SALT NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SALT ... 2 NR. 2 2012"

Transkript

1 SALT SALT ET VIGTIGT MINERAL SALTET I DANMARKS UNDERGRUND SALT GRUNDVAND VANDET UNDER DET FERSKE GRUNDVAND NORDENS FØRSTE STORINDUSTRI SALTPRODUKTIONEN PÅ LÆSØ ( )

2 SALT Salt er et mineral, som vi alle kender og bruger hver eneste dag. Alligevel er det nok de færreste, der tænker på, hvor det kommer fra NR Vi kan ikke undvære salt. Det er nødvendigt for flere kropsfunktioner, bl.a. for at nerverne kan sende signaler rundt til muskler og dermed bevægeapparatet, men de saltmængder, vi har brug for, er faktisk så beskedne at bare ét enkelt gram salt om dagen er nok. Lidt mere end denne mængde kan vi godt tåle, men hvis portionen øges væsentligt, er der risiko for negative påvirkninger af helbredet, fx forhøjet blodtryk og relaterede hjerteproblemer, og et for højet indtag af salt regnes for ligeså sundhedsskadeligt, som hvis vi får for meget sukker eller fedt i kosten. I visse situationer kan det dog være nødvendigt at indtage lidt mere end den anbefalede dagsdosis; fx når man sveder meget, enten fordi det er meget varmt eller fordi man dyrker sport, for med sveden følger også et salttab, der skal genoprettes for at holde den bedste saltbalance i kroppen. Salt bruges til mange formål. Ud over de forholdsvis begrænsede mængder, der bruges i tilberedningen af vore måltider, benytter vi salt i store mængder som tø-middel på gader og veje, når vinteren lægger sin dyne af sne eller præ - ventivt for at undgå at våde vejbaner fryser til is. De fleste har sikkert vintrene og i frisk erindring, for de blev oplevet som både længere, koldere og mere snefyldte, end mange forudgående vintre. Og det var ikke kun Danmark, der var ramt. I store dele af Europa døjede man med masser af sne og glatte veje og lagrene af vejsalt løb tør før foråret vendte tilbage. Vores egne forsyninger af vejsalt fra brydningen af salt i salthorste ved Mariager Fjord kunne slet ikke følge med efterspørgslen og det kunne salt fra Tyskland og Middelhavsområdet heller ikke. På et tidspunkt blev vejsalt sejlet til Danmark helt fra Ægypten, men kun for en stakket tid, for så blev det for koldt i Ægypten til at producere salt. Selv om salt er effektivt som tø-middel, er brugen af det ikke uden bivirkninger for miljøet. I maj juni måned sladrer de smukke lyserøde blomster i vejkanterne, engelskgræsset, om at der er blevet saltet på vejene. Engelskgræssets naturlige voksested er de salte strand - enge langs kysterne og det ville ikke gro langt inde i landet, hvis det ikke var hjulpet på vej af saltning. En del af saltet forsvinder ned i jorden med smeltevand og regnvand, og noget af det vil på et tidspunkt nå frem til vores grundvand, hvoraf en del er gode drikkevandsressourcer. Og drikkevandet presses fra flere sider. Alle - rede nu forurenes grundvandet langs kysterne af havvandet og det vil kun blive værre ved et stigende havniveau, ikke mindst i kombination med intensiv pumpning. Endelig kan drikke - vandsressourcerne også blive påvirket negativt af optrængende salt grundvand fra dybere lag. Hvor kommer saltet så fra? En væsentlig del af den danske saltproduktion kommer fra de omtalte salthorste ved Mariager, hvor udvindingen har stået på siden Her er der tale om flere hundrede millioner år gamle aflejringer, der ligger så tæt under jordoverfladen, at de kan udnyttes. Kun nogle få steder i verden kommer sådanne gamle saltaflejringer helt op i terræn. Det gælder fx i et område i Nordspanien, lige syd for Pyrenæerne, hvor salt - forekomsten til forveksling ligner gletsjeris, se foto på forsiden. Andre steder, som i Middelhavsområdet og Ægypten benytter man solens varme til at inddampe det salte havvand i store bassiner. Endelig kan man inddampe saltet ved at opvarme salt havvand. Denne proces hedder at syde og den har i middel - alderen været vidt udbredt på Læsø, hvor der findes særligt salt grundvand. I dag sydes der salt på Læsø og ved Mariager. Alt dette og meget mere kan du læse om her i bladet. Nysaltet landevej og blomstrende engelskgræs. Fotos: Carsten E. Thuesen og Merete Binderup, GEUS. Stensalt boret op fra Danmarks undergrund. Stensalt som dette dækker en væsentlig del af det danske salt forbrug. Foto: Sten Lennart Jacobsen, Geologisk Museum. Mønsted kalkminer er udgravet i danske-kalken, der er bragt op til nærheden af jordoverfladen på grund af saltflydningsaktiviteter i Mønsted Salthorst. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS.

3 Saltdannelse i en naturlig saltpande i Villasimius, det sydlige Sardinien. Det lavvandede laguneområde overskylles af havet om vinteren, men om sommeren er fordampningen så stor, at vandet forsvinder og saltet udfældes. Foto: Henrik Klinge-Pedersen, GEUS Konstruktionstegning for en saltpande. Tegningen stammer fra Georgius Agricolas: De re metallica fra 1556, som den er gengivet i Jens Vellev: Saltproduktion på Læsø, i Danmark og i Europa, Til de mange bogstaver hører detaljerede forklaringer. Fra sydehytte på Læsø Saltsyderi, hvor der sydes i store kar, som varmes op ved hjælp af brænde. Efterhånden som saltet udkrystal - liseres, skovles det op i kurvene, hvor det står og drypper af, inden det kommer udenfor på store tørreborde. Efter salthøsten anvendes den tilbageværende lage til helsende bade for psoriasispatienter, der ikke længere behøver at rejse den lange vej til Det Døde Hav, men kan blive behandlet på Læsø. Foto: Merete Binderup, GEUS merete binderup... Seniorforsker, GEUS. NR

4 SALTET I DANMARKS UNDERGRUND Sent i Perm tid lå Danmark i læ bag de hercyniske bjerge mod syd og under en ubarmhjertig sol: ikke ligefrem et yndigt land. Mere Mojave ørken end Paradis. Kort varigt blev det til et hav med forbindelse til det daværende nordlige ocean hvori aflejredes et tykt saltlag. Sådan ca. 1 km tykt. Det saltlag har haft stor betydning for Danmarks position som producent af olie og gas på grund af saltets flydning og dermed dannelse af fælder for olie og gas. Andre steder i verden danner et tilsvarende saltlag perfekt forsegling af olie- og gasforekomster af ofte gigan - tiske dimensioner. Salt til morgenægget kommer vi ikke til at mangle. Historien startede en sommerdag i Perm! Kilde: C. Scotese, Paleomap project 2003, Geologisk Museum I slutningen af Palæozoikum, i Perm tid ( mio. år før nu), blev der aflejret et tykt lag af stensalt i næsten hele Danmarks undergrund. Det har sat et umiskendeligt fingeraftryk på strukturen af Danmarks undergrund, selv om det intetsteds kan iagttages ved overfladen. Det har også haft stor økonomisk betydning for Danmark. Hvordan skete det? Kontinentale højlande og kontinentale aflejringer Marine aflejringer Karbonater og evaporitter Dybt ocean Subduktionszone forhistorien I løbet af Palæozoikum kolliderede kontinenterne, hvilket førte til dannelsen af superkon - tinentet Pangæa. Således kolliderede Laurentia (Nordamerika og Grønland) med Baltica i Silur tid (ca mio. år før nu) og dannede det nye kontinent Laurusia. Kontinenterne Siberia og Kazachstan blev senere føjet til østranden af Laurusia. Samtidig foregik der en kollision langs Laurusias sydlige margin med kontinentet Gondwana. Kollisionen mellem Gondwana og Laurusia førte til dannelse af den variskiske (hercyniske) foldekæde. Pangæa var således en veletableret geografisk kendsgerning i Perm tid, og kom også nogenlunde helskindet gennem Trias tid (ca km... 4 NR

5 Fordeling af kontinenterne i sen Palæozoisk tid, hvor superkontinentet Pangea var dannet gennem kollision af en række mindre kontinenter, bl.a. Baltica og Laurentia. Danmarks beliggenhed er den overordnede forudsætning for, at der blev dannet et massivt saltlag i undergrunden. Området lå nær den nordlige vendekreds, hvor det var skærmet for fugtigheden fra et varmt ocean mod sydøst af de variskiske bjerge og det kun var forbundet med et køligere ocean mod nord via en række lavvandede shelfhave. Bassinet, hvori saltet blev aflejret, kendes under navnet Perm bassinet. Kilde: J. Golonka, Arctic Petroleum Geology, Geol. Soc. of London, mio. år før nu), men i Jura begyndte en langvarig opsplitningsproces, der stadig på - går. Aflejringen af saltet i Danmarks undergrund hører til i det kapitel i vor geologiske historie, som har overskriften Pangæa. salt og andre evaporitbjergarter Vand indeholder altid en vis mængde salte i opløsning og ved inddampning kan disse salte nå en koncentration så høj, at de begynder at udfældes. Fordampning af vand kaldes også for evaporation. Bjergarter der dannes ved udfældning af salte fra vand under inddampning kaldes således evaporit-bjergarter, eller blot evaporitter. Fra et mineralogisk synspunkt er der to hovedtyper af evaporitter: marine og non-marine. De marine er de mest simple, da havvand har en forholdsvis forudsigelig kemisk sammen - sætning og dermed forudsigelig rækkefølge af udfældede mineraler under inddampning, så længe der er tale om et lukket system. Ikke desto mindre kendes der flere snese marine evaporit-mineraler, hvortil kommer en lang række mineraler i non-marine evaporitter. Non-marine evaporitter dannes i to hovedmiljøer: i søer, de såkaldte playa-forekomster, som Great Salt Lake i det vestlige USA eller de ekstremt højtliggende saltsøer på Altiplani-sletten i Andesbjergene, eller i strandzonen i tørre klimaer. Sidstnævnte kaldes også for sabkha-forekomster, og Den Persiske Golf er et eksempel herpå. Disse evaporitters udgangsmateriale er meget mere variabel end de marine evaporitters og deres dannelse kræver også medvirken fra grundvandsprocesser i tilgift til simpel fordampning. Vi vil nøjes med at beskrive de marine evaporitter, der spiller så stor en rolle i den danske undergrund. Ved inddampning af havvand er de første mineraler, der udfældes, karbonater og sulfater af calcium. De mineraler der dannes er dolo mit, gips og anhydrit. Derefter udfældes stensalt og i tredje fase sulfater og klorider af Mg og K, de såkaldte bittersalte. Mineralerne der dannes i tredje fase er salte som sylvit, carnallit, bi - schofit og kieserit. Under hele inddampningsforløbet er Cl den dominerende kation i den vandige opløsning. Saltopløsningen, indtil ca. halvdelen af vandet er fordampet, er en Na-Clbrine. Brine er den engelske betegnelse for saltopløsning. Denne brine ender med at have en vægtfylde på ca. 1,25 og Mg og K bliver mere og mere dominerende. I den sidste del af inddampningsforløbet overhaler først Mg, dernæst også K, Na som den vigtigste kation. I denne del af forløbet kalder man den salte opløsning for en Mg-Cl-SO4-brine og med øgende inddampning stiger vægtfylden til ca. 1,3. Det bemærkelsesværdige ved marine evaporitter er ikke den kendsgerning at de findes. De er aflejret gennem det meste af Jordens historie og vidner blot om, at tørkeprægede klimazoner ikke hører til undtagelserne. Evaporitter er den hovedgruppe af sedimenter, som mest entydigt fungerer som klimaindikator. Det bemærkelsesværdige ved deres forekomst er den mængde, de kan forekomme i. I den danske undergrund findes de således i lag på op til ca. én kilometers tykkelse. Og andre steder findes de i mange kilometers tykkelse. Salt bevares sjældent i sin oprindelige tykkelse, idet det over geologisk tid er plastisk (kan flyde) og oveni købet er letflydende. Meget tykke evaporit-lag består altid overvejende af stensalt og dette afspejler den kendsgerning, at Na og Cl er de mængdemæssigt vigtigste ioner i havvand. Arealmæssigt store og tykke saltaflejringer er ikke daglig kost i den geologiske historie. De vigtigste marine evaporitmineraler Dolomit Gips Anhydrit Stensalt Bischofit Sylvit Carnallit Kieserit CaMg(CO 3 ) 2 CaSO 4.2H 2 O CaSO 4 NaCI MgC 2 KCI KCI.MgCI 2.6H 2 O MgSO 4.H 2 O kai sørensen... Adjungeret seniorrådgiver, GEUS. NR

6 perm bassinet i nord vesteuropa For at få aflejret tykke lag af evaporitter må man forestille sig en situation hvor havarme afsnøres helt eller delvist, således at der fordampes mere hav vand end der tilføres frisk havvand. En skematisk fremstilling af denne bassin-med-tærskel-model kan se ud som vist på figuren til højre. Det nuværende Middelhav er et nærliggende eksempel. Her var Gibraltarstrædet periodevist lukket for ca. 5 mio. år siden og i bassiner, som nu er yderligere indsunket, blev der mange steder aflejret kilometertykke lag af sten salt i løbet af nogle få hundred tusinder af år. En tilsvarende situation fandtes i et stort bassin beliggende henover den nuværende Nordsø, Danmark og Nordtyskland og det nord lige Polen, Perm bassinet, for ca. 260 mio. år siden. I dette bassin eller bassiner, idet der kan skelnes både et nordligt og et sydligt, blev der aflejret et kilometertykt lag af evaporitter, hovedsagligt stensalt. Den snævre forbindelse til verdenshavet gik via området mellem Norge og Grønland, altså nordover til en arm af det urpacifiske ocean. Og når man ser Platform Fortrinsvis karbonater på den daværende geografi er det ikke svært at forestille sig hvordan denne langstrakte hav - arm, der nåede fra måske subark tiske havområder til subtropiske og videre til tropiske bassiner dybt inde i Pangæa, kunne levere salt vand til Perm bassinerne og endda lejlighedsvis blive afsnøret. Vi ved at det skete og der ser ud til at have været fire overordnede inddampningsbegivenheder, i Tyskland kaldt Z1 Z4, se figuren nedenfor. For at danne et kilometertykt lag af stensalt kræves inddampning af mange Bassin Evaporitter Intern ryg Karbonater Bassin Evaporitter En model for dannelsen af tykke saltaflejringer: et profil gennem et dybt bassin, der får tilført vand til kontinuerlig fordampning via et platformsområde. Højderyggen, der ligger ude i bassinet, kan sammen lignes med Ring - købing Fyn Højderyggen i det daværende Zechstein bassin. Kilde: J.K. Warren: Evaporites. Springer bassinfulde af havvand. Man skal således ikke tænke sig fire enkle afsnøringer, men snarere fire distinkte perioder med delvist åbne forbindelser til verdenshavet, således at der løbende var delvis erstatning af fordampet vand med frisk havvand. Og det skal noteres, at der ikke er enighed om hvilke mekanismer, der styrer aflejringen, og stratigrafien, af de marine saltgiganter! S Bassinrand N Bassincentrum Z5 Z4 Z3 Øvre Perm Zechstein Z2 Z1 Lersten Karbonat Salt Anhydrit Sandsten Organisk-rig lersten... 6 NR Skematisk profil gennem det sydlige Perm bassin, som viser den overordnede cyclicitet og ændringerne i aflejringernes litologi (faciesændringer) fra bassinets rand, der er til venstre i figuren, til dets centrale dele, hvor stensalt er den dominerende litologi. Kilde: J.K. Warren: Evaporites. Springer 2006.

7 Det todelte Perm bassin? N. PERM BASSIN? S. PERM BASSIN? Saltbassiner i Middelhavet Salt Anhydrit Klastiske aflejringer 500 km Det todelte Perm bassin sammenlignet med de næsten nuværende (af Messinien alder, ca. 6 mio. år gamle) saltbassiner i Middelhavet, der bl.a. har givet ophav til den spektakulære påstand, at en barriere ved Gibraltar lejlighedsvis blev gennembrudt, med dannelsen af et gigantisk vandfald dér som konsekvens (prøv evt. at google the Mediterranean was a desert ). De salt-dominerede bassiner var omgivet af randzoner, hvor anhydrit dominerede. I de senere år er der i undergrunden under det østlige Middelhav fundet meget store mængder af naturgas forseglet af det plastiske salt. De enorme gasmængder i det sydlige Perm bassin er bevaret til i dag netop på grund af saltets gode forseglingsegenskaber. Kilder: P.A. Ziegler: Evolution of the Arctic-North Atlantic and the Western Tethys. AAPG 1988, og J.K. Warren: Evaporites. Springer saltet i den nuværende undergrund: nordjylland En del af det nordlige Perm bassin ligger under det nordlige Jylland, hvor saltet har samlet sig i en række saltstrukturer, der kan følges hele vejen op gennem lagene, der er aflejret siden saltets aflejring. På kortet side 8 ser man et eksempel. Dette kort over dybder ned til Trias viser en halo (Vejrum, Sevel, Mønsted etc.) af salt - diapirer (tommelfingerformet struktur) rundt om et område, hvor saltet dels er helt væk (i det flade område mellem boringerne Rødding-1 og Oddesund-1), dels danner en mindre pudestruktur, Skivestrukturen. Dannelsen af saltstrukturer har været et emne for fortolkning siden reflektions-seis mikken blev opfundet i 1930 erne (i Tyskland) og kendskab til samspillet mellem saltstruk turer og sedimentære bassiner er vigtigt for dem der efterforsker bassinernes ressourcer af fx olie og gas. Perm bassinets saltstrukturer danner diapirer, puder og vægge med dimensioner i kilometerstørrelse. Deres dannelse er formentlig altid knyttet til dannelsen af forkastninger. En opfattelse som støttes af den kendsgerning, at ustruktureret salt i Nordsøbassinet kun findes i områder, hvor saltet er horisontalt og hvor bassinet er uforstyrret af forkastninger yngre end saltet. Nøglen til forståelse af saltstrukturer ligger i sedimenterne, der omgiver saltet og pointen er, at flydning af salt ind mod centrum af struk - turen skaber plads til sedimenter. Deres tykkelsesvariationer er derfor nøglen til for ståelse af udviklingen af saltstrukturer. Derudover vil afbrydelser i sedimentationen skabe strukturer, som gør den eksakte tolkning af strukturerne til en kompleks opgave. Dannelsen af en idealiseret Zechstein saltstruktur en struktur hvor væ - sentlige sedimentations afbrydelser i det omgivende bassin ikke forekommer er vist i figuren side 9. saltet som en ressource Udvinding af salte fra evaporitter er en vigtig industri. Netop fordi vi kender til undergrund - ens salt, tager vi det for givet at stensalt er tilgængeligt i ubegrænsede mængder, men sådan har det ikke altid været. Saltet har, som... NR

8 Kort over dybden ned til præ-jura (ca. 200 mio. år før nu) i Nordjylland. Saltdiapirerne ses som røde/gule områder begrænset af tykke linjer, idet saltet her ligger tæt på overfladen og afgrænses af forkastninger til de omliggende bjergarter. Fra Hvornum diapiren udvindes salt, der raffineres til salg i Akzo Nobel Salts fabriksanlæg ved Mariager Fjord, syd for Hadsund. Saltpuder ses som ophvælvninger, fx Thistedpuden og Skivepuden. Ved Thisted udnyttes det højtliggende Gassum reservoir til udvinding af geotermisk varme. Kilde: GEUS. salt I dele af evaporitaflejringerne kan man se en lagdeling som denne, der er synlig i blottede dele af et evaporitbassin. Der er her tale om salt af Trias alder i Nordspanien, lige syd for Pyrenæerne. Tilsvarende lagdeling kendes fra det syd lige Permbassin i Tyskland. Dér er det blevet foreslået, at lagdelingen skal forstås som årsvarv, altså årslag. Hvis dette er korrekt, kan man dels undre sig over, hvor tykke saltlagene kan være, dels over hvor hurtigt aflejringen kan have foregået. Hvis det virkelig er rigtigt, at den årlige tykkelse skal måles i centimeter, betyder det at et én kilometer tykt saltlag kan være aflejret på blot nogle få titals tusinde år. (Målestok: kameradæksel) NR Foto: Merete Binderup.

9 Model for dannelsen af en saltdiapir i Perm bassinet. De fleste saltstrukturer er dannet hen over forkastninger i undergrunden og dette fører til en asymmetri, som kan spores i alle stadier af strukturens udvikling. Halv puden, eller halvdiapiren, er ét udtryk for denne asymmetri; forskelle i alder af sedimenterne i bassiner rundt om diapirerne er et andet. Hvor der ikke forekommer forkastninger i undergrunden under saltet, kan saltlaget være bevaret i ustruktureret form. I Danmark gælder dette for området mellem Århus og Silkeborg. Kilde: K. Sørensen, i Petroleum Geoscience, Diapir Halvpude Sen pude Pudestadium Pude-diapir overgang Diapirstadium Kilde: Carsten Egestal Thuesen, Egestal Illustration. Salt Trias Tidlig pude Jura Kridt 1 km mange andre mineralske råstoffer, en kultur - historie, der går tilbage til præ-historien, og har været anvendt både til konservering af madvarer såvel som til menneskelig ernæring. I dag er produktionsomkostningerne forsvindende og der bruges flere midler på emballering og markedsføring af saltet end på selve produktionen. I Danmark udvindes stensalt ved udvaskning fra Hvornum saltdiapiren, se figuren side 8. Den salte opløsning (brine) pumpes i rørledning til Akzo Nobel Salts produktions - anlæg ved Mariager Fjord. På verdensplan udvindes der ca. 200 mio. tons salt årligt. Omkring en tredjedel kommer fra salt i undergrunden, mens en anden tredjedel produceres via inddampning af havvand. Resten stammer fra inddampning af brine hentet op fra undergrunden. Der produceres tons salt pr. år fra Hvornum diapiren. Kaliumsalte udvindes også i stor stil og anvendes især i gødningsindustrien. Kalium er en af de tre primære plantenæringsstoffer sammen med fosfor og nitrogen og det er således et uerstatteligt grundlag for den landbrugsproduktion, der er nødvendig for at brødføde verdens befolkning. Kalisaltene er de mest opløse lige af evaporit-mineralerne og altså dem der sidst udfældes. Den største del af kali produktionen kommer fra mineralet sylvit og fra kvartære playa-forekomster såvel som fra geologisk gamle forekomster, der - iblandt fra Perm salt i Tyskland, der er verdens fjerde største producent, og Devon salt i Canada, der er verdens største producent af kalisalte. Det er ikke lykkedes at påvise økonomisk udvindelige mængder af kalisalte i de danske saltstrukturer. Der udvindes også andre salte fra evaporitter, fx gips og borater, men i en dansk sammenhæng har saltet dog størst betydning på indirekte vis, nemlig som underliggende årsag til dannelse af de strukturer, som mange olieog gasforekomster i Nordsøen skylder deres tilblivelse. Det er strukturer, der på mange måder ligner de nordjyske strukturer, som illustreres på figuren side 8. Olie- og gasforekomsterne findes i kridtbjergarter draperet hen - over de underliggende saltstrukturer, altså i bjerg arter, der tilhører den postdiapiriske fase. Men det er en anden historie.... NR

10 SALT GRUNDVAND VANDET UNDER DET FERSKE GRUNDVAND Grundvand består ikke kun af fers k - vand, hvad vi er tilbøjelige til at tro, men også af saltvand, som på grund af sin højere vægtfylde ligger neden under ferskvandet. Det salte vand udgør en begrænsning for hvordan og hvor man kan indvinde drikkevand i Danmark. Det stigende havniveau på verdensplan med indtrængning af havvand ved kysterne vil blive et problem for tilgængeligheden af drikkevand. Dronning Dorothea, som i forsøgte at et ab - lere en egentlig kommerciel udvinding af salt, ved at inddampe salt grundvand. Maleriet er fra Det er ejet af Museet på Koldinghus, som venligt har givet tilladelse til gengivelse. Alt grundvand i Danmark er naturligt lagdelt med fersk grundvand ovenpå salt grundvand. Men mange geologer arbejder i dag med grundvand uden at tænke på, hvad der findes under ferskvandet. Egenskaberne ved dette salte grundvand varierer meget både hen over Danmark og med dybden, da indholdet af salt og vandets oprindelse er vidt forskellig. For eksempel er salt grundvand ikke bare knyttet til salthorste og nutidens kyster, men også til hav vand i mio. år gamle aflejringer, hvor hav - vandet blot ikke er skiftet ud med ferskvand endnu. Udnyttelsen af det salte grundvand har da også en meget lang historie, da salt i gamle dage var, og stadigvæk er, et uhyre værdifuldt råstof. salt grundvand historisk set Salt grundvand har i Danmark været kendt i mindst 500 år. Således oprettede Kong Christian III s dronning Dorothea allerede i 1560 erne et saltværk baseret på salt grundvand ved Harte nær Kolding. Her stoppede udvindingen af salt dog igen efter få år, da det var urentabelt. På sydkysten af Læsø har man siden det 12. århundrede udnyttet salt grundvand som her findes lige under overfladen. Det kan man læse om længere fremme i bladet. Tilsvarende forhold kendes fra andre øer i Kattegat, bl.a. Kyholm ved Samsø. Helt op til 1970 erne var der store interesser i salt som råstof. Salt grundvand tæt ved overfladen blev dengang brugt til at udpege interessante områder, da en salthorst forventedes Steder i Danmark, hvor man kender til problemer med saltvand i forbindelse med indvinding grundvand til drikkevand. Kilde: Vejsaltsprojektet NR

11 Vandindvinding Vandindvinding Kvartære aflejringer Danienkalk med fersk grundvand Skrivekridt med fersk grundvand Saltvand Skrivekridt med marint residualvand (salt) Kølbygård Merglen Forkastning Vandindvinding Vandindvinding Top af indtag hav/fjord/sund Marint indfiltrationsvand (salt) Når vi pumper fersk grundvand op, kan salt grundvand trækkes op fra den dybere undergrund (marint residualvand) eller, i kystnære områder, ved at salt grundvand trænger ind fra havet (marint infiltrationsvand). Problemet opstår typisk hvis der er boret for dybt eller hvis salt grundvand kan strømme langs forkastninger som gennembryder ellers uigennemtrængelige lerlag. Omtegnet efter Kristiansen m.fl at være kilden til forhøjede indhold af salte. I dag har salt grundvand igen fået større opmærksomhed, da det især i Østdanmark sætter begrænsninger på hvor og hvor meget drikkevand der kan indvindes. vandets kemi Man fokuserer normalt på klorid, når der tales om opløste salte i grundvand. Dette skyldes, at klorid ikke reagerer med andre stoffer i undergrunden, og dermed er et godt mål for graden af saltpåvirkning. I mange år har det været svært at finde ud af præcist hvorfra et forhøjet indhold af salte i en drikkevandsboring stammede, da man har manglet gode indikatorer på kilderne. For salt kan stamme fra mange steder, som beskrevet efterfølgende. Saltforurening fra losse - pladser o.l. har været lette at identificere, men det har været sværere at skelne om forhøjet saltindhold i en boring stammede fra fx havet eller fra veje. Den seneste forskning har dog vist, at stoffer som strontium og bromid kan bruges til en sådan kildeopsporing. salt i grundvand hvorfor Fersk grundvand opstår kontinuert ved jordoverfladen som følge af nedbørsoverskud. Opløste salte i nydannet grundvand stammer således fra nedbøren, da denne fører salt ind fra havet, særligt i forbindelse med storme. Nedbøren ved Vestkysten har derfor de højeste gennemsnitlige kloridkoncentrationer. På landsplan er der også væsentlige bidrag fra landbrugets gødning, tør og våd afsætning på træer m.v., spildevand samt vejsalt. Tilsammen giver disse kilder et kloridindhold i grundvand som varierer fra sted til sted og fra år til år, men som har en median på 34 mg klorid per liter. I gennemsnit har dansk grundvand et kloridindhold på hele 144 mg/l, men det skyldes alene, at ca. 1 % af alle grundvandsanalyser er meget salte, med en koncentration over 1 g/l. Under det ferske grundvand findes det salte grundvand. Dette opstår af tre vidt forskellige grunde. For det første har store dele af landet været dækket af hav for millioner af år siden. Det salte grundvand fra den dybe undergrund kan sive op langs forkastninger, ligesom det kan diffundere opad som følge af kompaktion gennem millioner af år. Tætte lerlag som fx Kølbygård Merglen under Køben havn kan være skyld i, at fersk grundvand endnu ikke har skyllet saltet ud fra sådanne havaflejringer. For det andet kan salt fra salthorstene være kilder til forhøjede kloridkoncentrationer, da saltet heri langsomt opløses i takt med at horsten presses opad. For det tredje kan der ved kysterne ske det, at havvand trækkes ind under ferskvandet i forbindelse med at ferskvandet strømmer ud i havet eller ved uhensigtsmæssig stor oppumpning. Her er det vigtigt at huske, at saliniteten (mål for totalt indhold af salte) varierer fra 36 i Nordsøen til mindre end 10 i Østersøen, så hvor salt grundvand er ved kysterne, afhænger af om man er på Lolland eller ved Jyllands vestkyst. hvad er salt grundvand? Der skelnes mellem fersk grundvand, salt grundvand og salt, mineralsk grundvand. Grænsen mellem fersk og salt grundvand sættes typisk ved 250 mg klorid per liter. Det salte grundvand inddeles i marint grundvand, hvis saltindholdet er mindre end eller lig med havvands, og i mineralsk grundvand, hvis saltindholdet er højere. I praksis er det svært at afgøre, hvorvidt der er tale om marint residualvand (se side 12) eller mineralsk grundvand. ved kloridkoncentrationer under havvand, da store dele af landet har været dækket af hav inden for de seneste få millioner af år. søren munch kristiansen... Lektor, Geoscience, Aarhus Universitet. NR

12 Terræn Grundvandsspejl (fersk) Tværsnit af kystzonen, hvor man kan se beliggenheden af det ferske og det salte grundvand, adskilt af en diffusionszone. Omtegnet efter Kristiansen m.fl Havniveau Fersk grundvand Diffusions- og overgangszone Marint residualvand (salt) Marint infiltrationsvand (salt) Salt grundvand Øresund Havbund Salt grundvand kan underopdeles i marint infiltrationsvand og marint residualvand. Marint infiltrationsvand kan findes ved kysterne, hvor havvand direkte kan strømme ind og findes derfor udelukkende tæt ved de nuværende kyster. Marint residualvand er derimod vidt udbredt i Danmark og findes hvor landhævning og landindvinding har medført, at tidligere havbundssedimenter er bragt op på land. Sådanne marine sedimenter har nemlig saltvand i porehulrummene, som kun langsomt vaskes ud (residual som er blevet tilbage). Mineralsk grundvand hører den dybe under - grund til. Højere kloridindhold end hav vand kan skyldes diffusion fra dybere aflejringer i kontakt med salthorste, som følge af at disse langsomt bliver mere kompakte med tiden. Mineralsk grundvand kan dog enkelte steder i landet være en kilde til forhøjede kloridkoncentrationer også ved overfladen, sandsynligvis som følge af opsivning langs forkastninger. Dette kendes fx omkring Harte ved Kolding som tidligere nævnt. hvor findes det salte grundvand? Allerede i 1930 erne opsummerede DGU s senere direktør Hilmer Ødum et betydeligt antal områder med saltvandsproblemer i grundvandet. I dag har vi kendskab til væsentligt flere, men allerede dengang kendte man de fleste egne, hvor der er problemer med salt grundvand. Dybden til det salte grundvand varierer fra få meter langs vore kyster til meter centralt under Jylland. Ferskvandet er således blot en tynd film ovenpå det salte grundvand. Det salte grundvand findes derimod til mange kilometers dybde, men permeabiliteten af aflejringerne falder generelt med dybden, så mange steder er det meget vanskeligt at pumpe det dybe salte vand op. Ofte er det ferske og det salte grundvand ikke adskilt af en skarp grænse. Der er snarere tale om en kloridkoncentration, der er gradvist stigende med dybden. Gradienten af koncentrationen er betinget af: fortynding med nedtrængende ferskvand ovenfra, lavpermeable ler- og mergellag, som begrænser grundvandets strømning, en meget langsom, passiv diffusion af opløste salte fra den dybe undergrund. Dybde til kloridkoncentrationer, som ligger inden for det tilladelige i drikkevand (<250 mg klorid/liter) i boringer i hele Danmark. Det afspejler den maksimale dybde, hvortil det ferske grundvand findes (se også figuren på side 11). Generelt ses det, at ferskvandet ligger dybest nede i Midt- og Vestjylland og centralt på øerne, mens der langs kysterne findes grundvand med mere end 250 mg/liter tættere under overfladen. En lang række undtagelser fra dette generelle billede ses bl.a. i gamle fjorde, inddæmmede områder, omkring salt horste, m.v. Data er udtrukket fra Jupiterdatabasen. Kilde: Birgitte Hansen, GEUS NR

13 Kildevæld 0,030 g Cl/l 0,052 g NaCl/l Normalt grundvand 0,034 g Cl/l 0,053 g NaCl/l Havvand 19 g Cl/l 30 g NaCl/l Salt mineralvand 146 g Cl/l 230 g NaCl/l Mængden af salt som kloridkoncentrationer (Cl/l) i hhv. normalt grundvand, havvand og salt mineralvand svarende til når man afvejer en bunke af natriumklorid (NaCl/l). Til sammenligning er vist værdierne i almindeligt dansk kildevand (fx Kilde væld fra Carlsberg). Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Grænsen kaldes diffusionslaget, og det har meget varierende tykkelse, fra få meter til måske 100 m nogle steder, se figuren side 12 øverst. På land er grundvand naturligt lagdelt med fersk vand ovenpå salt grundvand. Men ude i havet kan der faktisk være steder med fersk - vand under saltvand. Dette kendes fra flere steder omkring Nordsøen, hvor fersk grundvand findes langt ude i havet. Årsagen hertil er, at Nordsøen først blev dækket af hav for år siden, og at uigennemtrængelige lag over dybere grundvandsmagasiner nu hindrer det tungere salte grundvand i at sive ned. Fra USAs Atlanterhavskyst kendes endog eksempler på, at fersk grundvand strømmer meget kraftigt op igennem havbunden mange kilometer fra kysten. Her skyldes det huller i et lerlag som ellers dækker et større kalkstensmagasin, der er i hydraulisk kontakt med grundvandsområder og søer inde på land hvorved vandspejlet i magasinet står højere end i havet. den dynamiske grænse mellem fersk- og saltvand Dybden til saltvandsgrænsen er ofte styret af de geologiske forhold (uigennemtrængelige lag o.l.) og ikke af det eksisterende fersk - vandstryk. Vandværksfolk siger gerne, at salt vand pludselig kan trænge ind i en boring. Denne hverdagsiagttagelse skyldes flere forhold. Bevægelser i en grænseflade mellem væsker med forskellig vægtfylde (her salt- og ferskvand) har tendens til at lave bølger, og selv små sænkninger i trykket et sted kan give anledning til skvulp fra siden og dermed øget vandret forskydning. Yderligere skal der kun opblandes <1 % havvand i fersk grundvand før grænseværdien for drikkevand (250 mg klorid pr. liter) er overskredet. Så selv små påvirkninger af grænsefladen kan være kritiske. De praktiske erfaringer viser dog, at en passende vertikal afstand til en saltvandgrænse, langsom opstart af pumpen samt begrænsede sænkninger af (ferskvands-) grundvandsspejlet kan løse problemet med at indvinde tæt ved grænsen mellem fersk- og saltvand. I Danmarks strømmer det ferske grundvand hele tiden ud til havet pga. vores overskud af nedbør. Dette bevirker, at der ved kysterne strømmer store mængder fersk grundvand ud lige under havniveau. Og det medfører at hav - vand under ferskvandet trækkes med af strømmen og derved skaber større opblanding i zonen. Dette fænomen kendes også fra åer bl.a. på Fyn, hvor salt grundvand fra dybere lag trækkes med op tæt til overfladen fordi der strømmer store mængder fersk grundvand op til åen. Grænsen mellem salt- og ferskvand buler herved opad. salt grundvand i fremtiden Kan salt grundvand bruges i fremtiden? Det korte svar er JA! Først og fremmest bruges det, selvfølgelig i lille skala, på Læsø, pga. det høje saltindhold her. Men den vigtigste fremtidige anvendelse af salt grundvand skyldes ikke saltet, men at det findes dybt i undergrunden. Her er der nemlig varmt, og dermed mulighed for at vi kan udnytte vandets geotermiske energi. Men at vandet er salt er faktisk en stor teknisk udfordring, da vand med op til 10 vægtprocent salt er meget aggressivt over for tekniske installationer af metal, og let udfælder mineraler, når det pumpes op til overfladen pga. lavere tryk og temperatur heroppe. Salt grundvand er, og vil også i fremtiden være, en vigtig begrænsning for udnyttelsen af drikkevandsressourcerne i Danmark. For eksempel er kloridkoncentration stigende i dele af Østsjælland. Det er en kombination af, at marint residualvand trænger op nedefra på kildepladser, hvor der pumpes for hårdt, samt at forurening og vejsaltning ovenfra giver stigende kloridindhold. Vejsalt kan også meget lokalt være et problem i Jylland og på Fyn. Dog er der ingenting som tyder på, at salt grundvand fra disse forskellige kilder i fremtiden bliver en større begrænsning for drikkevandsforsyningen, end det er i dag. Indtrængning af saltvand ved verdens kyster forventes imidlertid at blive et større problem i fremtiden. Dette skyldes en kombination af stigende havniveau og overudnyttelse af ferskvandsressourcen. I Danmark er der i dag allerede problemer med, at vand fra Øresund strømmer op i Østsjællandske åer, når vandet i Øresund står højt. Her er det et naturligt fænomen, men i andre lande har overudnyttelse af vandet i floder medført, at havvand strømmer langs bunden mange kilometer op ad floden, og derved ødelægger værdifulde marker og grundvandsmagasiner. Dette kendes bl.a. fra Nilen.... NR

14 NORDENS FØRSTE STORINDUSTRI En gang var skibsfarten på Kattegat hovedforbindelse mellem stormagten Danmarks provinser: Jylland, Øerne, Skåne, Halland, Bohus og Norge. Kun Blekinge og de tysktalende hertugdømmer lå lidt udenfor. Sådan var situationen i det meste af 500 år, indtil Christian IV og Frederik III satte landets status som stormagt over styr i 1600-tallet. I midten af dette trafikale knudepunkt opstod Nordens første stor - industri Saltproduktionen på Læsø. Ikke mindre end ruiner af små fabrikker fra vidner om denne industri, der i sin glansperiode forsynede riget med mere end 1000 tons om året af en af datidens vigtigste handelsvarer, salt af høj kvalitet til konservering af kød og fisk. Men hvorfor netop på Læsø? Fra skrevne historiske kilder ved vi, at munke fra Vitskøl Kloster i Himmerland engang i 1100-tallet opdagede, at der på Læsøs sydlige side kunne graves brønde ned til meget stærkt saltvand; så stærkt at hønseæg kunne flyde på det. Det gør hønseæg, når vandet har en saltkoncentration på mindst 12 %, dvs. 5 6 gange så salt som vandet i Kattegat. Det var en meget vigtig opdagelse, fordi salt var en kostbar handelsvare. Udover lufttørring var saltning den eneste mulighed for at konservere kød og fisk til senere brug. Frysere og konserves var ikke opfundet. Opdagelsen bevirkede, at Viborg Domkapitel fra Valdemar den Store skaffede sig ejendomsretten til den stort set ubeboede ø og straks indledte en ny politik for at få øen Kattegats største ø befolket. Trækplasteret var, at folk kunne slå sig ned på Vor Frue land (Læsø) som frie mænd for at tage land og dyrke jorden ( landnam ). Til gengæld skulle hver nybygger (boelsmand) oprette en saltkedel og betale for jorden og brugsretten med en vis mængde salt hvert år. Betaling med penge blev ikke accepteret. Rønnerne på Læsø er et af Danmarks største strandengsområder. Vegetation og stedfast dyreliv styres i meget høj grad af grundvandets saltholdighed og oversvømmelseshyppighed. Umiddelbart over havniveau (0 5 cm) findes kveller og lidt højere (op til 10 cm) store engflader, der er helt domineret af den smukke hindebæger. Derover (10 40 cm) store engflader med en blanding af annelsgræs og mange arter af salttålende blomsterplanter. Fra cm over havet findes et karakteristisk landskab, der er helt domineret af den gule engmyres tuer. De salttålende planter i her er karakteriseret af bl.a. engelskgræs og strandmalurt. Højst (over 100 cm) ligger græs- og lyngheder, der normalt ikke oversvømmes ved højvande. På grund af arealernes fladhed, store udstrækning og vinternedbør udgør disse vinterforsumpningsheder et landskab, der ville springe i skov, hvis ikke landskabet plejes med afgræsning og fjernelse af selvsået birk og fyr. På Hornfiskrøn har skovopvæksten skabt en enestående birkeskov, der nøje følger terrænets små højde - forskelle skabt af lave, gamle strandvolde. Kilde: J.M.Hansen, Geologisk Tidsskrift NR

15 Skov Dyrket Fjære (Tørt v. lavvande) Fjære (Tørt v. normal vandstand) Loer, vandhuller, søer og saltpander Hindebæger-eng m.v. (Saltenge) Tue-eng m.v (Strandoverdrev) Græs- og lynghede (Vinterforsumpningshede) m Med sine 116 km 2 er Læsø Kattegats største ø. Ruiner efter ca saltsyderier findes især i områderne Kringelrøn, Langerøn, Stoklund og Bangsbo. Bemærk den ca. 90 km 2 store sandflade fjæren rundt om Læsøs syd- og sydøstlige del. Kort & Matrikelstyrelsen. jens morten hansen... Statsgeolog, GEUS. NR

16 En udgravet dobbelthytte, der nu er rekonstrueret på Læsø Saltsyderi. De to sydehytter består inderst af et ildsted opbygget af kampesten og græstørv. Taget og de to sydepander har hver været holdt oppe af 4 stolper af svært tømmer. Ydervæggene bestod af to lag flettede grene mellem lodrette rafter. Man har fyldt væggene med ålegræs op til ca. 1 1½ m højde, for at beskytte ildstedet ved højvande og mod blæse vejr. Kilde: Hans Langballe, J. Vellev, Hikuin bosættelse og salt produktion At dette var et godt trækplaster fremgår bl.a. af, at befolkningstallet allerede i 1200-tallets begyndelse var steget så meget, at der omkring 1250 var blevet bygget ikke mindre end tre kirker for at rumme befolkningen. Der - udover ved vi fra domkapitlets regnskaber, at saltindustrien var en indbringende forretning, der blev overvåget af udsendte kanniker, såkaldte procuratores laesoviae. I løbet af de kommende 400 år voksede produktionen så meget, at der nu kan tælles i alt ca ruiner efter de småfabrikker eller sydehytter ( kedler ), hvori saltproduktionen fandt sted. Men hvor mange af disse sydehytter, der var i funktion ad gangen, har man ikke vidst før nu. Man kan tydeligt se ruinerne efter de enkelte sydehytter, fordi de typisk udgør en cm forhøjning med en diameter på m. Midt i ruinerne er der ofte en lille stensætning, der engang var ildsted under syde - panden. Derudover kan man se, at langt de fleste ruiner ligger på rad og række tæt ved eller ovenpå en gammel strandlinje. Jeg satte mig derfor for at finde ud af om strandlinjerne kunne bruges til at opdele de ruiner i perioder, svarende til hver af de gamle strand linjer, sådan at antallet af ruiner på hver strandlinje svarer til, hvor mange af dem, der har været i gang på samme tid. Problemet var derfor at fastslå, hvilken forbindelse der er mellem denne oprindelige beliggenhed af de enkelte sydehytter og råstoffet til saltproduktionen det stærkt salte grundvand (se boksen side 19). jævnlige flytninger af produktionsanlæggene Læsøs undergrund bevæger sig opad relativt hurtigt. Derfor er dannelsen af det stærkt salte grundvand på strandene omkring det sydlige Læsø konstant flyttet udad i takt med landhævningen. Fra arkæologiske udgravninger ved vi, at saltbrøndene har ligget inden i sydehytterne eller umiddelbart udenfor. Det har åbenbart været mere besværligt at transportere saltvandet end brændet til inddampningen. Hver gang der er dannet en ny lav strandvold lidt længere ude, har saltsyderne derfor været nødt til at flytte anlæggene og brøndene de m til det sted, hvor det stærkeste saltvand nu fandtes, og hvor det derfor krævede mindst brænde at få det inddampet fra flydende form til tørt, krystallinsk salt. Ud fra de gamle strandlinjers antal og aldersforhold kan man se, at disse flytninger skete med gennemsnitligt knap 20 års mellemrum. Det svarer omtrent til varigheden af en nodal-periode, dvs. de 18,6 år, det tager Månen under dens spiralløb omkring Jorden at komme én gang fra den nordlige vendekreds til den sydlige og tilbage igen til den nordlige. I den ene halvdel af en nodal-periode står Månen højst over den nordlige Halvkugle, mens Månen i den anden halvdel af en nodalperiode står højst over den sydlige Halv kugle. På grund af Månens tiltrækningskraft giver det nogle naturlige vandstandsvariationer, der gen tager sig hvert 18,6. år. Fra vandstandmålingerne i Læsøs omegn ved vi, at den gennemsnitlige årlige vandstand fra en nodalperiodes maximum til minimum forskydes 31 mm, eller ca. 3 cm. Det lyder ikke af meget, men ude på den næsten fuldstændig vandrette sandflade, hvor højdeforskelle på mere end 5 cm ikke forekommer nær kystlinjen, er det meget. Her er højdevariationer i den størrelses - orden helt afgørende for, hvor både det hypersaline grundvand er stærkest, og hvor nye strand linjer dannes. Derfor har samspillet NR Saltpande ved Hornfiskrøn, hvor der dannes salt grundvand med en salinitet på op til 16 % under en vegetation af kveller og hindebæger. Når saltpanden oversvømmes ved højvande nogle gange i sommerens løb står der en pyt af havvand tilbage. Efterhånden som sol, vind og salttålende planter udtørrer havvandet i saltpanden, stiger saltkoncentrationen i resten af vandet. De røde planter, kvellerne, tåler den højeste saltkoncentration og er pionerplante i dette miljø. Foto: Lasse Gudmundsson, GEUS. Indsat foto: Merete Binderup, GEUS.

17 A B A: Højdekort over de tidligere øer Langerøn og Kringelrøn, der nu er sammenvokset med selve Læsø. På disse to øer findes i alt ca. 900 ruiner, der fremstår som små knopper. Disse knopper ses nu i terrænet som cm høje og m brede forhøjninger, ofte med en stensætning i midten (ildstedet) og en lav jordvold udenom. Inden for jordvolden ses også selve saltbrønden som en lille fordybning. Nu ligger ruinerne inde i land på grund af landhævningen. Kilde: J.M. Hansen, Geografisk Tidsskrift B: Kortet viser forløbet og kronologien af de gamle strandlinjer (sorte linjer). Ved at tælle hvor mange ruiner (røde prikker), der er på hver enkelt af disse strandlinjer, kan man finde ud af, hvor mange saltfabrikkerne, der har været i funktion ad gangen, fordi de netop lå på selve strandbredden, da de var i funktion. En sådan optælling viser, at der til at begynde med (ca. år 1150) var ca. 25 samtidigt aktive småfabrikker og at der var ca. 135, da produktionen kulminerede (ca. år 1585). Så saltproduktionen anslås til omkring 400 tons (i 1200-tallet) stigende til tons (i 1500-tallet) om året. Kilde: J.M. Hansen, Geografisk Tidsskrift mellem en landhævning på ca. 2,3 mm/år og nodal-svingningerne bevirket, at vandstanden har forskudt sig i ryk bestående af 9,3 års perioder med en vandstandstigning på ca. 9 mm og derpå 9,3 år med et vandstandsfald på ca. 52 mm eller nok til at strandlinjen i form af en ny lav strandvold er sprunget hvert år til en ny position lidt længere ude på sandfladen. Strandvold på Hornfiskrøn. Bemærk hvordan vegetationen ændrer karakter ved blot små niveauforskelle. Foto: Metere Binderup, GEUS. hvor mange produktions anlæg var aktive ad gangen? Dette flytteri af sydehytterne med knap 20 års mellemrum har skabt langt flere ruiner af syde - hytter, end der har været gang i på én gang. Ved nu som nævnt ovenfor at tælle hvor mange ruiner af sydehytter, der ligger på hver enkelt af alle disse gamle strandlinjer, kan man få et detaljeret billede af, hvor mange syderier der har været aktive samtidig. Her viser det sig så, at der på strandlinjen fra ca. år 1200 har været omkring 25 syderier i gang på én gang. Antallet af samtidigt aktive syderier stiger derpå konstant gennem de følgende 400 år, indtil antallet kulminerer i slutningen af 1500-tallet (1585) med mindst 135 samtidigt aktive syderier. Kun fra midten af 1300-tallet til begyndelsen af 1400-tallet ser der ud til at have været en vis stagnation. Det hænger sandsynligvis sammen med, at pesten (Den Sorte Død) kom til Europa fra Asien i 1347, hvorefter en stor procentdel af Europas befolkning omkom, nogle steder mere end halvdelen af befolkningen, så der i de følgende to generationer var en udpræget mangel på arbejdskraft inden for alle erhverv. Forskellige forsøg i Læsø Saltsyderis rekonstruktioner af middelalderens sydehytter viser, at en enkelt sydepande har kunnet... NR

18 Konsekvensen af krigene var bl.a., at Læsø fra at have ligget midt på rigets vigtigste handelsruter nu pludselig befandt sig i udkanten af det lemlæstede kongedømme. Samtidig udviklede den hidtil skovrige og frodige ø sig med Achton Friis ord til en stormomsust ødemark, og øens almindelige befolkning, der hidtil havde hørt til landets mest velbjærg - ede almue, sank ned i armod, glemsel og flyve - sand, helt på linje med almuen i de vest- og nordjyske områder, der altid havde været udkantsområder. saltvandet forsvinder helt, men kommer igen omkring 1800 Læsø Saltsyderi har tre saltbrønde til ca. 1½ m dybde. Herfra hentes saltvand med en koncentration på %, hvoraf der hvert år fremstilles ca. 100 tons salt af høj kvalitet til glæde for gourmeter og andre overalt i verden, men også til glæde for de ca personer, som hvert år besøger saltsyderiet. Til venstre ses sydemester Poul Christensen. Foto: Metere Binderup, GEUS. producere ca. 30 tons salt om året, hvis den syder året rundt. Hvis vi forudsætter, at selve saltsydningen har været en forårs- og sommerog sensommerbeskæftigelse, hvor fjæren (sand fladen) erfaringsmæssigt er tørrest, skal tallet reduceres til omkring det halve. Fra skriftlige kilder vides desuden, at selve sydningen stod på i døgndrift fra april til sidst i september. Med 135 samtidigt aktive syderier giver det en årlig produktion på ca tons, da produktionen var på sit højeste og knap 400 tons, da det begyndte omkring år At saltproduktionen således var ganske betydelig antydes også af, at stridigheder om ejendomsretten til Læsø blev behandlet på pave-koncilier i både Rom og Avignon. saltproduktionens ophør, klimaets forværring, sandflugt og anden elendighed Men i 1652 sluttede festen. Efterhånden var der ikke meget skov tilbage at skaffe brænde fra, og efter 1585 begynder klimaet at blive meget koldere. Af bønskrivelser fra saltsyderne til domkapitlet, kan man se, at man fra begyndelsen af 1600-tallet og frem trygler om at måtte betale skat med penge i stedet for med salt. Ud over brændemangel, bliver kvaliteten af råstoffet det hypersaline grundvand stadig ringere på grund af det koldere klima. Ud fra beliggenheden af sydehytterne på strand - linjerne kan man se, at de produktive stræk - ninger skrumper, således at længden af dem i 1620 er skrumpet til 15% af den 7 km lange udstrækning, de udnyttede dele af forekomsterne havde i I 1652 får saltsyderne omsider tilladelse til at betale skat med penge, og saltproduktionen ophører derefter omtrent med det samme. I Læsøs strandenglandskaber ses denne begivenhed tydeligt som en grænse mellem strandlinjer, der er stærkt præget af saltsydningens ruiner og yngre strandlinjer, hvor kun naturen har rådet. Læsø undergår samtidig en radikal naturforandring. Saltskatten og brændemanglen havde gennem lang tid tvunget bønderne til delvist at fyre med lyng- og græstørv. Men på den stadig mere skovløse ø indebar det, at den bare mineraljord blev blotlagt for vinden og det efterhånden noget barskere klima. Resultatet blev en omfattende sandflugt, der i 1700-tallet ødelagde landsbyen Hals, dens kirke og dens marker. Samtidig med saltproduktionens nedtur skrumpede Det Danske Rige efter de tabte svenskekrige under Christian IV og Frederik III. Det gik også ud over den omfattende skudehandel, der hidtil havde udgået fra Læsøs to naturlige havne, Bovet og Alsdybet. I 1659 hjemmehørte der ca. 300 skibe i disse to naturhavne ved Læsø, i antal Danmarks næststørste handelsflåde kun overgået af København. Men nu reducerede tabet af provinserne Bohus (1643), Halland og Skåne (1659) Læsøflådens marked til nær det halve (Norge, Øerne og Jylland). Fra bl.a. en dom i Højesteret kender vi til flere miserable forsøg på at genoptage en saltproduktion i årene Men de hypersaline forekomster var helt forsvundet i denne periode. Tre stort anlagte saltværker gik fallit og en af de gældstyngede ejere flygtede til udlandet. Men omkring 1800 ved vi, at Læsøboerne opdagede at det stærke saltvand var kommet igen visse steder, som de kaldte Salt boden (saltbunde). Dette skete under Napoleonskrigene, hvor København atter over - faldes og bombarderes (1807), nu ikke af Sverige, men af England. Danmarks ulyksalige forbund med Napoleon indebar, at englænd - erne udover at bombardere København og stjæle krigsflåden indførte en fastlands- spærring, der bl.a. forhindrede Danmark i at importere kul og salt, nogle af datidens vigtigste råstoffer. Frederik VI sendte derfor i 1808 universitetets dengang kun to geologikyndige professorer ud for at finde disse råstoffer indenfor rigets grænser. H.C. Ørsted blev sendt til Bornholm for at finde kul, hvor det lykkes ham at finde kulforekomsterne ved Hasle og Bagå og i øvrigt fremstillede danmarkshistoriens første geologiske kort. Og professoren i land øko - nomi, Gregers Begtrup, sendtes til Læsø sammen med en tysk bjergværksingeniør Münster. Her finder de, at saltlagen er kommen igen i et areal på mange hundrede tønder land mellem Kringelrøn og Hornfiskrøn og øst for Hornfiskrøn. Men Læsø var nu blevet aldeles skov - løs, og en egentlig industriel produktion var ikke mulig, før Læsø Saltsyderi i 1996 genoptog produktionen på den nu igen skovrige ø NR

19 hvor og hvordan dannes råstoffet til saltproduktionen? Ved hjælp af et stort antal letvægtsboringer, som vi opfandt til formålet, lykkedes det at vise, at det stærke saltvand ikke dannes i nutiden, hvor ruinerne ligger, fordi disse områder nu er hævet så meget af landhævningen, at havvandet ikke mere skyller ind over områderne. Derimod dannes der stærkt saltberiget (hypersalint) grundvand ude på den ca. 90 km 2 stor sandflade, der omkranser Læsøs sydøstlige og sydlige side, og som tørlægges i længere perioder hvert forår og sommer. Ude på denne mægtige og næsten fuldkommen vandrette sandflade inddamper det havvand, der ligger tilbage i porerummene mellem sandkornene, så der ved tørlægning kan dannes en tør, knasende skorpe af saltsammenkittet sand. Når så havet igen kryber ind over den store sandflade typisk som en i begyndelsen millimetertynd film af havvand opløses saltet igen i den tynde film af havvand og danner en næsten saltmættet opløsning. Da denne opløsning er væsentligt tungere end havvand, synker den med det samme ned i sandet, indtil det hypersaline vand rammer det meget tykke lerlag, som overalt findes under Læsø. Her akkumuleres den næsten saltmættede lage i sommerens løb og år for år typisk i 1 2 m dybde. De stærkeste koncentrationer findes, hvor sandfladen er tør i længst tid, dvs. umiddelbart uden for strandengenes sammenhængende græsvegetation. At saltdannelsen også er foregået på denne måde i saltindustriens tid kan man selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men alt tyder på det. I hvert fald ved vi nu, at det hypersaline grundvand hovedsagelig findes i kilometerlange og m brede bælter parallelt med strand - engenes almindelige højvandslinje. Samtidig viser både arkæologiske udgravninger af sydehytter og skriftlige kilder, at saltbrøndene var placeret inde i hver enkelt sydehytte eller umiddelbart udenfor. Deraf kan man udlede, at hytterne har ligget på selve strandbredden eller en anelse længere inde på den kun ca. 30 cm høje strandvold, som til enhver tid udgør grænsen mellem de græsklædte strandenge og den store sandflade, hvor det hypersaline grundvand dannes. I Havniveau II Havniveau Ler Ler Ler Ler Lodrette profiler gennem sandfladen øst for Hornfiskrøn (se tegningen i midten for placering). De røde linjer viser koncentrationen af det hypersaline og derfor tunge grundvand, der ophobes i sandet ovenpå det uigennemtrængelige ler. Sådanne forekomster af saltberiget grundvand med en koncentration på 5 8 gange Kattegats saltkoncentration udgjorde grundlaget for saltindustrien på Læsø. Kilde: J.M. Hansen, Geografisk Tidsskrift Vandet kommer krybende. Foto: Lasse Gudmundsson, GEUS. Forfatteren i gang med en prøvepumpning af det stærkt saltberigede (hypersaline) grundvand, der findes 1 2 m under sandfladen øst for Hornfiskrøn. Foto: Lasse Gudmundsson, GEUS.... NR

20 Magasinpost UMM ID-nr Saltet står til eftertørring i sydehytten. Foto: Merete Binderup, GEUS. geocenter danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. udgiver Geocenter Danmark. redaktion Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen & Carsten Egestal Thuesen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Salt- gletsjer i Nordspanien. Foto: Merete Binderup, GEUS. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. de nationale geologiske undersøgelser for danmark og grønland (geus) Øster Voldgade København K Tlf: institut for geografi og geologi Øster Voldgade København K Tlf: geologisk museum Øster Voldgade København K Tlf: institut for geoscience Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: AU PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Er vejsalt en trussel for grundvandet?

Er vejsalt en trussel for grundvandet? Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Baggrundsmateriale, Interessent-workshop Falster

Baggrundsmateriale, Interessent-workshop Falster Baggrundsmateriale, Interessent-workshop Falster 12. Maj 2016, kl. 12.30-16.00 Rådhuset, Guldborgsund Kommune Mødelokale: Nykøbing SUBSOL has received funding from the European Union s Horizon 2020 research

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere