Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981."

Transkript

1 Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar In Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979 (1980), p. 1-9, appeared an article by Jens Morten Hansen and Eckart Håkansson entitled "Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel". It is particularly the velocity of the Zechstein salt flow that draws the authors' attention. On the basis of the surficial geological picture they concluded that at the Thisted structure the salt flow has been occurring at an average rate of 2.5 mm/year during the past 4,000 years. This value is approximately ten times greater than the previous estimates for other Zechstein salt structures in north Jutland. In the following the article by the two authors is critically reviewed. It is thought that several aspects of the Thisted structure, highly relevant to the velocity of the salt flow, were either not taken into consideration, or were insufficiently investigated. Some important geological and geophysical data at our disposal, which could throw more light on the nature of this structure and its geological history, were not made use of in their investigation. It is therefore considered that the authors' conclusion as to the velocity of the salt flow at Thisted does not necessarily affect the earlier estimates of the rate of the salt flow based on the studies of other salt structures in north Jutland. Ivan Madirazza, Laboratoriet for Geofysik, Geologisk Institut, Finlandsgade 6, DK-8200 Aarhus N. 1. august I Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, s. 1 9, udkom der en afhandling forfattet af Jens Morten Hansen og Eckart Håkansson, under titlen»thistedstrukturens geologi et»neotektonisk«skoleeksempel«. Det er især Zechstein saltets flydningshastighed, som tiltrækker forfatternes opmærksomhed. På baggrund af først og fremmest det geologiske overfladebillede mener de at kunne påvise, at hastigheden af saltets flydning (den vertikale komponent) er væsentligt større (mindst 10 gange) end de, man hidtil havde antaget for de jydske saltstrukturer (Madirazza, 1968, 1979; Lykke- Andersen, 1979). Jeg vil gerne komme med nogle kommentarer til denne afhandling, da der efter min opfattelse er flere svagheder i forfatternes argumentation, og da de efterlader en række ubesvarede eller kun delvis afklarede spørgsmål. Ordet»skoleeksempel«, som indgår i titlen, understreger kun nødvendigheden af sådan en kritisk stillingtagen til afhandlingen. Det geologiske kort Det forekommer mig højst mærkværdigt, at forfatterne undlader at referere til Ødum's arbejde fra 1926, hvor en del oplysninger fra bl.a. Thisted området kan findes. Ødum (1926) har beskrevet adskillige lokaliteter med forekomster af Danien-kalk og Skrivekridt i dette område, og i flere tilfælde har han angivet disse bjergarters strukturelle forhold (strygning, hældning, forkastninger, etc.). Allerede Ødum har på baggrund af sine palæontologiske og strukturelle studier erkendt, at der i dette område findes en geologisk struktur, eller som han har betegnet den, et»hævningsfelt«(ødum, 1926, tavle VI). Ødum's geologiske kort (tavle V) over bl.a. Thisted området kan ikke have været de to forfattere ubekendt, da kortet vist i fig. 1 i deres afhandling, bortset fra detaljerne, svarer ganske nøje til Ødum's kort over dette område. På trods af alt dette, nævnes Ødum's arbejde ikke med et enkelt ord i afhandlingen. Forfatterne har, i modsætning til Ødum, åbenbart ikke selv foretaget målinger af bjergarternes lagstilling, men de refererer flere steder til målinger udført af Andersen (1944). Det geologiske kort i afhandlingen (fig. 1) adskiller sig fra Ødum's kort først og fremmest ved, at der langs den nordlige side af strukturen vises en blok af Danien kalksten, som er afgrænset af to forkastninger. Denne blok er forskudt mod centrum af strukturen i forhold til resten af Dani-

2 84 MADIRAZZA: Thisted saltstrukturen en»kransen«. De horisontale forskydninger langs forkastningerne er, ifølge kortet, ca m og 2800 m. Men et spørgsmålstegn er anbragt midt i denne blok, hvilket formentlig betyder, at man ikke er sikker på, om bjergarten her er af Danien alder. Dette sætter naturligvis også et spørgsmålstegn ved selve forkastningerne, og navnlig ved forkastningernes enorme horisontale komponent. Men dette har man muligvis taget højde for, da der i legenden er sat et spørgsmålstegn ved symbolet for forkastninger. Man må altså gå ud fra, at denne uvished gælder alle forkastninger indtegnet på kortet. Den strukturelle fortolkning I afhandlingens fig. 2 vises en»principskitse«af Thistedstrukturen. Den vertikale og den horisontale målestok står her i forhold 50:1 (hvilket ikke er anført i figuren). På denne måde hælder lagdelingen tilsyneladende ca. 45 på den sydlige side af strukturen, medens den er endnu stejlere på nordsiden. I realiteten er lagene enten subhorisontale, eller de hælder kun få grader inden for strukturens område, hvis man ser bort fra nogle lokale strukturer (som bl.a. er beskrevet af Ødum (1926) og Andersen (1944)). At dette må være tilfældet kan ses også fra selve det geologiske kort, hvor bæltet af Danien har en bredde på mellem 2 og 5 km. Da mægtigheden af Danien sjældent er større end ca. 150 m, er det klart, at lagene på begge sider af strukturen må have meget små hældningsvinkler. Derfor er det uheldigt, at principskitsen i fig. 2 har fået formen af en markant»kuppel«(et udtryk, som iøvrigt bruges ofte i teksten). Thisted - hvilken type saltstruktur? Som bekendt inddeles saltstrukturer i to typer: 1) salt-puder, hvor saltet ikke har gennembrudt de yngre,»normale«sedimenter. Samtidig med indsamling af saltet i en pude sker der en aflejring af sedimenter i de primære randsænker, som daterer pude-stadiet. 2) salt-diapirer, hvor saltet har gennembrudt de yngre sedimenter. I takt med saltets opadgående bevægelser dannes de sekundære randsænker, som daterer diapirstadiet (for en udførlig redegørelse se f.eks. Trusheim, 1957). Saltets bevægelser kan fortsætte også efter afslutningen af selve diapir-stadiet, og disse betegnes som post-diapiriske. Bevægelser af langt de fleste salt-diapirer i Jylland, som fandt sted i Tertiær- og Kvartærtid, hører til denne sidste kategori. I Jylland forekommer begge disse typer saltstrukturer, og generelt kan man sige, at ved salt-puder findes saltet i minimum én kilometers dybde (f.eks, Voldum, Gassum, Skive og Samsø), medens dybden til saltet ved diapirer som regel kun er nogle få hundrede meter (f.eks. Mønsted, Vejrum, Hvornum, Batum og Suldrup). Det ville naturligvis være af stor betydning at undersøge, hvilken type saltstruktur man har at gøre med ved Thisted, i hvilken dybde Zechstein saltet befinder sig, etc. Men desværre gøres der ingen forsøg fra forfatternes side på at afklare disse spørgsmål, selv om der kendes en del data af geologisk såvel som geofysisk art fra området. Angående typen af strukturen tales der i afhandlingen enten om Thisted»saltstruktur«eller»dorne«, uden at man kommer nærmere ind på, hvilken type saltstruktur det drejer sig om. Men alligevel synes forfatterne at mene, at Thisted er en diapir (se s. 7) uden at fremføre nogle beviser for dette. Hvad dybden til saltet angår, siges der et enkelt sted mod slutningen af afhandlingen (s. 8), at saltet i denne struktur er meget dybtliggende (ifølge J. M. Smidt's personlige meddelelse). Forfatterne er af den opfattelse, at Thistedstrukturen er meget ung, idet de går ud fra, at saltbevægelserne fortrinsvis har fundet sted i post-danien tid eller måske hovedsagelig i Kvartær tid (se s. 1 2). Mod slutningen af afhandlingen (s. 8) siges der:»... at vertikale bevægelser af den [af forfatterne] fundne størrelsesorden rigeligt tillader en dannelseshistorie, som alene er begrænset til Kvartæret«. Ud fra dette må man antage, at forfatterne opfatter Thistedstrukturen som en meget dybtliggende, meget ung saltdiapir. Ordet»salt-pude«nævnes ikke en eneste gang i afhandlingen. Thistedstrukturens geologiske historie Som det fremgår af afhandlingens fig. 3 og 4, krydser ikke mindre end 9 refleksionsseismiske profiler strukturens område, hvilket for danske forhold kan siges at være en meget god seismisk

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 85 dækning. Tre af profilerne er af noget ældre dato (1967), mens 6 er fra 1974 og må formodes at være en af høj teknisk kvalitet. I afhandlingens fig. 3 vises et seismisk isokronkort til basis af Øvre Kridt-horisonten, og i fig. 4 et tilsvarende kort til top af Zechstein salt-horisonten. Disse kort må have været udarbejdet på basis af de mange refleksionsseismiske profiler, som krydser området. Foruden de allerede omtalte geologiske data råder vi over oplysninger hentet fra en dybere boring, Thisted nr. 1, som er placeret på toppen af strukturen. Denne boring blev udført til en dybde af 938 m, og en kort beskrivelse af de stratigrafiske enheder og deres tykkelser kan findes f.eks. i Rasmussen (1972). Selv om placeringen af denne boring er indtegnet i fig. 3 og 4 i afhandlingen, refereres der i teksten ingensteds til disse vigtige data eller diskuteres, hvilke konsekvenser disse kunne få for tolkningen af strukturens dybde, dens opbygning eller dens geologiske udvikling. De to isokronkort, set i sammenhæng med oplysningerne fra boringen, viser, at Thisted højst sandsynlig er en bred struktur af pude-type. Dette undersøttes af det tyngdemæssige billede, da der findes en meget»bred«negativ tyngdeanomali svarende til det samme område (se f.eks. Sorgenfrei & Buch, 1964, tavle 5). Hvis man prøver at omregne de angivne lydhastigheder (fig. 4) til dybder ved at anvende en gennemsnitshastighed på m til toppen af Zechstein salt, får man en dybde på ca m til de højeste, centrale dele af saltpuden. I boringen Thisted nr. 1 var den øvre grænse til bjergarterne af Trias alder gennemboret i en dybde af 735 m. På denne måde kan man udlede, at Trias bjergarterne har en tykkelse på omkring m over de højeste dele af strukturen (i boringen Mors nr. 1 skønnes tykkelsen af Trias at være omkring m). Fra Thisted boringen ved man, at den samlede tykkelse af Jura og Nedre Kridt er 242 m og af Øvre Kridt ca. 490 m. Disse oplysninger tillader en rekonstruktion af udviklingen af denne struktur. Den relativt store,»normale«tykkelse af Trias på toppen af strukturen viser, at en større akkumulation af salt næppe kunne have fundet sted før slutningen af denne periode. Derimod er tykkelserne af andre, yngre bjergarter betydeligt reducerede. Herfra kan man slutte, at puden voksede, mere eller mindre uafbrudt, under aflejring af sedimenter af Jura, Nedre og Øvre Kridt alder. På baggrund af de geologiske data samt de geofysiske oplysninger vist først og fremmest i afhandlingens fig. 3 og 4, har jeg konstrueret profilet, som tangerer Thisted boringen og forløber vinkelret på trend af strukturen (fig. 1). Mens THISTED SALTSTRUKTUR km r SV THISTED 1 NO --DANIEN j-a.kriot N. KRIDT /JURA ZECHSTEIN -TRIAS (UDEN OVERH8JNIN0) 3 km / Kvartær 1 \ post Danien Tertiær IM80 Fig. 1. Profilet af Thisted saltstrukturen konstrueret på baggrund af det geologiske overfladebillede, oplysninger fra boringen Thisted nr. 1 samt de seismiske isokronkort over basis af Øvre Kridt og top af Zechstein (som publiceret i Hansen & Håkansson, 1980). Den stiplede linie angiver den skønnede beliggenhed af basis af Zechstein i området. The cross-section of the Thisted salt structure constructed on the basis of the geological map, the information from the well Thisted No. 1 and the seismic isochrone maps of the base Upper Cretaceous and the top Zechstein horizons (as published in Hansen & Håkansson, 1980). The stippled line marks the estimated depth of the base Zechstein in the area.

4 86 MADIRAZZA: Thisted saltstrukturen Trias bjergarterne må formodes at være nogenlunde lige tykke over salt-puden (deres aflejring er sket før begyndelsen af salt-indsamlingen), tiltager tykkelserne af yngre bjergarter på begge sider af strukturen (aflejring foregik samtidig med vækst af puden, hvilket førte til dannelsen af de primære randsænker). Som det allerede fremgår af det geologiske kort, er saltets bevægelser fortsat også i Tertiær tiden, da Maastrichtien/Danien grænsen ligeledes er opadbøjet i strukturens område. Dette har ført til, at Danien-kalken, resten af Palæocenet (samt evt. yngre Tertiære sedimenter) og muligvis en mindre del af Maastricthien blev borteroderet over de centrale dele af strukturen. Det er sandsynligt, at denne erosion for det meste skyldes de Kvartære begivenheder. Man kan således konkludere, at Thisted er en saltstruktur af pude-type, og at den er meget ældre end antaget af de to forfattere, da begyndelsen på Zechstein saltets flydning kan føres tilbage til Jura tid. Hvor hurtigt bevæger saltet sig ved Thisted? Der hersker en bred enighed om, at saltets flydningshastigheder opnår de maksimale værdier under diapir-stadiet. I den nyere tid har man i NV-Tyskland undersøgt et antal saltstrukturer med det udtrykkelige formål at beregne de hastigheder, saltet har bevæget sig med, især under diapir-stadiet (Jaritz, 1980). Disse beregninger er baseret på sammenligningen af volumen af en randsænke med volumen af et hævet saltlegeme svarende til en bestemt geologisk tid. På denne måde har man anslået de gennemsnitlige hævningshastigheder af saltet under udvikling af en diapir til mellem < 0,1 0,5 mm/år, mens hastigheder i de post-diapiriske faser viste sig at være betydeligt mindre, d.v.s. nogle hundrededele af en millimeter/år. Ud fra profilet (fig. 1) er det rimeligt at antage, at den Øvre Kridt-Danien kontaktflade ikke har været hævet mere end ca. 300 m over den centrale del af puden. Hvis man regner med denne maksimale deformation, får man en gennemsnitshastighed på omkring 0,005 mm/år for saltets flydning i tidsrummet fra begyndelsen af Tertiæret indtil nu (ca. 60 millioner år). Forfatterne er kommet til den slutning, at ved Thisted har saltets gennemsnitlige hastighed igennem de sidste år beløbet sig til ca. 2,5 mm/år eller mere. Det drejer sig altså om et tal, der er ca. 500 gange større end det ovenfor nævnte. Ved Mønsted, som er en højtliggende struktur af diapirtype, er den gennemsnitlige hastighed af saltets opadgående bevægelse igennem de sidste ca år anslået til 0,2-0,3 mm/år (Madirazza, 1968). Dette er baseret på hævningen af terrænet eller på deformationer af landformer (som f.eks. terrasser og ådale) i strukturens område. Lykke-Andersen (1979) er af den opfattelse, at der ved Samsø er foregået en landhævning med en gennemsnitlig hastighed på 0,3 mm/år igennem de sidste år. Samsø befinder sig over en dybt-liggende ( m) saltstruktur, sandsynligvis af pude-type. Dette skøn baseres på ekstraordinært højt beliggende strandlinier af formodet Senatlantisk alder. Forfatternes hovedargument for de åbenbart meget hurtige saltbevægelser på 2,5 mm/år ved Thisted baseres på de formodede afvigelser fra den regionale hævning, som de postglaciale strandlinier udviser i de centrale, nordvestlige dele af strukturen (se afhandlingens fig. 1). Disse dannelser skulle stamme fra den maksimale transgression af det postglaciale hav. I de nordvestlige dele af strukturen findes, ifølge forfatterne, denne højeste postglaciale marine grænse i en maksimal højde af ca. 15 m over havniveauet. Da de regionale hævningsværdier i området skønnes at være omkring 4 4,5 m (Mertz, 1924), skulle den lokale hævning her have været ca. 10 m større, end man kunne forvente fra det regionale billede (man burde her tilføje, at, ifølge kortet, i de østlige og sydøstlige dele af strukturen er afvigelserne fra den regionale hævning væsentligt mindre, kun ca. ± 2 m). Forfatterne siger, at ifølge en personlig meddelelse fra K. Strand Petersen indtraf den maksimale marine transgression i Hanherred omkring år før nu. Det er åbenbart på denne måde, at man er kommet til det gennemsnitlige tal af 2,5 mm/år for saltets bevægelseshastighed (den vertikale komponent) igennem de sidste år. Det er naturligvis af afgørende betydning for denne beregning at fastslå, om de omtalte dannelser i netop de nordvestlige dele af strukturen kan tilskrives den postglaciale marine transgression, og dernæst deres absolutte alder på dette sted. Forfatterne fremfører desværre ikke nogen

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 87 dokumentation for, at hverken stranddannelserne eller sedimentfladerne i disse dele af strukturen er af postglacial, marin oprindelse. Angående sedimentfladen siges det (s. 6), at her»... er det mindre indlysende, om kuplen består af marine eller æoliske dannelser, idet sedimentet her næsten kun er sand. Desværre findes ingen grave eller boringer i området, som kunne afklare dette spørgsmål«. Spørgsmålet er, hvis man ikke kan være sikker på oprindelsen, og dermed alderen af denne sedimentflade, kan man så være sikker på, at klintefoden svarer til den højeste marine grænse i området? Man savner her en beskrivelse af disse stranddannelser og sedimentflader, ikke kun fra denne del af strukturen, men også fra hele Thisted området. Ligeledes nævnes der ingen fauna eller evt. organiske aflejringer (som f.eks. tørv), som kunne datere disse landformer. Man kunne derfor spørge sig selv, om de regionale isobaser, som var så omhyggeligt definerede af Mertz, og de lokale isobaser indtegnet i afhandlingens fig. 1 er direkte sammenlignelige. Afsluttende bemærkning På baggrund af de her fremlagte kommentarer må man antage, at de to forfattere ikke tilnærmelsesvis kan være så sikre på deres konklusioner angående hastigheden af saltets bevægelse ved Thisted, som de selv giver udtryk for i deres afhandling. Litteratur Andersen, S. A. 1944: Det danske landskabs historie, 1. bind (undergrunden), København 1944, 480 p. Hansen, J. M. og Håkansson, E. 1980: Thistedstrukturens geologi et»neotektonisk«skoleeksempel. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, 1-9. Jaritz, W. 1980: Einige Aspekte der Entwicklungsgeschichte der nordwestdeutschen Salzstocke. Zeitschr. deutsch. geol. Ces. 131, Lykke-Andersen, H. 1979: Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1978, 1-6. Madirazza, I. 1968: Mønsted and Sevel salt domes, north Jutland, and their influence on the Quaternary morphology. Geol. Rundschau 57 (3), Madirazza, I. 1979: On the disposal of the radioactive waste in the salt structures of north Jutland, Denmark: A report, Aarhus 1979, 70 p. Mertz, E. L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. Danmarks geol. Unders, rk. 2, 41, 49 p. Rasmussen, L. Banke 1972: Oversigt over dybdeboringerne på dansk landområde Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1971, Sorgenfrei, T. og Buch, A. 1964: Deep tests in Denmark Danmarks geol. Unders., rk. 3, nr. 36,146 p. Trusheim, F. 1957: Uber Halokinese und Ihre Bedeutung fur die strukturelle Entwicklung Norddeutschlands. Zeitschr. deutsch. geol. Ges. 109, Ødum, H. 1926: Studier over Daniet i Jylland og på Fyn. Danmarks geol. Unders., rk. 2, 45, 306 p. (summary in English).

Endnu mere om Thistedstrukturen

Endnu mere om Thistedstrukturen Endnu mere om Thistedstrukturen JENS MORTEN HANSEN og ECKART HÅKANSSON Hansen, J. M. & Håkansson, E.: Endnu mere om Thistedstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 89-94, København, 25.

Læs mere

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret. Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse

Læs mere

Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup

Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling

Læs mere

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring

Læs mere

Træk af Mors salthorstens udvikling

Træk af Mors salthorstens udvikling Træk af Mors salthorstens udvikling GUNNAR LAREN OG JEN BAUMANN Larsen, G. & Baumann, J.: Træk af Mors salthorstens udvikling. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side 151-155. øbenhavn, 15. juli 1982.

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.

Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978. Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar

Læs mere

Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel

Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel JENS MORTEN HANSEN OG ECKART HÅKANSSON DGF Hansen, J. M. & Håkansson, E.: Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel. Dansk geol.

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via Kopi til

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via   Kopi til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Tove Kjeldsen via e-mail: tk@sum.dk Kopi til sum@sum.dk Bemærkninger til scopingrapporten, forslag til Plan for etablering

Læs mere

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige

De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup

Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup Geofysiske bidrag Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup The depression in the chalk subsurface near Taastrup af SVEND SAXOV Abstract Based upon information obtained in the Well Record Department of

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

CLIWAT pilotområde: Schleswig Sønderjylland FOKUS OMRÅDER

CLIWAT pilotområde: Schleswig Sønderjylland FOKUS OMRÅDER FOKUS OMRÅDER 1 1 Hørløkke lodseplads 2 Vadehavsøen Föhr 3 4 5 3 Vestkyst område Tønder-Süderlügum 2 4 Hedesletteområde Tinglev-Wallsbüll 5 Ø i Lillebælt/Østersøen Als Schleswig Sønderjylland INTERREG

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage

Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage Indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage GRAVE OG EFTERBEHANDLINGSPLAN FOR INDVINDING AF HVIDT SAND I TRANUM KLITPLANTAGE Rekvirent Naturstyrelsen Vendsyssel Sct. Laurentii Vej 148 9990 Skagen Rådgiver

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no

Rettelse nr. / Correction no 27. september 2013 25. årgang SØKORTRETTELSER 38 DANISH CHART CORRECTIONS 2013 Rettelse nr. / Correction no. 408-425 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. august 2013 Invitation til at afgive tilbud på Strategisk miljøvurdering for

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Øvelse: Pladetektonik

Øvelse: Pladetektonik Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via 24. februar 2017 29. årgang SØKORTRETTELSER 7 DANISH CHART CORRECTIONS 2017 Rettelse nr. / Correction no. 54-61 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76. SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen:

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: Freuchens teodolit I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: The instrument used for observations throughout the expedition was the Kleinster

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Martin Professional A/S. Analyse af Flash Component og renhed på printkort

Martin Professional A/S. Analyse af Flash Component og renhed på printkort Martin Professional A/S Analyse af Flash Component og renhed på printkort Title Analyse af Flash Component og renhed på printkort Project No. 0525a MartinProfessional (Flash component) Partner Martin Professional

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere