Bachelorprojekt. Kedelvandsbehandling Udarbejdet af Mads Bang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Kedelvandsbehandling Udarbejdet af Mads Bang"

Transkript

1 Bachelorprojekt Kedelvandsbehandling Udarbejdet af Mads Bang

2 Aarhus Maskinmesterskole Titel: Kedelvandsbehandling Projektperiode: Aug - Dec 2013 Afleveringsdato: 16. dec 2013 Fag: BA Normalsider ekskl. bilag: 26,4 sider Sideantal: 51 sider Vejledere: Lars Bang Vestergaard Udarbejdet af: Abstract The following report is written by Mads Bang. This is the final result of the bachelor semester on Aarhus School of Marine and Technical Engineering on 6 th semester. The 6 th semester involved an internship at 2 month and 17 days onboard the chemical tanker Carla Maersk. During the internship I was involved in the daily work in the engine room and was responsible for the boiler samples and chemical dosing treatment. The purpose of the project is to analyze and gain insight into boiler system. This analysis should raise the question if it is possible to optimize the treatment system so it can run more efficiently. The auxiliary boiler was worn out and was replaced during dry dock in October This led to several questions about what has caused these damages to the boiler. This project will evaluate the boiler analyzes and try to find the cause of the damages. Hereafter the project will discuss potential improvement to the boiler treatment system. Also a management point of view regarding the use of value-based leadership in the daily work will be taking in consideration. Mads Bang V10390 Side 1 af 51 16/12/2013

3 1 FORORD Dette bachelorprojekt er udarbejdet i perioden oktober 2013 til december 2013 og tager sit udgangspunkt i kedelvandsbehandling af en hjælpekedel ombord på det gode skib Carla Maersk. Her har jeg gennemført mit praktikforløb som strakte sig fra d 21/ til 7/ , hvor jeg indgik i det daglige arbejde i maskinrummet. Min baggrund og motivation for dette projekts problemstilling kommer af at jeg ombord havde ansvaret for kedelvandsprøverne. Igennem dette arbejde opdagede jeg flere problematiske forhold, hvilket medførte en vis undren og interesse i at undersøge hvordan og hvorfor. Jeg vil gerne benytte dette forord til at rette en stor tak til Mads Rold Kristensen technical sales supporter ved Alfa Laval, som har været behjælpelig med at svare på tekniske spørgsmål om produkter fra Aalborg Boiler og Alfa Laval. Side 2 af 51 16/12/2013

4 2 LÆSEVEJLEDNING Dette bachelorprojekt henvender sig til undervisere og studerende ved tekniske uddannelser, primært maskinmesterstuderende. Projektet retter sig ligeledes til maskinmestrer der arbejder med kedelbehandling ombord på skibe. Det forventes at læseren af dette projekt har indsigt i og kendskab til maritime systemer og termer. Hvert afsnit indledes med et kort resume, samt en evt. læsevejledning, i så fald det er nødvendigt. Hvis bilag har væsentlig betydning for afsnittet, henvises der til vedlagte bilagsrapport med tilhørende indholdsfortegnelse. Ved henvisninger til bilag skrives bilagsnummer, emnenummer. Eks. (bilag 1,(1.01)). I rapporten benyttes der sommetider engelske fagudtryk og forkortelser. Dette skyldes at de bruges i daglig tale ombord, og fordi meget af dokumentationen kun findes på engelsk. Kilder i dette projekt kan være egne observationer, indsamlet data, tekniske artikler, samt dokumentation fra skibet og leverandørers manualer. Kildehenvisninger markeres efter Harvard-metoden og kan ses i ( ) umiddelbart efter henvisningen. En samlet Bibliografi findes i kapitel 17. Side 3 af 51 16/12/2013

5 3 INDHOLD 1 Forord Læsevejledning Indhold Indledning Anlægsanalyse Dampanlæg Generelt om AQ- 18 kedlen Type/anvendelse Kedlens hoveddele Overbeholderen Fordamper- og faldrør Faldrørssektionen Underbeholderen Proces fra vand til damp Kedelvandscirkulation Produktion af destillat fordampningsproce (ferskvandsgenerator) Føde- og kedelvands karakteristikker Begreber og oversigt over kemiske betegnelser Hårdhed (Hardness) Salte der ikke danner scale ph- værdi Alkalitet (P & T) Klorid Magnesium/fosfat Silikater Opløste gasser Ilt (O 2) Kuldioxid (CO 2) Ammoniak (NH 3) Side 4 af 51 16/12/2013

6 6.10 Ledningsevne (conductivity) Densitet Kemisk kedelvandsbehandling Problemformulering Problemanalyse Problemstilling Afgrænsning Metode Teoretisk tilgang Fejlkilder Data Carla Maersk Jan til medio Sep Fødevandstemperatur Hydrate Alkalinity Fosfat (PO 4) Konduktivitet Hydrazine Delkonklussion Korrosion og revner Spændingskorrosion Termiske revner Udmattelse Vandanalyser Anbefalede steder til aftapning af vandprøver vandprøver Løsningsmodeller Hotwell Minimering af varmetab ved blowdown Blowdown Beregning af nødvendigt blowdown Varmegenvinding fra blowdown Ledelse af dem der kan lede selv Side 5 af 51 16/12/2013

7 15 Konklusion Perspektivering Bibliografi Side 6 af 51 16/12/2013

8 4 INDLEDNING Projektet er et projekt der vedrører kedelbehandling og tager sit udgangspunkt på Carla Maersk, som er et olie/kemikalietankskib som er bygget af Halla Engineering & Heavy Industries i Skibet har en GT 1 på Skibet sejler trampfart, altså har det ikke nogen fastlagt rute, men chartres for en rejse ad gange. Man kan derfor ikke vide noget om hvor mange havne skibet anløber. Ligeledes er det svært at vide, hvornår det ligger for svej og venter på charter. Carla Maersk har igennem min praktiktid sejlet i Brasilien, USA, Frankrig og endte så i Remontowa tørdok i Gdansk Polen. I løbet af min praktiktid har det to gange været nødvendigt for chartreren at få DNV 2 ombord for at klassificere hjælpekedlen. For at Carla kunne blive godkendt til at sejle med lasten, krævede olie/kemikaliefirmaet at kedlen blev godkendt af DNV. Grunden hertil var fordi kedlen ikke kunne opretholde det forskrevne designtryk på 9 bar. Ved disse DNV inspektioner trykprøvede vi kedlen til 7 bar og heldigvis blev kedlen godkendt begge gange på trods af tydlige utætheder. For mig stod det klart at kedlen var gennemkorroderet. I tørdokken i Gdansk blev hjælpekedlen udskiftet til en ny af samme type. Det er ikke ligefrem nemt projekt at udskifte en hjælpekedel, projektet strakte sig over 3 uger. Bare det at få skåret hul i skibets skrog så kedlen kan løftes ud tager mange arbejdsdage. Kedlen er 6,8 m høj og vejer ca. 30 tons så det er også et projekt i sig selv at få den nye kedel på plads uden at beskadige den. Projektets formål i uddannelsesforløbet er at opfylde kravene i undervisningsplanen for modul M6. Formålet med rapportens indhold er at give et overblik over relevante indsatsområder vedrørende kedelvandbehandlingen ombord på Carla Maersk. De eventuelle optimerende tiltag, vil bygge almindelig kendt kedelvandsteori og kan derfor bruges generelt til andre kedelanlæg. 1 Gross Tonage 2 Det Norske Veritas Side 7 af 51 16/12/2013

9 5 ANLÆGSANALYSE Kapitlet Anlægsanalyse beskriver, opbygningen af kedel og dampanlægget, samt en beskrivelse af hvordan man producerer destillat ombord på Carla Maersk Der henvises til bilag 2 og DAMPANLÆG Dampanlægget ombord består af en hjælpekedel og en udstødningskedel. I havn kommer dampforsyningen fra hjælpekedlen og til søs kommer forsyningen fra udstødningskedlen. Udstødningskedlen er placeret i skorstenen, da den genvinder varmen fra udstødningsgassen fra hovedmotoren. Det kan være nødvendigt at benytte hjælpekedlen, i områder hvor temperaturen er lav eller hvis hovedmotorens omdrejninger reduceres ved fx manøvrering eller ved slow steaming på søpassagen. Det vil ligeledes kræve et supplement fra hjælpekedlen, når lasttanke skal opvarmes og ved tankrensning hvor der kræves opvarmet vand til rensningen. 5.2 GENERELT OM AQ-18 KEDLEN TYPE/ANVENDELSE Kedlen er produceret af Aalborg Industries og heder AQ-18. Kedlen er en dampkedel som er produceret til kemikalietankskibe, produkttankskibe, krydstogtskibe og færger. Disse skibstyper kræver høj driftssikkerhed, virkningsgrad, samt lav vægt og rumfang i forhold til dampproduktion, desuden kræver disse skibstyper at der er let tilgang til vedligehold af kedlen. AQ-18 dampkedlen er fuldsvejset vertikal cylindrisk vandrørskedel med naturlig cirkulation. Dampproduktionen er 6-45 t/h ved et tryk på 8-16 bar, og et fugtighedsindhold på 0,5-1,0%, afhængig af dampproduktionen. Virkningsgraden er 84% ved 100% dampproduktion og 87% ved 50% dampproduktion. Kedlen er topfyret og der benyttes en KBSD brænder. Fyrrummets vægge er opbygget af membranrør, Side 8 af 51 16/12/2013

10 varmeoverførslen sker fortrinsvis ved stråling. Fra strålingsrummet strømmer forbrændingsprodukterne igennem et konvektionstræk til skorstenen. (Larsen 2001) KEDLENS HOVEDDELE Kedlen er konstrueret som en fordamper, den har hverken economiser eller overheder. Economiseren er undladt da den komplicerer kedelkonstruktionen og fordi kedlen strømningsmæssigt er konstrueret således at røgtabet er lavt. Overhederen er udeladt, da dampen anvendes i varmeveksleren, som bruges til opvarmning af tanke, aptering brugsvand mm.. Hvis vi kigger på kedlen kan vi opdele den i tre hoveddele, som jeg herefter vil beskrive individuelt. De tre hovedele er: Overbeholderen Fordamper- og faldrørene Underbeholder OVERBEHOLDEREN Overbeholderen er fremstillet som en lodretstående cylinderformet beholder, som består af et svøb og to endebunde. Svøbet og endebundene er svejst sammen og fremstillet af blødt stål, som overalt har samme tykkelse. Grunden til at materialet skal have samme tykkelse er for at minimere materialespændingerne, som opstår omkring samlingerne og skyldes temperaturvariationerne i forbindelse med kedlens opfyring og brænderens ind og udkobling. Dette resulterer i en kortere opfyringstid og en længere levetid. For at mindske deformation pga. af dampens tryk, er overbeholderens to endeplader sammenholdt af stag, som er svejset til pladerne. Den nederste endebund er en rørplade i denne plade er der boret huller hvori fordamper- og faldrørene er fastsvejset. Den nederste del af overbeholderen er vandfyldt, mens den øverste del er fyldt med våd mættet damp. For at mindske fugtigheden i dampen, inden den strømmer ud til forbrugerne, passere den en vandseparator, som er monteret inden hovedstopventilen. Hovedstopventilen, (bilag 2. (1.02)) Side 9 af 51 16/12/2013

11 Fødevandet ledes ind i overbeholderen gennem de indvendige fødevandsrør. Dette sikrer at det underafkølede vand fordeles og blandes med vandet med mætningstemperaturen, så der ikke opstår for store materialespændinger som følge af temperaturforskellene. Der er monteret et mandehul i svøbet til inspektion og i midten af overbeholderen er der monteret en cylinder til oliebrænderen. (Larsen 2001) FORDAMPER- OG FALDRØR Fordampersektionen består af membranrør og glatrør. Membranrørene danner to gastætte vægge. Den inderste væg danner fyrrummet, og den yderste væg danner kedlens yderside. Rummet imellem de to gastætte membranvægge er kedlens konvektionstræk, hvori glatrørene er monteret. Den øverste del af membran- og glatrørene er forbundet til overbeholderen, mens den nederste ende er forbundet til underbeholderen. Samlingerne er svejset. Rørene danner tilsammen en 10-sidet polygon. Gennem fyrrummets membranvægge overføres varmen fra forbrændingen hovedsageligt som strålingsvarme. Varmen overføres via konvektionstrækkets glatrør fortrinsvis via konvektion. Forbrændingsprodukterne ledes fra fyrrummet til konvektionstrækket igennem en åbning i den inderste membranvæg. Åbningen er dannet ved at membranrørenes finner er fjernet på et stykke af et passende antal rør, hvorefter rørene er fortsat for hinanden, således at der dannes en strømningsvej for forbrændingsproduktet. Forbrændingsproduktet strømmer fra fyrrummet igennem den omtalte åbning i konvektionstrækket, hvor glatrørene er anbragt. Ved sammenstødet med glatrørene, retningsændres forbrændingsproduktet, og ledes herefter op gennem konvektionstrækket, dvs. at den ene siden af kedlen, er rørene markant mere belastet end den modsatte side. Forbrændingsprodukterne strømmer gennem konvektionstrækket i to halvcirklede røggasstrømme. Herefter ledes de samlet op til optrækket og igennem en afstrømningsåbning i den yderste membranvæg til skorstenen. Afstrømningsåbningen i den yderste membranvæg er udformet på samme måde som overstrømningsåbningen i den inderste membranvæg. (Larsen 2001) Side 10 af 51 16/12/2013

12 5.2.5 FALDRØRSSEKTIONEN Faldrørene skaber forbindelse mellem overbeholderen og underbeholderen, så der dannes en naturlig vandcirkulation i kedlen. Faldrørene skal være udformet og monteret så vandet fra overbeholderen kan strømme i en tilstrækkelig mængde til underbeholderen. Fra underbeholderen strømme vandet gennem fordamperrørene, som køles, hvorved materialetemperaturen bliver passende lav. Dette sikrer rørene mod overophedning. På AQ-18 kedlen er faldrørene placeret, der hvor forbrændingsproduktet strømmer til optrækket. Varmeoverførelsen er lavest ved optrækket og størst ved indgangen til konvektionstrækket, dette medføre at der sker en densitetsforskellen og bevirker at der sker en naturlige cirkulation i kedlen som jeg vil beskrive i kapitel (Larsen 2001) UNDERBEHOLDEREN Underbeholderen er udformet magen til overbeholderen. Underbeholderen er fyldt med vand og forsynes som sagt via faldrørene. På den nederst endebund er der påsvejst fire fødder, som er monteret til fundamentet. Den ene fod er fastspændt til kedelfundamentet med pasbolte, som fastholder foden, så den ikke kan bevæge sig i forhold til fundamentet. De tre andre fødder er monteret til fundamentet så de kan glide, når der som følge af temperaturændringer i kedlen forekommer udvidelse eller sammentrækning af kedlens stål. Der er desuden en mandedør til inspektion. I underbeholderen er der installeret heating-coils som hjælper til en hurtigere opstart af kedlen og sørger for at holde en højere temperatur når kedlen ikke benyttes, hvilket sikrer den mod korrosion. (Larsen 2001) 5.3 PROCES FRA VAND TIL DAMP Vandet pumpes via fødeventilerne (bilag 2, (1.04)) og de indvendige fordelerrør ind i overbeholderen. Det underkølet fødevand opnår samme mætningstemperatur som dampvandet i overbeholderen. Vandet strømmer gennem faldrørene til underbeholderen og herfra videre til fordamperrørene, hvor en del af vandet fordampes pga. Varmetransmission fra røggassen. Blandingen af damp og vand strømmer fra Side 11 af 51 16/12/2013

13 fordamperrørene til overbeholderen, hvor dampen pga. sin lave densitet frigør sig fra vandet og der skabes en damplomme øverst i beholderen. Denne lomme af damp strømmer med høj hastighed ud til forbrugerne. Pga. den høje hastighed tager dampen vand med ud, altså dampen er mættet. For at minimere vandindholdet i dampen strømmer den igennem en vandseparator som retningsændrer dampen. Vanddråberne har en højere densitet en damp og forsætter ligeud og bliver opfanget nogle udskillerplader (tagrender), hvorfra vandet ledes tilbage til overbeholderen. Dampen har et vandindhold på omkring 0,5-1,0 % ved afgangen. (Larsen 2001) KEDELVANDSCIRKULATION I en vandrørskedel er fyrrummet omgivet af rør, som er forbundet med henholdsvis overbeholderen og underbeholderen. Brændstoffet forbrændes i fyrrummet og afgiver varme til vandet via stråling. Når vandet nu bliver opvarmet bliver dets densitet mindre og vandet vil stige. Derved skabes der nu en naturlig cirkulation, da det kolde vand vil have tildens til at synke og det varme vand vil stige op. Den naturlige cirkulation fra overbeholderen igennem faldrørene til underbeholderen og retur til overbeholderen skyldes denne densitetsforskel på koldt og varmt vand. Densitetsforskellen opnås konstruktionsmæssigt på følgende måde: Hedefladebelastningen på fordamperrøene er størst, der hvor forbrændingsprodukterne strømmer fra fyrrummet til konvektionstrækket. Det skyldes forbrændingsprodukternes høje temperatur og er årsagen til at dampdannelsen er størst på lige nøjagtig dette sted. Den høje temperatur medføre samtidig at dampvandsblandingens densitet er den laveste densitet i fordampersektionen. Hedefaldebelastningen på rørene er mindst i fordamperrørsområdet, der hvor forbrændingsprodukterne strømmer ud fra konvektionstrækket og videre til optrækket. Årsagen er at temperaturen på forbrændingsprodukterne, her er væsentlig lavere pga. varmeafgivelse i konvektionstrækket. Da dampdannelsen tilsvarende vil være lavere i dette område, vil vanddampens densitet her være den højeste i fordampersektionen. (Larsen 2001) Side 12 af 51 16/12/2013

14 5.4 PRODUKTION AF DESTILLAT Det vand som benyttes ombord, kommer oprindeligt fra havet. Det er ligegyldigt om vandet benyttes til kedlen eller om det er drikkevand, oprindeligt er det saltvand. Selvfølgelig skal salte og andre forureningspartikler skilles fra inden det kan benyttes til produktion af damp. Dette gøres for at minimere saltbelægninger og korrosion i vand- og dampkredsløbene ombord. Ombord benyttes både mekanisk og kemisk rensning af vandet. I det efterfølgende afsnit vil jeg diskutere, hvordan man kan producere højkvalitets destillat. Der findes tre metoder til at destillere søvand. Omvendt osmose, ionombytning og fordampningsprincippet. Ombord på skibe benyttes ofte fordampningsprincippet og på Carla Mærsk er det også tilfældet. Jeg vil derfor kun beskæftige mig med fordampningsprincippet FORDAMPNINGSPROCE (FERSKVANDSGENERATOR) På Carla Mærsk benyttes en Alfa Laval Desalt JWP-26-C Series ferskvandsgenerator. Den omdanner saltvand til destillat ved hjælp af vakuum destillation. Nedenfor ses principtegningen for ferskvandsgeneratoren. Den fungerer på følgende måde: Fødevandet som skal destilleres tages fra sø-kølingsafgangen på kondenseringssiden (1). Herefter kommer det til fordamperen (10), hvor vandet fordamper ved en temperatur på C, når det passerer mellem pladerene. Denne fordampningstemperatur svarer til et vakuum på 85-95% som opretholdes af brine/luft ejektoren. Dampen passerer gennem en demister (8) (tågefjerne), hvor eventuelle dråber af saltvand, som der er kommet med dampen vil blive fjernet, pga. tyngdekraften. Det vil herefter falde ned til brinesumpen i bunden af fordamperen og vil så pumpes overbord(11). De rene ferskvandsdampe forsætter op til kondensatoren(9), hvor de kondenserer til ferskvand, idet de passerer mellem pladerne som er afkølet af søvandet. Det producerede destillat bliver nu pumpet til tanke hvor det kan benyttes til, teknisk vand og domestisk vand. Side 13 af 51 16/12/2013

15 Figur 1 Alfa Leval desalt JWP-26 principtegning (Alfa Leval) Side 14 af 51 16/12/2013

16 6 FØDE- OG KEDELVANDS KARAKTERISTIKKER Kapitlet behandler forskellige begreber, som er relevante i forhold til et kedelvandsbehandlingsprogram. 6.1 BEGREBER OG OVERSIGT OVER KEMISKE BETEGNELSER I kedelvand skelner man mellem fire forskellige forureningskilder. 1. Opløselige faste stoffer Scale dannende stoffer, de vigtigste er sulfat (SO4), Karbonat (CO3), kalcium (Ca), og Magnesium (Mg). 2. Udfældede faste stoffer Slam dannende stoffer, normalt er det faste mineraler eller organiske stoffer. 3. Opløselige gasser Korrosive urenheder som oxygen (O2) og kuldioxid (CO2) som let kan opløses i vand. 4. Skumdannende stoffer Mineralurenheder der danner skum, det er normalt forskellige sodaer. I praksis skal alle scale-dannende salte som ophobes i kedlen, kemisk kontrolles så de i stedet for hård scale, udfældes som slam. Hvis ikke saltene udfældes som slam vil det resultere i at scale belægninger på hedefladerne, der derfor vil mindske varmetransmissionen i kedlen og i værste fald føre til havari. Når vi snakker om disse urenheder der er tilstede, snakker vi om et ekstremt lille indhold og enheden er normalt parts per million (ppm). Parts per million kan udtrykkes som forholdet mellem en del af et stof til en million dele af en andet. Fx hvis en vandprøve indeholder 1 ppm klorid kan det udtrykkes som: 1 gram klorid = 1ppm klorid 1,000,000 gram (1 metrisk ton) Side 15 af 51 16/12/2013

17 6.2 HÅRDHED (HARDNESS) Når vi referer til vand, snakker vi om at vand enten kan være hårdt eller blødt vand. Man skelner mellem letopløselige og tungtopløselige salte. Salte med kationer 3 Ca 2+ og Mg 2+ vil være tungt opløselige og det vil primært være disse salte der udfældes på kedlens hedeflader. Andre salte med andre kationer vil være mere letopløselige og vil dermed forblive i opløst form i kedlen. Dampen der forlader kedlen indeholder ikke salte og koncentrationen af letopløselige salte i kedlen vil derfor stige, og på et tidspunkt vil koncentrationen af salte være så høj at de udfældes. Inden dette er tilfældet vil kedelvandets densitet være steget markant, og vil vise sig ved en mere ustabil kogning(stødkogning). Dette kan undgås ved at lave regelmæssigt blowdown. Calcium og magnesium er de salte der giver de største belægningsproblemer og man definere vandets hårdhed ud fra mængden af de opløste calcium- og magnesiumsalte. (Rønbjerg 2009) Der findes to former for hårdhed: 1. Alkalisk hårdhed (midlertidig hårdhed) Calcium- og magnesiumbikarbonat er ansvarlige for den alkaliske hårdhed. Saltene opløses i vandet og danner en basisk opløsning, ved opvarmning nedbrydes de og udskiller kuldioxid og blød scale eller slam. Navnet midlertidig hårdhed bruges nogle gange fordi hårdheden forsvinder ved kogning. Vand kombineret med kuldioxid danner kulsyre: H2O + CO2 H2CO3 Kulsyre og calcium karbonat (kalksten) danner calcium bikarbonat: H2CO3 + CaCO3 Ca(HCO3)2 3 Positiv ion Side 16 af 51 16/12/2013

18 Når calcium bikarbonat opvarmes danner det scale i form af calciumkarbonat og kulsyre, da vand kombineret med kuldioxid vil danne kulsyre: Ca(HCO3)2 CaCO3 + H2O + CO2 Ligeledes danner magnesiumbikarbonat ved opvarmning scale i form af magnesiumkarbonat og kulsyre: Mg(HCO3)2 MgCO3 + H2O + CO2 Calciumkarbonat eller Magnesiumkarbonat bundfælles som kedelsten og kuldioxiden forlader kedlen sammen med dampen. Kuldioxid vil som vidst danne kulsyre (H2CO3), denne syre vil nedbryde hele dampsystemet (Kim Bruun 2011) 2. Ikke alkalisk hårdhed (permanent hårdhed) Her er det salte der udfældes som hård permanent scale. Det er stadig calcium og magnesium som reagerer med sulfat og klorid, som udfældes når temperaturen stiger og danner det her ekstremt hårde scale, som er svært at fjerne. Total hårdhed den permanente hårdhed udgør ca. 20% og den midlertidige hårdhed ca. 80% tilsammen bliver de til total hårdhed. (Rønbjerg 2009) 6.3 SALTE DER IKKE DANNER SCALE Natrium salte er selvfølgelig også tilstede, natrium er langt mere opløselig end calcium og magnesium og vil generelt ophobes i overbeholderen af kedlen. Nedenfor ses reaktionen: 2Na(HCO3) NaCO3 + H2O + CO2 Na2CO3 + H2O 2NaOH + CO2 Her kan det ses at der dannes natriumhydroxid som der er stærkt basisk. Hvis vi lægger vores totale hårdhed sammen, med de salte der ikke danner scale får vi TDS som betyder Total Dissolved Solids. Total hardness + non-hardness salts = Total dissolved solids (TDS) (Sarco u.d.) Side 17 af 51 16/12/2013

19 Koncentration af 6.4 PH-VÆRDI En vandig opløsning kan enten være sur, neutral eller basisk. Hvis man vil fortælle noget om opløsningens kondition bruger man ph-skalaen. ph er det reciprokke af logaritmen til et hydrogenion (H + ). Dvs. At en større mængde hydrogenioner vil give en mindre phværdi ph-værdi Koncentration af hydrogen ioner H + hydroxid ioner OH Sur Neutral Basisk Tabel 1 sammenhæng mellem ph-værdi, hydrogen ioner og hydroxid ioner (eget arkiv) Nedenfor er vist ph-skalaen og i kedelvand tilstræber vi at vandet er basisk med en ph på 9-10 af hensyn til korrosion. Figur 2 ph-skala (alkapod.dk) Ved 25 C danner vand følgende ligevægt, dette kaldes for vands autoprotolyse: H2O(l) + H2O(l) H3O + (aq) + OH (aq) En ganske lille del af vandmolekylerne går på ionform, og forsøg har vist at koncentrationen af hydronium (H3O + ) og OH - i rent vand selvfølgelig er lige store, men også at molariteten af ionerne ved 25 C er 1, M. Opskrives ligevægtskonstanten, Kv for denne ligevægt ser den ud som følgende: Kv=[H3O + ] [OH - ] Dette medføre at Kv = 1, M 1, M = 1, M 2 (ved 25 C). Af ovenstående fremgår at ph = -log(h3o + ) = -log10-7 = 7 i neutralt vand. I en sur opløsning vil koncentrationen H3O + være større end 1, M, dvs. ph-værdien er < 7 og i basiske opløsninger er koncentrationen af H3O + mindre end 1, M dvs. > 7. Side 18 af 51 16/12/2013

20 (Møller 2013) Ved opvarmning af vandet forskydes ligevægten så ph-værdien vil falde, altså der er koncentration af H3O + bliver større, så man tilsætter en base til kedelvandet for at imødekomme faldet i ph-værdien ved opvarmning. 6.5 ALKALITET (P & T) Alkalitet viser kedelvandets evne til at neutralisere stærk syre ved en bestemt ph-værdi. Altså virker alkaliteten som en slags ph-bremse. Har vandet en tilpas høj alkalitet minimerer det udsvinget i vandets ph-værdi, hvis der fx tilføres syre til vandet. Alkalitets ligevægt måles og reporteres i ppm P og som ppm T man benytter farveindikatorer som phenolphthalein og bromcresolgrønt, metylrødt der viser en tydelig farveændring med ændringen i ph-værdien. P alkalitet eksisterer når ph-værdien er større end 8,3, hvilket svarer til kedelvand. Når kedelvand titreres med syre vil ph-værdien falde støt, eftersom der vil blive tilføjet mere og mere syre. Når men benytter phenolphthalein som indikator, som på Carla Maersk vil farven af vandprøven ændre farven sig fra pink til farveløs, når prøvens ph-værdi falder til 8,3. Dette er P alkalitet eller Phenolphtalein alkalitet og repræsenterer alt hydroxid alkalitet, ½ af karbonat alaklitet og 1/3 af fosfat og andre alkaliske materialer, der er tilstede i vandprøven med en ph-værdi på over 8,3. (Se bilag 6) T alkalitet eksistere når ph-værdien er større end 4,3. Når man tilsætter bromcresolgrønt og metylrødt til vandprøven, vil prøven bliver blågrøn. Jo mere syre der tilsættes vil farven skifte til lilla-lyserød, dette vil sige at man er nået til en ph-værdi på 4,3. Dette er T alkalitet og repræsenterer alt hydroxid, alle karbonater, og 2/3 af fosfat og andre alkaliske materialer, der er tilstede i vandprøven med en ph-værdi på over 4,3. P og T alkaniltet kan benyttes til at bestemme karbonat og bikarbonat koncentrationen i vandprøven. Alkaliteten kan bestemmes som følgende: Hvis P alkalitet = 0, alt alkalitet er bikarbonat Side 19 af 51 16/12/2013

21 T alkalitet 2P alkalitet = karbonat alkalitet 2P T alkalitet = hydroxid alkalitet Ph-værdien i naturligt vand er normalt mindre end 8,3 og større end 4,3 så i naturligt vand er der hverken P eller T alkalitet. Neden for er vidst en grafisk illustration af det omtrentlige forhold mellem ph og alkalitet. (Marine 2003) Figur 3 omtrentlig sammenhæng mellem ph-værdi og alkalitet (Marine 2003) 6.6 KLORID Det kan være nødvendigt at kontrollere kloridindholdet på vandet. Hvis ferskvandsgeneratoren har forurenet makeup vandet med havvand fx ved at kondensatoren har en lækage. Når magnesiumklorid (MgCl2) kommer over i kedelsystemet spaltes det til magnesium (Mg 2+ ) og klorid (C - ). Klorid ionerne reagerer med hydrogenionerne og danner saltsyre (HCL) som sænker ph-værdien i kedlen og angriber metaloverfladerne. (Rønbjerg 2009) Side 20 af 51 16/12/2013

22 6.7 MAGNESIUM/FOSFAT Magnesium ionerne (Mg 2+ ) reagere med fosfat ionerne (PO4 3- ) og hydroxid ionerne (OH - ) disse ioner kan danne slam. Hvis Magnesium kun reagere med fosfat danner de magnesiumfosfat (MgPO4), som er en blød aflejring, som har det med at binde alle andre aflejringer til røroverfladerne. Disse aflejringer på røroverfladerne vil virke som en isolator og i værste fald, vil det føre til overhedning. Der kan i øvrigt være vand der skjuler sig mellem varmefladen og aflejringen, vandet vil koncentreres til en syre eller en base og når dette sker vil området korrodere ekstremt hurtigt. (Jensen 2004) 6.8 SILIKATER Siliciumoxid (SiO2) er et surt oxid, der kan optræde i forskellige sammensætninger med vand. Disse kaldes under et kiselsyre, som er en svag syre. Kisel kan ved varmepåvirkning bundfældes og derudover danne kiselsten, som er stærkt isolerende. Det kan mindske kedlens virkningsgrad og i værste fald forårsage en overophedning af kedelmaterialet med risiko for at kedlen kan sprænge. Kisel vil tiltrække ioner med samme ladning. I kedelvandet dannes en kloridopløsning, som ikke kan gå i forbindelse med andre stoffer. For at undgå kiselsten holdes alkaliteten i en passende størrelse, da der så er et overskud af hydroxid ioner. (Rønbjerg 2009) 6.9 OPLØSTE GASSER ILT (O2) Når vi snakker om opløste gasser kan vi ikke komme uden om ilt (O2). Når vi ser på de optimale betingelser for korrosion, skal der være tre ting tilstede: Jern, dioxygen og vand. I en kedel er alle disse elementer tilstede. Men hvis vi ser på korrosion; hvad er det så der sker? På jernet opstår negative områder med elektronoverskud og positive områder med elektronunderskud. De negative områder er netop negative, fordi jernet oxideres: Side 21 af 51 16/12/2013

23 Fe(s) Fe 2+ (aq) + 2e - Jern (II) ionerne opløses i vandet omkring metallet, og der opstår fordybninger i overfladen. Elektronerne strømmer gennem metallet til de positive områder, dioxygen reduceres: O2(aq) + 2H2O(l) + 4e - 4OH - (aq) De dannede jern (II) ioner og hydroxidioner mødes i opløsningen og danner det tungtopløselige jern(ii)hydroxid: Fe 2+ (aq) + 2OH - (aq) Fe(OH)2(s) Jern (II) ionerne vil efterhånden oxideres til jern (III) ioner: 4Fe 2+ (aq) + O2(aq) + 2H2O(l) 4Fe 3+ (aq) + 4OH - (aq) Jern (III) ionerne danner et endnu mere tungtopløseligt bundfald med hydroxidionerne: Fe 3+ (aq) + 3OH - (aq) Fe(OH)3(s) Denne blanding af jern(ii) hydroxid, jern(iii)hydroxid og varierende mængder vand kaldes for rust. Man kan ikke angive nogen præcis formel for rust. (Kim Bruun 2011) KULDIOXID (CO2) I kapitel 6.2 beskriver hvordan der dannes kuldioxid pga. karbonat og bikarbonat opløses og bliver til calciumkarbonat og kuldioxid. Denne proces sker i ferskvandsgeneratoren her forlader gasserne ferskvandsgeneratoren og opløses i destilatet. Kuldioxiden sænker vandets ph-værdi og bliver til en syre der accelererer korrosionsprocessen. Kulsyre skaber generelt en type korrosion, som kan klassificeres ved at den har grobund langs bunden af rør, i stressede område som ved rørbuk og generel korrosion som fortynder metallet. Nedenfor er vist et billede fra AQ-18 kedlen på Carla Maersk hvor der er tydlige tegn korrosion i bunden af rørene. (Rønbjerg 2009) Side 22 af 51 16/12/2013

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + 04#06#2013 6.Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen Titelblad+!

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Drain Back-systemer. Made in Germany

Drain Back-systemer. Made in Germany Drain Back-systemer Made in Germany Førende teknologi Made in Germany Udover højtydende solfangere producerer STI Drain Back-systemer. Mange års erfaring inden for solvarme viser, at det ikke er alle solvarmeanlæg,

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com Bedre indeklima med Grander Grander Teknologi i varmesystemer www.grander.com Unaturlige forhold giver ofte problemer i varmekredsløb I varmekredsløb har vand vanskelige og unaturlige betingelser. Det

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Vakuumlodning. Peter H. Gundel

Vakuumlodning. Peter H. Gundel Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

VB14 og VB21 Vakuum brydere Installations- og vedligeholdelsesvejledning

VB14 og VB21 Vakuum brydere Installations- og vedligeholdelsesvejledning 0190150/1 IM-P019-05 ST Issue 1 VB14 og VB21 Vakuum brydere Installations- og vedligeholdelsesvejledning 1. Generel sikkerhedsinformation 2. Generel produkt information VB14 3. Installation 4. Ibrugtagning

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen...

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen... MiniCooler Plus brugermanual Side 1 MINICOOLER Plus brugermanual MiniCooler Plus brugermanual Side 3 Tillykke med din nye MiniCooler Plus Før du tilslutter MiniCoolerPlus og før MiniCooler Plus tages

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning

SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 3170050/1 IM-P317-01 CH Issue 1 SV60 Sikkerhedsventil Installations- og vedligeholdelsesvejledning 1. Generel specifikation 2. Indstilling 3. Før montering af ventilen 4. Installation 5. Forebyggelse af

Læs mere

DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG. TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h

DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG. TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h Installation, opstart og fejlfinding på DAN RO vandbehandlingsanlæg med kapacitet fra 300 l/h og opefter. Mekanisk installation: RO anlægget anbringes

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S

Brandslukningsmidler og følgeskader. Af AREPA Firenew A/S Brandslukningsmidler og følgeskader Af AREPA Firenew A/S Copyright 2003 AREPA Firenew A/S Gennem mangeårigt arbejde med vurdering og renovering af teknisk udstyr efter skader, har vi hos AREPA opnået en

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere

Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Vejledning Drift- og vedligehold ACO Fedtudskillere Udskillere af polyethylen (HDPE), fritstående for indendørs installation i frostfri omgivelser præfabrikeret iht. EN 1825 og DIN 4040-100 ECO JET-O ECO

Læs mere

Montagevejledning RIOpanel Integra

Montagevejledning RIOpanel Integra Montagevejledning RIOpanel Integra Indholdsfortegnelse Tekniske data...3 Montage af konvektor...3 El-installation...4 Styring af vand...4 Principskitse for tilslutning...5 Vedligeholdelse...6 Termostatstyring

Læs mere

MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS

MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS MED DRISTIGHED OG OMHU PROCESOPVARMNING TT BOILERS Hvorfor spilde sin kostbare tid, - hvis man kan få andre til at lave arbejdet? Det er ikke altid nemt som kunde, hvis man på egen hånd skal løse specielle

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Elektriske Varmeflader type EL-G

Elektriske Varmeflader type EL-G Brugsanvisning 1(7) INDEX Side Modtagelse, transport- og løfteanvisning 3 Montage 4 Termostater mv. 5 Drift og vedligehold 6 Sikkerhedsforskrifter 7 2(7) VAREMODTAGELSE Kontroller ved ankomst at batteriet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere