Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),"

Transkript

1 1

2 2

3 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue). Tyndtarmen underopdeles i tolvfingertarmen (duodenum), jejunum og ileum. Tyktarm (intestinum crassus eller colon), bestående af colon coecum med appendix vermiformis, colon ascendens, colon transversum, colon descendens og colon sigmoideum og endelig analkanalen (rectum/intestnium rectum) med endetarmsåbning (anus). Udover rørsystemet medregnet de to store kirtler, leveren (hepar) og bugspytkirtlen (pancreas) til fordøjelsessystemet. 3

4 I mundhulen findeles føde ved tygning. Spyt indeholdende enzymet amylase afgives fra spytkirtler og den første spaltning af kulhydrat begynder. Efter synkning transporteres føden gennem oesophagus. Oesophagus indeholder cirkulære muskler, der dels virker som lukkeanordninger og dels, stimuleret af synkerefleksen, sørger for de peristaltiske bevægelser, der fører føden gennem oesophagus til ventriklen. Den nederste lukkemuskel ligger normalt under diagfragma, og hindrer tilbageløb af sur mavesaft. 4

5 Ventriklen ligger under diagfragma (mellemgulvet). I mavesækken starter fordøjelsen af protein. Tilstedeværelsen af føde i ventriklen stimulerer dels parietalceller i ventriklen til produktion af saltsyre, og dels hovedceller til produktion af enzymforstadiet pepsinogen. Pepsinogen omdannes ved den lave ph-værdi til pepsin, som spalter proteiner til peptider. Disse første fordøjelsesproduker, i form af peptider, stimulerer til yderligere produktion af såvel saltsyre som pepsinogen. Overfladeepitelet beskyttes mod den sure mavesaft ved dels at producere mucin og dels hydrogencarbonat, der binder sig til mucinet. Dette slimlag ligger sig som et tykt tæppe henover epiteloverfladen. 5

6 Leveren producerer galdesalte ud fra kolesterol. Galdesaltene opbevares og opkoncentreres i galdeblæren. Når chymus (den halvt fordøjede føde fra ventriklen) kommer over i duodenum stimuleres galdeblæren til sammentrækning og galde udtømmes i duodenum. Galdesaltene virker som emulgator på fedtet, hvorved dette omdannes til små miceller (små fedtdråber). Miceldannelsen er nødvendig for at give en stor overflade som enzymet lipase kan virke på. Tilstedeværelsen af chymus i duodenum stimulerer også pancreas til udtømning af enzymer og hydrogencarbonat. I pancreassaften (bugspyttet) er der enzymer, der spalter eller fortsætter spaltningen af alle tre næringsstoffer, protein, kulhydrat og lipid. Hydrogencarbonat er basisk og neutraliserer den syre, der er dannet i ventriklen. En neutral ph-værdi er en forudsætning for at enzymerne fra pancreas fungerer optimalt.

7 I intestinum tenue (tyndtarmen) sker den endelige omdannelse af næringsstofferne til aminosyrer (fra protein), monosaccharider (fra kulhydrat) og henholdsvis monoglycerider og fedtsyrer (fra fedt). Det er også i tyndtarmen, at absorptionen af de spaltede næringsstoffer finder sted. Den endelige spaltning af laktose (glukose og galaktose) sker ved hjælp af enzymet laktase, som findes på tyndtarmepitelcellernes glykokalyx. I den sidste del af tyndtarmen, det vil sige i ileum, sker der en reabsorption af galdesalte, det såkaldte enterohepatiske kredsløb.

8 Tyktarmens funktion i forbindelse med fordøjelsen er primært at reabsorbere vand og salte og at være depot for fæces. Epitelceller i tyktarmen producere mucin, der får indholdet til at glide lettere. Der er mange bakterier i tyktarmen. Bakterierne lever af de ufordøjede føderester, eksempelvis fibre. En god normalflora er forebyggende for invasion af fremmede og sygdomsfremkaldende bakterier, da der jo skal konkurreres om næringen. Nogle af bakterierne i tyktarmen producerer K-vitamin (ca. halvdelen af vores behov). Dette K-vitamin absorberes derfor også i tyktarmen.

9 Hepar er organismens største kirtel. I forhold til fordøjelsen er det specielt leverens produktion af galdesalte, der er interessant. Galdesaltene dannes ud fra kolesterol, men er forsynet med flere hydrofile grupper. Det er galdesaltenes egenskaber med både en hydrofil ende og en hydrofob ende, der dem velegende som emulgator i forbindelse med miceldannelse. Leveren producerer også galdefarvestof. Som I vil lære i patofysiologi, er galdefarvestof det samme som konjugeret bilirubin. I leveren foregår der konjugation af mange andre fedtopløselige stoffer, herunder lægemidler. Stofferne bliver koblet sammen med hydrofile grupper, hvorved de bliver vandopløselige. Vandopløselige stoffer transporters frit i plasma, og kan udskilles gennem nyrerne. Denne konjugation kaldes ofte afgiftning. Fra biokemi er leverens evne til at oplagre glycogen kendt. Oplagring sker i absorptionsfasen. I postabsorptionsfasen, hvor koncentrationen af glucose i blodet falder, sker der blandt andet en nedbrydning af det oplagrede glycogen, for at stabilisere koncentrationen af glucose. En anden meget vigtig leverfunktion, er organets produktion af plasmaproteiner og koagulationsfaktorer. Det vigtigste plasmaprotein er albumin, og dettes hovedfunktion er at opretholde det kolloidosmotiske tryk og dermed sikre et passende blodvolumen. Leverens produktion af koagulationsfaktorer er selvfølgelig vigtig i forhold til at stoppe blødning, såvel ydre som indre blødninger.

10 Pancreas kender I fra histologi. Den er dels opbygget af mange eksokrine kirtler, med acinære endestykker, der har en fælles udførselsgang i duodenum. Og dels findes der spredt i det exokrine væv øer af endorkrine kirtler, de Langerhanske øer. De Langerhanske øer secernerer deres produkter insulin og glucagon til blodet. Som det vil fremgå er pancreas et meget vigtigt organ i forbindelse med fordøjelsen.

11 Protein i føden, som primært findes som muskelprotein og bindevævsfibre i kød spaltes i ventriklen af pepsin til oligopeptider. Den halvt fordøjede føde, der forlader ventriklen og kommer over i duodenum kaldes chymus. I duodenum vil peptidaser, som er en del af enzymerne fra pancreas, spalte oligopeptiderne til henholdsvis di- og tripeptider og aminosyrer, som absorberes i tarmepitelcellerne. I tarmcellerne sker den endelige spaltning af di- og tripeptider til aminosyrer. Aminosyrerne diffunderer fra tarmcellerne over i blodbanen. Veneblodet fra tarmen kommer bekendt ud i portåren og dermed til leveren, inden de kommer ud i det store kredsløb. 11

12 Spaltning af kulhydrat starter allerede i mundhulen, idet både synet af mad og tilstedeværelse af mad i mundhulen stimulerer spytkirtlerne til sekretion af spyt. I spyttet findes blandt andet spytamylase, som spalter større kulhydrater, som eksempelvis stivelse til oligosaccharider. Spytamylase har ikke nogen væsentlig betydning for fordøjelsen, da føden opholder sig meget kort tid i mundhulen. Når føden kommer ned i ventriklen inaktiveres spytamylasen af den lave ph-værdi, der findes her. Først når føden som chymus ankommer i duodenum sker der igen en spaltning af kulhydrat ved hjælp af pancreaslipase i bugspyttet. Neutral ph-værdi i duodenum opnås ved, at den syre, der følger med chymus fra ventriklen neutraliseres af hydrogencarbonat, som også er en del af bugspyttet. I forbindelse med tyndtarmepitelets glycocalyx findes også enzymer. Særligt kan her nævnes, at enzymet lactase spalter disaccharidet laktose (mælkesukker) som består af glucose og galactose. Tarmepitelcellerne optager monosaccharider, der afgives til blodbanen ved difussion. Veneblodet kommer som nævnt til leveren via portåren, og leveren får derved mulighed for at oplagre glucose i form af glycogen, som er vigtigt i forbindelse med opretholdelse af et stabilt blodsukker. Hvis man ser bort fra os Nordeuropæere vil de fleste mennesker nedregulere mængden af latase i duodenum, hvorved muligheden for at spalte laktose nedsættes drastisk. Nedregulering af laktase kaldes laktoseintolerans, og indtag af mælk og mælkeprodukter vil give gener i form af diare. Laktoseintolerans er ikke det samme som mælkeallergi; ved mælkeallergi er der tale om en immunologisk reaktion, hvor der dannes antistoffer mod dele af mælkeproteiner. 12

13 Spaltning af triglycerider starter først i duodenum. Fedt i føden vil findes som forholdsvis store partikler, da fedt jo ikke er blandbart med vandet i chymus. Lipase er det enzym, der spalter fedtsyrer fra glycerol i triglyceriderne. Lipase er en del af bugspyttet. Da enzymet er hydrofilt vil det fungere på overfladen af fedtpartiklerne. For at få en effektiv udnyttelse af lipase, er det derfor nødvendigt, at fedtpartiklerne emulgeres og dermed gøres mindre, så de har en større samlet overflade. Galdesaltene fra leveren, der frigøres fra galdeblæren, når der er fedt i duodenum, har både en hydrofil ende og en hydrofob ende, og fungerer derfor som emulgator. Galdesalte binder sig til overfladen af fedtpartiklerne. Kontraktion af muskelvævet i tarmen sørger for, at fedtpartiklerne splittes op i mindre partikler, og galdesaltenes hydrofile del gør, at de mindre fedtpartikler ikke smelter sammen igen. Herved har man fået dannet meget mindre fedtpartikler, som holdes opløselige ved at være omgivet af galdesalte. Lipasen spalter triglyceriderne til monoglycerider og fedtsyrer. De meget små fedtpartikler, som kaldes miceller indeholder efterhånden kun monoglycerider og fedtsyrer, og disse kan ved tæt kontakt med tarmepitelcellernes cellemembran diffundere over i epitelcellerne. Inde i epitelcellerne omdannes monoglycerider og fedtsyrer igen til triglycerider, der sammen med kolesterol og en en proteindel pakkes sammen i chylomicroner, der er et lipoprotein. Chylomikronerne sendes ud af epitelcellerne ved exocytose, og opfanges af lymfe. De transporteres med lymfen, hvorefter de udtømmes i en vene på overgangen mellem halsen og brysthulen. 13

14 Den generelle ombygning af fordøjelessystemets rørsystem fremgår også af fig side 479 i Histologi på molekylærbiologisk grundlag Geneser. Navnene på de forskellige lag, er henholdsvis Tunica mucosa, tela submucosa, tunica muscularis og tunica serosa. Ind mod lumen er et slimhindelag, tunica mucosa, som dels indeholder et overfladeepitel (lamina epitelialis) og dels mere eller mindre løst bindevæv (lamina propria), indeholdende små blod- og lymfekar, herunder kapillærer og nerveender og endelig kan der være lidt muskelvæv (lamina muscularis) som regel i form af glatte muskelceller. Efter slimhinden kommer et lag af bindevæv (tela submucosa), der indeholder større kar og større nerver. I submucosa ses også diffust lymfoidt væv. 14

15 Efter submucosa indeholder rørsystemet to til tre lag af glatte muskelceller. Disse muskler har ansvaret for æltning, segmentering og peristaltik af føden. Endelig er rørsystemet fra ventriklen og nedefter beklædt med bughinde og afsluttet derfor med en serosa i form af mesotel. I subserosa kan der være bindevæv og fedtvæv. 15

16 I cavum oris, pharynx og eosophagus er lamina epitelialis opbygget er et tykt lag af flerlaget uforhornet pladeepitel. Det flerlagede epitel tåler både stræk og mekanisk påvirkning. Lamina muscularis er et særligt tykt lag af lændegående glatte muskelceller. 16

17 Eosophagus indeholder i submucosa slimproducerende kirter, der altså afgiver slim og derved letter transporten af føde. Tunica muscularis adskiller sig fra andre dele af fordøjelsessystemet ved at indeholde tværstribet muskulatur i den første 1/3. 17

18 Ved overgangen fra eosophagus til ventrikel skifter overfladeepitelet brat karakter. Fra flerlaget uforhornet pladeepitel, som det ses i eosophagus til enlaget cylinderepitel i ventriklen. Overfladeepitelcellerne i ventriklen producerer dels slim og dels hydrogencarbonat, der opløses i slimen, hvorved cellerne beskyttes mod den stærke syre, der udgør mavesaften. Ved tilbagevendende reflux, altså tilbageløb af mavesaft til eosophagus, må man formode at pladeepitelets regenerationsfrekvens forøges, hvorved risikoen for udvikling af cancer opstår. Overfladeepitelet i ventriklen danner krypter, indeholdende forskellige typer af kirtelceller, der dels producerer saltsyre (parietalceller), pepsionogen (hovedceller) og gastrin (endokrine celler). Parietalcellerne producerer også intrinsic factor, som er et glycoprotein, som binder sig til B-12-vitamin, og som er nødvendigt for at B-12-vitamin kan optages i tyndtarmen. 18

19 Tela submucosa i ventriklen indeholder ret løst bindevæv med kar og nerver. Tunica muscularis adskiller sig i ventriklen fra den generelle opbygning, idet der her også er et skråt forløbende muskellag. Man må formode, at det øger mavesækkens æltningsmuligheder. En god æltning er en forudsætning for at pepsin kan komme i forbindelse med fødens indhold af protein. 19

20 Da stort set al absorption foregår i tyndtarmen, er det vigtigt med en stor overflade. Dette opnås dels ved at submucosa danner tarmfolder (plicae circularis), der er særligt udtalt i jejunum, dels ved at der i mucosa dannes villi og endelig ved, at der på de absorptive celler er mikrovilli. Overfladeepitelet er enlaget cylinderepitel. I overfladeepitelet ses mange absorptive celler, og derudover mucinproducerende bægerceller og henholdsvis sekretin- og cholecystokininproducerende celler. De sekretinproducerende celler stimuleres af henholdsvis surt chymus og peptider i duodenum. Sekretin stimulerer de acinære kirtelceller i pancreas til sekretion af specielt hydrogencarbonat. De cholecystokinin (CKK) producerende celler stimuleres af forekomsten af henholdsvis peptider, aminosyrer og fedtsyrer i duodenum. Cholecystokinin stimulerer de acinære kirtelceller i pancreas til sekretion af specielt fordøjelsesenzymer, altså forstadier til lipase, peptidaser og amylase. 20

21 Lamina propria er et meget cellerigt bindevæv, der indeholder små kar, herunder blod- og lymfekapillærer. Lamina propria udgør bindevævskernen i villi, og udfylder rummet mellem de Lieberkünske krypter. På overgangen mellem tunica mucosa og tela submucosa finder der diffust lymfoidt væv. Mængden af lymfoidt væv tiltager ned gennem instetinum tenue, sådan, at der er mest i ileum. I de Lieberkünske krypter findes stamceller, der ved deling sørger for tyndtarmens hyppige udskiftning af overfladeepitel. Stamcellerne findes i bunden af de Lieberkünske krypter og vandrer efter deling op i epitelet. Der findes populationer af stamceller, der kan differentiere til alle de øvrige celletyper. 21

22 Tela submucosa i tyndtarmen består af forholdsvis løst bindevæv med større blod- og lymfekar. I den første del af duodenum ses Brunnerske kirtler i tela submucosa. Disse kirtler producerer basisk slim, og er således med til at danne et slimhindelag, der beskytter tarmcellerne mod det sure chymus fra mavesækken. Plicae cirkularis, altså folder af tela submucosa er mest udbredt i jejunum. Tunica muscularis består af dels af et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller, der dels sørger for opblanding af tarmindholdet og for en videre transport i retning mod endetarmen. Mellem muskellagene er der nervefibre. Peristaltikken fremmes af parasympaticus og hæmmes af sympaticus. Tunica serosa afsluttes ud mod tarmkrøset af et mesotel, altså et enlaget pladeepitel. I subserosa, mellem mesotelet og tunica muscularis er der bindevæv, ofte med et vist indhold af fedt. Tarmkrøset er en dobbeltfold af bughinden. Krøset indeholder karforsyningen til tarmenes forskellige afsnit. Der forekommer også en del fedt i tarmkrøset. 22

23 Lumen i tyktarmen er meget større end i tyndtarmen. I tyktarmen (colon) har cylinderepitelet ikke mikrovilli. Det danner lange Lieberkünske krypter med mange slimproducerende bægerceller. Submucosa består af bindevæv, der kan indeholde en betydelig mængde af fedtvæv. Karakterisk for colon er tunica muscularis, som består af et komplet indre cirkulært muskellag, men et ufuldstændigt longitudinelt lag, bestående af tre bånd. Disse bånd er kortere end tarmen, hvorved tarmen får en karakteristisk udbuling. 23

24 Fordøjelsen reguleres dels via nervesystemet, dels hormonelt. Det foregår i et samspil, på den måde, at det ofte er sanseceller i nervesystemet, der påvirkes og stimulerer de forskellige kirtelceller til sekretion. På slidet er nævnt de hormoner, vi støder på i forbindelse med regulering af fordøjelsen, hormonernes målceller og disses sekretionsprodukt. På de næste slides vil der være en gennemgang af hvad der stimulerer de hormonproducerende celler. 24

25 Som det fremgår af slidet, starter udskillelsen af hormoner allerede før vi putter mad i munden, idet synet af mad stimulerer spytkirtlerne til sekretion af spyt vi får vand i munden. I forbindelse med tygning af maden begynder de gastrinproducerende celler i antrum-delen (den nederste del) af ventriklen at secernere gastrin. Som det fremgår af det første slide, vil gastrin påvirke parietalcellerne i ventriklen til at afgive saltsyre. Når føden kommer ned i ventriklen vil dette stimulere hovedcellerne i ventriklen til afgivelse af pepsinogen og parietalcellerne til afgivelse af mere saltsyre, ligesom det vil stimulere de gastrinproducerende celler til at afgive gastrin. Pepsinogen vil i saltsyre blive spaltet til pepsin. Pepsin virker autokatalytisk, hvilket betyder, at pepsin vil katalyserer spaltningen af flere pepsinogenmolekyler til pepsin. Pepsin spalter protein i føden til peptider, og peptider stimulerer til yderligere produktion af både saltsyre og pepsinogen. Så længe, der er protein i mavesækken vil der altså afgives pepsin, som kan spalte det. Saltsyren sørger for at mavesyren har en ph-værdi svarende til pepsins optimum. Kontraktion af mavesækkens tre muskellag sørger for en god æltning, der gør det muligt for pepsin at komme ind til fødens indhold af proteiner. Mucosas indhold af basisk slim beskytter epitelcellerne i ventriklen mod henholdsvis pepsins og saltsyrens skadelige virkning. 25

26 Tømning af ventrikelindhold styres primært af forholdene i duodenum. Tilstedeværelsen af chymus med lav ph-værdi stimulerer epitelceller i duodenum til udskillelse af hormonet sekretin, hvis hovedfunktion er, at stimulerer acinære kirtelcelleri pancreas til udskillelse af hydrogencarbonat. Tilstedeværelse af fedtsyrer og peptider i duodenum stimulerer epitelceller i duodenum til udskillelse af hormonet cholecystokinin, hvis funktion dels er, at stimulere acinære kirtelceller i pancreas til udskillelse af enzymer og dels at stimulere galdeblæren til afgivelse af galde indeholdende galdesalte. Som det fremgår af slidet, vil en høj koncentration af de ovennævnte stimuli hindre ventrikeltømning. På den måde vil ventrikeltømning ske i et tempo, hvor fordøjelsen i tyndtarmen kan følge med. 26

27 Fordøjelsesenzymerne afgives som proenzymer, der først aktiveres i lumen, der hvor de skal virke. Dette er med til at sikre, at der ikke sker en selvfordøjelse. Pepsinogen aktiveres således til pepsin i lumen på ventriklen af saltsyre (det første) og senere af allerede dannet pepsin. Trypsinogen aktiveres i lumen på duodenum til trypsin af enzymet enterokinase, som findes i tyndtarmsepitelet. Trypsin tilhører enzymgruppen peptidase. Trypsin har en autokatalytisk funktion og aktiverer også andre peptidaser i tyndtarmen. Lipase formodes også at afgives som et proenzym, der først aktiveres i duodenum. 27

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Bioteknologisk Forskning

Bioteknologisk Forskning FOTO: CARSTEN FOTO: BRODER COLORBOX HANSEN 46 Bioteknologisk Forskning Fedme og diabetes Kampen mod fedmeepidemien Af Ph.d.-studerende Hanne Sørup Tastesen, Biologisk Institut, Københavns Universitet Der

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Mavesår hos heste. - et stress og ernæringsproblem. Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621

Mavesår hos heste. - et stress og ernæringsproblem. Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621 Mavesår hos heste - et stress og ernæringsproblem Bachelorprojekt af Christina Kryder Pedersen L10621 Vejleder: Lektor Adrian Paul Harrison Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab/ Veterinær Fysiologi

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

NOTER I GASTROENTEROLOGI

NOTER I GASTROENTEROLOGI NOTER I GASTROENTEROLOGI Af Asma Bashir, stud med Københavns Universitet Forår 2010 Side 1 af 78 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion Oesophagus, spiserøret Klinik Infektiøs oesophagitis Candida albicans oesophagitis

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Ernæring & Medicin. Vitaminer og mineraler

Ernæring & Medicin. Vitaminer og mineraler Ernæring & Medicin Energiindhold Angiv energiindholdet i kostens næringsstoffer Næringsstoffer Kulhydrater Kostfibre Fedt Protein Alkohol Vitaminer og mineraler Energiindhold 17 kj/g 8 kj/g 38 kj/g 17

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Professionsbachelorprojekt (Januar 2012) Camilla Bendix Petersen Studienr.: 208000

Professionsbachelorprojekt (Januar 2012) Camilla Bendix Petersen Studienr.: 208000 En undersøgelse af gastric bypass tienters kostvaner med henblik på adfærdsændring Engelsk titel: A study of dietary habits in gastric bypass tients undergoing behavioral change. Professionsbachelorprojekt

Læs mere

Morgenmad og motionsløb

Morgenmad og motionsløb 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt 18-12-2013 Side 1 af 72 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der

Læs mere

PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE

PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE til brug for uddannelserne i Folkesundhedsvidenskab og Civilingeniør: Medicin & Teknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Modul 1: Anatomi og fysiologi

Modul 1: Anatomi og fysiologi Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Mave-tarm problemer ved systemisk skle ro dermi

Mave-tarm problemer ved systemisk skle ro dermi Mave-tarm problemer ved systemisk skle ro dermi De fleste patienter med systemisk sklero dermi (ca. 85%) vil opleve en eller anden grad af påvirkning af mavetarmkanalen. Mange patienter vil kun få milde

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Værsgo! Indhold. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Værsgo...2. Tour de fordøjelseskanal...

Værsgo! Indhold. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Værsgo...2. Tour de fordøjelseskanal... Indhold Værsgo! Værsgo...2 Tour de fordøjelseskanal...4 Fordøjelsesleksikon...16 Hvad skal du spise og drikke?...18 Styr på livsstilen?...25 Teater som formidlingsog læringsform...30 To vidt forskellige

Læs mere

OPGAVE 4.01 Byens udvikling

OPGAVE 4.01 Byens udvikling TIL KAPITEL 4 Hvad er det gode liv? (s. 97) 4-01 Udsnit af Christianshavn og Amager, hvor baggrundskortet er fra 2010, og tidsluppen viser et kort fra 1862. 1899 betyder blot, at kortene er tegnet inden

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Fedt - introduktion. Fedt - hvor findes det?

Fedt - introduktion. Fedt - hvor findes det? Fedt - introduktion Det er altid en god ide at starte fra bunden det mest simple og grundlæggende. Denne e-bog omhandler specielt vægttab og hvordan man kan lære bedre vaner for at forbedre ens chancer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

guide OKTOBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sider smerter i maven FORDØJELSESBESVÆR FORSTOPPELSE KRAMPER OPPUSTETHED DIARRÉ

guide OKTOBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sider smerter i maven FORDØJELSESBESVÆR FORSTOPPELSE KRAMPER OPPUSTETHED DIARRÉ guide OKTOBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Slip smerter for i maven OPPUSTETHED DIARRÉ FORDØJELSESBESVÆR FORSTOPPELSE KRAMPER Sådan får du en sund mave Følger du disse råd, hjælper du

Læs mere

fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD:

fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD: Lærermateriale fascinerende + ægte Lærermateriale BODIES REVEALED INDHOLD: Oversigt over udstillingen Obligatorisk information, som hjælper dig med forberedelserne Når I ankommer til udstillingen Aktiviteter,

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Cystisk fibrose center vest

Cystisk fibrose center vest Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet.

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Stress - Giver dårligere træningsresultater

Stress - Giver dårligere træningsresultater Stress - Giver dårligere træningsresultater Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/stress-giver-darligere-traeningsresultater/ Af charlotte jakobsen Stress er en integreret

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15

Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15 Indhold Om forfatterne........................ 11 Forord.............................. 13 Indledning.......................... 15 1 Almen kemi..................... 17 Atomer......................... 17

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Foredrag Myndeklubben. Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark

Foredrag Myndeklubben. Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark Foredrag Myndeklubben Dyrlæge Jakob Lassen & Opdrætterkonsulent Henrik Høybye Royal Canin Danmark Dagens program Fordøjelse Næringsstoffer Den aktive hund Produkter DIVERSE Zebraens fordøjelsessystem

Læs mere

Skrevet af Jens Lund, stud.prof.bach i ernæring og sundhed. Ernæring. Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost

Skrevet af Jens Lund, stud.prof.bach i ernæring og sundhed. Ernæring. Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost Ernæring Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Energi... 2 Kulhydrat Brændstof af høj kvalitet... 5 Protein Kroppens byggesten... 8 Fedt Et livsnødvendigt

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere