Fællesfaglige øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesfaglige øvelser"

Transkript

1 TIL APITEL 1-6 Fællesfaglige øvelser TIL APITEL 1 Fotosyntese og respiration hos vandplante Formålet er at belyse primærproducenters rolle i et økosystem ved at følge to reaktioner, der foregår i planter: fotosyntese og respiration. Samtidig undersøges opbygningen af nogle af de molekyler, der indgår i de to reaktioner. Forsøget kan bl.a. udføres med planten vandpest. Fotosyntese 6 CO H 2 O + lys C 6 H 12 O O 2 Respiration C 6 H 12 O O 2 6 CO H 2 O + energi Hos en vandplante i et akvarium, f.eks. vandpest, iagttages og beskrives hhv. optaget af CO 2 fra vand (fotosyntese), når der er lys tilstede, og produktionen af CO 2 (respiration), når der ikke er lys tilstede. CO 2 følges vha. ph-indikatoren T (bromthymolblåt). Alle molekyler, der indgår i reaktionerne, bygges med molekylbyggesæt, og der arbejdes med relevante reaktionsskemaer. Hvilke processer foregår i planter hhv. om dagen og om natten?

2 TIL APITEL 2 Ekskursion til et økosystem Vi undersøger et vandløb for at forstå samspillet i et lokalt økosystem mellem abiotiske (ikke-levende) faktorer, det biologiske liv og kulturpåvirkning. Indsamling og tolkning af data om vandløbet: Hættemåger snupper døgnfluer over Vejle Å. Vandløbet i sig selv: Vanddybden og bredden i tværsnit, vandets hastighed i dette tværsnit, vandføring i vandløbet, bundmaterialet på tværs af vandløbet (kornstørrelse og organisk indhold), vandløbets forløb i det område, vi iagt tager (sving eller lige strækning), vandløbets forløb på et kort (naturligt eller udrettet, evt. diger, afvanding m.m.). Evt. vandløbets hældning. Vejret i de foregående dage. Hvilken sammenhæng er der mellem disse forhold? Vandløbets indhold af opløste stoffer: Ledningsevne, nitratindhold, phosphatindhold, iltindhold og ph. eregning af den transporterede mængde af nitrat og phosphat gennem et døgn ud fra vandløbets vandføring. Hvor kommer disse stoffer fra? Hvilken betydning har disse stoffer i vandløbet, og senere måske i søer og i havet? Vandløbets biologiske liv: Vandplanter i og langs åen (fordeling og arter), indsamling af smådyr forskellige steder i vandløbet, bestemmelse af disse smådyr og deres krav til levested, bedømmelse af vandkvalitet ud fra sammensætning af dyre livet, andre forhold i vandløbet som har betydning for dyrelivets sammensætning, vurdering af det biologiske livs betydning for vandløbet. Hvordan kan vi forklare disse forhold? Hvor godt fungerer dette lokale vandløb som levested for et biologisk liv?

3 TIL APITEL 2 Salt i havvand Vi undersøger den betydning, saltet i havvand har for havstrømme, springlag og fældning af ler. En række laboratorieforsøg, der tilsammen skal belyse betydningen af salt i havvand: Påvisning af springlag i de indre danske farvande: Saltvand (3,5 % NaCl) hældes i en flad plexiglas-beholder, og farvet ferskvand tilføres forsigtigt evt. oven på husholdningsfilm eller flamingo, som forsigtigt fjernes igen. Vandbevægelserne iagttages. Tilfør isterninger til ferskvandet og se virkningen. Overvej, hvilken betydning forskelle i massefylden af havvand har for havstrømme og springlag. Påvisning af flokkulering af opslemmet ler fra floder i havet ud for flodmundingen. Se evt. denne vejledning. Forsøget kan gennemføres både med ferskvand og med henholdsvis NaCl og Al 2 (SO 4 ) 3. Almindeligt dekorationsler er velegnet. Der er tydelig forskel på virkningen med samme (lave) koncentration af positive kationer, alt efter om det er Na + eller Al 3+. De negativt ladede lerpartikler frastøder hinanden, mens de positive kationer samler partiklerne. Overvej, hvilken betydning flokkulering af opslemmet ler har for flodmundinger. oncentrationen af saltvand undersøges med en eller flere af en række mulige metoder: f.eks. titrering, inddampning, densitet, sensor og brydningsforhold (vha. refraktometer). Hvilken metode er bedst til at måle saltholdigheden? Hvorfor mon der er udviklet forskellige metoder til at måle saltholdighed?

4 an man finde fersk drikkevand på en ø? (Anholt i attegat) På DMI s hjemmeside kan vi aflæse saltholdigheden omkring Anholt. Øens areal er på 22,37 km², og den har en fastboende befolkning på 169 (i 2013), mens folketallet mangedobles om sommeren. Der dannes 1,5 mio. m 3 fersk grundvand på øen om året, og ½ mio. m 3 kan udnyttes til drikkevand, men vandforbruget er kun m 3. Området, hvor boringerne findes, er hævet 9 m over havet, og grundvandet hentes godt 30 m under jordoverfladen. Uden pumpning ligger grundvandet 5,5 m under jordoverfladen. Der er ingen tegn på saltvandsindtrængning til boringerne. Hvilken betydning har densitet (massefylde) af henholdsvis ferskvand og saltvand for vandforsyningen på øer som Anholt? Hvordan mærker vi uden for laboratoriet nogle af disse egenskaber ved saltvand? Hvilke konsekvenser har det for havets økosystem, at salt- og ferskvand ikke blandes, men lagdeles?

5 TIL APITEL 2 Diffusion og osmose Vi undersøger, hvilke problemer organismer har, når de skal overleve i et salt miljø. Herigennem opbygges en forståelse af processen osmose. veller Røde blodlegemer Planteceller (fra f.eks. vandpest) og røde blodlegemer (fra egen blodprøve) lægges på et objektglas og udsættes for væsker med forskellig saltkoncentration. De to celletyper observeres i mikroskop. Det er også muligt at undersøge osmose i f.eks. en kartoffel og en salttilpasset plante som kveller. Her lægges kartoffelstykker og plantestykker i reagensglas med væsker med forskellig saltkoncentration. På forhånd noteres hvert stykkes vægt. Efter 1-2 dage vejes kartoffel- og plantestykkerne igen. Vægtændringen afbildes som funktion af saltkoncentration. Som led i aktiviteten fremstiller eleverne selv opløsninger med forskellige saltkoncentrationer, og der laves mængdeberegninger af NaCl. Hvorfor er det så vigtigt, at det saltvand, man renser f.eks. øjne og sår med, har den rette saltkoncentration? Hvorfor svider det i øjnene, når vi bader og åbner dem i saltvand? Hvorfor virker salt konserverende i f.eks. spegepølse og bacon? Hvad sker der, hvis man flytter en plante fra en eng ud til en strand?

6 TIL APITEL 3 Rensning af grundvand på et vandværk Vi besøger et lokalt vandværk og ser, hvordan man renser grundvandet. Formålet er at forstå, hvordan man med enkle processer kan levere drikkevand af god kvalitet til borgerne. Vandets vej fra boring over vandværk og vandtårn eller højdebeholder til forbruger. Iltning Vandværk Filtrering Vandtårn Forbrugere Lerlag rundspejl Pumpe Spildevand til rensningsanlæg Sandlag Lerlag rundvand esøg på vandværk og supplerende laboratorieforsøg: På vandværket kan vi se, lugte og smage, hvordan vandet ændres fra råvand til drikkevand. esøget starter naturligt ved en boring, hvor råvandet hentes op fra dybet. Næste trin er iltningen af vandet og samtidig frigivelse af svovlbrinte. Vandet er nu blevet rødt og fyldt med fnug, som opfanges i sandfiltre. Efter dette filter er vandet klar til levering til forbrugerne, og et system af rør, pumper og beholdere sørger for, at vandet når frem til kunderne. Hvilke kemiske processer gennemløber vandet? Hvorfor ændres vandets udseende, lugt og smag undervejs? Hvordan sikrer man en høj kvalitet af dette drikkevand? Vi kan undersøge dette drikkevand nærmere: Helt rene flasker medbringes til at udtage vandprøver forskellige steder på vandværket. Vandets kemiske hårdhed, jernindhold og bakteriologiske indhold (kimtal) undersøges i laboratoriet. Yderligere oplysninger om vandværket, dets boringer og vandet herfra kan hentes på Danmarks Miljøportal. Oplysninger om de enkelte boringer findes her. Hvor godt fungerer vandværket, når der skal leveres rent drikkevand til danskerne?

7 TIL APITEL 3 Rensning af spildevand på et rensningsanlæg Vi besøger det lokale rensningsanlæg og ser, hvordan man renser spildevandet. Formålet er at forstå, hvordan man med enkle processer kan rense spildevand i så store mængder, som danskerne producerer. Rensningsanlæg ved Nakskov. esøg på rensningsanlæg: På rensningsanlægget kan vi se og lugte, hvordan vandet ændres fra spildevand til næsten rent vand, som udledes til vandmiljøet. esøget starter naturligt ved indløbet fra kloakken. Undervejs ser vi ristene, tilsætning af jern(iii)chlorid, forklaringstanke, biologisk rensning, fjernelse af nitrat, efterklaringstanke, udledning af vand, slambehandling, produktion og anvendelse af methan. Hvilke kemiske processer gennemløber vandet? Hvorfor ændres vandets udseende, lugt og smag undervejs? Hvordan sikrer man, at afløbsvandet ikke skader miljøet, og at lugtgener begrænses? Supplerende laboratorieforsøg: Det er muligt at undersøge iltindholdet i spildevandet undervejs gennem rensningsanlægget, mens vandprøver i medbragte flasker i laboratoriet kan undersøges for kimtal og ph. På skolens laboratorium kan vi desuden udføre en række forsøg til belysning af forskellige saltes opløselighed i vand, herunder jern(iii)chlorid, natriumphosphat, jern(iii)phosphat, nitratsalte og ammoniumsalte. Er der styr på behandlingen af vores spildevand?

8 TIL APITEL 4 RAM-faktorernes betydning for kroppen og helbredet Vi undersøger virkningen af et par af RAM-faktorerne på nogle elever og studerer statistiske undersøgelser af de samme RAM-faktorer. Formålet er at forstå RAM-faktorernes betydning i danskernes liv, og hvordan de påvirker vores krop. To af RAM-faktorerne: rygning og alkohol. Vi aktiverer websiden Sundhedsprofil2010 og vælger rygning og alkoholforbrug. Vi kan undersøge, hvilke forhold der øger sandsynligheden for, at man bliver daglig ryger. Prøv de forskellige muligheder: Uddannelse, Samlivsstatus, Erhvervsmæssig status og Etnicitet. Vi kan også vælge at se på, hvor mange der ryger i forskellige aldersgrupper fordelt på de to køn. Undersøg, hvem den typiske ryger er, og hvem den typiske ikke-ryger er. ør det samme for alkoholforbrug. onsekvenserne af rygning og alkoholforbrug for helbredet kan ses her. Et overblik kan fås på rapportens s. 34 i Tabel 3.3: De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid. Hvor stor betydning har rygning og alkoholforbrug i gennemsnit for middellevetiden for hele befolkningen og for den enkelte? Hvad kan vi bruge denne viden til? Ved forsøg i laboratorium med udvalgte personer og forsøgsdyr (f.eks. akvariefisk og dafnier) kan man undersøge, hvordan alkohol og nikotin påvirker puls, blodtryk og blodstrømning. Det er også muligt at lave vækstforsøg med f.eks. karse udsat for alkohol og nikotin. Hvad viser disse forsøg med forskellige organismer? Hvorfor er der denne virkning? Har denne viden nogen praktisk betydning? Hvordan påvirker rygning og alkoholforbrug vores krop og vores helbred?

9 TIL APITEL 4 ostanalyse sundere end gennemsnittet? Vi undersøger vores egen kost gennem én dag og sammenligner den med statistiske oplysninger for hele den danske befolkning. Formålet er at få overblik over danskernes ernæring og over, hvad man selv indtager. Hvor ofte spiser du pizza? Hvor ofte spiser du æbler? Information, der kan belyse danskernes kostvaner, findes her. Se også de officielle kostråd 2013 Hvad består de officielle kostråd i? I hvilken udstrækning lever danskerne op til det? Hver elev registrerer det samlede indtag af kost gennem én dag og indtaster sine data i et kostanalyseprogram. Hvordan passer kostens sammensætning med de officielle kostråd? Desuden udføres en analyse af fedtindhold i to forskellige fødevarer. Hvorfor er det interessant, hvor meget fedt der er i en fødevare? Hvor sund er den gennemsnitlige danskers og ens egen ernæring?

10 TIL APITEL 4 Måling af blodsukker Vi undersøger, hvordan koncentrationen af glukose i blodet ændrer sig før, under og efter et måltid bestående af kulhydrat. Formålet er at forstå, hvad der sker, når vi spiser og fordøjer forskellige typer af kulhydrater, og hvor hurtigt monosakkarider optages i blod og celler. Hvilke kulhydrater optages hurtigst i blodet? Fastende elever spiser 0,75 g kulhydrat pr. kg. kropsvægt. Udvælg forskellige kulhydratholdige fødevarer med forskellig fordeling af poly-, di- og monosakkarider til forskellige elever, f.eks. cola, havregryn, cornflakes, æbler, banan, rugbrød. lodsukker måles med en fingerprikker og strips, lige før maden spises, og herefter hvert kvarter i ca. 1½ time. Vi laver kemiske undersøgelser af nogle af de kulhydrater, der indtages gennem de valgte fødevarer. Sukkerindholdet i f.eks. sodavand kan undersøges vha. forskellige metoder, f.eks. pyknometer, spektrofotometer eller Fehlings væske efterfulgt af titrering. Det er også muligt at lave beregninger af kulhydratindhold i en portion mad ud fra varedeklarationer. Hvordan påvirker forskellige kulhydratholdige fødevarer blodsukkeret? Hvilke resulterer i hurtigt optag i blodet og hvilke i et langsomt optag i blodet? Diskuter, hvad der mon er sundest.

11 TIL APITEL 5 ioethanol måske fremtidens brændstof til biler? Vi producerer ethanol ud fra sukker og ser på, hvordan man kan få ethanol ud fra halm. Formålet er at forstå, hvordan man kan skaffe brændstof til biler ud fra biologisk materiale. CO 2 -boblernes hyppighed er udtryk for gærcellernes aktivitet. Vi undersøger gærcellers dannelse af ethanol ved at måle gærcellers aktivitet under en gæringsproces. Det kan gøres ved at måle kolbens vægt med indhold ved forsøgsstart og efter et par dage eller ved at følge vægten gennem hele forsøget vha. datalogger. Man kan også følge gærcellernes aktivitet ved at tælle CO 2 -bobler, der bevæger sig gennem gærrøret pr. minut på forskellige tidspunkter i løbet af det første døgn. På denne måde kan man tidsmæssigt inddele gæringen i de fire forskellige vækstfaser. Vi undersøger forskellige abiotiske faktorers betydning for gærcellers aktivitet, f.eks. temperatur og gærcellernes adgang til forskellige typer af kulhydrater. Deri indgår beregning af mængder af stoffer, der indgår i reaktionerne. Find ud af, hvad der sker på det nye 2. generationsbioethanol i alundborg i forsøget på at udvikle nye måder at producere bioethanol på. Se f.eks. disse hjemmesider fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen; fagbladet Ingeniøren eller firmaet Rambøll. Hvordan fungerer anlægget i alundborg? Hvorfor er det værd at investere i denne type af ethanolproduktion? Hvad er problemet med den normale måde at producere ethanol på? Er bioethanol fremtidens brændsel til biler?

12 TIL APITEL 5 Drivhusgasser Vi vil undersøge og måle drivhuseffekten, opsamle drivhusgas fra en sump og undersøge drivhusgas i et laboratorium. Formålet er at få nærmere kendskab til drivhusgasserne, som skaber den meget omtalte drivhuseffekt. Flaring. En gasflamme brænder altid over f.eks. olieraffinaderier for at sikre, at overskydende gas uskadeliggøres. Vi måler drivhuseffekten på ét konkret tidspunkt eller på flere tidspunkter efter den metode, som er beskrevet i NF-grundbogens opgave Drivhuseffekten er en del af strålingsbalancen. Flere tidspunkter giver os bedre muligheder for at følge temperaturudviklingen i samspil med skydække, tidspunkt på døgnet og vind. an vi mærke eller måle sammenhængen mellem strålingsbalancen og temperaturudviklingen lokalt? etyder det noget for os i det daglige? Vi kan også opsamle drivhusgassen methan fra en sump eller lignende efter den metode, som er beskrevet i NF-grundbogens opgave assen kan brænde med meget varm flamme, hvilket viser, at det er den effektive drivhusgas methan. Hvor dannes der ellers drivhusgas? Hvilken rolle spiller methan som drivhusgas? an vi modvirke udledningen af methan? Forskellige aktiviteter med carbondioxid: Fremstilling af CO 2 ved at opvarme bagepulver, der indeholder natriumhydrogencarbonat (NaHCO 3 ). Skriv reaktionsskemaet for denne reaktion. Fremstilling af CO 2 ved at blande kalk (CaCO 3 ) med saltsyre (HCl). Skriv reaktionsskemaet for denne reaktion. Undersøgelse af carbondioxids kemiske egenskaber: CO 2 og forbrændingsprocesser vist med tændt fyrfadslys. CO 2 og vand vist med T, som er en ph-indikator. Påvisning af CO 2 vist med calciumhydroxid Ca(OH) 2. Hvilken rolle spiller drivhusgasser i vores verden?

13 TIL APITEL 5 Dansk olie er gemt i lag af kridt Vi undersøger, hvor meget olie der er i en kridtprop, og hvor stor en del af olien som kan udvindes af kridtet. Formålet er at kunne vurdere, hvor meget olie det er muligt at hente op af den danske del af Nordsøen. oreplatform tæt på havnen i Esbjerg. En kridtcylinder er fyldt med olie (desværre ikke rigtig nordsøolie), og den nedsænkes i vand. Ud vælder olie af kridtprøven, og vi sammenligner processen med reaktionen hos en kridtprøve uden olie. Vi kender massefylden af massiv kalk. På dette grundlag kan vi kan beregne, hvor stor en del af olien i kridtprøven, som kom ud. Det kan sammenholdes med oplysninger om, at man nu kan udvinde ca. 25 % af olien i de danske felter i Nordsøen. En nærmere beskrivelse af undersøgelsen og oplysning om bestilling af oliefyldte kridtprøver findes her. En interessant artikel i fagbladet Ingeniøren om indvinding af olie fra den danske Nordsø ses her. Hvorfor er der så store problemer med at få olien ud af den danske del af Nordsøen? Hvad kan man gøre ved det? Hvorfor er det interessant at se på, hvor stor en del af olien i Nordøen, som kan indvindes? Vi så, hvordan olien kom ud af kridtet, og hvor den samledes til sidst. Hvorfor undviger olien fra kridtet, således som vi så? Hvorfor samles olie der, hvor vi så? Hvilken praktisk betydning har denne reaktion af olie i kridt omgivet af vand? Er det muligt at forbedre udvindingsgraden af olie i den danske Nordsø?

14 TIL APITEL 6 DNA-analyse At få en forståelse for hvor småt DNA er, og at få indblik i den første del af en DNA-analyse, nemlig at ekstrahere DNA fra celler. I dette forsøg udvindes DNA fra planteceller, men i princippet er det sådan, man gør ved udvinding af DNA, f.eks. fra cellerester på et offer for en forbrydelse. I dette forsøg kan f.eks. bruges løg, ærter og kiwi. På sporet af DNA i planteceller. Først laver vi en mekanisk nedbrydning af plantevæv, cellevægge, cellemembraner og kernemembraner ved at skære og blende plantevæv. agefter nedbrydes membraner vha. sæbe. Celledele frafiltreres, og DNA findes nu i en væske sammen med proteiner. Disse proteiner fjernes vha. proteinnedbrydende enzymer. Her kan inddrages gennemgang af begreberne hydrofil, hydrofob og emulgator ifm. sæbens funktion. Til sidst kan man, når man tilsætter kold ethanol, se DNA med det blotte øje. Er det muligt at ekstrahere og se DNA fra planteceller? Hvad kan man nu bruge dette DNA til?

15 TIL APITEL 6 Proteiners denaturering Alle processer i celler er styret af enzymer, og da et enzym er et protein, kan vi ved at undersøge et af elevernes egne enzymer få indblik i proteiners opbygning og stabilitet. Eleverne skal undersøge enzymet spytamylase, som dannes i munden. Formålet er at blive klogere på spytamylases nedbrydning af stivelse og spytamylases stabilitet efter opvarmning. Hvorfor rådes man til at gennemstege kyllingekød? Vi udnytter, at en jod/jodkalium-blanding (JJ) farver stivelse blåsort. Elever spytter i et glas og fortynder spyttet 1:1 med vand. Det undersøges, hvor hurtigt 1 ml spytamylaseblanding kan nedbryde 5 ml 0,2 % stivelsesopløsning, idet man udtager en dråbe for hver 30 sekunder, og den derefter undersøges for farvning med JJ. Herefter tager man 1 ml spytopløsning i et reagensglas og opvarmer det f.eks. i vandbad i kogende vand. Lad spytopløsningen afkøle, og lav så samme forsøg som ovenfor, dvs. bland spytopløsningen med 5 ml stivelsesopløsning. Virker enzymer, der har været opvarmet, ligeså godt som før opvarmning? Opbygningen af stivelse og glukose og de to stoffers kemiske bindinger gennemgås vha. molekylmodeller. Der arbejdes med peptidbindinger og modeller af enzymers primære, sekundære, tertiære og evt. kvartenære struktur. Hvordan påvirker høj temperatur enzymers aktivitet og struktur? Hvad sker der med vores enzymer, hvis vi får meget høj feber? Hvad sker der med evt. bakteriers enzymer, når vi steger og koger bakterieinficeret kød?

16 TIL APITEL 6 Den grønne revolution At forstå, hvordan det lykkedes at øge fødevareproduktion under den grønne revolution. At undersøge planters vækst med og uden brug af kunstgødning og/eller kunstvanding. Der opstilles forsøg, hvor det er muligt at følge f.eks. antallet af blade, vægt, længde af skud osv. åde vandplanter og landplanter kan bruges. oncentrationen af f.eks. nitrat og phosphat beregnes i vand i akvarier eller i det vand, der vandes med. Sammenlign udviklingen i forbruget af kunstgødning og høstudbytte i et konkret land vha. statistik fra FN s landbrugs- og fødevareorganisation på FAO s hjemmeside. Her kan man også finde oplysninger om udviklingen i befolkningens fødevareforsyning Landbrug i Tunesien. Vanding ved hjælp af siveslanger, som sikrer, at det meste vand når ned til planternes rødder. Hvad sætter grænser for forbruget af kunstgødning i et eller forskellige lande? Har brug af kunstgødning også negative konsekvenser? Hvilke andre tiltag end kunstgødning og kunstvanding skal der til, for at vi kan øge plantevækst/produktion af fødevarer endnu mere?

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013/14 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 10/11 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Sommer 2015 Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe Lærer(e)

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2013-14

NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2013-14 NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF 2013-14 Nf-lærerne aftaler indbyrdes, hvem der introducerer klassen for det samlede forløb ved skoleårets start, og herunder hvem der fremlægger en samlet plan for eleverne

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

OPGAVE 4.01 Byens udvikling

OPGAVE 4.01 Byens udvikling TIL KAPITEL 4 Hvad er det gode liv? (s. 97) 4-01 Udsnit af Christianshavn og Amager, hvor baggrundskortet er fra 2010, og tidsluppen viser et kort fra 1862. 1899 betyder blot, at kortene er tegnet inden

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/15 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere