INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER"

Transkript

1 Alt om SUKKER

2 INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKER & ENERGI SUKKER & SØDEMIDLER SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER

3 TIP EN 13'ER 1 X Hvad har højt energiindhold? 1 / Druesukker X / Frugtsukker 2 / Hvidt sukker Hvilke former for sukker kan man fremstille af frugt, bær og grøntsager? 1 / Druesukker X / Frugtsukker 2 / Hvidt sukker Hvad er verdens ældst kendte sødemiddel? 1 / Hvidt sukkker X / Sirup 2 / Honning Hvad blev sukker brugt til i Romerriget? 1 / Lægemiddel X / Krydderi 2 / Konserveringsmiddel Hvor meget sukker indeholder en sukkerroe? 1 / 3-5 % X / % 2 / % Hvad er den mest benyttede råvare til fremstilling af sukker i Danmark? 1 / Sukkerrør X / Sukkerroer 2 / Mælk Fra sukkerroer kan man få? 1 / Frugtsukker X / Hvidt sukker 2 / Sirup Hvad fremstiller man Brun Farin af? 1 / Sukkerrør X / Sukkerroer 2 / Sirup Lys Muscovadoråsukker smager af? 1 / Kaffe X / Karamel 2 / Lakrids Der eksisterer fem grundsmage, hvilke af nedenstående er blandt disse fem? 1 / Bittert X / Surt 2 / Sødt Kan Flormelis bruges til? 1 /At påvirke konsistensen i småkager X / At lave glasur 2 / At få is til at krystallisere Ud over at søde kan sukker også? 1 / Sænke frysepunktet X / Hjælpe til hævning 2 / Konservere Hvilket næringsstof giver mindst energi pr. gram? 1 / Fedt X / Kulhydrater 2 / Alkohol 3

4 SUKKER & ENERGI SAMMENSÆTNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER For at kroppen kan fungere, har den brug for energi, der kommer fra næringsstofferne i den mad, vi spiser. Mad består af fire energigivende næringsstoffer, og giver følgende mængde energi pr. gram: Sukker er et kulhydrat, men man skelner mellem tilsat og naturligt forekommende sukker i anbefalingerne for sukkerindtag. Anbefalingerne for tilsat sukker er max. 10 E%, hvilket svarer til cirka: Fedt Kulhydrat Protein Alkohol 38 kj 17 kj 17 kj 30 kj Børnehavebørn Skolebørn Kvinder Mænd g sukker pr. dag g sukker pr. dag g sukker pr. dag g sukker pr. dag Maden indeholder derudover også vitaminer, mineraler og vand, der ikke giver energi, men som stadig er livsnødvendige for kroppen. Det anbefales at kostens energisammensætning for alle over 2 år, bør være følgende: Fedt % Kulhydrat % Protein % NOTER Vores vigtigste energikilde er kulhydrat, og er samtidig den energikilde, som kroppen og hjernen bedst kan lide at bruge % KULHYDRAT % FEDT % PROTEIN 4

5 SUKKER & ENERGI ENERGIINDHOLDETS BETYDNING MED ELLER UDEN SUKKER Energitæthed er et udtryk for energiindholdet vurderet i forhold til en fødevares vægt eller volumen. Jo højere energitæthed en fødevare har, jo mere energi indeholder den pr. gram eller ml. Nedsættes fedtindholdet i en fødevare, vil energitætheden altid sænkes, men reduceres sukkerindholdet derimod, vil energitætheden ikke altid blive sænket. Årsagen til dette er, at sukkeret ofte vil blive erstattet med stivelse, hvilket indeholder samme mængde energi. Energitætheden vil stort set være den samme uanset sukkerindholdet, hvilket nedenstående eksempler kan illustrere: PRODUKT ENERGI KCAL/100 G Cornflakes med sukker 371 Cornflakes, sukkerreduceret 369 Cornflakes, lavt sukkerindhold 373 Tomatsalsa med sukker 35 Tomatsalsa u. sukker 33 Kakaomælk med sukker (0,3%) 36 Kakaomælk u. sukker (0,4%) 36 Pastiller med sukker 377 Pastiller uden sukker 380 5

6 SUKKER & ENERGI SUKKER OG FORBRÆNDING Forbrændingen er kroppens måde at bruge energien på. Energiforbruget består af tre forskellige dele: Basalstofskifte/hvilestofskifte: den energi kroppen skal bruge for at holde livsnødvendige funktioner i gang Energibalance: Når energien fra den mad vi spiser og drikker svarer til den mængde energi, som kroppen bruger, er der tale om energibalance. Fødens termogene effekt: den energi kroppen skal bruge for at nedbryde maden Fysisk aktivitet: den energi kroppen bruger ved forskellig fysisk aktivitet ENERGIBALANCE: Energiindtag = Energiforbrug ENERGIBEHOV FOR VOKSNE MED STILLESIDDENDE OG AKTIV LIVSSTIL KØN/ALDER VÆGT/KG HVILESTOFSKIFTE 1 STILLESIDDENDE 2 AKTIV 3 (MJ/dag) (MJ/dag) (MJ/dag) Kvinder ,4 5,8 9,4 10, ,7 5,5 8,8 9, ,8 5,0 8,1 9,1 Mænd ,4 7,3 11,7 13, ,4 6,9 11,0 12, ,1 6,1 9,7 10,9 1 REE (Resting energy expenditure). 2 Stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden. 3 Stillesiddende arbejde og regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden, hvilket modsvarer 150 minutters fysisk aktivitet pr. uge af moderat intensitet. Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger

7 SUKKER & ENERGI SUKKER OG OVERVÆGT Sukker er et kulhydrat og giver 17 kj/4 kcal pr. gram. Overordnet kan man sige, at man tager på i vægt, hvis man indtager mere energi end man forbrænder uanset om energien kommer fra sukker (kulhydrat), fedt, protein eller alkohol. Den kaloriemængde man indtager, må derfor svare til den kaloriemængde, man forbrænder, hvilket modellen kan være med til at illustrere: NOTER 7

8 SUKKER OG SØDEMIDLER NATURLIGE SØDEMIDLER Giver volumen og energi i slutproduktet Normal sødme Har en konserverende og konsistensgivende effekt HØJINTENSIVE SØDEMIDLER Meget høj sødme Giver intet eller et lavt energiindhold i slutproduktet Har ingen konserverende eller konsistensgivende effekt NATURLIGE SØDEMIDLER HØJINTENSIVE SØDEMIDLER NATURLIGE SUKKERARTER/ PRODUKTER SUKKER- ALKOHOLER SYNTETISKE NATURLIGE Brunt sukker Druesukker Frugtsukker Honning Hvidt sukker Mælkesukker Sirup Glukosesirup Isomalt Maltitol Mannitol Sorbitol Xylitol Acesulfam K Aspartam Cyklamat Neohesperidin DC Sakkarin Sukralose Taumatin Stevia HØJT LAVERE ENERGIINDHOLD INGEN NOTER 8

9 SUKKER OG SØDEMIDLER NATURLIGE SØDEMIDLER Naturlige sukkerarter/-produkter Naturprodukt, der enten findes i alle planter eller kan udvindes derfra Dannes af sol, vand og kuldioxid (fotosyntesen) Almindeligt sukker (sakkarose) består af lige dele frugtsukker og druesukker Er et kulhydrat indeholder energi, men ingen vitaminer, mineraler eller fibre Findes i forskellige former Udvindes fra forskellige kilder i naturen Sukkeralkoholer Naturprodukt Fremstilles industrielt fra kulhydrater (glukose, sakkarose) Glukosesirup fremstilles af stivelse (glukosesirup/ druesukker fra majs, hvede og kartofler). Den er klar og tykflydende og anvendes til f.eks. is og konfekture TRÆER SUKKERROER Sirup MÆLK Mælkesukker Druesukker Frugtsukker Hvidt sukker Brunt sukker SUKKERRØR Honning BIER BÆR/FRUGT/GRØNTSAGER HØJINTENSIVE SØDEMIDLER Syntetiske Fremstilles kunstigt Naturlige Naturprodukt, der findes i nogle planter 9

10 SUKKERETS HISTORIE CA F.KR. Opdagelsen af sukkerrør CA F.KR. Første kendskab til indsamling af honning CA. 500 F.KR. Sukker i fast form 2012 NORDIC SUGAR ER EN AF DE FEM STØRSTE SUKKERPRODUCENTER I EUROPA CA. 300 F.KR. Sukkerrørets indtog i Europa 1800-TALLET Produktion af sukker fra roer 1907 De Danske Sukkerfabrikker grundlægges SLUTNING AF 1400-TALLET Sukkerrørets indtog i Amerika 10 MIDDELALDEREN (CA ) Sukker er et kostbart krydderi det hvide guld

11 SUKKERPRODUKTION PRODUKTION AF SUKKER SUKKERRØR Der kan produceres sukker af alle sukkerkilder Dyrkes i varme, subtropiske og tropiske egne i naturen Stikling plantes i regntiden Sukkerrør og -roer indeholder mest sukker Sukkerrøret, der er en 4-6 meter høj græsart, Sukkerrør indeholder % sukker høstes før planten går i blomst (hvor sukkerind- Sukkerroer indeholder % sukker holdet er størst) Efter ekstraktion af sukkeret fra planten er Væksten standser efter måneder processen stort set den samme Høstes flere gange fra samme plante, i op til 7 år Smagen og udseendet af hvidt sukker fra rør eller roer er ens HØST SUKKERROER Dyrkes i tempererede egne Råmateriale for sukkerproduktion i Danmark Frø sås i marts Væksten standser efter 6 måneder Roer høstes fra september til november Sukkerroerne i de nordiske lande høstes fra september til november måned. Man bruger en speciel maskine til at tage roerne op af jorden. Når roerne er taget op af jorden, bliver de kørt til sukkerfabrikken. (før frosten) NOTER 11

12 SUKKERPRODUKTION PRØVER Når roerne kommer til sukkerfabrikken, bliver de vejet. Efter vejningen bliver der taget en prøve for at finde ud af, hvor meget sukker, der er i dem. SAFTUDVINDING VASKNING Herefter bliver roerne renset for sten og grus. Bagefter bliver de vasket meget grundigt, så al jorden fjernes. Nu er roerne klar til, at man kan udvinde sukker af dem. SNITNING Roesnitterne overskylles i en kedel med 70 C varmt vand. Det varme vand trækker al sukkeret ud af roesnitterne, og man ender med at have en tynd råsaft. Når al sukkeret er trukket ud af roesnitterne, videreforarbejdes de og bruges til fremstilling af dyrefoder. SAFTRENSNING Sukkersaften renses for urenheder. Derefter fjernes det meste af vandet i sukkersaften ved at dampe det væk. Til sidst står man tilbage med en tyk, brun væske, der kaldes tyksaft. Man snitter først roerne i små stykker, så det er lettere at få sukkeret ud af dem. De små stykker kalder man roesnitter, og de ligner pomfritter! NOTER 12

13 SUKKERPRODUKTION CENTRIFUGERING For at få hvidt sukker skal siruppen i fyldmassen fjernes. Det gør man ved at slynge fyldmassen rundt i en stor centrifuge indtil alle sukkerkrystallerne er skilt fra siruppen. Når siruppen er blevet slynget væk, bliver de hvide sukkerkrystaller tilbage. Det restprodukt, der er tilbage, når sukkeret er udvundet, kaldes for melasse. KOGNING Tyksaften indeholder stadig for meget vand til, at sukkeret kan udkrystalliseres. For at sukkeret skal krystallisere, skal der endnu mere vand væk. Man koger tyksaften, og der dannes sukkerkrystaller samtidig med, at mere vand fordamper. Nu er sukkeret krystalliseret, men ligner stadig en tyk, brun grød, der kaldes for fyldmasse. Fyldmassen består af sukkerkrystaller og sirup. TØRRING Illustrationer: Jerker Eriksson Når sukkeret kommer ud af centrifugen, er det ikke helt tørt. Derfor tørres det med varm luft, og vi har nu det, der kendes som almindeligt hvidt sukker. HÆLDES PÅ POSER Det sidste, man gør, før det rene, hvide sukker bliver sendt fra sukkerfabrikken, er at pakke det i poser og æsker. 13

14 SUKKERTYPER HVIDT SUKKER Udvindes af sukkerrør og sukkerroer Neutral, sød smag Forskellig konsistens/krystalstørrelse (fintmalet, små og store sukkerkorn) Tørre sukkertyper HVIDT SUKKER MED MERE Hvidt sukker tilsat ekstra smag, farvestoffer eller fortykningsmiddel Primært tørre sukkertyper Finmalede sukkertyper opløses hurtigere end sukkertyper, der består af krystaller MUSCOVADO SUKKERRØR Lys Mørk RØRSUKKER Hugget rørsukker Vaniljesukker Rørsukker Sirup SUKKERROER SIRUP Lys Mørk BRUN FARIN HVIDT SUKKER Flormelis Hugget sukker Perlesukker Almindeligt sukker HVIDT SUKKER M.M. Flormelis med smag Syltesukker Vaniljesukker 14

15 SUKKERTYPER MUSCOVADO (BRUNT SUKKER) Udvindes af sukkerrør med højt indhold af melasse Brun farve kommer fra melasse fra sukkerrør eller bruningsreaktioner såsom karamellisering Lakrids- eller karamelsmag Finkornet og fugtig konsistens RØRSUKKER (BRUNT SUKKER) Udvindes af sukkerrør Brun farve kommer fra melasse fra sukkerrør eller bruningsreaktioner såsom karamellisering Aromatisk smag Forskellig konsistens (grove sukkerkorn, store sukkerkrystaller) afhængig af krystalstørrelse og fugtindhold Tørre sukkertyper BRUN FARIN (BRUNT SUKKER) Blanding af hvidt sukker og melasserester fra sukkerrør Brun farve kommer fra melasse fra sukkerrør eller bruningsreaktioner såsom karamellisering Fugtig konsistens Aromatisk smag SIRUP Udvindes både fra sukkerrør og -roer eller er en blanding af sirup fra sukkerrør og -roer Brun farve kommer fra melasse fra sukkerrør eller bruningsreaktioner såsom karamellisering Tyktflydende konsistens Opleves som mindre sød end de hvide sukkertyper Let eller kraftig, aromatisk smag ud over den søde smag Se alle vores sukkerprodukter og aktuelle sortiment på NOTER 15

16 SENSORIK LÆREN OM SANSEOPLEVELSER DE FEM GRUNDSMAGE Sanseindtryk i hjernen på baggrund af vores fem sanser (syn, lugt, smag, hørelse og følelse) Kan beskrive smagsoplevelsen af en madret, drik m.m Kan nuancere tilgangen til madlavning, valg af råvarer osv. SMAGSSANSEN 1. SØD Smagsløgene opfanger sødme fra sukker eller sødemidler samt fra bl.a. frugter og grøntsager, der indeholder naturligt sukker Lysten til sød smag aftager i løbet af måltidet Fremhæver smagen af andre ingredienser Blanding af smag og lugt Smag med næsen De øvrige sanser påvirker også smagsoplevelsen 2. SURT Findes i alle syreholdige ingredienser Tilfører maden friskhed i smagen 3. SALT Er den mest dominerende Fremhæver smagen af andre ingredienser Sødme mindsker smagen af salt Bitterhed og umami øger smagen af salt 4. BITTERT Fungerer som forsvar mod indtagelse af ingredienser, der kan være skadelige Tilstræbes sjældent i madlavning 5. UMAMI Den nyeste opdagede smagssans Fremhæver duft, sødme og salte i fødevarer 16

17 SENSORIK SMAGSLØG Munden har ca smagsløg, der primært sidder på tungen Hvert smagsløg kan opfange alle de fem grundsmage Gennem nervebanerne føres smagsindtryk op til hjernen SMAGSSANSEN HAR FORSKELLIGE FUNKTIONER Beskytter kroppen mod fordærvet og giftig mad Bidrager til fødevarevalget og opretholder kroppens naturlige balance TUNGA TUNGE FIBRER FIBRER NERVEBANER NERVBANOR NOTER 17

18 SENSORIK SENSORISKE KARAKTERISTIKA Når du smager på de forskellige sukkertyper, så vær opmærksom på følgende sensoriske karakteristika: Konsistens Sukkerkornstørrelse Tørt/fugtigt/flydende Hårdhed Smag Neutral, sød smag Anden smag ud over den søde Aromatisk smag Sødhed Opløselighed 18

19 SENSORIK BLINDTEST Gæt sukkertyper

20 SUKKERETS EGENSKABER SMAG/AROMA/SØDME Øjeblikkelig sød smag Smagen af de andre ingredienser bliver tydeligere Balancerer smag Øger nydelsen ved at gøre smagen rund og behagelig TEKSTUR Påvirker konsistensen Øger fastheden Øger blødheden Øger tætheden Øger sprødheden Forskelligt sukkerindhold giver forskellige effekter Størrelsen på sukkerkrystallerne giver forskellig konsistens HOLDBARHED Optager vand Binder vandmolekyler, så vækst af bakterier, gær og mug forhindres Naturligt konserveringsmiddel Jo højere sukkerindhold, desto større konserverende effekt VOLUMEN Giver fylde i levnedsmidler: fysisk volumen Giver mundfylde i levnedsmidler: sensorisk volumen (f.eks. struktur i brød) Mængden af sukker påvirker fylden GÆRNÆRING FUGTBEVARENDE FARVE SÆNKNING AF FRYSEPUNKTET SMAG/AROMA/ SØDME VOLUMEN HOLDBARHED TEKSTUR 20

21 SUKKERETS EGENSKABER SÆNKNING AF FRYSEPUNKT Opløst sukker sænker frysepunktet Giver is den rette konsistens Meget sukker: Blød Lidt sukker: Hård Intet sukker: Krystallisering (der dannes store iskrystaller) GÆRNÆRING Næringsstof for gærceller Fremskynder og forbedrer gæringsprocessen I bagning får frigivelse af kuldioxid dejen til at hæve FUGTBEVARANDE Binder vandmolekyler Kan holde på fugten Sirupper holder mere på fugten end ren almindeligt sukker (på grund af større indhold af frugtsukker og druesukker) FARVE Bevarer farven i andre ingredienser Giver farve til bagværk Karamellisering begynder ved 100 C (normalt smelter sukker ved 186 C) Brune sukkertyper giver ekstra farve (på grund af melasse eller sirupsrester) NOTER 21

22 SUKKERETS EGENSKABER DRIKKEVARER Sukker forlænger holdbarheden af saft LAGE Sukker i lage hjælper med at holde farverne klare og forhindre frugten i at blive brun KONFEKTURER Sukker er vigtigt for teksturen, da sukker er med til at forhindre krystallisering MEJERIPRODUKTER Tilsætning af meget sukker til is gør den blødere SOVS/DRESSING Sukker kan være med til at balancere smagen og fremhæve smagen af de andre ingredienser BAGERIPRODUKTER Tilsætning af sukker i dej kan forhindre, at brødet bliver hurtigt tørt SYLTETØJ/MARMELADE Mængden af sukker påvirker, hvor tynd eller tyk marmeladen bliver SKEMA Sødme Smag og aroma Volumen Struktur Holdbarhed Gæring Sænkning af frysepunkt Farve Fugtighedsbevarende Drikkevarer Lage Syltetøj/marmelade Sovs/dressing Konfekture Mejeriprodukter Bageriprodukter 22

23 SUKKERETS EGENSKABER OPBEVARING Ubegrænset holdbarhed ved tør opbevaring Sukker- eller sirupstyper, der ikke er rent hvidt sukker, men tilsat andre ingredienser (f.eks. Vaniljesukker, Syltesukker, Flormelis), har en begrænset holdbarhed Fugtige sukkertyper opbevares indpakkede hvis det bliver hårdt, så læg et stykke æble eller kartoffel i sukkeret OPSUMMERING Sukker er ikke bare sukker Der findes mange sukkervarianter Sukker har mange egenskaber Sukker giver mulighed for anvendelse i talrige sammenhænge NOTER 23

24 SEKTOR.DK 2014 SEKTOR.DK

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI

INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI Alt om Sukker INDHOLD TIP EN 13 ER SUKKERUNIVERS SUKKERETS HISTORIE SUKKERPRODUKTION SUKKERTYPER 3 4 6 7 10 SENSORIK SUKKERETS EGENSKABER SUKKER & ENERGI 12 16 20 2 tip en 13'er 1 x 2 01 02 03 04 05 06

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. tip en 13 er. Sødeunivers. Sukkerets historie. sukkerproduktion. Sukkertyper. Produkter. Sensorik. Sukkerets egenskaber

INDHOLDSFORTEGNELSE. tip en 13 er. Sødeunivers. Sukkerets historie. sukkerproduktion. Sukkertyper. Produkter. Sensorik. Sukkerets egenskaber ALT OM SUKKER INDHOLDSFORTEGNELSE 2 3 tip en 13 er 4 Sødeunivers 6 Sukkerets historie 7 sukkerproduktion 10 Sukkertyper 12 Produkter 12 Sensorik 16 Sukkerets egenskaber 20 opskrifter tip en 13 er 1 Hvad

Læs mere

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR Fra sol til sukker DANISCO SUGAR Fra sol til sukker Sukker er et naturprodukt, som findes i alle planter. Sukker skabes af sol, vand og kuldioxid i den såkaldte fotosyntese. Det er solen, der er drivkraften,

Læs mere

Ikke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet.

Ikke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet. Ikke bare sukker Sukker er ikke bare sukker. Sukker er faktisk rigtig mange forskellige ting. Billedet ovenover er bare et lille udsnit af det sukker vi bruger mest i Danmark. Sukker er en fællesbetegnelse

Læs mere

Sukkerets funktionelle egenskaber

Sukkerets funktionelle egenskaber Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller

Læs mere

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien

En verden af sukker. Produkter og ideer til fødevareindustrien En verden af sukker Produkter og ideer til fødevareindustrien Muligheder med sukker Sukker er et produkt med 100 % naturlig oprindelse, og den rene søde smag er standarden for alle sødemidler. Sukkerets

Læs mere

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: 41202. Sukker, 2 kg Art nr: 41105. Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: 41210. Sukker, 10 kg Art nr: 41222

Sukker. Sukker, 1 kg Art nr: 41202. Sukker, 2 kg Art nr: 41105. Økologisk Sukker, 1 kg Art nr: 41210. Sukker, 10 kg Art nr: 41222 Produktkatalog 13 Sukker Melis, bedre kendt som almindeligt sukker, består af hvide sukkerkrystaller og er den mest benyttede form for sukker herhjemme. Økologisk sukker adskiller sig først og fremmest

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Fakta om. Sukker & sundhed

Fakta om. Sukker & sundhed Fakta om Sukker & sundhed Fakta om sukker & sundhed Interessen for sundhed, mad og ernæring er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne: Der refereres til nye undersøgelser,

Læs mere

Produktkatalog. Forår 2012

Produktkatalog. Forår 2012 Produktkatalog Forår 2012 13 Sukker Melis, bedre kendt som almindeligt sukker, består af hvide sukkerkrystaller og er den mest benyttede form for sukker herhjemme. Økologisk sukker adskiller sig først

Læs mere

BAGEBOG FOR DIABETIKERE

BAGEBOG FOR DIABETIKERE DIABETIKERE KAN OGSÅ NYDE SØDE SAGER! I DAG ER SMÅ BROMBÆRTÆRTER, CREMEDE OSTEKAGER OG SPRØDE NØDDEHORN IKKE LÆNGERE TABU I DEN DAGLIGE MADPLAN. NYD DE FRISTENDE KAGER UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. DENNE INSPIRERENDE

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Da siruppen kom til Danmark

Da siruppen kom til Danmark Da siruppen kom til Danmark I begyndelsen af 1900-tallet blev det meste sirup importeret fra udlandet fra England, Skotland og Holland. Under første verdenskrig steg den indenlandske produktion på grund

Læs mere

sukkerets store SMAGSVERDEN! Opdag BRUN FARIN

sukkerets store SMAGSVERDEN! Opdag BRUN FARIN sukkerets Opdag store SMAGSVERDEN! BRUN FARIN SMAGSCIRKLER Hvordan kan man vise, hvordan noget smager? Ved hjælp af vores smags cirkler får du et billede af sukkers forskellige smagsnuancer og af smagens

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS

SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS Alt vores øl er brygget ud fra egne opskrifter af udvalgte kvalitets råvarer, blandt andet malt fra Sophus Fuglsang i Haderslev, special malte fra Castle Malting i Belgien

Læs mere

smage-5-kanten grundsmage og sanser

smage-5-kanten grundsmage og sanser Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med

Læs mere

Produktkatalog. Sommer 2015

Produktkatalog. Sommer 2015 Produktkatalog Sommer 2015 17 Sukker en naturlig del af hverdagen Sukker er på vej til at ændre status fra et rent sødemiddel til en madlavnings- og levnedsmiddelingrediens, med en række funktionelle egenskaber.

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Produktkatalog. Forår 2017

Produktkatalog. Forår 2017 Produktkatalog Forår 2017 17 2 Sukker en naturlig del af hverdagen Sukker er på vej til at ændre status fra et rent sødemiddel til en madlavnings- og levnedsmiddelingrediens, med en række funktionelle

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Sukker. en naturlig del af hverdagen

Sukker. en naturlig del af hverdagen PRODUKTKATALOG 2018 2 Sukker en naturlig del af hverdagen Sukker er på vej til at ændre status fra et rent sødemiddel til en madlavnings- og levnedsmiddel ingrediens, med en række funktionelle egenskaber.

Læs mere

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Opgave 1: Lav 100% din havregrød Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

-Mange foretrækker en iskold shake, brug da så kold mælk som mulig, eller sæt den færdige blanding i fryseren i 3-5 min.

-Mange foretrækker en iskold shake, brug da så kold mælk som mulig, eller sæt den færdige blanding i fryseren i 3-5 min. Milkshake NOKA Milkshakes NOKA Milkshake giver dig det overskud, som du behøver for at leve et aktivt liv, mens du slanker dig. Med den rette mængde og sammensætning af næringsstoffer, Bl.a. Thiamin, Riboflavin,

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Din madpakke og madpakkehånden

Din madpakke og madpakkehånden Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Magnasweet Produkt præsentation.

Magnasweet Produkt præsentation. Magnasweet Produkt præsentation Dagsorden Om Mafco Præsentation af Magnasweet Magnasweet produkt varianter Sammenfatning Om Mafco 1850 Edward McAndrews og William Forbes starter virksomheden MacAndrews

Læs mere

Energien du behøver Smagen du vil ha

Energien du behøver Smagen du vil ha Energien du behøver Smagen du vil ha Fuldgyldig Mælkebaseret Fresubin energy DRINK Fresubin energy fibre DRINK Disse ernæringsdrikke er fuldgyldige. Det betyder, at de er særdeles egnet, hvis den normale

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:

Læs mere

Mad og type 1 diabetes

Mad og type 1 diabetes Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Efterårets hyggestunder Oktober 2014 Efteråret er over os. Derfor har vi, her på Pharmakon, valgt at fokusere på, lidt til den søde tand og lidt der varmer i de mørke

Læs mere

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet

Let & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Blindsmagning - beskriv hvad du smager Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Extra Moist Toffee Cake Mix - 100% kageblanding med smag af karamel

Extra Moist Toffee Cake Mix - 100% kageblanding med smag af karamel Extra Moist Toffee Cake Mix - 100% kageblanding med smag af karamel Extra Moist Toffee Cake er en helblanding med lækker smag af karamel. Brug Extra Moist Toffee Cake til skærekager, muffins og snitter.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere