3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser"

Transkript

1 3. IUPAC-nomenklatur efter stofklasser H 3 C CH 3 CH 3 CH 3 CH2 H CH 3 (2E,4E,6E,8E)-3,7-dimethyl-9-(2,6,6-trimethylcyclohex-1-en-1-yl) nona-2,4,6,8-tetraen-1-ol retinol IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 3.1. Neutrale molekylære forbindelser: indledning Dette er en omfattende klasse, idet såvel de fleste af de organiske forbindelser som mange uorganiske hydrider og forbindelser mellem ikke-metaller er med. Der er imidlertid overordnede nomenklaturprincipper, som er gyldige hen over disse kategorier, så det kan godt svare sig at behandle dem alle under samme overskrift. Næsten alle konstruktionsmåderne for IUPAC-navne omtalt i 1.3 finder anvendelse inden for klassen af neutrale molekylære forbindelser. De indgående delnavne og stamnavne er først og fremmest dem, som vi introducerede i kap. 2. Mest fremtrædende er: den simple binære nomenklatur ( ), eksempelvis As 4 10 HCN SF 6 CH 3 CH 2 CH 2 Br CH 3 CC 2 H 5 tetraarsendecaoxid hydrogencyanid svovlhexafluorid propylbromid ethylacetat, ethylethanoat

2 2 Kapitel 3 P(CH 3 ) 3 trimethylphosphat; substitutiv nomenklatur ( ), som i SF 6 hexafluor-ë 6 -sulfan CH 3 CH 2 CH 2 Br 1-brompropan CH 3 C(CH 3 ) 2 CH 2 CH(CH 3 )CH 2 CH 3 2,2,4-trimethylhexan (C 6 H 5 ) 3 As triphenylarsan; samt koordinationsnomenklatur ( ), som i SF 6 hexafluoridosvovl(vi) [Co(NH 3 ) 3 (N 2 ) 3 ] triammintrinitrocobalt(iii) (C 6 H 5 ) 3 As triphenylarsen(iii) P(CH 3 ) 3 trimethanolatooxidophosphor. Endvidere finder den radikofunktionelle nomenklatur, nomenklatur baseret på navne på karakteristiske grupper og substituentgrupper ( ), en vis anvendelse, fx P(CH 3 ) 3 CH 3 CC 2 H 5 C 6 H 5 CH 2 H (CH 3 ) 2 CHCH 2 CCH 3 phosphorsyretrimethylester eddikesyreethylester, ethansyreethylester benzylalkohol isobutylmethylketon Som det ses, kan en given forbindelse ofte gives navne af flere typer. I overensstemmelse med almindelig praksis vil vi foreslå, at man for neutrale molekylære forbindelser, der ikke er eksplicit behandlet i de følgende afsnit anvender binær nomenklatur, når det drejer sig om forbindelser, for hvilke man kun tilsigter at meddele eller kun kan meddele molekylformlen, evt. blot bruttoformlen for forbindelsen; anvender substitutiv nomenklatur for molekylære hydrider og afledte forbindelser, for hvilke man ønsker, at navnet giver information om konstitutionelle forhold såsom tilstedeværelse af ringe og kæder samt substituentgruppers placering på disse; anvender koordinationsnomenklatur for metalkomplekser og for forbindelser, hvor opbygning omkring et eller nogle få centralatomer ønskes betonet.

3 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 3 IUPAC tilskynder endvidere til i almindelighed at udvide brugen af koordinationsnomenklatur, også i tilfælde, hvor ældre, mere komplicerede konstruktioner stadig tillades; se fx diskussionen af afledninger af uorganiske oxosyrer i og og af estere i Hydrider afledt af stamhydrider Det drejer sig her om at fastlægge regler for kombination af de navnekomponenter, vi introducerede i kap. 2, ved navngivning af hydrider, som indeholder forgrenede kæder eller kæder og ringe samtidig. Vi behandler i det følgende kun de regler, man hyppigst får brug for, og henviser i øvrigt til [1-3] Acykliske, homonukleare hydrider (forgrenede kæder) Hovedprincippet er substitutivt. Navnet baseres på stamhydridet svarende til den længste (underforstået uforgrenede) kæde i molekylet (hovedkæden). Alle sidekæder behandles som substituentgrupper (i det følgende ofte blot kaldet substituenter), hvis placering på hovedkæden angives ved en numerisk lokant. Nummerering af hovedkæde og substituenter sker i henhold til Ved tilstedeværelse af flere ens substituenter anvendes det relevante numeriske præfiks fra tabel 2. BH 2 B(BH 2 )BH 2 CH 3 CH 2 CH(CH 3 )CH 2 CH 3 SiH 3 SiH(SiH 3 )SiH 3 CH 3 CH(CH 3 )CH 2 CH 2 CH2CH 2 2-boranyltriboran(5) 3-methylpentan (ikke 2-ethylbutan) 2-silyltrisilan (ikke 1,1-disilyldisilan) 5-methylhex-1-en (ikke 2-methylhex-5-en, jf ) CH 3 CH 2 CH 2 CH 2 CH 4 3 CH C CH3 C 2 H 5 CH 3 3-ethyl-2,2-dimethylheptan (ethyl anføres før methyl)

4 4 Kapitel CH 3 (CH 2 ) 5 CH 2 CHCH CH 2 C(CH 3 ) 2 CH 2 CH 3 C 3 CH CH 3 CH 2 C(CH 3 ) 2 CH 2 CH 3 5-(2,2-dimethylbutyl)-3,3,5,7-tetramethyltetradecan (2,2-dimethylbutyl anføres før methyl) 1 2 H 3 Si 3 4 SiH 3 SiH 2 Si SiHSiH 2 SiH 2 SiH 3 H 3 Si SiH 2 SiH 3 4-disilanyl-3-disilylheptasilan (ikke 4-disilanyl-5-disilylheptasilan) (Bemærk i denne forbindelse substituentnavnet silyl, som svarer til methyl, og disilanyl, som svarer til ethyl, jf. tabel 8). CH 3 CH 2 CH(CH 3 )CH(C 2 H 5 )CH 2 CH 3 3-ethyl-4-methylhexan (ikke 4-ethyl-3-methylhexan) I det generelle tilfælde anvendes følgende regler successivt ved valg af hovedkæde og dermed fastlæggelse af stamhydridet: 1. Den kæde, der har flest umættetheder, vælges. 2. Er der stadig flere valg, tages den længste kæde. 3. Kæden med flest dobbeltbindinger vælges. 4. Kæden med flest sidekæder vælges. 5. Den kæde, hvis sidekæder ved navngivningen vil få laveste numre (lokanter), vælges. Nogle få forgrenede acykliske carbonhydrider har fået lov at beholde deres hævdvundne trivialnavne, men kan ikke bruges som stamhydrider: (CH 3 ) 2 CHCH 3 (CH 3 ) 2 CHCH 2 CH 3 (CH 3 ) 4 C CH 2 2C(CH 3 )CH2CH 2 2-methylpropan, isobutan 2-methylbutan, isopentan 2,2-dimethylpropan, neopentan 2-methylbuta-1,3-dien, isopren

5 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser Homonukleare hydrider indeholdende ringe og kæder For at kunne navngive sådanne forbindelser substitutivt skal vi igen udpege stamhydrider og modificere disses navne med substituentnavne. Stamhydridet vil i hvert tilfælde enten være en rent cyklisk, eventuelt polycyklisk, forbindelse eller være baseret på én uforgrenet kæde. De vigtigste undtagelser er de tre forbindelser toluen, styren og stilben (se tabel 4), som vi omtaler nedenfor i dette afsnit, visse terpen- og steroidforbindelser (se 3.11 og tabel 5) samt visse komplicerede stamhydrider af biokemisk eller naturstofkemisk betydning (se fx bilan, tabel 14D). IUPAC s regler for valg mellem cyklisk og acyklisk stamhydrid er ikke udtømmende; det ville også blive uhyre kompliceret. Men man siger bl.a., at [a] hvis der er flere kæder bundet til ét ringsystem, vælges det til ringsystemet svarende stamhydrid; [b] er der flere ringe bundet til én kæde, vælges det til kæden svarende stamhydrid; [c] er en»stor«eller kompleks gruppe (fx en gruppe med mange substituenter) bundet til en mindre eller mindre kompleks gruppe (altså fx en gruppe med færre substituenter), vælges stamhydridet svarende til den store eller komplekse gruppe, og den mindre gruppe bliver substituent. Med hensyn til nummerering af multipelt substituerede ringe (i tilfælde, hvor nummereringen ikke allerede ligger fast ud fra stamhydridets struktur) vælges den nummerering, der giver den først anførte substituent lavest lokant. I praksis vil disse regler kunne hjælpe et langt stykke hen ad vejen. C 2 H 5 CH 2 C 2 H 5 1,3-diethylbenzen (regel [a]) diphenylmethan (regel [b])

6 6 Kapitel 3 CH 3 H 2 Si SiH H 2 Si SiH 2 H 2 Si SiH 2 Si Si H 2 H 2 methylcyclooctasilan (regel [c]) 1-allylnaphthalen (regel [c]) CH 2 CH CH 2 CH 3 C 2 H 5 CH(CH 2 ) 13 CH 3 2-phenylhexadecan ethylbenzen Forbindelser fremkommet ved ringsubstitution i toluen, styren og stilben kan navngives ud fra disse stamhydrider, dog således, at man ved tilføjelse af yderligere methylgrupper til toluen og yderligere vinylgrupper til styren skal tilbage til navngivning ud fra benzen: CH 3 CH 3 C 2 H 5 3-ethyltoluen 1-ethyl-3-methylbenzen CH 3 CH 3 1,2,4-trimethylbenzen (ikke 2,4-dimethyltoluen) CH CH 2 CH CH 2 CH CH2 1,2-divinylbenzen (ikke 2-vinylstyren) CH 3 3-methylstyren 3-vinyltoluen 1-methyl-3-vinylbenzen

7 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser H C 2 H C H C 6a CH 3 (E)-3-ethyl-4a-methylstilben 1a 5a 2a 3a 4a H 3 C H (Z)-1,2-diphenylpropen Nogle få substituerede benzenforbindelser samt fulven har fået lov at beholde deres hævdvundne trivialnavne, men kan ikke bruges som stamhydrider: CH 3 CH 3 CH 3 CHCH 3 CH 3 CHCH 3 CH2 CH 3 CH 3 H 3 C CH 3 xylen mesitylen cumen cymen fulven (o-, m-, p-) (o-, m-, p-) Fulvalen (triv.) er 1,1a-bi(cyclopenta-2,4-dien-1-yliden) ( ) Heteronukleare hydrider Herved vil vi forstå hydrider, hvor der i en (side)kæde eller ring indgår mindst to af grundstofferne C, Si, Ge, Sn, Pb, N, P, As, Sb, Bi,, S, Se, Te, Po. Der er ikke nogen overordnede regler, der fastlægger navngivningen af en hvilken som helst forbindelse af denne art (IUPAC skriver direkte, at man stadig har emnet under overvejelse); men en lang række af dem kan navngives ud fra stamhydriderne angivet i kap. 2, enten ved brug af substitutiv nomenklatur ( ), som i fx CH 3 BHBHBHCH 3 1,3-dimethyltriboran(5) (C 2 H 5 ) 2 S diethylsulfan (C 6 H 5 ) 3 Sb triphenylstiban (CH 3 ) 5 As pentamethyl-ë 5 -arsan CH 3 (C 2 H 5 )(C 3 H 7 )N ethyl(methyl)propylazan, ethyl(methyl)propylamin

8 8 Kapitel 3 CH 3 NHNHNHC 3 H 7 1-methyl-3-propyltriazan eller nomenklatur for udskiftning af skeletcarbonatomer ( ), eksempelvis for liganden benzo-15-krone-5: 5,8,11,14,17-pentaoxa-6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17-dodecahydro-5H -benzo[15]annulen (for strukturen af det tilsvarende carbocykliske stamhydrid, se ). Nogle af disse forbindelser er allerede selv medtaget som stamhydrider i kap. 2, eksempelvis siloxaner. En række af dem indeholder endvidere karakteristiske grupper, som henfører dem til én (eller flere) af kategorierne i 3.3, eksempelvis aminer, ethere (herunder epoxider), sulfider. Af hensyn til denne traditionelle klassifikation behandler vi dem i detaljer i 3.3 snarere end her. Endelig vil visse forbindelser kunne navngives substitutivt ud fra acykliske nitrogenholdige stamforbindelser fra tabel 14C, fx C 6 H 11 N2C 2NC 6 H 11, dicyclohexylcarbodiimid Afledte forbindelser med karakteristiske grupper Hovednomenklaturprincippet her er substitutivt ( ), baseret på stamhydridnavne (carbonhydrider såvel som andre hydrider efter omstændighederne). Substituenter angives med præfikser eller suffikser, hvoraf mange er opregnet i tabellerne 8, 9, 10 og 11, forsynet, om fornødent, med multiplikative præfikser (tabel 2) og lokanter (2.7.3). Karakteristiske grupper, der kan angives ved suffiks, prioriteres i henhold til tabel 11, og den højest prioriterede (den principale karakteristiske gruppe eller hovedfunktionen), angives ved suffiks, de øvrige ved præfiks. De helsystematiske navne for picrinsyre og purpurogallin (triv.), se hhv og , er eksempler på sådanne substitutive navne. Den substitutive navngivning er sædvanligvis fremkommelig og er normalt underforstået at være en mulighed, også hvis den ikke nævnes eksplicit i det følgende. Derudover er flere traditionelle navnetyper stadig accepterede i IUPAC-systemet, herunder radikofunktionelle navne ( ) og navne indeholdende funktionelle modifikatorer, som fx kanelaldehydoxim ( oxim

9 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 9 modificerer aldehydfunktionen, se ) og maleinsyreanhydrid (modifikator anhydrid, jf ). Bemærk, at den samme forbindelse ofte optræder flere gange i eksemplerne nedenfor netop for at illustrere alternative navngivningsmetoder Forbindelser med karakteristiske grupper, der ikke kan optræde som hovedfunktion Halogenforbindelser, azider og isocyanider; cyanater, isocy anater og chalcogenanaloger dertil Substitutive navne konstrueres med præfikser fra tabel 10: SiF 4 tetrafluorsilan CH 2 2CF 2 1,1-difluorethen C 6 H 6 Cl 6 hexachlorcyclohexan N 3 P 3 Cl 6 hexachlorcyclotriphosphazatrien (jf ) CH 3 C 6 H 3 (NC) 2 diisocyanatotoluen (fx 2,4-) CH 2 2CH1CH 2 NCS 3-isothiocyanatoprop-1-en C 6 H 5 N 3 azidobenzen C 6 H 5 I iodosylbenzen Bemærk i det sjette eksempel, at umættetheden tilgodeses før substituenten ved valg af lavest mulige lokant (2.8.3). Binære navne konstrueres ved brug af suffikserne fra tabel 10 (når sådanne ellers er angivet): SiF 4 CH 2 2CF 2 CH 3 CBr C 6 H 5 N 3 CH 2 2CH1CH 2 NCS siliciumtetrafluorid vinylidendifluorid acetylbromid phenylazid allylisothiocyanat Vedrørende cyanider, se under nitriler. Vedrørende navne af typen glucopyranosylbromid, se Nogle få trivialnavne for simple halogenforbindelser accepteres stadig, nemlig:

10 10 Kapitel 3 CHF 3, fluoroform; CHCl 3, chloroform; CHBr 3, bromoform; CHI 3, iodo form; CCl 2, phosgen; CSCl 2, thiophosgen; CSeCl 2, selenophosgen Nitro-, nitroso- og diazoforbindelser Disse kan kun navngives substitutivt: C(N 2 ) 4 2,4,6-(N 2 ) 3 C 6 H 2 H C 6 H 5 N CH 2 2N + 2N tetranitromethan 2,4,6-trinitrophenol nitrosobenzen diazomethan Forbindelsen 2,4,6-trinitrophenol har det IUPAC-godkendte trivialnavn p icrinsyre Azo- og azoxyforbindelser Azoforbindelser indeholder den karakteristiske gruppe 1N2N1 bundet til to hydrocarbylgrupper. Den tidligere nomenklatur for individuelle forbindelser baseret på præfikset azo er imidlertid afløst af substitutiv nomenklatur baseret på stamhydridet diazen, HN2NH: C 6 H 5 1N2N1C 6 H 5 CH 3 1N2N1CH 3 CH 2 2CH1N2N1CH 3 diphenyldiazen (tidligere azobenzen) dimethyldiazen (tidligere azomethan) methyl(vinyl)diazen (tidligere ethenazomethan) NH 2 NH 2 N N N N S 3 Na S 3 Na 4,4a-diamino-3,3a-[(biphenyl-4,4a-diyl)bis(diazendiyl)] bis(naphthalen-1-sulfonsyre)dinatriumsalt Azoxyforbindelser svarer til azoforbindelser, men har gruppen 1N2N()1 bundet til hydrocarbylgrupper. Forbindelserne navngives som diazenoxidderivater: C 6 H 5 1N2N()1C 6 H 5 diphenyldiazenoxid (tidligere azoxybenzen)

11 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 11 CH 2 2CH1N()2N1CH 3 1-methyl-2-vinyldiazen-2-oxid Forbindelser med karakteristiske grupper, der kan optræde som hovedfunktion Tabel 11 anvendes ved afgørelse af, hvilken eller hvilke karakteristiske gruppe(r), der er hovedfunktion i en given forbindelse, jf Peroxider, hydroperoxider, sulfoxider og sulfoner samt chalcogenanaloger Som hovedfunktion: radikofunktionelle navne (hvoraf nogle ligeså godt kunne opfattes som binære navne, fx de første fem eksempler givet her): t-buh C 2 H 5 SSH C 6 H 5 C11CC 6 H 5 C 6 H 5 C 2 H 5 [(N 2 ) 2 C 6 H 3 CH 2 ]SeSe[C 10 H 6 (CH 3 )] CH 3 S()CH 3 CH 3 S() 2 CH 3 tert-butylhydroperoxid ethylhydrodisulfid dibenzoylperoxid ethylphenylperoxid (2,4-dinitrobenzyl)(1-methyl-2-na phthyl)diselenid dimethylsulfoxid dimethylsulfon Angivelse af ringbundne sulfoxid- og sulfongrupper sker som eksemplificeret her (dvs. analogt til navngivning af aminoxider, ): S thiophen-1-oxid 1-oxo-1λ 4 -thiophen H 3 C S NH 6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid S S thianthren-5,5-dioxid 5,5-dioxo-5λ 6 -thianthren De anførte alternative navne repræsenterer en afvigelse fra reglen om at anføre hovedfunktionen vha. suffiks. Navnet på den midterste forbindelse har til gengæld på en måde to suffikser. Vi håber på klarere regler fra IUPAC i forbindelse med igangværende (2007) revisioner af [1,2].

12 12 Kapitel 3 Som underordnet substituent: CH 3 (CH 2 ) 4 CH(H)CH2CHCH2CH(CH 2 ) 6 CH 2 CH 13-hydroperoxyoctadeca-9,11-di ensyre HC(p-C 6 H 4 )(p-c 6 H 4 )CH 4,4a-peroxydibenzoesyre HCCH(NH 2 )CH 2 1SS1CH 2 CH(NH 2 )CH 2,2a-diamino-3,3a-(disulfandiyl)dipropan syre, cystin (jf. tabel 15) CH 3 S()CH 3 sulfinyldimethan p-ch 3 S()(C 6 H 4 )NH + 3 Cl 4-(methylsulfinyl)aniliniumchlorid m-ch 3 Se() 2 (C 6 H 4 )NH + 3 Br 3-(methylselenonyl)aniliniumbromid Bemærk, at det andet, tredje og fjerde eksempel er af typen symmetrisk forbindelse med polyvalent substituentgruppe, jf Se et andet navn for cystin i Når en peroxy- eller disulfidgruppe sidder som bro i et ringsystem, anvendes præfikserne epidioxy og epidithio, altså fx 9,10-epidioxy-9,10-di hydroanthracen (jf. en analog epoxyforbindelse i ) Ethere og acetaler samt chalcogenanaloger dertil Som hovedfunktion: ethere navngives radikofunktionelt ved brug af endelsen ether, de chalcogenanaloge ved hjælp af endelserne sulfid, sele nid, tellurid (de sidste kan efter behag opfattes radikofunktionelt eller binært): CH 3 CH 3 CH 3 SCH 2 CH 3 (1-C 10 H 7 )Te(2-C 10 H 7 ) dimethylether ethylmethylsulfid (1-naphthyl)(2-naphthyl)tellurid Acetaler, herunder ketaler, navngives med de funktionelle modifikatorer acetal og ketal ud fra de tilgrundliggende oxoforbindelser: CH 3 CH(CH 2 CH 3 ) 2 acetaldehyddiethylacetal (C 6 H 5 ) 2 C(SCH 3 ) 2 benzophenondimethyldithioketal

13 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 13 Ved mere komplicerede forbindelser foretrækkes et substitutivt navn, jf. nedenfor. Navngivning med substituentpræfikser: o-(ch 3 ) 2 C 6 H 4 CH 3 SCH 2 CH 2 CH(NH 2 )CH CH 3 CH(CH 2 CH 3 ) 2 C 6 H 5 CH(CH 2 CH 3 )(SCH 3 ) 1,2-dimethoxybenzen 2-amino-4-(methylsulfanyl)butansyre, methionin 1,1-diethoxyethan [(methylsulfanyl)(phenyl)methoxy]et han Bemærk, at det traditionelle præfiks methylthio for CH 3 S1 er på vej ud. Vedrørende ethere og acetaler afledt af carbohydrater, se Ved udskiftningsnomenklatur (»a-nomenklatur«): se Anvendes ved cykliske ethere, polyethere og analoger og i øvrigt efter skøn, hvis ovenstående metoder fører til for uhåndtérlige navne. Ved cykliske forbindelser baseret på op til 10-leddede ringe er Hantzsch-Widman-nomenklaturen (H-W) et ofte benyttet alternativ, jf oxacyclopropan oxiran (H-W), se tabel 5 1,4-dioxacyclohexan 1,4-dioxan (H-W), se tabel 5 [12]anS 4 1,4,7,10-tetrathiacyclododecan (jf. tabel 12) 18-krone-6 (se venstre figur allerførst i kap. 2) HCCH(NH 2 )CH 2 1SS1CH 2 CH(NH 2 )CH 2,7-diamino-4,5-dithiaoctandisyre, cystin (Se et andet navn for cystin i ) xiranderivater kan navngives som sådanne eller ved brug af præfikset epoxy (se fx vernolsyre og violaxanthin i Kemiske rd). Dette anvendes også, når en ethergruppe danner bro i et ringsystem.

14 14 Kapitel 3 CH 2 Cl (chlormethyl)oxiran 1-chlor-2,3-epoxypropan 9,10-epoxy-9,10-dihydroanthracen Navnet anisol er IUPAC-anerkendt for forbindelsen methyl(phenyl)ether, men kan kun anvendes som stamnavn for så vidt angår substitution i ringen Aminer, iminer, hydroxylaminer, aminoxider, hydraziner og nogle af deres phosphor-, arsen- og antimonanaloger Som hovedfunktion: se først Ud over de dér antydede substitutive navnetyper, baseret på stamhydridnavnene azan eller amin (for NH 3 ), di azan (for H 2 NNH 2 ), phosphan (for PH 3 ), diphosphan (for P 2 H 4 ), arsan (for AsH 3 ) og stiban (for SbH 3 ), kan aminer af typen R(NH 2 ) n navngives ved en konstruktion, hvor endelsen amin sættes direkte på navnet for stamforbindelsen RH n, forsynet med det til n svarende multiplikative præfiks (tabel 2), eksempelvis: CH 3 CH 2 NH 2 m-c 6 H 4 (NH 2 ) 2 ethanamin (alternativt ethylazan eller ethylamin) benzen-1,3-diamin (alternativt m-phenylenbis(azan) eller m-phenylendiamin) H 2 N H 2 N NH 2 3a 4a 2a 2 3 1a 1 4 NH 2 [1,1a-binaphthalen]-3,3a,4,4a-tetramin Bemærk, at ved vokalsammenstød mellem multiplikativt præfiks og substituentsuffiks elimineres slutvokalen a på præfikset, jf En lignende konstruktion er mulig for iminer: CH 3 CH 2 CH 2 CH2NH butan-1-imin (alternativt butylidenazan eller butylidenamin)

15 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 15 (CH 3 ) 2 CH2NCH 3 N-methylpropan-2-imin (alternativt N-methy lisopropylidenamin) (Navne af typen butyraldehydimin og acetoneimin synes ikke velsete af IU- PAC mere). En række aminer og andre nitrogenforbindelser har accepterede ikkesystematiske stamnavne, se tabellerne 6, 7, 14C og 14D. For hydroxylaminer anvender man sædvanligvis hydroxylamin selv som stamforbindelse og får derved navne som C 6 H 5 NHH C 6 H 5 NH 2 N-phenylhydroxylamin -phenylhydroxylamin Aminoxider og disses phosphoranaloger navngives ved efterstilling af -N-oxid, hhv. -P-oxid, eller, i tilfælde af at nitrogenet (phosphoret) er del af et ringsystem, af oxid forsynet med den relevante numeriske lokant, analogt til sulfoxidnavnene ( ): nitrilotriethanol-n-oxid, pyridin-1- oxid, cinnolin-2-oxid (jf. tabel 7), triphenylphosphan-p-oxid. Som underordnet substituent p-h 2 NC 6 H 4 S 3 H 4-aminobenzensulfonsyre, sulfanilsyre (jf. tabel 14D) p-(ch 3 ) 2 NC 6 H 4 S 3 H 4-(dimethylamino)benzensulfonsyre, N,N-dimethylsulfanilsyre (CH 3 ) 2 CH2N1CH 2 CH 2 CH 2 CN 4-(isopropylidenazanyl)butyronitril eller 4-(isopropylidennitrilo)butyronitril (CH 3 ) 2 CH 2 1N2CH 2 CH 2 CH 2 CN 4-(isopropylazanyliden)butyronitril eller 4-(isopropylnitrilo)butyronitril p-hnhc 6 H 5 H 4-(hydroxyamino)phenol (C 6 H 5 ) 2 P()1CH 2 CH 2 CNH 2 3-(diphenylphosphinoyl)propionamid Bemærk i iminnavnene de to forskellige muligheder for navngivning af en sammensat substituent (jf , 2.5.2). For flere eksempler på iminnavne, se Schiff-base-ligandnavnene i tabel 12.

16 16 Kapitel Hydroxyforbindelser, herunder alkoholer, halvacetaler og phenoler, samt chalcogenanaloger hertil Som hovedfunktion: for forbindelser af typen R(XH) n, hvor X =, S, Se eller Te, tilføjes endelserne hhv. ol, thiol, selenol eller tellurol, forsynet med det relevante multiplikative præfiks (tabel 2), til navnet på stamforbindelsen RH n. Bemærk elimination af endestillet a (2.7.2), således at man får endelserne tetrol, pentol osv. Betegnelsen mercaptan er forladt. Halvacetaler og analoger navngives tilsvarende eller radikofunktionelt ved hjælp af de funktionelle modifikatorer hemiacetal og hemiketal. Som underordnet substituent: for substituenterne 1H, 1SH, 1SeH, 1TeH anvendes præfikserne hydroxy, sulfanyl, selanyl, tellanyl. NB: præfikserne mercapto og hydroseleno er forladt. Eksempler på begge konstruktioner: SiH 3 SiH 2 H CH 3 CH 2 H CH 3 CH(CH 2 CH 3 )H CH 3 CH 2 CH 2 CH 2 SH C 6 H 5 SeH C(CH 2 H) 4 CCl 3 CH(H) 2 HCH 2 CH(NH 2 )CH disilanol ethanol 1-ethoxyethanol, acetaldehydethylhemiacetal butan-1-thiol benzenselenol 2,2-bis(hydroxymethyl)propan-1,3-diol, pen taerythritol 2,2,2-trichlorethan-1,1-diol 2-amino-3-hydroxypropansyre, serin Se også hemiketaleksemplet i H N quinolin-8-ol H H H H 2,3,4,6-tetrahydroxy-5H-benzo[7]annulen-5-on purpurogallin (triv.)

17 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 17 De traditionelle navne 8-hydroxyquinolin og oxin for den venstre forbindelse er begge uheldige, det første fordi hydroxygruppen er hovedfunktion og dog navngivet ved præfiks, det andet fordi det kunne tolkes som Hantzsch-Widman-navn ( ) for pyran (tabel 6). En række hydroxyforbindelser har hos IUPAC endnu anerkendte traditionelle navne: Forbindelser af typen RH, hvor R er en ikke-aromatisk hydrocarbylgruppe, kan generelt navngives med det radikofunktionelle suffiks alko hol : ethylalkohol, tert-butylalkohol, cyclohexylalkohol De aromatiske hydroxyforbindelser naphthalenol, phenanthrenol og anthracenol (alle navne dækker over flere isomerer) kan navngives som de forkortede versioner naphthol, phenanthrol og anthrol. Yderligere en række forbindelser har accepterede egentlige trivialnavne, fx pentaerythritol (se ovenfor), picrinsyre (se ), ethylenglycol, glycerol, pinacol, phenol, cresol, resorcinol. Se systematiske navne for disse i Kemiske rd. Det eneste stamnavn blandt disse er phenol xoforbindelser (carbonylforbindelser): ketoner, quinoner, ketener, aldehyder og chalcogenanaloger dertil Forbindelser indeholdende gruppen >C2 (en carbonylgruppe) bundet til mindst ét carbon kaldes i den organiske kemi oxoforbindelser eller carbonylforbindelser. (Præfikset carbonyl betegner også liganden carbonmonoxid, jf. tabel 12.I.) Betegnelsen oxoforbindelse anvendes i øvrigt også bredere om forbindelser med oxygen bundet til andre grundstoffer end carbon, fx sulfoxider. xogruppen som hovedfunktion: substitutivt, baseret på oxogruppen 2, får ketoner suffikset on føjet til stamhydridets navn, aldehyder endelsen al. Alternativt anvendes hhv. for ketoner radikofunktionel nomenklatur baseret på endelsen keton ( ) og for aldehyder RCH endelsen carbaldehyd føjet til navnet på stamforbindelsen RH. Suffikset al kræver af gode grunde ikke nogen numerisk lokant. CH 3 CH 2 CCH 3 (CH 3 ) 2 CHCH 2 CCH 3 butanon eller ethylmethylketon isobutylmethylketon

18 18 Kapitel 3 (Bemærk, at det meget anvendte akronym MIBK for den sidste forbindelse er i strid med den alfabetiske rækkefølge af substituenterne). H CH 3 CH 3 CH 3 cyclopentanon dicyclopentylmethanon (se også nedenfor) 1-(4-hydroxy-3,5-dimethoxyphenyl) ethanon (Bemærk her navnene methanon og ethanon, der ikke i sig selv betegner kemiske forbindelser). CH 3 CH 2 CCH 2 CCH 3 hexan-2,4-dion CH 2 C C CH 2 CH 3 dicyclopentylketon 1-phenylpentan-2,3-dion benzylethyldiketon CH 3 (CH 2 ) 3 CH HC(CH 2 ) 4 CH pentanal hexandial HC CH 2 CH 2 CHCH 2 CH CH butan-1,2,4-tricarbaldehyd HC CH 2 CH 2 CHCH 2 CH CH 2 CH 3-(formylmethyl)hexandial CH S thiophen-3-carbaldehyd xogruppen som underordnet substituent: det generelle præfiks er oxo.

19 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 19 CH 3 CCH 2 CH HC(CH 2 ) 2 C(CH 2 ) 3 CNH 2 3-oxobutansyre 5,8-dioxooctanamid Substituentgrupper afledt af oxoforbindelser, således formyl, 1CH, er for en dels vedkommende navngivet i tabel 9; se også Når en underforstået methylgruppe i et naturstof erstattes med gruppen 1CH, tilkendegives dette også ved forstavelsen oxo (se ). Quinoner Quinoner er diketoner afledt af mancude stamhydrider (2.3.2). De kan navngives som dioner eller quinoner, fx benzen-1,2-dion, dss. benzen-1,2 -quinon; jf. tabel 14A, hvori også er angivet godkendte, ikke helt systematiske, navne på enkelte quinoner. Ketener Forbindelsen ethenon kaldes også keten. Derivater kan navngives ud fra keten som stamhydrid eller ved brug af substitutiv ketonnavngivning: dibutylketen eller 2-butylhex-1-en-1-on C cyclohexylidenmethanon Bevarede ikke-systematiske navne for oxoforbindelser En række sådanne navne er givet i tabellerne 14A og 14B for forbindelser, der kan bruges som stamforbindelser. Yderligere ikke-systematiske, men IUPAC-anerkendte navne må søges i Kemiske rd. Eksempel: i Kemiske rd ses: benzophenon, dss. diphenylmethanon og diphenylketon. Indgangsordet bærer hverken betegnelsen (triv.) eller (foræ.). Dette betyder: benzophenon er IUPAC-acceptabelt, og de to næste er systemnavne for samme forbindelse. Chalcogenanaloger til oxoforbindelser Svovl- og selenanaloger til oxoforbindelser navngives substitutivt ved brug af

20 20 Kapitel 3 suffikserne thion og selon svarende til suffikset on suffikserne thial og selenal svarende til al suffikserne carbothialdehyd og carboselenaldehyd svarende til carbaldehyd præfikserne thioformyl og selenoformyl svarende til præfikset formyl præfikserne thioxo og selenoxo svarende til oxo infikserne thiocarbonyl (eller carbothioyl ) og selenocarbonyl (eller carboselenoyl ) svarende til carbonyl 6 Se S CH 3 CCH 2 CH 2 CCH selenoxohexan-2-thion Se CH 2 H 5 6 (4-selenoformyl-2-thioxocyclohexan-1-yl) ethanthial S 1 H S Nitrogenderivater af oxoforbindelser: oximer, hydrazoner, aziner, semicarbazoner mv. I modsætning til hvad tilfældet var med iminer ( ), foreslår IUPAC for nitrogenderivaterne i nærværende afsnit navne baseret på den tilsvarende oxoforbindelse: benzaldehydoxim (tidligere benzaldoxim) acetone[(2,4-dinitrophenyl)hydrazon] (alternativt 1-(2,4-dinitrophenyl)- 2-isopropylidenhydrazin) glucosephenylhydrazon CH CH C H NR R = H: kanelaldehydoxim R = C 2 H 5 : kanelaldehyd--ethyloxim N NH CS N CH 3 CH 2 C CH 2 CH 3 pentan-3-on(4,4-diphenylthiosemicarbazon) 1-(pentan-3-yliden)-4,4-diphenylthiosemicarbazid Det sidste navn er et sædvanligt substitutivt navn ud fra thiosemicarbazid som stamforbindelse, jf. tabel 14C. Tilsvarende navne dannes ud fra navne- 2

21 IUPAC-nomenklatur efter stofklasser 21 ne semicarbazid, carbonohydrazid og carbazon (tabel 14C) samt chalcogenanaloger dertil såsom thiocarbonohydrazid. CH 3 CH 2 CH(CH 3 )2N1N2CH(CH 3 )CH 2 CH 3 butanonazin [alternativt 1,2-di(butan-2-yliden)hydrazin] Symmetriske aziner med en højere prioriteret karakteristisk gruppe kan navngives ud fra principperne i (se eksemplet ABTS dér) Carboxylsyrer Carboxygruppen som hovedfunktion [a] Navngivning ud fra stamhydrid med suffikset carboxylsyre : SiH 3 SiH 2 CH disilancarboxylsyre C 6 H 5 CH benzencarboxylsyre (accepteret trivialnavn benzoesyre) Ved tilstedeværelse af adskillige carboxygrupper anvendes det relevante numeriske præfiks fra tabel 2 (di-, tri- osv.): C 6 (CH) 6 benzenhexacarboxylsyre [b] Navngivning ud fra stamhydrid ved tilføjelse af endelsen syre : CH 3 CH 2 CH 2 CH butansyre (accepteret trivialnavn smørsyre) HCCH 2 CH 2 CH 2 CH pentandisyre (accepteret trivialnavn glutarsy re) HCC3CCH but-2-yndisyre (evt. blot butyndisyre, jf ) Denne form for navngivning er møntet på acykliske uforgrenede stamhydrider. Der er ved disse ikke behov for lokanter i forbindelse med endelsen syre. I steroidnomenklatur ( ) og carotenoidnomenklatur ( ) tilføjes syre med relevant lokant, når en methylgruppe, der er del af et stamhydrid, erstattes med en carboxygruppe. Fx olean-12-en-28-syre, jf. acaciesyre (triv.) i Kemiske rd (oleanan: se tabel 5). Er der flere end to carboxygrupper knyttet direkte til den uforgrenede kæde, anvendes den første metode, som eksempelvis for citronsyre:

22 22 Kapitel 3 CH 2 (CH)C(H)(CH)CH 2 CH 2-hydroxypropan-1,2,3-tricarboxylsyre (altså ikke 3-carboxy-3-hydroxypentandisyre) Navngivning med præfiks: I andre situationer med to eller flere carboxygrupper, eller hvis der er en anden karakteristisk gruppe, der er hovedfunktion (jf. tabel 11), får man brug for præfikset carboxy : HC(CH 2 ) 3 CH(CH 2 CH) 2 HC(CH 2 ) 2 N + (CH 3 ) 3 3-(carboxymethyl)heptandisyre (2-carboxyethyl)trimethylammonium Konjunktiv nomenklatur: En del vigtige oligocarboxylsyrer navngives lettest ved brug af konjunktiv nomenklatur; se eksempler i Ikke-systematiske navne. En række carboxylsyrer har traditionelle, ikkesystematiske navne (fx smørsyre, glutarsyre, citronsyre, se ovenfor), og en del af disse er accepteret som systemnavne (tabellerne 14B og 15). For carboxylsyrer, der kan opfattes som afledt af dicarboxylsyrer med anerkendt ikke-systematisk navn ved udskiftning af den ene carboxygruppe med en aldehyd-, en amid- eller en anilid- (dvs. N-phenylamid-) gruppe tillades navne af typen aldehydsyre, amidsyre og anilidsyre dannet ud fra det anerkendte ikke-systematiske navn, til trods for, at dette er et brud på reglen om, at kun én type karakteristisk gruppe må angives ved suffiks (2.8.2). Altså eksempelvis phthalamidsyre, glutaraldehydsyre. Forbindelser af denne art kan dog altid navngives helt systematisk ved brug af præfikser som formyl, carbamoyl, N-phenylcarbamoyl. Eksempler på de nævnte dobbelt-hovedfunktionsnavne er medtaget i Kemiske rd Derivater af carboxylsyrer: anhydrider, halogenider, perox ysyrer, amider, hydrazider og imider, lactamer, hydroxamsyrer, nitriler, amidiner mfl. samt chalcogenanaloger til visse af disse En række forbindelser er traditionelt blevet klassificeret som derivater af carboxylsyrer, og der er i mange tilfælde også kemisk realitet bag denne klassifikation. Et navn som eddikesyreanhydrid fortæller direkte, hvorledes derivatet er opstået ud fra syren, og er dannet ud fra syrenavnet ved brug af den funktionelle modifikator anhydrid. Derivaterne, og endda carboxyl syrerne selv og deres chalcogenanaloger, kan imidlertid også beskrives som afledt af stamhydriderne vand (oxidan), hydrogenperoxid (dioxidan),

Tabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler

Tabel 17. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Tabel 7. Navne på udvalgte ioner og radikaler Tabel 7 Anioner 3) H hydrid H protid, ( H)hydrid D, 2 H deuterid, ( 2 H)hydrid T, 3 H tritid, ( 3 H)hydrid ) 2) F HF 2 fluorid, fluorid() difluoridohydrogenat()

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Thy-Mors HF & VUC, Nykøbing afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi B Gunnsteinn Agnar Jakobsson, kemi tfj-keb Holdet er

Læs mere

Juni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen.

Juni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. Opgave 1 (25 point) Juni 2010 a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. C-3: CH 3 CO>HOCH 2, C-4: CH 2 Br > CH 2 CH 2 Cl betyder at dette er en

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler

2. IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler . IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler 0 9 8 7 7 8 0 9,,7,0,,-hexaoxacyclooctadecan 8-krone- Komponenter og grundregler,7,,,,-hexaoxa-,0-diaza bicyclo[8.8.8]hexacosan cryptand..

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,

Læs mere

1. Nomenklaturprincipper

1. Nomenklaturprincipper . Nomenklaturprincipper Nomenklaturprincipper.. Indledning Dansk kemisk nomenklatur, som den har været fremstillet og benyttet de seneste årtier i lærebøger, vejledninger i navngivning af kemiske forbindelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

OA1: Afleveringssæt i organisk kemi

OA1: Afleveringssæt i organisk kemi OA1: Afleveringssæt i organisk kemi Angiv elektronkonfigurationen for grundtilstanden i kortfattet skrivemåde (f.eks. [Ne]3s 1 for natrium) for følgende atomer: 1) P 2) As 3) Sn 4) Zr 5) Al Opgave 2 Angiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy Mors VUC & HF Hfe Kemi C-B Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern HTX Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Organisk Kemi for Biologer

Organisk Kemi for Biologer rganisk Kemi for Biologer Supplerende noter Kemisk Institut Aarhus Universitet Forår 2010 Steen Uttrup Pedersen Indholdsfortegnelse Bindingsforhold.3 eduktion med NaB 4 og LiAl 4.3 versigt over Grignard

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HF/HFe Kemi C B Peter Ingvardsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HFe Kemi C B Eva Egeberg Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HF/HFe Kemi C B Peter Ingvardsen

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Vestegnen HF &VUC Stx Kemi

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2016 Institution Hotel og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Gastro-science

Læs mere

Kemikalie 2,4-Toluendiisocyanat B B A A B A A A A A A C A C C C C Acetamid A A A A A A A A A A A A A A C A A C Acetone B B A A B A A A A A A C A C C

Kemikalie 2,4-Toluendiisocyanat B B A A B A A A A A A C A C C C C Acetamid A A A A A A A A A A A A A A C A A C Acetone B B A A B A A A A A A C A C C Kemikalie 2,4-Toluendiisocyanat B B A A B A A A A A A C A C C C C Acetamid A A A A A A A A A A A A A A C A A C Acetone B B A A B A A A A A A C A C C C C C Acetonitril C C A A C A A A A A A B A A Acetylen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2014 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forløb: 9/7-2010 9/8-2012, Eksamen: 15/8-2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni 2014. Spørgsmål:

Eksamensspørgsmål kemib VUC Vejle 16. juni og 17. juni 2014. Spørgsmål: Spørgsmål: 1. og 12. Syrer og baser, herunder øvelsen Bestemmelse af phosphorsyreindhold i cola. 2. og 13. Syrer og baser, herunder demonstrationsforsøget Phosphatpuffer 3. og 14. Syrer og baser, herunder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2012 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Peter Lindhardt 1a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb (foreløbig)

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Gastro-science

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi C-B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2015 - juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2015 - juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2015 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Organisk kemi for biologer 2007

Organisk kemi for biologer 2007 rganisk kemi for biologer 2007 eaktioner og reagenser, der er vigtige i organisk kemi Ikke at fortolke på den måde, at ikkenævnte reaktioner og reagenser ikke er vigtige!! Kigga Inge Margrethe Aae hristensen

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Gerda

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse VU Vestegnen hfe Fag og niveau Kemi 0- Hold Eksaminator 1ke80 Michael Sass

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri Kædeisomeri trukturisomeri tillingsisomeri Funktionsisomeri Tautomeri Isomeri tereoisomeri Diastereomeri Enantiomeri E/Z-isomeri Figure : De forskellige former for isomeri. Bemærk at diastereomeri der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi BA Nis Bærentsen

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau HF & VUC Nordsjælland - Hillerød afdeling HF-e Kemi B Lærer(e)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HTX - Sukkertoppen Htx Kemi niveau

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi A Danielle Keller

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution EUC Syd Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Kemi B Frank Heiden og

Læs mere

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015 Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3bkebeh1120) - maj 2013 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Reduktion af permanganat Oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar dine iagttagelser når du placerer

Læs mere