Bachelorprojekt. Kedelvandsbehandling Udarbejdet af Mads Bang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Kedelvandsbehandling Udarbejdet af Mads Bang"

Transkript

1 Bachelorprojekt Kedelvandsbehandling Udarbejdet af Mads Bang

2 Aarhus Maskinmesterskole Titel: Kedelvandsbehandling Projektperiode: Aug - Dec 2013 Afleveringsdato: 16. dec 2013 Fag: BA Normalsider ekskl. bilag: 26,4 sider Sideantal: 51 sider Vejledere: Lars Bang Vestergaard Udarbejdet af: Abstract The following report is written by Mads Bang. This is the final result of the bachelor semester on Aarhus School of Marine and Technical Engineering on 6 th semester. The 6 th semester involved an internship at 2 month and 17 days onboard the chemical tanker Carla Maersk. During the internship I was involved in the daily work in the engine room and was responsible for the boiler samples and chemical dosing treatment. The purpose of the project is to analyze and gain insight into boiler system. This analysis should raise the question if it is possible to optimize the treatment system so it can run more efficiently. The auxiliary boiler was worn out and was replaced during dry dock in October This led to several questions about what has caused these damages to the boiler. This project will evaluate the boiler analyzes and try to find the cause of the damages. Hereafter the project will discuss potential improvement to the boiler treatment system. Also a management point of view regarding the use of value-based leadership in the daily work will be taking in consideration. Mads Bang V10390 Side 1 af 51 16/12/2013

3 1 FORORD Dette bachelorprojekt er udarbejdet i perioden oktober 2013 til december 2013 og tager sit udgangspunkt i kedelvandsbehandling af en hjælpekedel ombord på det gode skib Carla Maersk. Her har jeg gennemført mit praktikforløb som strakte sig fra d 21/ til 7/ , hvor jeg indgik i det daglige arbejde i maskinrummet. Min baggrund og motivation for dette projekts problemstilling kommer af at jeg ombord havde ansvaret for kedelvandsprøverne. Igennem dette arbejde opdagede jeg flere problematiske forhold, hvilket medførte en vis undren og interesse i at undersøge hvordan og hvorfor. Jeg vil gerne benytte dette forord til at rette en stor tak til Mads Rold Kristensen technical sales supporter ved Alfa Laval, som har været behjælpelig med at svare på tekniske spørgsmål om produkter fra Aalborg Boiler og Alfa Laval. Side 2 af 51 16/12/2013

4 2 LÆSEVEJLEDNING Dette bachelorprojekt henvender sig til undervisere og studerende ved tekniske uddannelser, primært maskinmesterstuderende. Projektet retter sig ligeledes til maskinmestrer der arbejder med kedelbehandling ombord på skibe. Det forventes at læseren af dette projekt har indsigt i og kendskab til maritime systemer og termer. Hvert afsnit indledes med et kort resume, samt en evt. læsevejledning, i så fald det er nødvendigt. Hvis bilag har væsentlig betydning for afsnittet, henvises der til vedlagte bilagsrapport med tilhørende indholdsfortegnelse. Ved henvisninger til bilag skrives bilagsnummer, emnenummer. Eks. (bilag 1,(1.01)). I rapporten benyttes der sommetider engelske fagudtryk og forkortelser. Dette skyldes at de bruges i daglig tale ombord, og fordi meget af dokumentationen kun findes på engelsk. Kilder i dette projekt kan være egne observationer, indsamlet data, tekniske artikler, samt dokumentation fra skibet og leverandørers manualer. Kildehenvisninger markeres efter Harvard-metoden og kan ses i ( ) umiddelbart efter henvisningen. En samlet Bibliografi findes i kapitel 17. Side 3 af 51 16/12/2013

5 3 INDHOLD 1 Forord Læsevejledning Indhold Indledning Anlægsanalyse Dampanlæg Generelt om AQ- 18 kedlen Type/anvendelse Kedlens hoveddele Overbeholderen Fordamper- og faldrør Faldrørssektionen Underbeholderen Proces fra vand til damp Kedelvandscirkulation Produktion af destillat fordampningsproce (ferskvandsgenerator) Føde- og kedelvands karakteristikker Begreber og oversigt over kemiske betegnelser Hårdhed (Hardness) Salte der ikke danner scale ph- værdi Alkalitet (P & T) Klorid Magnesium/fosfat Silikater Opløste gasser Ilt (O 2) Kuldioxid (CO 2) Ammoniak (NH 3) Side 4 af 51 16/12/2013

6 6.10 Ledningsevne (conductivity) Densitet Kemisk kedelvandsbehandling Problemformulering Problemanalyse Problemstilling Afgrænsning Metode Teoretisk tilgang Fejlkilder Data Carla Maersk Jan til medio Sep Fødevandstemperatur Hydrate Alkalinity Fosfat (PO 4) Konduktivitet Hydrazine Delkonklussion Korrosion og revner Spændingskorrosion Termiske revner Udmattelse Vandanalyser Anbefalede steder til aftapning af vandprøver vandprøver Løsningsmodeller Hotwell Minimering af varmetab ved blowdown Blowdown Beregning af nødvendigt blowdown Varmegenvinding fra blowdown Ledelse af dem der kan lede selv Side 5 af 51 16/12/2013

7 15 Konklusion Perspektivering Bibliografi Side 6 af 51 16/12/2013

8 4 INDLEDNING Projektet er et projekt der vedrører kedelbehandling og tager sit udgangspunkt på Carla Maersk, som er et olie/kemikalietankskib som er bygget af Halla Engineering & Heavy Industries i Skibet har en GT 1 på Skibet sejler trampfart, altså har det ikke nogen fastlagt rute, men chartres for en rejse ad gange. Man kan derfor ikke vide noget om hvor mange havne skibet anløber. Ligeledes er det svært at vide, hvornår det ligger for svej og venter på charter. Carla Maersk har igennem min praktiktid sejlet i Brasilien, USA, Frankrig og endte så i Remontowa tørdok i Gdansk Polen. I løbet af min praktiktid har det to gange været nødvendigt for chartreren at få DNV 2 ombord for at klassificere hjælpekedlen. For at Carla kunne blive godkendt til at sejle med lasten, krævede olie/kemikaliefirmaet at kedlen blev godkendt af DNV. Grunden hertil var fordi kedlen ikke kunne opretholde det forskrevne designtryk på 9 bar. Ved disse DNV inspektioner trykprøvede vi kedlen til 7 bar og heldigvis blev kedlen godkendt begge gange på trods af tydlige utætheder. For mig stod det klart at kedlen var gennemkorroderet. I tørdokken i Gdansk blev hjælpekedlen udskiftet til en ny af samme type. Det er ikke ligefrem nemt projekt at udskifte en hjælpekedel, projektet strakte sig over 3 uger. Bare det at få skåret hul i skibets skrog så kedlen kan løftes ud tager mange arbejdsdage. Kedlen er 6,8 m høj og vejer ca. 30 tons så det er også et projekt i sig selv at få den nye kedel på plads uden at beskadige den. Projektets formål i uddannelsesforløbet er at opfylde kravene i undervisningsplanen for modul M6. Formålet med rapportens indhold er at give et overblik over relevante indsatsområder vedrørende kedelvandbehandlingen ombord på Carla Maersk. De eventuelle optimerende tiltag, vil bygge almindelig kendt kedelvandsteori og kan derfor bruges generelt til andre kedelanlæg. 1 Gross Tonage 2 Det Norske Veritas Side 7 af 51 16/12/2013

9 5 ANLÆGSANALYSE Kapitlet Anlægsanalyse beskriver, opbygningen af kedel og dampanlægget, samt en beskrivelse af hvordan man producerer destillat ombord på Carla Maersk Der henvises til bilag 2 og DAMPANLÆG Dampanlægget ombord består af en hjælpekedel og en udstødningskedel. I havn kommer dampforsyningen fra hjælpekedlen og til søs kommer forsyningen fra udstødningskedlen. Udstødningskedlen er placeret i skorstenen, da den genvinder varmen fra udstødningsgassen fra hovedmotoren. Det kan være nødvendigt at benytte hjælpekedlen, i områder hvor temperaturen er lav eller hvis hovedmotorens omdrejninger reduceres ved fx manøvrering eller ved slow steaming på søpassagen. Det vil ligeledes kræve et supplement fra hjælpekedlen, når lasttanke skal opvarmes og ved tankrensning hvor der kræves opvarmet vand til rensningen. 5.2 GENERELT OM AQ-18 KEDLEN TYPE/ANVENDELSE Kedlen er produceret af Aalborg Industries og heder AQ-18. Kedlen er en dampkedel som er produceret til kemikalietankskibe, produkttankskibe, krydstogtskibe og færger. Disse skibstyper kræver høj driftssikkerhed, virkningsgrad, samt lav vægt og rumfang i forhold til dampproduktion, desuden kræver disse skibstyper at der er let tilgang til vedligehold af kedlen. AQ-18 dampkedlen er fuldsvejset vertikal cylindrisk vandrørskedel med naturlig cirkulation. Dampproduktionen er 6-45 t/h ved et tryk på 8-16 bar, og et fugtighedsindhold på 0,5-1,0%, afhængig af dampproduktionen. Virkningsgraden er 84% ved 100% dampproduktion og 87% ved 50% dampproduktion. Kedlen er topfyret og der benyttes en KBSD brænder. Fyrrummets vægge er opbygget af membranrør, Side 8 af 51 16/12/2013

10 varmeoverførslen sker fortrinsvis ved stråling. Fra strålingsrummet strømmer forbrændingsprodukterne igennem et konvektionstræk til skorstenen. (Larsen 2001) KEDLENS HOVEDDELE Kedlen er konstrueret som en fordamper, den har hverken economiser eller overheder. Economiseren er undladt da den komplicerer kedelkonstruktionen og fordi kedlen strømningsmæssigt er konstrueret således at røgtabet er lavt. Overhederen er udeladt, da dampen anvendes i varmeveksleren, som bruges til opvarmning af tanke, aptering brugsvand mm.. Hvis vi kigger på kedlen kan vi opdele den i tre hoveddele, som jeg herefter vil beskrive individuelt. De tre hovedele er: Overbeholderen Fordamper- og faldrørene Underbeholder OVERBEHOLDEREN Overbeholderen er fremstillet som en lodretstående cylinderformet beholder, som består af et svøb og to endebunde. Svøbet og endebundene er svejst sammen og fremstillet af blødt stål, som overalt har samme tykkelse. Grunden til at materialet skal have samme tykkelse er for at minimere materialespændingerne, som opstår omkring samlingerne og skyldes temperaturvariationerne i forbindelse med kedlens opfyring og brænderens ind og udkobling. Dette resulterer i en kortere opfyringstid og en længere levetid. For at mindske deformation pga. af dampens tryk, er overbeholderens to endeplader sammenholdt af stag, som er svejset til pladerne. Den nederste endebund er en rørplade i denne plade er der boret huller hvori fordamper- og faldrørene er fastsvejset. Den nederste del af overbeholderen er vandfyldt, mens den øverste del er fyldt med våd mættet damp. For at mindske fugtigheden i dampen, inden den strømmer ud til forbrugerne, passere den en vandseparator, som er monteret inden hovedstopventilen. Hovedstopventilen, (bilag 2. (1.02)) Side 9 af 51 16/12/2013

11 Fødevandet ledes ind i overbeholderen gennem de indvendige fødevandsrør. Dette sikrer at det underafkølede vand fordeles og blandes med vandet med mætningstemperaturen, så der ikke opstår for store materialespændinger som følge af temperaturforskellene. Der er monteret et mandehul i svøbet til inspektion og i midten af overbeholderen er der monteret en cylinder til oliebrænderen. (Larsen 2001) FORDAMPER- OG FALDRØR Fordampersektionen består af membranrør og glatrør. Membranrørene danner to gastætte vægge. Den inderste væg danner fyrrummet, og den yderste væg danner kedlens yderside. Rummet imellem de to gastætte membranvægge er kedlens konvektionstræk, hvori glatrørene er monteret. Den øverste del af membran- og glatrørene er forbundet til overbeholderen, mens den nederste ende er forbundet til underbeholderen. Samlingerne er svejset. Rørene danner tilsammen en 10-sidet polygon. Gennem fyrrummets membranvægge overføres varmen fra forbrændingen hovedsageligt som strålingsvarme. Varmen overføres via konvektionstrækkets glatrør fortrinsvis via konvektion. Forbrændingsprodukterne ledes fra fyrrummet til konvektionstrækket igennem en åbning i den inderste membranvæg. Åbningen er dannet ved at membranrørenes finner er fjernet på et stykke af et passende antal rør, hvorefter rørene er fortsat for hinanden, således at der dannes en strømningsvej for forbrændingsproduktet. Forbrændingsproduktet strømmer fra fyrrummet igennem den omtalte åbning i konvektionstrækket, hvor glatrørene er anbragt. Ved sammenstødet med glatrørene, retningsændres forbrændingsproduktet, og ledes herefter op gennem konvektionstrækket, dvs. at den ene siden af kedlen, er rørene markant mere belastet end den modsatte side. Forbrændingsprodukterne strømmer gennem konvektionstrækket i to halvcirklede røggasstrømme. Herefter ledes de samlet op til optrækket og igennem en afstrømningsåbning i den yderste membranvæg til skorstenen. Afstrømningsåbningen i den yderste membranvæg er udformet på samme måde som overstrømningsåbningen i den inderste membranvæg. (Larsen 2001) Side 10 af 51 16/12/2013

12 5.2.5 FALDRØRSSEKTIONEN Faldrørene skaber forbindelse mellem overbeholderen og underbeholderen, så der dannes en naturlig vandcirkulation i kedlen. Faldrørene skal være udformet og monteret så vandet fra overbeholderen kan strømme i en tilstrækkelig mængde til underbeholderen. Fra underbeholderen strømme vandet gennem fordamperrørene, som køles, hvorved materialetemperaturen bliver passende lav. Dette sikrer rørene mod overophedning. På AQ-18 kedlen er faldrørene placeret, der hvor forbrændingsproduktet strømmer til optrækket. Varmeoverførelsen er lavest ved optrækket og størst ved indgangen til konvektionstrækket, dette medføre at der sker en densitetsforskellen og bevirker at der sker en naturlige cirkulation i kedlen som jeg vil beskrive i kapitel (Larsen 2001) UNDERBEHOLDEREN Underbeholderen er udformet magen til overbeholderen. Underbeholderen er fyldt med vand og forsynes som sagt via faldrørene. På den nederst endebund er der påsvejst fire fødder, som er monteret til fundamentet. Den ene fod er fastspændt til kedelfundamentet med pasbolte, som fastholder foden, så den ikke kan bevæge sig i forhold til fundamentet. De tre andre fødder er monteret til fundamentet så de kan glide, når der som følge af temperaturændringer i kedlen forekommer udvidelse eller sammentrækning af kedlens stål. Der er desuden en mandedør til inspektion. I underbeholderen er der installeret heating-coils som hjælper til en hurtigere opstart af kedlen og sørger for at holde en højere temperatur når kedlen ikke benyttes, hvilket sikrer den mod korrosion. (Larsen 2001) 5.3 PROCES FRA VAND TIL DAMP Vandet pumpes via fødeventilerne (bilag 2, (1.04)) og de indvendige fordelerrør ind i overbeholderen. Det underkølet fødevand opnår samme mætningstemperatur som dampvandet i overbeholderen. Vandet strømmer gennem faldrørene til underbeholderen og herfra videre til fordamperrørene, hvor en del af vandet fordampes pga. Varmetransmission fra røggassen. Blandingen af damp og vand strømmer fra Side 11 af 51 16/12/2013

13 fordamperrørene til overbeholderen, hvor dampen pga. sin lave densitet frigør sig fra vandet og der skabes en damplomme øverst i beholderen. Denne lomme af damp strømmer med høj hastighed ud til forbrugerne. Pga. den høje hastighed tager dampen vand med ud, altså dampen er mættet. For at minimere vandindholdet i dampen strømmer den igennem en vandseparator som retningsændrer dampen. Vanddråberne har en højere densitet en damp og forsætter ligeud og bliver opfanget nogle udskillerplader (tagrender), hvorfra vandet ledes tilbage til overbeholderen. Dampen har et vandindhold på omkring 0,5-1,0 % ved afgangen. (Larsen 2001) KEDELVANDSCIRKULATION I en vandrørskedel er fyrrummet omgivet af rør, som er forbundet med henholdsvis overbeholderen og underbeholderen. Brændstoffet forbrændes i fyrrummet og afgiver varme til vandet via stråling. Når vandet nu bliver opvarmet bliver dets densitet mindre og vandet vil stige. Derved skabes der nu en naturlig cirkulation, da det kolde vand vil have tildens til at synke og det varme vand vil stige op. Den naturlige cirkulation fra overbeholderen igennem faldrørene til underbeholderen og retur til overbeholderen skyldes denne densitetsforskel på koldt og varmt vand. Densitetsforskellen opnås konstruktionsmæssigt på følgende måde: Hedefladebelastningen på fordamperrøene er størst, der hvor forbrændingsprodukterne strømmer fra fyrrummet til konvektionstrækket. Det skyldes forbrændingsprodukternes høje temperatur og er årsagen til at dampdannelsen er størst på lige nøjagtig dette sted. Den høje temperatur medføre samtidig at dampvandsblandingens densitet er den laveste densitet i fordampersektionen. Hedefaldebelastningen på rørene er mindst i fordamperrørsområdet, der hvor forbrændingsprodukterne strømmer ud fra konvektionstrækket og videre til optrækket. Årsagen er at temperaturen på forbrændingsprodukterne, her er væsentlig lavere pga. varmeafgivelse i konvektionstrækket. Da dampdannelsen tilsvarende vil være lavere i dette område, vil vanddampens densitet her være den højeste i fordampersektionen. (Larsen 2001) Side 12 af 51 16/12/2013

14 5.4 PRODUKTION AF DESTILLAT Det vand som benyttes ombord, kommer oprindeligt fra havet. Det er ligegyldigt om vandet benyttes til kedlen eller om det er drikkevand, oprindeligt er det saltvand. Selvfølgelig skal salte og andre forureningspartikler skilles fra inden det kan benyttes til produktion af damp. Dette gøres for at minimere saltbelægninger og korrosion i vand- og dampkredsløbene ombord. Ombord benyttes både mekanisk og kemisk rensning af vandet. I det efterfølgende afsnit vil jeg diskutere, hvordan man kan producere højkvalitets destillat. Der findes tre metoder til at destillere søvand. Omvendt osmose, ionombytning og fordampningsprincippet. Ombord på skibe benyttes ofte fordampningsprincippet og på Carla Mærsk er det også tilfældet. Jeg vil derfor kun beskæftige mig med fordampningsprincippet FORDAMPNINGSPROCE (FERSKVANDSGENERATOR) På Carla Mærsk benyttes en Alfa Laval Desalt JWP-26-C Series ferskvandsgenerator. Den omdanner saltvand til destillat ved hjælp af vakuum destillation. Nedenfor ses principtegningen for ferskvandsgeneratoren. Den fungerer på følgende måde: Fødevandet som skal destilleres tages fra sø-kølingsafgangen på kondenseringssiden (1). Herefter kommer det til fordamperen (10), hvor vandet fordamper ved en temperatur på C, når det passerer mellem pladerene. Denne fordampningstemperatur svarer til et vakuum på 85-95% som opretholdes af brine/luft ejektoren. Dampen passerer gennem en demister (8) (tågefjerne), hvor eventuelle dråber af saltvand, som der er kommet med dampen vil blive fjernet, pga. tyngdekraften. Det vil herefter falde ned til brinesumpen i bunden af fordamperen og vil så pumpes overbord(11). De rene ferskvandsdampe forsætter op til kondensatoren(9), hvor de kondenserer til ferskvand, idet de passerer mellem pladerne som er afkølet af søvandet. Det producerede destillat bliver nu pumpet til tanke hvor det kan benyttes til, teknisk vand og domestisk vand. Side 13 af 51 16/12/2013

15 Figur 1 Alfa Leval desalt JWP-26 principtegning (Alfa Leval) Side 14 af 51 16/12/2013

16 6 FØDE- OG KEDELVANDS KARAKTERISTIKKER Kapitlet behandler forskellige begreber, som er relevante i forhold til et kedelvandsbehandlingsprogram. 6.1 BEGREBER OG OVERSIGT OVER KEMISKE BETEGNELSER I kedelvand skelner man mellem fire forskellige forureningskilder. 1. Opløselige faste stoffer Scale dannende stoffer, de vigtigste er sulfat (SO4), Karbonat (CO3), kalcium (Ca), og Magnesium (Mg). 2. Udfældede faste stoffer Slam dannende stoffer, normalt er det faste mineraler eller organiske stoffer. 3. Opløselige gasser Korrosive urenheder som oxygen (O2) og kuldioxid (CO2) som let kan opløses i vand. 4. Skumdannende stoffer Mineralurenheder der danner skum, det er normalt forskellige sodaer. I praksis skal alle scale-dannende salte som ophobes i kedlen, kemisk kontrolles så de i stedet for hård scale, udfældes som slam. Hvis ikke saltene udfældes som slam vil det resultere i at scale belægninger på hedefladerne, der derfor vil mindske varmetransmissionen i kedlen og i værste fald føre til havari. Når vi snakker om disse urenheder der er tilstede, snakker vi om et ekstremt lille indhold og enheden er normalt parts per million (ppm). Parts per million kan udtrykkes som forholdet mellem en del af et stof til en million dele af en andet. Fx hvis en vandprøve indeholder 1 ppm klorid kan det udtrykkes som: 1 gram klorid = 1ppm klorid 1,000,000 gram (1 metrisk ton) Side 15 af 51 16/12/2013

17 6.2 HÅRDHED (HARDNESS) Når vi referer til vand, snakker vi om at vand enten kan være hårdt eller blødt vand. Man skelner mellem letopløselige og tungtopløselige salte. Salte med kationer 3 Ca 2+ og Mg 2+ vil være tungt opløselige og det vil primært være disse salte der udfældes på kedlens hedeflader. Andre salte med andre kationer vil være mere letopløselige og vil dermed forblive i opløst form i kedlen. Dampen der forlader kedlen indeholder ikke salte og koncentrationen af letopløselige salte i kedlen vil derfor stige, og på et tidspunkt vil koncentrationen af salte være så høj at de udfældes. Inden dette er tilfældet vil kedelvandets densitet være steget markant, og vil vise sig ved en mere ustabil kogning(stødkogning). Dette kan undgås ved at lave regelmæssigt blowdown. Calcium og magnesium er de salte der giver de største belægningsproblemer og man definere vandets hårdhed ud fra mængden af de opløste calcium- og magnesiumsalte. (Rønbjerg 2009) Der findes to former for hårdhed: 1. Alkalisk hårdhed (midlertidig hårdhed) Calcium- og magnesiumbikarbonat er ansvarlige for den alkaliske hårdhed. Saltene opløses i vandet og danner en basisk opløsning, ved opvarmning nedbrydes de og udskiller kuldioxid og blød scale eller slam. Navnet midlertidig hårdhed bruges nogle gange fordi hårdheden forsvinder ved kogning. Vand kombineret med kuldioxid danner kulsyre: H2O + CO2 H2CO3 Kulsyre og calcium karbonat (kalksten) danner calcium bikarbonat: H2CO3 + CaCO3 Ca(HCO3)2 3 Positiv ion Side 16 af 51 16/12/2013

18 Når calcium bikarbonat opvarmes danner det scale i form af calciumkarbonat og kulsyre, da vand kombineret med kuldioxid vil danne kulsyre: Ca(HCO3)2 CaCO3 + H2O + CO2 Ligeledes danner magnesiumbikarbonat ved opvarmning scale i form af magnesiumkarbonat og kulsyre: Mg(HCO3)2 MgCO3 + H2O + CO2 Calciumkarbonat eller Magnesiumkarbonat bundfælles som kedelsten og kuldioxiden forlader kedlen sammen med dampen. Kuldioxid vil som vidst danne kulsyre (H2CO3), denne syre vil nedbryde hele dampsystemet (Kim Bruun 2011) 2. Ikke alkalisk hårdhed (permanent hårdhed) Her er det salte der udfældes som hård permanent scale. Det er stadig calcium og magnesium som reagerer med sulfat og klorid, som udfældes når temperaturen stiger og danner det her ekstremt hårde scale, som er svært at fjerne. Total hårdhed den permanente hårdhed udgør ca. 20% og den midlertidige hårdhed ca. 80% tilsammen bliver de til total hårdhed. (Rønbjerg 2009) 6.3 SALTE DER IKKE DANNER SCALE Natrium salte er selvfølgelig også tilstede, natrium er langt mere opløselig end calcium og magnesium og vil generelt ophobes i overbeholderen af kedlen. Nedenfor ses reaktionen: 2Na(HCO3) NaCO3 + H2O + CO2 Na2CO3 + H2O 2NaOH + CO2 Her kan det ses at der dannes natriumhydroxid som der er stærkt basisk. Hvis vi lægger vores totale hårdhed sammen, med de salte der ikke danner scale får vi TDS som betyder Total Dissolved Solids. Total hardness + non-hardness salts = Total dissolved solids (TDS) (Sarco u.d.) Side 17 af 51 16/12/2013

19 Koncentration af 6.4 PH-VÆRDI En vandig opløsning kan enten være sur, neutral eller basisk. Hvis man vil fortælle noget om opløsningens kondition bruger man ph-skalaen. ph er det reciprokke af logaritmen til et hydrogenion (H + ). Dvs. At en større mængde hydrogenioner vil give en mindre phværdi ph-værdi Koncentration af hydrogen ioner H + hydroxid ioner OH Sur Neutral Basisk Tabel 1 sammenhæng mellem ph-værdi, hydrogen ioner og hydroxid ioner (eget arkiv) Nedenfor er vist ph-skalaen og i kedelvand tilstræber vi at vandet er basisk med en ph på 9-10 af hensyn til korrosion. Figur 2 ph-skala (alkapod.dk) Ved 25 C danner vand følgende ligevægt, dette kaldes for vands autoprotolyse: H2O(l) + H2O(l) H3O + (aq) + OH (aq) En ganske lille del af vandmolekylerne går på ionform, og forsøg har vist at koncentrationen af hydronium (H3O + ) og OH - i rent vand selvfølgelig er lige store, men også at molariteten af ionerne ved 25 C er 1, M. Opskrives ligevægtskonstanten, Kv for denne ligevægt ser den ud som følgende: Kv=[H3O + ] [OH - ] Dette medføre at Kv = 1, M 1, M = 1, M 2 (ved 25 C). Af ovenstående fremgår at ph = -log(h3o + ) = -log10-7 = 7 i neutralt vand. I en sur opløsning vil koncentrationen H3O + være større end 1, M, dvs. ph-værdien er < 7 og i basiske opløsninger er koncentrationen af H3O + mindre end 1, M dvs. > 7. Side 18 af 51 16/12/2013

20 (Møller 2013) Ved opvarmning af vandet forskydes ligevægten så ph-værdien vil falde, altså der er koncentration af H3O + bliver større, så man tilsætter en base til kedelvandet for at imødekomme faldet i ph-værdien ved opvarmning. 6.5 ALKALITET (P & T) Alkalitet viser kedelvandets evne til at neutralisere stærk syre ved en bestemt ph-værdi. Altså virker alkaliteten som en slags ph-bremse. Har vandet en tilpas høj alkalitet minimerer det udsvinget i vandets ph-værdi, hvis der fx tilføres syre til vandet. Alkalitets ligevægt måles og reporteres i ppm P og som ppm T man benytter farveindikatorer som phenolphthalein og bromcresolgrønt, metylrødt der viser en tydelig farveændring med ændringen i ph-værdien. P alkalitet eksisterer når ph-værdien er større end 8,3, hvilket svarer til kedelvand. Når kedelvand titreres med syre vil ph-værdien falde støt, eftersom der vil blive tilføjet mere og mere syre. Når men benytter phenolphthalein som indikator, som på Carla Maersk vil farven af vandprøven ændre farven sig fra pink til farveløs, når prøvens ph-værdi falder til 8,3. Dette er P alkalitet eller Phenolphtalein alkalitet og repræsenterer alt hydroxid alkalitet, ½ af karbonat alaklitet og 1/3 af fosfat og andre alkaliske materialer, der er tilstede i vandprøven med en ph-værdi på over 8,3. (Se bilag 6) T alkalitet eksistere når ph-værdien er større end 4,3. Når man tilsætter bromcresolgrønt og metylrødt til vandprøven, vil prøven bliver blågrøn. Jo mere syre der tilsættes vil farven skifte til lilla-lyserød, dette vil sige at man er nået til en ph-værdi på 4,3. Dette er T alkalitet og repræsenterer alt hydroxid, alle karbonater, og 2/3 af fosfat og andre alkaliske materialer, der er tilstede i vandprøven med en ph-værdi på over 4,3. P og T alkaniltet kan benyttes til at bestemme karbonat og bikarbonat koncentrationen i vandprøven. Alkaliteten kan bestemmes som følgende: Hvis P alkalitet = 0, alt alkalitet er bikarbonat Side 19 af 51 16/12/2013

21 T alkalitet 2P alkalitet = karbonat alkalitet 2P T alkalitet = hydroxid alkalitet Ph-værdien i naturligt vand er normalt mindre end 8,3 og større end 4,3 så i naturligt vand er der hverken P eller T alkalitet. Neden for er vidst en grafisk illustration af det omtrentlige forhold mellem ph og alkalitet. (Marine 2003) Figur 3 omtrentlig sammenhæng mellem ph-værdi og alkalitet (Marine 2003) 6.6 KLORID Det kan være nødvendigt at kontrollere kloridindholdet på vandet. Hvis ferskvandsgeneratoren har forurenet makeup vandet med havvand fx ved at kondensatoren har en lækage. Når magnesiumklorid (MgCl2) kommer over i kedelsystemet spaltes det til magnesium (Mg 2+ ) og klorid (C - ). Klorid ionerne reagerer med hydrogenionerne og danner saltsyre (HCL) som sænker ph-værdien i kedlen og angriber metaloverfladerne. (Rønbjerg 2009) Side 20 af 51 16/12/2013

22 6.7 MAGNESIUM/FOSFAT Magnesium ionerne (Mg 2+ ) reagere med fosfat ionerne (PO4 3- ) og hydroxid ionerne (OH - ) disse ioner kan danne slam. Hvis Magnesium kun reagere med fosfat danner de magnesiumfosfat (MgPO4), som er en blød aflejring, som har det med at binde alle andre aflejringer til røroverfladerne. Disse aflejringer på røroverfladerne vil virke som en isolator og i værste fald, vil det føre til overhedning. Der kan i øvrigt være vand der skjuler sig mellem varmefladen og aflejringen, vandet vil koncentreres til en syre eller en base og når dette sker vil området korrodere ekstremt hurtigt. (Jensen 2004) 6.8 SILIKATER Siliciumoxid (SiO2) er et surt oxid, der kan optræde i forskellige sammensætninger med vand. Disse kaldes under et kiselsyre, som er en svag syre. Kisel kan ved varmepåvirkning bundfældes og derudover danne kiselsten, som er stærkt isolerende. Det kan mindske kedlens virkningsgrad og i værste fald forårsage en overophedning af kedelmaterialet med risiko for at kedlen kan sprænge. Kisel vil tiltrække ioner med samme ladning. I kedelvandet dannes en kloridopløsning, som ikke kan gå i forbindelse med andre stoffer. For at undgå kiselsten holdes alkaliteten i en passende størrelse, da der så er et overskud af hydroxid ioner. (Rønbjerg 2009) 6.9 OPLØSTE GASSER ILT (O2) Når vi snakker om opløste gasser kan vi ikke komme uden om ilt (O2). Når vi ser på de optimale betingelser for korrosion, skal der være tre ting tilstede: Jern, dioxygen og vand. I en kedel er alle disse elementer tilstede. Men hvis vi ser på korrosion; hvad er det så der sker? På jernet opstår negative områder med elektronoverskud og positive områder med elektronunderskud. De negative områder er netop negative, fordi jernet oxideres: Side 21 af 51 16/12/2013

23 Fe(s) Fe 2+ (aq) + 2e - Jern (II) ionerne opløses i vandet omkring metallet, og der opstår fordybninger i overfladen. Elektronerne strømmer gennem metallet til de positive områder, dioxygen reduceres: O2(aq) + 2H2O(l) + 4e - 4OH - (aq) De dannede jern (II) ioner og hydroxidioner mødes i opløsningen og danner det tungtopløselige jern(ii)hydroxid: Fe 2+ (aq) + 2OH - (aq) Fe(OH)2(s) Jern (II) ionerne vil efterhånden oxideres til jern (III) ioner: 4Fe 2+ (aq) + O2(aq) + 2H2O(l) 4Fe 3+ (aq) + 4OH - (aq) Jern (III) ionerne danner et endnu mere tungtopløseligt bundfald med hydroxidionerne: Fe 3+ (aq) + 3OH - (aq) Fe(OH)3(s) Denne blanding af jern(ii) hydroxid, jern(iii)hydroxid og varierende mængder vand kaldes for rust. Man kan ikke angive nogen præcis formel for rust. (Kim Bruun 2011) KULDIOXID (CO2) I kapitel 6.2 beskriver hvordan der dannes kuldioxid pga. karbonat og bikarbonat opløses og bliver til calciumkarbonat og kuldioxid. Denne proces sker i ferskvandsgeneratoren her forlader gasserne ferskvandsgeneratoren og opløses i destilatet. Kuldioxiden sænker vandets ph-værdi og bliver til en syre der accelererer korrosionsprocessen. Kulsyre skaber generelt en type korrosion, som kan klassificeres ved at den har grobund langs bunden af rør, i stressede område som ved rørbuk og generel korrosion som fortynder metallet. Nedenfor er vist et billede fra AQ-18 kedlen på Carla Maersk hvor der er tydlige tegn korrosion i bunden af rørene. (Rønbjerg 2009) Side 22 af 51 16/12/2013

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Vandets beskaffenhed. Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C. Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) DK

Vandets beskaffenhed. Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C. Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) DK Driftsprotokol Vandets beskaffenhed 6 720 801 305-00.1T Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C 6 720 802 010 (2012/02) DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Vandkvalitet............................

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Driftsmanual vandbehandling For varmekilder med varmeveksler af aluminium

Driftsmanual vandbehandling For varmekilder med varmeveksler af aluminium Driftsmanual vandbehandling For varmekilder med varmeveksler af aluminium 6 720 812 280 (2014/06) DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Vandets beskaffenhed................................. 2 1.1

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner. Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

DANPURE OFFICE 1500 TDS,

DANPURE OFFICE 1500 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet Navn Adresse DANPURE OFFICE 1500 TDS TLF: DanPure DR IN KING WATER S YS TEM REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE OFFICE 1500 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling

SEG A/S. Mulige anvendelser af absorptionskøling Mulige anvendelser af absorptionskøling Absorptionskøling evner i grundprincippet at tage varme fra to temperaturniveauer (en lavtemperatur energikilde og en højtemperatur energikilde) og aflevere hele

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

BWT For You and Planet Blue.

BWT For You and Planet Blue. BWT For You and Planet Blue. Vandbehandling frem for Kemi 28-1-2016 Thomas Nyman Larsen, tnl@bwt.dk Mads Jørgensen, mmj@bwt.dk 1 Europas førende inden for vandteknologi BWT Gruppen 600 millioner euro i

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Temadag omkring vandbehandling. Søren Klinggaard, FORCE Technology

Temadag omkring vandbehandling. Søren Klinggaard, FORCE Technology Temadag omkring vandbehandling Søren Klinggaard, FORCE Technology Formål med vandbehandling på et fjernvarmesystem Maksimal forsyningssikkerhed Maksimal levetid af anlægget Minimering af driftsomkostninger

Læs mere

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme.

Laddomat 21. Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Art. nr 11 23 78 Laddomat 21 Lagringsenhed til fastbrændselskedler med akkumuleringstank og varmelegeme. Lagdeling* i akkumuleringstanken er en forudsætning for et nemt og velfungerende fyringsanlæg. Det

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Bilagsmappe til projektet

Bilagsmappe til projektet Bilagsmappe til projektet 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Data på fremdriftsmaskineriet/dieselgeneratorer... 2 Bilag 2 Skibets elektriske kedel... 3 Bilag 3 Tabel over timetal på motorer hos Stril Mariner

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse 56.11 Varmecentraler/ forsyningsanlæg for komfortvarme...

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

Driftsmanual vandkvalitet

Driftsmanual vandkvalitet Driftsmanual vandkvalitet Til kedler af aluminium Til installatøren Logamax plus GB162 Logano plus GB202 Logano plus GB312 Logano plus GB402 Læs vejledningen før installation og servicearbejde. 6 720 642

Læs mere

EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg.

EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg. EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg. Udfordringer og problemer med lukkede vandkredsløb Løsningen o Hvorfor o Hvordan Hvem har vi løst problemer for? Udfordringerne

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg

Kontrol af anlæg. Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol af anlæg Lektionens formål: At forstå de forhold, der er vigtige, når det handler om kontrol af CIP-anlæg Kontrol - Overvågning De 4 faktorer Koncentration Titrering, Konduktivitet Datalogning

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10 At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

AvantGuard. Redefinering af anti-korrosion

AvantGuard. Redefinering af anti-korrosion AvantGuard Redefinering af anti-korrosion Tre metoder til at beskytte mod korrosion Jern er det mest udbredte konstruktionsmateriale i verden. Desværre reagerer jern spontant, når det udsættes for atmosfæriske

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele:

Incimaxx Aqua S-D. Produktdatablad. Beskrivelse: Produktfordele: Produktdatablad Incimaxx Aqua S-D Beskrivelse: Surt produkt til rengøring og desinfektion af drikkevandssystemer og drikkevand til dyr Produktfordele: Fjerner hurtigt og effektivt kalk og alger i vandrør

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

VEJLEDNING FOR PRAKTIKPERIODEN KEDEL- OG MASKINPASSER UDDANNELSEN

VEJLEDNING FOR PRAKTIKPERIODEN KEDEL- OG MASKINPASSER UDDANNELSEN Fyringsteknisk Efteruddannelsesudvalg VEJLEDNING FOR PRAKTIKPERIODEN I UDDANNELSEN maj 2008 2 Denne vejledning omfatter beskrivelse af praktikperioden mellem trin I og trin 2 i Kedel- og maskinpasseruddannelsen

Læs mere

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + 04#06#2013 6.Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen Titelblad+!

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

SorbOx. Allround-beskyttelse for opvarmningsvand. Installation Funktion Drift Service

SorbOx. Allround-beskyttelse for opvarmningsvand. Installation Funktion Drift Service DK Allround-beskyttelse for opvarmningsvand SorbOx Installation Funktion Drift Service SorbOx er det revolutionære vandfilter til energieffektive varmesystemer. Det rummer 4 funktioner i et apparat: -

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Vandkvalitet i sprøjten

Vandkvalitet i sprøjten Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt

Læs mere

Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet

Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet Gas Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet Gaskedel og solvarme i ét Den bedste opvarmning Der findes mange opvarmningstyper, nogle er meget energibesparende, nogle er baseret på vedvarende energi

Læs mere

Grundejerforeningen JUELSMINDE

Grundejerforeningen JUELSMINDE Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i

Læs mere

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Montagetips 1 - Materialer og montage

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Montagetips 1 - Materialer og montage Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Montagetips 1 - Materialer og montage REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Montagetips 1 - Materialer og montage Krav til montagearbejde...

Læs mere

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033 O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af

Læs mere

Drain Back-systemer. Made in Germany

Drain Back-systemer. Made in Germany Drain Back-systemer Made in Germany Førende teknologi Made in Germany Udover højtydende solfangere producerer STI Drain Back-systemer. Mange års erfaring inden for solvarme viser, at det ikke er alle solvarmeanlæg,

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

2010 ProdUktovErsigt

2010 ProdUktovErsigt 2010 ProdUktovErsigt DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ms/cm > 5,5 Svag basisk. ph 10,6 ms/cm > 4,0 Kan anvendes på de fl este metaller og

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Animo 1. GENEREL BESKRIVELSE

Animo 1. GENEREL BESKRIVELSE Animo Denne instruktion er for brugere af Animo vandopvarmningsbeholder, type WKT-Dn. Læs denne instruktion omhyggeligt, da det bevirker bedst og mest sikker brug af maskinen. 1. GENEREL BESKRIVELSE Vandopbevaringsbeholderen

Læs mere

Træpillefyr M. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. www.biovarme.dk Træpillefyr M www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr udviklet

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN Mogens Ebsen E20122067 Michael Jørgensen E20122048 FREDERICIA MASKINMESTERSKOLE 11/12-2015 Indhold Bilag 1 Projektskabelon... 4 Bilag 2 Installationstegning

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere