HIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01 37 02 38 03 39 04 40 05 41 06 42 07 43 08 44 09 45 HIV"

Transkript

1 00 Moduler 01 Celler og liv 02 Eukaryoter 03 Prokaryoter 04 Virus 05 Celledelinger 06 Mikroorganismers vækst 07 Transport på celleniveau 08 Osmose 09 Opbygning og nedbrydning 10 Enzymer 11 Energi 12 Næringsstoffer i føden 13 Omsætning af kulhydrater 14 Glykolyse og gæring 15 Krebs cyclus 16 Evolution 17 Analysemetoder i evolutionen 18 Kroppens organsystemer 19 Kredsløbet 20 Muskelsystemet 21 Åndedrætssystemet 22 Kondition 23 Doping 24 Fordøjelseskanalen 25 Appetitregulering 26 Hormonsystemet 27 Insulin 28 glykæmisk indeks 29 Kostråd 30 Diabetes 31 Slankekure 32 Hjerte-kar-sygdomme 33 Nervesystemet 34 Hjernen 35 Nervecellen 36 Homeostase 37 Kønsorganer 38 Seksuelle reaktioner 39 Regulering af kønshomoner 40 Fra befrugtning til fødsel 41 Fosterudvikling 42 Prævention 43 Kønssygdomme 44 Immunsystemet 45 HIV og AIDS 46 DNA 47 Fra gen til protein 48 Arvelighedslære 49 Togensnedarvning og polygen arv 50 Mutationer og genetiske sygdomme 51 Fosterundersøgelser 52 Kræft 53 Kloning 54 Bioteknologi og husdyrproduktion 55 Bioteknologi og planteavl 56 Genetiske analysemetoder 57 Bioetik 58 Bøgetræet 59 Fotosyntese og respiration 60 C-kredsløb 61 Bakterier og nitrogenforbindelser 62 Stof og energi i fødenet 63 Energipyramider 64 Svin 65 Regnorme 66 Store og små nedbrydere 67 Gødning i landbruget 68 Vandmiljø og miljøbeskyttelse 69 Spildevandsrensning 70 Succession 71 Søen 00 MODULER 3

2 02 Eukaryoter Kernelegeme Cellekerne Golgi apparat Mitokondrie Cellemembran Cellevæg Cellevæg på nabocellen Eukaryote organismer kender vi som et utal af svampe, planter og dyr herunder mennesket. De eukaryote celler indeholder en cellekerne og de er forholdsvis store og afgrænset af en membran - også kaldet plasmamembran eller cellemembran. Celler fra planter og svampe adskiller sig fra dyreceller ved at have en cellevæg uden om cellemembranen. Inden for cellemembranen findes cytoplasmaet, som er benævnelsen for al celleindhold med undtagelse af cellekernen. Som en del af cytoplasmaet ligger der en række strukturer, kaldet organeller. I det følgende beskrives opbygningen af den eukaryote celle med fokus på nogle få udvalgte organeller (figur 1 og tabel 1). Endoplasmatisk retikulum med ribosomer Ribosomer Vakuole Grønkorn Cytoskelet Figur 1: En plantecelle. Cellekernen I modsætning til prokaryote celler indeholder eukaryote celler en cellekerne. Cellekernen består af kromosomer omgivet af kernemembranen. I menneskets celler er der 46 kromosomer, og hvert kromosom indeholder et DNA-molekyle og særlige proteiner, histoner. Selve arvemateriale udgøres af DNA-molekylerne, som derved styrer cellernes funktion. Kernemembranen er udstyret med porer. hvorigennem store molekyler som fx mrna kan passere. DNA er et meget stabilt molekyle. Det er så stabilt, at man i kolde og tørre områder som Sibirien kan finde op til år gammelt DNA fra fortidens planter og dyr liggende frit i jorden. 27 INSULIN 7

3 Tabel 1: en oversigt over organeller i eukaryote celler Organel/struktur Funktion Findes i plante celler? Findes i dyre celler? Cellemembran Afgrænser cellen i forhold til det ydre miljø. Kan regulere transporten af forskellige stoffer ind i cellen og ud af cellen. Ja Ja Cellekerne Indeholder DNA bundet til histoner. Derudover også et kernelegeme, der består af ribosomalt RNA samt protein. Ja Ja Endoplasmatisk retikulum (ER) Et membransystem, der ofte står i forbindelse med cellemembranen. Danner og transportere stoffer, som skal eksporteres fra cellen. Derudover danner ER proteiner og lipider, der indgår i cellens membraner. Mitokondrie Leverer energi til cellen gennem respirationen Ja Ja Golgi-apparatet Membranomgivne sække i cellen. Opbevarer og transporterer proteiner, der skal eksporteres fra cellen. Ribosomer Indgår i dannelse af proteiner. Ja Ja Cytoskelet Proteinstrukturer, der bl.a. har betydning for cellens form, cellens bevægelser og fastgørelse af membranproteiner. Grønkorn Dannelse af kulhydrat gennem fotosyntesen, Ja Nej Cellevæg Ja Nej Vakuole Saftrum der bl.a. indeholder sukker, ioner og vand. Har især har betydning for væsketrykket i planteceller Membranernes opbygning og funktion Cellemembranen og membranerne omkring cellernes organeller har samme opbygning. De består af en tynd, sammenhængende og elastisk hinde af fedtstoffer, hvori der er indlejret en række forskellige proteiner, se figur 2. Fedtstofferne, som også kaldes lipider, danner et dobbeltlag. Figur 2: Cellemembran. Man ser membranens dobbeltlag af fedtmolekyler (lipider). Glycoproteiner er proteiner, som besidder en kulhydratdel. Fedtmolekylerne kaldes her phospholipider og imellem phospholipiderne ser man en helt anden type fedtstof, nemlig cholesterol. Kulhydrat Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Cholesterol Phospholipid dobbeltlag Receptorprotein (glycoprotein) Cytoplasma Transportprotein Phospholipid molekyle 8 27 INSULIN

4 Cellemembranen har til opgave at holde på stofferne i cytoplasmaet - altså forhindre, at cellen mister sit indhold til det omgivende miljø. Derudover forhindrer membranen også visse stoffer i at trænge ind i cellen. Membranen kan til en vis grad regulere, hvilke stoffer der kan komme ind i cellen, og hvilke stoffer der kan komme ud af cellen. På figur 2 er der blot vist to typer proteiner indlejret imellem fedtmolekylerne: et transportprotein og et receptorprotein.. Et receptorprotein er et modtagerprotein. Her kunne et receptorprotein være det protein, der modtager hormonet insulin, som herved påvirker cellen til at lukke glucosemolekyler ind. Det gør cellen ved at placere transportproteiner for glucose i membranen. På figuren kan transportproteinet netop være det protein, der transporterer glucose fra blodbanen og ind i muskelcellerne Mitokondrier organeller som danner ATP ATP er et molekyle som indeholder kemisk energi. Energien i ATP er den eneste form for energi som enhver levende celle kan anvende til livsytringer (energikrævende processer). Behovet for ATP gælder altså for både bakterier, svampe, planter og dyr. Men celler indeholder kun en lille pulje af ATP, som hurtigt forbruges under cellens livsytringer. Derfor må ATP hurtigt genopbygges. Genopbygningen foregår i organeller, som kaldes mitokondrier, og processen kaldes respiration. Cellevæg forekommer hos planter og hos svampe Når man tygger en rå gulerod knaser det som bekendt, når cellerne knuses. Planteceller må være stive, fordi planter ikke har noget skelet. Deres form opretholdes i stedet ved, at hver enkelt celle er stiv. Under tygningen kan man også føle en væske som sprøjter ud i munden, når cellerne sprænges. Det er cellernes indhold, altså cytoplasmaet. Planteceller er oftest kantede eller kasseformede. Yderst har de en stiv ydre skal som kaldes cellevæggen. Den er opbygget af polysaccharidet cellulose ( celle-kulhydrat ). Hos svampe er cellevæggen især opbygget af kitin. Cellevæggen kan sammenlignes med et trådnet: et stift og stærkt netværk med mange store huller. Hullerne kaldes porer, og de er langt større end den indre diameter i et af cellemembranens transportproteiner. Derfor diffunderer vand og alle opløste stoffer (upolære, polære og ioner) samt gasser uhindret gennem porerne. Selv om væggen er fast, er den altså permeabel (gennemtrængelig) for alle stoffer. Og derfor deltager cellevæggen ikke i stoftransport den udføres alene af cellemembranen. Den tynde, elastiske cellemembran ligger tæt op ad den tykke cellevægs inderside. Normalt er der overtryk af væske inde i cytoplasmaet, så cellevæggens sider presses udad. Når en plante mangler vand vil trykket falde. Så bliver cellerne bløde og slatne, og planten hænger med bladene. Det er altså ikke cellevæggen alene som opretholder cellens form, men kombinationen af en stærk, stiv cellevæg og et overtryk i cytoplasmaet. Grønkorn organeller som opfanger lysenergi Eukaryote planteceller har nogle helt specielle organeller som kaldes grønkorn, se figur 1. Heri foregår en række biokemiske processer som tilsammen kaldes fotosyntese. Fotosyntesens samlede reaktionsskema er: 6 H2O + 6 CO2 + lysenergi 6 O2 + 6 C6H12O6 eller vand og kuldioxid bliver til ilt og glucose Under fotosyntese anvendes grundstofatomerne carbon (C), hydrogen (H) og oxygen (O) som planten skaffer fra de optagne molekyler carbondioxid, CO2, og vand, H2O. Fra disse to små uorganiske stoffer opbygges det organiske stof glukose C6H12O6 og overskuddet af oxygen udskilles som iltmolekyler, O2. CO2 og H2O er uorganiske stoffer og helt uden kemisk energi. Under fotosyntesen omdannes de til de meget energirige stoffer C6H12O6 og O2. Derfor kræver syntesen energi, som planten modtager i form af lys. Deraf benævnelsen foto-syntese ( lys-drevet-syntese ). Bemærk at både mitokondrier og grønkorn er energi-transformatorer. I mitokondrierne foregår transformationen fra kemisk energi i glucose til kemisk energi i ATP. I grønkorn er det fra lysenergi til kemisk energi i glucose. Ved fotosyntese danner planter i vækst mere glucose end de forbruger ved respiration. Deres produktion af ilt, O2, må derfor også være større end deres forbrug. Overskuddet af ilt diffunderer ud i atmosfæren, hvor det er forudsætningen for at andre organismer kan udføre respiration. 27 INSULIN 9

5 HVORDAN OPSTOD GRØNKORN OG MITOKONDRIER? Når en eukaryot celle deler sig, deler og formerer dens mitokondrier og grønkorn sig også som var de selvstændige organismer. Man forestiller sig derfor, at begge organeller oprindeligt var selvstændige organismer. De første eukaryote celler har sandsynligvis været simple, og levet af at æde hvad de tilfældigvis kunne komme i kontakt med. Og fra cellerne i vort immunsystem ved vi, hvordan eukaryote celler æder bakterier Cellen laver en lomme (indposning) på cellemembranen, som omgiver bakterien. Lommen afsnøres fra cellemembranen som en lille blære, der bevæges ind i cytoplasmaet. Nu kan bakterien fordøjes vha. enzymer. Men man forstiller sig at den tidlig eukaryote celle og bakterierne i stedet har udviklet et samarbejde. Bakterien har udført respiration og forsynet den eukaryote celle med ATP. Bakterien har til gengæld opnået en beskyttet tilværelse inde i den eukaryote celle. Og bakteriecellerne ville da fungere som nutidens mitokondrier. Hvis eukaryote celler med ATP-producerende bakterier senere under livets udvikling optog bakterier, som kunne udføre fotosyntese, har vi nu en celle som kun behøver at udvikle en fast cellevæg for at ligne nutidens planter. Teorien lyder fantastisk men noget tyder på at den er rigtig. Både mitokondrier og grønkorn er omgivet af en dobbelt membran. Den yderste membran kan være opstået, da de eukaryote celler slugte bakterierne og omgav dem med en del af deres cellemembran. Mitokondrier, grønkorn og bakterier har desuden en række ligheder mht. arvemateriale. Alle har de ringformede DNA-molekyler. Og DNA fra mitokondrier har en kemisk sammensætning, som ligner den man finder hos purpurbakterier, mens sammensætningen i grønkorn ligner DNA fra cyanobakterier. Under proteinsyntese anvender de énsartede typer af RNA, hvis molekyler er færre og mindre end de tilsvarende RNA-molekyler hos eukaryote celler. Teorien om eukaryote cellers optagelse af bakterier kaldes endosymbiont-teorien (efter endo for inden i og symbiont for sam-liv) INSULIN

6 39 Regulering af kønshormoner Kønshormonerne hos manden og kvinden udskilles primært fra kønskirtlerne. Reguleringen af deres produktion foregår i et samspil mellem hypothalamus, hypofysen og kønskirtlerne. Hos kvinder kan man iagttage en cyklisk rytme i produktionen af kønshormonerne. Denne rytme kaldes menstruationscyklus. Hver cyklus starter med menstruation og omtrent midt i cyklussen frigøres et æg fra æggestokkene. I det følgende beskrives først hormonforholdene hos manden og derefter forholdene hos kvinden. Dannelse af testosteron og sædceller Dannelsen af sædceller er en nøje reguleret proces som styres af hypothalamus, hypofyse og testosteron i forening (figur 1). Fra hypothalamus udskilles stoffet GnRH (Gonadotropin Releasing Hormone), der stimulerer hypofysen til at danne de to overordnede hormoner FSH Figur 1: Negativ feedback. GnRH fra hypothalamus stimulerer hypofysen til at udskille FSH og LH, der stimulerer testiklerne til at udskille testosteron. Testosteron virker negativt tilbage på hypothalamus: GnRH hæmmes. + betyder fremmer betyder hæmmer LH Testosteron og LH. Forkortelserne FSH og LH står for henholdsvis follikelstimulerende hormon og luteiniserende hormon. FSH aktiverer celler i de snoede sædrør, så der dannes sædceller. LH stimulerer testiklerne, så de producerer mere testosteron. Og testosteron stimulerer dannelsen af sædceller ligesom FSH. Leydig-celler udskiller testosteron til blodbanen, og det kommer via blodet ud i hele kroppen, hvor det har mange forskellige funktioner. Derfor er det vigtigt, at koncentrationen af testosteron i blodet hele tiden holdes nogenlunde konstant. Desuden er det vigtigt, at også sædcelledannelsen holdes nogenlunde konstant. Det styres ved hjælp af en mekanisme, der kaldes negativ feedback. Testosteron virker hæmmende på udskillelse af GnRH fra hypothalamus og dermed også på udskillelsen af LH og FSH fra hypofysen. Desuden virker testosteron hæmmende direkte på hypofysens udskillelse af LH. Denne mekanisme sikrer, at blodets koncentration af testosteron hele tiden holdes på et bestemt niveau. Hvis koncentrationen af testosteron falder, vil det straks blive registreret i hypothalamus. Hæmningen bliver mindre, og der produceres mere GnRH. Det stimulerer dannelsen af LH, hvilket får testiklerne til at producere mere testosteron. Hvis koncentrationen af testosteron nu bliver for høj, hæmmer det udskillelsen af GnRH. Det resulterer i mindre LH, og testiklernes produktion af testosteron falder. På den måde holdes koncentrationen af testosteron i blodet konstant. Hypothalamus GnRH + Hypofyse Testikler FSH sædcelledannelse Testosterons virkninger Allerede i drengefosterets 7. uge begynder testiklerne at udskille testosteron. Det har stor betydning for udviklingen af de sekundære mandlige kønsorganer. Udskillelsen af testosteron fortsætter de to første måneder efter fødslen. Herefter ophører den stort set indtil puberteten indtræder i års alderen. Puberteten indtræder, fordi hypothalamus udskiller GnRH, som får hypofysen til at udskille LH og FSH. LH aktiverer de Leydiske celler, så de producerer testosteron. FSH sætter gang i dannelsen af sædceller, som også stimuleres af testosteronet. Den høje koncentra- 39 REGULERING AF KØNSHORMONER 11

7 Impulser fra andre områder i centralnervesystemet HYPOTHALAMUS Gn-RH østrogen hypofysens forlap FSH follikelvækst og -modning tion af testosteron i blodet har store konsekvenser for kroppen. Drengen forvandles til en mand. Testosterons virkninger: dannelse af sædceller vækst af pung og penis øget muskelmasse kraftigere knogler vækst af strubehoved skægvækst flere røde blodlegemer acne livmoder LH udvikling af det gule legeme ÆGGESTOKKE Hormonregulering hos kvinden Hos kvinden er de overordnede hormoner de samme som hos manden. Fra hypothalamus udskilles GnRH, der stimulerer hypofysen til at udskille LH og FSH (figur 2). FSH stimulerer æggestokkene til at udskille østrogen, og LH stimulerer dem til at udskille progesteron. Disse kønshormoner hæmmer tilsammen kvindens hypofyse på samme måde, som testosteron hæmmer mandens hypofyse. Hos progesteron Figur 2: GnRH stimulerer hypofysen til at udskille LH og FSH, der stimulerer æggestokkene til at udskille østrogen og progesteron. Østrogen og progesteron virker under det meste af en cyklus negativt tilbage på hypothalamus og hypofyse, som dermed hæmmes. Men før ægløsning er der positiv feedback: Østrogen virker fremmende tilbage på hypothalamus og hypofyse. kvinden er forholdet mellem hypofyse og æggestok dog noget mere kompliceret. Midt i menstruationscyklussen er der nemlig kortvarigt positiv feedback. Menstruationscyklus Menstruationscyklussen indledes med, at hypofysen udskiller FSH i øget mængde (figur 3). Stigningen i FSH kan måles allerede 1. dag. FSH betyder som tidligere nævnt follikelstimulerende hormon, hvilket er meget beskrivende for dets virkning. FSH stimulerer nemlig væksten af en follikel i æggestokkene. Den voksende follikel udskiller østrogen, og i takt med folliklens vækst øges koncentrationen af østrogen i blodet. Stigningen når sit højdepunkt dag 12. Østrogen påvirker cellerne i livmoderslimhinden til at dele sig. Slimhinden vokser i tykkelse fra at være papirtynd til at blive op til 5 mm tyk. Desuden påvirker østrogen slimen i livmoderhalsen, som bliver mere tyndtflydende, så sædcellerne lettere kan trænge igennem og komme ind i livmoderhulen. Hos andre pattedyr REGULERING AF KØNSHORMONER

8 Hypothalamus Gn-RH Hypofysen LH + FSH progesteron LH østrogen Via blodkredsløbet LH FSH Via blodkredsløbet FSH follikelvækst ægløsning det gule legeme østrogen østrogen livmoderslimhinden dage efter menstruationens start follikelfase menstruation ægløsning gør østrogen hunnen brunstig, dvs. parringsvillig. Det skyldes, at østrogen påvirker dyrets hjerne. Mennesket har ikke brunstperioder, men kan parre sig året rundt. Nogle kvinders lyst og humør svinger dog i løbet af cyklussen, og det kan skyldes variationer i østrogenkoncentrationen i blodet. Endelig påvirker østrogen hypofysen til at udskille mere LH og FSH (positiv feedback). Det er især LH, der stiger kraftigt. Østrogen topper dag 12 og LH topper cirka et døgn senere. Ægløsning og dannelse af det gule legeme Den høje koncentration af LH bevirker at folliklen sprænges, og ægget løsnes dag 14. Cellerne fra den østrogen og progesteron progesteron lutealfase Figur 3: I løbet af menstruationscyklus sker der er række begivenheder i både æggestokke, livmoder og hypofyse. Man ser øverst variationen af hormonerne FSH og LH i løbet af de 28 dage, som cyklussen varer. I midten ses hvordan folliklen vokser de første 14 dage. Derefter de sidste 14 dage efter ægløsning omdannes follikelcellerne til det gule legeme. Under begivenhederne i æggestokken ses hvordan blodets koncentration af østrogen og progesteron ændrer sig i løbet af en cyklus. Den voldsomme østrogen-stigning på den 14. dag bevirker positiv feedback til hypothalamus, som igen bevirker en tilsvarende voldsom stigning af ægløsningshormonet LH. De forholdsvis høje værdier af progesteron og østrogen de sidste 14 dage bevirker en negativ feedback på hypothalamus og hypofysen. Det betyder, at udskillelsen af FSH og LH hæmmes. bristede follikel forbliver i æggestokken, mens ægget opfanges af æggeledertragten og kommer ind i æggelederen. LH påvirker de efterladte follikelceller til at danne en ringformet hormonkirtel, det gule legeme. Det gule legeme kaldes corpus luteum, og LH betyder det Luteiniserende Hormon. LH er altså nødvendigt for dannelsen og opretholdelsen af det gule legeme. Det gule legeme udskiller foruden østrogen også progesteron. Blodets koncentration af progesteron stiger kraftigt i dagene efter ægløsning. Det påvirker ligesom østrogen både livmoderslimhinden og slimen i livmoderhalsen. Livmoderslimhinden udvikler et tæt netværk af kapillærer og udskiller slim. Få dage efter ægløsningen 39 REGULERING AF KØNSHORMONER 13

9 bliver slimhinden derfor blodfyldt og slimet. Miljøet i slimhinden er i dagene optimalt for modtagelse af et befrugtet æg og udviklingen af et foster. Progesteron påvirker også livmoderhalsens slim, der bliver mere tyktflydende og sejt. Det vanskeliggør skadelige mikroorganismers indtrængen i livmoderhulen. Menstruation De høje koncentrationer af progesteron og østrogen hæmmer hypofysens dannelse af FSH og LH (negativ feedback). Faldet i LH bevirker, at det gule legeme henfalder, og henfaldet af det gule legeme medfører et drastisk fald i progesteron og østrogen. Manglen på østrogen og progesteron er årsag til, at livmoderslimhinden ikke kan opretholdes. Den afsnøres og udstødes. Det udstødte indeholder slimhindeceller sammen med en smule blod (ca. 30 ml). Negativ vs. positiv feedback Lægerne har kortlagt rækkefølgen af begivenhederne i menstruationscyklussen og har i de fleste tilfælde også relativt enkle forklaringer på årsagssammenhængene. Men et bestemt forhold har de stadig svært ved at give Dag (ca.) Hormonændring Forandring i organ 1-7 FSH stiger 2-13 Follikelvækst 2-13 Østrogen stiger 2-14 Livmoderslimhinden vokser 13 LH topper en enkel forklaring på: Hvorfor afløses den normale negative feedbackmekanisme mellem æggestokkenes hormoner og de overordnede hormoner fra hypofysen af en positiv feedback omkring dag 13? Østrogen og progesteron hæmmer tilsyneladende hypofysen, når de forekommer samtidigt i blodet, mens østrogen alene (uden progesteron) aktiverer hypofysens udskillelse af LH og FSH (figur 2). Men hvorfor det forholder sig sådan, kan man i dag ikke give nogen sikker forklaring på. Graviditet Hvis ægget befrugtes af en sædcelle og kvinden bliver gravid, vil fosterets celler udskille et hormon kaldet HCG (Human Chorion Gonadotropin). Det vil fuldstændig ændre rækkefølgen af begivenheder efter dag 20 i cyklus. Det gule legeme bevares, og menstruationen udebliver. Overgangsalder Når kvinden kommer i overgangsalderen i års alderen, ophører den månedlige menstruation. På grund af aldring ophører æggestokkene med at modne follikler og frigive æg, og produktionen af østrogen falder kraftigt. 14 Ægløsning og dannelse af det gule legeme Progesteron og østrogen stiger Livmoderslimhinden bliver blodfyldt og slimet FSH og LH falder Den gule legeme henfalder Progesteron og østrgen falder Figur 4: Oversigt over begivenhederne i menstruationscyklus, som er styret af hormoner. 28 Livmoderslimhinden udskydes (menstruation) 1-7 FSH stiger REGULERING AF KØNSHORMONER

10 44 Immunsystemet Vi udsættes dagligt for et utal af forskellige mikroorganismer, som forsøger at invadere vores krop. Mange af disse indtrængende mikroorganismer er ganske uskadelige for os mennesker, mens andre mikroorganismer, kaldet patogener, kan være skyld i sygdom, hvis de får adgang til vores indre. Til bekæmpelse af de indtrængende og farlige mikroorganismer har vi vores immunforsvar, som hæmmer og eliminerer næsten enhver type patogen, der trænger ind i kroppen. Når immunsystemet arbejder effektivt, beskytter det kroppen mod infektioner af fx bakterier og virus, mod fremmede celler (som man kan opleve ved fx transplanterede organer) og mod de af kroppens egne celler, som kunne finde på at angribe (fx cancerceller). Såvel lymfesystemet som blodkredsløbet spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar. Den vigtigste komponent i immunsystemet er dog de trillioner af hvide blodlegemer, der cirkulerer i lymfesystemet og vævsvæskerne. De væsentligste hvide blodlegemer er lymfocytter og makrofager. Lymfesystemet Hvis man fik til opgave at nævne kroppens organsystemer, ville lymfesystemet nok næppe være det, man først kom til at tænke på. Lymfesystemet er imidlertid helt centralt for, at såvel vores blodkredsløb som immunforsvar kan fungere. Lymfesystemet består af et system af lymfekar og lymfoide organer bl.a. lymfeknuderne, brislen og milten (se figur 1). Lymfekarrene transporterer væske fra kroppens væv til blodkarsystemet men ikke i et kredsløb, som vi kender det fra blodkredsløbet. Lymfekarrene har nemlig deres udspring imellem blodkapillærerne i kroppens væv (se figur 2). Figur 1: Lymfesystemet. Mandler Brissel Lymfeknuder Lymfekar Lever Milt Blindtarm (appendix) Knoglemarv Den væske, der optages i lymfekarrene er oprindeligt presset ud af vores mindste blodkar, kapillærerne, i forbindelse med stofudvekslingen mellem blod og væv (se figur 3). Lymfens sammensætning minder derfor meget om blodplasma. Lymfekarrene er opbygget som vener, idet de er tyndvæggede og har klapper for at hindre tilbageløb. Der produceres 1-2 L lymfe /døgn, som returneres til blodkredsløbet i de store vener på siden af halsen. 44 IMMUNSYSTEMET 15

11 Vævsmellemrum Arteriole Kapillær Vævsceller Venole Lymfekar Figur 2: Lymfekar. Lymfekar udspringer i kroppens væv imellem blodkapillærerne. Lymfevæsken stammer fra den væske, der presses ud af kapillærerne i forbindelse med stofudvekslingen mellem blod og væv. åbninger i lymfekar på lymfeknuder, hvis opgave det er at beskytte os mod mikroorganismer, der kommer ind gennem næsen eller munden. A lymfekar Det uspecifikke forsvar BE T Det første forsvar mod indtrængende mikroorganismer er det uspecifikke forsvar. Som vist i figur 4 består denne del af forskellige barrierer, som hindrer de indtrængende mikroorganismer i at slippe ind. Disse barrierer kan være huden, slimhinderne, tårer, spyt og saltsyre i mavesækken. væ vscelle cellemellemrum Figur 3: Lymfekarrets udspring i forstørret udgave. Lymfesystemets funktion er som nævnt at returnere den overskydende vævsvæske fra kroppens væv til blodbanen. Derudover optages såvel fedt som de fedtopløselige vitaminer fra vores fordøjelsessystem i lymfen. Disse stoffer transporteres via lymfen til blodbanen, så de efterfølgende kan føres med blodet til de områder i kroppen, hvor der er behov for dem. Endelig spiller lymfesystemet en væsentlig rolle i vores immunforsvar, som det vil fremgå af det følgende. Fælles for de lymfoide organer er, at de indeholder hvide blodlegemer, hvilket som nævnt er celler, der er centrale for vores immunforsvar. Lymfeknuderne har f. eks. den funktion, at de filtrerer lymfen ved hjælp af de tilstedeværende hvide blodlegemer, inden lymfen returneres til blodbanen. Lymfeknuderne er små (< 2,5 cm) bønneformede organer, som er fordelt langs netværket af lymfekar. Placeringen af de overfl adiske lymfeknuder er vist på figur 1. Mandlerne er et eksempel 16 Det uspecifikke forsvar har også andre strenge at spille på, som vist i figur 4. Komplementsystemet består af en række forskellige proteiner i vores blodbane, der aktiveres, når de kommer i kontakt med et fremmed stof. Formålet hermed er dels at aktivere bestemte hvide blodceller, kaldet makrofager, dels at stimulere udviklingen af en betændelsesreaktion (infl ammation). Endelig kan dannelsen af visse proteiner føre til at fx bakterier simpelthen sprænges. Makrofager dannes i knoglemarven og vandrer herefter ud i vævene, hvor de modnes. De findes efterfølgende i blodbanen, i vævene og i lymfen. Makrofager er i stand til at optage og nedbryde mikroorganismer såvel som skadelige stoffer (en proces, der kaldes fagocytose). Denne evne til at optage og nedbryde skadelige organismer og stoffer har givet dem navnet ædeceller. Betændelsestilstanden, som er karakteriseret ved rødme, hævelse og ømhed, skyldes en udvidelse af blodkarrene i et bestemt område; blodkarrene bliver dermed mere gennemtrængelige for de makrofager, som skal bekæmpe den indtrængende mikroorganisme. Det specifikke forsvar I modsætning til det uspecifikke forsvar reagerer det specifikke immunsystem mod specifikke antigener. 44 IMMUNSYSTEMET

12 ANTIGEN Et stof, der kan stimulere kroppens immunsystem til produktion af antistoffer. Antigener er fremmedlegemer, der normalt ikke findes i kroppen såsom bakterier, virus og fremmede proteiner. ANTISTOF Et protein, som kan bindes specifikt til indtrængende fremmede stoffer (antigener) og herved uskadeliggøre dem. Antistoffer produceres af specielle hvide blodlegemer kaldet B-celler. Som nævnt har det specifikke immunsystem en hukommelse, så immunsystemet reagerer langt hurtigere og kraftigere ved efterfølgende møder med det samme antigen. Som vist på figur 4 er der to involverede celletyper i det specifikke forsvar; lymfocytter og makrofager. Som andre blodlegemer dannes lymfocytterne i knoglemarven, og lymfocytterne skal som makrofagerne også modnes, 1. (ydre) del af det uspecifikke forsvar Hud og slimhinder Kropsvæsker (fx tårer) Kemiske stoffer (fx saltsyre i maven) 2. (indre) del af det uspecifikke forsvar Komplementsystemet Fagocytose inden de er i stand til at bekæmpe indtrængende mikroorganismer. Årsagen hertil er, at lymfocytter såvel som makrofager skal lære at skelne fremmede organismer og stoffer ( ikke-selv ) fra kroppens egne celler ( selv ). Efter dannelsen i knoglemarven vandrer hovedparten af de umodne lymfocytter således til brislen (thymus), hvor de modnes. De modne lymfocytter kaldes herefter T-lymfocytter eller T-celler. Resten af de umodne lymfocytter modnes andre steder i kroppen - man ved dog endnu ikke hvor. Disse kaldes B-lymfocytter eller B-celler. Efter modningen findes såvel T- og B-celler i brislen, milten og lymfeknuderne, ligesom de cirkulerer i blodbanen og i lymfesystemet. Et molekyle, der genkendes af lymfocytter og makrofager som ikke-selv, og som derfor igangsætter en immunreaktion, kaldes som nævnt et antigen. Antigener er som regel proteiner eller lange kulhydratmolekyler på overfladen af cellemembraner. Når virus, som fx influenzavirus, med antigener på overfladen slipper gennem 1. del af det uspecifikke forsvar (se figur 4), vil næste forsvarsbastion være mødet med makrofagerne. Inflammation Lymfocytter Det specifikke forsvar Makrofager Figur 4: Vores immunforsvar opdeles i et uspecifikt og specifikt forsvar. Størstedelen af de angribende mikroorganismer afvises eller tilintetgøres af det uspecifikke forsvar, de få, der slipper igennem, bekæmpes af det specifikke forsvar. 44 IMMUNSYSTEMET 17

13 TCR Makrofag 1 2 Figur 5: Se teksten for forklaring 3 4 T-dræberceller T-huskeceller B-celler 5 T-hjælpercelle Hvis virusangrebet blot består af få virus vil disse formentlig blive tilintetgjort af makrofagerne, men hvis angrebet er massivt, er det nødvendigt for makrofagerne at få aktiveret det specifikke forsvar. Når en makrofag genkender et antigen på overfladen af virussen, vil virussen blive omsluttet af makrofagen for efterfølgende at blive optaget (eller ædt!) (se figur 5. 1). Bakterien og dermed antigenerne bliver herefter ned B-celle 7 brudt (2), og disse nedbrudte antigener bindes til en bestemt type af proteiner inden i makrofagen (3). Disse proteiner kaldes vævstypeproteiner, og selvom de kan inddeles i klasser, alt efter hvor de dannes, og hvilken struktur de har, så er der stor variation i den præcise opbygning af vævstypeproteiner imellem mennesker. Det nedbrudte antigen føres nu ud på overfladen af makrofagen, man siger, at antigenet præsenteres på makrofagens overflade. T-cellen, der har en receptor for netop dette antigen (kaldes TCR på figuren), vil herefter opdage antigenet og binde sig til det for derved at aktiveres (4). Såvel makrofagen som T-cellen udskiller et kemisk stof, der stimulerer T-cellen, så den begynder at dele sig med et stort antal aktiverede T-celler som følge. Der opstår forskellige typer af aktiverede T-celler som resultat af disse celledelinger (5), hvoraf en af dem er T-hjælpecellen. Samtidig med denne aktivering af T-hjælpeceller aktiveres B-cellerne. B-celler har også molekyler siddende på overfladen, som kan genkende antigener. Disse molekyler kaldes antistoffer, og som T-cellerne kan hver enkelt B-celle kun reagere på ét specifikt antigen. Antigenerne på nogle af de virus, der ikke blev ædt af makrofagerne, bindes til antistoffet på B-cellen (se figur 6. 1). Herefter optages virussen i B-cellen (2), og den nedbrydes (3), som vi kender det fra makrofagen. Antigenerne præsenteres efterfølgende på overfladen af B-cellen (4), og B-cellen er nu klar til at blive aktiveret af T-hjælpecellen (5). B-cellen deler sig som følge af denne aktivering, hvorved der opstår en klon af ens 6 Aktiveret T-hjælpercelle Flere T-hjælperceller signalstoffer B-huskecelle B-plasmacelle 8 B-plasmacelle 9 10 Figur 6: Se teksten for forklaring IMMUNSYSTEMET

14 Makrofag Kropsceller T-hjælpercelle Tdræbercelle Giftstof Figur 7: T-hjælperceller aktiverer T-dræberceller, som efterfølgende kan genkende virusinficerede celler. Disse celler tilintetgøres herefter af T-dræbercellerne. B-celler. Mange af disse B-celler udvikler sig til plasmaceller (7), der kan producere store mængder antistofmolekyler (8). Der kan dannes op til 2000 antistofmolekyler/sekund i 4-5 dage! De dannede antistoffer udskilles (9) og cirkulerer i organismen. Efterfølgende Figur 8: En makrofag opdager en virus, som efterfølgende optages og nedbrydes. Virusantigen præsenteres herefter på overfladen med det resultat, at en T-hjælpecelle aktiveres. T-hjælpecellen aktiverer derefter såvel T-dræberceller som B-celler. T-dræbercellerne dræber virusinficerede celler, mens den aktiverede B-celle omdannes til en plasmacelle, der begynder at producere antistof. Antistofferne sætter sig på antigenerne på de frie virus i kroppen. Herved får makrofagerne lettere adgang til at optage og nedbryde virusserne. For at sikre immunitet mod den specifikke virus dannes såvel T- som B-huskeceller. bindes antistofferne til antigenerne på overfladen af den indtrængende virus (10), hvorved virusserne inaktiveres. Makrofager kan til slut komme og tilintetgøre dem. En del af de dannede T-celler og B-celler lever videre som hhv. T-huske - og B-huskeceller (6)samt figur 5 (5). Ved en senere infektion med samme patogen vil disse celler hurtigt kunne omdannes til T-hjælpeceller eller B-plasmaceller, og immunforsvaret vil da hurtigt kunne nedkæmpe bakterien. Kroppens immunreaktion på en indtrængende patogen er forskellig alt efter om patogenet fx er en bakterie eller en virus. Normalt invaderer bakterier ikke vores celler, og immunforsvaret vil efter få dage have bekæmpet den indtrængende bakterie. Virus har imidlertid ikke selv noget stofskifte og er ude af stand til at formere sig, medmindre de inficerer en modtagelig celle i en værtsorganisme. I disse værtsceller dannes der ved hjælp af værtscellens maskineri nye virus-partikler, der efterfølgende frigives, og de nydannede virus kan herefter inficere andre celler, hvorved infektionen spredes. For at komme virus til livs er immunforsvaret nødt til også at kunne tilintetgøre virusinficerede celler. Ved en virusinfektion aktiverer T-hjælpeceller endnu en type af T-celler kaldet T-dræberceller. T-dræbercellerne begynder herefter at dele sig, og de genkender og dræber virusinficerede celler (se figur 7). Makrofag Giftstof B-plasmacelle Aktiveret T-hjælpercelle T-hjælpercelle T-huskecelle B-celle T-dræbercelle B-huskecelle Makrofag Kropsceller 44 IMMUNSYSTEMET 19

15 Antistofkoncentration (relative værdier) Antigen 1. gang B-celle ( ) Antigen 2. gang B-huskecelle B-plasmacelle T-dræbercellerne kan genkende virusinficerede celler, fordi der på disse celler udstilles virusantigen. Når der fremstilles proteiner i en celle (både cellens egne såvel som virusproteiner) vil nogle af disse nemlig blive nedbrudt og placeret på overfladen af cellen på et vævstypeprotein. Hvis en aktiveret T-dræbercelle har en T-cellereceptor, der passer til det præsenterede virusantigen, vil T-dræbercellen udskille et giftstof, der fører til, at cellen dør. Virusinficerede celler, der er blevet dræbt på denne måde, bliver efterfølgende nedbrudt af makrofager. Immunitet Man skelner mellem aktiv og passiv immunitet. Den aktive immunitet er et resultat af kroppens produktion af T- huske- og B-huskeceller, som svar på en infektion med et harmfuldt antigen. Det tager adskillige dage Tid (dage) Figur 9: Når B-celler aktiveres af et antigen (fx influenzavirus) fører det til dannelse af såvel plasmaceller som B-huskeceller. Plasmacellerne producerer antistof, så den indtrængende mikroorganisme kan blive nedbrudt. Ved et senere møde med antigenet genkendes dette af B-huskecellerne, som hurtigt vil kunne iværksætte en antistofproduktion. Som det ses er dette andet antistofrespons ikke bare hurtigere men også kraftigere end det første respons: Man har udviklet immunitet. at udvikle denne aktive immunitet. Til gengæld er immuniteten langvarig, netop fordi der bliver produceret huskeceller. Passiv immunitet er resultatet af en vaccination. Her tilføres et antigen i svækket eller inaktiv form, således at man får en immunreaktion men uden at sygdomssymptomerne følger med. Ved et efterfølgende møde med antigenet vil immunsystemet hurtigt bekæmpe det pågældende patogen, så man undgår at udvikle sygdomssymptomerne; man er blevet immun. Virkningen af en vaccination med svækkede eller inaktive patogener er imidlertid kortvarig. Derfor revaccinerer man for de fleste sygdomme (fx kighoste, polio, stivkrampe, mæslinger, fåresyge, røde hunde) for at opnå en større grad af immunitet (se figur 9). For en uddybning af virus -vaccinationer henvises der til afsnittet om virus i modul IMMUNSYSTEMET

16 58 Bøgetræet Bøgetræet er Danmarks nationale træ. Det er med andre ord et træ, som spiller en stor rolle i landets kultur, historie og natur. Her i landet kan træet maksimalt opnå en alder på 400 år og blive ca. 40 m høj. Træets ved anvendes især i møbelindustrien, som bygningsmateriale (gulve, vinduer etc.) og som brænde. I det følgende beskrives en række væsentlige biologiske og økologiske begreber og processer med udgangspunkt i bøgen. Slægtskab Den naturligt forekommende bøg hedder på dansk Almindelig bøg. Det latinske navn er Fagus sylvatica og er det navn der bruges i videnskabelige sammenhænge. Alle arter (såvel planter som dyr) har latinske navne, men langtfra alle arter har danske navne. Fagus er slægtsnavnet, og arten sylvatica udgør én af ti arter i denne slægt (sylvatica betyder voksende i skov ). Slægten hører til i familien Fagaceae (på dansk Bøgefamilien). Til denne familie hører ca. 700 arter, bl.a. Eg og Kastanie. Latin Dansk Familie: Fagaceae Bøgefamilien Slægt: Fagus Bøg Art: Fagus sylvatica Almindelig bøg Livsytringer Bøgen er som alle levende organismer kendetegnet ved forskellige livsytringer: Fotosyntese planter, herunder alger, kan ved hjælp af lysenergi danne glucose og ilt ud fra kuldioxid og vand. Respiration (ånding) planten bruger en del af den dannede glucose til forbrænding i cellerne, hvorved der frigøres energi, som planten kan udnytte i dens livsprocesser. Derudover frigøres en del varmeenergi til omgivelserne. Vækst planten vokser ved at bruge en del af næringsstofferne som byggesten i rødder, stamme og grene. Vand- og næringsoptagelse uorganiske næringssalte fx nitrat, NO 3-, optages fra jorden. Ekskretion planten udskiller kuldioxid ved respiration og organiske stoffer fra rodhårene til jordvæsken. Bevægelse selvom bøgetræet ikke er i stand til at flytte sig, kan bladene dog bevæge sig i forhold til lysets retning. Formering bøgetræet formerer sig ved dannelse af frugter (kønnet formering). Dette sker dog først, når den er blevet år gammel. Mange andre planter kan i øvrigt også formere sig vegetativt dvs. ved skud fra rødder, stængeludløbere eller yngleknopper. Bladet En afgørende forskel på planter og dyr er planternes evne til lave fotosyntese. Fotosyntesen er en kemisk proces, der finder sted i bladenes celler (se figur 1). Det specielle ved disse celler er, at de indeholder såkaldte grønkorn. Den grønne farve skyldes chlorophyl, som er et molekyle, der reflekterer grønt lys, men til gengæld opfanger det røde og blåviolette lys. Ledningsstrenge (bladnerver) (xylem og phloem) Palisadevæv Svampvæv Læbeceller med spalteåbning Kutikula Figur 1: Et blad (vedbend) i tværsnit. Xylem (vedkar) Phloem (sikar) 58 BØGETRÆET 21

17 Frugt. Depot for stivelse protein fedt Bladene. Fotosyntese (glucose) Fordampning (vand) Sikar. Transport af organiske stoffer. Fx saccharose. Den lysenergi, chlorophylmolekylerne opfanger, bruges til at omdanne kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O) til glucose (C 6 H 12 O 6 ) og ilt (O 2 ). Kuldioxid er en luftart, som bladene kan optage direkte fra den luft, der omgiver dem. Vand, derimod, optages gennem rødderne og føres via vedkarrene (xylem) i stammen og grenene ud til de enkelte blade. Glucose anvendes til to ting: til respiration - herved frigøres der energi, som kan anvendes til at drive cellernes livsprocesser til byggesten - planten kan med udgangspunkt i glucose opbygge nyt plantevæv. Vedkar. Transport af vand og næringssalte. Fx nitrat og phosphat Bladet er på ydersiden beklædt med et vokslag (kutikula), der er uigennemtrængeligt for vand og kuldioxid. Derfor har bladet nogle åbninger (spalteåbninger) på undersiden, hvorigennem kuldioxiden kan trænge ind i bladet og vanddamp kan forlade bladet. Spalteåbningerne er omgivet af to læbeceller, der regulerer åbningen. Om natten er spaltåbningerne lukkede og om dagen er de åbne. Spalteåbningerne er lukkede om natten, da træet på det tidspunkt ikke har brug for kuldioxid til fotosyntese. Herved sparer træet på vandet, da fordampningen kun vil foregå om dagen. Rødder. Optagelse af vand og næringssalte Figur 2: Frugterne oplagrer forskellige organiske stoffer. Bladene opbygger glucose, og vand fordamper ud gennem spalteåbningerne. Vandfordampningen fra bladene forårsager et sug, der trækker vand (og næringssalte) op fra rødderne gennem vedkarene. Sikarene, der ligger tæt på barken, transporterer organiske stoffer rundt i træet. Transport af næringsstoffer og vand Bøgetræet bruger to transportsystemer bestående af tynde rør til at transportere næringsstoffer og vand: sikar (phloem) og vedkar (xylem). Cellerne i sivævet er levende, mens cellerne i vedvævet er døde og kun består af cellernes cellevægge. Sikarrene ligger som en tynd ring lige under barken, mens vedkarrene udgør resten og langt det meste af træstammen, nemlig veddet (figur 2). Alle dele af planten har brug for glucose til såvel respiration som vækst. Glucose må derfor transporteres til celler, der ikke selv foretager fotosyntese. Transporten sker i form af saccharose, der er et disaccharid bestående af et glucose- og et fructosemolekyle. Transporten foregår i såkaldte sikar, der er lange tynde rør, som forgrener sig rundt i hele planten. I sikarrene transporteres saccharose sammen med andre organiske stoffer opløst i vand. Som nævnt sker transporten fra de dele af planten, hvor der er overskud af saccharose (glucose) til de steder, hvor der er mangel på saccharose fx til rødder, skudspidser og frø (figur 3). Man kan sige, at der foregår en strøm fra kilde (source) til dræn (sink), og denne strøm sker af sig selv. Strømmen forårsages af trykforskelle mellem kilde og dræn. På grund af den BØGETRÆET

18 "source" Figur 3: Stoftransport. se teksten. Pollenet fra hanblomsterne overføres til hunblomsterne ved vindbestøvning. Det er altså i princippet tilfældigt om bestøvningen sker med pollen fra det samme træ eller fra et andet træ. Ved bestøvningen smelter sæd- og ægcelle sammen. Herefter deler den befrugtede ægcelle sig ved mitose og danner en kim (embryo) samtidigt med, at der udvikles en frøhvide. Frøhviden tjener som oplagsnæring for kimen. Vi kender det fx fra hvede: det, vi køber som hvedemel, er i realiteten frøhvide fra hvedefrøet (hvedekernen). Det færdigudviklede frø inxylem (vedkar) høje sukkerkoncentration i kilden tiltrækkes der mere vand hertil, men til gengæld stiger trykket så også. I drænet er sukkerkoncentrationen lavere og dermed også trykket. Strømmen fra kilde til dræn vil således søge at udligne trykforskellen. Som tidligere nævnt optager bøgetræet vand og næringssalte fra jorden via rødderne. Men hvordan i alverden bærer træet sig ad med at transportere vand og næringssalte op i 40 meters højde uden en mekanisk eller elektrisk pumpe? Svaret er, at fordampningen (transpiration) fra bladenes spalteåbninger driver en opadgående vandstrøm i vedkarrene i rødder, stamme og grene. Når vandet fordamper fra spalteåbningerne, skabes der et undertryk i vedkarrene som suger vand op i gennem karrene. Forudsætningen for, at dette kan lade sig gøre over en afstand af 40 meter eller mere, er, at karrenes diameter er mikroskopisk lille, dvs. under 0,5 mm. Som tidligere nævnt kan planten ikke klare sig alene med glucose, der skal også proteiner m.m. til. Syntese af disse stoffer kræver blandt andet nitrogen og phosphor. Nitrogen optages fra jorden som ammonium (NH 4+ ) eller nitrat (NO 3- ). Phosphor optages fra jorden som phosphat phloem (sikar) "sink" vandtransport saccharosetransport (PO 4 3- ). Optagelsen af vand foregår ved passiv transport, dvs. uden forbrug af energi, og optagelsen af næringssalte foregår ved aktiv transport, dvs. under forbrug af energi. Energien fremskaffes ved respiration. Formering Bøgetræet hører til de dækfrøede frøplanter, som er de mest avancerede inden for planteriget. De adskiller sig fra de mere primitive frøplanter ved udvikling af lukkede frugtblade, der beskytter frøet eller frøene. Planten har enkønnede blomster, dvs. adskilte han- og hunblomster. Hanblomsterne producerer ved meiose pollen (sædceller) og hunblomsterne producerer, ligeledes ved meiose, frøanlæggene med ægceller. 58 BØGETRÆET 23

19 deholder kimen til en ny plante og frøhvide. Når frøet er færdigudviklet går det over i et hvilestadium. Under hvilestadiet kan frøet/frøene spredes. Hos bøg er der i virkeligheden tale en frugt (figur 4), som indeholder frøet. Frugter inddeles i forskellige typer, og hos bøg er der tale om en nød. Det brune hylster der omgiver frøet er frugtskallen. Frugten modnes i løbet af oktober og falder derefter af træet, hvis ikke den forinden er fjernet af et dyr. Figur 4: Bog. Frugtsætning og frugtspredning Som tidligere nævnt skal Bøgen være mindst 40 år gammel, inden den blomstrer. Derfor kan den i sagens natur heller ikke sætte frugt før. Frugtsætningen er desuden år for år noget ujævn. Man taler om oldenår, når bøgetræerne sætter særligt mange frugter. Dette sker 1-3 gange hvert årti. Forskellen i frugtsætning er betinget af klimaet. I år med tørre og varme somre sætter bøgen særligt mange blomsterknopper. Frugterne spredes via dyr. Eftersom frugterne er meget næringsrige, er de en yndet spise for blandt andet mus, egern, vildsvin, skovskade, spætmejse, ringdue, huldue, bogfinke, gråand, krage og råge. De frugter, som bliver spist, kan jo ikke spire. Men der vil stadig være mange frugter tilbage i jorden, som kan spire. Spiringen sker bedst når frugterne graves ned i den del af jordbunden, der udgør mineraljorden. Her har vildsvinet i tidligere tider haft en væsentlig funktion. Vildsvinet roder med trynen i jorden for at finde føde, herunder frø og frugter. Under rodeprocessen vil en del af frugterne blive rodet ned i mineraljorden, hvor de så kan spire næste forår. Egern og mus graver forråd af bøgens frugter ned i jordbunden, men af og til glemmer de deres forråd eller bliver selv spist, inden de når at bruge forrådet. Man kan da iagttage flere kimplanter, der spirer i en klump BØGETRÆET

20 70 Succession Bund- og rankegrøde BE T Primær succession Barbund A Ordet succession stammer oprindeligt fra latin, og det betyder at noget afløses af noget andet. Det bruges blandt andet om en tronfølge, hvor én konge afløser en anden. I biologien bruger man ordet om en ændring i sammensætningen af arter på et område efterhånden, som tiden går. Først koloniserer nogle arter et område og med tiden efterfølges de af andre arter, alt efter deres evne til at konkurrere. De arter, der starter udviklingsrækkefølgen, kaldes pionerarter. Som afslutning af udviklingsforløbet (successionen) opstår et samfund af arter, der er i konkurrencemæssig ligevægt med hinanden og områdets livsvilkår. Sådan et samfund er relativt stabilt og kaldes et klimakssamfund. I disse år smelter gletsjere tilbage. Når gletsjerisen smelter, kommer der klippeblokke og nøgen mineraljord frem. Laver og mosser koloniserer klippeblokkene, og urter, græsser og dværgbuske kan spire imellem klippeblokkene. Disse første arter udgør den primære (første) succession. Rørskov Områder, hvor man graver grus, ligner på mange måder fjeldområder, hvor isen har trukket sig tilbage. Mineraljorden kommer nemlig frem efterhånden som gruset graves væk. Derfor kan man i en grusgrav se eksempler på primær succession, når man følger indvandringen af såvel planter som dyr. Eng Det klassiske eksempel på succession i Danmark er tilvoksningen af en sø (se figur 1). Når der i en lavning opstår en sø, vil den koloniseres af dyr og planter. Koloniseringen sker relativt hurtigt, hvis det er en sø på næringsrig jord og langsommere, hvis søen ligger på næringsfattig jord. Indvandringsrækkefølgen afhænger af arternes evne til at sprede sig og kolonisere nye områder. I nye søer kan de flyvende vandinsekter let invadere de flyver selv. Andre dyr, som fx muslinger, har det sværere, da de skal transporteres til den nye sø af andre dyr. Planter skal også transporteres til søen. De arter, der producerer mange frø som spredes vidt omkring, har lettere ved at kolonisere end de arter, der kun slynger deres frø et lille stykke væk fra moderplanten. 70 SUCCESSION Klimaksstadium: Blandet løvskov Figur 1: Primær succession fra sø til skov. Som det fremgår af figur 1 varierer såvel antallet af arter som sammensætningen af arter efterhånden som successionen skrider frem mod klimakstilstanden. Figur 2 viser i forlængelse heraf udviklingen i antallet af arter, biomasse og nettoproduktion i et successionsforløb. 25

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer. Sexologi. Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer. Maila Walmod Klasse 1.3.

Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer. Sexologi. Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer. Maila Walmod Klasse 1.3. Sexologi Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer Maila Walmod HTX Roskilde I grupe med Patrick og Simon Afleveringsdato: 14. marts 2008 1 Indholdsfortegnelse: 1 Formål: s. 3 2 Teori: 2.1 Kvindens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2011-2012 Institution Uddannelse Bornholms Erhvervsgymnasium HTX HTX Fag og niveau Biologi C. Lærer(e)

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere