Fællesfaglige øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesfaglige øvelser"

Transkript

1 TIL APITEL 1-6 Fællesfaglige øvelser TIL APITEL 1 Fotosyntese og respiration hos vandplante Formålet er at belyse primærproducenters rolle i et økosystem ved at følge to reaktioner, der foregår i planter: fotosyntese og respiration. Samtidig undersøges opbygningen af nogle af de molekyler, der indgår i de to reaktioner. Forsøget kan bl.a. udføres med planten vandpest. Fotosyntese 6 CO H 2 O + lys C 6 H 12 O O 2 Respiration C 6 H 12 O O 2 6 CO H 2 O + energi Hos en vandplante i et akvarium, f.eks. vandpest, iagttages og beskrives hhv. optaget af CO 2 fra vand (fotosyntese), når der er lys tilstede, og produktionen af CO 2 (respiration), når der ikke er lys tilstede. CO 2 følges vha. ph-indikatoren T (bromthymolblåt). Alle molekyler, der indgår i reaktionerne, bygges med molekylbyggesæt, og der arbejdes med relevante reaktionsskemaer. Hvilke processer foregår i planter hhv. om dagen og om natten?

2 TIL APITEL 2 Ekskursion til et økosystem Vi undersøger et vandløb for at forstå samspillet i et lokalt økosystem mellem abiotiske (ikke-levende) faktorer, det biologiske liv og kulturpåvirkning. Indsamling og tolkning af data om vandløbet: Hættemåger snupper døgnfluer over Vejle Å. Vandløbet i sig selv: Vanddybden og bredden i tværsnit, vandets hastighed i dette tværsnit, vandføring i vandløbet, bundmaterialet på tværs af vandløbet (kornstørrelse og organisk indhold), vandløbets forløb i det område, vi iagt tager (sving eller lige strækning), vandløbets forløb på et kort (naturligt eller udrettet, evt. diger, afvanding m.m.). Evt. vandløbets hældning. Vejret i de foregående dage. Hvilken sammenhæng er der mellem disse forhold? Vandløbets indhold af opløste stoffer: Ledningsevne, nitratindhold, phosphatindhold, iltindhold og ph. eregning af den transporterede mængde af nitrat og phosphat gennem et døgn ud fra vandløbets vandføring. Hvor kommer disse stoffer fra? Hvilken betydning har disse stoffer i vandløbet, og senere måske i søer og i havet? Vandløbets biologiske liv: Vandplanter i og langs åen (fordeling og arter), indsamling af smådyr forskellige steder i vandløbet, bestemmelse af disse smådyr og deres krav til levested, bedømmelse af vandkvalitet ud fra sammensætning af dyre livet, andre forhold i vandløbet som har betydning for dyrelivets sammensætning, vurdering af det biologiske livs betydning for vandløbet. Hvordan kan vi forklare disse forhold? Hvor godt fungerer dette lokale vandløb som levested for et biologisk liv?

3 TIL APITEL 2 Salt i havvand Vi undersøger den betydning, saltet i havvand har for havstrømme, springlag og fældning af ler. En række laboratorieforsøg, der tilsammen skal belyse betydningen af salt i havvand: Påvisning af springlag i de indre danske farvande: Saltvand (3,5 % NaCl) hældes i en flad plexiglas-beholder, og farvet ferskvand tilføres forsigtigt evt. oven på husholdningsfilm eller flamingo, som forsigtigt fjernes igen. Vandbevægelserne iagttages. Tilfør isterninger til ferskvandet og se virkningen. Overvej, hvilken betydning forskelle i massefylden af havvand har for havstrømme og springlag. Påvisning af flokkulering af opslemmet ler fra floder i havet ud for flodmundingen. Se evt. denne vejledning. Forsøget kan gennemføres både med ferskvand og med henholdsvis NaCl og Al 2 (SO 4 ) 3. Almindeligt dekorationsler er velegnet. Der er tydelig forskel på virkningen med samme (lave) koncentration af positive kationer, alt efter om det er Na + eller Al 3+. De negativt ladede lerpartikler frastøder hinanden, mens de positive kationer samler partiklerne. Overvej, hvilken betydning flokkulering af opslemmet ler har for flodmundinger. oncentrationen af saltvand undersøges med en eller flere af en række mulige metoder: f.eks. titrering, inddampning, densitet, sensor og brydningsforhold (vha. refraktometer). Hvilken metode er bedst til at måle saltholdigheden? Hvorfor mon der er udviklet forskellige metoder til at måle saltholdighed?

4 an man finde fersk drikkevand på en ø? (Anholt i attegat) På DMI s hjemmeside kan vi aflæse saltholdigheden omkring Anholt. Øens areal er på 22,37 km², og den har en fastboende befolkning på 169 (i 2013), mens folketallet mangedobles om sommeren. Der dannes 1,5 mio. m 3 fersk grundvand på øen om året, og ½ mio. m 3 kan udnyttes til drikkevand, men vandforbruget er kun m 3. Området, hvor boringerne findes, er hævet 9 m over havet, og grundvandet hentes godt 30 m under jordoverfladen. Uden pumpning ligger grundvandet 5,5 m under jordoverfladen. Der er ingen tegn på saltvandsindtrængning til boringerne. Hvilken betydning har densitet (massefylde) af henholdsvis ferskvand og saltvand for vandforsyningen på øer som Anholt? Hvordan mærker vi uden for laboratoriet nogle af disse egenskaber ved saltvand? Hvilke konsekvenser har det for havets økosystem, at salt- og ferskvand ikke blandes, men lagdeles?

5 TIL APITEL 2 Diffusion og osmose Vi undersøger, hvilke problemer organismer har, når de skal overleve i et salt miljø. Herigennem opbygges en forståelse af processen osmose. veller Røde blodlegemer Planteceller (fra f.eks. vandpest) og røde blodlegemer (fra egen blodprøve) lægges på et objektglas og udsættes for væsker med forskellig saltkoncentration. De to celletyper observeres i mikroskop. Det er også muligt at undersøge osmose i f.eks. en kartoffel og en salttilpasset plante som kveller. Her lægges kartoffelstykker og plantestykker i reagensglas med væsker med forskellig saltkoncentration. På forhånd noteres hvert stykkes vægt. Efter 1-2 dage vejes kartoffel- og plantestykkerne igen. Vægtændringen afbildes som funktion af saltkoncentration. Som led i aktiviteten fremstiller eleverne selv opløsninger med forskellige saltkoncentrationer, og der laves mængdeberegninger af NaCl. Hvorfor er det så vigtigt, at det saltvand, man renser f.eks. øjne og sår med, har den rette saltkoncentration? Hvorfor svider det i øjnene, når vi bader og åbner dem i saltvand? Hvorfor virker salt konserverende i f.eks. spegepølse og bacon? Hvad sker der, hvis man flytter en plante fra en eng ud til en strand?

6 TIL APITEL 3 Rensning af grundvand på et vandværk Vi besøger et lokalt vandværk og ser, hvordan man renser grundvandet. Formålet er at forstå, hvordan man med enkle processer kan levere drikkevand af god kvalitet til borgerne. Vandets vej fra boring over vandværk og vandtårn eller højdebeholder til forbruger. Iltning Vandværk Filtrering Vandtårn Forbrugere Lerlag rundspejl Pumpe Spildevand til rensningsanlæg Sandlag Lerlag rundvand esøg på vandværk og supplerende laboratorieforsøg: På vandværket kan vi se, lugte og smage, hvordan vandet ændres fra råvand til drikkevand. esøget starter naturligt ved en boring, hvor råvandet hentes op fra dybet. Næste trin er iltningen af vandet og samtidig frigivelse af svovlbrinte. Vandet er nu blevet rødt og fyldt med fnug, som opfanges i sandfiltre. Efter dette filter er vandet klar til levering til forbrugerne, og et system af rør, pumper og beholdere sørger for, at vandet når frem til kunderne. Hvilke kemiske processer gennemløber vandet? Hvorfor ændres vandets udseende, lugt og smag undervejs? Hvordan sikrer man en høj kvalitet af dette drikkevand? Vi kan undersøge dette drikkevand nærmere: Helt rene flasker medbringes til at udtage vandprøver forskellige steder på vandværket. Vandets kemiske hårdhed, jernindhold og bakteriologiske indhold (kimtal) undersøges i laboratoriet. Yderligere oplysninger om vandværket, dets boringer og vandet herfra kan hentes på Danmarks Miljøportal. Oplysninger om de enkelte boringer findes her. Hvor godt fungerer vandværket, når der skal leveres rent drikkevand til danskerne?

7 TIL APITEL 3 Rensning af spildevand på et rensningsanlæg Vi besøger det lokale rensningsanlæg og ser, hvordan man renser spildevandet. Formålet er at forstå, hvordan man med enkle processer kan rense spildevand i så store mængder, som danskerne producerer. Rensningsanlæg ved Nakskov. esøg på rensningsanlæg: På rensningsanlægget kan vi se og lugte, hvordan vandet ændres fra spildevand til næsten rent vand, som udledes til vandmiljøet. esøget starter naturligt ved indløbet fra kloakken. Undervejs ser vi ristene, tilsætning af jern(iii)chlorid, forklaringstanke, biologisk rensning, fjernelse af nitrat, efterklaringstanke, udledning af vand, slambehandling, produktion og anvendelse af methan. Hvilke kemiske processer gennemløber vandet? Hvorfor ændres vandets udseende, lugt og smag undervejs? Hvordan sikrer man, at afløbsvandet ikke skader miljøet, og at lugtgener begrænses? Supplerende laboratorieforsøg: Det er muligt at undersøge iltindholdet i spildevandet undervejs gennem rensningsanlægget, mens vandprøver i medbragte flasker i laboratoriet kan undersøges for kimtal og ph. På skolens laboratorium kan vi desuden udføre en række forsøg til belysning af forskellige saltes opløselighed i vand, herunder jern(iii)chlorid, natriumphosphat, jern(iii)phosphat, nitratsalte og ammoniumsalte. Er der styr på behandlingen af vores spildevand?

8 TIL APITEL 4 RAM-faktorernes betydning for kroppen og helbredet Vi undersøger virkningen af et par af RAM-faktorerne på nogle elever og studerer statistiske undersøgelser af de samme RAM-faktorer. Formålet er at forstå RAM-faktorernes betydning i danskernes liv, og hvordan de påvirker vores krop. To af RAM-faktorerne: rygning og alkohol. Vi aktiverer websiden Sundhedsprofil2010 og vælger rygning og alkoholforbrug. Vi kan undersøge, hvilke forhold der øger sandsynligheden for, at man bliver daglig ryger. Prøv de forskellige muligheder: Uddannelse, Samlivsstatus, Erhvervsmæssig status og Etnicitet. Vi kan også vælge at se på, hvor mange der ryger i forskellige aldersgrupper fordelt på de to køn. Undersøg, hvem den typiske ryger er, og hvem den typiske ikke-ryger er. ør det samme for alkoholforbrug. onsekvenserne af rygning og alkoholforbrug for helbredet kan ses her. Et overblik kan fås på rapportens s. 34 i Tabel 3.3: De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid. Hvor stor betydning har rygning og alkoholforbrug i gennemsnit for middellevetiden for hele befolkningen og for den enkelte? Hvad kan vi bruge denne viden til? Ved forsøg i laboratorium med udvalgte personer og forsøgsdyr (f.eks. akvariefisk og dafnier) kan man undersøge, hvordan alkohol og nikotin påvirker puls, blodtryk og blodstrømning. Det er også muligt at lave vækstforsøg med f.eks. karse udsat for alkohol og nikotin. Hvad viser disse forsøg med forskellige organismer? Hvorfor er der denne virkning? Har denne viden nogen praktisk betydning? Hvordan påvirker rygning og alkoholforbrug vores krop og vores helbred?

9 TIL APITEL 4 ostanalyse sundere end gennemsnittet? Vi undersøger vores egen kost gennem én dag og sammenligner den med statistiske oplysninger for hele den danske befolkning. Formålet er at få overblik over danskernes ernæring og over, hvad man selv indtager. Hvor ofte spiser du pizza? Hvor ofte spiser du æbler? Information, der kan belyse danskernes kostvaner, findes her. Se også de officielle kostråd 2013 Hvad består de officielle kostråd i? I hvilken udstrækning lever danskerne op til det? Hver elev registrerer det samlede indtag af kost gennem én dag og indtaster sine data i et kostanalyseprogram. Hvordan passer kostens sammensætning med de officielle kostråd? Desuden udføres en analyse af fedtindhold i to forskellige fødevarer. Hvorfor er det interessant, hvor meget fedt der er i en fødevare? Hvor sund er den gennemsnitlige danskers og ens egen ernæring?

10 TIL APITEL 4 Måling af blodsukker Vi undersøger, hvordan koncentrationen af glukose i blodet ændrer sig før, under og efter et måltid bestående af kulhydrat. Formålet er at forstå, hvad der sker, når vi spiser og fordøjer forskellige typer af kulhydrater, og hvor hurtigt monosakkarider optages i blod og celler. Hvilke kulhydrater optages hurtigst i blodet? Fastende elever spiser 0,75 g kulhydrat pr. kg. kropsvægt. Udvælg forskellige kulhydratholdige fødevarer med forskellig fordeling af poly-, di- og monosakkarider til forskellige elever, f.eks. cola, havregryn, cornflakes, æbler, banan, rugbrød. lodsukker måles med en fingerprikker og strips, lige før maden spises, og herefter hvert kvarter i ca. 1½ time. Vi laver kemiske undersøgelser af nogle af de kulhydrater, der indtages gennem de valgte fødevarer. Sukkerindholdet i f.eks. sodavand kan undersøges vha. forskellige metoder, f.eks. pyknometer, spektrofotometer eller Fehlings væske efterfulgt af titrering. Det er også muligt at lave beregninger af kulhydratindhold i en portion mad ud fra varedeklarationer. Hvordan påvirker forskellige kulhydratholdige fødevarer blodsukkeret? Hvilke resulterer i hurtigt optag i blodet og hvilke i et langsomt optag i blodet? Diskuter, hvad der mon er sundest.

11 TIL APITEL 5 ioethanol måske fremtidens brændstof til biler? Vi producerer ethanol ud fra sukker og ser på, hvordan man kan få ethanol ud fra halm. Formålet er at forstå, hvordan man kan skaffe brændstof til biler ud fra biologisk materiale. CO 2 -boblernes hyppighed er udtryk for gærcellernes aktivitet. Vi undersøger gærcellers dannelse af ethanol ved at måle gærcellers aktivitet under en gæringsproces. Det kan gøres ved at måle kolbens vægt med indhold ved forsøgsstart og efter et par dage eller ved at følge vægten gennem hele forsøget vha. datalogger. Man kan også følge gærcellernes aktivitet ved at tælle CO 2 -bobler, der bevæger sig gennem gærrøret pr. minut på forskellige tidspunkter i løbet af det første døgn. På denne måde kan man tidsmæssigt inddele gæringen i de fire forskellige vækstfaser. Vi undersøger forskellige abiotiske faktorers betydning for gærcellers aktivitet, f.eks. temperatur og gærcellernes adgang til forskellige typer af kulhydrater. Deri indgår beregning af mængder af stoffer, der indgår i reaktionerne. Find ud af, hvad der sker på det nye 2. generationsbioethanol i alundborg i forsøget på at udvikle nye måder at producere bioethanol på. Se f.eks. disse hjemmesider fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen; fagbladet Ingeniøren eller firmaet Rambøll. Hvordan fungerer anlægget i alundborg? Hvorfor er det værd at investere i denne type af ethanolproduktion? Hvad er problemet med den normale måde at producere ethanol på? Er bioethanol fremtidens brændsel til biler?

