Førsteårsprojekt. Thoriumreaktor. Liquid Fluorid Thorium Reactor. Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førsteårsprojekt. Thoriumreaktor. Liquid Fluorid Thorium Reactor. Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber"

Transkript

1 Førsteårsprojekt Thoriumreaktor Liquid Fluorid Thorium Reactor Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber Termodynamik og projekt Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 10. april 2011

2 Indhold 1 Indledning 4 2 Fission Liquid-Drop modellen Fission beskrivelse Udregning af energifrigivelse Energifrigivelse for U Ba Kr Thorium Med kemisk udtrækning fissibelt produkt β henfald Uden kemisk udtrækning Ikke fissibelt produkt LFTR Vs. Nuværende uran baserede værker, traditionelle reaktorer (TR) 7 4 Molten Salt Reactor Experiment (MSRE) Sådan fungerede den Hvordan gik det MSRE Hvad man fik ud af MSRE MSR i dag LFTR Udvinding af uran og thorium fra jordskorpen Uran i skorpen Thorium i skorpen Det radioaktive affald Transuranic waste, TRU High level waste, HLW, og oparbejdning af spent nuclear fuel, SNF Low level waste Deponering og planlægning Risici ved atomkraft Affald og våbenplutonium Nedsmeltning Tjernobyl og Three Mile Island Tjernobyl Three Mile Island Økonomi Generation III+ atomkraftværk Vindmøllepark LFTR Konklusion Appendix 19 A Figurer 19 B Udregningsfaktor for energifrigivelse 21 C Energifrigivelse for fission af U 21 C.1 Energifrigivelse for U Xe Sr D Energifrigivelse for fission af U 22 D U Xe Sr D U T e Zr

3 E Uran fra Havene 23 E.1 Mængden af uran E.2 Udvinding fra havet F Referencer 24 3

4 1 Indledning Vores verden står overfor en stor udfordring. På jorden bor der 6.8 milliarder mennesker og dette tal stiger hastigt, samtidig med vi lever et liv hvor vores energiforbrug er stigende. Disse to ting sammen stiller enorme krav til vores energiforsyninger. Flere forskere har påvist at hvis fossile brændstoffer skal dække dette energibehov, så har jorden ikke en fremtid. Vind-, vand-, bio- og solenergi vil ikke med deres nuværende effektivitet være tilstrækkelige. Derfor mener vi, man skal kigge på en gammel idé, som ikke forurener på samme måde som kulkraft og de nuværende kernekraftværker. LFTR - Liquid Fluoride Thorium Reactor, er en reaktor der bruger thorium som brændstof, et materiale der er relative store forekomster af her på jorden (der er cirka 3 gange mere thorium end uran). Hvis beholdningen alligevel skulle løbe tør i en fjern fremtid, så er der store mængder thorium at hente på f.eks. månen. Denne reaktor producerer termisk energi til en pris, der er meget mindre end kulkraftværk og alle andre energikilder. I LFTR opløses thorium og uran som så cirkuleres i en tank, dette gør det muligt at tilføre mere brændstof og udskille affaldsstoffer løbende. I 1960 erne havde man succes med en testreaktor i Oak Ridge National Laboratorium. Man kan ikke lave atomvåben med en LFTR og reaktoren kan ikke overophede og løbe løbsk. Samtidig er der kun brug for luft afkøling, hvilket giver flere muligheder for placering af værker. Med 1 MT thorium er det muligt at producere 1GW pr. År. 4 reaktorer i denne størrelse vil kunne dække Danmarks el-forbrug. Samtidig med at det kun producere under 1% af det affald de nuværende kernekraftværker producere. LFTR kører under atmosfærisk tryk og der er derfor ikke brug for at bygge store, dyre konstruktioner der kan holde på trykket, som det ellers er på andre værker. Teknologien er allerede udviklet, så hvis vi beslutter for at gå LFTR-vejen vil det være muligt inden for få år, at have en fungerende reaktor. I denne rapport vil vi kigge på LFTR s fordele og ulemper. Hvorfor vi mener at denne reaktortype er den verden bør satse på. Vi vil kigge på hvad det helt præcis er for en fission der finder sted i en LFTR og hvilke affaldsprodukter der forekommer. Vi vil i den forbindelse se nærmere på den reaktor man byggede i Oak Ridge National Laboratorium. 2 Fission Indledningsvis vil vi beskrive hvad der sker rent fysisk i en fission proces i et fission-baseret atomkraftværk. Fission handler om at splitte atomkerner ad i mindre atomkerner, i modsætning til fusion hvor man sammensmelter 2 atomkerner til en større atomkerne. Fission fungerer ved at en atomkerne rammes af en neutron, hvorefter den deler sig(fissionerer), hvilket medfører at der udsendes yderligere 2-3 neutroner som så kan ramme 2-3 nye atomkerner som så fissionerer osv., altså en kædereaktion. Det er dog ikke alle atomkerner hvor det energimæssigt kan betale sig med fission, faktisk skal man have en atomkerne med et højt atomnummer, som fx Uran, men for at forstå hvordan fission fungerer skal Liquid-Drop modellen først forklares. 2.1 Liquid-Drop modellen Den stærke kernekraft, herefter benævnt som kernekraften, holder atomkernen sammen, hvorimod den elektromagnetiske kraft forsøger at splitte atomkernen ad. Kernekraften er som navnet antyder stærk, stærkere end den elektromagnetiske kraft, det er det der gør at atomerne bliver holdt sammen. Men jvf. betegnelsen Liquid-Drop modellen så kan atomkernen opfattes som en dråbe, som hvis den udstrækkes for meget kan deles. På samme måde kan en atomkerne blive så udstrakt at den når en kritisk deformation, da kernekraften kun virker over en relativ lille afstand, og derefter fissionerer i 2 mindre atomkerner. Dette gælder for de meget store atomkerner, som fx U og Th, hvor beskydningen med en neutron kan få atomkernen til at deformere så meget at kernekraften ikke længere kan holde atomet sammen. Den 4

5 elektromagnetiske kraft kan nu trække de 2 dråber(atomkernen) fra hinanden, herved opnås fissionen idet den ene atomkerne splittes i 2. Når atomkernen rammes af en neutron kan den få tilført så meget energi at den overstiger den energibarriere der holder kernen sammen så den splittes. På Figur 1 ses en grafisk fremstilling af denne energibarriere. Figur 1: Herover ses en hypotetisk graf for den potentielle energi mellem fissionsprodukterne under spaltningen. For at atomkernen kan komme op til tilstand III, og derved deformere så meget at den kan fissionere, så skal der minimum tilføres en energimængde fra neutronen lig med differencen mellem E III og E I, også kaldet aktiveringsenergien. Herefter vil de 2 fissionsprodukter, nye atomkerner, via coulombfrastødningen frastøde hinanden så de kommer til tilstand V, samtidig vil den potentielle energi falde og blive frigivet i form af kinetisk energi. En analogi til Liquid-Drop modellen kan være at forestille sig en atomkerne som en elastik som holdes i begge ender af en person. Kernekraften er selve elastikken og den elektromagnetiske kraft er personen der holder i hver ende af elastikken. Hvis man trækker let i elastikken(atomkernen rammes af en neutron) vil den blive udstrækt(deformation af atomkernen), men da man trækker ganske let i elastikken vil elastikken trække sig sammen til udgangspunktet (kernekraften trækker atomkernen sammen fra deformation). Hvis man derimod trækker tilpas hårdt i begge ender af elastikken vil man på et tidspunkt have strukket den så langt ud, at elastikken sprænger (atomkernen er deformeret så meget at kernekraften ikke længere kan overvinde den elektromagnetiske kraft). I Appendix A kan en grafisk fremstilling ses i Figur 6, 7 og 8 af situationen hvor atomkernen først fissionerer, herefter i 2 tilfælde hvor den ikke fissionerer. 2.2 Fission beskrivelse Beskrivelsen vi tager udgangspunkt i, i denne generelle beskrivelse af fission omhandler fissionen af Uran-235. Fremover benævnes isotoper som U, hvor 235 angiver nukleontallet (summen af protoner og neutroner) og 92 antallet af protoner. 5

6 Ved fussion af U deler kernen sig i en tung og en lettere kerne, og to af de hyppigste er: U + 1 0n Ba Kr n (1) U + 1 0n Xe Sr n (2) I Appendix A kan ses en graf over fissionsprodukterne for U og U i Figur 9. Frigivelsen af energi findes ved at trække massen af produkterne fra massen af reaktanterne. Umiddelbart skulle man tro at dette giver 0. Det gør det ikke, noget af massen må altså være omdannet til kinetisk energi, da masse ikke kan forsvinde, som følge af Einsteins E = mc 2, hvor der kan benyttes at 1u c 2 = 931.5MeV/u(Redegørelse for dette findes i Appendix B), hvorved at vi udfra masserne angivet i det periodiske system kan udregne den frigivede energi ved fissionsprocessen. Udregningen af frigivelsen af energi kan udføres ved at tage massen af reaktanterne subtraheret med massen af produkterne og derefter gange med 931.5M ev/u. Af reaktionskemaet i (1) og (2) ses også at der frigives 2 eller 3 neutroner ved fissionsprocessen, som igen kan fissionere et nyt atom. Der sker altså en kædereaktion, som er den grundlæggende egenskab i atomkraft. Man ønsker at styre denne kædereaktion så processen ikke løber løbsk. 2.3 Udregning af energifrigivelse Energifrigivelsen ved fissionsprocessen kan udregnes ved at at addere den fissible isotops atommasse med en neutrons masse. Herefter subtraheres dette tal med de 2 fissionprodukters atommasse og massen af 2 eller 3 neutroner, alt efter hvor mange neutroner der frigives for den individuelle fissionsproces. Denne forskel i masse mellem reaktanter og produkter, massedefekten, er den masse der er blevet frigivet som energi. Resultatet ganges med 931.5MeV/u hvorefter man har frigivelsen af energi i MeV. I næste afsnit ses en udregning af energifrigivelsen for at kunne se det som et taleksempel. Udregning af energifrigivelsen for de andre relevante fissionsprocesser kan ses i Appendix. 2.4 Energifrigivelse for U Ba Kr Udregning af energifrigivelsen for følgende reaktion: Massedefekt for ovenstående reaktion: Energifrigivelse: U + 1 0n Ba Kr n (3) m defekt = u u (4) u u 3 ( u) = u (5) u MeV u = 173.3M ev (6) 2.5 Thorium I det følgende vil vi beskrive hvordan anvendelsen af thorium adskiller sig fra normal uran-baseret fission. I LFTR er det fissible materiale faktisk ikke thorium, men uran isotopen: U. Årsagen til thorium kan bruges i en fission-reaktor er at det udnyttes at radiotaktive isotoper af et grundstof kan henfalde til en isotop af et andet grundstof, under optagelse af en neutron og β henfald. Først gennemgås den process som anvendes i et LFTR-design, hvor thorium efter den har optaget en neutron og er henfaldet til proactanium, udtrækkes via en kemisk proces og genindføres i reaktoren, efter proactanium-isotopen er henfaldet til uran. 6

7 2.6 Med kemisk udtrækning fissibelt produkt T h + 1 0n (7) T h (8) β P a (9) β U (10) Bemærk at man foretager en kemisk udtrækning af P a som opbevares seperat fra reaktoren, for derved at undgå en neutronindfangning, da man ved en neutronindfangning vil ende med en ikke-fissibel uranisotop som det ses i afsnit 2.8. Når P a har foretaget et β henfald, har man den fissible U-isotop, som så genindføres i reaktoren. Det er altså ikke T h i sig selv der bliver fissioneret, men produktet U som er det fissible materiale. Det ses at der er brug for en neutronkilde til at give det fissible produkt, og en egnet neutron-kilde er her U. I næste afsnit forklares hvad et β henfald er. 2.7 β henfald β henfald er en transformation af en neutron ved følgende process n 0 p + + e + v e (11) Resultatet giver altså en proton, elektron og en antineutrino. Ved et β henfald bliver en neutron omdannet til en proton ved udsendelse af en elektron og en antineutrino. Nukleonantallet forbliver uændret for en atomkerne. β henfald sker for kerner hvor neutron-til-proton forholdet er for stort til stabilitet. Helt generelt kan man udregne om et β henfald kan lade sig gøre hvis atomkernens masse, som man forventer af et β henfald til, er mindre end start atomkernens masse. For den omdannelse af T h P a U, er masserne således (masserne under brøkstregen): T h u P a u U u 2.8 Uden kemisk udtrækning Ikke fissibelt produkt I dette afsnit kan man se hvad der sker hvis man ikke laver en kemisk udtrækning af proactanium. Her er slutproduktet U, en ikke-fissible uran-isotop. (12) T h + 1 0n (13) T h (14) β P a + 1 0n (15) P a (16) β U (17) 3 LFTR Vs. Nuværende uran baserede værker, traditionelle reaktorer (TR) De reaktordesigns der i dag er aktive verden over, blev udtænkt i en tid hvor det umiddelbare mål var at udvinde materiale til atomvåben. Derfor tænkte man ikke helt så meget over hvor effektive de var i forhold til produktionen af elektricitet, eller hvilket affald man endte med, da man valgte designs. Tiderne har dog ændret sig, i dag er værkernes primære formål at producere elektricitet, dette ændrer på forudsætningerne man bør vælge reaktordesignet ud fra. Derfor vil vi prøve at sammenligne de reaktorer vi har i dag, med LFTR som vi mener er et godt bud på fremtidens reaktordesign. 7

8 Det første man meget naturligt kunne se på, er forekomsten af fissionsmaterialet. Uran, som er det man bruger i en TR, forekomsten på jorden er ca. 0.2%, hvoraf kun 0.7% af uranen er 235 U. Hvor indholdet af thorium, som er udgangspunktet i LFTR er ca. 0.5%, her er 232 T h den eneste naturlige, og netop denne isotop som man bruger i fissionen. Her er der ikke tale om den store forskel, så udelukkende på udvindingen kan man ikke fremhæve LFTR som fremtiden. Denne lighed stopper dog ved ressourceudvindingen. For hvor thoriummet når det er udvundet er klar til brug i reaktoren, så skal uranen først beriges (øge koncentrationen af 235 U), hvilket i sig selv koster energi. Her skal det dog nævnes at for LFTR kan startes, er man nødt til at have en vis mængde 233 til at sætte fissionscyklussen i gang. Men det er i selve fissionen, den store forskel viser sig. Effektiviteten i LFTR er meget højere end i en TR, da temperaturen i en LFTR vil ligge omkring 1200K, hvor man i en Trykvandsreaktor (PWR) som er den mest almindelige reaktor type kun har en temperatur på omkring 615K. Dette gør at LFTR er langt mere effektiv. Endeligt så er der forskellen i det affaldsmateriale man ender med, når processen er færdig. TR reaktorer bruger 235 U og 239 P u, som har henholdsvis 1:6 og 1:2 som capture-to-fission værdier. Dette medfører at der skabes mere spildmateriale end i LFTR, hvor capture-to-fission værdien er 1:10. I en TR ender man med 238 U, 235 U, plutonium og nogle fissionsprodukter, som alt sammen skal opbevares i meget lang tid, grundet lange halveringstider. I LFTR ender man derimod med et affaldsprodukt hvoraf 83% efter kort tid er stabilt og er ufarlige efter 10 år. De sidste 17% skal opbevares i 300 år. I Appendix i Figur 10 kan ses en sammenligning af LFTR vs. TR. Når man kigger på de to reaktores opbygning er der også en markant forskel. De reaktorer vi bruger i dag, benytter vand til at overføre varmen fra det 1. kredsløb, men da der er op til 615K i en reaktor, er man nødt til at skabe et vis tryk for at undgå at vandet fordamper. Dette er ikke nødvendigt i LFTR, da der ikke er vand indvoldveret i 1. kredsløb, hvilket tillader processen at køre under atmosfærisk tryk. Der er en økonomisk ulempe i at have det store tryk i en reaktor. Selve konstruktionen af reaktoren er meget dyr, fordi man er nød til at bygge et system som kan holde til det store tryk, også i tilfælde af en ulykke. Et væsentlig punkt at sammenligne er hvad der sker i tilfælde af en ulykke. I MSRE afsnittet, afsnit 4, er der beskrevet ulykkesforløbet for LFTR, men en af de væsentlige ting er at 135 Xe og andre gasser, bliver fjernet fra reaktoren løbende. I TR er fissions materialerne på fast form, hvilket betyder at det ikke er muligt at fjerne de gasser der opstår under fissionen, specielt 135 Xe er et problem, da den absorbere neutroner ret kraftigt og derved nedsætter effektiviteten af fissionen. Gasserne bliver fjernet når reaktoren lukkes ned for vedligeholdelse, men sker der en ulykke hvor reaktoren eksplodere, hvilket er muligt grundet det meget høje tryk, så vil disse radioaktive gasser sprede sig ud i atmosfæren. Dette var netop det der skete ved ulykken i Tjernobyl. 4 Molten Salt Reactor Experiment (MSRE) MSRE var et forsøg på at lave en reaktor hvor hele fissions processen foregik på væskeform. Forsøget startede med udgangspunkt i normalt beriget 235 U, men endte med at vise lovende resultater med materialet thorium. Eksperimentet var en efterfølger til The Aircraft Reactor Experiment (ARE). Med ARE forsøgte man at udnytte muligheden for at skalere denne reaktortype, så man kunne bruge den i fly, på daværende tidspunkt for at transportere bomber over længere distancer via fly, ARE blev dog overhalet indenom af missilprogrammer, som gjorde det muligt at bombe mål langt væk, uden behovet for at transportere bomben med fly. Det lykkedes dog med ARE at lave en thorium reaktor der var fuld funktionel, som kørte i 100 timer med den højeste opnåede temperatur nogensinde omkring 1150K. Da ARE blev lukket, opstod MSRE da flere forskere fra ARE havde fået øjnene op for mulighederne i en MSR. MSRE havde hjemme i Oak Ridge National Laboratory, hvor eksperimentet kørte op gennem 60 erne. Idéen var at lave en simpel og pålidelig reaktor, for at vise teknologien virkede, med samme effekt som de allerede eksisterende atomreaktorer. Derudover skulle den stadig var sikker, pålidelig og man skulle 8

9 kunne vedligeholde den uden store driftforstyrrelser som kendetegnede de eksisterende reaktortyper. 4.1 Sådan fungerede den Figur 2: I reaktorkernen blev 235 U eller 233 U opløst i det flydende salt, efterhånden som fissionen forløb. Der blev udviklet varme og frie neutroner, som i thorium versionen (forklares senere) optages af thorium der henfalder til 233 U (se fissions afsnittet). Den varme væske blev sendt rundt af en brændstofpumpe i det 1. kredsløb, hvor det udvekslede varme via et radiator lignede system til et nyt kredsløb. Denne brændstofpumpe var bygget så den lod 135 Xe slippe ud af saltet, hvilket gjorde at mængden af neutroner der blev indfanget af Xenonen i fissionsprocessen blev væsentligt nedsat. Det 2. kredsløb, der bestod af flydende salt, men ikke radioaktivt, fungerede kun som et mellemled, hvis formål var at opvarme det 3. kredsløb. Det 3. kredsløb indeholdte helium der blev varmet op og drev en turbine til en generator der producerede el. Alt metal der var i kontakt med saltet var lavet af Hastelloy-N, da dette kunne modstå oxidation fra saltet, ved temperaturer under 1100K. Alle rør og ventiler i de to første kredsløb var forsynet med elektroniske varmeapparater for at holde saltet flydende når reaktoren ikke var aktiv. I radiatorsystemet mellem kredsløb 2 og 3, var der installeret døre som lukker for gas gennemstrømningen, hvis gennemstrømningen af saltet stopper, for ligeledes at undgå saltet stivner, da gassen afkøler det. I de to første kredsløb er der implementeret sikkerhedssystemer. Sikkerhedssystemet består i en Freeze Plug, en klump salt der holdes afkølet og dermed i fast form af et kølingssystem der konstant løber koldt luft gennem. Hvis det skulle ske at reaktoren løber løbsk og overopheder, så ville denne prop smelte, alt det flydende salt vil så løbe ud af reaktoren og ned i en nødtank, derved vil fissionsprocessen afsluttes og en nødsituation vil være afværget. Det samme ville ske ved en strømafbrydelse da pumperne i kølingssystemet så igen vil slå fra. Skulle strømmen vende tilbage eller man på anden vis erfarer at der ikke længere er nogen risiko, er det muligt at varme saltet op igen og pumpe det tilbage i reaktoren. 9

10 4.2 Hvordan gik det MSRE Designet af MSRE startede i sommeren 1960, 18 måneder efter startede fabrikationen af Hastelloy-N komponenterne. Det viste sig at være problemer med at producere grafitten til kernen, men i 1963 var alle komponenterne klar til at samle reaktorkernen. Påfyldningen af saltet blev færdig i sommeren 1964 og MSRE kunne dermed påbegynde den eksperimentelle del af projektet, som kørte frem til I den periode lykkedes det at opnå alle de mål der på forhånd var blevet sat for forsøget. Inden man kunne afprøven reaktoren med radioaktivt indhold, gennemgik man omkring 1000 timer forudgående tests af systemets holdbarhed. I Juni 1965 var man klar til at starte testreaktoren med radioaktivt indhold. På dette tidspunkt brugte man beriget 235 U, thorium var altså ikke en del af processen. Efter at have testet systemet uden at udvinde energi fra reaktoren, blev den lukket ned for at gøre de sidste forberedelser, inden at energi produktionen kunne startes. I Januar 1966 forsøgte man at teste reaktorens fulde potentiale. Kun få timer efter start måtte reaktoren lukkes ned, da ventiler og filter i off-gas systemet 1 blev tilstoppet. Det viste sig at skyldes olie der var sluppet ind i off-gas røret, hvor det var blevet varmet op og udsat for stråling, for derefter at stoppe filteret. Man løste dette ved at installerede et større partikelfilter, et stykke længere nede i røret, for at fjerne partikler det var store nok til at tilstoppe det lille filter. At finde fejlen og derefter udvikle samt bygge et bedre system, tog næsten 3 måneder, men så var man igen klar til at forsøge igen. Man havde yderligere nogle få problemer, imens trinvis øgede kraften fra reaktoren. Grunden til den trinvise fremgang var, at man ønskede at kunne overvåge processen og holde styr på hvordan Xe opførte sig, og hvordan saltets kemi eventuelt ændredede sig i takt med kraften blev øget. Det viste sig i de sidste trin at, varmeudvekslingen mellem 2. og 3. kredsløb ikke var så god som man først have forventet, hvilket betød at den maksimale energiudvinding, for at undgå overophedning af reaktoren, blev nedsat fra de forventede 10 MW til 8 MW. I maj 1966 opnåede man fuld kraft. Kort efter blev reaktoren lukket ned, da kontrolsystemer viste at der var en læk ud i atmosfæren. Undersøgelser fandt dog ingen lækage og reaktoren forsatte på fuld kraft. I juli måtte man øjeblikkeligt lukke ned for reaktoren igen, da hovedblæseren i kølesystemet gik i stykker. Dette blev direkte og indirekte årsag til en længere lukning af reaktoren, da fejlen på blæseren også viste sig at være tilstede på reservedelene, så man måtte anskaffe sig helt nyproducerede blæsere. Ventetiden udnyttede man til at erstatte flere slidte og videreudviklede nye dele. Under denne vedligeholdelse blev brændstofpumpen, ved et uheld, overfyld med salt, som løb ud i off-gas røret og frøs til. Dette skulle vise sig at skabe en del problemer. Da man i oktober fik den ene af to nye blæsere, og igen startede reaktoren, skabte off-gas røret problemer grundet rester at salt der stadig sad i røret. Man lukkede igen reaktoren ned, rensede røret ved at varme det op og denne gang sendte denne gang tryk igennem for at få saltet ud. I mellemtiden var den anden blæser blevet klar, og blev installeret. Da reaktoren igen blev startet op, var det med forventninger om indenfor kort tid at ramme fuld output. Endnu en gang måtte man dog lukke reaktoren ned grundet off-gas røret. Denne gang valgte man at åbne røret, hvor man fandt salt steder hvor varmeapparaterne ikke havde været effektive nok. Dette blev fjernet og reaktoren var igen klar. Midt december 1966 startede man igen reaktoren op på fuld kraft i 30 dage, hvorefter man foretog et planlagt eftersyn af de nye blæsere da de ramte 1000 timers kørsel. Under dette eftersyn blev enkelte dele udskiftet, da man havde udviklet bedre alternativer, samtidig tilføjede man endnu et partikelfilter til off-gas røret. Ved opstart af reaktoren i januar 1967, viste det sig at man nu havde fået has med de problemer som gentagne gange havde skabt forsinkelser i sidste halvdel af Reaktoren kørte nu gennem de næste 15 måneder, hvor den var aktiv 80% af tiden, kun afbrudt af planlagt vedligeholdelse og eksperimentelle undersøgelser. Ud af de 15 måneder var 6 af dem uden afbrydelser, da man tilsatte 18 kapsler 235 U svarende til 1527g, for derefter ikke at tilføje yderligere de næste 6 måneder. Dette var for at få et indblik i 235 U capture-to-fission værdi. Den 26 marts lukkede man reaktoren ned, hvilket blev enden på driften med 235 U. Man havde opnået de mål man havde sat for MSRE i forhold til 235 U. 1 Et system der lader gas slippe ud af brændstofpumpen. 10

11 I mellemtiden havde man i flere måneder haft gang i idéen om at bruge 233 U som brændstof i MSRE, hvilket havde været hele grundidéen i ARE, så MSRE blev udvidet til også at omhandle 233 U. Man ville teste 233 U evne som erstatning for 235 U i reaktoren, samtidig med at opnå et bedre kendskab til 233 U s nukleare egenskaber. Det var muligt at genbruge faciliteterne, det var dog nødvendigt at erstatte saltet fra 235 U forsøget, med nyt salt der ikke indholdt nogle affaldsprodukter. Det tog et par måneder at få gjort MSRE s reaktor klar, da det var nødvendigt at sørge for der ingen efterladenskaber var fra de tidligere forsøg. I Oktober 1968 blev MSRE den første reaktor der brugte 233 U som brændstof. Under de første test, hvor man ikke udvandt energi af processen, blev de forudsete neutronegenskaber for 233 U bekræftet. Dog konstaterede man at saltets fysiske egenskaber blev ændret, så der opstod mere gas i brændstofpumpen end man før havde oplevet. Få at undgå at denne gas blev sendt rundt i kredsløbet, blev løsningen at sætte hastigheden ned på pumpen. Efter at have løst disse problemer, kørte reaktoren på fuld kraft i flere måneder. Det gav også en god mulighed for at undersøge 233 U s capture-to-fission ratio i denne reaktor, hvilket var grunden til man havde forlænget MSRE. De sidste måneder af MSRE blev brugt til at kortlægge og undersøge fjernelsen af xenon, aflejringer af fissions produkter og tritiums adfærd. I December 1969 blev reaktoren endeligt lukket ned og sat på standby i omkring 1 år. Forskerne på projektet forsøgte at finde investerings partnere, men da det ikke lykkedes lukkede man endegyldigt MSRE. 4.3 Hvad man fik ud af MSRE Den største og nok også vigtigste konklusion var, at MSR var en brugbar og levedygtig reaktor. Den løb af flere omgange, i hvad der kan betragtes som længere perioder uden stop eller problemer. Derudover var vedligeholdelsen sikker og man oplevede ikke store forsinkelser. I forhold til selve opbygningen af reaktorer, fik man også afklaret flere vigtige spørgsmål. Man viste at saltet ikke tog skade af strålingen, samtidig med at det ikke gjorde skade på grafitten. Man kunne udskille ædelgasser via et spray-system hvilket medførte at man kunne nedbringe 135 Xe forgiftningen med en faktor 6, mens hovedparten af spaltningsprodukterne forblev stabile i saltet. Tilsætningen og udtagning af uran var nem og uden komplikationer. Man fik samtidig bekræftet flere af de forud beregnede værdier og fandt 233 U, når det absorbere en langsom neutron, havde 92% chance for at fissionere, hvilket gav en capture-to-fission værdi til at være 1:10, mod 235 U s 1:6 og 239 P u s 1:2. En af overraskelserne var at man fandt revner og krakeleringer i flere af de metalflader der var i kontakt med saltet. Dette var meget kritisk for hele projektet, men der blev dog fundet en løsning, ved at tilføre lidt titanium til Hastelloy-N legeringen. At reaktoren formåede være aktiv i 80% af tiden, over 15 måneder, var yderst bemærkelsesværdi sammenlignet med andre reaktorer på samme udviklingsniveau. Det viste sig at der ikke var de store problemer i at håndtere det smeltede salt, hvilket var et af de punkter som skeptikere ellers havde understreget ville udgøre et problem med datidens teknologi. Selvom man gennem MSRE fandt flere muligheder for forbedringer, så viste de vigtigste komponenter sig at virke upåklageligt. 4.4 MSR i dag LFTR Siden MSRE har man ikke bygget flere MSR, men der er blevet udviklet teoretiske reaktorer på idéen, specielt med henblik for at lade reaktoren køre på thorium. Disse reaktorer er blevet kaldt LFTR. Princippet er det samme som i MSRE, men her er det thorium der bruges som brændstof. Der skal blot bruges 233 U til at starte fissionen. Selvom designet har ikke ændret sig markant, har man dog fundet på forbedringer. Rørene er i dag mulige at bygge så det inderste lag, altså den flade der er i kontakt med saltet er grafit, hvilket betyder at man undgår de kritiske krakeleringer der blev observeret i MSRE. Udenpå grafitten ligger et lag keramik som fungerer som isolation. For at kunne bære den relativt tunge salt, er der uden på keramikken den 11

12 Figur 3: Flow Diagram over LFTR som den ville se ud i dag. HastelloyN legering som også er kendt fra MSRE. Tilsidst er røret omsluttet af microtherm 2 for at isolere yderligere. Der er som sagt ikke bygget en hel fungerende LFTR, men man har i Frankrig lavet et eksperiment, hvor man testede effektiviteten af det 1. Kredsløb i en LFTR, med fokus på effektiviteten af varmeledningen fra 1. til 2. kredsløb. Her noterede man, at med de nye rør var der kun et varmetab på 0.013% i det 1. kredsløb. Derudover er idéen at man tilslutter et kemisk renseanlæg, til det 1. kredsløb hvor man så kører indholdet igennem ca. hver tiende dag, for at udskille affaldsstoffer og på den måde forlænge levetiden markant. 5 Udvinding af uran og thorium fra jordskorpen Uran og thorium er begge kandidater til brug som brændstof indenfor atomenergi, og her vil vi gerne beskrive forskellen mellem udvinding af uran og udvinding af thorium. 5.1 Uran i skorpen Uran findes i jordskorpen i koncentrationen 2,7 g/t skorpe. Af denne meget lille koncentration er ca. 99,3% uran-isotopen 238 U og 0,7% 235 U. Den isotop, som eksisterende reaktorer skal bruge er som nævnt tidligere 235 U, det vil sige at der er meget lidt uran til brug i disse reaktorer i skorpen. For at udvinde uranen af skorpen, skal der fjernes enorme mængder jord, i forhold til en lille gevinst af uran. De mest udbredte former for udvinding er den åbne mine og en udvaskning af uranen via lange bor ned i undergrunden, på engelsk kaldet in situ leaching. Af de to metoder skaber den åbne mine den største mængde af spild-materiale i form af al det ekstra materiale der går til bearbejdningen. Det kan undgås ved udvaskningen, som kemisk opløser uranen mens den er i jorden, for derefter at pumpe den op til et samlingsværk. Det, at metoden beror på at pumpe kemikalier ud i jorden gør, at der er skarpe krav for hvilke områder teknikken kan bruges og i hvilke den ikke kan, for at undgå forurening af grundvandet i det nærliggende område. Der er altså ulemper og fordele ved begge metoder: den åbne mine forurener ikke jorden unødigt, hvorimod udvaskningen ikke udsætter mandskabet for samme risiko for radioaktiv stråling. Når uranen er blevet udvundet fra jorden, skal den videre til et berigelsesværk, for at hæve procentdelen af 235 U, til omkring 20%. 2 Isolerings materiale. 12

13 5.2 Thorium i skorpen Koncentrationen af thorium i skorpen ligger på omkring 10 g/t, altså omtrent 3 gange så høj som uran s. Af denne mængde er 232 T h den eneste naturligt fremkommende isotop, hvilket er præcis den isotop der kan bruges i en LFTR. Der er altså ikke behov for en berigelsesproces som der er for uran, når vi ser på thorium. Udvindingen af thorium foregår blandt andet fra tungtsandsforekomster af monazit, som kan indeholde op mod 9% af thoriumforbindelsen T ho 2. Ydermere er der kendskab til 3000 ton thorium som er blevet deponeret i Nevadaørkenen, og professor emeritus i geologi Henning Sørensen skrev i en artikel til Politiken d. 10/ at der er en fremkomst på mindst ton thorium i Narsaq området i sydgrønland, hvis energiindhold svarer til i hvert fald 200 milliarder ton olie (det estimeres at vi har ca 170 milliarder ton olie tilbage på globalt plan). Desuden estimerer han at der kan være mulighed for at udvinde op mod 2 millioner ton fra området. Han kalder fremkomsten for verdens måske største. Vi kan konkludere at der er en større mængde brændstof til LFTR, end der er til uran-reaktorerne. Der er dog en forkomst af uran i havene på 4 mia. tons, hvor der på land er 20 mio. tons. Uran fra havene kan udvindes til den dobbelte pris end hvis det var udvundet fra land. I Appendix E. 6 Det radioaktive affald Et af de store problemer for samfundets accept af atomreaktorer er det radioaktive affald, da det er problematisk at komme af med. Atomaffald er inddelt i 4 klassificeringer, på engelsk benævnt ved: transuranic waste (TRU), high-level waste (HLW), spent nuclear fuel (SNF) og low-level waste (LLW). 6.1 Transuranic waste, TRU Man har defineret TRU som nuklider med halveringstider større end 20 år, atomnumre større end 92 og radioaktiv koncentration større end 100 nanocurie pr gram affald. Udstyr og brændstof der er forurenet med disse nuklider hører også under denne kategori. 6.2 High level waste, HLW, og oparbejdning af spent nuclear fuel, SNF En proces som Frankrig har udnyttet og er blevet den nation med størst indblik i er oparbejdning af deres brugte brændstof, deres SNF. Når atomkernen har stået og produceret energi så længe at uranen i kernen er mere eller mindre brændt ud, kan man tage brændstoffet og sortere trans-uranerne fra. Disse kan ikke bruges til noget videre, og bliver sendt til deponering. Hvad der så er tilbage er uran- og plutonium-isotoper, som stadig kan bruges i som brændstof i kernen, samt en masse stof som ikke kan bruges. Dette andet stof er hvad vi definerer som HLW. Eksempelvist er HLW den væske der bliver brugt under oparbejdningen, og også ethvert fast materiale brugt i processen, forudsat at materialerne indeholder fissionsprodukter fra oparbejdningen i tilstrækkelige koncentrationer. Hvornår en koncentration er tilstrækkelig høj er defineret forskelligt alt afhængigt af hvilket land eller stat man befinder sig i. Oparbejdningsprocessen i sig selv er i nogle lande dømt farlig og upålidelig, men Frankrigs resultater med processen er vellykkede, der har endnu ikke været nogen ulykker eller uheld i forbindelse med den. Ydermere hører bestrålet og/eller brugt reaktorbrændstof som ikke kan genbruges i kernen også under definitionen. 6.3 Low level waste Den sidste klassificering er LLW, hvilket er det affald som ikke hører under nogle af de andre tre. Det vil for det meste sige halveringstider under 20 år, atomnumre mindre end 92 og radioaktivitet under de 100 nanocurie pr gram affald. 6.4 Deponering og planlægning Man har diskuteret hvad der skal gøres ved alt dette affald, som vi uundgåeligt - med de nuværende reaktorer - kommer til at opbygge mere og mere af i fremtiden. Blandt andet er det blevet foreslået at 13

14 skyde det ud i rummet, eller at sende det ned under den arktiske iskappe. Disse to metoder er dog aldrig kommet længere end til tegnebrættet, grundet de høje risici og den store finansielle opbakning der kræves til dette. At grave affaldet ned i jorden er den billigste og sikreste metode til bortskaffelse af affaldet. For USA s vedkommende er det den eneste idé der er blevet fulgt til dørs. I 1999 åbnede USA WIPP, Waste Isolation Pilot Plant, et kammer på m3, 655 meter under jorden, som ligger 41 km nordøst for en by der hedder Carlsbad i New Mexico. Dette facilitet har licens til at lagre TRU affald, og bliver hovedsageligt brugt til affald der er forurenet med plutonium. De tre andre kategorier er stadig uden en officiel lagerfacilitet i USA. Yucca Mountain blev i 2002 godkendt af USA s senat til acceptabelt område til oplagring af HLW og SNF, men efter præsidentskiftet har planerne om at konstruere et lagerfacilitet i området fået modgang, og Yucca Mountain rummer i dag stadig ingen fungerende lagerfaciliteter. Højradioaktivt affald bliver oplagret individuelt for de instanser som producerer sådant affald, i dertil egnede kamre eller containere. Ligeledes gælder det for LLW, men dette ses ikke som et større problem. Problemet med al dette affald er at de faciliteter vi bygger til dem skal holde i mere end år, da det er den tid der går før affaldet fra reaktoren ikke længere er sundhedsskadeligt, i hvert fald i tilfældet med TRU. Der er ingen konstruktioner vi har bygget der har holdt så længe, og endnu færre, der er blevet testet over så lange perioder. En måde at undgå disse lange perioder er at skifte brændstoffet over til thorium. Affaldet herfra uskadeliggøres efter ca. 300 år, en periode som er langt mere overskuelig fra et konstruktionsmæssigt og logistisk synspunkt. Man kan overveje, med perioder i størrelsesordenen år, om der kommer et kritisk punkt for vi ikke har mere plads til at grave affaldet ned, alt afhængigt af hvor meget radioaktivt affald vi producerer i løbet af den tid. Oparbejdningsprocessen mindsker kraftigt mængden af materiale der skal graves ned, men ikke desto mindre skal det stadig ligge dernede i uoverskueligt lange perioder før det er helt ufarligt. Samlet kan vi sige at TRU affald kræver ganske enkelt meget længere tid end affaldet fra LFTR, og meget mere arbejde for at kunne blive afskaffet på fornuftig vis. Med hensyn til HLW og SNF får vi langt mindre SNF fra thorium-reaktoren LFTR end fra én baseret på uran, fx light water reactor hvor brændstofforbrændings effektiviteten for LFTR ligger på mere end 95%, hvorimod den for LWR ligger på mindre end 1%. 7 Risici ved atomkraft I lyset af ulykker som Tjernobyl of Three Mile Island så er det helt essentielt også at omtale de risici der er ved drift af et atomkraftværk. I tidligere afsnit har der været omtalt affald og våbenplutonium, som også er væsentlig risicis der skal overvejes ved atomkraft. Dels skal der tages en fornuftig beslutning om affaldshåndtering til de langlivede radioaktive affaldsstoffer og der skal også vurderes hvordan man vil undgå spredning af potentiel våbenplutonium enten til atombombeproduktion eller til en beskidt bombe 3. Med den nuværende ulykke på Fukushima i Japan, så er vi klar over at ulykken er sket, men på nuværende tidspunkt er det svært at beskrive forløbet udover det er forårsaget af et af de mest voldsomme jordskælv nogensinde registreret og en efterfølgende tsunami. Selve forløbet er stort set umulig at beskrive da medierne i øjeblikket er fyldt med sporadiske meldinger som er i modstrid med tidligere oplysninger, og selvudnævnte eksperter der gætter på hvad der sker og ikke sker. 7.1 Affald og våbenplutonium For affaldet fra en MSR så er 83% af det ufarligt efter 10 år. De resterende 17% skal opbevares i omkring 300 år. Det er også her værd at bemærke da der 100% effektivitet af det brugte brændsel, naturligt thorium. Så hvis der bruges 1 ton Th, så er der 1 ton affald. For de eksisterende reaktortyper, så er der en meget stor affaldsmængde. Ud af 250 tons naturligt uran, som så først skal beriges så det kan bruges i reaktorene. Så er der af 250 ton kun 35 tons reaktoregnet materiale tilbage, og 215 tons radioaktivtaffald som allerede her er ubrugeligt og direkte skal deponeres. 3 Detonation af sprængstof omgivet af radioaktivt materiale, således at radioaktivt materiale spredes udover et stort område med medfølgende strålesyge og død 14

15 En helt væsentlig fordel ved LFTR-designet er at det ikke er våbenplutonium indvoldveret i fissionprocessen da der som der ses tidligere i projektet i beskrivelsen af fissionprocessen for LFTR kun er 233 U og 232 T h. Våbenplutonium produceres udfra 235 U og 238 U. 7.2 Nedsmeltning 7.3 Tjernobyl og Three Mile Island Tjernobyl Ved ulykken i Tjernobyl var det en eksplosion i reaktoren der var årsag til ulykken. Her er fordelen ved LFTR at der ikke er noget højt tryk i reaktoren, hvilket betyder den ikke kan eksplodere. Derudover så er det en stor fordel at man i LFTR ikke bruger vand som moderator, da der ved høje temperaturer kan udvikles knaldgas 4, som er let antændeligt, og dermed kan sprænge reaktoren. Det var hvad der skete i Tjernobyl. Tjernobyl s reaktor var en såkaldt RBMK reaktor, hvor der, allerede da designforslaget blev fremlagt, var flere advarelser fra internationale eksperter om at reaktortypen var særlig risikabel og havde stor risiko for uheld. Der er stadig tvivl om hvad uheldet skyldtes, da oplysninger stadig tilbageholdes af Sovjets. Der er dog ingen tvivl om at adskillige sikkerhedssystemer blev tilsidesat, men også selve RBMK designet var særdeles riskikabelt. RBMK har en meget høj positiv void koefficient, hvilket gør at hvis kølevæsken forsvinder eller temperaturen stiger, så stiger antallet af fissionreaktioner, hvilket gør at hvis kølevæsken forsvinder gør det problemet endnu værre, kædereaktionen løber løbsk Three Mile Island Ved Three Mile Island startede problemerne i kølesystemet. Kølevandet kunne ikke længere holdes koldt, så reaktoren påbegyndte automatisk nedlukning. Da turbinerne samtidig stoppede med at køre, kunne den eksisterende varme fra reaktoren ikke ledes væk, derfor begyndte kernen at blive endnu varmere. Derefter slog reserve-systemet til, men her var der pga. vedligeholdelsesarbejde lukket for sprinklersystemet der skulle nedkøle reaktoren (Ifølge vedligeholdelsesprocedurene skulle reaktoren være lukket ned under en vedligeholdelse af backup-systemet, hvilket ikke var sket). Derefter steg trykket i reaktoren, hvilket fik en nødventil til at åbne, for at lette trykket. Pga. en mekanisk fejl, lukkede denne ventil sig ikke automatisk igen, dette betød at kølevandet blev ved med at fordampe, og derfor ikke kølede kernen. Herefter så var der nogle fejlagtige målinger der fik teknikkerne til at tro at kernen nu var ordentlig nedkølet, disse målinger fik dem til at slukke for nødkølingsanlægget. Kernen nedsmeltede delvis, og den stråling som omgivelserne blev udsat for var ikke mere end ved en røngtenundersøgelse ved en tandlæge. En af de store frygter ved atomkraftsreaktorer hvor vand fungere som moderatoren er at man kan miste vandet. Når temperaturen stiger så fordamper vandet, og der er intet til at moderer kædereaktionen, og temperaturen stiger endnu mere, hvorved at kædereaktionen løber løbsk. Her er fordelen ved LFTR at freeze-plug en i bunden af reaktoren ved en tilpas høj temperatur simpelthen smelter, hvorved hele kernen flyder ud igennem bunden, til er et passivt nedkølingskar. Allerede ved at kernen løber ud og der er tale om fissionen sker i en flydende medie, så bliver der større afstand mellem det fissible-materiale. Derved kan det sikres at en nedsmeltning ikke kan ske, og temperaturen vil automatisk falde. Hvis der ikke er placeret nogen freeze-plug i bunden af reaktoren, så kan reaktoren slet ikke startes op. Fordelen er at man har et passivt sikkerhedssystem, som ikke kan være deaktiveret. 4 hydrolyse af vand 15

16 8 Økonomi For at LFTR skal kunne konkurrere med henholdsvis Generetaion III+ og alternative energikilder, såsom vindmøller, er det ikke nok at udbyttet, miljøvenligheden og sikkerheden er på lige fod. LFTR skal også være med økonomisk. Vi vil se på generation III+ værker og vindmøller, da de er de største konkurrenter til LFTR. LFTR og generation III+ er meget ens i deres ydre, men reaktorkernerne er forskellige. LFTR har den fordel at det ikke benytter vandkøling og det er langt mere skalerbart i størrelsen. Dette medfører at LFTR har flere muligheder for placering end et Generation III Generation III+ atomkraftværk At bygge et atomkraftværk kræver en stor investering. Vi vil se på AP1000, lavet af Weestinghouse Electric Company, da det er det første generation III+ design der er blevet godkendt af NRC 5. I Florida, USA, er der blevet investeret 13 milliarder dollars* i at bygge 2 AP1000 kraftværker. Denne investering er den fulde pris, dog uden sikkerhed mod eventuelle forsinkelser. Det bliver altså en pris på 5650$/KW, hvilket er højere end prisen på tidligere atomkraftværker. AP1000 forventes at have en forlænget levetid på op til 60 år, hvilket er 20 år længere end generation III værker. I Kina arbejder man på en videreudvikling af designet hvor prisen anslås til at komme helt ned på 1000$/KW. 10% af de 5650$/KW går til O&M 6. Disse omkostninger indebærer brændstof der skal udvindes, beriges og transporteres; sikkerhed, der er en utrolig vigtig faktor. Atomkraftværker er oplagte mål for terror af åbenlyse årsager og beriget uran kan sælges for en høj pris pga. anvendelsen i atombomber og beskidte bomber. Udover disse ting skal der også et personale til at drive og vedligeholde værket. 8.2 Vindmøllepark Prisen for en off-shore vindmøllepark er i Danmark på cirka 21 millioner kr per MW. Dette svarer til 3950$/KW. Denne pris er inklusiv alt så vindmølleparken er klar til brug. Prisen er et overslag vi har fået fra Vindmølleindustrien. 20% af prisen går til O&M. I modsætning til atomkraftværker skal vindmølleparkerne ikke bruge brændstof, dette bliver jo leveret gratis af vejret. Behovet for sikkerhed er også minimal, da vindmøller langt fra har samme destruktive potentiale som atomkraftværker og materialet vindmøllerne indeholder, er besværligt at afsætte i forhold til den pris det har. Levetiden for en sådan park forventes at være på 20 år. 8.3 LFTR Det forventes at LFTR kan bygges og drives for 2/3 af prisen for et generation III+, hvilket bringer det ned på 3770$/KW. Denne pris er både konkurrence dygtig med AP1000 og vindmølleparker. LFTR skal ikke bruge det samme trykkammer som en TR, hvilket gør at der en masse penge at spare. Da LFTR ikke bruger vandkøling og er langt mere skalerbart end AP1000 betyder det at LFTR har mange flere muligheder for placering. Derudover er der ikke et lige så stort behov for sikkerhed da der ikke produceres våbenplutonium, samt at reaktoren ikke er optimalt mål for terror. For at holde værket kørende skal der kun bruges 1/3 af personalet der skal til for at drive AP1000, hvilket igen giver store besparelser. Protoypen der blev bygget i 1964 havde også en anden fordel; man kunne stoppe og starte reaktoren på kort varsel hvilket gør vedligeholdelse og inspektion ikke påvirker 5 Nuclear Regulatory Commision, U.S. 6 Operating and Maintenance, drift og vedligeholdelse. 16

17 driften i samme grad som normale reaktorer. LFTR forventes ligesom AP1000 at havde en levetid på op til 60 år. Den forventede levetid for AP1000 og LFTR er dog kun gisninger, det er sandsynligt at deres levetid vil være på 40 år som nuværende atomkræftværker. Figur 4: Denne graf viser $/KW igennem 120 år for de 3 forskellige typer. På Figur 4 ses det tydeligt at LFTR vil være det åbenlyse valg økonomisk. Fra start af kræver LFTR en mindre investering end både AP1000 og en vindmøllepark. De første 40 år følges AP1000 og vindmølleparkerne, men parkernes korte levetid gør at de stiger hurtigere end AP1000. Hvis levetiden på vindmøller kan forøges kan de blive utrolig effektive konkurrenter, men som de er nu kan de ikke betale sig. AP1000 kræver mere personale, sikkerhed og specifikke lokationer, samt dyrere dele, trykkammer m.m., hvilket gør det dyrere end LFTR. Denne graf er selvfølgelig langt fra endelig. 120 år er lang tid specielt når man ser på den eksponentielle teknologiske udvikling. Den nye negative holdning til atomkraft kan betyde at vindmølleindustrien vil få ny fremdrift, så vindmøller bliver langt mere konkurrencedygtige. Hvor fx Vestas aktien er steget med 4.3% under krisen i Japan. Generation IV er også på tegnebrættet og der vil der være mulighed for at bruge thorium, hvilket gør det til en stor konkurrent til LFTR. Desuden bygger disse tal på en prototype. Selvom denne prototype var velfungerende er det stadig ikke nok til at komme med et præcist bud på hvordan LFTR ville fungere kommercielt. Som thorium bliver mere og mere anvendeligt vil prisen på materialet ændre sig, hvilket kan betyde at det bliver dyrere at få brændstof til LFTR. På papiret virker LFTR ikke blot som en konkurrent, men nærmere en erstatning til kommercielle atomkraftværker, men det er endnu ikke blevet sat i praksis. 17

18 9 Konklusion Vi har langt større mængde tilgængeligt thorium end uran. Thorium er nemt at finde, der er store mængder på jorden og skanninger viser der lige så findes store mængder på månen. Det er naturligt mindre radioaktivt end uran, hvilket gør det sikrere at udvinde. LFTR producerer højere netto energi og de har højere effektivitet end fx en LWR, der opererer på uran. Des højere effektivitet der er, des mindre bliver mængden af affald efterfølgende. Dette mener vi vil gøre at LFTR vil vinde frem i meningsmålingerne fra samfundet, og har en mulighed for at smide samfundets frygt for radioaktiv energi væk. En højere brændstof effektivitet gør også at der er mindre affald til deponering, hvilket bare gør reaktoren mere elskelig. LFTR er nøglen til at producere vores energi vha. atomdrevne elværker, uden at rejse befolkningens vrede mod radioaktiviteten. Der er store diskussioner om hvorvidt atomenergi er det rigtige at satse på når man står konfronteret med CO 2 problemet, men vi har vist at energimæssigt såvel som prismæssigt kan LFTR bedre betale sig end en generation III+ reaktor. LFTR kan endda konkurrere med prisen for vindmølleparker, mens den tilbyder en konstant energiforsyning. Vi har sammenlignet sikkerhed med tidligere forudlykkede værker og pointeret da LFTR ikke behøver vandkøling, samt er meget fleksibel mht. dens størrelse, udgør en minimal fare. Dette skyldes blandt andet at LFTR er mere alsidig med hensyn til placering så man kan undgå eventuelle naturkatastrofer. MSRE viste at der mulighed i at udvinde vores globale energi fra disse reaktorer. Teknologien eksisterede for 50 år siden, så med nutidens forskning samt forbedrede materialer skulle det være muligt at optimere de gamle planer og få endnu mere ud af teknologien. Som der ser ud er det en mulig fremtid med konstant energiforsyning der samtidig er økonomisk rentabel. Vi er alle spændte på hvorvidt LFTR teknologien kan leve op til drømmen fremstillet med denne rapport. Med mængden af brændsel tilgængeligt samt den lovende effektivitet virker LFTR som et oplagt alternativ, men vi frygter at den seneste politiske drejning kan sætte en kæp hjulet for fremtidigere invisteringer. Som den forfærdelige ulykke i Japan kom i globalt søgelys, fik EU en hård dagsorden imod atomkraft. Alle atomreaktorer i EU skal lukkes. Denne plan virker meget ekstrem og hvordan den vil realiseres er stadig uklart. Mange lande i EU bruger atomkraft og med de alternativer vi har i dag virker planen urealistisk, hvis man samtidig vil mindske CO 2 udslip. Vi håber dog at man i fremtiden vil få øjnene op for potentialet i LFTR og indse at hvis vi skal have ren, billig og pålidelig energi, så er atomkraft, specifikt LFTR, øjensynligt vores bedste mulighed! 18

19 10 Appendix A Figurer Figur 5: Herover ses en forklaring til de symboler der bruges i Figur 6, 7 og 8. Figur 6: Herover ses en atomkerne som rammes af en neutron, hvor atomkernen så efterfølgende deformere til kritisk deformation. Atomkernen fissionere herefter i 2 mindre kerner med udsendelsen af 3 neutroner. Figur 7: Herover ses en atomkerne som rammes af en neutron, atomkernen deformere så efterfølgende en smule og udsender gamma-stråling, efterfølgende trækker kernen sig sammen under udsendelse af gamma-stråling. 19

20 Figur 8: Herover ses en atomkerne som rammes af en neutron, hvor atomkernen så efterfølgende deformerer en smule, herefter trækker den stærke kernekraft atomkernen sammen igen uden at fissionerer, men under udsendelse af en neutron som ramte kernen. Figur 9: Herover ses det procentvise udbytte for fission af U-233 og U

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

THORIUM GIVER SIKKER A-KRAFT

THORIUM GIVER SIKKER A-KRAFT Fremtidens kernekraft leveres af flydende salt: THORIUM GIVER SIKKER A-KRAFT Efter atomulykken ved Fukushima Dai-ichi i Japan er sikkerheden på atomkraftværker verden over igen på dagsordenen. Men på sidelinjen

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Det svenske kernekraftværk ved Oskarshamn Kernereaktoren (kontrolleret kædereaktion) Efter 2. verdenskrig skete der en intensivering af forskningen

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald Notat 12. november 2013 Ref/PHJ Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 1 Indledning I Risøs Hot Cell anlæg blev

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen.

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. Tidslinje: Fra atom til bombe 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. 1930: Ernest O. Lawrence bygger verdens første cyklotron. Et videnskabeligt apparat, som kan bruges til at finde ud af, hvordan forskellige

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/ Først vil jeg dele dette åbne brev og hovedstudiet det bygger på. Det er underskrevet af de mennesker her i verden som ved mest om hvordan den fungerer og hænger sammen, altså mennesker der kan se mere

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Atomkraft uden fremtid

Atomkraft uden fremtid Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Electrolux Varmepumper 2012/2013

Electrolux Varmepumper 2012/2013 Electrolux Varmepumper 2012/2013 investering electrolux varmepumper 3 En god investering En Electrolux varmepumpe er først og fremmest en god økonomisk investering. Den pålidelige luft-til-luft varmepumpe

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere