Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981."

Transkript

1 Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar In Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979 (1980), p. 1-9, appeared an article by Jens Morten Hansen and Eckart Håkansson entitled "Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel". It is particularly the velocity of the Zechstein salt flow that draws the authors' attention. On the basis of the surficial geological picture they concluded that at the Thisted structure the salt flow has been occurring at an average rate of 2.5 mm/year during the past 4,000 years. This value is approximately ten times greater than the previous estimates for other Zechstein salt structures in north Jutland. In the following the article by the two authors is critically reviewed. It is thought that several aspects of the Thisted structure, highly relevant to the velocity of the salt flow, were either not taken into consideration, or were insufficiently investigated. Some important geological and geophysical data at our disposal, which could throw more light on the nature of this structure and its geological history, were not made use of in their investigation. It is therefore considered that the authors' conclusion as to the velocity of the salt flow at Thisted does not necessarily affect the earlier estimates of the rate of the salt flow based on the studies of other salt structures in north Jutland. Ivan Madirazza, Laboratoriet for Geofysik, Geologisk Institut, Finlandsgade 6, DK-8200 Aarhus N. 1. august I Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, s. 1 9, udkom der en afhandling forfattet af Jens Morten Hansen og Eckart Håkansson, under titlen»thistedstrukturens geologi et»neotektonisk«skoleeksempel«. Det er især Zechstein saltets flydningshastighed, som tiltrækker forfatternes opmærksomhed. På baggrund af først og fremmest det geologiske overfladebillede mener de at kunne påvise, at hastigheden af saltets flydning (den vertikale komponent) er væsentligt større (mindst 10 gange) end de, man hidtil havde antaget for de jydske saltstrukturer (Madirazza, 1968, 1979; Lykke- Andersen, 1979). Jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til denne afhandling, da der efter min opfattelse er flere svagheder i forfatternes argumentation, og da de efterlader en række ubesvarede eller kun delvis afklarede spørgsmål. Ordet»skoleeksempel«, som indgår i titlen, understreger kun nødvendigheden af sådan en kritisk stillingtagen til afhandlingen. Det geologiske kort Det forekommer mig højst mærkværdigt, at forfatterne undlader at referere til Ødum's arbejde fra 1926, hvor en del oplysninger fra bl.a. Thisted området kan findes. Ødum (1926) har beskrevet adskillige lokaliteter med forekomster af Danien-kalk og Skrivekridt i dette område, og i flere tilfælde har han angivet disse bjergarters strukturelle forhold (strygning, hældning, forkastninger, etc.). Allerede Ødum har på baggrund af sine palæontologiske og strukturelle studier erkendt, at der i dette område findes en geologisk struktur, eller som han har betegnet den, et»hævningsfelt«(ødum, 1926, tavle VI). Ødum's geologiske kort (tavle V) over bl.a. Thisted området kan ikke have været de to forfattere ubekendt, da kortet vist i fig. 1 i deres afhandling, bortset fra detaljerne, svarer ganske nøje til Ødum's kort over dette område. På trods af alt dette, nævnes Ødum's arbejde ikke med et enkelt ord i afhandlingen. Forfatterne har, i modsætning til Ødum, åbenbart ikke selv foretaget målinger af bjergarternes lagstilling, men de refererer flere steder til målinger udført af Andersen (1944). Det geologiske kort i afhandlingen (fig. 1) adskiller sig fra Ødum's kort først og fremmest ved, at der langs den nordlige side af strukturen vises en blok af Danien kalksten, som er afgrænset af to forkastninger. Denne blok er forskudt mod centrum af strukturen i forhold til resten af Dani-

2 84 MADIRAZZA: Thisted saltstrukturen en»kransen«. De horisontale forskydninger langs forkastningerne er, ifølge kortet, ca m og 2800 m. Men et spørgsmålstegn er anbragt midt i denne blok, hvilket formentlig betyder, at man ikke er sikker på, om bjergarten her er af Danien alder. Dette sætter naturligvis også et spørgsmålstegn ved selve forkastningerne, og navnlig ved forkastningernes enorme horisontale komponent. Men dette har man muligvis taget højde for, da der i legenden er sat et spørgsmålstegn ved symbolet for forkastninger. Man må altså gå ud fra, at denne uvished gælder alle forkastninger indtegnet på kortet. Den strukturelle fortolkning I afhandlingens fig. 2 vises en»principskitse«af Thistedstrukturen. Den vertikale og den horisontale målestok står her i forhold 50:1 (hvilket ikke er anført i figuren). På denne måde hælder lagdelingen tilsyneladende ca. 45 på den sydlige side af strukturen, medens den er endnu stejlere på nordsiden. I realiteten er lagene enten subhorisontale, eller de hælder kun få grader inden for strukturens område, hvis man ser bort fra nogle lokale strukturer (som bl.a. er beskrevet af Ødum (1926) og Andersen (1944)). At dette må være tilfældet kan ses også fra selve det geologiske kort, hvor bæltet af Danien har en bredde på mellem 2 og 5 km. Da mægtigheden af Danien sjældent er større end ca. 150 m, er det klart, at lagene på begge sider af strukturen må have meget små hældningsvinkler. Derfor er det uheldigt, at principskitsen i fig. 2 har fået formen af en markant»kuppel«(et udtryk, som iøvrigt bruges ofte i teksten). Thisted - hvilken type saltstruktur? Som bekendt inddeles saltstrukturer i to typer: 1) salt-puder, hvor saltet ikke har gennembrudt de yngre,»normale«sedimenter. Samtidig med indsamling af saltet i en pude sker der en aflejring af sedimenter i de primære randsænker, som daterer pude-stadiet. 2) salt-diapirer, hvor saltet har gennembrudt de yngre sedimenter. I takt med saltets opadgående bevægelser dannes de sekundære randsænker, som daterer diapirstadiet (for en udførlig redegørelse se f.eks. Trusheim, 1957). Saltets bevægelser kan fortsætte også efter afslutningen af selve diapir-stadiet, og disse betegnes som post-diapiriske. Bevægelser af langt de fleste salt-diapirer i Jylland, som fandt sted i Tertiær- og Kvartærtid, hører til denne sidste kategori. I Jylland forekommer begge disse typer saltstrukturer, og generelt kan man sige, at ved salt-puder findes saltet i minimum én kilometers dybde (f.eks, Voldum, Gassum, Skive og Samsø), medens dybden til saltet ved diapirer som regel kun er nogle få hundrede meter (f.eks. Mønsted, Vejrum, Hvornum, Batum og Suldrup). Det ville naturligvis være af stor betydning at undersøge, hvilken type saltstruktur man har at gøre med ved Thisted, i hvilken dybde Zechstein saltet befinder sig, etc. Men desværre gøres der ingen forsøg fra forfatternes side på at afklare disse spørgsmål, selv om der kendes en del data af geologisk såvel som geofysisk art fra området. Angående typen af strukturen tales der i afhandlingen enten om Thisted»saltstruktur«eller»dorne«, uden at man kommer nærmere ind på, hvilken type saltstruktur det drejer sig om. Men alligevel synes forfatterne at mene, at Thisted er en diapir (se s. 7) uden at fremføre nogle beviser for dette. Hvad dybden til saltet angår, siges der et enkelt sted mod slutningen af afhandlingen (s. 8), at saltet i denne struktur er meget dybtliggende (ifølge J. M. Smidt's personlige meddelelse). Forfatterne er af den opfattelse, at Thistedstrukturen er meget ung, idet de går ud fra, at saltbevægelserne fortrinsvis har fundet sted i post-danien tid eller måske hovedsagelig i Kvartær tid (se s. 1 2). Mod slutningen af afhandlingen (s. 8) siges der:»... at vertikale bevægelser af den [af forfatterne] fundne størrelsesorden rigeligt tillader en dannelseshistorie, som alene er begrænset til Kvartæret«. Ud fra dette må man antage, at forfatterne opfatter Thistedstrukturen som en meget dybtliggende, meget ung saltdiapir. Ordet»salt-pude«nævnes ikke en eneste gang i afhandlingen. Thistedstrukturens geologiske historie Som det fremgår af afhandlingens fig. 3 og 4, krydser ikke mindre end 9 refleksionsseismiske profiler strukturens område, hvilket for danske forhold kan siges at være en meget god seismisk

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 85 dækning. Tre af profilerne er af noget ældre dato (1967), mens 6 er fra 1974 og må formodes at være en af høj teknisk kvalitet. I afhandlingens fig. 3 vises et seismisk isokronkort til basis af Øvre Kridt-horisonten, og i fig. 4 et tilsvarende kort til top af Zechstein salt-horisonten. Disse kort må have været udarbejdet på basis af de mange refleksionsseismiske profiler, som krydser området. Foruden de allerede omtalte geologiske data råder vi over oplysninger hentet fra en dybere boring, Thisted nr. 1, som er placeret på toppen af strukturen. Denne boring blev udført til en dybde af 938 m, og en kort beskrivelse af de stratigrafiske enheder og deres tykkelser kan findes f.eks. i Rasmussen (1972). Selv om placeringen af denne boring er indtegnet i fig. 3 og 4 i afhandlingen, refereres der i teksten ingensteds til disse vigtige data eller diskuteres, hvilke konsekvenser disse kunne få for tolkningen af strukturens dybde, dens opbygning eller dens geologiske udvikling. De to isokronkort, set i sammenhæng med oplysningerne fra boringen, viser, at Thisted højst sandsynlig er en bred struktur af pude-type. Dette undersøttes af det tyngdemæssige billede, da der findes en meget»bred«negativ tyngdeanomali svarende til det samme område (se f.eks. Sorgenfrei & Buch, 1964, tavle 5). Hvis man prøver at omregne de angivne lydhastigheder (fig. 4) til dybder ved at anvende en gennemsnitshastighed på m til toppen af Zechstein salt, får man en dybde på ca m til de højeste, centrale dele af saltpuden. I boringen Thisted nr. 1 var den øvre grænse til bjergarterne af Trias alder gennemboret i en dybde af 735 m. På denne måde kan man udlede, at Trias bjergarterne har en tykkelse på omkring m over de højeste dele af strukturen (i boringen Mors nr. 1 skønnes tykkelsen af Trias at være omkring m). Fra Thisted boringen ved man, at den samlede tykkelse af Jura og Nedre Kridt er 242 m og af Øvre Kridt ca. 490 m. Disse oplysninger tillader en rekonstruktion af udviklingen af denne struktur. Den relativt store,»normale«tykkelse af Trias på toppen af strukturen viser, at en større akkumulation af salt næppe kunne have fundet sted før slutningen af denne periode. Derimod er tykkelserne af andre, yngre bjergarter betydeligt reducerede. Herfra kan man slutte, at puden voksede, mere eller mindre uafbrudt, under aflejring af sedimenter af Jura, Nedre og Øvre Kridt alder. På baggrund af de geologiske data samt de geofysiske oplysninger vist først og fremmest i afhandlingens fig. 3 og 4, har jeg konstrueret profilet, som tangerer Thisted boringen og forløber vinkelret på trend af strukturen (fig. 1). Mens THISTED SALTSTRUKTUR km r SV THISTED 1 NO --DANIEN j-a.kriot N. KRIDT /JURA ZECHSTEIN -TRIAS (UDEN OVERH8JNIN0) 3 km / Kvartær 1 \ post Danien Tertiær IM80 Fig. 1. Profilet af Thisted saltstrukturen konstrueret på baggrund af det geologiske overfladebillede, oplysninger fra boringen Thisted nr. 1 samt de seismiske isokronkort over basis af Øvre Kridt og top af Zechstein (som publiceret i Hansen & Håkansson, 1980). Den stiplede linie angiver den skønnede beliggenhed af basis af Zechstein i området. The cross-section of the Thisted salt structure constructed on the basis of the geological map, the information from the well Thisted No. 1 and the seismic isochrone maps of the base Upper Cretaceous and the top Zechstein horizons (as published in Hansen & Håkansson, 1980). The stippled line marks the estimated depth of the base Zechstein in the area.

4 86 MADIRAZZA: Thisted saltstrukturen Trias bjergarterne må formodes at være nogenlunde lige tykke over salt-puden (deres aflejring er sket før begyndelsen af salt-indsamlingen), tiltager tykkelserne af yngre bjergarter på begge sider af strukturen (aflejring foregik samtidig med vækst af puden, hvilket førte til dannelsen af de primære randsænker). Som det allerede fremgår af det geologiske kort, er saltets bevægelser fortsat også i Tertiær tiden, da Maastrichtien/Danien grænsen ligeledes er opadbøjet i strukturens område. Dette har ført til, at Danien-kalken, resten af Palæocenet (samt evt. yngre Tertiære sedimenter) og muligvis en mindre del af Maastricthien blev borteroderet over de centrale dele af strukturen. Det er sandsynligt, at denne erosion for det meste skyldes de Kvartære begivenheder. Man kan således konkludere, at Thisted er en saltstruktur af pude-type, og at den er meget ældre end antaget af de to forfattere, da begyndelsen på Zechstein saltets flydning kan føres tilbage til Jura tid. Hvor hurtigt bevæger saltet sig ved Thisted? Der hersker en bred enighed om, at saltets flydningshastigheder opnår de maksimale værdier under diapir-stadiet. I den nyere tid har man i NV-Tyskland undersøgt et antal saltstrukturer med det udtrykkelige formål at beregne de hastigheder, saltet har bevæget sig med, især under diapir-stadiet (Jaritz, 1980). Disse beregninger er baseret på sammenligningen af volumen af en randsænke med volumen af et hævet saltlegeme svarende til en bestemt geologisk tid. På denne måde har man anslået de gennemsnitlige hævningshastigheder af saltet under udvikling af en diapir til mellem < 0,1 0,5 mm/år, mens hastigheder i de post-diapiriske faser viste sig at være betydeligt mindre, d.v.s. nogle hundrededele af en millimeter/år. Ud fra profilet (fig. 1) er det rimeligt at antage, at den Øvre Kridt-Danien kontaktflade ikke har været hævet mere end ca. 300 m over den centrale del af puden. Hvis man regner med denne maksimale deformation, får man en gennemsnitshastighed på omkring 0,005 mm/år for saltets flydning i tidsrummet fra begyndelsen af Tertiæret indtil nu (ca. 60 millioner år). Forfatterne er kommet til den slutning, at ved Thisted har saltets gennemsnitlige hastighed igennem de sidste år beløbet sig til ca. 2,5 mm/år eller mere. Det drejer sig altså om et tal, der er ca. 500 gange større end det ovenfor nævnte. Ved Mønsted, som er en højtliggende struktur af diapirtype, er den gennemsnitlige hastighed af saltets opadgående bevægelse igennem de sidste ca år anslået til 0,2-0,3 mm/år (Madirazza, 1968). Dette er baseret på hævningen af terrænet eller på deformationer af landformer (som f.eks. terrasser og ådale) i strukturens område. Lykke-Andersen (1979) er af den opfattelse, at der ved Samsø er foregået en landhævning med en gennemsnitlig hastighed på 0,3 mm/år igennem de sidste år. Samsø befinder sig over en dybt-liggende ( m) saltstruktur, sandsynligvis af pude-type. Dette skøn baseres på ekstraordinært højt beliggende strandlinier af formodet Senatlantisk alder. Forfatternes hovedargument for de åbenbart meget hurtige saltbevægelser på 2,5 mm/år ved Thisted baseres på de formodede afvigelser fra den regionale hævning, som de postglaciale strandlinier udviser i de centrale, nordvestlige dele af strukturen (se afhandlingens fig. 1). Disse dannelser skulle stamme fra den maksimale transgression af det postglaciale hav. I de nordvestlige dele af strukturen findes, ifølge forfatterne, denne højeste postglaciale marine grænse i en maksimal højde af ca. 15 m over havniveauet. Da de regionale hævningsværdier i området skønnes at være omkring 4 4,5 m (Mertz, 1924), skulle den lokale hævning her have været ca. 10 m større, end man kunne forvente fra det regionale billede (man burde her tilføje, at, ifølge kortet, i de østlige og sydøstlige dele af strukturen er afvigelserne fra den regionale hævning væsentligt mindre, kun ca. ± 2 m). Forfatterne siger, at ifølge en personlig meddelelse fra K. Strand Petersen indtraf den maksimale marine transgression i Hanherred omkring år før nu. Det er åbenbart på denne måde, at man er kommet til det gennemsnitlige tal af 2,5 mm/år for saltets bevægelseshastighed (den vertikale komponent) igennem de sidste år. Det er naturligvis af afgørende betydning for denne beregning at fastslå, om de omtalte dannelser i netop de nordvestlige dele af strukturen kan tilskrives den postglaciale marine transgression, og dernæst deres absolutte alder på dette sted. Forfatterne fremfører desværre ikke nogen

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 87 dokumentation for, at hverken stranddannelserne eller sedimentfladerne i disse dele af strukturen er af postglacial, marin oprindelse. Angående sedimentfladen siges det (s. 6), at her»... er det mindre indlysende, om kuplen består af marine eller æoliske dannelser, idet sedimentet her næsten kun er sand. Desværre findes ingen grave eller boringer i området, som kunne afklare dette spørgsmål«. Spørgsmålet er, hvis man ikke kan være sikker på oprindelsen, og dermed alderen af denne sedimentflade, kan man så være sikker på, at klintefoden svarer til den højeste marine grænse i området? Man savner her en beskrivelse af disse stranddannelser og sedimentflader, ikke kun fra denne del af strukturen, men også fra hele Thisted området. Ligeledes nævnes der ingen fauna eller evt. organiske aflejringer (som f.eks. tørv), som kunne datere disse landformer. Man kunne derfor spørge sig selv, om de regionale isobaser, som var så omhyggeligt definerede af Mertz, og de lokale isobaser indtegnet i afhandlingens fig. 1 er direkte sammenlignelige. Afsluttende bemærkning På baggrund af de her fremlagte kommentarer må man antage, at de to forfattere ikke tilnærmelsesvis kan være så sikre på deres konklusioner angående hastigheden af saltets bevægelse ved Thisted, som de selv giver udtryk for i deres afhandling. Litteratur Andersen, S. A. 1944: Det danske landskabs historie, 1. bind (undergrunden), København 1944, 480 p. Hansen, J. M. og Håkansson, E. 1980: Thistedstrukturens geologi et»neotektonisk«skoleeksempel. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, 1-9. Jaritz, W. 1980: Einige Aspekte der Entwicklungsgeschichte der nordwestdeutschen Salzstocke. Zeitschr. deutsch. geol. Ces. 131, Lykke-Andersen, H. 1979: Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1978, 1-6. Madirazza, I. 1968: Mønsted and Sevel salt domes, north Jutland, and their influence on the Quaternary morphology. Geol. Rundschau 57 (3), Madirazza, I. 1979: On the disposal of the radioactive waste in the salt structures of north Jutland, Denmark: A report, Aarhus 1979, 70 p. Mertz, E. L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. Danmarks geol. Unders, rk. 2, 41, 49 p. Rasmussen, L. Banke 1972: Oversigt over dybdeboringerne på dansk landområde Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, Sorgenfrei, T. og Buch, A. 1964: Deep tests in Denmark Danmarks geol. Unders., rk. 3, nr. 36,146 p. Trusheim, F. 1957: Uber Halokinese und Ihre Bedeutung fur die strukturelle Entwicklung Norddeutschlands. Zeitschr. deutsch. geol. Ges. 109, Ødum, H. 1926: Studier over Daniet i Jylland og på Fyn. Danmarks geol. Unders., rk. 2, 45, 306 p. (summary in English).

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Geofysiske metoder til lokalisering af geotermiske energiressourcer

Geofysiske metoder til lokalisering af geotermiske energiressourcer Geofysiske metoder til lokalisering af geotermiske energiressourcer NIELS BALLING DGF Balling, N.: Geofysiske metoder til lokalisering af geotermiske energiressourcer. Dansk geol. Foren., Årsskrift for

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P. 2 12 31. Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet.

KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet. KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK Erik Thomsen Geoogisk Institut Aarhus Universitet. Kakafejringer i Danmark Ader: 100 mio. år - 60 mio. år. I dagokaiteter ses kun kak fra perioden 75-60 mio. år (Maastrichtien

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS 2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Dagens emner v. Nik Okkels

Dagens emner v. Nik Okkels Dagens emner v. Nik Okkels 1. Fastsættelse af Søvindmergelens geologiske forbelastning på Aarhus Havn 2. En model for svelletryk og hviletryk 25-11-2012 1 Typisk arbejdskurve for stærkt forkonsolideret

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,

Læs mere

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh

Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh Nighat Kamal, Farum Fjernvarme A.m.b.a Geodh Workshop 6.Februar 2013, Kbh Vision 2020 for Farum Fjernvarme a.m.b.a Vi vil yde vore kunder en bæredygtig varmeforsyning med stabile priser, fastholdelse af

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 329-337

Rettelse nr. / Correction no. 329-337 1. august 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 30 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 329-337 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 102

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

SØKORTRETTELSER 13-14

SØKORTRETTELSER 13-14 10. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 13-14 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 183-211 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 84 183 160

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 227-247

Rettelse nr. / Correction no. 227-247 24. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 16 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 227-247 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 81 227 133

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere