sig. Af tabel fremgår det for vejene 6 og 714, at trafik intensiteten(ti) har en virkning på den relative restsalt mængde. Forklarings graderne er på hhv og 18.1%. Det gør TI til den bedst forklarende enkelt faktor. TI giver ingen forklaring af restsalt mængderne på vejene 6 og 73. Denne forskel i forklaring af variation i restsalt mængden mellem tæt- og tyndt trafikerede veje kan tolkes på følgende måde: Kun forholdsvis høje trafikintensiteter har en virkning på udvikling i restsalt mængde. Effekten på de lavt trafikerede veje er lille sammenlignet med andre faktorer.

13 Vej Variations beskrivelse [%] Signifikans niveau (Pr>F) 6 16 <, <, Tabel. Beskrivelse af TI s variations forklaring af den relative restsalt mængde. Signifikans niveau for om TI har en virkning på den relative restsalt mængde. For restsalt på vej 6 (saltlage) er fundet formlen: Restsalt i % = -,1% x TI + 88% For restsalt på vej 714 (fugtsalt) er fundet formlen: Restsalt i % = -,11% x TI + 64% Der er tilsyneladende 88% af saltet fra saltlage, som fra starten lander på kørebanen og bindes så hårdt at trafikken skal slide det af, medens der kun er 64% af saltet fra fugt salt, der gør gavn på kørebanen.

14 7. DIAGRAMMER FRA ENKELT SITUATIONER. Rimfrost 1/11 kl 7 Rimfrost 4/11 kl 3 brun fugtsalt, blå- saltlage Lav temp. 3/11 kl 19 Rim /1 kl 3 brun fugtsalt, blå saltlage Rim 3/1 kl 4 Lav vejtemp. /1 kl

15 Lav vejtemp /1 kl 16 Rim 1/1 kl I den engelske oversættelse er 1/1 kl 4 forkert, idet y-aksen er sat til max 1 og derved bliver saltlage også 1. Kun observationer fra præventiv saltning mod glatføre er vist i disse diagrammer. Sne /1 kl 9 Rim 9/1 kl

16 De næste eksempler er ikke med i den engelske oversættelse. Rim 31/1 kl Pletvis glat 4/1 kl Lav. temp. 7/1 kl 14 Sne 9/1 kl brun- fugtsalt, blå- saltlage Snebyger 1/1 kl 18 Snebyger 11/1 kl

17 Lav temp. 17/1 kl 4 Pletvis glat 7/1 kl Pletvis glat 8/1 kl 18 Faldende vejtemp. 7/1 kl Rim 3/1 kl brun- fugtsalt, blå- saltlage

18 8. EFTERSKRIFT. Forhåbentligt kan disse forsøg bidrage til yderligere udvikling og yderligere nedsættelse af salt forbruget og samtidig fastholdelse eller hævning af niveauet for fremkommelighed og sikkerhed. Til det brug vil jeg invitere alle til at komme med gode råd og bruge de forsøgs data, som alligevel er indsamlet. Evt henvendelse kan ske på til Jens Kr Fonnesbech

19 9. REFERENCER: [1] Saltlage spredning på trafikveje. Fyns amt 1999/, J. Kr. Fonnesbech og Knud Bjørn Prahl. [] Analyse af Saltdata, December 1999, Henrik Spliid, Danmark. [3] Indledende overvejelser over restsalt mængdernes afhængighed af de målte parametre. 1.marts, Thomas Glue, Danmark. [4] Restsalt mængdernes afhængighed af trafikken, marts, Thomas Glue, Danmark. Det er planen, at de nævnte rapporter vil blive lagt på internettet (www.fyns-amt.dk), sammen med en Corel Quattro Pro 8 fil, som indeholder alle de rå data. Sidstnævnte lægges ud med det forfængelige håb, at andre kan benytte data til at lave endnu bedre modeller for nedbrydning af restsalt.

NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km

NOTAT. 6) Lagdeling i saltlage. ( ferskvand over saltlage). 0,03 (0,2) mio. kr./100km NOTAT Analyse af risiko og omkostninger ved saltning af veje. Asperup den 20. april 2016 Risiko oplistet efter årlig udgift for det offentlige. I parentes er samfundets omkostning. 1) Kombi spreders fejl

Læs mere

Vinter. Saltsprednings måling. Epoke Kombi spreder (SH 4502)

Vinter. Saltsprednings måling. Epoke Kombi spreder (SH 4502) Fyns Amt Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 2 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Saltsprednings måling Epoke Kombi spreder (SH 42) Kørt den 23.

Læs mere

Saltspredningsmåling med SOBO20. Falkøping CLC 545 med mixer

Saltspredningsmåling med SOBO20. Falkøping CLC 545 med mixer Saltspredningsmåling med SOBO Falkøping CLC med mixer Målinger gennemført den 1. november 9 Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden DK Nr. Aaby, Denmark jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hvordan sikrer vi en mere effektiv vintertjeneste i fremtiden. Freddy Knudsen 4. december

Hvordan sikrer vi en mere effektiv vintertjeneste i fremtiden. Freddy Knudsen 4. december Hvordan sikrer vi en mere effektiv vintertjeneste i fremtiden Freddy Knudsen 4. december Doseringsinstruks 2014/15 Max. 15 ml Skema B Rev. 25 08 2014 Doserings valg Udkaldsårsag Kombi spreder (fugtsalt

Læs mere

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER 1. GENERELT 1.1 Vej- og vejrforhold, der fører til udkald Glatføre opstår ved - nedkøling af våd vejbane til under 0 (hurtig opklaring, nye og sorte belægninger)

Læs mere

Vinter. Salt sprednings måling. Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW 3501)

Vinter. Salt sprednings måling. Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW 3501) Fyns Amt Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 22 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Salt sprednings måling Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark. Freddy Knudsen Vejdirektoratet

Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark. Freddy Knudsen Vejdirektoratet Strategi, vinterdrift og miljø i Danmark Freddy Knudsen Vejdirektoratet Pressens bevågenhed Pressens bevågenhed Vinter Winter in Denmark i Danmark 100 saltudkald (Rim og frysende våde vejbaner) 5-10 dage

Læs mere

Brug af saltlage kan reducere antallet af trafikdræbte markant

Brug af saltlage kan reducere antallet af trafikdræbte markant Brug af saltlage kan reducere antallet af trafikdræbte markant Mellem 5 og 10 % af trafikulykker i Danmark har glat føre som medvirkende årsag i, hvilket svarer til mellem 20 og 40 dræbte pr. år. Nye data

Læs mere

Vinter. Salt sprednings måling. Epoke Spra-tronic Spreder SL.H 14-9

Vinter. Salt sprednings måling. Epoke Spra-tronic Spreder SL.H 14-9 Fyns Amt -Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 22 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Salt sprednings måling Epoke Spra-tronic Spreder SL.H 14-9 Forsøg

Læs mere

SALTLAGESPREDNING PÅ TRAFIKVEJE

SALTLAGESPREDNING PÅ TRAFIKVEJE SALTLAGESPREDNING PÅ TRAFIKVEJE Fyns Amt 1999/2000 Revision 17. april 2000 1 Saltlagespredning på trafikveje, april 2000 Af: Driftschef J. Kr. Fonnesbech, Fyns Amt Rådgivende Ingeniør Knud Bjørn Prahl,

Læs mere

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Juni 2009 (3. udgave) Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden 3 DK 5580 Nr. Aaby jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indhold 1. Forord. 2. Udfordringer. 3.

Læs mere

Vinter. Salt sprednings måling. Kyndestoft lagespreder liter

Vinter. Salt sprednings måling. Kyndestoft lagespreder liter Fyns Amt Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 22 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Salt sprednings måling Kyndestoft lagespreder 11. liter Forsøg

Læs mere

Vinter. Salt sprednings måling. Falkøbing kombispreder CLC-546

Vinter. Salt sprednings måling. Falkøbing kombispreder CLC-546 Fyns Amt Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 2 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Salt sprednings måling Falkøbing kombispreder CLC-46 Forsøg kørt

Læs mere

Modelling residual salt - NordFoU-MORS

Modelling residual salt - NordFoU-MORS Modelling residual salt - NordFoU-MORS Michel M. Eram (Projektleder) Vejdirektoratet - me5@vd.dk Göran Blomqvist (Forsker) VTI - goran.blomqvist@vti.se Kai Rune Lysbakken (Forsker) Statens Vegvesen - kai-rune.lysbakken@vegvesen.no

Læs mere

Analyse af Saltdata. Henrik Spliid

Analyse af Saltdata. Henrik Spliid Analyse af Saltdata Henrik Spliid December 1999 0 Analyse af restsalt ved udspredning af fugtsalt og saltlage Page 1 of 12 Indledning Nrvrende rapport beskriver kort resultaterne af en statistisk analyse

Læs mere

Modelling residual salt - NordFoU-MORS

Modelling residual salt - NordFoU-MORS Modelling residual salt - NordFoU-MORS Michel M. Eram (Projektleder) Vejdirektoratet - me5@vd.dk Göran Blomqvist (Forsker) VTI - goran.blomqvist@vti.se Kai Rune Lysbakken (Forsker) Statens Vegvesen - kai-rune.lysbakken@vegvesen.no

Læs mere

Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassificeringen.

Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassificeringen. Indledning Vintervedligeholdelse offentlige veje, stier mv. Snerydningen og glatførebekæmpelse på offentlige veje, stier og pladser iværksættes efter Køge Kommunes Regulativ for vintervedligeholdelse og

Læs mere

Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken,

Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Thomas Glue, marts 2. Trafikintensitet...2 Indledende definitioner...2 Regressionsanalyser på trafikintensiteten...6 Justering af restsaltmængder i henhold

Læs mere

Velkommen til go morgenmøde om alternativ glatførebekæmpelse

Velkommen til go morgenmøde om alternativ glatførebekæmpelse Velkommen til go morgenmøde om alternativ glatførebekæmpelse Tonny Holst, driften Marielyst & Anne Stougaard, By- og Miljø Gladsaxe Kommune Klikovand, 23. januar 2017 Kære beboere, Denne vinter prøver

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget

Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget Teknik-, Miljø- og Erhvervsudvalget Referat fra ekstraordinært møde Onsdag den 14. september 2011 kl. 18.00 i F 7 Mødet slut kl. 19.00 MØDEDELTAGERE Morten Skovgaard (C) Jens Ross Andersen (V) Jesper Wittenburg

Læs mere

COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere

COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere 7. april 2003 VINTERUDVALGET Kommuner Amter Vejdirektoratet Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 5 1.3 KOMMISSORIUM

Læs mere

VINTERTJENESTE 2014-2018

VINTERTJENESTE 2014-2018 Natur- og Vejservice AUGUST 2014 SYDDJURS KOMMUNE GENUDBUD AF RUTER VINTERTJENESTE 2014-2018 Entreprise nr. 16 Entreprise nr. 23 Entreprise nr. 24 Entreprise nr. 28 INSTRUKS TRAKTORER 2 INDHOLD 1 Instruks

Læs mere

VINTERUDVALGET Bilag A Vinterklasser Dato: 19. juni 2006

VINTERUDVALGET Bilag A Vinterklasser Dato: 19. juni 2006 TRAFIKVEJE Klasse I Klasse II Omfatter veje som har afgørende betydning for fjerntrafikken, tidligere amtsveje og højest prioriterede kommuneveje som større indfalds- og omfartsveje. Omfatter veje som

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse

Udbud af vintervedligeholdelse Snerydning og glatførebekæmpelse Snerydning og glatførebekæmpelse Vintervedligeholdelse - Instruks Lastbil Udgivelsesdato : 27.april 2016 Version : 1.0 Udarbejdet af : CLAW Kontrolleret af : MBF Godkendt af : LAG Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

UDBUD AF VINTERTJENESTE 2013-2015

UDBUD AF VINTERTJENESTE 2013-2015 JULI 2013 ESBJERG KOMMUNE UDBUD AF VINTERTJENESTE 2013-2015 ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2013 ESBJERG KOMMUNE UDBUD AF VINTERTJENESTE

Læs mere

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre.

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. Vinterberedskab Beredskabsperiode 1. oktober-15. oktober og 15. april-31. april Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. 15. oktober-1.

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger. Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013

Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger. Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013 Kommunikation mellem vejbestyrelser og borger Vejman.dk årsmødet 10. oktober 2013 Program for workshop Vejdirektoratets håndtering af borgerhenvendelser nu og fremover Vintertrafik, Vintertrafik-App og

Læs mere

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 Agenda Dataopsamling/tracking i vintertjenesten Baggrund Typer af dataopsamling Anvendelse Udfordringer GPS Styring Anvendelse Udfordringer

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre.

Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. Vinterberedskab Beredskabsperiode 1. oktober-15. oktober og 15. april-31. april Vejret holdes under observation, hvis der i vejrudsigten er risiko for vejrsituationer, der kan give glat føre. 15. oktober-1.

Læs mere

Saltspredningsmåling med SOBO20. Falkøping CLC 546 Tallerken- og dysespreder Højhastighedsspreder

Saltspredningsmåling med SOBO20. Falkøping CLC 546 Tallerken- og dysespreder Højhastighedsspreder Saltspredningsmåling med SOBO Falkøping CLC 5 Tallerken- og dysespreder Højhastighedsspreder Målinger gennemført den. november 9 Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden DK 55 Nr. Aaby, Denmark

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste

Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste Udgave 1.2 15. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Alment 3 2 Vintertjeneste på kørebaner og cykelstier

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Vintertjeneste ved håndarbejde og småmateriel Paradigma for instruks Fortove, busstop o.l. Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Kommune Teknik København Vejservice København DATO : 14. november 2005 TIL : Bygge- og Teknikudvalget FRA : Direktør Ole Bach og direktør Pernille Andersen VEDR. : Status for forberedelserne til vintertjenesten 2005/06 Nærværende notat er i fællesskab

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 Sag 35/2014 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Fyens Stiftstidende A/S (advokat Michael S. Wiisbye) I

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

VINTER, SNE OG GLATFØRE

VINTER, SNE OG GLATFØRE VINTER, SNE OG GLATFØRE VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR VARDE KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. Kommunen har mange veje, stier og p-pladser, og når vinteren

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

Den rute der skal saltes/gruses omfatter såvel egentlige kørebaner som svingbaner, rundkørsler, vejtilslutninger, buslommer, pladser o.l.

Den rute der skal saltes/gruses omfatter såvel egentlige kørebaner som svingbaner, rundkørsler, vejtilslutninger, buslommer, pladser o.l. Instruks Glatførebekæmpelse 1. Generelt Instruksen er til brug for chaufføren, og omfatter hans arbejdsopgaver ved beredskabsperiodens start, samt under indsats. 1.1 Forberedelse inden vinteren Den rute

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE.

VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. VINTER, SNE OG GLATFØRE NÅR SNE OG FROST SÆTTER IND, GÅR SØNDERBORG KOMMUNE I GANG MED AT SIKRE, AT TRAFIKKEN STADIG KAN FLYDE. Sønderborg Kommune har mange veje, stier og p- pladser. Når vinteren kommer,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Vinter- og Renholdelsesregulativ. Vallensbæk Kommune September 2016

Vinter- og Renholdelsesregulativ. Vallensbæk Kommune September 2016 Vinter- og Renholdelsesregulativ Vallensbæk Kommune September 2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Alment side 3 2 Kommunens pligter side 4 3 Grundejernes pligter, offentlige veje og stier side 5 4 Grundejernes

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

F A X E K O M M U N E

F A X E K O M M U N E F A X E K O M M U N E VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Kommunens pligter Offentlige veje og stier mv., der administreres af kommunen...4 2.1 Snerydning...4

Læs mere

Udsendelse nr. 1 til de bydende

Udsendelse nr. 1 til de bydende Udsendelse nr. 1 til de bydende Side 1 af 9 Udsendelse nr. 1 til de bydende Odense Kommune har afholdt formøde den 22. april 2014 på Vinterværkstedet i Odense. Ved formødet blev de væsentligste ændringer

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Staghøjvej 3-5, 6630 Rødding

Staghøjvej 3-5, 6630 Rødding TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 23-02-2015 Sagsnr.: 12/13709 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Forslag til kendelse

Læs mere

HÅNDBOG STI SPREDERE

HÅNDBOG STI SPREDERE DATO 22. jan. 2015 DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON HÅNDBOG STI SPREDERE KONSTRUKTIONS- OG FUNKTIONSPRINCIPPPER M.V. INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. SPREDESYSTEMER... 5 Fast spredebredde...

Læs mere

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Center for Statistik Handelshøjskolen i København MPAS Tue Tjur November 2006 Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Ved en tidsrække forstås i almindelighed et datasæt, der

Læs mere

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få ryddet veje og fortove for sne og få saltet, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. skal

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016

Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Hedensted Kommune pr. 1. august 2016 Indholdsfortegnelse 1 ALMENT...3 1 Kommunens pligter kommuneveje og offentlige stier

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Horskærvej 3 7c, 6600 Vejen

Horskærvej 3 7c, 6600 Vejen TEKNIK & MILJØ Vej & Park Dato: 28-12-2015 Sagsnr.: 11/8381 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Forslag til kendelse Horskærvej

Læs mere

Vejdirektoratet i Danmark

Vejdirektoratet i Danmark Vejdirektoratet i Danmark 2007 Vejmyndigheder 2006 National Roads Municipality Roads Vejdirektoratet: 1.600 km. 13 Amter: 10.000 km. 271 Kommuner: 60.000 km. 2007 Vejdirektoratet: 3.800 km. 98 Kommuner:

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Hvem passer motorvejen?

Hvem passer motorvejen? Hvem passer motorvejen? Vejtilsyn og beredskab er udliciteret Vejdirektoratet har ansvaret for driften af landets cirka 3800 km motorveje og hovedveje. I praksis samarbejder vi med en lang række private

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Modelling residual salt - NordFoU-MORS

Modelling residual salt - NordFoU-MORS Modelling residual salt - NordFoU-MORS Michel M. Eram (Projektleder) Vejdirektoratet - me5@vd.dk Göran Blomqvist (Forsker) VTI / Trafikverket - goran.blomqvist@vti.se Kai Rune Lysbakken (Forsker) Statens

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Assens Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016

Assens Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016 Assens Kommune Vinter- og renholdelsesregulativ 2016 Indholdsfortegnelse: 1. ALMENT... 2 2. ASSENS KOMMUNES PLIGTER KOMMUNALE VEJE OG STIER M.V.... 2 2.1. Snerydning... 3 2.2. Glatførebekæmpelse... 3 2.3.

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED JULI 2014 BRØNDERSLEV KOMMUNE INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED UDBUD AF SNERYDNING 2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2014

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, pladser og stier i HADERSLEV KOMMUNE Vedtaget i Udvalget for Plan og Miljø, september 2011 Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere