Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),"

Transkript

1 1

2 2

3 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue). Tyndtarmen underopdeles i tolvfingertarmen (duodenum), jejunum og ileum. Tyktarm (intestinum crassus eller colon), bestående af colon coecum med appendix vermiformis, colon ascendens, colon transversum, colon descendens og colon sigmoideum og endelig analkanalen (rectum/intestnium rectum) med endetarmsåbning (anus). Udover rørsystemet medregnet de to store kirtler, leveren (hepar) og bugspytkirtlen (pancreas) til fordøjelsessystemet. 3

4 I mundhulen findeles føde ved tygning. Spyt indeholdende enzymet amylase afgives fra spytkirtler og den første spaltning af kulhydrat begynder. Efter synkning transporteres føden gennem oesophagus. Oesophagus indeholder cirkulære muskler, der dels virker som lukkeanordninger og dels, stimuleret af synkerefleksen, sørger for de peristaltiske bevægelser, der fører føden gennem oesophagus til ventriklen. Den nederste lukkemuskel ligger normalt under diagfragma, og hindrer tilbageløb af sur mavesaft. 4

5 Ventriklen ligger under diagfragma (mellemgulvet). I mavesækken starter fordøjelsen af protein. Tilstedeværelsen af føde i ventriklen stimulerer dels parietalceller i ventriklen til produktion af saltsyre, og dels hovedceller til produktion af enzymforstadiet pepsinogen. Pepsinogen omdannes ved den lave ph-værdi til pepsin, som spalter proteiner til peptider. Disse første fordøjelsesproduker, i form af peptider, stimulerer til yderligere produktion af såvel saltsyre som pepsinogen. Overfladeepitelet beskyttes mod den sure mavesaft ved dels at producere mucin og dels hydrogencarbonat, der binder sig til mucinet. Dette slimlag ligger sig som et tykt tæppe henover epiteloverfladen. 5

6 Leveren producerer galdesalte ud fra kolesterol. Galdesaltene opbevares og opkoncentreres i galdeblæren. Når chymus (den halvt fordøjede føde fra ventriklen) kommer over i duodenum stimuleres galdeblæren til sammentrækning og galde udtømmes i duodenum. Galdesaltene virker som emulgator på fedtet, hvorved dette omdannes til små miceller (små fedtdråber). Miceldannelsen er nødvendig for at give en stor overflade som enzymet lipase kan virke på. Tilstedeværelsen af chymus i duodenum stimulerer også pancreas til udtømning af enzymer og hydrogencarbonat. I pancreassaften (bugspyttet) er der enzymer, der spalter eller fortsætter spaltningen af alle tre næringsstoffer, protein, kulhydrat og lipid. Hydrogencarbonat er basisk og neutraliserer den syre, der er dannet i ventriklen. En neutral ph-værdi er en forudsætning for at enzymerne fra pancreas fungerer optimalt.

7 I intestinum tenue (tyndtarmen) sker den endelige omdannelse af næringsstofferne til aminosyrer (fra protein), monosaccharider (fra kulhydrat) og henholdsvis monoglycerider og fedtsyrer (fra fedt). Det er også i tyndtarmen, at absorptionen af de spaltede næringsstoffer finder sted. Den endelige spaltning af laktose (glukose og galaktose) sker ved hjælp af enzymet laktase, som findes på tyndtarmepitelcellernes glykokalyx. I den sidste del af tyndtarmen, det vil sige i ileum, sker der en reabsorption af galdesalte, det såkaldte enterohepatiske kredsløb.

8 Tyktarmens funktion i forbindelse med fordøjelsen er primært at reabsorbere vand og salte og at være depot for fæces. Epitelceller i tyktarmen producere mucin, der får indholdet til at glide lettere. Der er mange bakterier i tyktarmen. Bakterierne lever af de ufordøjede føderester, eksempelvis fibre. En god normalflora er forebyggende for invasion af fremmede og sygdomsfremkaldende bakterier, da der jo skal konkurreres om næringen. Nogle af bakterierne i tyktarmen producerer K-vitamin (ca. halvdelen af vores behov). Dette K-vitamin absorberes derfor også i tyktarmen.

9 Hepar er organismens største kirtel. I forhold til fordøjelsen er det specielt leverens produktion af galdesalte, der er interessant. Galdesaltene dannes ud fra kolesterol, men er forsynet med flere hydrofile grupper. Det er galdesaltenes egenskaber med både en hydrofil ende og en hydrofob ende, der dem velegende som emulgator i forbindelse med miceldannelse. Leveren producerer også galdefarvestof. Som I vil lære i patofysiologi, er galdefarvestof det samme som konjugeret bilirubin. I leveren foregår der konjugation af mange andre fedtopløselige stoffer, herunder lægemidler. Stofferne bliver koblet sammen med hydrofile grupper, hvorved de bliver vandopløselige. Vandopløselige stoffer transporters frit i plasma, og kan udskilles gennem nyrerne. Denne konjugation kaldes ofte afgiftning. Fra biokemi er leverens evne til at oplagre glycogen kendt. Oplagring sker i absorptionsfasen. I postabsorptionsfasen, hvor koncentrationen af glucose i blodet falder, sker der blandt andet en nedbrydning af det oplagrede glycogen, for at stabilisere koncentrationen af glucose. En anden meget vigtig leverfunktion, er organets produktion af plasmaproteiner og koagulationsfaktorer. Det vigtigste plasmaprotein er albumin, og dettes hovedfunktion er at opretholde det kolloidosmotiske tryk og dermed sikre et passende blodvolumen. Leverens produktion af koagulationsfaktorer er selvfølgelig vigtig i forhold til at stoppe blødning, såvel ydre som indre blødninger.

10 Pancreas kender I fra histologi. Den er dels opbygget af mange eksokrine kirtler, med acinære endestykker, der har en fælles udførselsgang i duodenum. Og dels findes der spredt i det exokrine væv øer af endorkrine kirtler, de Langerhanske øer. De Langerhanske øer secernerer deres produkter insulin og glucagon til blodet. Som det vil fremgå er pancreas et meget vigtigt organ i forbindelse med fordøjelsen.

11 Protein i føden, som primært findes som muskelprotein og bindevævsfibre i kød spaltes i ventriklen af pepsin til oligopeptider. Den halvt fordøjede føde, der forlader ventriklen og kommer over i duodenum kaldes chymus. I duodenum vil peptidaser, som er en del af enzymerne fra pancreas, spalte oligopeptiderne til henholdsvis di- og tripeptider og aminosyrer, som absorberes i tarmepitelcellerne. I tarmcellerne sker den endelige spaltning af di- og tripeptider til aminosyrer. Aminosyrerne diffunderer fra tarmcellerne over i blodbanen. Veneblodet fra tarmen kommer bekendt ud i portåren og dermed til leveren, inden de kommer ud i det store kredsløb. 11

12 Spaltning af kulhydrat starter allerede i mundhulen, idet både synet af mad og tilstedeværelse af mad i mundhulen stimulerer spytkirtlerne til sekretion af spyt. I spyttet findes blandt andet spytamylase, som spalter større kulhydrater, som eksempelvis stivelse til oligosaccharider. Spytamylase har ikke nogen væsentlig betydning for fordøjelsen, da føden opholder sig meget kort tid i mundhulen. Når føden kommer ned i ventriklen inaktiveres spytamylasen af den lave ph-værdi, der findes her. Først når føden som chymus ankommer i duodenum sker der igen en spaltning af kulhydrat ved hjælp af pancreaslipase i bugspyttet. Neutral ph-værdi i duodenum opnås ved, at den syre, der følger med chymus fra ventriklen neutraliseres af hydrogencarbonat, som også er en del af bugspyttet. I forbindelse med tyndtarmepitelets glycocalyx findes også enzymer. Særligt kan her nævnes, at enzymet lactase spalter disaccharidet laktose (mælkesukker) som består af glucose og galactose. Tarmepitelcellerne optager monosaccharider, der afgives til blodbanen ved difussion. Veneblodet kommer som nævnt til leveren via portåren, og leveren får derved mulighed for at oplagre glucose i form af glycogen, som er vigtigt i forbindelse med opretholdelse af et stabilt blodsukker. Hvis man ser bort fra os Nordeuropæere vil de fleste mennesker nedregulere mængden af latase i duodenum, hvorved muligheden for at spalte laktose nedsættes drastisk. Nedregulering af laktase kaldes laktoseintolerans, og indtag af mælk og mælkeprodukter vil give gener i form af diare. Laktoseintolerans er ikke det samme som mælkeallergi; ved mælkeallergi er der tale om en immunologisk reaktion, hvor der dannes antistoffer mod dele af mælkeproteiner. 12

13 Spaltning af triglycerider starter først i duodenum. Fedt i føden vil findes som forholdsvis store partikler, da fedt jo ikke er blandbart med vandet i chymus. Lipase er det enzym, der spalter fedtsyrer fra glycerol i triglyceriderne. Lipase er en del af bugspyttet. Da enzymet er hydrofilt vil det fungere på overfladen af fedtpartiklerne. For at få en effektiv udnyttelse af lipase, er det derfor nødvendigt, at fedtpartiklerne emulgeres og dermed gøres mindre, så de har en større samlet overflade. Galdesaltene fra leveren, der frigøres fra galdeblæren, når der er fedt i duodenum, har både en hydrofil ende og en hydrofob ende, og fungerer derfor som emulgator. Galdesalte binder sig til overfladen af fedtpartiklerne. Kontraktion af muskelvævet i tarmen sørger for, at fedtpartiklerne splittes op i mindre partikler, og galdesaltenes hydrofile del gør, at de mindre fedtpartikler ikke smelter sammen igen. Herved har man fået dannet meget mindre fedtpartikler, som holdes opløselige ved at være omgivet af galdesalte. Lipasen spalter triglyceriderne til monoglycerider og fedtsyrer. De meget små fedtpartikler, som kaldes miceller indeholder efterhånden kun monoglycerider og fedtsyrer, og disse kan ved tæt kontakt med tarmepitelcellernes cellemembran diffundere over i epitelcellerne. Inde i epitelcellerne omdannes monoglycerider og fedtsyrer igen til triglycerider, der sammen med kolesterol og en en proteindel pakkes sammen i chylomicroner, der er et lipoprotein. Chylomikronerne sendes ud af epitelcellerne ved exocytose, og opfanges af lymfe. De transporteres med lymfen, hvorefter de udtømmes i en vene på overgangen mellem halsen og brysthulen. 13

14 Den generelle ombygning af fordøjelessystemets rørsystem fremgår også af fig side 479 i Histologi på molekylærbiologisk grundlag Geneser. Navnene på de forskellige lag, er henholdsvis Tunica mucosa, tela submucosa, tunica muscularis og tunica serosa. Ind mod lumen er et slimhindelag, tunica mucosa, som dels indeholder et overfladeepitel (lamina epitelialis) og dels mere eller mindre løst bindevæv (lamina propria), indeholdende små blod- og lymfekar, herunder kapillærer og nerveender og endelig kan der være lidt muskelvæv (lamina muscularis) som regel i form af glatte muskelceller. Efter slimhinden kommer et lag af bindevæv (tela submucosa), der indeholder større kar og større nerver. I submucosa ses også diffust lymfoidt væv. 14

15 Efter submucosa indeholder rørsystemet to til tre lag af glatte muskelceller. Disse muskler har ansvaret for æltning, segmentering og peristaltik af føden. Endelig er rørsystemet fra ventriklen og nedefter beklædt med bughinde og afsluttet derfor med en serosa i form af mesotel. I subserosa kan der være bindevæv og fedtvæv. 15

16 I cavum oris, pharynx og eosophagus er lamina epitelialis opbygget er et tykt lag af flerlaget uforhornet pladeepitel. Det flerlagede epitel tåler både stræk og mekanisk påvirkning. Lamina muscularis er et særligt tykt lag af lændegående glatte muskelceller. 16

17 Eosophagus indeholder i submucosa slimproducerende kirter, der altså afgiver slim og derved letter transporten af føde. Tunica muscularis adskiller sig fra andre dele af fordøjelsessystemet ved at indeholde tværstribet muskulatur i den første 1/3. 17

18 Ved overgangen fra eosophagus til ventrikel skifter overfladeepitelet brat karakter. Fra flerlaget uforhornet pladeepitel, som det ses i eosophagus til enlaget cylinderepitel i ventriklen. Overfladeepitelcellerne i ventriklen producerer dels slim og dels hydrogencarbonat, der opløses i slimen, hvorved cellerne beskyttes mod den stærke syre, der udgør mavesaften. Ved tilbagevendende reflux, altså tilbageløb af mavesaft til eosophagus, må man formode at pladeepitelets regenerationsfrekvens forøges, hvorved risikoen for udvikling af cancer opstår. Overfladeepitelet i ventriklen danner krypter, indeholdende forskellige typer af kirtelceller, der dels producerer saltsyre (parietalceller), pepsionogen (hovedceller) og gastrin (endokrine celler). Parietalcellerne producerer også intrinsic factor, som er et glycoprotein, som binder sig til B-12-vitamin, og som er nødvendigt for at B-12-vitamin kan optages i tyndtarmen. 18

19 Tela submucosa i ventriklen indeholder ret løst bindevæv med kar og nerver. Tunica muscularis adskiller sig i ventriklen fra den generelle opbygning, idet der her også er et skråt forløbende muskellag. Man må formode, at det øger mavesækkens æltningsmuligheder. En god æltning er en forudsætning for at pepsin kan komme i forbindelse med fødens indhold af protein. 19

20 Da stort set al absorption foregår i tyndtarmen, er det vigtigt med en stor overflade. Dette opnås dels ved at submucosa danner tarmfolder (plicae circularis), der er særligt udtalt i jejunum, dels ved at der i mucosa dannes villi og endelig ved, at der på de absorptive celler er mikrovilli. Overfladeepitelet er enlaget cylinderepitel. I overfladeepitelet ses mange absorptive celler, og derudover mucinproducerende bægerceller og henholdsvis sekretin- og cholecystokininproducerende celler. De sekretinproducerende celler stimuleres af henholdsvis surt chymus og peptider i duodenum. Sekretin stimulerer de acinære kirtelceller i pancreas til sekretion af specielt hydrogencarbonat. De cholecystokinin (CKK) producerende celler stimuleres af forekomsten af henholdsvis peptider, aminosyrer og fedtsyrer i duodenum. Cholecystokinin stimulerer de acinære kirtelceller i pancreas til sekretion af specielt fordøjelsesenzymer, altså forstadier til lipase, peptidaser og amylase. 20

21 Lamina propria er et meget cellerigt bindevæv, der indeholder små kar, herunder blod- og lymfekapillærer. Lamina propria udgør bindevævskernen i villi, og udfylder rummet mellem de Lieberkünske krypter. På overgangen mellem tunica mucosa og tela submucosa finder der diffust lymfoidt væv. Mængden af lymfoidt væv tiltager ned gennem instetinum tenue, sådan, at der er mest i ileum. I de Lieberkünske krypter findes stamceller, der ved deling sørger for tyndtarmens hyppige udskiftning af overfladeepitel. Stamcellerne findes i bunden af de Lieberkünske krypter og vandrer efter deling op i epitelet. Der findes populationer af stamceller, der kan differentiere til alle de øvrige celletyper. 21

22 Tela submucosa i tyndtarmen består af forholdsvis løst bindevæv med større blod- og lymfekar. I den første del af duodenum ses Brunnerske kirtler i tela submucosa. Disse kirtler producerer basisk slim, og er således med til at danne et slimhindelag, der beskytter tarmcellerne mod det sure chymus fra mavesækken. Plicae cirkularis, altså folder af tela submucosa er mest udbredt i jejunum. Tunica muscularis består af dels af et indre cirkulært og et ydre longitudinelt lag af glatte muskelceller, der dels sørger for opblanding af tarmindholdet og for en videre transport i retning mod endetarmen. Mellem muskellagene er der nervefibre. Peristaltikken fremmes af parasympaticus og hæmmes af sympaticus. Tunica serosa afsluttes ud mod tarmkrøset af et mesotel, altså et enlaget pladeepitel. I subserosa, mellem mesotelet og tunica muscularis er der bindevæv, ofte med et vist indhold af fedt. Tarmkrøset er en dobbeltfold af bughinden. Krøset indeholder karforsyningen til tarmenes forskellige afsnit. Der forekommer også en del fedt i tarmkrøset. 22

23 Lumen i tyktarmen er meget større end i tyndtarmen. I tyktarmen (colon) har cylinderepitelet ikke mikrovilli. Det danner lange Lieberkünske krypter med mange slimproducerende bægerceller. Submucosa består af bindevæv, der kan indeholde en betydelig mængde af fedtvæv. Karakterisk for colon er tunica muscularis, som består af et komplet indre cirkulært muskellag, men et ufuldstændigt longitudinelt lag, bestående af tre bånd. Disse bånd er kortere end tarmen, hvorved tarmen får en karakteristisk udbuling. 23

24 Fordøjelsen reguleres dels via nervesystemet, dels hormonelt. Det foregår i et samspil, på den måde, at det ofte er sanseceller i nervesystemet, der påvirkes og stimulerer de forskellige kirtelceller til sekretion. På slidet er nævnt de hormoner, vi støder på i forbindelse med regulering af fordøjelsen, hormonernes målceller og disses sekretionsprodukt. På de næste slides vil der være en gennemgang af hvad der stimulerer de hormonproducerende celler. 24

25 Som det fremgår af slidet, starter udskillelsen af hormoner allerede før vi putter mad i munden, idet synet af mad stimulerer spytkirtlerne til sekretion af spyt vi får vand i munden. I forbindelse med tygning af maden begynder de gastrinproducerende celler i antrum-delen (den nederste del) af ventriklen at secernere gastrin. Som det fremgår af det første slide, vil gastrin påvirke parietalcellerne i ventriklen til at afgive saltsyre. Når føden kommer ned i ventriklen vil dette stimulere hovedcellerne i ventriklen til afgivelse af pepsinogen og parietalcellerne til afgivelse af mere saltsyre, ligesom det vil stimulere de gastrinproducerende celler til at afgive gastrin. Pepsinogen vil i saltsyre blive spaltet til pepsin. Pepsin virker autokatalytisk, hvilket betyder, at pepsin vil katalyserer spaltningen af flere pepsinogenmolekyler til pepsin. Pepsin spalter protein i føden til peptider, og peptider stimulerer til yderligere produktion af både saltsyre og pepsinogen. Så længe, der er protein i mavesækken vil der altså afgives pepsin, som kan spalte det. Saltsyren sørger for at mavesyren har en ph-værdi svarende til pepsins optimum. Kontraktion af mavesækkens tre muskellag sørger for en god æltning, der gør det muligt for pepsin at komme ind til fødens indhold af proteiner. Mucosas indhold af basisk slim beskytter epitelcellerne i ventriklen mod henholdsvis pepsins og saltsyrens skadelige virkning. 25

26 Tømning af ventrikelindhold styres primært af forholdene i duodenum. Tilstedeværelsen af chymus med lav ph-værdi stimulerer epitelceller i duodenum til udskillelse af hormonet sekretin, hvis hovedfunktion er, at stimulerer acinære kirtelcelleri pancreas til udskillelse af hydrogencarbonat. Tilstedeværelse af fedtsyrer og peptider i duodenum stimulerer epitelceller i duodenum til udskillelse af hormonet cholecystokinin, hvis funktion dels er, at stimulere acinære kirtelceller i pancreas til udskillelse af enzymer og dels at stimulere galdeblæren til afgivelse af galde indeholdende galdesalte. Som det fremgår af slidet, vil en høj koncentration af de ovennævnte stimuli hindre ventrikeltømning. På den måde vil ventrikeltømning ske i et tempo, hvor fordøjelsen i tyndtarmen kan følge med. 26

27 Fordøjelsesenzymerne afgives som proenzymer, der først aktiveres i lumen, der hvor de skal virke. Dette er med til at sikre, at der ikke sker en selvfordøjelse. Pepsinogen aktiveres således til pepsin i lumen på ventriklen af saltsyre (det første) og senere af allerede dannet pepsin. Trypsinogen aktiveres i lumen på duodenum til trypsin af enzymet enterokinase, som findes i tyndtarmsepitelet. Trypsin tilhører enzymgruppen peptidase. Trypsin har en autokatalytisk funktion og aktiverer også andre peptidaser i tyndtarmen. Lipase formodes også at afgives som et proenzym, der først aktiveres i duodenum. 27

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT

FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

1. Mundhulen og tænderne

1. Mundhulen og tænderne 1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Husk at påføre studienummer øverst på hver side MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM PENSUM FOR 3. SEMESTER, SDU NOTER FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER DIVERSE ARTIKLER OVERSIGT OVER FORDØJELSESSYSTEMET Fordøjelsessystemet sørger for optagelse

Læs mere

Oversigt over mavetarmsystemet

Oversigt over mavetarmsystemet Oversigt over mavetarmsystemet Fordøjelsessystemet sørger for optagelse af livsnødvendige stoffer såsom næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m. Føden består af komplekse molekyler, der bliver bearbejdet

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave 1 B 2 D 3 D 4 A 5 B 6

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi og tarmen Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi >90 % har tarmproblemer Næstefter huden det mest angrebne organ Angriber små kar og nerver Deponere bindevæv Tre

Læs mere

Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Mave): Transport

Jørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Mave): Transport Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.44 Tlf. 27402 Kanters (Mave): Transport 1 Mave Tarmkanalens fysiologi Berne & Levy 4. udgave Epithelial Transport

Læs mere

Ordinær eksamen 2016

Ordinær eksamen 2016 Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!!

CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!! CANALIS ALIMENTARIUS, MIKROSKOPISK PAS PÅ PRÆPARATERNE!!! Generel opbygning af canalis alimentarius (4 konstante lag): 1. Tunica mucosa slimhinden. Består af tre lag: lamina epithelialis (luminalt), lamina

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

ALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall

ALMEN HISTOLOGI. Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall ALMEN HISTOLOGI Anatomisk afsnit, TA Henrik Løvschall Fiksering Indstøbning Snit Farvning Montering 4 VÆVSTYPER Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv EPITEL Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv tætlejrede

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

1. Fordøjelse og Absorption

1. Fordøjelse og Absorption 1. Fordøjelse og Absorption 1.1. Mave- tarmkanalen generelt Fordøjelsen og optagelsen af næringsstofferne foregår i mave- tarmkanalen, som omfatter mundhulen, svælget, spiserøret, mavesækken, tyndtarmen,

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

============================================================================

============================================================================ vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

4. studieprodukt: Kost og motion

4. studieprodukt: Kost og motion 4. studieprodukt: Kost og motion Natur/teknik d. 15/04-2011 UCSYD Læreruddannelsen i Haderslev Lavet af Marie Louise Forum og Kathrine Frøhlich Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Fordøjelsesorganernes sygdomme

Fordøjelsesorganernes sygdomme Fordøjelsesorganernes sygdomme Fordøjelsessystemet Fordøjelsesorganernes opgave er at optage næringsstoffer af forskellige karakter. Formålet er at skaffe energi til organismen og den enkelte celle. Fordøjelsesorganerne

Læs mere

Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler.

Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler. Regula en skala for afføringsregulering Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler. Grønt område viser at

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Hjælp til selvhjælp ved kronisk tarmbetændelse. Oscar Umahro Cadogan Tirsdag d. 8. marts 2011

Hjælp til selvhjælp ved kronisk tarmbetændelse. Oscar Umahro Cadogan Tirsdag d. 8. marts 2011 Hjælp til selvhjælp ved kronisk tarmbetændelse Oscar Umahro Cadogan Tirsdag d. 8. marts 2011 1 Hvad skal vi se nærmere på? 2 Hvad skal vi se nærmere på? Hvad går der egentlig galt ved kronisk tarmbetændelse?

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Colon hydroterapi adskiller sig markant fra colonics, colon irrigation, tarmskylning og lavement.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Colon hydroterapi adskiller sig markant fra colonics, colon irrigation, tarmskylning og lavement. Proceduren Tilføjet af Jette Plesner torsdag 15. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 17. maj 2008 Colon hydroterapi adskiller sig markant fra colonics, colon irrigation, tarmskylning og lavement. Ved colon

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Opgave 1 Mitokondrier er de organeller der står for at danne energi til cellen. De forbrænder organisk stof, fx glukose, ved brug af ilt,

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

mavesår hos svin MAVESÅR

mavesår hos svin MAVESÅR Hyppigheden af grise med mavesår er steget i takt med øget produktivitet i slagtesvinebesætninger. Det er uheldigt både dyrevelfærdsmæssigt og produktionsøkonomisk. Artiklen giver en opdatering på sygdommens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Studieplan Biomedicin Semester 2

Studieplan Biomedicin Semester 2 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere