Indhold. Om forfatterne Forord Indledning... 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15"

Transkript

1 Indhold Om forfatterne Forord Indledning Almen kemi Atomer Bindinger Ionbinding Kovalent binding Valens Polære molekyler Atomvægt Molekylvægt Mol Molær koncentration Andre koncentrationsangivelser. 31 Syrer, baser og ph Syrer Baser ph Resume Proteiner Aminosyrer Aminosyrernes struktur Essentielle aminosyrer Aromatiske aminosyrer Peptidbinding Proteiner er forskellige Generne Dna Proteinsyntese Proteiners struktur Sammensatte proteiner Dna-replikation Resume Kulhydrater Monosakkarider Monosakkaridernes inddeling Glukose Galaktose Fruktose Pentoser Oligosakkarider Disakkarider Maltose Laktose Sukrose Polysakkarider Stivelse Glykogen Cellulose Vandopløselige fibre Resume Fedtstoffer Fedtsyrer Mættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Polyumættede fedtsyrer Essentielle fedtsyrer Glycerider Fosfolipider Steroider Kolesterol Lipoproteiner Aterosklerose, åreforkalkning Cellemembraner Galdesyrer Binyrebarkhormoner D-vitamin Resume Biokemi.indb :58:43

2 INDHOLD 5 Vitaminer og mineraler Vitaminer A-vitamin D-vitamin E-vitamin K-vitamin B 1 -vitamin, tiamin B 2 -vitamin, riboflavin B 3 -vitamin, niacin B 5 -vitamin, pantotensyre B 6 -vitamin, pyridoxin B 12 -vitamin Biotin Folinsyre C-vitamin Mineraler Natrium Kalium Calcium Fosfor Jern Zink Kobber Selen Krom Jod Mangan Molybdæn Kobolt Fluor Magnesium Resume Enzymer Enzymers virkemåde Reaktionshastighed Substratkoncentrationen Enzymkoncentrationen Temperaturen ph Hæmmende faktorer Navngivning af enzymer Kofaktorer NAD, nikotinamid-adenindinukleotid FAD, flavin-adenin-dinukleotid.. 87 ATP, adenosintrifosfat Koenzym A (CoA SH) Resume Cellen En celle er levende Cellens opbygning Cellemembranen Cellemembranens lipider Cellemembranens proteiner Proteinernes funktion Membran junctions Transport gennem cellemembranen Diffusion Formidlet transport Vandporer Osmose Aktiv transport Endocytose og eksocytose Organeller Kernen Ribosomer Det endoplasmatiske retikulum Golgiapparatet Lysosomer Mitokondrier Centrosomet Celledeling Mitose Meiose Resume Fordøjelsen Fordøjelse i munden Fordøjelse i ventriklen Duodenum Kulhydratnedbrydning Proteinnedbrydning Lipidnedbrydning Biokemi.indb :58:43

3 INDHOLD Jejunum og ileum Absorptionen Colon Obstipation Diaré Absorption i ventriklen Resume Leveren Leverens mikroskopiske opbygning Leverens funktioner Omsætning af næringsstoffer Kulhydratstofskiftet Aminosyrestofskiftet Lipidstofskiftet Nedbrydning og afgiftning Hæmoglobinnedbrydning Alkoholnedbrydning Nedbrydning af lægemidler og andre stoffer Nedbrydning af hormoner Galdedannelse Depotfunktion Leverprøver Resume Stofskiftet Stofskiftets regulering Anvendelse af kostens kulhydrater. 139 Kulhydratforbrænding Glukoneogenese Kulhydratdeponering Den oxidative decarboxylering Laktatdannelse (mælkesyredannelse) Glykogendannelse Glykogennedbrydning Anvendelse af kostens lipider Anvendelse af triglycerider ved glukosemangel Fedtsyreforbrænding Glycerolnedbrydning Anvendelse af kostens proteiner Aminosyrernes anvendelse Transaminering Nedbrydning af aminosyrer Urinstofcyklus Citronsyrecyklus og respirationskæden Regulering af plasmaglukose Resume Blodet Plasma Salte Plasmaproteiner Plasmaproteinernes funktioner Stoftransport Stofudveksling mellem kapillærer og vævsvæske Ødemer Blod-hjerne-barrieren Blodets celler Erytrocytter, røde blodlegemer Ilttransport Binding af andre stoffer til hæmoglobin Erytrocytdannelse Polycytæmi Stoffer der er nødvendige for normal erytrocytdannelse Erytrocytnedbrydning Anæmi Leukocytter, hvide blodlegemer Granulocytter Makrofager Lymfocytter Trombocytter, blodplader Hæmostase, standsning af blødning Hæmostase Koagulation Antikoagulationsfaktorer Det fibrinolytiske system Heparin Biokemi.indb :58:44

4 INDHOLD Forstyrrelser i koagulationssystemet Trombedannelse dannelse af blodprop Antikoagulations-behandling Lymfesystemet Lymfesystemets funktioner Milten Thymus Lymfoidt væv Resume Infektionsforsvaret Det uspecifikke og det specifikke forsvar Eget eller fremmed Antigen Det uspecifikke forsvar Leukocytterne i det uspecifikke forsvar Det uspecifikke forsvars stoffer Inflammation Det specifikke forsvar Overblik over det specifikke forsvar Det specifikke forsvars celler Vævsforligelighedsantigener Aktivering af T-celler T-cellernes funktion Aktivering af B-celler B-cellernes funktion Antistoffernes funktioner Antistoffernes opbygning Vaccination Resume Respirationen Alveolerne Iltoptagelse Hæmoglobin Ilttransport Kuldioxidtransport CO 2 -udskillelse Syre-base-regulation Nasal ilttilførsel Væsketab fra lunger Resume Nyrer og urinveje Nefron Filtration Reabsorption ADH Aldosteron Sekretion Urinen Affaldsstoffer i urinen Salte (ioner) i urinen Clearance Urinundersøgelser Syre-base-regulation Urinens ph og udskillelsen af lægemidler Nyresten Calciumsten Urinsyresten Cysteinsten Infektionssten Resume Væske-elektrolyt-balance Vand Vandindgift Vandudgift Vandstrømmen gennem kroppen Ioner Natrium Kalium Væske-elektrolyt-forstyrrelser Dehydrering Overhydrering Syre-base-regulation Kroppens produktion af syre og base Blodets buffersystem Syre-base-regulation i lungerne. 250 Syre-base-regulation i nyrerne Biokemi.indb :58:44

5 INDHOLD Forstyrrelser i syre-baseforholdene Undersøgelser af blodets syre-base-forhold Resume Muskler Bevægelse Tværstribet muskulaturs opbygning Muskelkontraktion Impulsudbredelse i muskelceller Energistofskifte Fysisk aktivitet Resume Knogler Knoglernes fysiologi Knoglevævets bestanddele Osteoblaster Osteocytter Osteoklaster Intercellulærsubstans Knoglernes biokemi calciumstofskiftet Parathyroideahormonet D-vitamin Calcitonin Andre hormoner med indflydelse på knoglestofskiftet Resume Styresystemer Receptorer Regulering af receptorer Nervesystemet Nervesystemets bestanddele Membranpotentialet Impulsudbredelse Synapsen Aksontransport Neurotransmittere Det endokrine system Inddeling af hormoner Peptidhormoners og katekolaminers virkemåde Steroidhormoners og thyroideahormoners virkemåde Hormoners plasmakoncentration Hypothalamus- og hypofysehormoner Kønshormoner Kønshormoners virkning hos manden Kønshormoners virkning hos kvinden Menstruationscyklus Hormoner der har betydning ved graviditet og fødsel Prolaktin Oxytocin Human chorion gonadotropin, HCG Progesteron Østriol Placenta-laktogen, HPL Glandulae suprarenales, binyrerne. 292 Binyremarven Binyrebarken Kortisol Kønshormoner Resume Supplerende litteratur Biokemi.indb :58:45

6 Om forfatterne Anni Springborg (f. 1940). Cand.scient. i biologi. Har undervist 26 år i naturvidenskabelige fag på Sygepleje- og Radiografskolen, CVU Øresund, Herlev. Oluf Nielsen (f. 1950). Cand.scient. i biologi og legemsøvelser. Underviser siden 1981 i naturvidenskabelige fag på Sygepleje- og Radiografskolen, CVU Øresund, Herlev. 11 Biokemi.indb :58:45

7 Forord»Biokemi«, lærebog for sygeplejestuderende, er en grundbog, der ud over sygeplejestudiet kan anvendes i andre mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Vi har i denne lærebog forsøgt i så stort omfang som muligt at integrere biokemien med fysiologien, og derfor vil nogen forhåndsviden om fysiologi og anatomi være nyttig. Vores mål har været at skrive en bog, der skal kunne læses og forstås ved selvstudium og uden særlige forudsætninger i kemi. Der forekommer en del gentagelser i teksten for at undgå for mange henvisninger, og for at dele af stoffet skal kunne læses, uden at alt det foregående er læst først. Herved mener vi også, at tilegnelsen af vanskeligt stof lettes. Bogen er bygget op med en basal del og en udvidet del. Den basale del af stoffet har vi forklaret og beskrevet med mange ord og få formler for at give så stort et overblik som muligt. I den udvidede del, som er skrevet på blå baggrund, er vi gået mere i detaljer, ligesom de fleste af formlerne står her. Den udvidede del kan springes over, uden at overblikket mistes. Hensigten med de blå bokse er at give den specielt biokemisk interesserede læser mulighed for yderligere fordybelse. Da biokemi er meget omfattende, har vi måttet foretage valg med henblik på, hvad der skulle med i en bog for sygeplejestuderende. Disse valg er foretaget på grundlag af den erfaring, vi har fået efter mange års undervisning inden for sygeplejerskeuddannelsen. I forhold til foregående udgave er der sket følgende ændringer: Kapitlet om cellen er skrevet om. Immunforsvaret er ligeledes skrevet om og er nu blevet et selvstændigt kapitel med titlen»infektionsforsvaret«. Det tidligere kapitel om hormoner er udvidet med et afsnit om nervesystemet og hedder nu»styresystemer«. Derudover er der foretaget mindre justeringer, især i kapitlerne om fordøjelse, lever og stofskifte. Anni Springborg & Oluf Nielsen 13 Biokemi.indb :58:45

8 9. Leveren Leveren, hepar, har en central rolle i hele kroppens biokemiske stofomsætning. Leveren er populært sagt en slags serviceorgan for kroppens øvrige celler. Den sørger for en passende forsyning af de forskellige næringsstoffer til cellerne, den fjerner giftstoffer, danner flere vigtige stoffer og virker som depot for andre stoffer. Leverens centrale rolle i kroppens biokemi ses af dens specielle blodforsyning. Leveren tilføres blod gennem to blodkar, a. hepatica og v. portae. Gennem a. hepatica får leveren tilført almindeligt arterielt blod med samme indhold af næringsstoffer, ilt, affaldsstoffer og andre stoffer, som tilføres de øvrige organer i kroppen. Gennem v. portae får leveren tilført blod, der kommer fra mave-tarm-kanalen. Dette blod vil i flere timer efter et måltid indeholde næringsstoffer, der er optaget fra mave-tarm-kanalen. Ved hjælp af denne dobbelte blodforsyning er leveren i stand til at»undersøge«det almindelige arterielle blod for dets indhold af næringsstoffer og flytte næringsstoffer fra v. portaeblodet eller fra leverdepoterne over i det arterielle blod, hvis der mangler næringsstoffer. Leveren kan også deponere overskud af kulhydrater. Leveren virker ligeledes som en slags filter, der beskytter kroppen mod giftstoffer. Giftstoffer som alkohol, men også lægemidler, der indtages oralt (dvs. gennem munden), ankommer til leveren via v. portae. Leveren nedbryder så meget som muligt af disse stoffer, før de fortsætter ud i kroppen, hvor de kan forvolde skade. Fra leveren fortsætter blodet fra v. portae og fra a. hepatica via vv. hepaticae til v. cava inferior og dermed ud i kredsløbet. Leverens mikroskopiske opbygning Leverens mikroskopiske opbygning vidner også om, at leveren arbejder med to slags blod, v. portae-blodet og det arterielle blod. Leverens arbejdende celler er arrangeret i små, kantede enheder. En sådan enhed kaldes en leverlobulus (flertal: lobuli). Levercellerne er arrangeret som egerne i et hjul. Hver eger er hul og fingerformet og peger ind mod midten af lobulus. Mellem levercellerne starter galdevejene. Mellem egerne strømmer blod, dels fra a. hepatica, dels fra v. portae. Det samles i en central vene, der fører til vv. hepaticae og videre til v. cava inferior. De hulrum, hvor blodet strømmer mod den centrale vene, kaldes sinusoider, og væggene i sinusoiderne er altså dannet af leverceller (fig. 9.1). Denne tætte kontakt mellem leverceller og blod gør leveren i stand til at udføre sine funktioner. På levercellerne sidder makrofager, Kupf- 127 Biokemi.indb :59:33

9 LEVEREN Gren af lille galdegang Centralvene Leverceller Blod fra arteria hepatica Galdekapillær Gren af vena portae Kupffske celler Fig Leverlobulus. ferske celler. Makrofager er ædeceller, der deltager i flere af leverens funktioner, blandt andet nedbrydning af røde blodlegemer. Omsætning af næringsstoffer Leverens funktioner Leveren har mange funktioner, der kan inddeles i følgende hovedpunkter: Omsætning af næringsstoffer: Kulhydrater Proteiner Lipider Nedbrydning, afgiftning og konjugering: Hæmoglobin Alkohol Lægemidler og andre stoffer Hormoner Galdedannelse Depotfunktion. Leveren spiller en væsentlig rolle i omsætningen af næringsstofferne. Dette vil blive nærmere belyst under stofskiftet, kapitel 10. Her skal kun gives en kort oversigt. Leverens betydning for kulhydratstofskiftet Leveren kan: Omdanne fruktose og galaktose til glukose Anvende fruktose til energidannelse i levercellerne Opbygge glukose til glykogen, der deponeres i levercellerne som depotkulhydrat Sende glukose med blodet som plasmaglukose (blodsukker) til kroppens celler Omdanne laktat til glukose ved såkaldt glukoneogenese. 128 Biokemi.indb :59:33

10 OMSÆTNING AF NÆRINGSSTOFFER Leverens betydning for aminosyrestofskiftet Leveren kan: Sende aminosyrer med blodet til kroppens celler Danne plasmaproteiner Danne andre kvælstofholdige stoffer fra aminosyrer Transaminere aminosyrer, dvs. danne nogle aminosyrer fra andre aminosyrer Deaminere aminosyrer, dvs. fraspalte aminogruppen under dannelse af ammoniak og en kvælstoffri rest. Herefter kan levercellerne: Forbrænde den kvælstoffrie rest Omdanne den til glukose (ved glukosemangel) Omdanne ammoniak til karbamid. Leverens betydning for lipidstofskiftet Leveren kan: Danne lipoproteiner, der bliver sendt med blodet med lipider til kroppens celler Nedbryde triglycerider til glycerol og fedtsyrer Forbrænde fedtsyrer Danne ketonstoffer fra fedtsyrer ved glukosemangel Omdanne glycerol til glukose ved glukosemangel. Kolesterol Kolesterol er et lipid, der er bygget over steroidskelettet. Steroidskelettet er opbygget af 17 kulstofatomer, der er bundet sammen, så de danner tre sekskantede og en femkantet ring. Steroidskelet Kolesterol og andre stoffer, der er opbygget over samme skelet, kaldes steroider (se side 66). Kolesterol er det basale stof, hvorfra de øvrige steroider dannes. De øvrige steroider omfatter binyrebarkhormoner, kønshormoner og D-vitamin. Ud over at anvendes som udgangspunkt for steroiddannelse indgår kolesterol som en del af lipiderne i cellemembraner. Kolesterol er således et vigtigt stof for organismens funktion og kan dannes i kroppen. Dannelsen foregår især i leveren og tyndtarmsepitelet. Dannelsen af kolesterol er meget kompliceret. Både glukose, fedtsyrer og nogle aminosyrer kan levere de kulstofatomer, der skal bruges til dannelse af steroidskelettet. Kolesterol er udgangspunkt for kroppens dannelse af D-vitamin. I huden vil kolesterol, der bestråles med sollysets aktive ultraviolette stråler, omdannes til D 3 vitamin. I leveren vil D 3 få tilført en OHgruppe (hydroxylgruppe) på kulstof nummer 25 og herved omdannes til 25-hydroxycholecalciferol. Dette stof vil i nyrerne få tilført endnu en OH-gruppe på kulstof nummer 1. Herved dannes 1,25-dihydroxycholecalciferol, som er det egentligt aktive D-vitamin. Ud fra kolesterol dannes binyrebarkhormoner og kønshormoner. Disses struktur er omtalt side 69, og deres funktion er omtalt side 285. Nedbrydning af kolesterol foregår i leveren. Der er ikke tale om en egentlig nedbrydning, idet steroidskelettet ikke kan nedbrydes i den menneskelige organisme. Men kolesterol kan omdannes til galdesyre (se side 68) ved at hæfte en syregruppe ( COOH) til kolesterol. Syregruppen kan fraspalte sin brintion (H + ), og i stedet binde en anden positiv ion, oftest Na + eller 129 Biokemi.indb :59:33

11 LEVEREN Kolesteroldannelse Kolesterol dannes ved at sammenbinde 15 acetyl-koenzym A til stoffet squalen. Sammenbindingen kræver energi i form af ATP og NADPH 2. Da acetyl-koenzym A dannes ved nedbrydning af glukose, fedtsyrer og nogle aminosyrer, kan disse levere byggemateriale til kolesteroldannelse. Squalen foldes herefter således (H erne udeladt for overskuelighedens skyld): CH 3 u C}CH3 v HC uch2 t H 2 C uc}ch3 v HC uch2 t H 2 C uc}ch3 v HC uch2 t H 2 C uch v H 3 C}C uch2 t H 2 C uch v H 3 C}C uch2 t H 2 C uch v H 3 C}C uch3 Herefter dannes bindinger, så de tre sekskantede og den femkantede ring dannes samtidig med dannelse af en enkelt OH-gruppe. I dette stof, der kaldes lanosterol, findes det færdige steroidskelet. Lanosterol omdannes herefter til kolesterol. Squalen K +. Herved dannes galdesure salte. De galdesure salte sendes, som en bestanddel af galden, via galdevejene til tolvfingertarmen (duodenum), hvor de indgår i emulgering og optagelse af triglycerider i føden (se side 116). Hvordan dannelsen af kolesterol reguleres, er ikke fuldt klarlagt. Det vides, at kolesterol i føden hæmmer produktionen, og at mængden af galdesure salte påvirker produktionen. Således vil en stor koncentration af galdesure salte hæmme produktionen, mens en lille koncentration vil fremme kolesterolproduktionen. Rygnings forøgende virkning på plasmakolesterol menes at virke på følgende måde. Kulilte, 130 Biokemi.indb :59:34

12 NEDBRYDNING OG AFGIFTNING Omdannelse af kolesterol til aktivt D-vitamin Omdannelsen af kolesterol til aktivt 1,25-dihydroxycholecalciferol foregår således (C- og H-atomer udeladt): Tarm Kolesterol fra føde Galde Galdesure salte Hormoner Kolesterol prod. Lever D-vitamin Blod Cellemembraner uv-lys Kolesterol Plasmakolesterol Fig Oversigt over leverens rolle i kolesterolstofskiftet.. til leveren kaldes det enterohepatiske kredsløb (enteron = tarm, hepar = lever). En oversigt over kolesterolkredsløbet kan ses på fig hydroxycholecalciferol (25-HCC) Nedbrydning og afgiftning 1,25-dihydroxycholecalciferol (1,25-DHCC) CO, fra rygning hæmmer omdannelsen af kolesterol til galdesure salte. Herved øges plasmakolesterol, og samtidig nedsættes mængden af galdesure salte, hvilket virker forøgende på produktionen af kolesterol og dermed hæver plasmakolesterol. Kroppen kan, ud over at omdanne kolesterol til galdesure salte, slippe af med kolesterol ved, at leveren udskiller kolesterol til galden. En stor del af kolesterolet og de galdesure salte vil dog optages igen i den sidste del af tyndtarmen og føres tilbage til leveren med v. portae-blodet. Dette kredsløb fra lever til galde, tarm og tilbage Hæmoglobinnedbrydning Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer, erytrocytterne, hvor det binder ilt under transporten af ilt fra lungerne til vævene. En erytrocyt har ingen kerne, hvilket gør erytrocytten mere elastisk og smidig, så den lettere kan passere gennem de mindste blodkar, kapillærerne. Manglen på kerne medfører til gengæld, at erytrocytten ikke er i stand til at reparere sig selv. Den har derfor en forholdsvis kort levetid, ca. 120 dage. Ældre erytrocytter nedbrydes i makrofager i lever, milt og rød knoglemarv. Erytrocytter vil i øvrigt nedbrydes, både unge og ældre, på ethvert sted, hvor de er trængt ud af blodkarrene, for eksempel hvor et blodkar er ødelagt. Et blåt mærke er således en blødning i 131 Biokemi.indb :59:35

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater.

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater. University Colleges Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Mikkelsen, Thomas Raundahl; Andersen, Kirsten Bak Publication date: 2012 Document Version Peer-review version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Man skal kunne mere end sin ABC for at holde vitaminog mineralbalancen. Alle har brug for vitaminer og mineraler. De fleste får allerede dækket deres behov ved at spise sundt og

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS ind i biologien Biologi håndbogen 7. - 9. klasse ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS Indhold DEN GRUNDLÆGGENDE ENHED Cellen 13 Cellekerne................................. 14

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Opgave 1 Mitokondrier er de organeller der står for at danne energi til cellen. De forbrænder organisk stof, fx glukose, ved brug af ilt,

Læs mere

Proteiner. - til glæde og gavn

Proteiner. - til glæde og gavn Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Odd Frederiksen biocu

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Vitaminer til Sportsfolk

Vitaminer til Sportsfolk Vitaminer til Sportsfolk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/vitaminer-til-sportsfolk/ Kulhydrater og proteiner er ikke nok, hvis du vil i topform. Din krop har også brug

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

A Vitamin. B 1 vitamin

A Vitamin. B 1 vitamin A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).

Læs mere

Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv

Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv Et komplet næringsprogram til ethvert stadie i din kats liv www.arion-premium.dk 12 2 Arion sikrer dig den bedste kvalitet. Før et Arion foderprogram eller produkt når på markedet, er det udviklet på forskningscentre

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Modul 1: Anatomi og fysiologi

Modul 1: Anatomi og fysiologi Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere