Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi"

Transkript

1 Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, Morten Bue Nydal, Mikkel Brits Sørensen, maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina Troelsgaard Jensen

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Mål...2 Teoriresume til læreren...3 ph...3 Hvad er en syre?...4 Hvad er en base?...4 Styrke på syre/base...5 Indikatorer...5 Koncentration...5 Ioner...6 Et salt...6 Sikkerhedsforanstaltninger og praktiske rammer...6 Læringssyn...7 Fagsyn...7 Undervisnings-, arbejds-, og organisationsformer...8 Evaluering...9 Undervisningsplan...9 Aktiviteter...11 Elevforsøg Elevforsøg Elevforsøg Elevforsøg Elevforsøg Demonstrationsforsøg Demonstrationsforsøg Demonstrationsforsøg Elevforsøg Elevforsøg Elevforsøg Elevforsøg Litteraturliste...22 Side 1 af 22

3 Indledning Vores emnevalg tog udgangspunkt i, at eleverne i stor udstrækning omgiver sig med kemi i deres hverdag. Undervisningsforløbet sigter mod en 8. klasse, hvor det kunne være spændende at udfordre de hverdagserfaringer med kemikalier eleverne måtte have, samt koble det sammen med kemiens teori. Derfor har vi valgt, at de to første forsøg, eleverne skal beskæftige sig med, tager udgangspunkt i deres hverdag. Dette udgangspunkt er ikke ensbetydende med, at der kan drages paralleller mellem al undervisningen og elevernes hverdag. Men det er vores forestilling, at der kan vises eksempler på, at den kemi, de arbejder med i skolen, kan genfindes i elevernes hverdagsoplevelser. Fra deres hverdag har eleverne mange erfaringer med syrer og baser, og at beskæftige sig med emnet i kemiundervisningen vil kunne give en større forståelse for og undren over deres omverden. Det er måske ikke alle elever, der er klar over, hvor stor en betydning syrer og baser rent faktisk har for husholdning, industri, natur mv. Mål Eleverne skal have kendskab til hvad en syre og en base er, samt arbejde med dem i laboratoriet. Derudover skal eleverne blive fortrolige med hvordan de arbejder i et laboratorium med sikkerhedsmæssige regler. Endelig skal eleverne være i stand til at sætte fænomenerne de arbejder med i forhold til deres egen dagligdag. Som det står i formålsparagraffen for fysik/kemi skal undervisningen medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Nogle af trinmålene efter 8. klassetrin er, at eleverne skal 1 : beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som surhedsgrad planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser Disse mål mener vi, at vores mål mere eller mindre kan være med til at opfylde. Der stilles krav til elevernes måde at arbejde og tænke på. Det er en fordel, hvis de tidligere har arbejdet med at stille spørgsmål, fremsætte forudsigelser og gennemføre eksperimenter på en måde, hvor deres begrebsverden er blevet udfordret og udviklet. Vores undervisningsplan lægger op til megen elevaktivitet, hvorfor eleverne forudgående har beskæftiget sig med adfærds- og sikkerhedsmæssige aspekter af faget såsom kemikaliehåndtering og bortskaffelse samt beskyttelse af sig selv og andre. Det er vitalt, at eleverne har tilegnet sig 1 Fælles mål, Faghæfte 16 Side 2 af 22

4 en vis viden for at optimere deres udbytte af forløbet. For at eleverne får det maksimale ud af forløbet, er deres forudsætninger, det periodiske system, atomer og molekyler, simple reaktionsskemaer samt udvalgte grundstoffers symboler. Teoriresume til læreren 2 ph ph er et mål for en opløsnings surhedsgrad, og er defineret som minus logaritmen til oxoniumionkoncentrationen: ph = log [ ] + skrevet på en anden måde: = log [ H O ] c s ph 3 Vand kan optræde som både en syre og en base. Der må være en mulighed for, at vandmolekyler + kan reagerer med hinanden: O + H O OH + H O H Denne reaktion kaldes autoprotolyse, hvilket betyder elektronoverførsel. + 7 Rent vand: [ H 3O ] = 1,0 10 M 7 [ OH ] = 1,0 10 M + 14 produktet af de to ionkoncentrationer: [ H O ] [ OH ] = 1,0 M [ H 3O ] > [ OH ] sur opløsning + [ H 3O ] = [ OH ] neutral + [ H O ] < [ OH ] basisk opløsning 3 opløsning 2 Mygind, Helge Side 3 af 22

5 Hvad er en syre? En syre er et stof, der fraspalter protoner (H + ), når det kommer i vand. At en opløsning er sur, skyldes oxonium-ioner (H 3 O + ). Jo flere H 3 O + -ioner der findes i en vandig opløsning af en syre, jo surere er den. H + -ionen kan ikke eksistere frit, men skal optages af et andet molekyle eller ion. Syre + H 2 O H 3 O + + Base ex. HCl + H 2 O H 3 O + + Cl Cl kaldes syreresten til saltsyren HCl. Denne opfører sig som en base. En syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv. at fraspalte og optage en hydrogen-ion, kaldes et korresponderende syre/basepar. Det betyder, at syren og basen i reaktionen ovenfor korresponderer til hinanden - altså er HCl og Cl er et korresponderende syre/basepar. Reaktioner, hvor der overføres en H + -ion fra en syre til en base, kaldes syre-basereaktioner (protolyse). Hvad er en base? At en opløsning er basisk, skyldes hydroxid-ioner (OH - ). Jo flere OH - -ioner der er i en vandig opløsning af en base, jo mere basisk er den. En base er et stof der kan optage en H + -ion. Base + H 2 O Syre + OH ex. NH 3 + H 2 O NH OH En base omdannes til sin korresponderende syre, hvis den optager en H + -ion. NH 4 + og NH 3 er et korresponderende syre/basepar. Et molekyle eller en ion opfører sig som en base hvis molekylet indeholder et lone-pair (ledigt elektronpar) eller, at ionen er negativ. Side 4 af 22

6 Styrke på syre/base En syres styrke kan bestemmes ud fra syrekonstanten: [ B] [ H O ] + 3 K s = [ OH ] [ S] Ligeledes kan en bases styrke bestemmes ud fra basekonstanten: = [S] = koncentrationen af syren [B] = koncentrationen af basen. Indikatorer En måde man kan få en idé om en opløsnings ph-værdi, er at tilsætte opløsningen en syre-baseindikator. Der findes flere forskellige indikatorer som har et omslagspunkt ved forskellige ph-værdier. Farven afhænger af opløsningens ph-værdi. Bruger man bromthymolblåt er opløsningen gul i sur væske og blå i basisk væske. Til højre ses et skema som viser 6 forskellige indikatorer. Koncentration En stofmængdekoncentration opgives i mol/l. Stofmængdekoncentrationen beregnes ved at dividerer stofmængde med opløsningens volumen. Koncentrationen kan også angives i masse% eller volumen%. Når man beregner en koncentration, bruges følgende formel: hvor c = c = koncentration (enheden er mol/l = M kaldet molær) n = stofmængde (enheden er mol) V = volumen (enheden er L) n V K B [ S] [ B] Skal man finde massen, af en opløsning eller et fast stof bruges: m = n M hvor m = massen (enheden er g) n = stofmængden (enheden er mol) M = molar masse (enheden er g/mol) Side 5 af 22

7 Ioner En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt NaCl i positivt ladede natriumioner, Na +, og negativt ladede chloridioner, Cl -. Sætter man strøm til en syre, f.eks. HCl, vil H + - ionerne gå mod minuspolen, og Cl - ionerne vil trække mod pluspolen. Er det en base NaOH, vil OH - ionerne gå mod plus og Na + ionerne gå mod minus. Ioner fordeler sig i iongitteret, se figuren til højre, fordi ioner med ens ladning frastøder hinanden, mens ioner med forskellig ladning tiltrækker hinanden. Et salt Definitionen på et salt: et metal + en syrerest Når man bruger ordet salt, tænker man på almindelig køkkensalt, altså natriumchlorid (NaCl). En kemiker bruger imidlertid ordet salt i en anden betydning. Et stof, som består af ioner, kaldes en ionforbindelse eller et salt. Antallet af positive ioner er altid det samme som antallet af negative ioner - saltet er altså altid neutralt udadtil. Sikkerhedsforanstaltninger og praktiske rammer Idet forløbet er beregnet til en 8. klasse, må man forvente at eleverne allerede har stiftet bekendtskab med sikkerheden i et laboratorium. Udover at eleverne skal lære hvilke regler, der gælder for adfærden i laboratoriet, skal læreren sørge for, at der benyttes sikkerhedsbriller, handsker og forklæde, når dette er påkrævet. Ligeledes skal læreren være opmærksom på, om de anvendte kemikalier følger arbejdstilsynets retningslinier for, hvad der må anvendes af elever i grundskolen. For vores forløb er det især relevant at sikre, at de anvendte syrer og basers koncentration højest er 4M. 3 3 Branchearbejdsmiljørådet s. 54. Side 6 af 22

8 Læringssyn Vi har en konstruktivistisk tilgang til læring, idet vi opfatter viden som noget den enkelte elev konstruerer. Det indebærer, at eleverne er nysgerrige og interesserede i at løse deres egne kognitive konflikter. Læringen er et samspil mellem en kognitiv, en psykodynamisk samt en social, samfundsmæssig proces. Det er et gensidigt forhold mellem eleven og omverdenen og forudsætter, at eleven bliver forstyrret i dennes nuværende opfattelse og får mulighed for at opnå ny erkendelse 4. For at lære er det vigtigt, at eleven kan rette sin opmærksomhed mod det der er interessant og fastholde koncentrationen på dette 5. Ligeledes skal eleven være bevidst om sin egen læring som en forudsætning for at udvikle sig altså at have viden om og forståelse for hvordan man lærer bedst. Denne evne til at være refleksiv og at undre sig styrker elevens læring 6. Derfor må undervisningen tage udgangspunkt i eleverne og i noget der er relevant for dem. For at opnå denne relevans og opmærksomhed er det derfor vigtigt at eleverne i videst muligt omfang opnår medbestemmelse og inddrages aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Lærerens opgave er med baggrund i samspillet mellem den kognitive, den psykodynamiske og den sociale, samfundsmæssige dimension at støtte og vejlede eleverne i deres forsøg på at tilegne sig viden samt sørge for at undervisningens rammer understøtter læringen. Fagsyn Vi ser fysik/kemi-undervisningen som en del af elevens almendannelse og støtter os i den forbindelse op af Svein Sjøbergs 4 argumenter: 1. Økonomiargumentet: Fysik/kemi som forberedelse til arbejde og uddannelse i et højteknologisk og videnskabsbaseret samfund. 2. Nytteargumentet: Fysik/kemi til praktisk mestring af dagliglivet i et moderne samfund. 3. Demokratiargumentet: Fysik/kemi som vigtig kundskab til kvalificeret meningsdannelse og ansvarlig deltagelse i demokratiet. 4. Kulturargumentet: Fysik/kemi som en vigtig del af menneskets kultur 7. I et hensigtsmæssigt undervisningsforløb veksles der mellem teoretisk og praktisk arbejde, for at give eleven mulighed for at afprøve sin viden og for at skabe erfaring og erkendelse. Denne vekselvirkning kan eksempelvis startes med et teoretisk oplæg som så efterprøves i praksis eller eleverne kan i praksis udforske et teoretisk område, som så afklares teoretisk efterfølgende. Ligeledes bør der veksles mellem selvstændigt arbejde og arbejde i grupper for at tilgodese og udvikle den enkelte elevs måde at lære på. Når eleverne skal lave forsøg er der en række sikkerhedsmæssige overvejelser der spiller ind. Vi mener ikke, at det altid er forsvarligt at lave forsøg, hvor eleverne udelukkende selv 4 Illeris Hansen Illeris Sjøberg 2005 Side 7 af 22

9 eksperimenterer og ligeledes mener vi heller ikke, at forsøg skal laves ud fra desiderede opskrifter, hvor eleven ikke har mulighed for at undres og for at undersøge. Optimalt bør eleverne i sikre rammer kunne eksperimentere og derfor vil vi som udgangspunkt styre forsøgene, så potentielle risici undgås, men hvor eleverne stadig har mulighed for engageret at undersøge og opdage. Vi ønsker derfor at lave forsøgsvejledninger der er så åbne som muligt, så eleverne har mulighed for at konstruere deres egen viden ud fra de undersøgelser de laver. Vi mener at det er vigtigt, at eleverne har mulighed for på forskellige måder at samle op på den viden de behandler. Det kan være gennem debat i klassen, via forskellige evalueringsformer både individuelt og i større grupper. Undervisnings-, arbejds-, og organisationsformer I fysik/kemi-undervisningen er det ikke i alle aspekter at eleverne kan inddrages aktivt i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Således er nogle ting givet på forhånd mens eleverne med fordel kan inddrages i andre sammenhænge. Vi har på forhånd valgt hvilke forsøg eleverne skal lave i undervisningsforløbet fordi vi som lærere har det overordnede ansvar for undervisningens tilrettelæggelse og for at vi følger de angivne nationale mål som er givet i Fælles Mål. Derfor udvælger vi forsøgene og skaber en rød tråd gennem dem. Vi vil også vælge hvordan eleverne skal arbejde, om det skal være i grupper eller individuelt, på baggrund af vores kendskab til elevernes sociale og faglige kunnen. Fysik/kemi-faget er gennem Fælles Mål bundet op på naturvidenskabelige arbejdsmåder. Arbejdsmådernes slutmål for eleverne er: Identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser. Planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter. Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Vores undervisning skal hjælpe eleverne til at beherske disse arbejdsmetoder. Eleverne får mulighed for gennem forsøgene at stille relevante spørgsmål og hypoteser ligesom de også skal planlægge, gennemføre og vurdere deres forsøg både alene og sammen med flere. Endelig vil eleverne på grund af flere åbne forsøgsopstillinger selv skulle vælge materialer og udstyr. Vi vil gerne have at eleverne tager noter mens de udfører forsøg, men også under debat og samtaler. Noterne kan noteres i deres kladdehæfter. Det er nødvendigt at alle, og ikke bare én fra en gruppe, noterer vigtige pointer og forsøgsresultater. For at hjælpe læreren vil vi i vores elevforsøg lave en lærer-boks som indeholder forslag til hvordan man kan inddrage forsøgene i samtaler med eleverne. Side 8 af 22

10 Evaluering Idet der ikke bliver brugt så mange begreber i dette emne, men meget har med udregninger og resultater at gøre, skal eleverne skrive journaler om forsøgene. En sådan journal skal indeholde: forsøgsbeskrivelse opstilling, hvis anden opstilling er brugt end på vejledningen. resultater undervejs i forsøget, hvad skete der resultater opstillet i skema eller udregninger hvis det har været opgaven fejlkilder Eleverne skal alene eller i grupper skrive journaler på omkring en side, til næste kemitime, hvori de kort ridser deres resultater op. Samtidig med at de skriver, om det er gået som det skulle, hvorfor/hvorfor ikke. Meningen med dette er, at eleverne kan bruge dem som noter til eksamen, samt til læreren der kan følge med i hver enkelt elevs faglige niveau. Vores hensigt er, at gennemgå hvordan man opbygger en journalrapport, og så er det op til eleverne selv, at udforme journalen med de givne punkter. Undervisningsplan Vores undervisningsforløb gennemgås nu med de valgte elevforsøg. Først er der en oversigt med elevforsøg, formål og bagvedliggende teori for at skitsere progressionen i undervisningen. Der er ikke lavet en egentlig inddeling i forhold til lektioner, da man som lærer på den måde selv kan prioritere hvor man vil vægte at gå i dybden med elevernes eventuelle læringsmæssige vanskeligheder. Forsøg 1 og 2 er valgt således, at de giver en grundlæggende forståelse for hvad en syre og en base er, og hvilke ph-værdier de har. Forsøg 3 er valgt for at sammensætte ph-værdierne til en skala, og eleverne derfor kan danne sig et billede af denne skala. Forsøg 4-6 handler om hvad en syre indeholder, samt hvordan man selv kan fremstille en. Forsøg 7-8 omhandler hvordan man fremstiller sin egen base, og hvordan man påviser den. Forsøg 9 er medtaget for at give eleverne en opfattelse af, hvordan man fortynder en syre eller en base med vand. I forsøg 10 er det neutralisering eleverne stifter bekendtskab med, hvor en base bruges til at neutralisere en syre. Sidste forsøg er medtaget for, at eleverne kan få en opfattelse ad, hvad en syre og en base også kan bruges til, at fremstille spiselige salte. Nogle af forsøgene og fagbegreberne knyttes til eksempler fra elevernes hverdag, så deres interesse for emnet bliver vakt. Stort set alle forsøgene skal udføres af eleverne, både fordi vi mener, at de lærer mere ved selv at udføre dem, og fordi et af målene med forløbet er, at de skal kunne sætte tingene i forhold til hinanden, og dette bedst lader sig gøre, hvis eleverne selv arbejder med begreberne i praksis. Dog har vi valgt, at udføre nogle forsøg som demonstrationsforsøg, da de vil være for farlige at lave som elevforsøg. Side 9 af 22

11 Elevforsøg Formål Teori Elevforsøg 1 Sur mad i hverdagen Elevforsøg 2 Baser i hverdagen Elevforsøg 3 Rødkålsindikator Elevforsøg 4 Hydrogen i syre Elevforsøg 5 Elektrolyse Demonstrationsforsøg 6 Fremstilling af HCl Demonstrationsforsøg 7 At vise eleverne hvordan man kan fremstille en base Demonstrationsforsøg 8 Fremstilling af ammoniumvand Elevforsøg 9 Fortynding af syrer og baser Elevforsøg 10 Neutralisering og titrering Elevforsøg 11 Saltfremstilling At eleverne får kendskab til forskellige dagligvarers surhedsgrad og anvendelsen af universalindikatorpapir At få udvidet ph-skalaen til også at omhandle det basiske område. At eleverne opdager, at en indikator ikke bare er et mærkeligt stof, men kan laves af noget velkendt. At eftervise, at der dannes hydrogen på gasform, når en syre ætser et metal. At finde ud af, hvad saltsyre består af, samt hvilken ladning de forskellige ioner har. At udnytte at et salt består af et metal og en syrerest og fremstille saltsyre af de to salte; natriumclorid og natriumhydrogensulfat. At undersøge hvad en base består af. At fremstille en base, og ud fra reaktionsskemaet bestemme hvilken der er tale om. Der skal også bestemmes basens ph værdi. At eleverne lærer, at man kan fortynde syrer og baser med vand. Derudover skal eleverne præsenteres for elektronisk phmåling. At eleverne stifter bekendtskab med en af kemiens mest centrale analysemetoder; titrering. At undersøge hvad der sker, når man blander en syre og en base og lære, at ækvivalente mængder af NaOH og HCl neutraliserer hinanden. At fremstille forskellige spiselige salte. Hvad er syre er, samt ph skalaens første 6 værdier Hvad en base er, samt phskalaens sidste 6 værdier Indikator, neutralisations teori Hvad er en syre og en base er, samt ph Reaktionsskemaer samt hvad en syre består af. Ioner og deres ladninger Salt og en syrerest, samt forskellige indikatorer. Simple reaktionsskemaer, Hvad en base er, ph Ioner og deres ladninger Ioner, reaktionsskemaer samt ph Reaktionsskemaer og ph Ioner, neutralisering og ph. Side 10 af 22

12 Aktiviteter 8 Elevforsøg 1 Sur mad i hverdagen Formål: At eleverne får kendskab til forskellige dagligvarers surhedsgrad og anvendelsen af universalindikatorpapir, og derved bliver introduceret til ph-skalaen. Materialer Åben forsøgsopstilling: Forskellige mad- og drikkevarer som eleverne kender hjemmefra, f.eks. cola, kaffe, appelsin, mælk, yoghurt, vand. Universalindikatorpapir. Bægerglas Udførelse: Prøv først at smage på de forskellige madvarer og opstil disse i rækkefølge efter smagens surhedsgrad. Mål ph-værdien med indikatorpapiret, og opstil de forskellige madvarer i talrækkefølge. Passer det med jeres smagsrækkefølge? Til læreren Ud fra elevernes opstillinger snakkes om sammenhængen mellem smagen og talværdien. Herefter introduceres ph-skalaen, og eleverne lærer, at jo lavere tallet er, des stærkere er syren og smagen er derfor mere sur. 8 Jensen, Ejvind Flensted Side 11 af 22

13 Elevforsøg 2 Baser i hverdagen Formål: At få udvidet ph-skalaen til også at omhandle det basiske område. Derudover skal eleverne lære, at basisk er det modsatte af surt. Materialer Åben forsøgsopstilling: Brun sæbe Klor rens Rengøringsmiddel indeholdende ammoniak. Shampoo Sæbespåner Bægerglas Røreske Universalindikatorpapir Udførelse: Hæld de forskellige materialer op i hver deres bægerglas og mål ph med indikatorpapir. Skriv jeres resultater ned, og opstil materialerne i rækkefølge. Til læreren Der tales med eleverne om ph-skalaen, om værdierne for surt og basisk, og om at denne skala kan bruges til inddeling af kemikalier. Derudover er det vigtigt, at eleverne lærer, at vi i kemiens verden taler om basisk som modsætning til sur og ikke sødt, som man umiddelbart ville sige i henhold til smagen. Dermed får man også afklaret, hvilke hverdagsforestillinger eleverne allerede har knyttet til de kemiske begreber. Når/hvis eleverne i denne aktivitet kommer i kontakt med rengøringsmidler med et faresymbol, kan dette være en god anledning til at snakke om faresymboler generelt og om R- og S-sætninger. Side 12 af 22

14 Elevforsøg 3 Rødkålsindikator Formål: At eleverne opdager, at en indikator ikke bare er et mærkeligt stof, men kan laves af noget velkendt. Materialer Åben forsøgsopstilling: 2 stk. 250ml bægerglas Bunsenbrænder Trefod med keramisk net Rødkål Tændstikker 5 reagensglas Reagensglasstativ Saltsyre, HCl 1M Natriumhydroxid, NaOH 1M Eddikesyre, CH 3 COOH 1M Ammoniakvand, NH 3 1M Udførelse: Hæld ca. 100ml snittet rødkål i bægerglasset og tilsæt ca. 50 ml demineraliseret vand (rødkålen skal lige være dækket). Varm blandingen op til kogepunktet og lad den småkoge i 5-10 minutter. Hæld rødkålssaften over i det andet bægerglas der er nu lavet en indikator. Fyld de 5 reagensglas ca. kvart op med henholdsvis postevand og de fire væsker fra materialelisten. Tilsæt ca. 2 milliliter rødkålssaft til hvert af reagensglassene. Ryst glassene, og noter væskernes farve. Til læreren Der tales i klassen om hvilken rækkefølge reagensglassene kan stilles i, i forhold til ph-skalaen. Side 13 af 22

15 Elevforsøg 4 Hydrogen i syre Formål: At eftervise, at der dannes hydrogen på gasform, når syre ætser et metal. Materialer Åben forsøgsopstilling: Stativ To rene reagensglas Prop med 1 hul Langt glasrør Tændstikker 2 cm magnesiumstrimmel, Mg Saltsyre, HCl Svovlsyre, H 2 SO 4 Sikkerhedsbriller Udførelse: Hæld lidt syre i reagensglasset og læg et lille stykke magnesiumstrimmel i. Undersøg den dannede luftart ved at opsamle den som vist på tegningen. Fjern reagensglasset, før du sætter ild til gassen. Hvis det giver et lille puf, er den dannede luftart hydrogen. Til læreren Reaktionen mellem syren og magnesiumstrimlen skrives op: 2 HCl (aq) + Mg (s) MgCl 2 (aq) + H 2 (g) Der tales med eleverne om, at H 2 er en lettere gas end O 2, og at det derfor kan lade sig gøre at fange hydrogen i det omvendte reagensglas. Side 14 af 22

16 Elevforsøg 5 Elektrolyse Formål: At finde ud af, hvad saltsyre består af, samt hvilken ladning de forskellige ioner har. Materialer Forsøgsopstilling: Elektrolysekar Reagensglas Ledninger Fortyndet saltsyre Udførelse: Hæld fortyndet saltsyre i et elektrolysekar Fyld to reagensglas med saltsyre, og anbring et over hver elektrode Send strømmen gennem, hvad sker der? Når glasset over minus elektroden er fyldt, tages det op med bunden i vejret, og der holdes en tændt tændstik hen til åbningen hvad sker der? Løft derefter det andet reagensglas op, og vend det om. Vift FORSIGTIGT lidt af luftarten hen under næsen hvad lugter det af? Hvilken ion er ved minus polen, og hvilken ladning har den? Hvilken ion er ved plus polen, og hvilken ladning har den? Til læreren Skriv evt. reaktionsligningen op, og i klassen tag en dialog, om hvilke ioner der bevæger sig til hvilke elektroner. Side 15 af 22

17 Demonstrationsforsøg 6 Fremstilling af HCl Formål: At udnytte at et salt består af et metal og en syrerest og fremstille saltsyre af de to salte; natriumclorid og natriumhydrogensulfat. Endvidere skal eleverne lære at vælge relevante undersøgelser til bestemmelse af deres opløsning. Materialer Forsøgsopstilling: 6 g pulveriseret NaCl 12 g vandfrit NaHSO 4 Reagensglas Prop med hul Plastpose og slangeklemme Stativ Bunsenbrænder Tragt Gummislange Vand Udførelse: Lav en blanding af NaCl og NaHSO 4 og hæld blandingen i et reagensglas. Spænd reagensglasset op, sæt proppen i, og forbind dette med tragten. Tragten føres ned i et bægerglas med vand. Se forsøgsopstillingen. Reagensglasset varmes op og herved udvikles en gas, som løber gennem slangen ned til vandet, hvor den bliver opløst. Vælg selv hvordan I vil undersøge jeres opløsning for at finde ud af, hvilket stof der er blevet dannet. Opskriv evt. et reaktionsskema. Til læreren Der tages en fælles snak om hvorfor det er farligt at fremstille HCl gas. Hvad det sker, hvis det f.eks. kommer i øjet og hvad man skal gøre hvis uheldet er ude. Side 16 af 22

18 Demonstrationsforsøg 7 Påvisning af en base Formål:. Materialer At vise eleverne hvordan man kan fremstille en base. Åben forsøgsopstilling: Petriskål af glas Indikatorpapir Reagensglasstativ Tang Filtrerpapir En meget lille klump Na (natrium) Vand Phenolphthalein Udførelse: Fyld petriskålen halvt op med vand. Kom Na forsigtigt i. Hvilken ph-værdi har væsken? Hvad er der sket med væsken? Lav et reaktionsskema over reaktionen Til læreren Tag en snak i klassen om hvad der gør baser farlige, og hvor man bruger dem i hverdagen. Na (Natrium) reagerer kraftigt med vand, og slutproduktet i reaktionen er en base så brug handsker, sikkerhedsbriller og forklæde. Undgå at røre Na, da det kan irritere huden. Udføres i stikskab. Side 17 af 22

19 Demonstrationsforsøg 8 Fremstilling af ammoniakvand Formål: Materialer At fremstille en base, og ud fra reaktionsskemaet bestemme hvilken der er tale om. Der skal også bestemmes basens ph værdi. Ammoniumclorid (NH 4 Cl) Calciumhydroxid-pulver (Ca(OH) 2 ) Bunsenbrænder Tændstikker Trefod med keramisk net Stativ Konisk kolbe Rundbundet kolbe Prop med to huller Glasrør Pipette med gummibold Skål med vand Phenolphthalein ph papir eller ph-meter Forsøgsopstilling: Udførelse: 1 spiseskefuld NH 4 Cl og 1 spiseskefuld Ca(OH) 2 blandes godt. Lav opstillingen som vist. Den rundbundede kolbe gøres fast i et stativ. Ved forsigtig opvarmning af blandingen dannes en gasart, som den rundbundede kolbe bliver fyldt med. Skriv reaktionsligningen op, og find ud af hvilken gas der kommer op i kolben. Når der påskønnes, at kolben er fyldt med gas, lukkes den med en gummiprop med glasrør og pipette, som tegningen viser. Pipetten med gummibold skal være helt fyldt med vand. Glasrøret holdes ned i en skål med vand, hvortil der er tilsat et par dråber phenolphthalein. Med gummibolden trykker vi et par dråber vand op i kolben, da det starter reaktionen. Man kan se, at vandet fra skålen sprøjter ind i kolben med stor kraft, så der fremkommer et flot rødt springvand. Når phenolphthalein farves rødt, er det tegn på en base. Til læreren Snak om hvorfor dette forsøg er farligt. Og om hvor man bruger sådan en type base i hverdagen. Side 18 af 22

20 Elevforsøg 9 Fortynding af syrer og baser Formål: At eleverne lærer, at man kan fortynde syrer og baser med vand. Derudover skal eleverne præsenteres for elektronisk ph-måling. Materialer Åben forsøgsopstilling: Universalindikatorpapir ph-meter Bægerglas, 100 ml Måleglas, 10 ml Tragt Saltsyre (HCl) 1 M Natriumhydroxid (NaOH) 1 M Udførelse: Indledningsvis gennemgår læreren for klassen, hvordan et ph-meter virker. Hæld 1 ml saltsyre i måleglasset og mål ph både med indikatorpapir og ph-meter. Hæld dernæst 9 ml vand i et andet måleglas, tilsæt saltsyren fra før og mål ph-værdien igen. Fortynd 1 ml af denne blanding med 9 ml vand, hvad viser ph-værdien nu? Gentage dette indtil ph ikke længere ændres. Resultaterne noteres i følgende skema: Fortynding ph på indikatorpapir ph med ph-meter 1 ml saltsyre 1 ml saltsyre + 9 ml vand 1 ml af ovenstående opløsning + 9 ml vand Herefter gentages hele forsøget med NaOH. Til læreren Snak med eleverne om Vand i syre giver ny frisure. Der snakkes også om de målinger, de fik med henholdsvis indikatorpapir og ph-meter, hvad sker der med ph, når man fortynder en syre/base med vand og koncentrationen derved bliver mindre. Begrebet neutral introduceres. Mon ph kun afhænger af koncentrationen? Eleverne kan evt. måle ph-værdien i forskellige syreopløsninger men med samme koncentration. Nu har eleverne arbejdet lidt med både syrer og baser, og vi mener, eleverne derfor skal lære mere om teorien bag. De skal kunne opskrive reaktionsskemaet for, hvad der sker, når en syre eller base reagerer med vand. Ud fra dette kan man se, at en syre kan afgive en hydrogen-ion og en base kan optage denne. Man kan lave modeller af molekylerne og vise, at de deler sig i ioner. Side 19 af 22

21 Elevforsøg 10 Neutralisering og titrering Formål: At eleverne stifter bekendtskab med en af kemiens mest centrale analysemetoder; titrering. At undersøge hvad der sker, når man blander en syre og en base og lære, at ækvivalente mængder af NaOH og HCl neutraliserer hinanden. Derudover skal eleverne øve sig i at udføre et forsøg med stor nøjagtighed og lære at efterbehandle de fundne data. Materialer Åben forsøgsopstilling: 100 ml bægerglas 2 stk. 10 ml plastsprøjter/pipetter 1 M saltsyre (HCl) 1 M natriumhydroxid (NaOH) Rørepind Udførelse: Hæld ca. 20 ml HCl i bægerglasset. Mål ph-værdien med ph-meter. Lav et skema som dette, og skriv jeres resultater ind i det: ml tilsat NaOH ph Dryp langsomt NaOH i bægerglasset og mål, hvad der sker med ph-værdien. Sørg for at røre rundt. Prøv, om du kan blande NaOH og HCl, så ph-værdien bliver 7. Fortsæt herefter med at dryppe NaOH i glasset, mens du måler de tilhørende ph-værdier. Tegn et koordinatsystem med mængden af NaOH på x-aksen og ph-værdien på y-aksen. Indtegn herefter jeres målinger i koordinatsystemet. Til læreren Eleverne viser deres grafer for hinanden, og vi snakker om, hvad man kan se ud fra dem. Der snakkes om begrebet ækvivalenspunkt og reaktionsskemaet opskrives. Eleverne ser, at når man blander en syre og en base, får man et salt, der indeholder et metal og en syrerest, i dette eksempel hhv. Na + og Cl -. Den metode, de har brugt, kaldes titrering og bruges hvis man skal undersøge koncentrationen af enten H + eller OH - i en opløsning. Side 20 af 22

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Olfaktometrisk titrering

Olfaktometrisk titrering Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med

Læs mere

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsplan 9. klasse August 2016 Kursus i fysik/kemi

Undervisningsplan 9. klasse August 2016 Kursus i fysik/kemi Indledning: Formål og motivation til emnet We are all mad. Eat me og drink me er to særlige sætninger Alice møder på sin forunderlige eventyrlige rejse i fantasien. Igennem både filmen og bogen Alice i

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Diana Christensen

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2021 (denne UVB dækker kun 1.g) Institution Uddannelse Fag

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Thy Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj-juni 2012 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF-e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Forsæbning af kakaosmør

Forsæbning af kakaosmør Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019.

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug.2017- juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUCVEST HTX Kemi B Nader Gry 1A kemi

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December - januar 2018/2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Skive-Viborg HF og VUC HFe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2018 Institution Lyngby HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Klaus Petersen 18kemc1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Januar 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere