Tilladelsen gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1. Tilladelsens omfang, forudsætninger og vilkår fremgår af nedenstående.

Transkript

1 Esbjerg Kommune Børn & Kultur Att. Birthe Nørgreen Torvegade Esbjerg Torvegade Esbjerg Dato 11. juni 2014 Sagsbehandler Henrik Kikkenborg Telefon direkte Sags id 14/10719 Tilladelse til udledning af overfladevand fra kunstgræsbane ved Ribe Fritidscenter til Søndre Kanal Der meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand/drænvand fra kunstgræsbane ved Ribe Fritidscenter til Søndre Kanal via Pumpelaget Ribe Østermades drænsystem. Kunstgræsbanen etableres på matr. nr. 35 Østermade, Ribe Jorder. Pumpelagets drænsystem har udledning via okkerfældningsbassin til Søndre Kanal. Bassinet er beliggende på matr. nr. 44b Østermade, Ribe Jorder. Tilladelsen gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1. Tilladelsens omfang, forudsætninger og vilkår fremgår af nedenstående. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår. Baggrunden for tilladelsen og vilkårene kan i øvrigt ses af vedlagte miljøtekniske redegørelse. 1. Der må udledes vand fra drænsystem under kunstgræsbanen. Udledningstilladelsen gælder afledning af opsamlet drænvand fra et areal på 0,9 ha. 2. Drænvandet fra kunstgræsbanen skal samles i én brønd inden tilledning til det eksisterende drænsystem. 3. Der skal etableres mulighed for udtagning af stikprøve af drænvandet fra banen i en frit faldende vandstråle. Prøven skal kunne udtages, så den alene repræsenterer drænvandet fra kunstgræsbanen. 4. Sne og is fra kunstgræsbanen skal primært fjernes manuelt eller maskinelt uden brug af tømidler. Hvis der saltes, skal der løbende arbejdes på at anvende bedste mulige teknik så forbruget mindskes mest muligt. Der må kun saltes i perioden december marts. Der må i denne periode maksimalt anvendes i alt 2,5 tons salt (natriumchlorid) på kunstgræsbanen. Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Forbruget af salt skal registreres i en driftsjournal med indkøbte mængder, og hvornår det er anvendt og i hvilke mængder. Driftjournalens oplysninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden hvert år inden den 1. april. 5. Der må ikke anvendes pesticider på banen. 6. Udledningerne må ikke være til hinder for, at målsætningen for vandløbet kan opfyldes. 7. Ændringer i udledningen eller oplandsstørrelsen forudsætter fornyet tilladelse. 8. I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til vandløbet. 9. Udledningen gennemføres i øvrigt som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 10. Drænvandet fra banen skal ved tilledning til eksisterende drænsystem, jf. vilkår 2, overholde følgende grænseværdier: Parameter Enhed Grænseværdi ph - 6,5 9,0 COD mg/l 100 Suspenderet stof mg/l 50 Bly (Pb) µg/l 5 Zink (Zn) µg/l 100 DEHP µg/l 2,5 Nonylphenol µg/l 0,3 Octylphenol 1) µg/l 0,4 1) Para-tert-octylphenol 11. Til kontrol af ovenstående grænseværdier skal der inden for en periode på ét år, jævnt fordelt over dette år, udtages 4 stikprøver af drænvandet. Første prøve skal udtages senest 2 måneder efter anlægsarbejdets afslutning. Prøverne skal udtages som stikprøver, jf. vilkår 3. Prøverne skal udtages og analyseres af et laboratorium som er akkrediteret hertil, jf. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger. Grænseværdien for ph skal være overholdt i hver prøve. For de øvrige parametre må gennemsnittet af indholdet i de fire udtagne prøver ikke overskride de angivne grænseværdier, og i hver prøve må indholdet ikke være større end 2 gange grænseværdien. 12. Analyseresultater skal fremsendes direkte til tilsynsmyndigheden fra laboratoriet senest 1 måned efter hver prøveudtagning

3 13. Ved vedligehold og drift af banen, herunder ved eventuelle reparationer, må der kun anvendes stoffer og materialer, der svarer til det i ansøgte oplyste om materialer anvendt til banens opbygning og drift. 14. Såfremt anvendelsen af kunstgræsbanen varigt ophører skal denne i sin helhed fjernes, og arealet retableres svarende til den nuværende tilstand. En plan herfor, herunder en redegørelse for hvordan materialer/affald bortskaffes, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter at anvendelsen af banen er ophørt. Tilladelsen bortfalder hvis den ikke udnyttes inden 2 år fra meddelelsen. Indhentende udtalelser og kommunens bemærkninger hertil Et udkast til tilladelse har været fremsendt til vejledende udtalelse hos Naturstyrelsen, jf. spildevandsbekendtgørelsens 12, stk. 4. Naturstyrelsen har i mail af 3. juni 2014 oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger til tilladelsens vilkår. Udkastet har endvidere været fremsendt til ansøgeren Esbjerg Kommune, Børn & Kultur. Der er ikke indkommet bemærkninger til udkastet. Klagevejledning Klage efter miljøbeskyttelsesloven Tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede, der fremgår af 98, 99 og 100 i miljøbeskyttelsesloven. En evt. klage skal være skriftlig, og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Esbjerg Kommune, miljo@esbjergkommune.dk, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med relevant baggrundsmateriale. Klagen skal være modtaget af Esbjerg Kommune senest den 9. juli 2014, hvor klagefristen udløber. Hvis afgørelsen efter miljøbeskyttelsesloven ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev, eller såfremt afgørelsen påklages inden 6 måneder efter endelig afgørelse. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis - 3 -

4 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Tilladelsen vil blive annonceret på kommunens hjemmeside d. 11. juni Med venlig hilsen Henrik Kikkenborg Kontorchef for Natur & Vandmiljø Bilag: Miljøteknisk redegørelse Oversigtskort over området. Til flg. klageberettigede eller andre institutioner som har bedt om orientering om kommunens afgørelser sendes kopi af afgørelsen: Danmarks Naturfredningsforening, dnesbjerg-sager@dn.dk. Friluftsrådet, sydvestjylland@friluftsraadet.dk. Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syd, sesyd@sst.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk, cvkprivat@gmail.com. Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk. Danmarks fiskeriforening, mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ formand Niels Barslund, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Naturstyrelsen, nst@nst.dk. Rådgiver OSC Miljø, v. Ole Schrøder, os@osc-mil.dk

5 Miljøteknisk redegørelse Baggrund for ansøgningen Esbjerg Kommune, Børn & Kultur ønsker at etablere en kunstgræsbane i tilknytning til de eksisterende boldbaner ved Ribe Fritidscenter. Banen ønskes etableret på et areal, hvor der i dag er en græsbane. Kunstgræsbanen etableres som en 3. generationsbane som FIA TWO STAR bane. Overfladevand/nedbør, der falder på banen, opsamles i et drænsystem. Vandet fra drænsystemet ønskes afledt via eksisterende drænsystem (Pumpelaget Ribe Østermade) til Søndre Kanal beliggende syd for projektområdet. Det er oplyst, at der er indgået aftale mellem Pumpelaget Ribe Østermade og Esbjerg Kommune, Børn & Kultur (som bygherre) om betingelserne for kunstgræsbanens etablering, og at denne aftale vil blive tinglyst på matriklen. Projektbeskrivelse Kunstgræsarealet bliver ca. 75 x 115 m. I tilknytning til banen forventes etableret et fliseareal syd for banen på 3 x 111 m beregnet til tilskuere, sneoplag og lignende. Kunstgræsbanen opbygges efter følgende princip: Kunstgræstæppe med rette strå str. 45 mm bestående af PE (polyethylen) Backing plat bestående af 2 lag: Polyethylene/polyurethane Infill: mm kvartssand og gummigranulat af typen SBR, styren-butadien gummi Shockpad bestående af SBR bundet i en polyurethanlim Der bliver anvendt en lim til samling af kunstgræstæppet en 1-komponent polyurethanlim uden opløsningsmidler. Kunstgræstæppet med bærelag lægges ovenpå en bund bestående af stabilgrus og bundgrus. Ansøgningen er bilagt nærmere oplysninger om kunstgræs, kvartssand, SBR og PU-lim. Kunstgræsbanen vil blive hævet ca. 0,5 meter i forhold til den eksisterende bane. Dræning af banen udføres ved etablering af et drænsystem for afledning af overfladevand fra banen. Drænvandet påtænkes afledt via det eksisterende drænsystem, som leder vandet til en eksisterende pumpestation. Fra pumpestationen pumpes vandet til et eksisterende okkerfældningsbassin, inden det udledes til Søndre Kanal. Drænsystemet vil som udgangspunkt blive udført som et traditionelt drænsystem med slanger i filtergrus, der lægges ca. 1 m u.t. fordelt på tværs af banen. Drænslangerne samles op i en langsgående drænledning via brønde, hvorfra vandet føres til det eksisterende drænsystem. Der forventes årligt udledt ca m 3 drænvand fra banen

6 Påvirkning af det hydrologiske system Arealet, hvor kunstgræsbanen etableres, er allerede etableret med drænsystem tilsluttet Pumpelaget Ribe Østermades drænsystem. Det nye drænsystem til kunstgræsbanen etableres over de eksisterende dræn af hensyn til afvandingen af banen. Kunstgræsbanen etableres på et areal, som berører områder under Pumpelaget Ribe Østermade. Pumpelagets samlede interesseområde omfatter ca. 70 ha. Drænvandet fra området afledes via et pumpesystem, der leder vandet via et okkerfældningsbassin inden udledning til Søndre Kanal. Etableringen af kunstgræsbanen med nye dræn vurderes ikke at ville medføre en betydende ændring i den hydrauliske belastning af pumpelagets drænsystem eller udledningen herfra til Søndre Kanal. Forureningskilder Søndre Kanal var i det tidligere Ribe Amts regionplan (nu landsplandirektiv) målsat som Karpefiskevand (B3). Ved vurdering af vandløbets tilstand i 2003 blev det fundet, at vandløbet opfyldte målsætningen m.h.t. forureningsgrad. Tilstanden er ikke siden blevet vurderet i forhold til målsætningen. Målsætningen m.h.t. fiskebestand er ikke opfyldt på stationen nærmest den ansøgte udledning. Ansøgningen omhandler regnvand/nedbør, der har sivet gennem gummimaterialer og som i perioder med frostvejr kan være påvirket som følge af anvendelse af tøsalt på banerne. Snerydning vil primært foregå mekanisk, men der vil periodisk kunne forekomme anvendelse af tøsalt (natriumchlorid). I ansøgningen er henvist til, at der er lavet både udenlandske og danske undersøgelser vedr. sundheds- og miljømæssige påvirkninger for kunstgræsbaner, herunder afsmitning af gummimaterialer i forbindelse med nedsivning af overfladevand. Der er henvist til Miljøstyrelsens rapport fra 2008 Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs samt Lynettefællesskabet A/S rapport fra november 2013 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Endvidere er det oplyst, at der indenfor de seneste par år er sket en del optimering rent miljømæssigt vedrørende anvendte materialer i kunstgræsbaner. Ansøger finder derfor, at ovennævnte undersøgelser måske ikke helt kan sidestilles med de nyeste baner. Det er på den baggrund kommunens forventning, at indholdet af stoffer i drænvandet fra den ansøgte kunstgræsbane ikke overstiger det gennemsnitlige niveau målt i den refererede undersøgelse, jf. bilag 2. På grundlag af ovenstående vurderer Esbjerg Kommune, at der i drænvandet kan forventes et indhold af forskellige stoffer, hvoraf de potentielt væsentligste stoffer i forhold til udledning til ferskvand udgøres af tungmetaller som bly og zink, phthalater (DEHP), phenoler (nonylpheholer og octylphenoler) samt organisk stof, at drænvandet fra kunstgræsbanen vil kunne have et gennemsnitligt indhold af de ovenfor nævnte stoffer i et interval på op til - 6 -

7 ca. 4 gange de respektive miljøkvalitetskrav fastsat i medfør af miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010, at koncentrationen i drænvandet må antages at udvise tidsmæssige variationer og at indholdet af de nævnte stoffer modsvarer hvad der må påregnes at ville kunne optræde i afstrømmende regnvand fra befæstede arealer, herunder vejvand, jf. rapport udgivet af Naturstyrelsen, januar 2013: Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer Vurdering af forureningsrisici for grundvand. Esbjerg Kommune har vurderet, at drænvandet ikke kan anses for egnet til behandling på renseanlæg, og at en afledning til renseanlæg ikke vil være hensigtsmæssig. Gennem tilledningen til det overordnede drænsystem sker der en meget stor opblanding af vandet fra kunstgræsbanen. Overslagsmæssigt er det skønnet, at okkerbassinet, hvorfra udledningen til Søndre Kanal sker, gennemstrømmes af i størrelsesordenen m 3 årligt. På grundlag heraf kan som gennemsnit forventes, at drænvandsmængden fra kunstgræsbanen vil udgøre en andel på i størrelsesordenen 2 af den samlede afledte vandmængde til Søndre Kanal via okkerbassinet svarende til en opblanding på ca. 500 gange. Under henvisning til ovenstående vurderes det, at indholdet af de ovenfor omtalte stoffer i drænvandet fra kunstgræsbanen allerede ved den umiddelbare fortynding i hoveddrænsystemet vil være lavere end miljøkvalitetskravene. Ved udledningen til Søndre Kanal skønnes stofmængderne fra kunstgræsbanen at ville modsvare koncentrationsniveauer på i størrelsesordenen 1/100 eller herunder af de respektive miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2. Sulfatindholdet vurderes at ville indebære en koncentrationspåvirkning i det udledte vand til Søndre Kanal på < 1 mg/l som gennemsnit. Udledningen af sulfat med drænvandet fra den ønskede kunstgræsbane vurderes således ikke at være væsentlig. Esbjerg Kommune vurderer tilsvarende, at det forventede indhold af organisk stof (målt som BOD/COD) er så begrænset, at det set i sammenhæng med den ansøgte vandmængde, ikke indebærer en betydende stoftilførsel til vandmiljøet. Det forventes endvidere, at der i okkerfældningsbassinet vil ske en vis tilbageholdelse af en del af vandets indhold af partikler, og dermed også en reduktion i indholdet af partikulært bundet stof, herunder organisk stof, zink og bly, inden udledningen til Søndre Kanal. Esbjerg Kommune er opmærksom på, at den af DHI udarbejdede rapport omfatter analyser af en række andre stoffer, herunder flere tungmetaller, og at der også vil kunne forekomme et indhold heraf i det afledte vand fra kunstgræsbanen. Det er på grundlag af de foreliggende resultater kommunens vurdering, at de forventelige niveauer af disse stoffer vil være så lave, at dette ikke vil have betydning for forekomsten heraf i - 7 -

8 Søndre Kanal i forhold til miljøkvalitetskrav fastsat i medfør af bekendtgørelsen nr af 25. august Indhold af chlorid i drænvandet fra kunstgræsbanen vil afhænge af omfanget af saltning. I overensstemmelse med DBU s generelle anbefalinger for kunstgræsbaner vil snerydning primært blive foretaget mekanisk, og der etableres i tilknytning til banen et fliseareal, der kan anvendes til sneoplag. Det er oplyst, at der forventes et forbrug af natriumchlorid på ca. 2,5 ton årligt svarende til et forbrug på < 0,3 kg/m 2. Under forudsætning af, at forbruget af salt på banen sker over en periode på ca. 4måneder, og hvis det antages, at drænvandsflowet i denne periode modsvarer den gennemsnitlige mængde på årsbasis indebærer det angivne saltforbrug en forøgelse af chlorid-indholdet på ca. 2 mg/l i det vand, der gennemstrømmer og udledes fra okkerfældningsbassinet. Afhængigt af forbrugsmønstret og variationer i afledte vandmængder må det antages, at indholdet af chlorid i et vist omfang vil variere i forhold til det gennemsnitlige indhold. Af hensyn til at imødegå risiko for at salt i drænvandet kan påvirke funktionen af okkerrensningsbassinet fastsættes der i tilladelsen vilkår om, at saltningsperioden skal indskrænkes til december marts for at sikre en tidlig udvikling af planterne i bassinet i foråret. Endvidere fastsættes vilkår om, at der i en sådan periode maksimalt må anvendes 2,5 tons salt. Esbjerg Kommune vurderer under iagttagelse heraf, at det forventede indhold af chlorid ved det i ansøgningen oplyste forbrug vil være uden betydning for vandmiljøet. Sammenfattende vurderer Esbjerg Kommune, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte på de i tilladelsen anførte vilkår. Kommunen har i den forbindelse fundet, at der bør sikres en kontrol af, at forudsætningerne for ovenstående vurderinger, herunder særligt kvaliteten af de anvendte materialer til banens opbygning, overholdes. Der stilles derfor vilkår om at der skal etableres mulighed for udtagning af prøver af drænvandet, og med udgangspunkt i ovenstående nærmere krav til et kontrolprogram med tilhørende grænseværdier. Kommunen har endvidere fundet det relevant at stille krav til drænvandets ph-værdi og til indholdet af suspenderet stof. For så vidt angår natriumchlorid stilles der vilkår som anført ovenfor samt vilkår om registrering af forbruget, som led i en kontrol af, at der primært skal anvendes mekanisk snerydning. Endvidere stilles der krav om, at der ikke må anvendes pesticider på banen. Endelig finder kommunen, at det bør sikres, at banen fjernes, hvis den permanent tages ud af anvendelse, hvorfor der fastsættes nærmere vilkår herom. Under tilladelsens vilkår vil der ikke tilføres stoffer til nær- og slutrecipient i koncentrationer, som vil medføre en overskridelse af de gældende miljøkvalitetskrav, eller som vil være af betydning for vandmiljøet. Ud fra ovenstående forhold vedr. forureningsrisikoen vurderes det, at det ansøgte ikke vil påvirke tilstanden i vandløbet, eller være til hinder for opfyldelse af målsætningen

9 3-områder, fredede områder, Natura 2000-områder og Habitatdirektivets bilag IV Nærmeste områder omfattet af beskyttelse i henhold til naturbeskyttelsesloven er Søndre Kanal beliggende i en afstand af ca. 130 meter fra projektområdet samt en sø beliggende ca. 150 mod nordvest. Nærmeste fredede område er beliggende i en afstand af ca. 800 meter (Tange Sø). Kommunen har vurderet, at projektet ikke vil påvirke de beskyttede områder. Søndre Kanal løber ud i Tved Å ca. 775 meter nedstrøms udløbet fra okkerfældningsbassinet. Tved Å er en del af habitatområde nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde). Slutrecipienten for udledningen er det marine område Vadehavet. Vadehavet er udpeget som en del af Natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde) nr. 89 Vadehavet jf. bekendtgørelse 408 af 01/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vadehavet er desuden målsat med skærpet kontrol og specifikke krav (målsætning II) jf. det tidligere Ribe Amts regionplan (nu landsplandirektiv). Under henvisning til ovenstående er det kommunens vurdering, at udledningen af drænvand fra kunstgræsbanen ikke vil påvirke vandkvaliteten i Søndre Kanal. Projektet vurderes hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter at ville påvirke Tved Å, de nedstrøms liggende dele af Natura-2000-området, Vadehavet eller de arter, som områderne er udpeget for, væsentligt. Det er kommunens vurdering, at der under hensyntagen til de nævnte vilkår ikke vil ske påvirkning af overfladevande, som strider imod deres målsætninger i landsplandirektivet (tidl. Ribe Amt regionplan). Ligeledes vurderes det at der ikke sker en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, jf. Miljømålslovens 11 stk. 3. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b). Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura-2000 områder eller på konkrete bilag IVarter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Esbjerg Kommune har vurderet, at det ansøgte i forhold til bekendtgørelse 1654 af 27/ om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er omfattet af bilag 2, pkt. 11a) Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser, jf. bilag 2 pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet

10 Kommunen har på grundlag af en screening i henhold til kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3 vurderet, at det ansøgte ikke må antages at ville påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse

11 Bilag 1: Oversigtskort Der skal gøres opmærksom på, at den på tegningen angivne målestok ikke er gældende i nedenstående gengivelse af kortet

12 Bilag 2 I det følgende er gengivet udvalgte resultater fra rapporten Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Vurdering af eksisterende analyseresultater på danske kunstgræsbaner samt supplerende måleprogram på to udvalgte baner udarbejdet af DHI for Lynettefællesskabet I/S November 2013, jf. rapportens afsnit 6.7. Der er anvendt rapportens data for kunstgræsbaner med infill af sort SBR Resultaterne er sammenstillet med information om stofindhold i afstrømning fra tagflader og angivet i rapport udgivet af Naturstyrelsen, januar 2013: Afstrømning fra tagflader og Vurdering af forureningsrisici for grundvand. Sulfat 12 prøver 64 mg/l Bemærkninger Middel 90 % fraktil - Maksimum 240 mg/l 680 mg/l 1) 1) I rapporten er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand for sulfat angivet: 0, mg/l Chlorid 20 prøver 414 mg/l Bemærkninger Middel 90 % fraktil - Maksimum mg/l 1) 680 mg/l 2) 1) Værdi angivet for baner med sort SBR som infill. For baner med gråt industrigummi er angivet en maksimalværdi på mg/l 2) I NST s rapport er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand for clorid angivet: 0, mg/l. I DHI s rapport om kunstgræsbaner er anført, at den typiske maksimale klorid-koncentration i vejvand ifølge Orbicon er på mg/l BOD Bemærkninger 12 prøver, heraf 5 under detektionsgrænsen Middel 4,8 mg/l 90 % fraktil - 15 mg/l mg/l 1) Maksimum 1) I NST s rapport er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand for BOD angivet: mg/l. I rapporten Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand udarbejdet af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon, 2012 er i tabel for worst-case koncentrationer i vejvand angivet et BOD-indhold på < 10 mg/l for villaveje og lign., <20 mg/l for større veje og < 5 mg/l for tagvand

13 COD Bemærkninger 16 prøver, heraf 2 under detektionsgrænsen Middel 77 mg/l 90 % fraktil - Maksimum 270 mg/l mg/l 1) I NST s rapport er i tabel for generelle kvalitetsparametre i afstrømmet regnvand for COD angivet: mg/l. I rapporten Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand udarbejdet af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon, 2012 er i tabel for worst-case koncentrationer i vejvand angivet et COD-indhold på <50 mg/l for villaveje og lign., <400 mg/l for større veje og <25 mg/l for tagvand. DEHP Bemærkninger 27 prøver, heraf 18 under detektionsgrænsen Middel 2,2 ug/l 90 % fraktil - Maksimum 28 ug/l 6 undersøgelser hvor maksimalværdier ligger i intervallet 2,7 118 ug/l Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr af 25. august 2010: 1,3 ug/l (fersk) Zink (Zn) Bemærkninger Totalt indhold Opløst indhold 26 prøver 2 prøver Totalt indhold Opløst indhold Middel 84 ug/l 12 ug/l % fraktil Maksimum 930 ug/l 22 ug/l Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr af 25. august 2010: 7,8 ug/l opløst Zn som tilføjet værdi (fersk dog 3,1 for blødt vand) Bly (Pb) Bemærkninger Totalt indhold 9 prøver Opløst indhold 2 prøver (NST 2013) Totalt indhold Middel 4,4 ug/l % fraktil Maksimum 35 ug/l 0,3 ug/l Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr af 25. august 2010: 0,34 ug/l opløst Pb som tilføjet værdi (fersk)

14 Nonylphenol Bemærkninger 12 prøver - Middel 0,23 5,6 5, % fraktil Maksimum 0,5 ug/l 0, ) Resultater fra en undersøgelse omfattende to lokaliteter 2) Interval for maksimalværdier i 4 andre undersøgelser Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr af 25. august 2010: 0,3 ug/l (fersk) Octylphenol Bemærkninger Octylphenol 1) Para-tert-octylphenol 6 prøver Middel 0,39 90 % fraktil - Maksimum 1,2 ug/l < DL 1,9 ug/l 2) 1) Det antages på det foreliggende grundlag, at der med rapportens stofangivelse octylphenol menes stoffet med cas nr (Para-tert-octylphenol), idet de i rapporten angivne miljøkvalitetskrav svarer til værdierne herfor iht. bkg. nr af ) Interval for maksimalværdier fra 6 undersøgelser Miljøkvalitetskrav, jf. bkg. nr af 25. august 2010: 0,1 ug/l (fersk)