12 TIL APITEL 5 Drivhusgasser Vi vil undersøge og måle drivhuseffekten, opsamle drivhusgas fra en sump og undersøge drivhusgas i et laboratorium. Formålet er at få nærmere kendskab til drivhusgasserne, som skaber den meget omtalte drivhuseffekt. Flaring. En gasflamme brænder altid over f.eks. olieraffinaderier for at sikre, at overskydende gas uskadeliggøres. Vi måler drivhuseffekten på ét konkret tidspunkt eller på flere tidspunkter efter den metode, som er beskrevet i NF-grundbogens opgave Drivhuseffekten er en del af strålingsbalancen. Flere tidspunkter giver os bedre muligheder for at følge temperaturudviklingen i samspil med skydække, tidspunkt på døgnet og vind. an vi mærke eller måle sammenhængen mellem strålingsbalancen og temperaturudviklingen lokalt? etyder det noget for os i det daglige? Vi kan også opsamle drivhusgassen methan fra en sump eller lignende efter den metode, som er beskrevet i NF-grundbogens opgave assen kan brænde med meget varm flamme, hvilket viser, at det er den effektive drivhusgas methan. Hvor dannes der ellers drivhusgas? Hvilken rolle spiller methan som drivhusgas? an vi modvirke udledningen af methan? Forskellige aktiviteter med carbondioxid: Fremstilling af CO 2 ved at opvarme bagepulver, der indeholder natriumhydrogencarbonat (NaHCO 3 ). Skriv reaktionsskemaet for denne reaktion. Fremstilling af CO 2 ved at blande kalk (CaCO 3 ) med saltsyre (HCl). Skriv reaktionsskemaet for denne reaktion. Undersøgelse af carbondioxids kemiske egenskaber: CO 2 og forbrændingsprocesser vist med tændt fyrfadslys. CO 2 og vand vist med T, som er en ph-indikator. Påvisning af CO 2 vist med calciumhydroxid Ca(OH) 2. Hvilken rolle spiller drivhusgasser i vores verden?

13 TIL APITEL 5 Dansk olie er gemt i lag af kridt Vi undersøger, hvor meget olie der er i en kridtprop, og hvor stor en del af olien som kan udvindes af kridtet. Formålet er at kunne vurdere, hvor meget olie det er muligt at hente op af den danske del af Nordsøen. oreplatform tæt på havnen i Esbjerg. En kridtcylinder er fyldt med olie (desværre ikke rigtig nordsøolie), og den nedsænkes i vand. Ud vælder olie af kridtprøven, og vi sammenligner processen med reaktionen hos en kridtprøve uden olie. Vi kender massefylden af massiv kalk. På dette grundlag kan vi kan beregne, hvor stor en del af olien i kridtprøven, som kom ud. Det kan sammenholdes med oplysninger om, at man nu kan udvinde ca. 25 % af olien i de danske felter i Nordsøen. En nærmere beskrivelse af undersøgelsen og oplysning om bestilling af oliefyldte kridtprøver findes her. En interessant artikel i fagbladet Ingeniøren om indvinding af olie fra den danske Nordsø ses her. Hvorfor er der så store problemer med at få olien ud af den danske del af Nordsøen? Hvad kan man gøre ved det? Hvorfor er det interessant at se på, hvor stor en del af olien i Nordøen, som kan indvindes? Vi så, hvordan olien kom ud af kridtet, og hvor den samledes til sidst. Hvorfor undviger olien fra kridtet, således som vi så? Hvorfor samles olie der, hvor vi så? Hvilken praktisk betydning har denne reaktion af olie i kridt omgivet af vand? Er det muligt at forbedre udvindingsgraden af olie i den danske Nordsø?

14 TIL APITEL 6 DNA-analyse At få en forståelse for hvor småt DNA er, og at få indblik i den første del af en DNA-analyse, nemlig at ekstrahere DNA fra celler. I dette forsøg udvindes DNA fra planteceller, men i princippet er det sådan, man gør ved udvinding af DNA, f.eks. fra cellerester på et offer for en forbrydelse. I dette forsøg kan f.eks. bruges løg, ærter og kiwi. På sporet af DNA i planteceller. Først laver vi en mekanisk nedbrydning af plantevæv, cellevægge, cellemembraner og kernemembraner ved at skære og blende plantevæv. agefter nedbrydes membraner vha. sæbe. Celledele frafiltreres, og DNA findes nu i en væske sammen med proteiner. Disse proteiner fjernes vha. proteinnedbrydende enzymer. Her kan inddrages gennemgang af begreberne hydrofil, hydrofob og emulgator ifm. sæbens funktion. Til sidst kan man, når man tilsætter kold ethanol, se DNA med det blotte øje. Er det muligt at ekstrahere og se DNA fra planteceller? Hvad kan man nu bruge dette DNA til?

15 TIL APITEL 6 Proteiners denaturering Alle processer i celler er styret af enzymer, og da et enzym er et protein, kan vi ved at undersøge et af elevernes egne enzymer få indblik i proteiners opbygning og stabilitet. Eleverne skal undersøge enzymet spytamylase, som dannes i munden. Formålet er at blive klogere på spytamylases nedbrydning af stivelse og spytamylases stabilitet efter opvarmning. Hvorfor rådes man til at gennemstege kyllingekød? Vi udnytter, at en jod/jodkalium-blanding (JJ) farver stivelse blåsort. Elever spytter i et glas og fortynder spyttet 1:1 med vand. Det undersøges, hvor hurtigt 1 ml spytamylaseblanding kan nedbryde 5 ml 0,2 % stivelsesopløsning, idet man udtager en dråbe for hver 30 sekunder, og den derefter undersøges for farvning med JJ. Herefter tager man 1 ml spytopløsning i et reagensglas og opvarmer det f.eks. i vandbad i kogende vand. Lad spytopløsningen afkøle, og lav så samme forsøg som ovenfor, dvs. bland spytopløsningen med 5 ml stivelsesopløsning. Virker enzymer, der har været opvarmet, ligeså godt som før opvarmning? Opbygningen af stivelse og glukose og de to stoffers kemiske bindinger gennemgås vha. molekylmodeller. Der arbejdes med peptidbindinger og modeller af enzymers primære, sekundære, tertiære og evt. kvartenære struktur. Hvordan påvirker høj temperatur enzymers aktivitet og struktur? Hvad sker der med vores enzymer, hvis vi får meget høj feber? Hvad sker der med evt. bakteriers enzymer, når vi steger og koger bakterieinficeret kød?

16 TIL APITEL 6 Den grønne revolution At forstå, hvordan det lykkedes at øge fødevareproduktion under den grønne revolution. At undersøge planters vækst med og uden brug af kunstgødning og/eller kunstvanding. Der opstilles forsøg, hvor det er muligt at følge f.eks. antallet af blade, vægt, længde af skud osv. åde vandplanter og landplanter kan bruges. oncentrationen af f.eks. nitrat og phosphat beregnes i vand i akvarier eller i det vand, der vandes med. Sammenlign udviklingen i forbruget af kunstgødning og høstudbytte i et konkret land vha. statistik fra FN s landbrugs- og fødevareorganisation på FAO s hjemmeside. Her kan man også finde oplysninger om udviklingen i befolkningens fødevareforsyning Landbrug i Tunesien. Vanding ved hjælp af siveslanger, som sikrer, at det meste vand når ned til planternes rødder. Hvad sætter grænser for forbruget af kunstgødning i et eller forskellige lande? Har brug af kunstgødning også negative konsekvenser? Hvilke andre tiltag end kunstgødning og kunstvanding skal der til, for at vi kan øge plantevækst/produktion af fødevarer endnu mere?

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hf/hfe Biologi C Sussi Tobiasen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vejle Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe, 32-40 41 42 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment?

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj og Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årigt hf Naturvidenskabelig Faggruppe Rikke Jørgensen (RJ), Karsten Bay Jensen (KJ)

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Naturvidenskabelig faggruppe, C-niveau Alex Kjær

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 2013/14 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 1-årigt e-hf Naturfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årigt hf Naturfag

Læs mere