3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser"

Transkript

1 3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser H 3 C CH 3 CH 3 CH 3 CH2 H CH 3 (2E,4E,6E,8E)-3,7-dimethyl-9-(2,6,6-trimethylcyclohex-1-en-1-yl) nona-2,4,6,8-tetraen-1-ol retinol IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 3.1. Neutrale molekylære forbindelser: indledning Dette er en omfattende klasse, idet såvel de fleste af de organiske forbindelser som mange uorganiske hydrider og forbindelser mellem ikke-metaller er med. Der er imidlertid overordnede nomenklaturprincipper, som er gyldige hen over disse kategorier, så det kan godt svare sig at behandle dem alle under samme overskrift. Næsten alle konstruktionsmåderne for IUPAC-navne omtalt i 1.3 finder anvendelse inden for klassen af neutrale molekylære forbindelser. De indgående delnavne og stamnavne er først og fremmest dem, som vi introducerede i kap. 2. Mest fremtrædende er: den simple binære nomenklatur ( ), eksempelvis As 4 10 HCN SF 6 CH 3 CH 2 CH 2 Br CH 3 CC 2 H 5 tetraarsendecaoxid hydrogencyanid svovlhexafluorid propylbromid ethylacetat, ethylethanoat

2 2 Kapitel 3 P(CH 3 ) 3 trimethylphosphat; substitutiv nomenklatur ( ), som i SF 6 hexafluor-ë 6 -sulfan CH 3 CH 2 CH 2 Br 1-brompropan CH 3 C(CH 3 ) 2 CH 2 CH(CH 3 )CH 2 CH 3 2,2,4-trimethylhexan (C 6 H 5 ) 3 As triphenylarsan; samt koordinationsnomenklatur ( ), som i SF 6 hexafluoridosvovl(vi) [Co(NH 3 ) 3 (N 2 ) 3 ] triammintrinitrocobalt(iii) (C 6 H 5 ) 3 As triphenylarsen(iii) P(CH 3 ) 3 trimethanolatooxidophosphor. Endvidere finder den radikofunktionelle nomenklatur, nomenklatur baseret på navne på karakteristiske grupper og substituentgrupper ( ), en vis anvendelse, fx P(CH 3 ) 3 CH 3 CC 2 H 5 C 6 H 5 CH 2 H (CH 3 ) 2 CHCH 2 CCH 3 phosphorsyretrimethylester eddikesyreethylester, ethansyreethylester benzylalkohol isobutylmethylketon Som det ses, kan en given forbindelse ofte gives navne af flere typer. I overensstemmelse med almindelig praksis vil vi foreslå, at man for neutrale molekylære forbindelser, der ikke er eksplicit behandlet i de følgende afsnit anvender binær nomenklatur, når det drejer sig om forbindelser, for hvilke man kun tilsigter at meddele eller kun kan meddele molekylformlen, evt. blot bruttoformlen for forbindelsen; anvender substitutiv nomenklatur for molekylære hydrider og afledte forbindelser, for hvilke man ønsker, at navnet giver information om konstitutionelle forhold såsom tilstedeværelse af ringe og kæder samt substituentgruppers placering på disse; anvender koordinationsnomenklatur for metalkomplekser og for forbindelser, hvor opbygning omkring et eller nogle få centralatomer ønskes betonet.

3 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 3 IUPAC tilskynder endvidere til i almindelighed at udvide brugen af koordinationsnomenklatur, også i tilfælde, hvor ældre, mere komplicerede konstruktioner stadig tillades; se fx diskussionen af afledninger af uorganiske oxosyrer i og og af estere i Hydrider afledt af stamhydrider Det drejer sig her om at fastlægge regler for kombination af de navnekomponenter, vi introducerede i kap. 2, ved navngivning af hydrider, som indeholder forgrenede kæder eller kæder og ringe samtidig. Vi behandler i det følgende kun de regler, man hyppigst får brug for, og henviser i øvrigt til [1-3] Acykliske, homonukleare hydrider (forgrenede kæder) Hovedprincippet er substitutivt. Navnet baseres på stamhydridet svarende til den længste (underforstået uforgrenede) kæde i molekylet (hovedkæden). Alle sidekæder behandles som substituentgrupper (i det følgende ofte blot kaldet substituenter), hvis placering på hovedkæden angives ved en numerisk lokant. Nummerering af hovedkæde og substituenter sker i henhold til Ved tilstedeværelse af flere ens substituenter anvendes det relevante numeriske præfiks fra tabel 2. BH 2 B(BH 2 )BH 2 CH 3 CH 2 CH(CH 3 )CH 2 CH 3 SiH 3 SiH(SiH 3 )SiH 3 CH 3 CH(CH 3 )CH 2 CH 2 CH2CH 2 2-boranyltriboran(5) 3-methylpentan (ikke 2-ethylbutan) 2-silyltrisilan (ikke 1,1-disilyldisilan) 5-methylhex-1-en (ikke 2-methylhex-5-en, jf ) CH 3 CH 2 CH 2 CH 2 CH 4 3 CH C CH3 C 2 H 5 CH 3 3-ethyl-2,2-dimethylheptan (ethyl anføres før methyl)

4 4 Kapitel CH 3 (CH 2 ) 5 CH 2 CHCH CH 2 C(CH 3 ) 2 CH 2 CH 3 C 3 CH CH 3 CH 2 C(CH 3 ) 2 CH 2 CH 3 5-(2,2-dimethylbutyl)-3,3,5,7-tetramethyltetradecan (2,2-dimethylbutyl anføres før methyl) 1 2 H 3 Si 3 4 SiH 3 SiH 2 Si SiHSiH 2 SiH 2 SiH 3 H 3 Si SiH 2 SiH 3 4-disilanyl-3-disilylheptasilan (ikke 4-disilanyl-5-disilylheptasilan) (Bemærk i denne forbindelse substituentnavnet silyl, som svarer til methyl, og disilanyl, som svarer til ethyl, jf. tabel 8). CH 3 CH 2 CH(CH 3 )CH(C 2 H 5 )CH 2 CH 3 3-ethyl-4-methylhexan (ikke 4-ethyl-3-methylhexan) I det generelle tilfælde anvendes følgende regler successivt ved valg af hovedkæde og dermed fastlæggelse af stamhydridet: 1. Den kæde, der har flest umættetheder, vælges. 2. Er der stadig flere valg, tages den længste kæde. 3. Kæden med flest dobbeltbindinger vælges. 4. Kæden med flest sidekæder vælges. 5. Den kæde, hvis sidekæder ved navngivningen vil få laveste numre (lokanter), vælges. Nogle få forgrenede acykliske carbonhydrider har fået lov at beholde deres hævdvundne trivialnavne, men kan ikke bruges som stamhydrider: (CH 3 ) 2 CHCH 3 (CH 3 ) 2 CHCH 2 CH 3 (CH 3 ) 4 C CH 2 2C(CH 3 )CH2CH 2 2-methylpropan, isobutan 2-methylbutan, isopentan 2,2-dimethylpropan, neopentan 2-methylbuta-1,3-dien, isopren

5 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser Homonukleare hydrider indeholdende ringe og kæder For at kunne navngive sådanne forbindelser substitutivt skal vi igen udpege stamhydrider og modificere disses navne med substituentnavne. Stamhydridet vil i hvert tilfælde enten være en rent cyklisk, eventuelt polycyklisk, forbindelse eller være baseret på én uforgrenet kæde. De vigtigste undtagelser er de tre forbindelser toluen, styren og stilben (se tabel 4), som vi omtaler nedenfor i dette afsnit, visse terpen- og steroidforbindelser (se 3.11 og tabel 5) samt visse komplicerede stamhydrider af biokemisk eller naturstofkemisk betydning (se fx bilan, tabel 14D). IUPAC s regler for valg mellem cyklisk og acyklisk stamhydrid er ikke udtømmende; det ville også blive uhyre kompliceret. Men man siger bl.a., at [a] hvis der er flere kæder bundet til ét ringsystem, vælges det til ringsystemet svarende stamhydrid; [b] er der flere ringe bundet til én kæde, vælges det til kæden svarende stamhydrid; [c] er en»stor«eller kompleks gruppe (fx en gruppe med mange substituenter) bundet til en mindre eller mindre kompleks gruppe (altså fx en gruppe med færre substituenter), vælges stamhydridet svarende til den store eller komplekse gruppe, og den mindre gruppe bliver substituent. Med hensyn til nummerering af multipelt substituerede ringe (i tilfælde, hvor nummereringen ikke allerede ligger fast ud fra stamhydridets struktur) vælges den nummerering, der giver den først anførte substituent lavest lokant. I praksis vil disse regler kunne hjælpe et langt stykke hen ad vejen. C 2 H 5 CH 2 C 2 H 5 1,3-diethylbenzen (regel [a]) diphenylmethan (regel [b])

6 6 Kapitel 3 CH 3 H 2 Si SiH H 2 Si SiH 2 H 2 Si SiH 2 Si Si H 2 H 2 methylcyclooctasilan (regel [c]) 1-allylnaphthalen (regel [c]) CH 2 CH CH 2 CH 3 C 2 H 5 CH(CH 2 ) 13 CH 3 2-phenylhexadecan ethylbenzen Forbindelser fremkommet ved ringsubstitution i toluen, styren og stilben kan navngives ud fra disse stamhydrider, dog således, at man ved tilføjelse af yderligere methylgrupper til toluen og yderligere vinylgrupper til styren skal tilbage til navngivning ud fra benzen: CH 3 CH 3 C 2 H 5 3-ethyltoluen 1-ethyl-3-methylbenzen CH 3 CH 3 1,2,4-trimethylbenzen (ikke 2,4-dimethyltoluen) CH CH 2 CH CH 2 CH CH2 1,2-divinylbenzen (ikke 2-vinylstyren) CH 3 3-methylstyren 3-vinyltoluen 1-methyl-3-vinylbenzen

7 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser H C 2 H C H C 6a CH 3 (E)-3-ethyl-4a-methylstilben 1a 5a 2a 3a 4a H 3 C H (Z)-1,2-diphenylpropen Nogle få substituerede benzenforbindelser samt fulven har fået lov at beholde deres hævdvundne trivialnavne, men kan ikke bruges som stamhydrider: CH 3 CH 3 CH 3 CHCH 3 CH 3 CHCH 3 CH2 CH 3 CH 3 H 3 C CH 3 xylen mesitylen cumen cymen fulven (o-, m-, p-) (o-, m-, p-) Fulvalen (triv.) er 1,1a-bi(cyclopenta-2,4-dien-1-yliden) ( ) Heteronukleare hydrider Herved vil vi forstå hydrider, hvor der i en (side)kæde eller ring indgår mindst to af grundstofferne C, Si, Ge, Sn, Pb, N, P, As, Sb, Bi,, S, Se, Te, Po. Der er ikke nogen overordnede regler, der fastlægger navngivningen af en hvilken som helst forbindelse af denne art (IUPAC skriver direkte, at man stadig har emnet under overvejelse); men en lang række af dem kan navngives ud fra stamhydriderne angivet i kap. 2, enten ved brug af substitutiv nomenklatur ( ), som i fx CH 3 BHBHBHCH 3 1,3-dimethyltriboran(5) (C 2 H 5 ) 2 S diethylsulfan (C 6 H 5 ) 3 Sb triphenylstiban (CH 3 ) 5 As pentamethyl-ë 5 -arsan CH 3 (C 2 H 5 )(C 3 H 7 )N ethyl(methyl)propylazan, ethyl(methyl)propylamin

8 8 Kapitel 3 CH 3 NHNHNHC 3 H 7 1-methyl-3-propyltriazan eller nomenklatur for udskiftning af skeletcarbonatomer ( ), eksempelvis for liganden benzo-15-krone-5: 5,8,11,14,17-pentaoxa-6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17-dodecahydro-5H -benzo[15]annulen (for strukturen af det tilsvarende carbocykliske stamhydrid, se ). Nogle af disse forbindelser er allerede selv medtaget som stamhydrider i kap. 2, eksempelvis siloxaner. En række af dem indeholder endvidere karakteristiske grupper, som henfører dem til én (eller flere) af kategorierne i 3.3, eksempelvis aminer, ethere (herunder epoxider), sulfider. Af hensyn til denne traditionelle klassifikation behandler vi dem i detaljer i 3.3 snarere end her. Endelig vil visse forbindelser kunne navngives substitutivt ud fra acykliske nitrogenholdige stamforbindelser fra tabel 14C, fx C 6 H 11 N2C 2NC 6 H 11, dicyclohexylcarbodiimid Afledte forbindelser med karakteristiske grupper Hovednomenklaturprincippet her er substitutivt ( ), baseret på stamhydridnavne (carbonhydrider såvel som andre hydrider efter omstændighederne). Substituenter angives med præfikser eller suffikser, hvoraf mange er opregnet i tabellerne 8, 9, 10 og 11, forsynet, om fornødent, med multiplikative præfikser (tabel 2) og lokanter (2.7.3). Karakteristiske grupper, der kan angives ved suffiks, prioriteres i henhold til tabel 11, og den højest prioriterede (den principale karakteristiske gruppe eller hovedfunktionen), angives ved suffiks, de øvrige ved præfiks. De helsystematiske navne for picrinsyre og purpurogallin (triv.), se hhv og , er eksempler på sådanne substitutive navne. Den substitutive navngivning er sædvanligvis fremkommelig og er normalt underforstået at være en mulighed, også hvis den ikke nævnes eksplicit i det følgende. Derudover er flere traditionelle navnetyper stadig accepterede i IUPAC-systemet, herunder radikofunktionelle navne ( ) og navne indeholdende funktionelle modifikatorer, som fx kanelaldehydoxim ( oxim

9 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 9 modificerer aldehydfunktionen, se ) og maleinsyreanhydrid (modifikator anhydrid, jf ). Bemærk, at den samme forbindelse ofte optræder flere gange i eksemplerne nedenfor netop for at illustrere alternative navngivningsmetoder Forbindelser med karakteristiske grupper, der ikke kan optræde som hovedfunktion Halogenforbindelser, azider og isocyanider; cyanater, isocy anater og chalcogenanaloger dertil Substitutive navne konstrueres med præfikser fra tabel 10: SiF 4 tetrafluorsilan CH 2 2CF 2 1,1-difluorethen C 6 H 6 Cl 6 hexachlorcyclohexan N 3 P 3 Cl 6 hexachlorcyclotriphosphazatrien (jf ) CH 3 C 6 H 3 (NC) 2 diisocyanatotoluen (fx 2,4-) CH 2 2CH1CH 2 NCS 3-isothiocyanatoprop-1-en C 6 H 5 N 3 azidobenzen C 6 H 5 I iodosylbenzen Bemærk i det sjette eksempel, at umættetheden tilgodeses før substituenten ved valg af lavest mulige lokant (2.8.3). Binære navne konstrueres ved brug af suffikserne fra tabel 10 (når sådanne ellers er angivet): SiF 4 CH 2 2CF 2 CH 3 CBr C 6 H 5 N 3 CH 2 2CH1CH 2 NCS siliciumtetrafluorid vinylidendifluorid acetylbromid phenylazid allylisothiocyanat Vedrørende cyanider, se under nitriler. Vedrørende navne af typen glucopyranosylbromid, se Nogle få trivialnavne for simple halogenforbindelser accepteres stadig, nemlig:

10 10 Kapitel 3 CHF 3, fluoroform; CHCl 3, chloroform; CHBr 3, bromoform; CHI 3, iodo form; CCl 2, phosgen; CSCl 2, thiophosgen; CSeCl 2, selenophosgen Nitro-, nitroso- og diazoforbindelser Disse kan kun navngives substitutivt: C(N 2 ) 4 2,4,6-(N 2 ) 3 C 6 H 2 H C 6 H 5 N CH 2 2N + 2N tetranitromethan 2,4,6-trinitrophenol nitrosobenzen diazomethan Forbindelsen 2,4,6-trinitrophenol har det IUPAC-godkendte trivialnavn p icrinsyre Azo- og azoxyforbindelser Azoforbindelser indeholder den karakteristiske gruppe 1N2N1 bundet til to hydrocarbylgrupper. Den tidligere nomenklatur for individuelle forbindelser baseret på præfikset azo er imidlertid afløst af substitutiv nomenklatur baseret på stamhydridet diazen, HN2NH: C 6 H 5 1N2N1C 6 H 5 CH 3 1N2N1CH 3 CH 2 2CH1N2N1CH 3 diphenyldiazen (tidligere azobenzen) dimethyldiazen (tidligere azomethan) methyl(vinyl)diazen (tidligere ethenazomethan) NH 2 NH 2 N N N N S 3 Na S 3 Na 4,4a-diamino-3,3a-[(biphenyl-4,4a-diyl)bis(diazendiyl)] bis(naphthalen-1-sulfonsyre)dinatriumsalt Azoxyforbindelser svarer til azoforbindelser, men har gruppen 1N2N()1 bundet til hydrocarbylgrupper. Forbindelserne navngives som diazenoxidderivater: C 6 H 5 1N2N()1C 6 H 5 diphenyldiazenoxid (tidligere azoxybenzen)

11 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 11 CH 2 2CH1N()2N1CH 3 1-methyl-2-vinyldiazen-2-oxid Forbindelser med karakteristiske grupper, der kan optræde som hovedfunktion Tabel 11 anvendes ved afgørelse af, hvilken eller hvilke karakteristiske gruppe(r), der er hovedfunktion i en given forbindelse, jf Peroxider, hydroperoxider, sulfoxider og sulfoner samt chalcogenanaloger Som hovedfunktion: radikofunktionelle navne (hvoraf nogle ligeså godt kunne opfattes som binære navne, fx de første fem eksempler givet her): t-buh C 2 H 5 SSH C 6 H 5 C11CC 6 H 5 C 6 H 5 C 2 H 5 [(N 2 ) 2 C 6 H 3 CH 2 ]SeSe[C 10 H 6 (CH 3 )] CH 3 S()CH 3 CH 3 S() 2 CH 3 tert-butylhydroperoxid ethylhydrodisulfid dibenzoylperoxid ethylphenylperoxid (2,4-dinitrobenzyl)(1-methyl-2-na phthyl)diselenid dimethylsulfoxid dimethylsulfon Angivelse af ringbundne sulfoxid- og sulfongrupper sker som eksemplificeret her (dvs. analogt til navngivning af aminoxider, ): S thiophen-1-oxid 1-oxo-1λ 4 -thiophen H 3 C S NH 6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid S S thianthren-5,5-dioxid 5,5-dioxo-5λ 6 -thianthren De anførte alternative navne repræsenterer en afvigelse fra reglen om at anføre hovedfunktionen vha. suffiks. Navnet på den midterste forbindelse har til gengæld på en måde to suffikser. Vi håber på klarere regler fra IUPAC i forbindelse med igangværende (2007) revisioner af [1,2].

12 12 Kapitel 3 Som underordnet substituent: CH 3 (CH 2 ) 4 CH(H)CH2CHCH2CH(CH 2 ) 6 CH 2 CH 13-hydroperoxyoctadeca-9,11-di ensyre HC(p-C 6 H 4 )(p-c 6 H 4 )CH 4,4a-peroxydibenzoesyre HCCH(NH 2 )CH 2 1SS1CH 2 CH(NH 2 )CH 2,2a-diamino-3,3a-(disulfandiyl)dipropan syre, cystin (jf. tabel 15) CH 3 S()CH 3 sulfinyldimethan p-ch 3 S()(C 6 H 4 )NH + 3 Cl 4-(methylsulfinyl)aniliniumchlorid m-ch 3 Se() 2 (C 6 H 4 )NH + 3 Br 3-(methylselenonyl)aniliniumbromid Bemærk, at det andet, tredje og fjerde eksempel er af typen symmetrisk forbindelse med polyvalent substituentgruppe, jf Se et andet navn for cystin i Når en peroxy- eller disulfidgruppe sidder som bro i et ringsystem, anvendes præfikserne epidioxy og epidithio, altså fx 9,10-epidioxy-9,10-di hydroanthracen (jf. en analog epoxyforbindelse i ) Ethere og acetaler samt chalcogenanaloger dertil Som hovedfunktion: ethere navngives radikofunktionelt ved brug af endelsen ether, de chalcogenanaloge ved hjælp af endelserne sulfid, sele nid, tellurid (de sidste kan efter behag opfattes radikofunktionelt eller binært): CH 3 CH 3 CH 3 SCH 2 CH 3 (1-C 10 H 7 )Te(2-C 10 H 7 ) dimethylether ethylmethylsulfid (1-naphthyl)(2-naphthyl)tellurid Acetaler, herunder ketaler, navngives med de funktionelle modifikatorer acetal og ketal ud fra de tilgrundliggende oxoforbindelser: CH 3 CH(CH 2 CH 3 ) 2 acetaldehyddiethylacetal (C 6 H 5 ) 2 C(SCH 3 ) 2 benzophenondimethyldithioketal

13 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 13 Ved mere komplicerede forbindelser foretrækkes et substitutivt navn, jf. nedenfor. Navngivning med substituentpræfikser: o-(ch 3 ) 2 C 6 H 4 CH 3 SCH 2 CH 2 CH(NH 2 )CH CH 3 CH(CH 2 CH 3 ) 2 C 6 H 5 CH(CH 2 CH 3 )(SCH 3 ) 1,2-dimethoxybenzen 2-amino-4-(methylsulfanyl)butansyre, methionin 1,1-diethoxyethan [(methylsulfanyl)(phenyl)methoxy]et han Bemærk, at det traditionelle præfiks methylthio for CH 3 S1 er på vej ud. Vedrørende ethere og acetaler afledt af carbohydrater, se Ved udskiftningsnomenklatur (»a-nomenklatur«): se Anvendes ved cykliske ethere, polyethere og analoger og i øvrigt efter skøn, hvis ovenstående metoder fører til for uhåndtérlige navne. Ved cykliske forbindelser baseret på op til 10-leddede ringe er Hantzsch-Widman-nomenklaturen (H-W) et ofte benyttet alternativ, jf oxacyclopropan oxiran (H-W), se tabel 5 1,4-dioxacyclohexan 1,4-dioxan (H-W), se tabel 5 [12]anS 4 1,4,7,10-tetrathiacyclododecan (jf. tabel 12) 18-krone-6 (se venstre figur allerførst i kap. 2) HCCH(NH 2 )CH 2 1SS1CH 2 CH(NH 2 )CH 2,7-diamino-4,5-dithiaoctandisyre, cystin (Se et andet navn for cystin i ) xiranderivater kan navngives som sådanne eller ved brug af præfikset epoxy (se fx vernolsyre og violaxanthin i Kemiske rd). Dette anvendes også, når en ethergruppe danner bro i et ringsystem.

14 14 Kapitel 3 CH 2 Cl (chlormethyl)oxiran 1-chlor-2,3-epoxypropan 9,10-epoxy-9,10-dihydroanthracen Navnet anisol er IUPAC-anerkendt for forbindelsen methyl(phenyl)ether, men kan kun anvendes som stamnavn for så vidt angår substitution i ringen Aminer, iminer, hydroxylaminer, aminoxider, hydraziner og nogle af deres phosphor-, arsen- og antimonanaloger Som hovedfunktion: se først Ud over de dér antydede substitutive navnetyper, baseret på stamhydridnavnene azan eller amin (for NH 3 ), di azan (for H 2 NNH 2 ), phosphan (for PH 3 ), diphosphan (for P 2 H 4 ), arsan (for AsH 3 ) og stiban (for SbH 3 ), kan aminer af typen R(NH 2 ) n navngives ved en konstruktion, hvor endelsen amin sættes direkte på navnet for stamforbindelsen RH n, forsynet med det til n svarende multiplikative præfiks (tabel 2), eksempelvis: CH 3 CH 2 NH 2 m-c 6 H 4 (NH 2 ) 2 ethanamin (alternativt ethylazan eller ethylamin) benzen-1,3-diamin (alternativt m-phenylenbis(azan) eller m-phenylendiamin) H 2 N H 2 N NH 2 3a 4a 2a 2 3 1a 1 4 NH 2 [1,1a-binaphthalen]-3,3a,4,4a-tetramin Bemærk, at ved vokalsammenstød mellem multiplikativt præfiks og substituentsuffiks elimineres slutvokalen a på præfikset, jf En lignende konstruktion er mulig for iminer: CH 3 CH 2 CH 2 CH2NH butan-1-imin (alternativt butylidenazan eller butylidenamin)

15 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 15 (CH 3 ) 2 CH2NCH 3 N-methylpropan-2-imin (alternativt N-methy lisopropylidenamin) (Navne af typen butyraldehydimin og acetoneimin synes ikke velsete af IU- PAC mere). En række aminer og andre nitrogenforbindelser har accepterede ikkesystematiske stamnavne, se tabellerne 6, 7, 14C og 14D. For hydroxylaminer anvender man sædvanligvis hydroxylamin selv som stamforbindelse og får derved navne som C 6 H 5 NHH C 6 H 5 NH 2 N-phenylhydroxylamin -phenylhydroxylamin Aminoxider og disses phosphoranaloger navngives ved efterstilling af -N-oxid, hhv. -P-oxid, eller, i tilfælde af at nitrogenet (phosphoret) er del af et ringsystem, af oxid forsynet med den relevante numeriske lokant, analogt til sulfoxidnavnene ( ): nitrilotriethanol-n-oxid, pyridin-1- oxid, cinnolin-2-oxid (jf. tabel 7), triphenylphosphan-p-oxid. Som underordnet substituent p-h 2 NC 6 H 4 S 3 H 4-aminobenzensulfonsyre, sulfanilsyre (jf. tabel 14D) p-(ch 3 ) 2 NC 6 H 4 S 3 H 4-(dimethylamino)benzensulfonsyre, N,N-dimethylsulfanilsyre (CH 3 ) 2 CH2N1CH 2 CH 2 CH 2 CN 4-(isopropylidenazanyl)butyronitril eller 4-(isopropylidennitrilo)butyronitril (CH 3 ) 2 CH 2 1N2CH 2 CH 2 CH 2 CN 4-(isopropylazanyliden)butyronitril eller 4-(isopropylnitrilo)butyronitril p-hnhc 6 H 5 H 4-(hydroxyamino)phenol (C 6 H 5 ) 2 P()1CH 2 CH 2 CNH 2 3-(diphenylphosphinoyl)propionamid Bemærk i iminnavnene de to forskellige muligheder for navngivning af en sammensat substituent (jf , 2.5.2). For flere eksempler på iminnavne, se Schiff-base-ligandnavnene i tabel 12.

16 16 Kapitel Hydroxyforbindelser, herunder alkoholer, halvacetaler og phenoler, samt chalcogenanaloger hertil Som hovedfunktion: for forbindelser af typen R(XH) n, hvor X =, S, Se eller Te, tilføjes endelserne hhv. ol, thiol, selenol eller tellurol, forsynet med det relevante multiplikative præfiks (tabel 2), til navnet på stamforbindelsen RH n. Bemærk elimination af endestillet a (2.7.2), således at man får endelserne tetrol, pentol osv. Betegnelsen mercaptan er forladt. Halvacetaler og analoger navngives tilsvarende eller radikofunktionelt ved hjælp af de funktionelle modifikatorer hemiacetal og hemiketal. Som underordnet substituent: for substituenterne 1H, 1SH, 1SeH, 1TeH anvendes præfikserne hydroxy, sulfanyl, selanyl, tellanyl. NB: præfikserne mercapto og hydroseleno er forladt. Eksempler på begge konstruktioner: SiH 3 SiH 2 H CH 3 CH 2 H CH 3 CH(CH 2 CH 3 )H CH 3 CH 2 CH 2 CH 2 SH C 6 H 5 SeH C(CH 2 H) 4 CCl 3 CH(H) 2 HCH 2 CH(NH 2 )CH disilanol ethanol 1-ethoxyethanol, acetaldehydethylhemiacetal butan-1-thiol benzenselenol 2,2-bis(hydroxymethyl)propan-1,3-diol, pen taerythritol 2,2,2-trichlorethan-1,1-diol 2-amino-3-hydroxypropansyre, serin Se også hemiketaleksemplet i H N quinolin-8-ol H H H H 2,3,4,6-tetrahydroxy-5H-benzo[7]annulen-5-on purpurogallin (triv.)

17 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 17 De traditionelle navne 8-hydroxyquinolin og oxin for den venstre forbindelse er begge uheldige, det første fordi hydroxygruppen er hovedfunktion og dog navngivet ved præfiks, det andet fordi det kunne tolkes som Hantzsch-Widman-navn ( ) for pyran (tabel 6). En række hydroxyforbindelser har hos IUPAC endnu anerkendte traditionelle navne: Forbindelser af typen RH, hvor R er en ikke-aromatisk hydrocarbylgruppe, kan generelt navngives med det radikofunktionelle suffiks alko hol : ethylalkohol, tert-butylalkohol, cyclohexylalkohol De aromatiske hydroxyforbindelser naphthalenol, phenanthrenol og anthracenol (alle navne dækker over flere isomerer) kan navngives som de forkortede versioner naphthol, phenanthrol og anthrol. Yderligere en række forbindelser har accepterede egentlige trivialnavne, fx pentaerythritol (se ovenfor), picrinsyre (se ), ethylenglycol, glycerol, pinacol, phenol, cresol, resorcinol. Se systematiske navne for disse i Kemiske rd. Det eneste stamnavn blandt disse er phenol xoforbindelser (carbonylforbindelser): ketoner, quinoner, ketener, aldehyder og chalcogenanaloger dertil Forbindelser indeholdende gruppen >C2 (en carbonylgruppe) bundet til mindst ét carbon kaldes i den organiske kemi oxoforbindelser eller carbonylforbindelser. (Præfikset carbonyl betegner også liganden carbonmonoxid, jf. tabel 12.I.) Betegnelsen oxoforbindelse anvendes i øvrigt også bredere om forbindelser med oxygen bundet til andre grundstoffer end carbon, fx sulfoxider. xogruppen som hovedfunktion: substitutivt, baseret på oxogruppen 2, får ketoner suffikset on føjet til stamhydridets navn, aldehyder endelsen al. Alternativt anvendes hhv. for ketoner radikofunktionel nomenklatur baseret på endelsen keton ( ) og for aldehyder RCH endelsen carbaldehyd føjet til navnet på stamforbindelsen RH. Suffikset al kræver af gode grunde ikke nogen numerisk lokant. CH 3 CH 2 CCH 3 (CH 3 ) 2 CHCH 2 CCH 3 butanon eller ethylmethylketon isobutylmethylketon

18 18 Kapitel 3 (Bemærk, at det meget anvendte akronym MIBK for den sidste forbindelse er i strid med den alfabetiske rækkefølge af substituenterne). H CH 3 CH 3 CH 3 cyclopentanon dicyclopentylmethanon (se også nedenfor) 1-(4-hydroxy-3,5-dimethoxyphenyl) ethanon (Bemærk her navnene methanon og ethanon, der ikke i sig selv betegner kemiske forbindelser). CH 3 CH 2 CCH 2 CCH 3 hexan-2,4-dion CH 2 C C CH 2 CH 3 dicyclopentylketon 1-phenylpentan-2,3-dion benzylethyldiketon CH 3 (CH 2 ) 3 CH HC(CH 2 ) 4 CH pentanal hexandial HC CH 2 CH 2 CHCH 2 CH CH butan-1,2,4-tricarbaldehyd HC CH 2 CH 2 CHCH 2 CH CH 2 CH 3-(formylmethyl)hexandial CH S thiophen-3-carbaldehyd xogruppen som underordnet substituent: det generelle præfiks er oxo.

19 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 19 CH 3 CCH 2 CH HC(CH 2 ) 2 C(CH 2 ) 3 CNH 2 3-oxobutansyre 5,8-dioxooctanamid Substituentgrupper afledt af oxoforbindelser, således formyl, 1CH, er for en dels vedkommende navngivet i tabel 9; se også Når en underforstået methylgruppe i et naturstof erstattes med gruppen 1CH, tilkendegives dette også ved forstavelsen oxo (se ). Quinoner Quinoner er diketoner afledt af mancude stamhydrider (2.3.2). De kan navngives som dioner eller quinoner, fx benzen-1,2-dion, dss. benzen-1,2 -quinon; jf. tabel 14A, hvori også er angivet godkendte, ikke helt systematiske, navne på enkelte quinoner. Ketener Forbindelsen ethenon kaldes også keten. Derivater kan navngives ud fra keten som stamhydrid eller ved brug af substitutiv ketonnavngivning: dibutylketen eller 2-butylhex-1-en-1-on C cyclohexylidenmethanon Bevarede ikke-systematiske navne for oxoforbindelser En række sådanne navne er givet i tabellerne 14A og 14B for forbindelser, der kan bruges som stamforbindelser. Yderligere ikke-systematiske, men IUPAC-anerkendte navne må søges i Kemiske rd. Eksempel: i Kemiske rd ses: benzophenon, dss. diphenylmethanon og diphenylketon. Indgangsordet bærer hverken betegnelsen (triv.) eller (foræ.). Dette betyder: benzophenon er IUPAC-acceptabelt, og de to næste er systemnavne for samme forbindelse. Chalcogenanaloger til oxoforbindelser Svovl- og selenanaloger til oxoforbindelser navngives substitutivt ved brug af

20 20 Kapitel 3 suffikserne thion og selon svarende til suffikset on suffikserne thial og selenal svarende til al suffikserne carbothialdehyd og carboselenaldehyd svarende til carbaldehyd præfikserne thioformyl og selenoformyl svarende til præfikset formyl præfikserne thioxo og selenoxo svarende til oxo infikserne thiocarbonyl (eller carbothioyl ) og selenocarbonyl (eller carboselenoyl ) svarende til carbonyl 6 Se S CH 3 CCH 2 CH 2 CCH selenoxohexan-2-thion Se CH 2 H 5 6 (4-selenoformyl-2-thioxocyclohexan-1-yl) ethanthial S 1 H S Nitrogenderivater af oxoforbindelser: oximer, hydrazoner, aziner, semicarbazoner mv. I modsætning til hvad tilfældet var med iminer ( ), foreslår IUPAC for nitrogenderivaterne i nærværende afsnit navne baseret på den tilsvarende oxoforbindelse: benzaldehydoxim (tidligere benzaldoxim) acetone[(2,4-dinitrophenyl)hydrazon] (alternativt 1-(2,4-dinitrophenyl)- 2-isopropylidenhydrazin) glucosephenylhydrazon CH CH C H NR R = H: kanelaldehydoxim R = C 2 H 5 : kanelaldehyd--ethyloxim N NH CS N CH 3 CH 2 C CH 2 CH 3 pentan-3-on(4,4-diphenylthiosemicarbazon) 1-(pentan-3-yliden)-4,4-diphenylthiosemicarbazid Det sidste navn er et sædvanligt substitutivt navn ud fra thiosemicarbazid som stamforbindelse, jf. tabel 14C. Tilsvarende navne dannes ud fra navne- 2

21 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 21 ne semicarbazid, carbonohydrazid og carbazon (tabel 14C) samt chalcogenanaloger dertil såsom thiocarbonohydrazid. CH 3 CH 2 CH(CH 3 )2N1N2CH(CH 3 )CH 2 CH 3 butanonazin [alternativt 1,2-di(butan-2-yliden)hydrazin] Symmetriske aziner med en højere prioriteret karakteristisk gruppe kan navngives ud fra principperne i (se eksemplet ABTS dér) Carboxylsyrer Carboxygruppen som hovedfunktion [a] Navngivning ud fra stamhydrid med suffikset carboxylsyre : SiH 3 SiH 2 CH disilancarboxylsyre C 6 H 5 CH benzencarboxylsyre (accepteret trivialnavn benzoesyre) Ved tilstedeværelse af adskillige carboxygrupper anvendes det relevante numeriske præfiks fra tabel 2 (di-, tri- osv.): C 6 (CH) 6 benzenhexacarboxylsyre [b] Navngivning ud fra stamhydrid ved tilføjelse af endelsen syre : CH 3 CH 2 CH 2 CH butansyre (accepteret trivialnavn smørsyre) HCCH 2 CH 2 CH 2 CH pentandisyre (accepteret trivialnavn glutarsy re) HCC3CCH but-2-yndisyre (evt. blot butyndisyre, jf ) Denne form for navngivning er møntet på acykliske uforgrenede stamhydrider. Der er ved disse ikke behov for lokanter i forbindelse med endelsen syre. I steroidnomenklatur ( ) og carotenoidnomenklatur ( ) tilføjes syre med relevant lokant, når en methylgruppe, der er del af et stamhydrid, erstattes med en carboxygruppe. Fx olean-12-en-28-syre, jf. acaciesyre (triv.) i Kemiske rd (oleanan: se tabel 5). Er der flere end to carboxygrupper knyttet direkte til den uforgrenede kæde, anvendes den første metode, som eksempelvis for citronsyre:

22 22 Kapitel 3 CH 2 (CH)C(H)(CH)CH 2 CH 2-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylsyre (altså ikke 3-carboxy-3-hydroxypentandisyre) Navngivning med præfiks: I andre situationer med to eller flere carboxygrupper, eller hvis der er en anden karakteristisk gruppe, der er hovedfunktion (jf. tabel 11), får man brug for præfikset carboxy : HC(CH 2 ) 3 CH(CH 2 CH) 2 HC(CH 2 ) 2 N + (CH 3 ) 3 3-(carboxymethyl)heptandisyre (2-carboxyethyl)trimethylammonium Konjunktiv nomenklatur: En del vigtige oligocarboxylsyrer navngives lettest ved brug af konjunktiv nomenklatur; se eksempler i Ikke-systematiske navne. En række carboxylsyrer har traditionelle, ikkesystematiske navne (fx smørsyre, glutarsyre, citronsyre, se ovenfor), og en del af disse er accepteret som systemnavne (tabellerne 14B og 15). For carboxylsyrer, der kan opfattes som afledt af dicarboxylsyrer med anerkendt ikke-systematisk navn ved udskiftning af den ene carboxygruppe med en aldehyd-, en amid- eller en anilid- (dvs. N-phenylamid-) gruppe tillades navne af typen aldehydsyre, amidsyre og anilidsyre dannet ud fra det anerkendte ikke-systematiske navn, til trods for, at dette er et brud på reglen om, at kun én type karakteristisk gruppe må angives ved suffiks (2.8.2). Altså eksempelvis phthalamidsyre, glutaraldehydsyre. Forbindelser af denne art kan dog altid navngives helt systematisk ved brug af præfikser som formyl, carbamoyl, N-phenylcarbamoyl. Eksempler på de nævnte dobbelt-hovedfunktionsnavne er medtaget i Kemiske rd Derivater af carboxylsyrer: anhydrider, halogenider, perox ysyrer, amider, hydrazider og imider, lactamer, hydroxamsyrer, nitriler, amidiner mfl. samt chalcogenanaloger til visse af disse En række forbindelser er traditionelt blevet klassificeret som derivater af carboxylsyrer, og der er i mange tilfælde også kemisk realitet bag denne klassifikation. Et navn som eddikesyreanhydrid fortæller direkte, hvorledes derivatet er opstået ud fra syren, og er dannet ud fra syrenavnet ved brug af den funktionelle modifikator anhydrid. Derivaterne, og endda carboxyl syrerne selv og deres chalcogenanaloger, kan imidlertid også beskrives som afledt af stamhydriderne vand (oxidan), hydrogenperoxid (dioxidan),

Tabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler

Tabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Tabel 7. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Anioner 3) H hydrid H protid, ( H)hydrid D, 2 H deuterid, ( 2 H)hydrid T, 3 H tritid, ( 3 H)hydrid ) 2) F HF 2 fluorid, fluorid() difluoridohydrogenat()

Læs mere

2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler

2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler . IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler 0 9 8 7 7 8 0 9,,7,0,,-hexaoxacyclooctadecan 8-krone- Komponenter og grundregler,7,,,,-hexaoxa-,0-diaza bicyclo[8.8.8]hexacosan cryptand..

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Skoleåret 2009/2010 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Kathrine Konge Rasmussen Hold 109 Kemi Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Filtre mod gasser og dampe

Filtre mod gasser og dampe Filtre mod gasser og dampe Stof / materiale Filtertyper A AX B E K Organiske dampe over 65 C Org. dampe på eller lavere end 65 C Uorganiske gasser Sure gasser og aminer Bemærkninger Acetone Acrylater Alkoholer

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Molekyler og Data Shaping the future of maths and science education

Molekyler og Data Shaping the future of maths and science education workshop analytical techniques WORKSHOP ANALYSETEKNIKKER Molekyler og Data Lavet med støtte fra: Oversat af: Shaping the future of maths and science education Acetylsalicylsyre 2-acetoxybenzoesyre Biotilgængelighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138) IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Farligt affald. Vi er klar til at hjælpe dig. Kontakt kundeservice: Mandag - torsdag kl. 7 16 Fredag kl. 7 15 Telefon 8031 7100 Telefax 8031 7300

Farligt affald. Vi er klar til at hjælpe dig. Kontakt kundeservice: Mandag - torsdag kl. 7 16 Fredag kl. 7 15 Telefon 8031 7100 Telefax 8031 7300 Vi er klar til at hjælpe dig Farligt affald Kontakt kundeservice: Mandag - torsdag kl. 7 16 Fredag kl. 7 15 Telefon 8031 7100 Telefax 8031 7300 Sådan sorterer, mærker og emballerer I farligt affald. NORD

Læs mere

Farligt affald. Sådan sorterer, mærker og emballerer du. Vi er klar til at hjælpe dig

Farligt affald. Sådan sorterer, mærker og emballerer du. Vi er klar til at hjælpe dig Sådan sorterer, mærker og emballerer du Farligt affald Vi er klar til at hjælpe dig Kontakt ASA-kemi Mandag torsdag kl. 7-16 Fredag kl. 7-15 Telefon 8843 5323 Mail kemi@sonfor.dk Oversigt Hvad er farligt

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt

Læs mere

Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer

Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Kursus i vinkemi 4 Vinens øvrige stoffer Af Jørgen Broe I de tre foregående artikler om vinkemi har emnerne været sulfit, syrer og sukker / alkohol, og om end emnerne har været ret afgrænsede, har der

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Styrk Sikkerheden. www.3msikkerhed.dk. SIKKERHED KOMFORT KVALIFICERET RÅDGIVNING 3M 2006. All rights reserved

Styrk Sikkerheden. www.3msikkerhed.dk. SIKKERHED KOMFORT KVALIFICERET RÅDGIVNING 3M 2006. All rights reserved Styrk Sikkerheden www.3msikkerhed.dk SIKKERHED KOMFORT KVALIFICERET RÅDGIVNING 3M 2006. All rights reserved Følgende er vigtigt at vide, når du bruger Filterguiden! Denne filterguide er udarbejdet for

Læs mere

Aroma og krystaldannelse i gule oste

Aroma og krystaldannelse i gule oste Aroma og krystaldannelse i gule oste Thomas Bæk Pedersen Institut for fødevarevidenskab Dias 1 Disposition Smagsdannelse i ost Nedbrydning af laktose og citronsyre Kasein nedbrydning Fedt nedbrydning Brug

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH

BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH Kursussite: www.plan-k.dk/chemsketch Helge Blom Andersen Center for Undervisningsmidler Damhaven 13A, 7100 Vejle heba@ucl.dk side 1 De følgende sider er udskrifter af

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Syntese og NMR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner

Syntese og NMR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner yntese og MR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner 3 3 3 3 3 peciale i organisk kemi Institut for Biologi og Kemi Roskilde Universitetscenter Udført af: Lars Borch mith Vejleder:

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Registreringsafgift la. 1.400,-. DEKLARATION

Registreringsafgift la. 1.400,-. DEKLARATION Registreringsafgift la. 1.400,-. ;)2. ::I?.. '20(;~ ','(.:; J,. ~i i~ig, 0(1 K Matr.nr.: 5 A m.fl. Ejerlav : Hune By, Hune Anmelder: Advokatfirmaet Egholm Ryesgade 9 Postboks 654 8100 Arhus C TIt.: 86

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0 Introduktion til ChemSketch Version 11.0 1 2 Indholdsfortegnelse Hent og installér ChemSketch... 4 Opstart... 4 Skærmbilledet i ChemSketch... 5 Lav en ny side i dokumentet... 5 Første gang med ChemSketch...

Læs mere

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Affine - et krypteringssystem

Affine - et krypteringssystem Affine - et krypteringssystem Matematik, når det er bedst Det Affine Krypteringssystem (Affine Cipher) Det Affine Krypteringssystem er en symmetrisk monoalfabetisk substitutionskode, der er baseret på

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

"The multi-disciplinary approach to the patient with incontinence"

The multi-disciplinary approach to the patient with incontinence h cy f cq Cc I Cc cy Cph, 27 ch 2009 f Cc, W p p h h 43 f h I Cc cy Cph 2013 h w fw 40 y f h 3 IC h Cph 1973, wh h f, f h f fh f h IC, h fc W pp h h IC 2013 h f y 9 p Fy 13 p 2013 f y 16 p Fy 20 p 2013

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

En ny syntesevej til sec-alkylmethylphosphinater

En ny syntesevej til sec-alkylmethylphosphinater Henrik I. Hansen En ny syntesevej til sec-alkylmethylphosphinater Kemisk Laboratorium II (organisk kemi) Kemisk Institut Københavns Universitet Specialerapport Forord Specialestudiet beskrevet i denne

Læs mere

Kort og godt om test af arkiveringsversioner

Kort og godt om test af arkiveringsversioner Kort og godt om test af arkiveringsversioner Data og dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer, som skal bevares for eftertiden, skal afleveres til arkiv i form af arkiveringsversioner. Arkiveringsversioner

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Ring eventuelt om de aktuelle priser på 98154530. Øget nyttiggørelse En af vore målsætninger et at øge andelen af affald til nyttiggørelse.

Ring eventuelt om de aktuelle priser på 98154530. Øget nyttiggørelse En af vore målsætninger et at øge andelen af affald til nyttiggørelse. Prisstruktur Alle priser i prislisten vil blive pålagt kr. 0,65/kg for emballeret affald Prisgrupper mærket med Halogen *) Halogen er fællesbetegnelsen for brom, chlor, fluor og iod. Når disse indgår i

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere