Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler
|
|
- Signe Nora Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum, Aarhus Universitet Introduktion Vi har i Danmark en lang tradition for at supplere foderrationer med fedt til malkekøer. Produktionsforsøg publiceret i Beretning 508 (Østergaard et al.,1981) viste en betydelig positiv respons på øget fedtkoncentration i foderet. Disse resultater medførte en kraftig øgning i brugen af tilskudsfedt i kraftfoderblandinger i 1980 erne. Produktionsforsøg med beskyttet fedt (mættet eller calciumforsæbet fedt) af Hermansen (1995b,c) viste, at ved brug af beskyttet fedt kunne mælkeydelsen yderligere øges ved endnu højere fedttilskud. At også oliefrø er anvendelige som fedttilskud, blev vist af Hermansen og Østergaard (1988). Den fedtregulerede mælkekvote har dog siden dæmpet interessen for tilskudsfedt hos de mælkeproducenter, hvor mælkekvoten var begrænsende. Dette skyldes, at tilskud af foderfedt reducerer protein/fedt forholdet i mælken, og når mælkekvoten er fedtreguleret, vil fedttilskud således reducere den mængde værdistof der kan leveres under kvoten. I de seneste år er interessen for tilskudsfedt imidlertidig igen øget. Dette skyldes både interessen for at påvirke fedtsyresammensætningen i mælken, samt ønsket om at reducere malkekøernes metan produktion. Ligeledes kan bortfaldet af mælkekvoten i 2015 forventes at øge incitamentet for høj mælkeydelse uden skelnen til protein/fedtforholdet. Hvad er fedt? Råfedt, i henhold til EU foderstoflovgivningen bestemmes, som det der kan ekstraheres med petroleums æter efter saltsyrehydrolyse. Men det er fedtsyredelen af råfedtet, der har den høje energikoncentration, og som er interessant, hvorimod ikke-fedtsyredelen i råfedt i bedste fald har en energiværdi som kulhydrat. Ikke-fedtsyredelen kan bestå af glycerol (rygraden i f.eks. triglycerider), sukre og fosforforbindelser, der kan være betydelige i strukturlipider, samt fedtopløselige stoffer som voks. Desuden kan det være nedbrydningsprodukter eller polymere af fedtsyrer, hvis fedtet er oxideret eller varmeskadet. Fedtsyreandelen er således altafgørende ved køb af tilskudsfedt. Beskyttet fedt er et udtryk for at fedtets effekt på vomomsætningen er reduceret, ved at fedtsyrernes aktivitet i vomvæsken er mindsket. Dette kan gøres ved at kalcium forsæbe fedtsyrerne (forsæbet fedt) eller ved at mætte, eller anvende naturligt mættet fedt (mættet fedt). Ved mætningen hydrogeneres de umættede bindinger (brint påsættes). Fedt i fodermidler I grovfoderet er indholdet af råfedt normalt lavt, og kun ca. halvdelen af råfedtet er fedtsyrer. Fedtsyrerne i grovfoder er ret umættet, i helsæd med et højt indhold af linolsyre (C18:2), og i grønne afgrøder linolensyre (C18:3). I græsafgrøder er fedtsyreindholdet højere i forårs- og efterårsslæt end i sommerslæt, og reduceres ved øget udviklingstrin (Weisbjerg et al., 2010). Der er givet en oversigt over fedtsyrer og deres forekomst i tabel 1. Oliefrø er meget varierende i fedtsyresammensætning, og varierer fra oliesyrerige (C18:1) (f.eks. raps) over linolsyrerige (f.eks. soja) til linolensyrerige (f.eks. hørfrø), fedtsyrerne i biprodukter fra oliefrø, som kager og skrå vil afspejle denne variation. 24
2 Korn er generelt linolsyrerig, ligeledes biprodukter fra møllerier og destillerier. Da det typisk er stivelsen der udvindes fra korn, sker der ofte en opkoncentrering af fedtsyreindholdet, og bærme er et aktuelt eksempel på dette. Tilskudsfedt bliver normalt handlet efter visse minimumskrav til fedtsyreindhold og maks. indhold af uønskede stoffer som f.eks. polymere, urenheder m.m. Fedtsyrer af animalsk oprindelse er ikke længere tilladt, men derudover kan oprindelsen være mangfoldig. Fedt fra palmefedtindustrien (f.eks. Palm Fatty Acid Distillate, PFAD) udgør i dag en betydelig del af foderfedtet, og er rig på oliesyre og palmitinsyre. Tabel 1. Fedtsyrer og fedtkilder Fedtsyre Engelsk navn Dansk navn Findes især i C10:0 Capric acid Caprinsyre Kokosolie C12:0 Lauric acid Laurinsyre Kokosolie, palmekerneolie C14:0 Myristic acid Myristinsyre Kokosolie, palmekerneolie C16:0 Palmitic acid Palmitinsyre PFAD; Palmeolie C16:1 Palmitoleic acid Palmitolsyre Animalsk fedt C17:0 Margaric acid Margarinesyre Fedt fra drøvtyggere (f.eks. mælkeprodukter) C18:0 Stearic acid Stearinsyre Animalsk fedt C18:1 Oleic acid Oliesyre Rapsfrø, animalsk fedt, palmeolie C18:2 Linoleic acid Linolsyre Korn og kornhelsæd, sojabønner, solsikkefrø, bomuldsfrø, C18:3 Linolenic acid Linolensyre Hørfrø, græs, kløver C20:1 Gadoleic acid Gadolsyre Fisk C22:1 Erucic acid Erucasyre Rapsfrø, fisk Omsætning af fedt i vom og fordøjelighed Fedtsyrer kan være toksiske for mikroberne i vommen, og især mellemlangkædede (C12:0 laurinsyre og C14:0 myristinsyre) og umættede fedtsyrer (C18:2 og C18:3) kan hæmme fordøjeligheden af cellevægskulhydrater, hvis de tildeles i for store mængder. Man skal derfor være opmærksom på, at de almindelige anbefalinger for tildeling af fedtsyrer er baseret på, at C16 og C18 fedtsyrer med et jodtal (udtryk for umættetheden) på omkring 50 udgør den altovervejende del af tilskudsfedtet. Hvis fedtet er mere umættet, eller har et betydeligt indhold af C12 og C14 fedtsyrer, bør tildelingen være lavere. Umættede fedtsyrer mættes (hydrogeneres) i vid udstrækning i vommen, således vil % af umættede fedtsyrer i foderet være mættede når de når tarmen, og det fedt, koen absorberer, er således meget mere mættet end foderfedtet. Hydrogeneringen af de umættede fedtsyrer er mere effektiv i strukturrige rationer. Desuden er der tegn på, at fedtsyrer i kløver, især rødkløver, hydrogeneres mindre end fedtsyrer i græsser (Lejonklev et al., 2012) Fedtsyrer har generelt en høj fordøjelighed, dog kan fordøjeligheden blive lav, hvis der tildeles store mængder meget stearinsyrerigt fedt, sandsynligvis fordi meget stearinsyrerigt fedt er svært at emulgere, mens fedtsyrer med kortere kædelængde og mere umættet kan medvirke til at bringe stearinsyren i opløsning. 25
3 Foderoptagelse og mælkeproduktion Øget fedttildeling vil ofte reducere tørstofoptagelsen, mens energioptagelsen kan stige eller være uændret. Mælkeydelsen forventes at øges op til en fedtsyrekoncentration på 50 g/kg fodertørstof ved almindelig foderfedt (Børsting et al., 2003). Nyere danske produktionsforsøg med fedttilskud har givet varierende respons, som vist i tabel 2. Tilskud af PFAD (tabel 2; I) til køer i tidlig-midt laktation i et romerkvadratforsøg resulterede i en reduceret tørstofoptagelse, uændret energioptagelse og en meget betydelig øgning i ydelsen af energikorrigeret mælk (EKM) (Weisbjerg et al., 2008). Tilskud af henholdsvis mættet C16 rig fedt og rapsfrø/hørfrø (tabel 2, II) resulterede i reduceret tørstofoptagelse, nogenlunde uændret energioptagelse, og negativ ydelsesrespons for Jersey og RDM, og svag positiv ydelsesrespons for Dansk Holstein (DH). I dette forsøg blev køerne tildelt forsøgsrationerne med fedt umiddelbart efter kælvning (Weisbjerg et al., 2009). Tilskud af stigende mængder rapsfrø/hørfrø (tabel 2, III) fra uge 6 efter kælvning resulterede i reduceret tørstofoptagelse, nogenlunde uændret energioptagelse, og reduceret mælkeydelse for DH, og øget mælkeydelse for Jersey (Larsen et al., 2012). 26
4 Tabel 2. Effekt af fedttilskud på foderoptagelse og mælkeydelse i nyere danske produktionsforsøg Forsøg Fedtkilde Fedtniveau kontrol/beh. Race DEK 1 ning Grovfoderets sammensæt- Kløvergræsens./majsens. Ændring i forhold til kontrol, % Tørstof optagelse FE optagelse EKM ydelse I PFAD 17/29 DH / /40 DH / /52 DH / II Mættet C16 30/57 2 DH 0 50/ /57 2 Jersey 0 50/ /57 2 RDM 0 50/ Raps/hørfrø 30/58 2 DH 0 50/ /58 2 Jersey 0 50/ /58 2 RDM 0 50/ III Raps/hørfrø 33/43 DH 35 50/ /52 DH 35 50/ /61 DH 35 50/ /43 Jersey 35 50/ /52 Jersey 35 50/ /61 Jersey 35 50/ Reference; I) Weisbjerg et al., 2008; II) Larsen et al., 2012; III) Weisbjerg et al., Dage efter kælvning ved forsøgsstart 2 for II råfedt, for I og III fedtsyrer, g/kg TS 27
5 Strategi for fedttildeling Som det fremgår af tabel 2, har responserne i de seneste fedtforsøg langt fra været entydige. Forsøget med PFAD fedt til køer i tidlig-midtlaktationen gav et meget stort positiv ydelses-respons, mens responset for forsøget, hvor køerne fik mættet fedt eller rapsfrø/hørfrø fra kælvning viste manglende eller negativ respons. Forsøget med stigende mængder af rapsfrø/hørfrø fra uge 6 efter kælvning, viste positiv ydelsesrespons for Jersey. Dette tyder på, i overensstemmelse med erfaringer i USA, at man skal undgå fedttilskud i tidlig laktation, hvor køerne er i mobilisering, og derfor allerede har en betydelig forsyning med fedtsyrer fra mobiliseret fedt. Der er også noget, der tyder på, at fedttilskud giver mindre positiv respons i majsbaserede end græsbaserede rationer (Onetti & Grummer, 2004), hvilket kunne være medvirkende til at forklare responserne i forsøg II og III i tabel 2. I danske forsøg med tilskud af solsikkefrø til henholdsvis kløvergræsensilage og majsensilage rationer kunne der fremkaldes mælkefedtdepression på majsensilagen men ikke på græsensilagen (Nielsen et al., 2005). Endelig skal man nok forvente mindre positiv respons ved fodring med oliefrø end ved f.eks. PFAD, da fedtsyrer fra frø er betydeligt mere umættede end det anbefalede jodtal på 50, således er jodtallet for rapsolie 115 og for hørfrøolie 193. Hvorvidt effekten af fedttilskud i øvrigt er afhængig af foderrationens sammensætning, er uklar. Man kunne forestille sig, at effekten af fedttilskud er størst ved energifattige og strukturrige rationer, og nogle forsøg tyder på dette (Tackett et al., 1996). Det er dog svært at drage håndfaste konklusioner mht. rationens betydning for respons på fedttildeling, da såvel fedtkilde som måden fedttilskuddet gives på (topdressing, udbytning vægt/vægt, udbytning energi/energi (isoenergetisk)) kan forventes at have stor betydning, således kan udbytning af stivelse med fedt have en positiv effekt på vomomsætningen i stivelses pressede rationer. Mælkens sammensætning Den mest sikre effekt af fedttilskud er en reduktion i mælkens protein/fedt forhold. Dette skyldes, at der altid ses en reduktion i proteinkoncentrationen, mens fedtkoncentrationen har tendens til at øges, afhængig af fedtkilde og niveau, som det ses af nedenstående figurer. Den reducerede proteinkoncentration er forklaret som en fortynding af en konstant proteinproduktion i en øget mælkeproduktion i kg mælk. Fedt (%) 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4 a 3,9 Middel 3,8 Høj 3, Fedtsyrer (g/kg ration ts) Protein (%) 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 b Middel Høj Fedtsyrer (g/kg ration ts) Protein/fedt forhold 0,88 0,86 0,84 0,82 0,8 0,78 0,76 0,74 c 0, Fedtsyrer (g/kg ration ts) Middel Høj Figur 1. Effekten af rationens fedtsyrekoncentration på mælkens sammensætning for middel og højtydende køer (30 eller 40 kg mælk) ved tildeling af PFAD-fedt (Weisbjerg et al., 2008) Generelt vil foderets fedtsyresammensætning afspejles i mælkens fedtsyresammensætning, dog vil mælkefedtet altid være mere mættet pga. hydrogeneringen i vommen. Den ernæringsmæssige 28
6 kvalitet af mælkefedt afhænger af fedtsyresammensætningen, og et højt indhold af umættet fedt er ønskeligt, mens især C16:0 (palmitinsyre), der er den dominerende fedtsyre i mælkefedt, er uønsket i ernæringsmæssig sammenhæng. Mælkens fedtsyresammensætning er desuden af betydning for den teknologiske kvalitet, hvor et højere indhold af umættet fedt giver blødere smør. Ud over tilførsel fra foder kan C16:0 også stamme fra koens egen syntese af fedtsyrer, og denne er højere, når det totale fedtindhold i foder er lavt. Den bedste måde at reducere mælkefedtets indhold af C16:0 er derfor at anvende foderkilder med et højt indhold af C18 fedtsyrer, idet øget fedttilskud reducerer egensyntesen i yveret, og vil øge overførslen af C18 fedtsyrer fra foderet, og C8 fedtsyrer er mere ønskede i ernæringsmæssig sammenhæng. Dette kan bl.a. opnås gennem fodring med raps- eller hørfrøprodukter, men afgræsning og græsensilage med højt fedtsyreindhold er også gode kilder til C18 fedtsyrer. Hovedparten af foderets indhold af umættede C18 fedtsyrer bliver mættet i vommen, men i forbindelse med mælkesyntesen i yveret vil op til 2/3 af den mættede C18:0 fedtsyre omdannes til C18:1, oliesyre. Ud over foderet er racen også af betydning for mælkens fedtsyresammensætning, og nedenstående figur viser, hvorledes mælkefedtets indhold af C16:0 falder mens indholdet af umættet fedt stiger ved stigende tilskud af raps- og hørfrø i foderet. Effekten ses for både DH og Jersey, men indholdet af umættet fedt er noget lavere for Jersey end DH. Figur 2. Effekt på mælkefedtets indhold af C16:0 og umættede fedtsyrer af stigende andel af rapsfrø/hørfrø i rationen (efter Larsen et al., 2012) Fedtets effekt på metan udskillelse Øget fedttildeling er en anerkendt metode til reduktion af metan produktionen pr. kg tørstofoptag eller pr. kg produceret mælk (figur 3). Dette skyldes først og fremmest, at fedtsyrer ikke forgæres i vommen, og derfor ikke giver et brintoverskud, der kan give anledning til metan. Desuden har visse fedtsyrer, som tidligere nævnt en hæmmende effekt på cellulolytiske bakterier, protozoer og metanogener, hvilket yderligere vil bevirke en reduktion i metan. Mætning af umættede fedtsyrer forbruger lidt brint, hvilket også vil medvirke til at reducere metan. 29
7 Figur 3. Reduktion af metan pr. % tilsat fedt med forskellige fedtkilder (Beauchemin et al., 2008) Der er gennemført flere danske forsøg med fokus på tilskudsfedts betydning for metan produktionen. I tabel 3 er effekten af fedttilskud, som rapsfrø, vist for tre forskellige grovfodermidler. Fedttilskud reducerede metan produktionen ved alle tre grovfodermidler, og der var ingen vekselvirkning mellem fedttilskud og grovfodermiddel, hvilket betyder, at effekten var den samme for alle tre grovfodermidler. Danske forsøg med forskellige former af raps, som fedtkilde viste, at når koncentrationen af råfedt i rationen øges med 1 %, så reduceres metan produktionen relateret til tørstofoptagelsen med 2,8, 3,8 og 3,4 % for henholdsvis kage, frø og olie, dvs. 3,3 % i gennemsnit (Brask et al., 2012). I et andet forsøg var effekten pr. % øgning i rationens fedtniveau vha. rapsfrø dog mindre, gennemsnitlig 1.6 % (1,9, 1,0 og 1,9 % for henholdsvis tidlig græs, sen græs og majs) i forsøget vist i tabel 3. På tværs af de to forsøg ses således en reduktion på 2,5 % af metan relateret til tørstof optagelsen pr. % øgning i rationens fedtindhold. Dette betyder, at man i besætninger, der ikke bruger fedttilskud og måske har en råfedt koncentration på 40 g/kg TS kan reducere metan emissionen med 5 %, ved at øge råfedt tildelingen til 60 g/kg TS, som nogenlunde svarer til de danske anbefalinger til maksimal ydelse på ca. 50 g fedtsyrer pr. kg TS. Tabel 3. Effekt af fedttilskud på metan produktionen ved tre forskellige grovfoder (Johannes et al., 2011) Tidlig græsensilage Sen græsensilage Majsensilage P Fedtniveau Lavt Højt Lavt Højt Lavt Højt SEM G 1 F 1 G*F 1 CH 4 L/døgn CH 4 L/kg TS optag < CH 4 L/kg EKM P-værdier: G=effekt af grovfoder, F=effekt af fedttilskud (Rapsfrø), G*F=vekselvirkning mellem grovfoder og fedttilskud 30
8 Konklusion Afskaffelsen af mælkekvoten i år 2015 må forventes at øge anvendelsen af tilskudsfedt Maksimum ydelse kan forventes ved en fedtsyrekoncentration i totalrationens tørstof på omkring 50 g/kg, når der anvendes almindelig foderfedt med et jodtal omkring 50 Alternativer til ren tilskudsfedt kan være oliefrø, fedtrige kager og bærme. Disse fedtkilder har for det meste jodtal betydeligt over de 50, og ved anvendelse af disse mere umættede fedtkilder bør tildelingen være lavere I første del af laktationen, hvor køerne er i mobilisering, bør der ikke tildeles tilskudsfedt Mælkens fedtsyresammensætning påvirkes af tilskudsniveauet og sammensætningen af foderfedtet Øgning af foderrationens fedtsyreindhold er en sikker vej til at reducere køernes metanproduktion Referencer Beauchemin, K. A., M. Kreuzer, F. O'Mara, and T. A. McAllister Nutritional management for enteric methane abatement: a review. Aust J Exp Agric 48: Brask, M., Lund, P., Weisbjerg, M.R., Hellwing A.L.F. & Hvelplund T Methane Production and Digestion in Dairy Cows fed Different Physical Forms of Rapeseed as Fat Supplement. J. Dairy Sci. Submitted. Børsting, C.F., Hermansen, J. & Weisbjerg, M.R Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen. I: Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 Fodring og produktion. Ed.: F. Strudsholm & K. Sejrsen. DJF rapport nr Hermansen, J.E. 1995a. Foderfedt til malkekøer: Traditionel animalsk eller mættet fedt sammen med beskyttet protein. Medd. 589 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp. Hermansen, J.E. 1995b. Foderfedt til malkkekøer: Traditionel animalsk eller forsæbet animalsk foderfedt. Medd. 590 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp. Hermansen, J. & Østergård, V Oliefrø som fedttilskud til malkekøer rapsfrø, soyabønner, hørfrø. 636 Beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg, 44 pp. Johannes, M., Lund, P., Hellwing, A.L.F. & Weisbjerg, M.R Hvad betyder fodring for metanemissionen. In: Kvæg og klima. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen. Ed: T. Kristensen & P. Lund. DCA rapport nr Larsen, M.K., Hymøller, L., Brask-Pedersen, D.B. & Weisbjerg, M.R Milk fatty acid composition and production performance of Danish Holstein and Danish Jersey cows fed different amounts of linseed and rapeseed. J. Dairy Sci Lejonklev, J., Storm, A.C., Larsen, M.K., Mortensen, G Difference in rate of hydrogenation of C18 fatty acids in clover and ryegrass. J. Dairy Sci. 95 Suppl 2: 613. Nielsen, T.S., Andersen, H.R., Sørensen, M.T., Weisbjerg, M.R., Strårup, E.M. & Sejrsen, K Konjugeret linolsyre (CLA) og vaccensyre i dansk mælk betydning af fodring og andre produktionsrelaterede faktorer. DJF rapport nr. 64, 73 pp. Onetti, S.G. & R.R. Grummer (2004): Response of lactating cows to three supplemental fat sources as affected by forage in the diet and, stage of lactation: a meta-analysis of literature. Animal Feed Science and Technology. 115, Tackett, V.L., J.A. Bertrand, T.C. Jenkins, F.E. Pardue & L.W. Grimes (1996): Interaction of dietary fat and acid detergent fiber diets of lactating dairy cows. Journal of Dairy Science. 79,
9 Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K., Kidmose, U., Pedersen, M.G. & Jensen, C.S Sæson og høsttidspunkt påvirker indholdsstoffer i græsmarksplanter. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2010, januar Herning Kongrescenter Weisbjerg, M.R., Thorhauge, M, Børsting, C.F., Larsen, M.K. & Damgaard, B.M Fedt til malkekøer. Bilag, Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Herning Kongrescenter, 1 september Weisbjerg M.R., Wiking, L., Kristensen, N.B., and Lund, P., Effects of supplemental dietary fatty acids on milk yield and fatty acid composition in high and medium yielding cows. J. Dairy Research, 75, Østergaard, V., Danfær, A. Daugaard, J., Hindhede, J. & Thysen, I Foderfedtets indflydelse på malkekøernes produktion. Beretning 508 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 140 pp. 32
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud
Læs mereHvad betyder fodring for metanemission?
Hvad betyder fodring for metanemission? Maike Johannes, Peter Lund, Anne Louise F. Hellwing og Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Sammendrag Metan opstår ved forgæring
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse
AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereMetan fra drøvtyggere
KvægInfo nr.: 1438 Dato: 20-01-2005 Forfatter: Martin R. Weisbjerg, Torben Hvelplund, Peter Lund Metan fra drøvtyggere Ændringer i køernes fodring er pt. den eneste realistiske mulighed for at reducere
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereMættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om fodringens indflydelse på dannelsen af drivhusgasser for de mest betydende husdyrproduktionsformer Susanne Elmholt
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereValg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion
KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereAkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company
Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr The Co-Development Company HO O O Mættede fedtsyrer (stearinsyre) HO Omega-3 fedtsyre (α-linolensyre) HO O Omega-6 fedtsyre (γ-linolensyre) O HO Omega-9-fedtsyre
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereBrug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)
Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereMælkens klimaaftryk beregnet i DMS
Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereBetydningen af kraftfoderets smag i et AMS system
Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mere4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet
4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet Tina Skau Nielsen 1, Ellen Marie Straarup 2 og Kristen Sejrsen 1 1 Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereFodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereMEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereUdredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på
Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mere3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereMættet fedt til malkekøer, Palme50 kontra Bergafat F-100
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer, Palme50 kontra Bergafat F-100 Forsøg udført af KFK August 2002 NLM/KFK Side 1 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammendrag 3 Baggrund 3 Preface 4 Conclusion and comments
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereNy leverance af rapskager
Fedtindhold, % Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager Specialkonsulent Rudolf Thøgersen og konsulent Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Sammendrag I en række malkekvægbesætninger
Læs mereUDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER
UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER M.R. Weisbjerg, Mogens Larsen, Peter Lund, Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum Nicolai I. Nielsen SEGES Fodringsdag 2018, tirsdag 11 september,
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereTørring og formaling af plantemateriale
Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE
MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere
Læs mereManagement på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem
Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mere