Indhold. Om forfatterne Forord Indledning... 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Om forfatterne... 11 Forord... 13. Indledning... 15"

Transkript

1 Indhold Om forfatterne Forord Indledning Almen kemi Atomer Bindinger Ionbinding Kovalent binding Valens Polære molekyler Atomvægt Molekylvægt Mol Molær koncentration Andre koncentrationsangivelser. 31 Syrer, baser og ph Syrer Baser ph Resume Proteiner Aminosyrer Aminosyrernes struktur Essentielle aminosyrer Aromatiske aminosyrer Peptidbinding Proteiner er forskellige Generne Dna Proteinsyntese Proteiners struktur Sammensatte proteiner Dna-replikation Resume Kulhydrater Monosakkarider Monosakkaridernes inddeling Glukose Galaktose Fruktose Pentoser Oligosakkarider Disakkarider Maltose Laktose Sukrose Polysakkarider Stivelse Glykogen Cellulose Vandopløselige fibre Resume Fedtstoffer Fedtsyrer Mættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Polyumættede fedtsyrer Essentielle fedtsyrer Glycerider Fosfolipider Steroider Kolesterol Lipoproteiner Aterosklerose, åreforkalkning Cellemembraner Galdesyrer Binyrebarkhormoner D-vitamin Resume Biokemi.indb :58:43

2 INDHOLD 5 Vitaminer og mineraler Vitaminer A-vitamin D-vitamin E-vitamin K-vitamin B 1 -vitamin, tiamin B 2 -vitamin, riboflavin B 3 -vitamin, niacin B 5 -vitamin, pantotensyre B 6 -vitamin, pyridoxin B 12 -vitamin Biotin Folinsyre C-vitamin Mineraler Natrium Kalium Calcium Fosfor Jern Zink Kobber Selen Krom Jod Mangan Molybdæn Kobolt Fluor Magnesium Resume Enzymer Enzymers virkemåde Reaktionshastighed Substratkoncentrationen Enzymkoncentrationen Temperaturen ph Hæmmende faktorer Navngivning af enzymer Kofaktorer NAD, nikotinamid-adenindinukleotid FAD, flavin-adenin-dinukleotid.. 87 ATP, adenosintrifosfat Koenzym A (CoA SH) Resume Cellen En celle er levende Cellens opbygning Cellemembranen Cellemembranens lipider Cellemembranens proteiner Proteinernes funktion Membran junctions Transport gennem cellemembranen Diffusion Formidlet transport Vandporer Osmose Aktiv transport Endocytose og eksocytose Organeller Kernen Ribosomer Det endoplasmatiske retikulum Golgiapparatet Lysosomer Mitokondrier Centrosomet Celledeling Mitose Meiose Resume Fordøjelsen Fordøjelse i munden Fordøjelse i ventriklen Duodenum Kulhydratnedbrydning Proteinnedbrydning Lipidnedbrydning Biokemi.indb :58:43

3 INDHOLD Jejunum og ileum Absorptionen Colon Obstipation Diaré Absorption i ventriklen Resume Leveren Leverens mikroskopiske opbygning Leverens funktioner Omsætning af næringsstoffer Kulhydratstofskiftet Aminosyrestofskiftet Lipidstofskiftet Nedbrydning og afgiftning Hæmoglobinnedbrydning Alkoholnedbrydning Nedbrydning af lægemidler og andre stoffer Nedbrydning af hormoner Galdedannelse Depotfunktion Leverprøver Resume Stofskiftet Stofskiftets regulering Anvendelse af kostens kulhydrater. 139 Kulhydratforbrænding Glukoneogenese Kulhydratdeponering Den oxidative decarboxylering Laktatdannelse (mælkesyredannelse) Glykogendannelse Glykogennedbrydning Anvendelse af kostens lipider Anvendelse af triglycerider ved glukosemangel Fedtsyreforbrænding Glycerolnedbrydning Anvendelse af kostens proteiner Aminosyrernes anvendelse Transaminering Nedbrydning af aminosyrer Urinstofcyklus Citronsyrecyklus og respirationskæden Regulering af plasmaglukose Resume Blodet Plasma Salte Plasmaproteiner Plasmaproteinernes funktioner Stoftransport Stofudveksling mellem kapillærer og vævsvæske Ødemer Blod-hjerne-barrieren Blodets celler Erytrocytter, røde blodlegemer Ilttransport Binding af andre stoffer til hæmoglobin Erytrocytdannelse Polycytæmi Stoffer der er nødvendige for normal erytrocytdannelse Erytrocytnedbrydning Anæmi Leukocytter, hvide blodlegemer Granulocytter Makrofager Lymfocytter Trombocytter, blodplader Hæmostase, standsning af blødning Hæmostase Koagulation Antikoagulationsfaktorer Det fibrinolytiske system Heparin Biokemi.indb :58:44

4 INDHOLD Forstyrrelser i koagulationssystemet Trombedannelse dannelse af blodprop Antikoagulations-behandling Lymfesystemet Lymfesystemets funktioner Milten Thymus Lymfoidt væv Resume Infektionsforsvaret Det uspecifikke og det specifikke forsvar Eget eller fremmed Antigen Det uspecifikke forsvar Leukocytterne i det uspecifikke forsvar Det uspecifikke forsvars stoffer Inflammation Det specifikke forsvar Overblik over det specifikke forsvar Det specifikke forsvars celler Vævsforligelighedsantigener Aktivering af T-celler T-cellernes funktion Aktivering af B-celler B-cellernes funktion Antistoffernes funktioner Antistoffernes opbygning Vaccination Resume Respirationen Alveolerne Iltoptagelse Hæmoglobin Ilttransport Kuldioxidtransport CO 2 -udskillelse Syre-base-regulation Nasal ilttilførsel Væsketab fra lunger Resume Nyrer og urinveje Nefron Filtration Reabsorption ADH Aldosteron Sekretion Urinen Affaldsstoffer i urinen Salte (ioner) i urinen Clearance Urinundersøgelser Syre-base-regulation Urinens ph og udskillelsen af lægemidler Nyresten Calciumsten Urinsyresten Cysteinsten Infektionssten Resume Væske-elektrolyt-balance Vand Vandindgift Vandudgift Vandstrømmen gennem kroppen Ioner Natrium Kalium Væske-elektrolyt-forstyrrelser Dehydrering Overhydrering Syre-base-regulation Kroppens produktion af syre og base Blodets buffersystem Syre-base-regulation i lungerne. 250 Syre-base-regulation i nyrerne Biokemi.indb :58:44

5 INDHOLD Forstyrrelser i syre-baseforholdene Undersøgelser af blodets syre-base-forhold Resume Muskler Bevægelse Tværstribet muskulaturs opbygning Muskelkontraktion Impulsudbredelse i muskelceller Energistofskifte Fysisk aktivitet Resume Knogler Knoglernes fysiologi Knoglevævets bestanddele Osteoblaster Osteocytter Osteoklaster Intercellulærsubstans Knoglernes biokemi calciumstofskiftet Parathyroideahormonet D-vitamin Calcitonin Andre hormoner med indflydelse på knoglestofskiftet Resume Styresystemer Receptorer Regulering af receptorer Nervesystemet Nervesystemets bestanddele Membranpotentialet Impulsudbredelse Synapsen Aksontransport Neurotransmittere Det endokrine system Inddeling af hormoner Peptidhormoners og katekolaminers virkemåde Steroidhormoners og thyroideahormoners virkemåde Hormoners plasmakoncentration Hypothalamus- og hypofysehormoner Kønshormoner Kønshormoners virkning hos manden Kønshormoners virkning hos kvinden Menstruationscyklus Hormoner der har betydning ved graviditet og fødsel Prolaktin Oxytocin Human chorion gonadotropin, HCG Progesteron Østriol Placenta-laktogen, HPL Glandulae suprarenales, binyrerne. 292 Binyremarven Binyrebarken Kortisol Kønshormoner Resume Supplerende litteratur Biokemi.indb :58:45

6 Om forfatterne Anni Springborg (f. 1940). Cand.scient. i biologi. Har undervist 26 år i naturvidenskabelige fag på Sygepleje- og Radiografskolen, CVU Øresund, Herlev. Oluf Nielsen (f. 1950). Cand.scient. i biologi og legemsøvelser. Underviser siden 1981 i naturvidenskabelige fag på Sygepleje- og Radiografskolen, CVU Øresund, Herlev. 11 Biokemi.indb :58:45

7 Forord»Biokemi«, lærebog for sygeplejestuderende, er en grundbog, der ud over sygeplejestudiet kan anvendes i andre mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Vi har i denne lærebog forsøgt i så stort omfang som muligt at integrere biokemien med fysiologien, og derfor vil nogen forhåndsviden om fysiologi og anatomi være nyttig. Vores mål har været at skrive en bog, der skal kunne læses og forstås ved selvstudium og uden særlige forudsætninger i kemi. Der forekommer en del gentagelser i teksten for at undgå for mange henvisninger, og for at dele af stoffet skal kunne læses, uden at alt det foregående er læst først. Herved mener vi også, at tilegnelsen af vanskeligt stof lettes. Bogen er bygget op med en basal del og en udvidet del. Den basale del af stoffet har vi forklaret og beskrevet med mange ord og få formler for at give så stort et overblik som muligt. I den udvidede del, som er skrevet på blå baggrund, er vi gået mere i detaljer, ligesom de fleste af formlerne står her. Den udvidede del kan springes over, uden at overblikket mistes. Hensigten med de blå bokse er at give den specielt biokemisk interesserede læser mulighed for yderligere fordybelse. Da biokemi er meget omfattende, har vi måttet foretage valg med henblik på, hvad der skulle med i en bog for sygeplejestuderende. Disse valg er foretaget på grundlag af den erfaring, vi har fået efter mange års undervisning inden for sygeplejerskeuddannelsen. I forhold til foregående udgave er der sket følgende ændringer: Kapitlet om cellen er skrevet om. Immunforsvaret er ligeledes skrevet om og er nu blevet et selvstændigt kapitel med titlen»infektionsforsvaret«. Det tidligere kapitel om hormoner er udvidet med et afsnit om nervesystemet og hedder nu»styresystemer«. Derudover er der foretaget mindre justeringer, især i kapitlerne om fordøjelse, lever og stofskifte. Anni Springborg & Oluf Nielsen 13 Biokemi.indb :58:45

8 9. Leveren Leveren, hepar, har en central rolle i hele kroppens biokemiske stofomsætning. Leveren er populært sagt en slags serviceorgan for kroppens øvrige celler. Den sørger for en passende forsyning af de forskellige næringsstoffer til cellerne, den fjerner giftstoffer, danner flere vigtige stoffer og virker som depot for andre stoffer. Leverens centrale rolle i kroppens biokemi ses af dens specielle blodforsyning. Leveren tilføres blod gennem to blodkar, a. hepatica og v. portae. Gennem a. hepatica får leveren tilført almindeligt arterielt blod med samme indhold af næringsstoffer, ilt, affaldsstoffer og andre stoffer, som tilføres de øvrige organer i kroppen. Gennem v. portae får leveren tilført blod, der kommer fra mave-tarm-kanalen. Dette blod vil i flere timer efter et måltid indeholde næringsstoffer, der er optaget fra mave-tarm-kanalen. Ved hjælp af denne dobbelte blodforsyning er leveren i stand til at»undersøge«det almindelige arterielle blod for dets indhold af næringsstoffer og flytte næringsstoffer fra v. portaeblodet eller fra leverdepoterne over i det arterielle blod, hvis der mangler næringsstoffer. Leveren kan også deponere overskud af kulhydrater. Leveren virker ligeledes som en slags filter, der beskytter kroppen mod giftstoffer. Giftstoffer som alkohol, men også lægemidler, der indtages oralt (dvs. gennem munden), ankommer til leveren via v. portae. Leveren nedbryder så meget som muligt af disse stoffer, før de fortsætter ud i kroppen, hvor de kan forvolde skade. Fra leveren fortsætter blodet fra v. portae og fra a. hepatica via vv. hepaticae til v. cava inferior og dermed ud i kredsløbet. Leverens mikroskopiske opbygning Leverens mikroskopiske opbygning vidner også om, at leveren arbejder med to slags blod, v. portae-blodet og det arterielle blod. Leverens arbejdende celler er arrangeret i små, kantede enheder. En sådan enhed kaldes en leverlobulus (flertal: lobuli). Levercellerne er arrangeret som egerne i et hjul. Hver eger er hul og fingerformet og peger ind mod midten af lobulus. Mellem levercellerne starter galdevejene. Mellem egerne strømmer blod, dels fra a. hepatica, dels fra v. portae. Det samles i en central vene, der fører til vv. hepaticae og videre til v. cava inferior. De hulrum, hvor blodet strømmer mod den centrale vene, kaldes sinusoider, og væggene i sinusoiderne er altså dannet af leverceller (fig. 9.1). Denne tætte kontakt mellem leverceller og blod gør leveren i stand til at udføre sine funktioner. På levercellerne sidder makrofager, Kupf- 127 Biokemi.indb :59:33

9 LEVEREN Gren af lille galdegang Centralvene Leverceller Blod fra arteria hepatica Galdekapillær Gren af vena portae Kupffske celler Fig Leverlobulus. ferske celler. Makrofager er ædeceller, der deltager i flere af leverens funktioner, blandt andet nedbrydning af røde blodlegemer. Omsætning af næringsstoffer Leverens funktioner Leveren har mange funktioner, der kan inddeles i følgende hovedpunkter: Omsætning af næringsstoffer: Kulhydrater Proteiner Lipider Nedbrydning, afgiftning og konjugering: Hæmoglobin Alkohol Lægemidler og andre stoffer Hormoner Galdedannelse Depotfunktion. Leveren spiller en væsentlig rolle i omsætningen af næringsstofferne. Dette vil blive nærmere belyst under stofskiftet, kapitel 10. Her skal kun gives en kort oversigt. Leverens betydning for kulhydratstofskiftet Leveren kan: Omdanne fruktose og galaktose til glukose Anvende fruktose til energidannelse i levercellerne Opbygge glukose til glykogen, der deponeres i levercellerne som depotkulhydrat Sende glukose med blodet som plasmaglukose (blodsukker) til kroppens celler Omdanne laktat til glukose ved såkaldt glukoneogenese. 128 Biokemi.indb :59:33

10 OMSÆTNING AF NÆRINGSSTOFFER Leverens betydning for aminosyrestofskiftet Leveren kan: Sende aminosyrer med blodet til kroppens celler Danne plasmaproteiner Danne andre kvælstofholdige stoffer fra aminosyrer Transaminere aminosyrer, dvs. danne nogle aminosyrer fra andre aminosyrer Deaminere aminosyrer, dvs. fraspalte aminogruppen under dannelse af ammoniak og en kvælstoffri rest. Herefter kan levercellerne: Forbrænde den kvælstoffrie rest Omdanne den til glukose (ved glukosemangel) Omdanne ammoniak til karbamid. Leverens betydning for lipidstofskiftet Leveren kan: Danne lipoproteiner, der bliver sendt med blodet med lipider til kroppens celler Nedbryde triglycerider til glycerol og fedtsyrer Forbrænde fedtsyrer Danne ketonstoffer fra fedtsyrer ved glukosemangel Omdanne glycerol til glukose ved glukosemangel. Kolesterol Kolesterol er et lipid, der er bygget over steroidskelettet. Steroidskelettet er opbygget af 17 kulstofatomer, der er bundet sammen, så de danner tre sekskantede og en femkantet ring. Steroidskelet Kolesterol og andre stoffer, der er opbygget over samme skelet, kaldes steroider (se side 66). Kolesterol er det basale stof, hvorfra de øvrige steroider dannes. De øvrige steroider omfatter binyrebarkhormoner, kønshormoner og D-vitamin. Ud over at anvendes som udgangspunkt for steroiddannelse indgår kolesterol som en del af lipiderne i cellemembraner. Kolesterol er således et vigtigt stof for organismens funktion og kan dannes i kroppen. Dannelsen foregår især i leveren og tyndtarmsepitelet. Dannelsen af kolesterol er meget kompliceret. Både glukose, fedtsyrer og nogle aminosyrer kan levere de kulstofatomer, der skal bruges til dannelse af steroidskelettet. Kolesterol er udgangspunkt for kroppens dannelse af D-vitamin. I huden vil kolesterol, der bestråles med sollysets aktive ultraviolette stråler, omdannes til D 3 vitamin. I leveren vil D 3 få tilført en OHgruppe (hydroxylgruppe) på kulstof nummer 25 og herved omdannes til 25-hydroxycholecalciferol. Dette stof vil i nyrerne få tilført endnu en OH-gruppe på kulstof nummer 1. Herved dannes 1,25-dihydroxycholecalciferol, som er det egentligt aktive D-vitamin. Ud fra kolesterol dannes binyrebarkhormoner og kønshormoner. Disses struktur er omtalt side 69, og deres funktion er omtalt side 285. Nedbrydning af kolesterol foregår i leveren. Der er ikke tale om en egentlig nedbrydning, idet steroidskelettet ikke kan nedbrydes i den menneskelige organisme. Men kolesterol kan omdannes til galdesyre (se side 68) ved at hæfte en syregruppe ( COOH) til kolesterol. Syregruppen kan fraspalte sin brintion (H + ), og i stedet binde en anden positiv ion, oftest Na + eller 129 Biokemi.indb :59:33

11 LEVEREN Kolesteroldannelse Kolesterol dannes ved at sammenbinde 15 acetyl-koenzym A til stoffet squalen. Sammenbindingen kræver energi i form af ATP og NADPH 2. Da acetyl-koenzym A dannes ved nedbrydning af glukose, fedtsyrer og nogle aminosyrer, kan disse levere byggemateriale til kolesteroldannelse. Squalen foldes herefter således (H erne udeladt for overskuelighedens skyld): CH 3 u C}CH3 v HC uch2 t H 2 C uc}ch3 v HC uch2 t H 2 C uc}ch3 v HC uch2 t H 2 C uch v H 3 C}C uch2 t H 2 C uch v H 3 C}C uch2 t H 2 C uch v H 3 C}C uch3 Herefter dannes bindinger, så de tre sekskantede og den femkantede ring dannes samtidig med dannelse af en enkelt OH-gruppe. I dette stof, der kaldes lanosterol, findes det færdige steroidskelet. Lanosterol omdannes herefter til kolesterol. Squalen K +. Herved dannes galdesure salte. De galdesure salte sendes, som en bestanddel af galden, via galdevejene til tolvfingertarmen (duodenum), hvor de indgår i emulgering og optagelse af triglycerider i føden (se side 116). Hvordan dannelsen af kolesterol reguleres, er ikke fuldt klarlagt. Det vides, at kolesterol i føden hæmmer produktionen, og at mængden af galdesure salte påvirker produktionen. Således vil en stor koncentration af galdesure salte hæmme produktionen, mens en lille koncentration vil fremme kolesterolproduktionen. Rygnings forøgende virkning på plasmakolesterol menes at virke på følgende måde. Kulilte, 130 Biokemi.indb :59:34

12 NEDBRYDNING OG AFGIFTNING Omdannelse af kolesterol til aktivt D-vitamin Omdannelsen af kolesterol til aktivt 1,25-dihydroxycholecalciferol foregår således (C- og H-atomer udeladt): Tarm Kolesterol fra føde Galde Galdesure salte Hormoner Kolesterol prod. Lever D-vitamin Blod Cellemembraner uv-lys Kolesterol Plasmakolesterol Fig Oversigt over leverens rolle i kolesterolstofskiftet.. til leveren kaldes det enterohepatiske kredsløb (enteron = tarm, hepar = lever). En oversigt over kolesterolkredsløbet kan ses på fig hydroxycholecalciferol (25-HCC) Nedbrydning og afgiftning 1,25-dihydroxycholecalciferol (1,25-DHCC) CO, fra rygning hæmmer omdannelsen af kolesterol til galdesure salte. Herved øges plasmakolesterol, og samtidig nedsættes mængden af galdesure salte, hvilket virker forøgende på produktionen af kolesterol og dermed hæver plasmakolesterol. Kroppen kan, ud over at omdanne kolesterol til galdesure salte, slippe af med kolesterol ved, at leveren udskiller kolesterol til galden. En stor del af kolesterolet og de galdesure salte vil dog optages igen i den sidste del af tyndtarmen og føres tilbage til leveren med v. portae-blodet. Dette kredsløb fra lever til galde, tarm og tilbage Hæmoglobinnedbrydning Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer, erytrocytterne, hvor det binder ilt under transporten af ilt fra lungerne til vævene. En erytrocyt har ingen kerne, hvilket gør erytrocytten mere elastisk og smidig, så den lettere kan passere gennem de mindste blodkar, kapillærerne. Manglen på kerne medfører til gengæld, at erytrocytten ikke er i stand til at reparere sig selv. Den har derfor en forholdsvis kort levetid, ca. 120 dage. Ældre erytrocytter nedbrydes i makrofager i lever, milt og rød knoglemarv. Erytrocytter vil i øvrigt nedbrydes, både unge og ældre, på ethvert sted, hvor de er trængt ud af blodkarrene, for eksempel hvor et blodkar er ødelagt. Et blåt mærke er således en blødning i 131 Biokemi.indb :59:35

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Modul 1: Anatomi og fysiologi

Modul 1: Anatomi og fysiologi Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Syn, vækst, immunforsvar, hud og slimhinder.

Syn, vækst, immunforsvar, hud og slimhinder. Tilskud Om man skal give tilskud eller ej, det er et spørgsmål som der hersker megen stor uenighed om inden for BARF og råfodrings verden, nogle mener at det ikke er nødvendigt så længe man blot fodre

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume...

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume... Oversigt Forord. Forfattere og reviewere. 3 Kemi. 5 Cellen. 39 3 Proteiner. 47 4 Kulhydrater. 6 5 Lipider. 75 6 Membranstruktur og membrantransport. 93 7 Osmose og væskeelektrolytbalancen. 07 Enzymer.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3

Kredsløbet. Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 Kredsløbet Biologiaflevering d. 29/10 2007 Maila Walmod, klasse 1.3 1 Indhold: Indledning s. 3 Kredsløbet s. 3 Fysisk aktivitet s. 4 Måling af kondition s. 5 Lungernes opbygning s. 7 BMI og sund kost s.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Morgenmad og motionsløb

Morgenmad og motionsløb 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt 18-12-2013 Side 1 af 72 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der

Læs mere

Ernæring & Medicin. Vitaminer og mineraler

Ernæring & Medicin. Vitaminer og mineraler Ernæring & Medicin Energiindhold Angiv energiindholdet i kostens næringsstoffer Næringsstoffer Kulhydrater Kostfibre Fedt Protein Alkohol Vitaminer og mineraler Energiindhold 17 kj/g 8 kj/g 38 kj/g 17

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Det helt rigtige til dine ernæringsfølsomme bedste venner.

Det helt rigtige til dine ernæringsfølsomme bedste venner. NYT Det helt rigtige til dine ernæringsfølsomme bedste venner. Premium tørfoder fra SELECT GOLD Sensitive til alle hundestørrelser og enhver alder. KÆRLIGHED ER GULD VÆRD. SELECT GOLD. SELECT GOLD Sensitive

Læs mere

Skrevet af Jens Lund, stud.prof.bach i ernæring og sundhed. Ernæring. Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost

Skrevet af Jens Lund, stud.prof.bach i ernæring og sundhed. Ernæring. Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost Ernæring Fordi muskelmasse og præstation kræver sund kost Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Energi... 2 Kulhydrat Brændstof af høj kvalitet... 5 Protein Kroppens byggesten... 8 Fedt Et livsnødvendigt

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Energi og Proviantplanlægning:

Energi og Proviantplanlægning: Side 1/7 Energi og Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig kilojoule (kj) eller kilocalorier (kcal). Omregningsfaktoren

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C NIVEAU C Indhold Krop...3 Væskebalance...3 Transport i kroppen...6 Medicin...10 Nervesystemet...14 Øret og øjet...18 Syre/Base...21 Kost...24 Næringsstoffer...24 Hygiejne...35 Epidemier...35 Resistens...38

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Hundefoder. Forebyggelse gennem ernæring

Hundefoder. Forebyggelse gennem ernæring Hundefoder Forebyggelse gennem ernæring Brit har udviklet et super premium foder, der med succes beskytter organismen mod negative miljøpåvirkninger. Brit Care er fremstillet af 100% allergivenlige og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version 1.0-2002 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Health Creation Danmark v/ Annie Rasmussen www.healthcreation.dk Ewaldsbakken 10 2900 Hellerup Telefon: 23 38 39 27

Health Creation Danmark v/ Annie Rasmussen www.healthcreation.dk Ewaldsbakken 10 2900 Hellerup Telefon: 23 38 39 27 Food State og Whole Food Vitaminer & mineraler Danske behandleres forslag til multivitaminer, olier, kosttilskud, enkeltmineraler, enkeltvitaminer og produkter til mave og tarm Health Creation Danmark

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere